Beskæftigelsesudvalget
Til:
Dato:
Beskæftigelsesministeren
11. maj 2020
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
BEU alm. del
Spørgsmål 253
Siden BEU alm. del spørgsmål 227 blev stillet, har det vist sig, at HOFOR er arbejdsmiljø-
certificeret, dvs. at kun ved alvorlige klager besøges de, og påbud er undtagelsen. Ar-
bejdstilsynet skriver de har været i en længere dialog, og nævner 3 besøg: den 24. okto-
ber 2019, den 29. oktober 2019 og den 25. november 2019, hvor der gives strakspåbud
og den 5. december, hvor der laves kontrolbesøg og Arbejdstilsynet accepterer virksom-
hedens løsning.
I beskrivelsen af besøget allerede den 24. oktober 2019 beskrives problemerne med ud-
sættelse for gasser, så der kunne være afgivet påbud allerede her. Det samme sker ved
besøget den 29. oktober 2019, men først den 25. november 2019 giver Arbejdstilsynet et
påbud. Ved kontrolbesøget den 5. december 2019 oplyser HOFOR, at der er lukket for,
at andre kan arbejde i området, indtil der ikke er flere gasser i luften. Det kunne være
sket langt tidlige.
Ministeren bedes på baggrund af de nye oplysninger besvare følgende spørgsmål:
A. Hvor mange klager har AT fået, før de reagerer?
B. Burde Arbejdstilsynet ikke have reageret tidligere og mere konsekvent?
C. Hvor mange folk og hvor mange firmaer har været udsat?
D. I hvilket omfang har der været tale om udenlandske arbejdere udlændinge som kan
have svært ved at forstå danske informationer?
E. Hvorfor gives der ikke påbud om målinger, som skal være foretaget af sagkyndige?
F. Hvorfor måles der ikke separat på de farligste stoffer?
G. Ifølge arbejdsmiljøloven, skal man undgå unødige påvirkninger og ikke sende folk ind i
arbejdsområder før det er sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Hvorfor sker det ikke i dette
tilfælde?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL).
På udvalgets vegne
Kasper Sand Kjær
formand
1/1