Beskæftigelsesudvalget
Til:
Dato:
Beskæftigelsesministeren
14. august 2020
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
BEU alm. del
Spørgsmål 365
Forud for forhandlinger om en ny dansk grænseværdi for dieselpartikler i arbejdsmiljøet,
ærgrer Fagforbundet 3F sig over, at tilsynet ikke har prioriteret at få konsulentvirksomhe-
den Cowi til at kvalificere de sundheds- og samfundsmæssige gevinster ved en lav græn-
seværdi. På den baggrund bedes ministeren besvare følgende spørgsmål:
A. Vil ministeren orientere Beskæftigelsesudvalget om status for udarbejdelse af grænse-
værdi for dieselpartikler i arbejdsmiljøet - herunder både de sundhedsmæssige og sam-
fundsmæssige konsekvenser af forskellige grænseværdier?
B. Hvilke principper skal efter ministerens mening lægge til grund for fastsættelse af en
grænseværdi for dieselpartikler?
C. Hvad mener ministeren om EU's anbefalede højeste værdi på 50 µg/m3, der vil betyde
at 1 ud af 7 personer sandsynligvis vil udvikle kræft efter arbejde under disse koncentrati-
oner i 45 år?
D. Hvilken rolle vil NFAs rapport fra 2018, der arbejder med en grænseværdi på 0,45
µg/m3, spille i forhandlingerne?
E. Hvad mener ministeren om 3Fs betænkelighed over, at der i COWIs rapport ikke i til-
strækkelig grad tager hensyn til de ansattes sundhed, men i for høj grad tager hensyn til
virksomhedernes økonomi?
Der henvises til artiklen »Før forhandlinger: Undersøgelse om dieselgrænseværdi møder
kritik fra 3F« i A4 Arbejdsmiljø den 13. august 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL).
På udvalgets vegne
Bjarne Laustsen
formand
1/1