BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Oversigt over love, politiske aftaler og evalueringsklausuler, fra boligministeren

Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del Bilag 10
Offentligt

NOTAT

Dato

J. nr.

30. september 2019

2019-5128

Væsentligste lovgivning på boligministeriets ressort

Dette notat indeholder en beskrivelse af den væsentligste lovgivning inden for

bolig- og byggeområdet med angivelse af love med revisionsbestemmelser m.v.

samt de politiske aftaler, der er indgået de seneste år.

Som bilag til notatet vedlægges de politiske aftaler, der er indgået de seneste år.

1. Lovgivningen

1.1.

Boliglovgivningen

1.1.1.

Lov om almene boliger m.v. (almenboligloven)

Lov om almene boliger m.v. (almenboligloven) indeholder grundlæggende re-

gulering af offentligt støttet boligbyggeri i form af almene boliger. Almene boli-

ger omfatter almene familieboliger, almene ungdomsboliger og almene ældre

og plejeboliger.

Loven indeholder bl.a. regler om stiftelse og organisering af almene boligorga-

nisationer, boligorganisationernes kerne- og sideaktiviteter, beboerdemokrati,

udlejning, huslejefastsættelse og vedligeholdelse af almene boliger.

Desuden indeholder loven reglerne om støtte til etablering af almene boliger

samt renovering. Disse regler regulerer statens, kommunen og Landsbyggefon-

dens rolle i forbindelse med finansiering af alment byggeri, herunder lån, ydel-

sesstøtte og garanti.

Almenboligloven indeholder ligeledes reglerne om ghettokriterierne og de ud-

satte boligområder.

Endvidere indeholder loven reglerne om Byggeskadefondens virksomhed.

Endelig indeholder loven reglerne om tilsynet med almene boligorganisationer,

herunder kommunens og ressortministeriets pligter og sanktionsmuligheder.

1.1.2.

§ 63 b i lov om kommunernes styrelse

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Oversigt over love, politiske aftaler og evalueringsklausuler, fra boligministeren

Bestemmelsen fastsætter de nødvendige regler om de tre særlige ghettorepræ-

sentanter, som følger op på indsatserne imod parallelsamfund.

Økonomi- og indenrigsministeren (nu boligministeren) udpeger med virkning

for den kommunale valgperiode tre særlige uafhængige ghettorepræsentanter.

Ghettorepræsentanternes opgave er ifølge loven at følge almene boligorganisa-

tioners, kommuners og statslige myndigheders indsatser rettet imod ghettoom-

råder og udsatte boligområder, herunder indsatserne for at nedbringe antallet

af sådanne boligområder og kommunernes indsatser vedrørende repatriering

fra sådanne områder.

Ghettorepræsentanterne offentliggør deres skriftlige vurderinger og anbefalin-

ger samt forslag til kommunalbestyrelserne. Ghettorepræsentanterne skal

hvert kvartal afrapportere om deres virksomhed til ministeren.

1.1.3.

Lov om leje (lejeloven)

Side 2/10

Lov om leje (lejeloven) er hovedloven for udlejning af private udlejningsboliger.

Anvendelsesområdet for loven er både rene beboelseslejemål samt blandede

lejemål. Loven finder anvendelse ved udlejning af alle typer private lejemål,

herunder enfamilieshuse, ejerlejligheder og private andelsboliger.

Lejeloven indeholder regler om indgåelse af lejeaftale, om udlejerens og leje-

rens indbyrdes forhold, mens lejeforholdet består, og endelig regler om lejefor-

holdets ophør.

Loven sætter blandt andet en grænse for, hvor meget udlejeren må tage i husle-

je samt hvor store beløb udlejeren kan kræve betalt i form af depositum og for-

udbetalt leje. Der er endvidere regler om udlejerens pligt til at aflægge varme-

regnskab, om vedligeholdelse af og udførelse af forbedringer i det lejede og på

ejendommen, om beboerrepræsentation, om ind- og fraflytning, om opsigelse

og ophævelse af lejeaftaler samt om tilbudspligt.

Ved de fleste uenigheder mellem udlejer og lejer har begge parter mulighed for

at indbringe sag herom for huslejenævnet i den kommune, hvor lejemålet lig-

ger. I de tilfælde, hvor huslejenævnet ikke har kompetence, fx i sager om opsi-

gelse, kan sag indbringes for boligretten.

1.1.4.

Lov om leje af almene boliger (almenlejeloven)

Lov om leje af almene boliger (almenlejeloven) indeholder de lejeretlige regler,

som gælder for leje af almene boliger. En meget stor del af reglerne svarer til

reglerne i lejeloven.

Der er dog forskelle

–

fx indbringes tvister mellem lejeren og udlejeren for be-

boerklagenævnet og ikke for huslejenævnet.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Oversigt over love, politiske aftaler og evalueringsklausuler, fra boligministeren

Almenlejeloven skal endvidere ses i sammenhæng med lov om almene boliger

m.v. (almenboligloven), som blandt andet indeholder regler om offentlig støtte

til nybyggeri, beboerdemokrati og kommunalt tilsyn.

1.1.5.

Lov om midlertidig regulering af boligforholdende (boligre-

guleringsloven)

Side 3/10

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene (boligreguleringsloven) gæl-

der for en dels vedkommende kun i de kommuner, hvor kommunen har beslut-

tet, at reglerne skal finde anvendelse.

I kommuner, hvor lovens regler om huslejeregulering er besluttet at skulle gæl-

de, er udgangspunktet, at lejen fastsættes omkostningsbestemt. Loven indehol-

der særlige regler om varsling af lejeforhøjelser og gennemførelse af forbedrin-

ger. Loven indeholder endvidere de særlige lejefastsættelsesregler, som gælder

for gennemgribende moderniserede lejemål

–

de såkaldte § 5, stk. 2–lejemål.

Endelig er der i loven regler om udlejerens pligt til at hensætte beløb på udven-

dige vedligeholdelseskonti.

Boligreguleringsloven indeholder endvidere en række regler af offentligretlig

karakter, herunder regler om benyttelse af boliger. Disse regler, som indehol-

der et forbud mod uden kommunens tilladelse at nedlægge boliger, gælder i de

kommuner, hvor man har besluttet, at de skal gælde, og omfatter både leje-,

andels- og ejerboliger.

Endelig indeholder boligreguleringsloven regler, som gælder i alle kommuner,

om nedsættelse af huslejenævn og om disses behandling af sager.

Herudover indeholder loven en regulering af Grundejernes Investeringsfond

(GI). GI har blandt andet til opgave at forvalte de midler, som henstår på den

såkaldte bundne vedligeholdelseskonto, ligesom fonden kan lade arbejder ud-

føre for udlejerens regning, hvis denne ikke har udført arbejder pålagt af husle-

jenævnet.

1.1.6.

Lov om andelsboligforeninger (andelsboligloven)

Lov om andelsboligforeninger og andre boligfælleskaber finder anvendelse på

foreninger, der ejer eller på anden vis råder over ejendomme til helårsbeboelse

med flere end to beboelseslejligheder jf. § 1 og § 1 a. Loven indeholder regler

om andelsboligforeningers stiftelse og overtagelse af udlejningsejendomme,

samt en række præceptive regler der regulerer overdragelsen af andelsboliger

herunder maksimalprisbestemmelsen i lovens § 5. Det følger af maksimalpris-

bestemmelsen, at prisen på en andelsbolig ikke må overstige hvad værdien af

andelen i foreningens formue, forbedringer i lejligheden og dens vedligeholdel-

sesstand med rimelighed kan betinge.

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Oversigt over love, politiske aftaler og evalueringsklausuler, fra boligministeren

1.1.7.

Lov om ejerlejligheder (ejerlejlighedsloven)

Side 4/10

Ejerlejlighedsloven indeholder de centrale regler for ejerlejlighedssystemet,

herunder regler om den retlige status af ejerlejligheder og forholdet mellem

ejeren og ejerforeningen. En ejerlejlighed anses som en selvstændig fast ejen-

dom. Ejeren har fuld ejendomsret over sin ejerlejlighed og fælles ejendomsret

til grunden og fælles bestanddele sammen med de øvrige ejere. Loven indehol-

der endvidere regler om opdeling af bygninger og ejendomme i ejerlejligheder.

Således kan bygninger opført efter 1. juli 1966 opdeles i ejerlejligheder. Endvi-

dere kan tofamilieshuse, fredede bygninger og erhvervsbygninger opdeles i

ejerlejligheder uanset hvornår bygningerne er opført. Herudover indeholder

loven et forbud mod at opdele ældre, private udlejningsejendomme, andelsbo-

ligejendomme og landbrugsejendomme i ejerlejligheder.

Der er i medfør af loven udstedt en normalvedtægt for ejerforeninger, der in-

deholder bestemmelser om ejerforeningens ledelse, regnskabsaflæggelse, og

revision mv. Normalvedtægten finder anvendelse for en ejerforening, medmin-

dre denne har vedtaget og tinglyst andet.

1.1.8.

Byfornyelsesloven

Byfornyelseslovens overordnede formål er at sikre gode boligsociale forhold

både i byer og på landet. Til opfyldelse af dette kan kommunalbestyrelsen væl-

ge at yde støtte til områdefornyelse, bygningsfornyelse og friarealforbedringer.

Kommunalbestyrelsen har ud over disse frivillige tiltag, pligt til at træffe be-

slutning om kondemnering af sundheds- og brandfarlige boliger, hvilket bety-

der at der nedlægges forbud mod beboelse i ejendommen, og genhuse beboer-

ne.

På finansloven fastsættes der en statslig udgiftsramme til byfornyelse, som

fordeles til de enkelte kommuner. Fordelingen sker efter en fordelingsnøgle

bestående af en række objektive kriterier, bl.a. antallet af tomme boliger.

Kommunen kan få statslig refusion for de kommunale udgifter til byfornyelses-

tiltag inden for den tildelte ramme.

Loven indeholder desuden en landsbyfornyelsesramme, der kan anvendes af 56

kommuner i byer med færre end 4.000 indbyggere og i det åbne land.

1.2.

Byggelovgivningen

Byggeloven

1.2.1.

Byggeloven er en rammelov, der opstiller de overordnede regler for byggeri i

Danmark. Formålet med byggeloven er at sikre, at bebyggelse udføres, indret-

tes og bruges på en betryggende måde i brand-, sikkerheds- og sundhedsmæs-

sig henseende. Byggeloven skal sikre, at bebyggelse har en tilfredsstillende kva-

litet under hensyn til den tilsigtede brug, og regulerer bl.a. handicaptilgænge-

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Oversigt over love, politiske aftaler og evalueringsklausuler, fra boligministeren

lighed, arkitektonisk kvalitet i byggeriet, foranstaltninger der kan øge byggeri-

ets produktivitet, og foranstaltninger, der kan modvirke unødigt energiforbrug.

Byggeloven finder anvendelse ved nybyggeri, ved væsentlige ombygninger, ved

væsentlige anvendelsesændringer og andre væsentlige forandringer i eksiste-

rende bebyggelse.

Byggelovens krav er udmøntet i bygningsreglementet, hvor der bl.a. stilles kon-

krete krav til bygningers brandsikkerhed, konstruktive forhold, energiforbrug,

indeklima, vand- og afløbsinstallationer mv.

Side 5/10

2. Love med revisionsbestemmelser m.v.

Lov

Lov nr. 221 af 3. marts 2015 om

ændring af lov om planlægning og

lov om almene boliger m.v.

(Blandet boligsammensætning)

Tema

Revision af hele lo-

ven (mulighed for at

fastsætte bestem-

melser i lokalplaner

om, at op til 25 pct.

af boligmassen skal

være almene boliger

samt mulighed for at

yde ekstra grund-

købslån, hvor

grundudgifterne

ikke muliggør bygge-

ri af almene boliger

inden for maksi-

mumsbeløbet)

Evalueringer af for-

længelsen af foræl-

delsesfristen samt

den nye norm og

vejeledning for valu-

arvurderinger

Evaluering af virk-

ningerne af lovæn-

dringen, når denne

har været i kraft i 2

år

Frist

Folketingsåret 2024-25

Lov om andelsboligforeninger og

andre boligfællesskaber, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 447 af 21. marts

2015, som senest ændret ved lov

nr. 555 af 29. maj 2018 lovgivning

Lov nr. 439 af 6. maj 2014 æn-

dring af lov om leje, lov om mid-

lertidig regulering af boligforhol-

dene, lov om byfornyelse og ud-

vikling af byer og forskellige andre

love (Energisparpakke omfattende

bl.a. totaløkonomisk rentable

1. juli 2020

Der blev i 2017 gennem-

ført en evaluering af til-

tagene i energisparepak-

ken, som viste at aftalt

grøn byfornyelse ikke

anvendes. Det vil derfor i

et kommende lovforslag

Det fremgår af lovforslaget, at det er ministeren for

bolig og landdistrikter (nu

boligminister), der skal fremsætte revisionsforslag, og at revisionen vil ske i tæt

samarbejde med miljøministeren (nu erhvervsministeren).

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Oversigt over love, politiske aftaler og evalueringsklausuler, fra boligministeren

energiforbedringer og aftalt grøn

byfornyelse)

Lov nr. 663 af 8. juni 2016 om

ændring af lov om byfornyelse og

udvikling af byer (Målretning af

byfornyelsesinstrumenter til at

forbedre boliger og igangsætte

udvikling af byer uden for vækst-

områder)

Evaluering af lov-

ændringens virkning

efter ca. 3 år

blive foreslået at ophæve

Side 6/10

kapitlet i byfornyelseslo-

ven om aftalt grøn byfor-

nyelse.

Lovændringen ændrede i

de objektive kriterier, der

ligger til grund for forde-

lingen af den statslige

udgiftsramme, således at

kommunerne uden for

vækstområderne fik flere

midler, der blev afsat 70

mio. kr. af den eksiste-

rende ramme til område-

fornyelse i 4 kategorier af

byer og områder, og den

statslige refusion til

istandsættelse, nedriv-

ning m.v. blev forhøjet til

70 pct. i en 3-årig periode

i byer med under 5.000

indbyggere.

Loven er siden 2016 æn-

dret ganske substantielt.

Bl.a. er den særlige ram-

me og kategorier af om-

rådefornyelse ophævet

pr. 1. januar 2018, og i

2019 er byfornyelses-

rammen omlagt til en

landsbyfornyelsesramme,

der uddeles til 56 kom-

muner, og som kun kan

anvendes i byer med fær-

re end 4.000 indbyggere

og i det åbne land. Byfor-

nyelsesprojekter med

ombygning, renovering,

nedrivning, og anlæg i

forbindelse med område-

fornyelser foregår nor-

malt over en længere

årrække. Der vurderes

derfor ikke at være et

grundlag for at gennem-

føre en evaluering af lov-

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Oversigt over love, politiske aftaler og evalueringsklausuler, fra boligministeren

ændringen fra 2016.

Side 7/10

3. Politiske aftaler

3.1.

Aftale

Politiske aftaler på boligområdet

Opfølgning

Aftalen er udmøntet ved lov nr.

1322 af 27. november 2018 om æn-

dring af lov om almene boliger

m.v., lov om leje af almene boliger

og lov om leje (Nye kriterier for

udsatte boligområder og ghettoom-

råder, initiativer til udvikling eller

afvikling af ghettoområder, skær-

pelse af anvisnings- og udlejnings-

regler, ophævelse af lejekontrakt på

grund af kriminalitet m.v.)

Aftalen er udmøntet ved lov nr.

1561 af 18. december 2018 om æn-

dring af lov om almene boliger m.v.

(Anvendelse af Landsbyggefondens

midler og Landsbyggefondens refu-

sion af ydelsesstøtte)

Aftalen er udmøntet ved ændring af

udlejningsbekendtgørelsen. Æn-

dringen trådte i kraft den 1. juli

2019.

Udmøntet ved lov nr. 736 af 8. juni

2018 om ændring af lov om almene

boliger m.v. (Finansiering af alme-

ne boliger med lån ydet på grund-

lag af statsgaranterede obligatio-

ner)

Lovforslaget blev fremsat i foråret

2019, men bortfaldt på grund af

folketingsvalget. Lovforslaget gen-

fremsættes den 2. oktober 2019.

Ved forliget aftalte den daværende

regering (S og RV) og Venstre,

Dansk Folkeparti, SF og Enhedsli-

sten at gennemføre et samlet initia-

tiv med det formål at forenkle og

Aftale om initiativer på boligområdet, der mod-

virker parallelsamfund (2018)

Aftale om Landsbyggefondens ramme til fysiske

forandringer af de udsatte boligområder mv. i

perioden 2019-2026 (2018)

Aftale om ændring af ventelistesystemet for ud-

lejning af almene familieboliger (2019)

Aftale med realkreditinstitutterne om finansie-

ring af almene boliger (2017)

Stemmeaftale om etablering af almene boliger i

samarbejde med privat part med henblik på at

fremme blandet boligbyggeri (2019)

Aftale om ny lejelov (2014)

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Oversigt over love, politiske aftaler og evalueringsklausuler, fra boligministeren

Stemmeaftale om øget digital kommunikation på

lejeområdet (2017)

Aftale om nedsættelse af ekspertgruppe som skal

undersøge boligreguleringslovens § 5, stk. 2

(2019)

Aftale mellem den daværende regering (Venstre,

Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti)

og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det

Radikale Venstre om mere robuste andelsbolig-

foreninger (2017)

Aftale om anmeldelsesordning til at modvirke

modernisere lejelovgivningen. Af

Side 8/10

forliget fremgår, at initiativet skal

gennemføres i følgende tre tempi:

Konkrete lejelovsændringer

Evaluering af nærmere be-

stemte forhold

Sammenskrivning af lejelov

og boligreguleringslov

Konkrete lejelovsændringer blev

gennemført ved lov nr. 310 af 30.

marts 2015 om ændring af lov om

leje, lov om midlertidig regulering

af boligforholdene, lov om tvungen

administration af udlejningsejen-

domme og lov om byfornyelse og

udvikling af byer (Forenkling og

modernisering af lejelovgivningen).

Evaluering af visse forhold blev

gennemført i 2017 og viste ikke, at

der var grundlag for evt. ændringer.

Sammenskrivningen af lejeloven

forventes at blive afsluttet i 2020.

Udmøntet ved lov nr. 1561 af 19.

december 2017 om ændring af lov

om leje og lov om leje af almene

boliger (Fremme af digital kommu-

nikation i boliglejeforhold)

En ekspertgruppe, som blev nedsat

i foråret 2019, forventes at aflevere

en rapport i oktober 2019, hvoref-

ter boligministeren vil indkalde til

politiske forhandlinger.

Den politiske aftale om mere robu-

ste andelsboliger er gennemført ved

lov nr. 555 af 29. maj 2018, samt en

arbejdsgruppe om penge under-

bordet, som afgav rapport i august

2018.

Endelig er finansieringskrav til køb

og stiftelse af andelsboliger gen-

nemført ved Erhvervsministeriet

bekendtgørelse nr. 1581 af 17.

12.2018 om god skik for boligkre-

dit.

Boligministeren fremsætter i folke-

tingsåret 2019/20 lovforslag med

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Oversigt over love, politiske aftaler og evalueringsklausuler, fra boligministeren

udlejning af ubeboelige boliger (2018)

Stemmeaftale om sammenlægning af Byggeska-

defonden og Byggeskadefonden vedrørende Byg-

ningsfornyelse, samt ophør af fremtidige sager til

Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyel-

se (2019)

Politisk aftale om ghettorepræsentanter (2018)

henblik på at udmønte aftalen.

Side 9/10

Boligministeren fremsætter i folke-

tingsåret 2019/20 lovforslag med

henblik på at udmønte aftalen.

Udmøntet ved lov nr. 1738 af 27.

december 2018 om ændring af lov

om kommunernes styrelse

(Ghettorepræsentanter)

3.2.

Politiske aftaler på byggeområdet

Der er ikke indgået politiske aftaler på byggeområdet inden for de seneste år,

men byggeområdet har været en del af politiske aftaler på andre områder.

I maj 2019 afsatte den tidligere VLAK-regering sammen med S, DF, RV og SF 3

mio. kr. fra den grønne klimapulje til en indsats, der skal fremme klimavenligt

byggeri. Formålet er at give byggeriets parter mulighed for at omsætte den nye-

ste viden om grønt byggeri til praksis. Det tilhørende aktstykke er netop tiltrådt

af FIU, og arbejdet, der indebærer gennemførelsen af en række konkrete analy-

ser, skal nu igangsættes.

I 2018 indgik den tidligere regering indgik aftale med DF og RV om at fremme

omstillingen til en mere cirkulær økonomi. I forlængelse af regeringens Strategi

for cirkulær økonomi blev partierne enige om 11 initiativer, der skal fremme en

cirkulær omstilling. Det fremgik bl.a. af aftalen, at der skal udvikles en frivillig

bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet, og at der skal igangsættes analy-

ser vedr. indlejret energi i byggematerialer. Der blev afsat 3,8 mio. kr. til ud-

møntningen af initiativet. Arbejdet vedr. den frivillige bæredygtighedsklasse

pågår, og der er igangsat analyser vedr. bygningers samlede klimapåvirkning,

herunder indlejret energi og global opvarmning, som forventes afsluttet i 2020.

Bilag

Aftale om initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund

(2018)

Aftale om Landsbyggefondens ramme til fysiske forandringer af de ud-

satte boligområder mv. i perioden 2019-2026 (2018)

BOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Oversigt over love, politiske aftaler og evalueringsklausuler, fra boligministeren

Aftale om ændring af ventelistesystemet for udlejning af almene fami-

lieboliger (2019)

Aftale med realkreditinstitutterne om finansiering af almene boliger

Stemmeaftale om etablering af almene boliger i samarbejde med privat

part med henblik på at fremme blandet boligbyggeri (2019)

Aftale om ny lejelov (2014)

Stemmeaftale om øget digital kommunikation på lejeområdet (2017)

Aftale om nedsættelse af ekspertgruppe som skal undersøge boligregu-

leringslovens § 5, stk. 2 (2019)

Aftale mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og

Det Radikale Venstre om mere robuste andelsboligforeninger (2017)

10.

Aftale om anmeldelsesordning til at modvirke udlejning af ubeboelige

boliger (2018)

11.

Stemmeaftale om sammenlægning af Byggeskadefonden og Byggeska-

defonden vedrørende Bygningsfornyelse, samt ophør af fremtidige sa-

ger til Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (2019)

12.

Politisk aftale om ghettorepræsentanter (2018)

Side 10/10