Beskæftigelsesudvalget
Til:
Dato:
Beskæftigelsesministeren
31. marts 2020
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
BEU alm. del
Spørgsmål 214
Der har fra arbejdspladser og i pressen været rejst spørgsmål om udenlandske arbejdere
og smitterisiko. Forholdene er sådan, at arbejdskraft fra andre lande er fritaget for karan-
tæne eller test. På den baggrund bedes ministeren besvare følgende spørgsmål:
A) Hvad er årsagen til at regeringen har fritaget udenlandsk arbejdskraft for karantæne
eller test, når myndighederne ved, at corona-virus ikke kan skelne mellem en turist og en
arbejder/lønmodtager ?
B) Ministeren har i pressen antydet, at dispensationen ved grænsen er vigtig, da vi har
brug for arbejdskraften. Mener ministeren, at der med de meget store afskedigelser og
hjemsendelser under corona-krisen er brug for samme antal udenlandsk arbejdere/
lønmodtagere under krisen som før krisen ?
C) Vil arbejdere/lønmodtagere på en arbejdsplads via kontakt til mange mennesker ikke
have større risiko for at smitte eller blive smittet, end f.eks. hjemsendte mennesker, der
som hovedregel opholder sig i egen bolig uden kontakt til særlig mange andre?
D) Vil arbejdere/lønmodtagere fra andre lande ikke have større risiko for at smitte / blive
smittet, hvis de, som nogle, tilbydes boliger og opholdsrum under meget trange forhold,
hvor der ikke er mulig hverken at holde afstand eller opretholde samme høj sanitære
standard, som vi beder resten af befolkningen om?
E) Hvad mener ministeren om vikarbureauer, der prøver at spekulere i de relativt åbne
grænser for arbejdskraften, og forsøger at lokke udenlandske arbejdere til Danmark,
uden at advare om risikoen for corona-smitten?
F) Flere ansatte efterlyser, at Arbejdstilsynet genoptager det opsøgende arbejde, da ar-
bejdsgivere i flere tilfælde ikke sørger for, at der arbejdes med nødvendig afstand og tag-
es de nødvendige forholdsregler i forhold til hygiejne mm. Vil ministeren tage initiativ til, at
Arbejdstilsynet genoptager det opsøgende arbejde, da corona-smitten i arbejdsmiljøet
både skaber usikkerhed og reel sygdoms-risici, hvis ikke arbejdsgiverne sikrer, at regler
og henstillinger følges?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 11. maj 2020.
På udvalgets vegne
Kasper Sand Kjær
formand
1/1