Beskæftigelsesudvalget
Til:
Dato:
Beskæftigelsesministeren
10. december 2019
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
BEU alm. del
Samrådsspørgsmål N
På baggrund af indslaget i 21 Søndag den 8 december 2019 om kinesiske arbejdstagere
under slavelignende vilkår bedes ministeren besvare følgende spørgsmål:
A. Vil ministeren i lyset af afsløringen i 21 Søndag om kinesiske arbejdstagere, som trods
at være kommet hertil under beløbsordningen arbejder under slavelignende vilkår, og
med henvisning til SF’s beslutningsforslag B115 om ændring af straffelovens bestemmel-
se om menneskehandel af 28. februar 2019 samt beskæftigelsesministerens besvarelse
BEU alm. del – spørgsmål 111 (folketingsåret 2018-2019, 2. samling) redegøre for status
for det ifølge ministeren nye og mere ambitiøse tværministerielle arbejde mod udnyttelse
af sårbare arbejdstagere? Der ønskes herunder bl.a. redegjort for, hvilke personer der er
udpeget til at sidde i den nye arbejdsgruppe, hvorvidt der er udarbejdet et kommissorium
for den nye arbejdsgruppe samt dets indhold, hvornår arbejdsgruppen har deadline for af-
rapportering.
B. Kan ministeren garantere, at der fremsættes lovforslag om opstramning af lovgivnin-
gen for menneskehandel til tvangsarbejde og udnyttelse af sårbare arbejdstagere i inde-
værende samling?
C. Vil ministeren – i lyset af at arbejdsgruppens anbefalinger ikke er i umiddelbart sigte
og sagens alvor – nedsætte en Task Force i samarbejde mellem Politi, Skattestyrelsen,
Arbejdstilsynet som øjeblikkelig kan sendes ud til restauranter, hvor der en potentiel for-
modning om uanstændige arbejdsvilkår?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF) og Jette Gottlieb (EL).
På udvalgets vegne
Kasper Sand Kjær
formand
1/1