Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Orientering om udmøntning af puljen "Motion og fællesskab på
recept"
CVR 10172748
Kære Udvalg
Med aftalen om satspuljen på beskæftigelsesområdet for 2019 blev der afsat midler
til projektet ”Motion og fællesskab på recept”, som er et initiativ, der går
på tværs af beskæftigelses- og sundhedsområdet. Målgrupperne for initiativet er
borgere i et behandlings- eller rehabiliteringsforløb eller borgere i risiko for udvik-
ling af livsstilssygdomme, herunder ledige borgere eller borgere, der er i risiko for
nedslidning på arbejdsmarkedet. Gennem målrettede motionstilbud er det overord-
nede formål, at målgruppen bliver mentalt og fysisk sundere, at ledige får lettere
ved at komme ind på arbejdsmarkedet eller at fastholde borgere på arbejdsmarke-
det, som er i risiko for nedslidning.
Ansøgningsperioden er nu afsluttet, og der er i alt kommet 46 ansøgninger om mid-
ler fra puljen. Sundheds- og Ældreministeriet, Sundhedsstyrelsen samt Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering har i fællesskab gennemgået de indkomne an-
søgninger. I udvælgelsen af projekter er der bl.a. lagt vægt på, at indsatsen er rettet
mod projektets målgruppe, at projektet er godt organiseret på tværs af sundheds- og
beskæftigelsesområdet i kommunen, og at der med projektet opnås viden om, hvor-
dan foreningsliv og fysisk aktivitet kan supplere den overordnede sundheds- og be-
skæftigelsesindsats.
På den baggrund er det besluttet at give tilsagn om 21,7 mio. kr. fra puljen til 9 pro-
jekter i følgende kommuner: Assens, Brønderslev, Fredensborg, Guldborgsund,
Helsingør, Høje-Taastrup, Jammerbugt, Silkeborg og Viborg.
Der nedsættes en faglig følgegruppe for projekterne, hvor DGI, Lægeforeningen,
KL, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Danske Regioner, DIF, Danske Handi-
caporganisationer, Danske Patienter, Danske Fysioterapeuter, Dansk Firmaidræts
Forbund og Dansk Arbejdsgiverforening er inviterede. Følgegruppen mødes for at
følge projektet og bidrage med at udbrede succesfulde modeller for anvendelsen af
idræt som led i sundheds- og beskæftigelsesfremmende indsatser.
Jeg er glad for, at vi nu kan udmønte midlerne, og ser frem til at følge projekterne.
20. december 2019
J.nr.