Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Orientering om resultater fra NFA-artikel om sammenhæng mel-
lem indsatsbelønningsubalance i arbejdet og type 2-diabetes
CVR 10172748
Til Beskæftigelsesudvalget
Til jeres orientering fremsendes hermed en netop offentliggjort videnskabelig arti-
kel fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
19. December 2019
J.nr.
2019 - 5966
Artiklen konkluderer, at en ubalance mellem indsatser i arbejdet og belønninger i
arbejdet muligvis hænger sammen med en øget risiko for at udvikle type 2-diabe-
tes. Ved ubalancen forstås eksempelvis det tidspres og arbejdstempo, man oplever i
sammenhæng med den anerkendelse, man får, og ens jobsikkerhed.
Artiklen er baseret på svar på spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen
”Arbejds-
miljø og Helbred i Danmark 2012, 2014 og 2016”,
som i studiet er koblet sammen
med nationale registre om bl.a. helbredsoplysninger. 50.552 personer indgik i ana-
lysen. Studiet undersøger sammenhængen mellem psykosociale arbejdsmiljøfakto-
rer og risikoen for at udvikle type 2-diabetes.
I artiklen fremgår bl.a., at hvis man sammenligner to grupper af personer, hvor den
ene gruppe består af personer, der har rapporteret en ubalance mellem indsatser og
belønninger i arbejdet, og den anden gruppe består af personer, der ikke har rappor-
teret en sådan ubalance, så har den første gruppe 1.27 gange højere risiko for type 2
diabetes.
En mulig forklaring på sammenhængen er, at lønmodtagere, der i spørgeskemaun-
dersøgelsen rapporterer ubalance mellem arbejdsindsats og belønning i arbejdet,
har en højere udskillelse af stresshormonet kortisol. Dette påvirker blodsukkerregu-
leringen, som hænger sammenmed insulinresistens og udviklingen af type 2-diabe-
tes.
Resultaterne kvalificerer tidligere forskning og bidrager med øget viden om sam-
menhæng mellem ubalance i indsatser og belønninger i arbejdet og type 2-diabetes.