BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 81
Offentligt

’Et mere rummeligt

arbejdsmarked for

borgere med handicap’

Evalueringsrapport - 1. projektperiode, 2017-2018

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af

”Et

mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap

2017-2018”

Den 23. august 2019

Marselisborg Consulting

Hauser Plads 32, 3th

1127 København K

www.marselisborg.org

Eftertryk med tydelig

kildeangivelse er tilladt

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

Indholdsfortegnelse

Introduktion til projektet

1.1:

1.2:

1.3:

Baggrund og formål

Evalueringsdesign

Læsevejledning

Sammenfatning

2.1:

2.2:

2.3:

2.4:

2.5:

2.6:

Indikation på en virkningsfuld indsatsmodel

Hvem synes indsatsmodellen at virke for?

Erfaringer med kerneelement 1: Screening

Erfaringer med kerneelement 2: Jobformidlerrollen

Erfaringer med kerneelement 3: Virksomhedsindsatsen

Evalueringens bud på en kvalificeret indsatsmodel

Præsentation af de syv projekter

3.1:

Frederi ia: ”Jo rettede

samtaler med blik for at opspore og understøtte borgere med handicap til en varig

ar ejds arkedstilk yt i g.”

3.2:

3.3:

3.4:

3.5:

3.6:

3.7:

Høje-Taastrup:

”Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap”

er ugt: ”Mere ru

elighed på ar ejds arkedet”

Kerte i de/Ny org: ”Plads til ADHD på ar ejds arkedet”

Koldi g: ”Målrettet i dsats for orgere

Roskilde: ”Vi fi der jo sa

Aarhus: ”Et

ere ru

e ”

ed ha di ap”

eligt ar ejds arked for orgere ed ha di ap”

Karakteristik af deltagergruppen

4.1:

4.2:

4.3:

4.4:

4.5:

Demografiske variable

Forsørgelsesydelse og ledighedsforløb

Handicaptype

Motivation for deltagelse i projektet

Vurdering af fidelitet i forhold til målgruppen

Kerneelement 1

–

Screening

5.1:

5.2:

5.3:

5.4:

Screening og identificering af borgere med funktionsnedsættelser

Målopfyldelse og fidelitet for kerneelement 1

Læringspunkter fra arbejdet med screeningsmodeller

Hypotese om screening for funktionsnedsættelser

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

Kerneelement 2

–

Jobformidler

6.1:

6.2:

6.3:

6.4:

Jobformidler, der letter vejen til job

Fidelitet for kernelement 2

Læringspunkter fra arbejdet med jobformidlerrollen

Hypotese om jobformidler, der letter vejen til job

Kerneelement 3

–

Virksomhedsrettet indsats

7.1:

7.2:

7.3:

7.4:

En virksomhedsrettede indsats, der understøtter progression

Målopfyldelse og fidelitet i forhold til kerneelement 3

Læringspunkter fra arbejdet med den virksomhedsrettede indsats

Hypotese om den virksomhedsrettede indsats for borgere med handicap

Bilag 1: Metode og datagrundlag

Bilag 2: Uddrag fra interview med borgere og virksomheder

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

Introduktion til projektet

Denne rapport er en evaluering af satspuljeprojektet

”Et ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap”, so er iga gsat af Styrelse for Ar ejds arked og Rekrutteri g STAR

. Evalueringen

omfatter puljens første programperiode fra 1. november 2017 til 31. marts 2019

1.1:

Baggrund og formål

Flere med

Analyser viser, at kun hver tredje person med et større handicap er i job, jf. regeringens handicap-

handicap skal

politiske udspil fra september 2018. Der er således et stort potentiale for at udnytte arbejdskraft og

i job

kompetencer blandt personer med handicap langt bedre og sikre, at flere med handicap opnår

tilknytning til arbejdsmarkedet. I regeringens udspil fra 2018 er fastlagt en målsætning om, at 13.000

flere med større handicap kommer ind på arbejdsmarkedet via målrettede indsatser, der bl.a. har til

formål at fremme viden om muligheder og kompenserende ordninger, smidiggøre overgange og

nedbryde fordomme om begrænsninger ved at arbejde med handicap hos både virksomheder,

borgere og i jobcentrene.

De beskedne jobeffekter for borgere med handicap skal ses i lyset af manglen på systematisk viden

om hvilke konkrete indsatser, som kan fremme arbejdsmarkedstilknytningen for personer med

handicap. Derfor er der i aftalen om satspuljen for 2017 afsat 38,8 mio. kr. i perioden fra 2017 til 2020

til et

inspirationsprojekt,

som igennem implementering og afprøvning af en indsatsmodel skal sikre

et mere solidt vidensgrundlag, der kan bidrage til en øget arbejdsmarkedstilknytning for mennesker

med handicap. Indsatsmodellen omfavner følgende målgruppe, indsatselementer og succeskriterier:

Figur 1

MÅLGRUPPE

Målgruppen for indsatsen er ledige med handicap med mindre end 1 års ledighed, uanset

ydelsesgrundlag. Det er alene motiv erede borgere, der kan deltage.

SCREENING

•

De deltagende kommuner

skal, i samarbejde med en

(lokal) handicap-

organisation, udarbejde en

screeningsmodel for,

hv ordan borgere med

handicap kan identificeres

og v isiteres ind i projektet.

•

Kommunen skal endv idere

fastsætte ambitiøse måltal

for antal borgere, som

deltager i projektet, og

efterfølgende screene og

v isitere til projektet.

PERSONLIG

JOBFORMIDLER

•

Visiterede borgere skal

tildeles en personlig

jobformidler, som sammen

med borgeren lægger en

plan for borgerens v idere

forløb m. afsæt i borgerens

egne ressourcer og jobmål.

•

Visiterede borgere skal

udarbejde og opdatere

deres CV.

•

Jobformidleren skal kunne

v ejlede om kompenserende

ordninger og hjælpe både

borger og v irksomhed til at se

mulighederne i en

ansættelse.

•

Kommunen skal gennem

etablering af et fast-track

sikre hurtig bevilling af

kompenserende ordninger,

når det er relevant.

VIRKSOMHEDSRETTET

INDSATS

•

Visiterede borgere skal have

en tæt og v irksomhedsrettet

indsats med fokus på ordinær

ansættelse/timer.

•

Jobformidleren skal sikre, at

der løbende er fokus på

borgerens jobsøgning og

progression.

•

Jobformidleren skal

understøtte borgeren før,

under og efter den

v irksomhedsrettede indsats.

•

Den v irksomhedsrettede

indsats igangsættes med

henblik på ordinær(e)

ansættelser/timer.

SUCCESKRITERIER

•

Andelen af deltagere i projektet, som opnår hel eller delv is beskæftigelse på ordinære vilkår, øges.

•

Andelen af deltagere i projektet, som opnår v irksomhedspraktik eller løntilskud, øges.

•

Deltagerkommunerne opnår deres måltal med hensyn til antal borgere, der deltager i projektet,

samt borgere som opnår ordinær beskæftigelse/virksomhedsplacering.

Projektperioden var oprindelig til 31. december 2018 og blev forlænget med 3 måneder for at få flere erfaringer og resultater med i

evalueringen.

Et STAR-inspirationsprojekt er kendetegnet ved, at der på området ikke er systematisk viden/evidens for, hvad der virker. Målet med

evalueringen er at danne hypoteser om, hvad der virker, som man efterfølgende kan arbejde videre med.

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

Forandrings-

teori

Indsatsmodellen baserer sig på en forandringsteori om, at jobcentrene med udgangspunkt i en syste-

matisk screening har bedre forudsætninger for at tilrettelægge en tidlig og målrettet virksomheds-

indsats, der øger beskæftigelsesgraden for ledige med handicap. Der er således lagt følgende arbejds-

hypoteser og antagelser til grund for den udmeldte indsatsmodel fra STAR, jf. figur 1:

•

For en del borgere, som står uden for arbejdsmarkedet, mangler der fokus på, at funktionsned-

sættelsen kan være medvirkende årsag til manglende beskæftigelse, og at gruppen med en

målrettet virksomhedsindsats vil kunne finde plads på arbejdsmarkedet.

•

Øget information til virksomhederne om, at borgere med funktionsnedsættelse er en arbejds-

kraftressource, kan bringe flere i job.

•

Jobcentermedarbejdernes tilgang til borgere med funktionsnedsættelser kan have betydning for

deres beskæftigelse

–

både positivt og negativt.

kommunalt forankrede projekter. De enkelte projekter har derfor efterfølgende

–

inden for de

udmeldte rammer og ovenstående indsatsmodel

–

udarbejdet en særskilt projektplan for, hvordan

kerneelementerne ønskes afprøvet, indenfor hvilke delmålgrupper og med hvilke succeskriterier. Den

fastlagte indsatsmodel giver således rum til, at hvert lokale projekt kan udvikle og afprøve forskellige

aspekter af indsatsmodellen, hvilket har medført en vis heterogenitet i projektsammensætning og

læringsbidrag på tværs af de deltagende kommuner. En sådan heterogenitet er en væsentlig del af et

inspirationsprojekt, hvor fokus er at levere erfaring og læring, som kan understøtte hypotese-

generering med henblik på videre vidensudvikling.

Projektplaner

Den udmeldte indsatsmodel for puljeprojektet sætter en konkret og overordnet ramme for de enkelte

Deltagende

kommuner

Puljeprojektet omfatter 8 deltagende kommuner, som

er geografisk spredt på tværs af landet og som både

omfatter større og mindre kommuner:



Figur 2: Landkortet

Jammerbugt

Aarhus

Fredericia

Kolding



Kerteminde/Nyborg

Roskilde

Høje-Taastrup

Samlet er projektet udmøntet i syv projekter, idet

Kerteminde og Nyborg kommuner samarbejder om

ét projekt.

1.2: Evalueringsdesign

Inspirations-

projekt

Det

følger af pulje s status so ”i spiratio sprojekt”, at evalueri ge skal sikre i d lik i erfari ger,

viden og resultater fra de syv projekter i puljen med henblik på at kunne kvalificere indsatsmodellen

og formulere hypoteser om, hvad der øger arbejdsmarkedstilknytningen for borgere med handicap.

Et sådan formål fordrer klarhed om målgruppen, måling af fidelitet på projekternes kernelementer i

forhold til at synliggøre drivere og barriere i indsatserne samt en resultatanalyse, der kvantitativt kan

afdække om, og i hvilket omfang, indsatsen øger målgruppens arbejdsmarkedstilknytning. Evaluator

har lagt følgende undersøgelsesspørgsmål til grund for evalueringen, jf. opdraget fra STAR:

Evaluerings-

spørgsmål

•

Klarhed om målgruppen: For hvem synes indsatsen at virke?

•

Implementering af indsatsmodel: Hvilken indsats har deltager-

gruppen modtaget, og hvilke drivere og barriere er der observeret i

indsatsen?

•

Resultater af indsatsen: I hvilket omfang fører indsatsen til, at

borgerne kommer tættere på arbejdsmarkedet?

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

Evalueringen og besvarelsen af undersøgelsesspørgsmålene er baseret på et mixed-methods design.

Hver af de tre ovenstående temaer og tilhørende undersøgelsesspørgsmål knytter sig til evalueringens

Tre delanalyser

–

jf. figur 3, der tilsammen munder ud i hypoteser om, hvad der virker i en målrettet

job- og virksomhedsrettet indsats for borgere med handicap.

Figur 3

Tre delanalyser med fokus på hypotesegenerering

Målgruppeanalyse

Implementeringsanalyse

Resultatanalyse

HYPOTESEGENERERING OG KVALIFICERING AF INDSATSMODELLEN

Det primære datagrundlag for nærværende evaluering udgøres af følgende datakilder:

•

Det Fælles Datagrundlag (DFDG)

DREAM:

Leverer data om indsatser og beskæftigelse til brug

for vurdering af fidelitet og målopfyldelse på alle tre kernelementer.

•

Marselisborg Tools:

Leverer de øvrige kvantitative data, som ikke kan trækkes i eksisterende

systemer.

Marselisborg Tools

er et webbaseret registreringssystem, som projektets evaluator har

stillet til rådighed for projektkommunerne.

•

Processtøtte aktiviteter:

Evaluator har leveret processtøtte til opstart og implementering af

projektet og foretaget løbende dataindsamling samt erfaringsopsamling.

•

Interview:

Med alle led i implementeringskæden, herunder sagsbehandlere, jobformidlere,

ledelse samt borgere og virksomheder.

Bilag 1 beskriver mere uddybende undersøgelsens metode, datakilder og analysestrategier.

Evalueringen er endvidere underlagt følgende centrale rammer og præmisser:

Præmisser

•

Vurderingen af projektkommunernes fidelitet er vurderet med afsæt i indsatsmodellen, som

den er udmeldt af STAR. Således er fidelitet ikke målt op imod de kommunespecifikke projekt-

beskrivelser. Indsatsmodellen udmeldt af STAR indeholder betydelige frihedsgrader, hvilket

evaluator har taget højde for i fidelitetsvurdering af kernelementerne.

•

Evaluator har i evalueringen ikke foretaget analyser eller tolket på kausale sammenhænge og

effekter af projektet. Resultatanalysens resultater skal således anskues som indikationer på

en given hypotese.

•

Evalueri ge ygger på STAR’s evalueri gs odel for

inspirationsprojekter

med vægt på

erfaringsopsamling og læring.

•

Evalueringens kvantitative opgørelser er ikke sammenholdt med normalpopulationen, da

målgruppen for projektet er udvalgt på baggrund af selektion, og der foreligger ikke data på

populationen andetsteds, hvorfor det ikke er muligt at vurdere den eksterne validitet

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

1.3: Læsevejledning

Kapitlernes

indhold

I Kapitel 2 er foretaget en sammenfatning af evalueringens resultater, hvor der gives svar på, for hvem

indsatsen synes at virke, og erfaringerne med indsatsmodellen opsummeres. Afsnittet rundes af med

hypotese om en kvalificeret indsatsmodel, hvor de tre kerneelementer på baggrund af projektets

erfaringer er forfinet.

I kapitel 3 beskrives de 7 projekter som danner afsæt for evalueringen. Hvert projekt præsenteres på

én side, hvor der fremgår fakta om det enkelte projekts målgruppe, måltal, kernelementer, kvalitative

resultater samt læringsbidrag til evalueringen.

I kapitel 4-6 er der fokus på indsatsmodellens kerneelementer

–

screening, jobformidler og den

virksomhedsrettet indsats. Hvert kapitel indledes med introduktion til forandringsteorien bag de

enkelte kerneelementer, og der foretages en fidelitetsvurdering af de 7 lokale projekters implemen-

tering heraf. I hvert kapitel skitseres de væsentligste tværgående læringspunkter fra arbejdet med

kerneelementerne, som munder ud i en hypotese og kvalificering af indsatsmodellen.

Bilag 1 belyser evalueringsdesignet med en uddybende beskrivelse af datagrundlag, dataforud-

sætninger, metode og analysestrategi.

Bilag 2 indeholder en oversigt over de væsentligste udsagn fra de afsluttende evalueringsinterview

med borgere og arbejdsgivere, som udgør en væsentlig del af evalueringens kvalitative datagrundlag.

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

’

Sammenfatning

I dette kapitel sammenfattes evalueringens væsentligste fund i forhold til den samlede indsatsmodel

og de tilhørende tre kerneelementer med henblik på at kvalificere indsatsmodellen.

2.1: Indikation på en virkningsfuld indsatsmodel

Evalueringens overordnede konklusion er, at indsatsmodellen med systematisk screening, en person-

lig jobformider og en virksomhedsrettet indsats synes at virke og bidrager til øget arbejdsmarkeds-

tilknytning for mennesker med handicap. De deltagende kommuner har:

1. Screenet mere end 4000 borgere og oplevet værdi af en øget opmærksomhed på borgere

med funktionsnedsættelser

2. Oplevet styrket faglighed ift. at arbejde beskæftigelsesrettet med borgere med funktions-

nedsættelser, herunder via et øget kendskab til funktionsnedsættelser og handikapkompen-

serende ordninger

3. Arbejdet indgående med jobformidlerrollen og øget samtaleintensiteten for de implicerede

borgere

4. Arbejdet målrettet med borgers CV og konkrete jobmuligheder set i forhold til match mellem

kompentencer og funktionsnedsættelse samt mulighed for kompensation på arbejdspladsen

5. Gennemført håndholdte virksomhedsrettede forløb, hvor afsættet - udover en tydelighed

omkring kandidatens funktionsnedsættelse - har været kandidatens kompetencer ift.

virksomhedens behov for arbejdskraft.

I det følgende uddybes evalueringens resultater ift. hvilken læring der kan trækkes ud af projekternes

arbejde med målgruppen og de enkelte kerneelementer i indsatsmodellen.

2.2: Hvem synes indsatsmodellen at virke for?

Screening af dagpengemodtagere og dimittender har i særlig grad givet ny viden

Samlet set er 48 pct. af deltagerne i projektet dagpengemodtagere og 17 pct. unge på uddannelses-

hjælp. Kontanthjælpsmodtagere har udgjort 13 pct., mens personer visiteret til fleksjob har udgjort 6

pct. Størstedelen af deltagerne, 82 pct., havde ved visitation under et års ledighed.

Screeningen har særligt givet anledning til ny viden om a-dagpengemodtagere, idet samtaler med

dagpengemodtagere i normalindsatsen som udgangspunkt har fokus på jobsøgning og ikke et ind-

bygget fokus på udfordringer. Screeningen har åbnet op for en dialog med borgeren om, om der er

en funktionsnedsættelse, og hvilken betydning funktionsnedsættelsen har i en arbejdssituation. En

arbejdsmarkedsfokuseret dialog om funktionsnedsættelsen kan indeholde dialog om, hvilke arbejds-

opgaver der kan varetages, med hvilke skånehensyn og evt. fokus på brancheskift, skift i arbejds-

funktioner eller lign.

Screening af dimittender har også bidraget med ny viden. En del unge med psykiske funktions-

nedsættelser som f.eks. autisme eller ADHD har kunnet klare sig i uddannelsessystemer, fordi

uddannelsessystemet har kunnet tilbyde en anden form for ro og struktur, end hvad der er givet i en

jobsituation.

Personer med ikke-synlige handicap

–

problemer med ryg/nakke, ADHD og ordblindhed

Udviklingen og anvendelsen af systematisk screening har øget jobcentermedarbejdernes mulighed for

at opdage en funktionsnedsættelse, som ikke er åbenbar. Screening har hermed i særlig grad givet nyt

fokus for personer med ikke-synlige handicap, og dialogen har ført til mere målrettede indsatser. De

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

hyppigste funktionsnedsættelser, som er blevet afdækket, er problemer med ryg/nakke (20 pct.),

ADHD (18 pct.)

og ordblindhed (16 pct.).

2.3: Erfaringer med kerneelement 1: Screening

Udvikling af en screeningsmodel

Evalueringen peger på, at screening fungerer bedst, når det foregår i to trin. Første trin har karakter

af en bred screening, hvor mulige borgere i målgruppen identificeres. Dette trin kan gennemføres af

medarbejdere uden de store forkundskaber. Andet trin er en egentlig screenings-/visitationssamtale

som gennemføres af en jobformidler, hvor formålet er at få et dybere indblik i, om der er tale om en

funktionsnedsættelse, som kan være en barriere for borgerens arbejdsmarkedstilknytning. Alle del-

tagende kommuner peger på, at det er afgørende, at screeningen er dialogbaseret, og at det er

borgerens selvvurdering, som tillægges vægt. Der skal ligeledes være mulighed for re-visitation, hvis

en borger ved første samtale ikke har lyst eller er klar til at deltage. Dialogen kan sætte gang i en

proces, som gør, at motivationen udvikler sig og kommer med tiden.

Implementeringen af en screeningsmodel forudsætter tæt ledelsesfokus

Evalueringen viser

–

på baggrund af erfaringerne fra de syv projekter - at det ledelsesmæssige fokus i

implementeringsfasen er afgørende for, om, og i hvilken grad, medarbejderne i projektets periferi

prioriterer screeningsopgaven. Det ledelsesmæssige fokus handler om at synliggøre investerings-

tankegangen og understøtte, at der afsættes tid til screeningen, og at den opleves meningsfuld i alle

led. Ligeledes er det helt centralt, at det for alle parter er tydeligt, hvordan arbejdsgangen og opgave-

kæden fra den indledende screening hos frontmedarbejderne til visitationssamtalen med jobformid-

leren skal forløbe. Det gælder simple implementeringsgreb som print af screeningsskema til front-

medarbejderne, så de er tilgængelige i samtalelokalerne. Et andet eksempel er, at et projekt har haft

opmærksomhedspunkter stående på bordet i en særlig foldeudgave. Pointen er, at screeningen har

været prioriteret og synliggjort i organisationen.

Mere end 4000 borgere er screenet i projektperioden

De syv projekter har tilsammen screenet 4.182 personer. Andelen af screenede varierer betydeligt

projektkommunerne imellem. Kolding og Høje-Taastrup har screenet flest med ca. 1.700 screeninger

hver, mens Nyborg, Roskilde og Aarhus har screenet færrest med ca. 50 screeninger i projektperioden.

Projekternes registrering af screeningen har desuden givet et unikt indblik i fordelingen af funktions-

nedsættelser i projekterne, idet lovgivningen ikke ellers rummer mulighed for at registrere dette.

9 pct. af de screenede har en funktionsnedsættelse med betydning for arbejdssituationen

De gennemførte screeninger har på tværs af projekterne medført, at i gennemsnit 9 pct. af de

screenede borgere er visiteret til projektet. Andelen af visiterede varierer betydeligt projekt-

kommuner imellem. Variationen skal ses i sammenhæng med, at projekterne har haft forskellige

målgrupper, og fem ud af syv projekter har foretaget aktiv selektion, således at screeningen er

gennemført, når der var mistanke om en funktionsnedsættelse.

Projektet i Høje-Taastrup har gennemført screening, som en del af normalindsatsen, og har screenet

1.663 dagpengemodtagere. Resultat er, at 10 pct. af a-dagpengemodtagerne blev visiteret til projektet

grundet funktionsnedsættelser.

2.4: Erfaringer med kerneelement 2: Jobformidlerrollen

Jobformidleren skal kende målgruppen og virksomhederne

Evalueringen peger på, at jobformidleren bør have viden om det lokale arbejdsmarked, og enten et

godt netværk blandt de lokale virksomheder eller evnen og kompetencerne til at opdyrke et sådant.

Samtidig er det afgørende at have viden om målgruppen og dermed kunne spotte en funktions-

nedsættelse og definere og afgrænse konkrete skånehensyn. Sidst men ikke mindst bør jobformidler

De 18 pct. med ADHD kan primært tilskrives Jammerbugt og Kerteminde/Nyborg, der netop omfavner ungegruppen.

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

agere tillidsvækkende og skabe tryghed i relationen gennem en personlig og kontinuerlig kontakt til

borger. Således ses rollen som jobformidler i et spændingsfelt mellem de kendte jobfunktioner som

virksomhedskonsulent, mentor og sagsbehandler.

I projekterne har jobformidlerne benyttet sig af følgende redskaber og virkemidler:



Øget kontakt og samtaleintensitet med fokus på at skabe tillidsfuld relation



Jobplan understøttet af ABC jobmål



Personligt CV



Fokus på gode match

Organisatorisk forankring af jobformidleren

Evalueringen peger på, at jobformidlerrollen forankres mest hensigtsmæssigt i virksomhedsteamet,

fordi det giver adgang til konkret viden om det lokale arbejdsmarked og mulighed for sparring med

andre kollegaer, der arbejder som virksomhedskonsulenter.

Idet rollen som jobformidler indeholder flere funktioner, er det samtidig vigtigt at sikre kontinuerlig

koordination med sagsbehandlere og nøglemedarbejdere. Dette kan organiseres ved at etablere faste

makkerpar mellem jobformidler og sagsbehandler, såfremt sagsbehandler varetager myndigheds-

opgaven, og der er flere jobformidlere i den enkelte kommune. Makkerskabet kan både sikre viden-

deling og gensidigt styrke kompetencerne til at håndtere beskæftigelsesindsatsen overfor borgere

med handicap.

Begrænset anvendelse af de handicapkompenserende ordninger

Evalueringen indikerer

–

på baggrund af erfaringer fra de syv projekter

–

at de handicapkompen-

serende ordninger er anvendt i mindre grad i projektet end i normalindsatsen. Projektkommunernes

forklaring på mindreforbruget er, at en øget faglighed sammen med kombineret viden om funktions-

nedsættelser og skånehensyn samt viden om arbejdsmarkedet danner afsæt for etableringen af gode

match, hvor funktionsnedsættelsen kan rummes i jobbet. Det kan dels overflødiggøre de handicap-

kompenserende ordninger, eller betyde, at arbejdsgiver vælger selv at afholde udgiften, fordi med-

arbejderen med funktionsnedsættelsen har de rigtige kompetencer til at løse jobbets opgaver og den

konkrete udgift til kompensation er lav.

2.5: Erfaringer med kerneelement 3: Virksomhedsindsatsen

Viden og dialog fører til gode match

Erfaringer på tværs af projekterne peger på, at virksomhederne gerne vil ansætte personer med

funktionsnedsættelser. Evalueringen indikerer således, at en væsentlig drivkraft til at fremme

ansættelsen af personer med funktionsnedsættelser er viden og dialog. Virksomhederne har behov

for konkret viden om, hvad det er for en funktionsnedsættelse, hvilken betydning den har for opgave-

løsningen i det daglige, samt konkrete anvisninger til skånehensyn og kompensationsmuligheder.

For at opnå ordinær ansættelse er det endvidere afgørende, at virksomheden har et reelt behov for

arbejdskraft og de kompetencer, som borgeren kan tilbyde. Det gode match står således på to ben,

hvor der både skal være et match i forhold til borgerens kompetencer og forudsætninger for at løse

opgaverne, og der skal være et match i forhold til de personlige og sociale kompetencer, som sikrer,

at borgeren ligesom i enhver anden medarbejder passer ind i arbejdspladskulturen.

Evalueringen peger på, at når arbejdsgiver har klarhed om betydningen af en funktionsnedsættelse,

får konkrete anvisninger til håndtering, og der er et godt match, så lykkes den virksomhedsrettede

indsats med ansættelse på ordinære vilkår.

Direkte kontakt til virksomheden og afsæt i en håndholdt og 1:1 indsats

Evalueringen viser, at der er større effekt af en direkte kontakt til den enkelte virksomhed med henblik

på et konkret match, end når tilgangen er større kampagner målrettet mange virksomheder, hvor

jobcentrene har oplevet et svigtende fremmøde. Erfaringsmæssigt er virksomhederne interesseret,

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

når der er fokus på et konkret match mellem virksomhedens arbejdskraftbehov og en borgers

kompetencer. Når det match er fundet, er arbejdsgiver mindre bekymret for funktionsnedsættelsen

og mere villige til at finde løsninger med eventuelle skånehensyn.

50 pct. af deltagerne er blevet selvforsørgede

Den virksomhedsvendte indsats i projekterne har haft et fast fokus på progression mod ordinær

ansættelse, dog med betydelig variation i metode og tilgang som følge af, at projekterne har haft

forskellige del-målgrupper.

Resultatet er, at 50 pct. har forladt offentlig forsørgelse, heraf er 42 pct. overgået til ustøttet beskæf-

tigelse, 2 pct. til fleksjob og 6 pct. er påbegyndt uddannelse. At den virksomhedsvendte indsats i

overvejende grad har bestået af formidling af ordinær beskæftigelse bekræftes af, at kun 34 pct. af

projektdeltagerne har modtaget et beskæftigelsestilbud, hvor 32 pct. har været i virksomhedspraktik

og 2 pct. har været i ansættelse med løntilskud.

2.6: Evalueringens bud på en kvalificeret indsatsmodel

Samlet set kan erfaringerne og læringen fra projektet opsummeres i følgende bud på en kvalificeret

indsatsmodel:



Screeningsmodellen bør skærpes og indeholde to obligatoriske trin, ligesom screeningsværk-

tøjet med fordel kan ensartes og opbygges generisk ud fra det relationelle handicapbegreb og

dermed indbefatte samtlige målgrupper i jobcentret.



Jobformidlerens funktion og kompetencer kan med fordel præciseres, så vægten lægges på

medarbejdere med solid viden om det lokale arbejdsmarked og kompetencer til at understøtte

det gode match mellem borger og virksomhed.



Virksomhedsindsatsen kan med fordel tilrettelægges ud fra en målrettet opsøgende indsats,

hvor arbejdsgiver præsenteres målrettet for specifikke borgere, som på trods af deres funk-

tionsnedsættelse kan tilbyde den arbejdskraft og de kompetencer, som virksomheden efter-

spørger.

Figur 4

Kvalificeret indsatsmodel

SCREENING

Screening foretages i 2 trin

1) Bred tidlig opsporing

2) Samtale med jobformidler

Screeningen understøttes af et

skema, som er

•

Simpelt og systematisk

•

Bygger på relationelt

handicapbegreb

•

Baseret på selvvurdering

•

Dialogunderstøttende

Screeningen implementeres

v ed sikring af

•

Tydelige arbejdsgange

•

Ejerskab og opbakning til

screening på alle niv eauer

•

Løbende kv alitetssikring af

screeningen og

erfaringsopsamling

PERSONLIG

JOBFORMIDLER

Den personlige jobformidler

arbejder i et krydsfelt mellem de

kendte jobfunktioner

v irksomhedskonsulent, mentor

og sagsbehandler, og skal hav e

følgende kompetencer:

•

Viden om det lokale

arbejdsmarked

•

Viden om de hyppigste

funktionsnedsættelser

•

Viden om skånehensyn og

kompenserende ordninger

Jobformidleren placeres i

v irksomhedsteamet med en

sagsstamme, der muliggør

hyppig kontakt og håndholdt

indsats.

Jobformidleren arbejder med

følgende redskaber

•

Jobplan støttet af ABC mål

•

Jobnet CV suppleret med et

personligt CV

•

Kompenserende ordninger,

når det er relevant

VIRKSOMHEDSRETTET

INDSATS

I ndsatsen er håndholdt, tæt og

v irksomhedsrettet med fokus på

ordinær ansættelse/timer.

Fokus er på gode match

mellem arbejdsgiver og borger,

som er baseret på v iden om

v irksomhedens behov og

borgers kompetencer og

skånebehov.

Fastholdelse på v irksomheden

understøttes af en ”åben linje”

til jobcentret, som anv endes

v ed akutte udfordringer.

I ndsatsen tilrettelægges med

fokus på borgerens progression

mod ordinære timer med

følgende trin:

•

Praktik evt. med ordinære

timer

•

Løntilskud

•

Ordinær ansættelse

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

Præsentation af de syv projekter

Dette kapitel giver en introduktion til de syv projekter, som har fået bevilget tilskud fra puljen.

Formålet med præsentationen er at beskrive de enkelte projekters fokus og udlægning af

indsatsmodellen. Kapitlet giver et overblik over variationen i de syv projekters fokus samt de centrale

erfaringer og resultater, som evalueringen af inspirationsprojektet står på.

Syv faktaark

Projektbeskrivelserne er bygget op som 1-siders faktaark for hvert projekt og indeholder en

beskrivelse af følgende dimensioner i de lokale projekter:

Opbygning af faktaarkene

Figur 5

1. Målgruppe

2. Måltal og

målopfyldelse

3. Indsatsmodel

4. Kvalitative

resultater

5. Læringspunkter

Punkt 1-2 tager afsæt i de lokale projektplaner. Indledningsvist beskrives målgruppen. Herefter vises

kvantitative

resultater, hvor målopfyldelsen ses i forhold til de måltal, som deltagerkommunerne

har arbejdet efter i det enkelte projekt.

Punkt 3 beskriver indsatsmodellen, som den er implementeret. Beskrivelsen er lavet med udgangs-

punkt i den lokale projektplan og suppleret med de justeringer, der på baggrund af de opnåede

erfaringer i projektperioden er foretaget undervejs. Beskrivelserne fokuserer således på den faktiske

implementering af indsatsmodellen i de syv projekter.

Punkt 4-5 er evaluators kondensering af projektkommunernes erfaringer og læringspunkter med

implementeringen af indsatsmodellen og benævnes

de kvalitative resultater.

Disse resultater er

væsentlige input til sammenfatningen, hypotesegenereringen og den generelle kvalificering af

indsatsmodellen.

Systematik for

Projektbeskrivelserne tager afsæt i nedenstående kommunerækkefølge, som er alfabetisk sorteret.

præsentation

Samme kronologi gør sig gældende hele vejen igennem rapporten, når data knyttet til projekt-

af data

kommunernes variation, fidelitet og målopfyldelse præsenteres.

Kommuner og projekttitler

•

Projekterne

Fredericia:

”Jo rettede sa taler ed lik for at opspore og

understøtte borgere med

ha di ap til e varig ar ejds arkedstilk yt i g.”

Høje-Taastrup:

”Et

ere rummeligt arbejdsmarked for borgere med

ha di ap”

Jammerbugt:

”Mere ru

elighed på ar ejds arkedet”

Kerteminde/Nyborg

: ”Plads til ADHD på ar ejds arkedet”

Kolding:

”Målrettet i dsats for orgere ed ha di ap”

Roskilde:

”Vi fi der jo sa

e ”

Aarhus:

”Et ere ru

eligt ar ejds arked for orgere ed ha di ap”

Kerteminde og Nyborg præsenteres samlet i kapitel 3, men adskilt i resten af rapporten når data og målopfyldelse vurderes

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

3.1: Fredericia:

”Jobrettede

samtaler med blik for at opspore og understøtte

borgere med handicap til en varig arbejdsmarkedstilknytning.”

Målgruppe

Fredericias målgruppe er borgere med enhver form for handicap med mindre end 1 års ledighed, som er

motiveret for indsatsen og er omfattet af LAB § 2.1. 2.2 og 2.3.

Forventede

Indfriede

Screenet

700

243

Visiteret

105

Virksomhedsrettet forløb

Beskæftigelse

Måltal og

målopfyldelse

Fredericia har ikke nået aktivitetsmål eller resultatmål. Den manglende indfrielse hænger sammen med

udfordringer med ledelsesmæssig prioritering af projektet i opstartsfasen, som har betydet, at screeningen

ikke blev prioriteret i de yderste led, der skulle foretage screeningen. I projektperioden har der været

udskiftning i ledelsen og et projektlederskift.

Indsats-

modellen

Kerneelement 1

Screeningsmodellen er udviklet i

samarbejde med DHF og SIND

og er et afkrydsningsskema.

Skemaet omhandler både

funktionsnedsættelser og

jobønsker.

Screeningen er foretaget enten i

visitationen eller ved

førstegangssamtalen, hvor

borger udfylder skemaet i

samtalen. Det anvendes som

dialogværktøj.

Sagsbehandler videregiver det

udfyldte skema til jobformidler

med henblik på videre dialog og

visitation.

Kerneelement 2

Indsatsen består af et 4 ugers

gruppeforløb med 2 ugentlige

møder og er opbygget efter

”den

jobrettede samtale” og

fokuserer på udarbejdelse af CV

og ansøgninger, ABC jobmål og

plan for jobsøgning, sparring på

jobsøgning og jobsamtaler.

Gruppeforløbet er faciliteret af

jobformidler med deltagelse af

relevante aktører, bl.a. virk-

somhedskonsulent og nøgle-

person med viden om HKO.

Hvis borger ikke kommer i

beskæftigelse efter gruppe-

forløbet, overgår borger til

individuelle samtaler med

jobformidler hver 2. uge.

Jobformidler er internt

rekrutteret og er placeret i

virksomhedsservice.

Kerneelement 3

Jobformidler har gjort brug af sit

i forvejen store kendskab til det

lokale virksomhedsnetværk i

den virksomhedsrettede

indsats.

Der har været fokus på at få

borgerne direkte i uddannelse

eller arbejde.

Der har været etableret et

samarbejde med Business

Fredericia med henblik på

udvidelse af

virksomhedsnetværk.

Jobformidler har deltaget på

teammøder i Virksomheds-

services for at være opdateret

på behovet på arbejdsmarkedet

og skabe opmærksomhed om

projektet.

Kvalitative

resultater

•

Det detaljerede screeningsværktøj har muliggjort dialog om svære emner, som har betydning for

borgeres arbejdsmarkedstilknytning.

Screeningen har haft en positiv effekt ift. at opspore funktionsnedsættelser tidligere i borgernes forløb,

og giver dermed mulighed for at iværksætte initiativer tidligere.

Gruppeforløbet har skabt et fortroligt rum blandt borgerne, som har boostet deres selvværd og tro på,

at de kan komme ud på arbejdsmarkedet.

Grundlaget for virksomhedsindsatsen er blevet styrket og mere målrettet ved hjælp af kvalificering af

borgerens CV og ABC jobstrategi, hvor borgerens kvalifikationer og forudsætninger kendes.

En screeningsmodel, som er detaljeret, lægger op til dialog om svære emner, som kan have betydning

for borgeres arbejdsmarkedstilknytning.

Medarbejdere som screener borgere, skal have en dybdegående introduktion til screeningsværktøjet

og måden hvorpå, dette skal bruges.

Gruppeforløb kan have en positiv effekt ift. borgeres selvværd og tro på egne evner.

Fysisk tæt organisering og en jobformidler, der hele tiden løfter flaget for projektet, bidrager til at

fastholde fokus på screeningen og projektet.

Lærings-

punkter

•

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

3.2: Høje-Taastrup:

”Et

mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med

handicap”

Målgruppe

Høje-Taastrups målgruppe for projektet er ledige med enhver form for funktionsnedsættelse, der har

betydning for at opnå ansættelse, og som er omfattet af LAB § 2.1 og 2.2.

Screenet

Forventede

Indfriede

2200

1663

Visiteret

250

161

Virksomhedsrettet forløb

Beskæftigelse

175

Måltal og

målopfyldelse

Høje Taastrup har ikke nået aktivitetsmål eller resultatmål. Målene har været høje, og trods manglende

målopfyldelse har volumen i projektet været stor og aktiviteten høj. Halvvejs i projektet har Høje Taastrup

taget en bevidst beslutning om at bremse op i screening, fordi den opfølgende indsats overfor allerede

visiterede har vist sig mere omfattende end ventet. Således har Høje-Taastrup prioriteret en målrettet og

resultatorienteret indsats overfor de allerede visiterede fremfor øget indtag.

Indsats-

modellen

Kerneelement 1

Screeningsmodellen er

udarbejdet i samarbejde med

DH.

Modellen er et afkrydsnings-

skema, hvori borger ud fra faste

kategorier angiver

funktionsnedsættelse og

vurderer betydningen heraf i

forhold til at opnå ansættelse.

Screeningen er foretaget som

en del af visitationssamtalen

eller førstegangssamtalen.

Det udfyldte skema videregives

til nøglemedarbejderen til

vurdering ift. videre visitation.

Kerneelement 2

Jobformidler er rekrutteret

internt, og funktionen varetages

af virksomhedskonsulenter.

Nøgleperson kontakter

borgeren telefonisk med henblik

på råd og vejledning ift.

støttemuligheder. Ofte er et

møde ikke nødvendigt for at

hjælpe borgerne videre.

Makkerpar ml. sagsbehandlere

og jobformidlere, der skal sikre

sammenhængende forløb

Fast track som politisk service-

standard (maks. 30 dage) for

bevilling af HKO.

Kerneelement 3

Der er afholdt åbent-hus-

arrangementer, hvor visiterede

borgere og virksomheder har

deltaget med det formål at øge

virksomheders rekruttering af

borgere med

funktionsnedsættelser.

Der har været tæt dialog med

erhvervsfora igennem hele

projektperioden.

Kvalitative

resultater

•

Screening af alle

i . ’er

har givet en positiv effekt i forhold til kunne opspore målgruppen og derved

målrette indsatsen tidligt.

Screeningsværktøjet har givet et godt grundlag for at opspore og tale om de udfordringer, der er af

betydning for borgers arbejdsmarkedstilknytning.

Projektet har styrket det tværfaglige samarbejde internt og eksternt i samarbejdet med Danske

Handicaporganisationer.

Virksomhedskontakten er blevet forbedret og mere målrettet, idet viden om borgernes forud-

sætninger for at kunne varetage jobfunktioner kendes.

En screeningsmodel som indeholder borgers egen vurdering, giver et bedre grundlag for samarbejdet

mellem borger og sagsbehandler/nøgleperson.

Borgere, der er vurderet jobparate, har flere udfordringer og mere behov for støtte end først antaget.

Integrering af indsatsen i den eksisterende drift sikrer en bedre implementering og forankring.

Gentagelser af formålet med screeningen overfor medarbejdere understøtter ensrettet praksis.

Risikoen for et indledningsvis større ressourceforbrug i form af f.eks. udredning som følge af

screeningen skal måles op imod værdien af en tidlig og målrettet indsats, der har muliggjort hurtigere

og mere bæredygtige match.

Lærings-

punkter

•

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

3.3: Jammerbugt:

”Mere

rummelighed på arbejdsmarkedet”

Målgruppe

Jammerbugts målgruppe for projektet er unge mellem 18-30 år med psykiske handicap med under et års

ledighed, som er motiveret for uddannelse eller arbejde. De unge har været omfattet af LAB § 2.12 og 2.13.

Screenet

Forventede

Indfriede

250

304

Visiteret

Virksomhedsrettet forløb

Beskæftigelse

Måltal og

målopfyldelse

Jammerbugt har opfyldt aktivitetsmålene for antal screenede og er tæt på målet for antal visiterede. Færre

end ventet har været i et virksomhedsrettet forløb. Alligevel er Jammerbugt tæt på at nå resultatmålet.

Den begrænsede anvendelse af praktik hænger sammen med, at der målrettet er søgt ordinær ansættelse.

Indsats-

modellen

Kerneelement 1

Screeningsværktøjet er

udarbejdet i samarbejde med

Landsforeningen for Autisme,

SIND og en psykolog.

Værktøjet er et WHO-fem

trivselsindeks, som er et

afkrydsningsskema, hvori den

unge vurderer sin trivsel ud fra

fem udsagn.

Screeningen er foretaget blandt

alle unge i førstegangssamtalen

og gennemført af en af de to

visitatorer i Ungeenheden.

Ved indikation på psykisk

handicap inviteres den unge

oftest til samtale hos den

tilknyttede psykolog, hvor den

endelige visitation foretages.

Kerneelement 2

Jobformidler er eksternt

rekrutteret og tidligere

jobkonsulent. Fysisk har

jobformidler været placeret i

Ungeenheden sammen med

øvrige virksomhedskonsulenter

Visiterede unge deltager på

fællesmøde, hvor der lægges en

individuel plan for det videre

forløb. Det efterfølgende forløb

er præget af en tæt,

kontinuerlig kontakt mellem

den unge og jobformidler.

Jobformidlerrollen har været

håndholdt, hurtig, helheds-

orienteret og med fokus på en

individuel indsats, og har taget

afsæt i at udarbejde styrkekort,

der beskriver den unges

kompetencer og forudsætninger

for job/uddannelse.

Kerneelement 3

Der er foretaget opsøgende

arbejde og gjort brug af netværk

og relationer i den

virksomhedsrettede indsats.

Tilgangen har været at skabe én

til én relation mellem unge og

arbejdsgivere.

Virksomhederne er endvidere

informeret via erhvervsnetværk

og nyhedsbreve om projektets

fokus.

Jobformidler har deltaget på

virksomhedsservices møder for

at være opdateret på det lokale

arbejdsmarkedsbehov og finde

mulige åbninger.

Projektteamet har haft en

psykolog tilknyttet, som har

givet sparring til jobformidler og

virksomheder.

Kvalitative

resultater

•

Screeningen har givet en positiv effekt ift. at opspore unge med psykiske handicap og iværksætte

initiativer tidligere.

Screeningsværktøjet har givet anledning til en naturlig dialog om psykiske handicap.

Projektet har skabt større bevidsthed om psykiske handicap, og muligheden for at gøre brug af

handicapkompenserende ordninger i forbindelse med psykiske handicap.

Projektets målgruppe har særligt behov for en håndholdt indsats.

En tæt organisering er afgørende. Det gælder både fysisk tæt organisering, hyppig mødefrekvens og

antal involverede medarbejdere.

Få, faste medarbejdere, der udfører screeningen, bidrager til øget ejerskab for projektet og medfører

en høj screeningsgrad.

Involvering af psykologer i screeningen, sparringen og oprettelse af en telefonisk psykolog hotline for

virksomhederne, kan være gavnlig for projektet.

Lærings-

punkter

•

De 304 baserer sig dels på DFDG og dels på en indledende screening af 130 borgere

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

3.4: Kerteminde/Nyborg:

”Plads til ADHD på arbejdsmarkedet”

Målgruppe

Målgruppen for projektet i Kerteminde/Nyborg har været ledige unge mellem 18-30 år med ADHD eller

ADHD-lignende adfærd, som er omfattet af LAB § 2.12 og 2.13.

Screenet

Forventede

Indfriede

70/25

72/55

Visiteret

16/16

14/24

Virksomhedsrettet forløb

3/4

Beskæftigelse

5/3

Måltal og

målopfyldelse

Kerteminde og Nyborg har samlet set nået aktivitetsmålene, men ikke resultatmålene. Den manglende

målindfrielse kan forklares med, at det har været vanskeligt at finde virksomhedspraktikker, som kunne

times og kombineres med mestringsforløbet. Begge kommuner har haft projektlederskrift, hvor

Kerteminde har været berørt af sygemelding, og Nyborg har været berørt af en stor organisationsændring

med afskedigelser til følge.

Indsats-

modellen

Kerneelement 1

Screeningsmodellen er

udarbejdet i samarbejde med

ADHD-foreningen og er et

afkrydsningsskema.

Screening er foretaget i

visitationen eller i førstegangs-

samtalen på alle unge.

Skemaet udfyldes af

sagsbehandler sammen med

borgeren og fungerer som et

dialogværktøj.

Borgere henvises til job-

formidler, der foretager den

endelig visitation til projektet.

Kerneelement 2

Indsatsen har bestået af et

mestringsforløb, hvor

deltagerne har opnået mere

viden om ADHD og arbejdet

med selvindsigt, mestrings-

strategier i jobsituationen og

udarbejdelse af eget CV.

ADHD-foreningen kørte første

mestringsforløb og oplærte

samtidig jobformidleren til at

forestå de følgende forløb.

ADHD-foreningen har løbende

bidraget med sparring til

sagsbehandlere, så de nu har

flere kompetencer til det

virksomhedsrettede arbejde.

Jobformidler er undervist i

brugen af ASRS

for bedre at

kunne vurdere, om borger er i

målgruppen for projektet.

Kerneelement 3

Mestringsforløbet har som

udgangspunkt, og i praksis når

det har været muligt for den

enkelte deltager, været

kombineret med en

virksomhedspraktik.

Der er udarbejdet en pjece i

samarbejde med ADHD-

foreningen med gode råd til

arbejdsgivere, der ønsker at

rekruttere borgere med ADHD.

Der er afholdt et åbent hus-

arrangement om ADHD med det

formål at øge virksomhedernes

rekruttering af borgere med

ADHD.

Kvalitative

resultater

•

Projektet har givet medarbejdere i jobcenteret en øget opmærksomhed på at spotte borgere med

ADHD- eller ADHD-lignende adfærd og de dertilhørende udfordringer det fører med sig.

Mestringsforløb kombineret med virksomhedsforløb giver borgeren en ny fortælling og nye erfaringer,

der øger borgernes sandsynlighed for en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Projektet har givet medarbejderne i jobcentret øget indsigt i de udfordringer, der kan opstå, når en

borger med ADHD kommer i job, hvilket har forbedret mulighederne for etablering af en mere

målrettet indsats og et godt match.

En bred målgruppe for screening af borgere styrker beskæftigelsesindsatsen.

Screening skal forankres bredt i organisationen for at sikre ejerskab og forankring.

Samarbejdet med handicapforeninger medvirker til forbedret sagsbehandling, da den specifikke

handicapfaglige viden styrkes.

Tæt ledelsesmæssig opbakning, tydelig arbejdsfordeling job- og virksomhedskonsulenter imellem samt

klare arbejdsgange internt i jobcenteret er af stor betydning for resultatopnåelse.

Lærings-

punkter

•

Adult Self Report Scale (ASRS)

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

3.5: Kolding:

”Målrettet

indsats for borgere med handicap”

Målgruppe

Koldings målgruppe har været motiverede nyledige med enhver form for funktionsnedsættelse, og som er

omfattet af LAB § 2.1 og 2.2. I praksis har der været en overvægt af borgere med psykiske lidelser ofte i

kombination med fysiske handicap, ordblindhed og hørenedsættelse.

Screenet

Forventede

Indfriede

1500

1751

Visiteret

Virksomhedsrettet forløb

Beskæftigelse

Måltal og

målopfyldelse

Kolding har nået volumen-målet i screeningen. Antallet af visiterede er færre end ventet. Ligeledes er målet

om antallet af virksomhedsrettede forløb og resultatmålet om beskæftigelse ikke opfyldt. Manglende

indfrielse forklares af Koldings visitationskriterium, der har vist sig at være for snævert. Projektets

målgruppe/visitationskriterium har været borgere med funktionsnedsættelser, der kan hjælpes videre vha.

de kompenserende ordninger”. Erfaringen i Kolding er, at mange med funktionsnedsættelse kan hjælpes

videre, uden anvendelse af kompenserende ordning, men med fokus på brancheskift og gode match.

Indsats-

modellen

Kerneelement 1

Screeningsværktøjet er ud-

arbejdet i samarbejde med DHF,

som har indgået i en arbejds-

gruppe med sagsbehandlere på

tværs af målgrupper.

Screeningsmodellen består af et

kort notat med opmærksom-

hedspunkter og information om

de handicapkompenserende

ordninger.

Screeningen foretages af sags-

behandler i visitationen eller

som en del af første samtale.

Ved en potentiel deltager kon-

takter sagsbehandleren jobfor-

midler, og de har en kort dialog

om relevansen af en visitations-

samtale. Jobformidler står for

visitation til projektet.

Kerneelement 2

Jobformidler er internt rekrutte-

ret og tidligere sagsbehandler.

Fysisk har jobformidler været

placeret i Job- og Uddannelses-

afdelingen. Synlighed og til-

gængelig har været vægtet, bl.a.

ved deltagelse i teammøder.

Indsatsen har været en tæt og

kontinuerlig kontakt

–

oftest

ugentlig kontakt mellem borger

og jobformidler. Dialogen har

taget afsæt i en anerkendende

tilgang med fokus på at

kvalificere borgers CV og

ansøgningsmateriale samt

klæde borger på til jobsøgning.

Der afholdes hver 3.-4. uge

borgerstyret netværksmøder,

hvor programmet fastlægges i

samarbejde med deltagerne

Der er gennemført individuel

opsøgende arbejde og gjort

brug af personlige relationer og

netværk i den virksomheds-

rettede indsats.

Der er foretaget en gennem-

gang af virksomheder og

udsendt mail mhp. samarbejde.

Brancheforeningerne er

kontaktet mhp. samarbejde. Der

er desuden gennemført en

virksomhedskampagne, hvor

der er skrevet ud til 200

virksomheder om projektet.

Jobformidler har samarbejdet

med virksomhedsservice for at

skabe fokus på projektet.

Jobformidler har været med på

virksomhedsbesøg for at skabe

kontakt til lokale virksomheder.

Kvalitative

resultater

•

Projektet har øget medarbejdernes fokus på målgruppen og handicapkompenserende ordninger.

Jobformidlers tilgængelighed, opsøgende adfærd og synlighed har været effektiv ift. at fastholde

medarbejdernes fokus på screeningen og projektet.

Projektet har særligt været gavnligt for A-dagpengemodtagere.

Projektet har været mest gavnligt for borgere, der ikke har mange yderligere udfordringer end ledighed

og funktionsnedsættelse

–

oftest hvor der har været behov for et brancheskifte.

Fordelen ved at rekruttere en intern medarbejder som jobformidler er, at jobformidleren kan have

lettere ved at få kontakt til og skabe et tættere samarbejde med de øvrige medarbejderne i Jobcentret.

En jobformidler, der er tilgængelig og synlig for Jobcentrets øvrige medarbejdere, øger og fastholder

opmærksomheden på projektet.

En direkte og anerkendende tilgang i dialogen med borgerne kan være effektiv ift. at få borgerne til at

erkende deres funktionsnedsættelse og se nye muligheder i et brancheskift.

Et skærpet jobfokus med konkret sparring på jobsøgningen motiverer borgeren, og bidrager til en

større eget-ansvar.

Lærings-

punkter

•

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

3.6: Roskilde:

”Vi finder job sammen”

Målgruppe

Roskildes målgruppe er borgere som har fysisk/psykisk funktionsnedsættelse og/eller opstået længere-

varende kronisk sygdom. Borgerne er omfattet af LAB § 2.1, 2.2, 2.5 og 2.7.

Screenet

Forventede

Indfriede

Visiteret

Virksomhedsrettet forløb

Beskæftigelse

Måltal og

målopfyldelse

Roskilde er tæt på målet om antal screenede, men er ikke i mål med antal visiterede. Ligeledes er resultat-

målet om antallet af borgere, der har opnået beskæftigelse eller uddannelse ikke nået. Den manglende

målindfrielse kan forklares af projektets organisering som særskilt projekt i jobcentret, hvor det for projekt-

teamet var en udfordring at få implementeret screeningsmodellen hos sagsbehandlerne. Derfor er

projektet kommet sent i gang med screening. Sidst i projektperioden har projektet haft projektlederskift.

Indsats-

modellen

Kerneelement 1

Projektet er gennemført i

samarbejde med DH.

Den indledende screening

foregår med afsæt i tre ja/nej

spørgsmål, hvor sagsbehandler

henviser til samtale med

jobformidler, hvis relevant.

Jobformidler foretager

visitationsvurderingen med

afsæt i et screeningsredskab,

der udfyldes i samarbejde med

borger.

I visitationsskemaet vurderes

funktionsnedsættelsen for

opnåelsen af ansættelse, samt

afkrydsning af oplysninger vedr.

arbejdsmarkedet som f.eks.

timeantal, HKO o. lign.

•

Kerneelement 2

Jobformidler er eksternt

rekrutteret.

Borgere visiteret til projektet er

primært tilknyttet jobformidler,

dog uden at jobformidlerne har

myndighedsansvar.

Jobformidler arbejder ud fra en

individuelt håndholdt indsats og

varetager rollen som

virksomhedskonsulent.

Jobformidler har haft fokus på

personligt CV.

Sagsbehandlingen for

handicapkompenserende

ordninger har været forankret

hos sygedagpengeteamet.

Kerneelement 3

Foredrag med DH omkring, hvad

handicap er.

I virksomhedskontakten har der

været fokus på den håndholdte

indsats, hvor virksomhed

udvælges efter kandidatens

kompetencer og kvalifikationer.

Virksomhedskontakten har

taget udgangspunkt i at etablere

kontakt udelukkende med

virksomheder hvor der er

mulighed for at opnå ordinære

timer på sigt.

Kvalitative

resultater

Sagsbehandlerne har oplevet det som en god hjælp at kunne gå til jobformidler, der har specialiseret

viden om funktionsnedsættelser.

Mulighed for at henvise til håndholdt indsats giver gode resultater, da sagsbehandler har mange

opgaver i dagligdage . Derudover giver ” ye øj e” på sage gode effekter.

Der er behov for tæt samarbejde med nøglepersoner med HKO bevillingskompetence.

Virksomhederne kan få afklaret bekymringer om udfordringer og få afmystificeret fordomme om

borgere med funktionsnedsættelse.

Jobformidler uden myndighedsrollen medvirker til, at flere borgere åbner op for deres udfordringer,

da der ellers er en frygt for konsekvenserne ift. dagpengemodtagerne.

Der er behov for klare rammer og tydelige arbejdsgange for. at projektet lykkes.

Det er vigtig med en god og tydelig dialog med virksomhederne ift., hvad de kan forvente af borgere,

de ansætter.

At integrere screeningsværktøjet i driften fremmer anvendelse, implementering og forankring.

Muligheden for kontakt til jobcentret under praktik og i starten af en ansættelse er essentiel i forhold

til fastholdelsen både for virksomhed og borger.

Lærings-

punkter

•

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

3.7: Aarhus:

”Et

mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap”

Målgruppe

Aarhus’s målgruppe har været borgere med alle former for funktionsnedsættelse og med mindre end 1 års

ledighed, som er motiveret for en indsats. Målgruppen omfatter alle ydelsesgrupper under LAB.

Screenet

Forventede

Indfriede

Visiteret

Virksomhedsrettet forløb

Beskæftigelse

Måltal og

målopfyldelse

Århus er i mål med antal screenede og knap i mål med antal visiterede. Flere end ventet har været i virksom-

hedsrettet forløb. Resultatmålet er tæt på opnået. Manglende målopfyldelse for antal visiterede kan

forklares af, at målene for antal screenede og visiterede ligger tæt. Projektet har ikke som sådan bygget på

en to-trins model, men på en model, hvor størstedelen af de screenede forventes at blive visiteret til

projektet. Det hænger sammen med, at sagsbehandlerne allerede ved screeningen forventes at forholde

sig til visitationskriterierne. Projektet har endvidere været berørt af personaleudskiftning i projektteamet.

Indsats-

modellen

Kerneelement 1

Screeningsmodellen er udviklet i

samarbejde med DH.

Screeningen er foretaget som

en del af førstegangssamtalen.

Screeningsmodellen består i, at

der er opstillet bordfoldere i

afdelingerne for at øge

opmærksomheden på scree-

ningen og projektet. Bord-

folderne beskriver med få ord

målgruppen og visitations-

kriterierne og angiver kontakt-

oplysninger på jobformidler.

Når en rådgiver vurderer, at en

borger er i målgruppen,

kontaktes jobformidler via det

interne it-system. Rådgiver

overleverer information om

borger til jobformidler over mail

eller telefon. Jobformidler står

for den videre visitation.

•

Kerneelement 2

Jobformidler er ekstern

rekrutteret. Jobformidler er

tidligere virksomhedskonsulent

og har erfaring med

virksomhedsindsatser. Fysisk

har jobformidler været placeret

i projektenheden i Integrations-

og Fleksjobafdelingen.

Jobformidler har haft en

håndholdt kontakt med

borgere. Jobformidler har givet

borgere feedback på ansøgning

og CV og hjulpet dem med

afklaring af kompetencer og

behov.

Jobformidler har haft en

løbende kontakt med virksom-

heder og borgere, når borgere

har været i virksomhedspraktik.

Her har jobformidler deltaget i

opstartsmøde, midtvejsmøde og

afslutningsmøde.

Kerneelement 3

Jobformidler har været

opsøgende i den

virksomhedsrettede indsats, og

har, fra start i dialogen med

virksomheder, fortalt om, hvilke

kompetencer og udfordringer

den konkrete borger har, og

hvilke handicapkompenserende

ordninger, der er mulige.

De fleste borgere har været i

virksomhedspraktik i løbet af

deres forløb.

Jobformidler har haft fokus på

at matche virksomheder og

borgere ved at finde en balance

mellem virksomhedens krav og

borgerens kompetencer.

Kvalitative

resultater

Projektet har været særlig gavnligt for dagpengemodtagere.

Selverkendelse hos borgeren omkring funktionsnedsættelsen er en forudsætning for at skabe udvikling

opnå mål om beskæftigelse. Selverkendelsesprocesser tager tid.

Projektet har øget opmærksomhed på målgruppen og viden herom i organisationen.

Der er centrale opmærksomhedspunkter i forhold til forankring i en større organisation

–

bl.a. bred

repræsentation i styregruppe og ledelsesmæssig opbakning er afgørende for, at projektet lykkedes.

Inddragelse af repræsentant fra en virksomhed i styregruppen er gavnligt

–

skaber større kendskab til

virksomhedernes eventuelle fordomme og bevæggrunde.

Der er behov for tydelige aftaler for arbejdsgange og snitflader, hvis projektet skal lykkes på tværs af

en større organisation, hvor projektet er forankret i en projektenhed.

Lærings-

punkter

•

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

Karakteristik af deltagergruppen

Dette kapitel giver en karakteristik af de borgere, som har deltaget i projektet (benævnes fremadrettet

deltagergruppen). Formålet med kapitlet er at skabe klarhed om deltagergruppen med henblik på at

belyse, hvorvidt deltagerne i projektet adskiller sig markant fra projektets tilsigtede målgruppe som

er følgende:

Målgruppen

”Målgruppe for i dsatse er ledige

med handicap med mindre 1 års

ledighed, uanset ydelsesgrundlag. Det er alene motiverede borgere, der kan

deltage”

Kilde:

”Et

ere ru

elige ar ejds arked for orgere

ed ha di ap –

. 9.

”

Samlet

overblik

Karakteristikken af deltagergruppen gives ud fra både demografiske variable, beskrivelse af forsør-

gelsesydelse og ledighedsforløb, type af handicap samt en kvalitativ beskrivelse af de visiterede

borgeres ressourcer og barrierer, herunder motivation for deltagelse. Nedenstående er et overblik

over de konkrete variable indenfor hver af førnævnte overskrifter, der gives klarhed omkring og de

eksakte fordelinger præsenteres samlet på næste side.

Overblik over variable i deltagerkarakteristikken

Demografiske variable

Forsørgelsesydelse og

ledighedsforløb

Giver indblik i

deltagergruppens

forsørgelsesydelse ved

visitationstidspunkt og

deltagruppens ledighed

forinden visitation

Handicaptype

Motivation for

deltagelse

Giver indblik i

deltagergruppens

motivation for

deltagelse med afsæt i

de kommunespecifikke

motivationsvurderinger

Figur 6

Giver indblik i

deltagergruppens køn,

gennemsnitsalder og

uddannelse

Giver indblik i

deltagergruppens

primære handicap og

indeholder information

om de 10 hyppigst

forekommende

handicap

Fidelitet

Ovenstående karakteristika er udvalgt med henblik på at kunne foretage en afsluttende vurdering af,

om deltagergruppen er i overensstemmelse med den tiltænkte målgruppe og følgende to målgruppe-

kriterier 1) har deltagergruppen haft mindre end 1 års ledighed inden visitationstidspunktet, og 2) har

deltagergruppen været motiveret for deltagelse.

følgende visitation er baseret på en selektion ud fra en faglig vurdering. Det betyder, at de kommune-

specifikke målgruppeafgrænsninger helt naturligt vil give nogle fordelinger, som adskiller sig fra

normalpopulationen.

Generalisering

Kapitlet indeholder ikke en sammenligning til normalpopulationen, da udvælgelsen til screening og

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

Tabel 1: Deltagergruppens karakteristika på tværs af projektkommuner

Fredericia

Køn

Kvinde

Mand

Alder

Gennemsnit

Uddannelse

Grundskole

ST/HHX/HTX/HF

Kort vidr.

Mellemlang vidr.

Lang vidr.

Ph.D.

Ingen

Andet

Ydelse

2.1

2.2

2.3

2.5

2.7

2.11

2.12 og 2.13

Selvforsørgede

Anciennitet

>1 år

+1 år

67 pct.

33 pct.

80 pct.

20 pct.

94 pct.

6 pct.

100/58 pct.

0/42 pct.

75 pct.

25 pct.

93 pct.

7 pct.

92 pct.

8 pct.

82 pct.

18 pct.

57 pct.

37 pct.

6 pct.

63 pct.

12 pct.

6 pct.

19 pct.

81 pct.

19 pct.

0/4 pct.

0/8 pct.

86/71 pct.

14/17 pct.

72 pct.

28 pct.

67 pct.

6 pct.

3 pct.

21 pct.

43 pct.

4 pct.

13 pct.

4 pct.

3 pct.

6 pct.

1 pct.

17 pct.

13 pct.

48 pct.

24 pct.

7 pct.

4 pct.

20 pct.

4 pct.

0 pct.

18 pct.

22 pct.

29 pct.

5 pct.

37 pct.

24 pct.

3 pct.

0 pct.

1 pct.

49 pct.

10 pct.

0 pct.

36 pct.

5 pct.

60/47 pct.

0/24 pct.

0/6 pct.

0 pct.

30/12 pct.

10/12 pct.

20 pct.

0 pct.

44 pct.

28 pct.

0 pct.

4 pct.

9 pct.

21 pct.

24 pct.

30 pct.

0 pct.

3 pct.

20 pct.

4 pct.

20 pct.

32 pct.

0 pct.

16 pct.

4 pct.

29 pct.

22 pct.

19 pct.

8 pct.

0 pct.

10 pct.

6 pct.

44 år

22 år

24/26 år

42 år

36 år

38 år

56 pct.

44 pct.

55 pct.

45 pct.

31 pct.

69 pct.

27/59 pct.

73/41 pct.

40 pct.

60 pct.

64 pct.

36 pct.

41 pct.

59 pct.

50 pct.

Høje-Taastrup

Jammerbugt

Kerteminde/Nyborg

Kolding

Roskilde

Aarhus

I alt

2.1 = dagpenge, 2.2 = Kontanthjælp

–

jobparate, 2.3 Kontanthjælp

–

aktivitetsparate, 2.5 = Sygedagpenge, 2.7 = Fleksjob og

ledighedsydelse, 2.11 = Ressourceforløb, Uddannelseshjælp = 2.12 og 2.13

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

Top 10 hyppigste handicap

Ryg/nakke

ADHD

Ordblindhed

Døv/nedsat hørelse

Arme/hænder

Angst/fobi

Ben/fødder

Stress

Asperger

Svagsynet/blind

11 pct.

16 pct.

2 pct.

9 pct.

11 pct.

16 pct.

2 pct.

4 pct.

2 pct.

0 pct.

24 pct.

1 pct.

17 pct.

7 pct.

5 pct.

3 pct.

7 pct.

6 pct.

1 pct.

6 pct.

0 pct.

31 pct.

12 pct.

0 pct.

5 pct.

0 pct.

5 pct.

7 pct.

0 pct.

27/82 pct.

18/0 pct.

0 pct.

9/6 pct.

0 pct.

32 pct.

8 pct.

4 pct.

8 pct.

4 pct.

0 pct.

4 pct.

0 pct.

9 pct.

15 pct.

3 pct.

6 pct.

3 pct.

12 pct.

0 pct.

6 pct.

0 pct.

4 pct.

0 pct.

30 pct.

7 pct.

0 pct.

4 pct.

0 pct.

15 pct.

7 pct.

20 pct.

18 pct.

16 pct.

10 pct.

8 pct.

7 pct.

5 pct.

4 pct.

Kilde: DFDG, N: 378 og Marselisborg Tools, N: 347, januar 2018-april 2019.

4.1: Demografiske variable

Køn og alder

Tallene viser, at der er en overvægt af kvinder i Fredericia, Høje-Taastrup, Nyborg og Roskilde, mens

der modsat er en overvægt af mænd i Jammerbugt, Kerteminde, Kolding og Aarhus. På tværs af

projektkommunerne er fordelingen lige. Gennemsnitsalderen er naturligt yngst i Jammerbugt, Kerte-

minde og Nyborg, hvor målgruppen er unge. På tværs af projektkommunerne er gennemsnitsalderen

38 år.

Samlet set har størstedelen af deltagerne en grunduddannelse, kort og mellemlang videregående

uddannelse, mens en stor andel særligt i Fredericia, Kerteminde/Nyborg og Roskilde ingen uddannelse

har. På tværs af projektkommuner gælder der samlet set, at hver 10. ikke har en uddannelse.

4.2: Forsørgelsesydelse og ledighedsforløb

Uddannelse

Ydelse

For Fredericia, Høje-Taastrup, Kolding, Roskilde og Aarhus gælder der, at majoriteten af deltagergrup-

pen er modtagere af a-dagpenge (2.1) ved visitationstidspunktet. For Jammerbugt, Kerteminde og

Nyborg gælder der, at majoriteten af de visiterede modtagere af uddannelseshjælp ved visitations-

tidspunktet

–

dette skal ses i lyset af, at målgruppen for disse projekter udgøres af ungegruppen.

Størstedelen af deltagerne, 82 pct., har under et års ledighed. Kun Kerteminde Kommune har været

konsekvent i målgruppedefinitionen. De øvrige fem kommuner har visiteret de ledige, som blev

vurderet at ville profitere af at deltage i projektet, også selvom enkelte havde mere end et års ledighed

bag sig.

4.3: Handicaptype

Ledigheds-

forløb

Top 10

Tabellen viser, hvordan deltagergruppen fordeler sig på de 10 hyppigst forekommende handicap jf.

foruddefinerede kategorier fra SFI-rapporte

”Ha di ap og Beskæftigelse

” og ICD . Der er

udelukkende tale om de væsentligste handicap for deltagergruppen, dvs. at eventuelle sekundære

handicap ikke indgår i opgørelsen. Handicap er listet kronologisk med faldende hyppighed på total-

summen af forekomsten i deltagergruppen

–

dvs. på tværs af projektkommuner. Ryg/nakke, ADHD og

ordblindhed udgør de tre hyppigste, væsentligste handicap for deltagergruppen.

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

Usynlige

handicap

Samlet set er erfaringen, at særligt opsporingen af usynlige funktionsnedsættelser har skabt værdi i

beskæftigelsesindsatsen. Dette fund er ikke overraskende, idet synlige og åbenlyse funktionsned-

sættelser umiddelbart er lettere at adressere. Jobcentermedarbejderne beskriver kvalitativt, at

deltagergruppen på tværs af målgrupper og projekter kan inddeles i to hovedgrupper:

•

Personer, som er nedslidte

•

Personer med psykiske og kognitive funktionsnedsættelser

Personer med nedslidning er ofte personer i aldersgruppen 50+, hvor nedslidningen medfører

problemer med bevægeapparatet, som f.eks. ryg/nakke, arme/hænder eller ben/fødder. Gruppen er

typisk at finde i dagpengesystemet, og i nogle tilfælde har der også været perioder med sygedagpenge.

De nedslidte har ofte lang erhvervserfaring, som har bestået af fysisk arbejde, hvor indsatsen fra

jobcentrets side består i at afdække skånebehov og afsøge mulighederne for at tilrettelægge arbejdet

på en ny måde, evt. med hjælpemidler, og i nogle tilfælde er brancheskift nødvendigt.

Psykiske funktionsnedsættelser tælle bl.a. borderline, OCD, social angst mv. Kognitive funktionsned-

sættelser dækker over funktionsnedsættelser som ordblindhed, ADHD og autisme. Dette er funktions-

nedsættelser, som er medfødte, men som ikke nødvendigvis er udredt/diagnosticeret. En del af

deltagergruppen med kognitive funktionsnedsættelser er unge, som netop er dimitteret fra en

uddannelse. Erfaringen fra de projektkommuner, der har arbejdet med de unge, er, at de unge med

kognitive funktionsnedsættelser som f.eks. autisme eller ADHD lettere trives med udfordringerne i

uddannelsessystemet, idet en uddannelse er mere skemalagt og struktureret, end en funktion på

arbejdsmarkedet typisk er.

Ordblindhed fylder også en del og optræder i alle alderskategorier. Der er eksempler på personer, der

har varetaget et arbejde i mange år, hvor jobbet ikke har krævet læse- og skrivefærdigheder, eller

hvor kollegaerne har kompenseret for funktionsnedsættelsen. Ved ledighed og søgning af nyt job kan

ordblindhed blive en barriere for job, hvis ikke de rigtige hensyn tages.

4.4: Motivation for deltagelse i projektet

Nedslidning

Psykiske og

kognitive

funktions-

nedsættelser

Ordblindhed

Definition af

motivation

Et væsentligt visitationskriterie for projektet er, at den ledige har været motiveret for at deltage i

projektet. I puljeudmeldingen er motivationsbegrebet ikke defineret, hvorfor der i projekt-

kommunerne har været variation i vurderingen heraf. I nogle kommuner er motivation vurderet med

afsæt i om borgers vilje og lyst til at deltage i indsatsen, mens andre projektkommuner også har

forholdt sig til, om borgeren har kompetencerne eller vil have gavn af indsatsen. Motivationsbegrebet

har således varieret i forhold til, om der i visitationen udelukkende har været fokus på, hvad borgeren

”vil”, versus hvad orgere ”ka ”.

Med forbehold for de variationer, der er på tværs af projektkommunerne, er der i det følgende derfor

taget afsæt i de kommunespecifikke vurderinger, som evaluator har indsamlet undervejs i projekt-

perioden og ved de afsluttende evalueringsinterview med projektteamet.

Motivation

er dynamisk

Medarbejdernes erfaring er samlet set, at deltagerne har været motiveret til at deltage, men også, at

visitationen og motivationen for at deltage har været en proces, der først er fremkommet efter flere

samtaler med jobformidler.

Samlet set er det jobformidlernes erfaring, at personer, der oplever en funktionsnedsættelse, gerne

vil hjælpes. At nogle indledningsvist har været tilbageholdende med at fortælle om problemer og

udfordringer, kan der være flere grunde til. Dels kan det hænge sammen med, at det er en proces for

borgeren at erkende en funktionsnedsættelse, hvad enten den er medfødt eller er kommet som følge

af nedslidning eller anden fysisk skade. Dels kan det hænge sammen med en tilbageholdenhed, der

bunder i særligt dagpengemodtagernes bekymring for, om en funktionsnedsættelse kan få

konsekvenser for rådighedsvurderingen.

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

Tillid, tid og

Tillid og personlig relation til jobformidler har været afgørende for borgers lyst til at åbne op. Flere

åbenhed giver

borgere har talt meget positivt om den personlige jobformidler og givet udtryk for, at de var

motivation

imødekommende, menneskelige og omsorgsfulde, og herved kom tilliden og lysten til en dialog om

funktionsnedsættelser og handicap.

For at skabe tillid og lyst til at åbne op er erfaringen, at tid og en kontinuerlig kontakt er vigtig, og

borgerne nævner selv, at det er vigtigt at føle sig respekteret på trods af, at der er nogle ting som er

svære. Borgerne har ydermere givet udtryk for, at de oplevede, at projektet gav den fornødne plads

og motiverede til at åbne op for snakken om eventuelle udfordringer i en arbejdsmarkedskontekst.

For de borgere, hvor screening og dialogen med jobformidleren har været en del af en erkendelses-

proces har det givet god mening at arbejde med re-visitation, hvilket særligt Kolding og Kerteminde/-

Nyborg har gjort brug af.

4.5: Vurdering af fidelitet i forhold til målgruppen

Kriterier

Med afsæt i deltagergruppens karakteristika beskrevet i forrige afsnit vurderes det i det følgende, om

deltagergruppen har været i overensstemmelse med den tiltænkte målgruppe mod følgende to

kriterier: 1) har deltagergruppen haft mindre end 1 års ledighed inden visitationstidspunktet, og 2) har

deltagergruppen været motiveret for deltagelse jf. tabel 2.

Målgruppefidelitet

Fredericia

Høje-

Taastrup

80 pct.

Jammerbugt

Kerteminde/

Nyborg

100/58pct.

Kolding

Roskilde

Aarhus

Tabel 2

> 1 års

ledighed

Motiveret for

deltagelse

67 pct.

94 pct.

75 pct.

93 pct.

92 pct.

Vurdering af

fidelitet

Som tabel 2 viser har alle projekter opfyldt kriteriet om, at deltagerne skulle være motiveret for at

deltage i projektet. Det er implementeret ved at lade deltagelsen være frivillig. Kriteriet om mindre

end et års ledighed har været sværere at opfylde. Kun Kerteminde opfylder dette kriterium.

Projektet har som udgangspunkt været tiltænkt ledige med mindre end et års ledighed, fordi

forventningen var, at det var blandt denne gruppe, at det var særligt interessant at screene for

uopdagede funktionsnedsættelser. At kriteriet om mindre end et års ledighed ikke har været et

eksklusionskriterium skyldes, at det har vist sig vanskeligt at finde nok deltagere blandt ledige med

mindre end et års ledighed, og kommunerne derfor har ladet personer med funktionsnedsættelse,

som er blevet vurderet at have gavn af indsatsen, deltage, selvom de har haft mere end et års ledighed

bag sig.

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

Kerneelement 1

–

Screening

Kapitlet indledes med en kort præsentation af intentionerne bag screeningen. Efterfølgende vurderes

de syv lokale projekters implementering af indsatsmodellen (fidelitet) samt målopfyldelsen.

Afslutningsvis beskrives læringspunkter fra screeningen, herunder kriterier til støttende værktøjer,

erfaringen fra anvendelsen og relevante implementeringsgreb, og læringen munder ud i formu-

leringen af en hypotese om den gode screeningsmodel

5.1: Screening og identificering af borgere med funktionsnedsættelser

Det første element i den evaluerede indsatsmodel er udvikling og implementering af en screenings-

model, der sikrer, at medarbejderne i jobcentret i højere grad bliver opmærksomme på at identificere

borgere, hvor en funktionsnedsættelse kan udgøre en barriere for arbejdsmarkedstilknytning.

Indsatsens

intentioner

Udviklingen og implementeringen af en screeningsmodel bygger på en arbejdshypotese om,

”…at

beskæftigelsesindsatsen for en del borgere, som står udenfor arbejdsmarkedet, mangler fokus på, at

en funktionsnedsættelse kan være medvirkende årsag til manglende beskæftigelse”

. I denne

sammenhæng skal det fremhæves, at funktionsnedsættelser indenfor rammen af dette projekt

spænder bredt fra mildere omstændigheder til mere omfattende funktionsnedsættelser fx spændet

fra ordblindhed til sklerose eller spastisk lammelse. Opgaven med at identificere borgere med

funktionsnedsættelser varierer tilsvarende og vil i nogle tilfælde være let og åbenbar, mens det i andre

tilfælde kræver en mere systematisk tilgang og dialog med den enkelte borger.

De deltagende projekter har i samarbejde med en handicaporganisation udviklet hver deres

screeningsmodel med henblik på at understøtte medarbejderne i at gennemføre en systematisk

opsporing af eventuelle funktionsnedsættelser. Samarbejdet med handicaporganisationer har

skærpet kommunernes viden om funktionsnedsættelser og givet opmærksomhedspunkter, der kan

være relevante for opsporingen.

Screening

–

en model

og et værktøj

I evalueringen skelnes mellem

screeningsmodel

screeningsværktøj.



Screeningsmodellen

omhandler kommunens organisering af selve screeningsopgaven (hvem

varetager screeningen, hvornår i forløbet screenes borgeren, foregår screeningen i én eller to

trin, etc.)



Screeningsværktøjet

er det konkrete redskab (typisk en spørgeguide/dialogguide eller et

spørgeskema til borger), som anvendes til at gennemføre selve screeningen / screenings-

samtalen.

5.2: Målopfyldelse og fidelitet for kerneelement 1

Variation i

måltal

På tværs af deltagerkommunerne er der stor variation i aktivitetsmålenes volumen, både hvad angår

antallet af screenede og visiterede borgere. Der ses en tydelig sammenhæng mellem aktivitetsmålets

volumen og graden af målopfyldelse.

Figur 7 viser fordelingen mellem projekternes måltal og de reelle antal screenede borgere. Høje-

Taastrup og Kolding har de højeste måltal og har begge arbejdet med en

’fuldskala

model’, hvor

projektet er udrullet som en del af jobcentrets normalindsats. Det betyder, at jobcentret målrettet

har screenet samtlige borgere inden for en målgruppe, fx. dagpengemodtagere. De fem andre projekt-

kommuner har screenet på et mindre udsnit og vægtet at gøre sig erfaringer i en mindre model, inden

udrulning til hele jobcentret. Samlet set har kommunerne screenet 86 pct. af det endelige måltal.

Jammerbugt, Kerteminde, Kolding, Nyborg og Aarhus udgør de projektkommuner, som har indfriet

Screenet

Fra pulje eskrivelse : ”Et ere ru

med handicap -

FL § . 9. . ”

eligt ar ejds arked for

borgere

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

deres måltal. Roskilde placerer sig lige under deres måltal, mens Fredericia og Høje-Taastrup ikke har

indfriet deres måltal.

De fire kommuner med de laveste måltal er alle lykkedes med at screene et større antal end ventet,

mens Fredericia og Høje-Taastrup med højere måltal ikke har screenet det forventede antal. Kolding

skiller sig ud ved både at have et højt måltal for antal screenede og være nået i mål med volumen i

screeningen.

Forklarings-

faktorer

Der er både generelle og kommunespecifikke forhold, som kan forklare, hvorfor de tilsigtede måltal

ikke er indfriet. I det følgende er de generelle forklaringsfaktorer fremhævet, som bidrager til en mere

nuanceret forståelse af indsatsmodellen og hypotesegenereringen.

•

Erfaringen fra Høje-Taastrup er, at screeningen af a-dagpengegruppen har medført en opmærk-

somhed på, at ca. 10 pct. af de jobparate borgere aktuelt har haft behov for en mere under-

støttende indsats eller forløb koblet på det almindelige kontaktforløb for at understøtte vejen til

job. Høje-Taastrup har i den forbindelse haft behov for at geare organisationen til denne efter-

spørgsel, og derfor var de i en periode tilbageholdende med at screene flere.

•

For Roskilde og Fredericia har der været udfordringer med ejerskab til screeningsværktøjet i de

teams, som har haft til opgave at gennemføre screeningen. Herudover har projekterne været

påvirket af projektlederskifte, hvorfor jobformidlernes ressourcer til at skabe den konstante

synlighed i andre afdelinger, samtidig med at varetage kontakten og indsatsen for deltager-

gruppen, har været udfordret.

Samlet set har kommunerne visiteret 67 pct. af det antal, som var målet. Nyborg Kommune har som

den eneste kommune indfriet sit måltal for antal visiterede, mens Jammerbugt og Aarhus nærmer sig

med deres 93 pct. Igen skal målopfyldelsen vurderes med måltallenes volumen for øje. I det følgende

præsenteres de generelle forhold, som kan forklare, hvorfor måltallene ikke er indfriet:

•

Manglende målopfyldelse i screeningen påvirker også visitationen, idet screening er en forud-

sætning for visitation.

Kerteminde/Nyborg og Kolding har erfaret, at borgers manglende motivation for deltagelse i et

projektforløb har udfordret visitationen til projektet.

Kolding er særligt udfordret af, at borgere med psykiske lidelser sygemelder sig, og i stedet

overgår til indsats i sygedagpengeafdelingen.

Roskilde, der fra starten har arbejdet med en et-trins screeningsmodel, hvor sagsbehandlernes

rolle ikke har været tilstrækkelig tydelig konkretiseret, havde i første del af projektperioden haft

vanskeligt ved at rekruttere til projektet

Fredericia og Kerteminde/Nyborg har haft perioder med vakante jobformidlerstillinger og/eller

projektledelse. Fredericia har endvidere været begrænset af et bestemt deltagerantal, som har

kunnet indgå i gruppeforløb, hvorfor sagsbehandlere har været afventende ift. visitation.

Visiteret

Forklarings-

faktorer

Andel

visiteret ift

screenet

Sammenholder vi antal screenede med antal visiterede (jf. figur 11), er samlet set 9 pct. af de

screenede blevet visiteret til projektet. Der er stor variation på tværs af kommunerne, hvad angår

forholdet mellem screenede og visiterede. De høje tal i Roskilde og Aarhus på hhv. 62 pct. og 68 pct.

kan forklares af den aktive selektion i anvendelse af screeningsmodellen i trin 1. Det vil sige at

sagsbehandlerne primært har henvist borgere, som har været åbenlyst udfordret af deres funktions-

nedsættelse. Roskilde og Aarhus ligner på mange måder hinanden i deres projektmodel, og

karakteristisk for begge er, at de fremfor et egentligt screeningsværktøj har udarbejdet bordkort til

sagsbehandlere, der i bulletform oplister de væsentligste visitationskriterier i tre punkter, således har

sagsbehandler allerede i screeningen indledt afgørelsen om visitation.

Fidelitet for implementeringen af kerneelement 1 fordrer to ting, 1) at de deltagende kommuner, i

samarbejde med en (lokal) handicap-organisation, skal udarbejde en screeningsmodel for, hvordan

borgere med handicap kan identificeres og visiteres ind i projektet, og 2) at de deltagende kommuner

Fidelitet

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

fastsætter ambitiøse måltal for antal borgere, som deltager i projektet og efterfølgende screenes og

visiteres til projektet.

Udvikling af

screenings-

model

Alle projektkommuner har udviklet en screeningsmodel i samarbejde med en handicaporganisation.

Således har alle kommuner indfriet intentioner om at konkretisere indsatsmodellen med design af en

model for screening. Alle syv projekters screeningsmodeller er udviklet indenfor rammen af den over-

ordnede indsatsmodel. Således er der fuld fidelitet for så vidt angår udvikling af en screeningsmodel i

samarbejde med en handicaporganisation.

Alle projektkommuner har fastsat måltal for screening og visitation, som er godkendt af STAR. Idet

måltallene er godkendt af STAR, forholder evaluator sig ikke til om måltallene er ambitiøse, men alene

om indsatsmodellen er implementeret med den forventede volumen.

Volumen i

indsatsen

Fuld fidelitet i

Evaluator vurderer, at indsatsmodellen er afprøvet med fuld implementering og fidelitet for så vidt

5 ud af 7

angår Jammerbugt, Kerteminde/Nyborg og Aarhus, idet de har afprøvet indsatsmodellen med den

projekter

forventede volumen i indsatsen - eller tæt på den forventede volumen.

Høje Taastrup er et stykke fra at opnå begge aktivitetsmål, men er samtidig den kommune, som i

absolutte tal har visiteret flest borgere til projektet (161 borgere) og dermed har afprøvet indsats-

modellen med stor volumen. Den manglende målopfyldelse er baseret på en bevidst strategi. Høje-

Taastrup kom tidligt i gang med screening og erfarede, at flere end ventet havde behov for en

opfølgende indsats. For at sikre kapacitet til de opfølgende indsatser besluttede Høje-Taastrup at

nedjusterede volumen i screening/visitation. På den baggrund vurderer evaluator, at den manglende

opfyldelse af aktivitetsmålene ikke kan tilskrives implementeringsfejl og konkluderer, at projektet er

implementeret med fuld fidelitet.

Koldings manglende volumen i antal visiterede og dermed borgere i projektet kan tilskrives deres

udlægning af indsatsmodellen, hvor de har anlagt et snævert fokus på borgere, der vurderes at have

gavn af handicapkompenserende ordninger, hvilket har vist sig ikke at fungere som opsporings-

kriterium og dermed heller ikke generere volumen i indsatsen.

Udfordringer i

Fredericia og Roskildes manglende opfyldelse af aktivitetsmålene hænger sammen med udfordringer

implemen-

i implementeringen af indsatsmodellen. For begge kommuner gælder, at de er kommet sent i gang

tering

med screening. For Fredericias vedkommende på grund af ledelsesudfordringer og for Roskildes

vedkommende på grund af valg om organiseringen i projektenhed, som har givet udfordringer ift

prioritering af screeningen hos sagsbehandlerne. Begge steder vil evaluator vurdere, at indsats-

modellen er implementeret i overensstemmelse med intentionerne, men med manglende volumen i

indsatsen. På den baggrund vurderer evaluator, at indsatsmodellen ikke er implementeret med fuld

fidelitet.

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

Faktaboks 1: Anvendelse og resultater af screening

Figur 7: Antal screenede sammenholdt med måltal

2500

Figur 8: Graden af målopfyldelse for antal screenede

250%

2200

1663

1751

1500

220%

2000

1500

1000

200%

150%

700

122% 103% 117%

76%

35%

500

243

304

250

100%

96%

117%

86%

7270

53 55

50%

Screenede

Måltal

Kilde: DFDG, N: 4182 og kommunens egne opgørelser januar 2018-april

2019.

Kilde: DFDG, N: 4182 og kommunens egne opgørelser januar 2018-april

2019.

Figur 9: Antal visiterede sammenholdt med måltal

300

250

200

150

100

Figur 10: Graden af målopfyldelse for antal visiterede

160%

140%

120%

100%

80%

250

161

150%

93%

88%

93%

105

24 16 33

60%

40%

20%

49%

64%

75%

42%

67%

Visiterede

Måltal

Kilde: DFDG, N: 378, januar 2018-april 2019.

Figur 11: Andel visiterede i forhold til antal screenet

Tabel 3: Deltagerkommunernes samarbejde med lokal

handicaporganisation

Fredericia

Høje-Taastrup

DHF og SIND

Landsforening for autisme og SIND

ADHD-foreningen

DHF

80%

70%

62%

44%

21%

10%

14%

68%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Jammerbugt

Kerteminde/Nyborg

19%

Kolding

Roskilde

Aarhus

Kilde: DFDG, N: 378, januar 2018-april 2019.

Kilde: Projektplaner og kvalitative interviews, januar 2018-april 2019.

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

5.3: Læringspunkter fra arbejdet med screeningsmodeller

Dette afsnit er en opsamling på læringen af deltagerkommunernes erfaringer med udvikling,

implementering og anvendelse af screeningsmodeller og tilknyttet værktøj. Kondenseringen af

læringen er foretaget ud fra drivere og barriere, og ambitionen om at kunne udpege en virksom

screeningsmodel, som defineres ud fra følgende fire kriterier:

Træfsikkerhed,

at screeningen giver det ønskede udbytte

Anvendelighed,

at screeningen er administrerbar og meningsfuld at arbejde med for med-

arbejderne

Modtagertilfredshed,

at screeningssituationen for borgeren er relevant og øger deres

sandsynlighed for arbejdsmarkedstilknytning

Implementerbarhed,

at screeningsmodellen kan implementeres og skaleres op og anvendes bredt

i jobcentret.

Screeningsmodellens form

2-trins model

En generisk screeningsmodel, der kan skaleres op og anvendes på alle målgrupper i jobcentret, bør

bestå to trin, som kan illustreres på følgende måde:

2-trins screeningsmodel

Borger

Figur 12

Aktør

Værktøjer

Opsporing

SCREENINGSMODEL

Sagsbehandler

Opsporingsskema

Visitation

Jobformidler

Vurderingsskema

•

Trin 1 er den indledende opsporing, der foretages som del af jobcentrets normalindsats, når sags-

behandleren har samtale med borgeren.

Trin 2 er visitationssamtalen med en jobformidler, der sammen med borgeren mere grundigt

afdækker, hvad funktionsnedsættelsen betyder for arbejdssituationen, og hvilke hjælpe-

foranstaltninger, der kan være nyttige.

Screenings-

værktøj

Understøttende screeningsværktøj skal være simpelt og systematisk

Der har været betydelig variation projekterne imellem i forhold til, hvordan der er arbejdet med de to

trin, og hvilke værktøjer der har understøttet både screening og visitation. Der er bred enighed blandt

medarbejderne i projekterne om, at screeningen bør understøttes af et screeningsværktøj, der er

bygget op om følgende kriterier:

•

En systematik, der er overskuelig og nem at arbejde med

•

Mulig at anvende ensartet på tværs af målgrupper.

•

Hurtig at gennemføre med mulighed for at skalere op/ned, afhængig af om der er en funktions-

nedsættelse eller ej.

•

Skemaform, hvor de mest hyppige og ikke synlige funktionsnedsættelser er angivet. Afkrydsning

bør suppleres med et fritekstfelt.



Handicap-

begreb

Relationelt handicapbegreb danner grundlag for relevant dialog

Projektets erfaringer viser, at det relationelle handicapbegreb danner grundlag for en relevant dialog,

der både øger screeningsværktøjets træfsikkerhed og anvendelighed.

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren



Et relationelt handicapbegreb henviser til, at en

funktionsnedsættelse hos den enkelte borger

skal ses i relation til de omgivelser, som vedkom-

mende skal fungere i. I denne sammenhæng er

det centralt, at borgers funktionsnedsættelse ses i

relation til en konkret jobsituation og de

arbejdsopgaver/jobfunktioner, som borger

uafhængigt af funktionsnedsættelsen, har

kompetencer til at udføre.

Faktaboks 2

Den relationelle model

•

Naturlig konsekvens af en lang udvikling i de

nordiske lande

•

FN’s sta dardregler og FN’s

handicapkonvention

•

Relation mellem funktionsnedsættelse og

omgivelser

•

Et dynamisk handicapbegreb



En borger kan fx have en funktionsnedsættelse,

Funktionsnedsættelse + barrierer = handicap

som ikke har betydning for udførelsen af jobfunk-

tionen. Således øger et relationelt handicap-

Funktionsnedsættelse + kompensation = lige muligheder

begreb jobcentrets træfsikkerhed, fordi scree-

Kilde: IBOS oplæg ved Finn Amby, 2. juni 2014

ningen indsnævres til arbejdsrelaterede

udfordringer.

Deltagerkommunerne har alle vægtet, at screeningen bør være baseret på borgerens selvvurdering,

og ikke job

e trets ”diag osti eri g”. Borgere s ege

opfattelse og dialogen omkring eventuelle

udfordringer og skånehensyn er afgørende for en målrettet indsats. Troen på egne evner og

oplevelsen af eget helbred er to faktorer, der har direkte sammenhæng med udsatte borgeres

progression mod job eller uddannelse (Progression

i praksis,

STAR, juni 2017). Selvvurderingen danner

et anvendeligt grundlag for dialogen om en realistisk jobplan. Er der fx mistanke om, at borger har en

psykisk funktionsnedsættelse men ikke selv har erkendt det eller er klar over det, kan dialogen også

omhandle motivationsarbejde til at påbegynde en lægelig udredning og efterfølgende diagnosticering.

Selvvurdering



Borgerens selvvurdering som bærende princip

Konkrete

kategorier



Konkrete benævnelser, som borgeren kan genkende

Kategorierne i screeningsværktøjet skal være konkrete og genkendelige for borgerne. Eksempelvis kan

e perso

ed autis e ge ke de kategorie ”autis e”

fremfor at skulle omfavne at have en

”kog itive fu ktio s edsættelse” eller et ”psykisk

handicap”.

Screeningsmodellens anvendelse

Screeningens

timing

Timing af screeningen: Ved første samtale eller senere i ledighedsforløbet

Kommunerne har forskellige erfaringer med timingen af screeningen. Nogle kommuner har screenet

som fast element i jobcentrets visitation eller ved første samtale med sagsbehandler. Andre har ventet

til 3. eller 4. samtale. Der er fordele og ulemper ved begge modeller.

Screening ved visitationssamtalen eller første samtale med sagsbehandler sikrer, at der kan sættes

målrettet ind tidligt i borgerens ledighedsforløb. Ulempen ved en tidlig screening kan være, at borger

måske ikke har tillid til personen, der screener (den tillidsfulde relation er endnu ikke opbygget), eller

at borger ikke har lyst til at lade funktionsnedsættelsen være omdrejningspunkt for indsatsen

(motivation).

Erfaringen fra særligt Kolding, Nyborg/Kerteminde og Aarhus er, at det kan betale sig at gennemføre

endnu en screenings-/visitationssamtale efter 3-4 måneders ledighed, idet relationen er etableret og

borger kan være klar og motiveret til en målrettet indsats, såfremt den ordinære indsats ikke har båret

frugt.

Samtalens

fokus



Balance i fokus på ressourcer og begrænsninger i vejen til job

Sagsbehandlerne har oplevet, at screeningen medfører en anden balance i vægtningen mellem fokus

på ressourcer og begrænsninger i samtalen. Normalindsatsen har fast fokus på ressourcer, hvilket har

betydet, at barrierer, som var vigtige at få drøftet for at lette vejen til job, ikke kom frem i samtalen.

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

Screeningen og det understøttende dialogværktøj har dermed givet en ny dimension i dialogen, hvor

borgers konkrete funktionsnedsættelse er blevet omdrejningspunkt for tilrettelæggelse af plan og

indsats. Sagsbehandlere og jobformidlere oplever,

at de e delig har ”talt o det rigtige” og i

processen har fået tydeliggjort den ledige skånebehov, mulige jobfunktioner og arbejdsopgaver samt

eventuelt behov for kompensation på arbejdspladsen. Herefter har jobcentret bedre muligheder for

at understøtte et godt match med en arbejdsgiver.

Dialogens form

Skriftlig eller mundtlig anvendelse af screening



Projekterne har gjort sig forskellige erfaringer i forhold til, om screeningen er indledt ved, at borgeren

har fået tilsendt et spørgeskema på forhånd, eller om screeningen alene er gennemført som

dialogspørgsmål i samtalen. I begge tilfælde har omdrejningspunktet været en dialog, hvor skemaet,

uanset om det er fremsendt på forhånd eller præsenteret i samtalen, har understøttet en dialog, og

hjulpet samtalen til at blive mere konkret og fokuseret.

Flere sagsbehandlere oplever, at særligt ledige med en akademisk eller teoretisk uddannelse har haft

gavn af at få tilsendt skemaet på forhånd og have haft tid til at reflektere over spørgsmålene.



Erkendelses-



Screening som støtte til en erkendelsesproces

proces

Den systematiske dialog har i flere tilfælde også bidraget til en erkendelsesproces hos borgeren

omkring en given funktionsnedsættelse. Ikke alle borgere har ved første screening og visitation en

erkendt funktionsnedsættelse, selvom udfordringen måske er tydelige for andre. Erfaringen fra

projekterne har været, at en del borgere gennemgår en erkendelsesproces, således at det efter 3-4

måneder giver mening at gentage samtalen, fordi borgerens motivation for deltagelse i projektet

stiger over tid. Således bør organiseringen og anvendelsen af screeningen rumme mulighed for

gentagelse af screeningssamtalen.

Ordvalg i

samtalen

Italesættelsen er afgørende

I mødet med borgeren er ordvalg og brugen af sprog vigtig. I tråd med kategorierne i screeningsværk-

tøjet bør italesættelsen være konkret og gerne følge den gængse benævnelse af funktionsned-

sættelserne. Præsentationen af screeningen skal fra sagsbehandlerens side formuleres som en hjælp

til at finde veje til at kunne varetage et job eller gennemføre en uddannelse og ikke som fokus på fejl

og svagheder.

Implementeringsgreb

For at sikre en høj kvalitet og en ensartet implementering på tværs af sagsbehandlere, bør der

iværksættes implementeringsunderstøttende handlinger. Følgende opsummerer de væsentligste

drivere for solid implementering.

Tydelige

Tydelige arbejdsgange ved opstart

arbejdsgange

For at øge implementerbarheden af screening er det vigtigt at skabe tydelighed hos alle involverede

om arbejdsgange og ressourcer, så alle ved, hvad de skal gøre - og hvornår det skal gøres. Arbejds-

gangene kan med fordel skrives ned og synliggøres for alle på et fælles intromøde, hvor sagsbe-

handlerne også har lejlighed til at spørge uddybende ind til baggrund, formål og anvendelse af

screeningsværktøjet. Samtidig bør det tydeliggøres, hvad man gør, og hvor man henvender sig, hvis

man som medarbejder, der skal screene, er i tvivl om noget.

Kvalitets-sikring

Kvalitetssikring og erfaringsopsamling



I opstartsfasen kan det være hensigtsmæssigt at lade jobformidler/projektleder deltage i de første

opsporingssamtaler med henblik på at få en fornemmelse af, hvor udfordringerne ligger og for at

støtte etablering af ensartet praksis for screening.

Nogle projekter har gode erfaringer med at

udpege e ” a erfører” for projektet eller ”super ruger”

af screeningen, som kollegaerne kan komme til med tvivlsspørgsmål ift. screeningen, og som kan agere

sparringspartner for jobformidler/projektleder i den løbende styring af projektet.



Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren



Løbende kan det være hensigtsmæssigt for jobformidler/projektleder at deltage i teammøder eller

andre relevante fora for løbende erfaringsdeling og vidensopsamling ift. brugen af screenings-

værktøjet og med henblik på at kvalificere screeningsarbejdet. Deltagelse på teammøder vil samtidig

være en anledning til at tydeliggøre værdien og udbyttet af screeningen. Projektlederens synliggørelse

af resultater bidrager til at skærpe motivationen for arbejdet og kvaliteten af indsatsen.

Ejerskab og opbakning til screening på alle niveauer

Screeningen er en delopgave i en større sammenhæng, der handler om at støtte borgere med

funktionsnedsættelser i at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Screeningen bør derfor præsenteres

i organisationen som en vigtig investering og en central del af kerneopgaven.

S ree i ge s vigtighed ør derfor også være ’ejet’ på øverste ledelses iveau, ligeso præse tatio e

af de nye redskaber bør være en del af en samlet kommunikationsstrategi, som indeholder både intern

og ekstern kommunikation om kommunens indsats for at matche borgere og virksomheder

–

uanset

funktionsnedsættelse.

Høje Taastrup har eksempelvis gode erfaringer med også at inddrage det politiske niveau, som kan

bidrage til at brede fokus ud og koble indsatsen til relevante erhvervsfora, hvor borgmester eller

udvalgsformænd kan være løftestang for opmærksomhed på indsatsen. Kommunikationsafdelingen

kan ligeledes bidrage med opmærksomhed og synliggørelse af virksomhedssamarbejdet ved brug af

den lokale presse.

Endelig er erfaringen, at ejerskab og løbende prioritering af indsatsen er en proces, hvor gentagelse

er vigtigt. Der er mange projekter og indsatser, der konkurrerer om opmærksomheden i jobcentrene,

og det er ikke

ok at fortælle o i dsatse é ga g. ”Gryden

skal holdes i kog”

ved lø e de at

investere opmærksomhed på projektets formål og fortælling. Det kan konkret gøres ved knytte det til

løbende status på projektets fremdrift.

Ejerskab

Samarbejde



Opmærksomhed på samarbejde med a-kasserne

med a-kasser

Når screeningen omfatter a-dagpengemodtagere, kan generel orientering til a-kasserne om projektets

indhold og fokus øge modtagertilfredsheden og rydde eventuelle misforståelser af vejen. Enkelte

borgere har indledningsvist

–

grundet usikkerhed omkring projektets betydning for a-kassens rådig-

hedsvurdering

–

være tilbageholdende med at tale åbent om funktionsnedsættelser overfor job-

centret. Enkelte jobcentre har haft gode erfaringer med at drøfte projektet med a-kassen med henblik

på at få en fælles forståelse af, at projektet ikke stiller tvivl om rådighed, men er en håndsrækning til

at målrette støtten til at finde et job på ordinære vilkår.

Samarbejde



Brug handicaporganisationerne til at hente konkret viden om målgruppen

med handicap-

Erfaringerne med inddragelse af handicaporganisationerne er forskellige. Inddragelsen ved dialog og



organisationer

sparring har været mest anvendelig og meningsfuld for sagsbehandlerne og særligt jobformidlerne,

når den har taget afsæt i konkrete emner, som f.eks. formidling af konkret viden om en given

funktionsnedsættelse, mødet med borgeren, og hvilke hensyn der skal tages for at en arbejdssituation

kan fungere.

Handicaporganisationerne har som en del af samarbejdet tilbudt egentlige uddannelsesdage for

jobcentrets medarbejdere. Uddannelsesdagene har været mest givende, når de har bidraget med

konkret og brugbar viden om målgruppen, udfordringer og løsninger. Når dialogen og emnerne har

haft mere overordnet karakter, som f.eks. drøftelse

af WHO’s ha di ap egre , så har det ikke givet

samme værdi til det daglige arbejde i jobcentret.



Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

Tabel 4



Opsummering

–

drivere og barrierer for kerneelement 1

Drivere

Barrierer

•

Understøttende værktøjer til sags-

behandlere, der systematiserer

screening og visitation

•

Stærk fortælling, der giver mening til

arbejdet

•

Tydelige arbejdsgange og visitations-

kriterier

•

Projektleder, som formår at være

vedholdende og skabe konstant

synlighed

•

Systematisk og kontinuerlig dialog på

tværs af teams i forhold til kvalitets-

sikring og faglig sparring omkring

screening



•

Manglende ledelsesmæssig opbakning

både til udbredelse og ressource-

allokering

•

Manglende gennemslagskraft hos

projektleder.

•

Modstand/fordomme fra kollegaer i

andre teams, der bunder i manglende

viden

•

Bekymring om konsekvenser ift. a-

kassens rådighedsvurdering

•

Organisering i særskilt projektenhed

•

Organisationsændringer, der påvirker

projektets rammer

•

Projektlederskifte eller anden

udskiftning af personale som bidrager

direkte til projekts drift

5.4: Hypotese om screening for funktionsnedsættelser

Hypotese-

generering

Erfaringerne og læringen fra projektperioden omfatter screening og opsporing af ledige med

funktionsnedsættelse med mindre end 1 års ledighed, som er motiveret til at deltage i en

virksomhedsvendt indsats. Evalueringen indikerer, at følgende elementer i screeningen dels øger

implementérbarheden i jobcentrets drift og dels øger træfsikkerhed i identificeringen af borgere med

funktionsnedsættelser:

Hypotese 1

Screening foretages bedst i to trin:

1) Tidlig opsporing

ge e føres af ’fro tperso ale’

2) Dyberegående screeningssamtale med jobformidler

Screeningen understøttes af et værktøj, som er

•

Simpelt at anvende men systematisk i opbygning

•

Bygger på det relationelle handicapbegreb

•

Baseret på selvvurdering

•

Dialogunderstøttende

Screeningen implementeres i organisationen ved sikring af

•

Ledelsesmæssigt fokus

•

Tydelige arbejdsgange og opgavefordeling

•

Ejerskab og opbakning til screening på alle niveauer

•

Løbende kvalitetssikring af screeningen og erfaringsopsamling

Opsamling

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

Kerneelement 2

–

Jobformidler

Kapitlet indledes med præsentation af intentionerne bag jobformidlerfunktionen. Herefter vurderes

de 7 lokale projekters grad af implementering af jobformidlerrollen (fidelitet) på baggrund af dels de

registreringer der er foretaget i projektperioden og dels den viden som er indhentet gennem proces-

støtte og interviews. Afslutningsvis beskrives læringspunkter fra arbejdet i jobformidlerrollen og

projektets konklusion om, hvad der karakteriserer den gode jobformidler, der letter vejen til job.

6.1: Jobformidler, der letter vejen til job

Indsatsens

intentioner

Indsatsmodellens kerneelement 2 om personlig jobformidler bygger på erfaringer opnået i flere

nationale projekter, herunder

”Flere skal ed”, so har gode resultater

med at hjælpe udsatte

borgere ind på arbejdsmarkedet. En personlig jobformidler er i

”Flere

skal med” kendetegnet ved

både at have viden om jobmuligheder på det lokale arbejdsmarked og viden om målgruppen. Jobfor-

midleren skal opbygge en tillidsbaseret relation og være tilgængelig. Det er samtidig centralt, at job-

formidleren har en sagsstamme, der giver plads til, at jobformidleren reelt kan give den enkelte ledige

en håndholdt indsats.

I dette projekt er antagelsen, at ledige med funktionsnedsættelser i højere grad opnår ansættelse på

ordinære vilkår, hvis de kobles til en personlig jobformidler, der har høj faglighed i form af viden om

arbejdsmarkedet, koblet med viden om de handicapkompenserende ordninger samt viden om mål-

gruppen. Det personlige består i, at jobformidleren er en fast kontaktperson, hvor der er mulighed for

at opbygge en tillidsbaseret og kontinuerlig relation.

6.2: Fidelitet for kernelement 2

Kerneelement 2 handler primært om jobformidlerens indsats og indeholder ikke egentlige måltal. I

det følgende er der alene fokus på at vise og forklare, hvilken indsats deltagergruppen har modtaget

med henblik på at vurdere indsatsens fidelitet. Fidelitet for implementering af kerneelement 2 fordrer

1) at borgeren tildeles en personlig jobformidler, som sammen med borgeren lægger en plan for det

videre forløb, 2) borgeren udarbejder og opdaterer sit CV, 3) jobformidler skal kunne vejlede både

borger og virksomheder om kompenserende ordninger, og 4) kommunen skal sikre hurtig bevilling af

kompenserende ordninger, når det er relevant.

Jobformidler

og jobplaner

Samtlige deltagere har fået tildelt en personlig jobformidler. Indsatsmodellen vægter desuden, at der

arbejdes med en plan for borgerens videre forløb med afsæt i borgerens egne jobmål. Samlet set, på

tværs af kommunerne, har 66 pct. af de visiterede i projektperioden opdateret jobmål i Min Plan (jf.

registerdata fra DFDG). Her er det værd at bemærke, at gennemsnittet dækker over en høj variation

kommunerne imellem.

I interviewene tilkendegiver nogle af projektdeltagerne, at de har arbejdet med at kvalificere jobmål

og fastlægge planer som en fast del af samtaleforløbet, uden at anvende det digitale IT-værktøj Min

Plan som omdrejningspunkt. Samtidig er der i flere projektkommuner først sent i projektperioden

skabt klarhed om intern rollefordeling, og hvem der er ansvarlig for opdatering af borgerens Min Plan.

I udgangspunktet har opgaven ligget hos myndighedssagsbehandler, hvor en ens praksis for over-

levering af viden mellem jobformidler og sagsbehandler ikke er systematiseret.

Udarbejdelse af

Der er stor variation på tværs af kommunerne ift. hvor stor en andel af deltagerne, der har opdateret

et Jobnet CV. Registerdata viser, at 20 pct. har arbejdet med Jo

et CV’et so o drej

ingspunkt for

CV-arbejdet. Jobformidlerne tilkendegiver, at de har anvendt det personlige CV som omdrejnings-

punkt for dialogen om jobmål og kompetencer, fordi der har været fokus på aktiv jobsøgning og på

aktivt at skabe det gode match. Anvendelsen af personligt CV frem for Jobnet CV’et forklares ydermere

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

af, at majoriteten af de ledige borgere

–

særligt dagpengemodtagere

–

i forvejen har et søgbart Jobnet

CV, som ikke er opdateret i projektperioden. Årsagen hertil er, at de oplever, at den passive udsøgning

er mindre effektiv end den målrettet jobsøgningsaktivitet, hvorfor fokus rettes mod det personlige CV

som afsæt for 1:1 kontakt med virksomheder.

Vejledning ift.

Hovedparten af projektets jobformidlere har ikke tidligere haft opgaven med at vejlede om handicap-

HKO

kompenserende ordninger, hvorfor vejledningsarbejdet har forudsat kompetenceudvikling

–

dels via

ekstern kompetenceudvikling fra bl.a. handicaporganisationerne og dels via tættere samarbejde og

intern sparring med jobcentrets nøglepersonerne for de handicapkompenserende ordninger. Enkelte

steder har man for at sikre hurtigere proces og færre led i indsatsen valgt at lægge bevillings-

kompetencen ud til jobformidleren. På tværs af projekterne har man arbejdet på eksternt at formidle

viden om de handicapkompenserende ordninger via hjemmeside, pjecer, intranet og LinkedIn.

Mentorstøtte

Projektet har dels registeret anvendelsen af mentor bevilliget efter LAB og de handicapkompenser-

ende ordninger, som vises i figur 13. Særligt Kerteminde/Nyborg og Jammerbugt, hvor målgruppen er

unge med ADHD har anvendt mentor (LAB), hvor det i Kerteminde/Nyborg har været en fast del af

deres indsatsmodel i form af et mestringsforløb bevilget som mentorstøtte.

Begrænset

Andelen af deltagergruppen, der har fået bevilliget en handicap kompenserende ordninger er be-

anvendelse af

grænset. Samlet set er der anvendt handicapkompenserende ordninger otte gange, og det på trods

HKO

af, at der i projektet har været fokus på vejledning og rådgivning om brugen af ordningerne, og

projektets målgruppe er borgere med et handicap. Det er ikke muligt at konkludere, hvad der præcist

er grunden til den lave anvendelse, men følgende faktorer har haft betydning for resultat med

begrænset brug af handicapkompenserende ordninger:

•

Forklarings-

faktorer

•

Høje-Taastrup, der bidrager med en stor andel til den samlede deltagergruppe, giver udtryk for,

at den registrerede brug af de handicapkompenserende ordninger kan indeholde mørketal, idet

jobcentret erfarer, at borger eller arbejdsgiver selv indkøber hjælpemidler eller etablerer mentor-

ordning på virksomheden uden at ansøge herom i kommunalt regi.

Alle kommuner erfarer, at gode jobmatch har begrænset brugen af de handicapkompenserende

ordninger. Det skærpede jobrettede fokus i samtalerne og fokus på etablering af gode jobmatch

har bidraget til at begrænse brugen af ordningerne. Det gode jobmatch er baseret på et detaljeret

kendskab til borger med viden om borgers erfaringer og faglige og sociale kompetencer, samt

hvilke arbejdsopgaver borger kan og er motiveret for at løse, og under hvilke forudsætninger

–

dvs. hvilke skånehensyn er der behov for i forhold til arbejdstider, arbejdspladskultur, geografisk

placering mv. Projektet har endvidere bidraget til en højere grad af faglig bredde og fokus på

brancheskifte.

En tredje forklaringsfaktor er manglende viden om de handicapkompenserende ordninger hos de

virksomhedskonsulenter, der har kontakt med borger og arbejdsgiverne. Når der kun sjældent

bevilges efter ordningen, er det vanskeligere at opretholde kompetencer og viden om brugen.

Fast-track

Den begrænsede anvendelse af de handicapkompenserende ordninger har betydet, at der kun i

begrænset omfang har været fokus på etablering af egentlige fast-track modeller. Opgørelsen viser,

at når en handicapkompenserende ordning er anvendt, er det bevilget og leveret cirka indenfor en

uge. Typisk er det foregået ved, at den enkelte sag er båret håndholdt gennem systemet, hvilket har

været muligt, fordi der har været så få.

Samlet set er det evaluators vurdering, at kerneelement er implementeret med fuld fidelitet baseret

på, at alle deltagere har fået tildelt en personlig jobformidler, hvor der bredt set er arbejdet med

planer, hvor en mindre del af planerne har haft anden karakter end den digitale Min Plan. Projekterne

har i overvejende grad arbejdet med det personlige CV. Jobformidleren har kendskab til de handicap-

kompenserende ordninger, uden dog at sætte dem særligt meget i anvendelse. Fidelitetsvurderingen

er baseret på, at jobformidleren har haft det med i værktøjskassen, men oftere har fokuseret på at

etablere gode match, som har overflødiggjort anvendelsen af en handicapkompenserende ordning.

Fidelitet

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

Faktaboks 3: Anvendelse og resultater af jobformidlerrollen

Tabel 5: Tildeling af jobformidler og anvendelse af de jobrettede redskaber

Fredericia

Høje-

Taastrup

Jammerbugt

Kerteminde/

Nyborg

Kolding

Roskilde

Aarhus

I alt

Jobformidler

Min Plan aktivitet

Opdateret Min Plan aktivitet

Min Plan jobmål

Opdateret Min Plan jobmål

Jobnet CV

Opdateret Jobnet CV

100 pct.

96 pct.

92 pct.

98 pct.

80 pct.

98 pct.

37 pct.

100 pct.

81 pct.

68 pct.

89 pct.

75 pct.

88 pct.

20 pct.

100 pct.

95 pct.

83 pct.

57 pct.

50 pct.

55 pct.

26 pct.

100 pct.

86/96 pct.

71/83 pct.

86/54 pct.

57/25pct.

29/50 pct.

0/13 pct.

100 pct.

80 pct.

52 pct.

84 pct.

44 pct.

100 pct.

0 pct.

100 pct.

88 pct.

79 pct.

91 pct.

82 pct.

18 pct.

100 pct.

96 pct.

82 pct.

79 pct.

86 pct.

29 pct.

100 pct.

87 pct.

75 pct.

84 pct.

66 pct.

81 pct.

20 pct.

Kilde: DFDG, N: 378 og Marselisborg Tools, N: 347, januar 2018-april 2019.

Figur 13: Antal deltagere, der har fået tildelt HKO og

Mentor (LAB)

Figur 14: Fordeling på typer af HKO samlet set

Fortrinsadgang

Personlig assistance -

uddannelse

Personlig assistance - erhverv

Hjælpemiddel -

arbejdspladsredskab

2 1

Antal med HKO

Antal med mentor (LAB)

Kilde: Marselisborg Tools, N: 37, januar 2018-april 2019.

Kilde: Marselisborg Tools, N: 37, januar 2018-april 2019

Tabel 6: Fast-track for HKO og mentor (LAB) samlet set

HKO

Fast track - fra ansøgning til

bevilling

Fast track - fra bevilling til

levering

0-10 dage

Mentor (LAB)

0-32 dage

Tabel 7: Kommunernes vejledning om HKO

Fredericia

Høje-Taastrup

Jammerbugt

0-11 dage

0-93 dage

Kerteminde/Nyborg

Kolding

Roskilde

Aarhus

Kilde: Marselisborg Tools, N: 37, januar 2018-april 2019.

Kilde: Kvalitative interviews, januar 2018-april 2019.

Tallene baserer sig på en lille datamængde, hvorefter evaluator har prioriteret at fremvise intervaller frem for gennemsnitsværdier.

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

6.3: Læringspunkter fra arbejdet med jobformidlerrollen

Dette afsnit samler op på læringen af deltagerkommunernes erfaringer med jobformidlerrollen, både

i forhold til kompetencer og organisering. Kondenseringen af læringen er foretaget med vægt på

følgende kriterier:

Kerneopgavefokus,

at jobformidleren har jobrettet praksis, der understøtter det gode match.

Kompetenceøgning,

at jobformidlerrollen er tilrettelagt, så der opbygges viden og kompetencer

til at varetage beskæftigelsesopgaven for borgere med handicap.

Modtagertilfredshed,

at jobformidler understøtter tilfredshed med jobcentrets service hos både

borger og virksomheder.

Afsnittet er tredelt, hvor første læringspunkt vedrører jobformidlerens kompetencer, herefter sættes

fokus på læringspunkter knyttet til organisering af jobformidlerrollen og til sidst gives et oprids af

læringspunkter vedr. anvendelsen af de understøttende redskaber og virkemidler, som jobformid-

leren har til rådighed.

Jobformidlerens kompetencer

Rollen som jobformidler ligger i et krydsfeslt mellem de kendte jobfunktioner som virksomheds-

konsulent, mentor og sagsbehandler. Læringen om jobformidlerens centrale kompetencer, når

målgruppen er ledige med funktionsnedsættelser, er følgende:

Viden om

arbejds-

markedet

Viden om arbejdsmarkedet understøtter konkret

jobformidling

Kendskab til lokale virksomheder, lokale muligheder

og jobs har været nødvendigt for at sætte et jobret-

tet fokus fra starten af samtaleforløbet, således at

kontakten til den ledige allerede fra dag 1 indebærer

konkret jobformidling og sparring på jobsøgnings-

processen.

Evalueringen peger ikke entydigt på, hvad der er den

mest hensigtsmæssige organisering af jobformidler-

rollen, men rekruttering af jobformidleren fra virk-

somhedsteamet, så jobformidleren på forhånd har

haft kontakter og kendskabet til det lokale arbejds-

marked ser ud til at være en fordel. De jobformidlere,

der er rekrutteret med sagsbehandler baggrund har

dog oplevet gennem projektperioden at oparbejde et

større og bredere kendskab til det lokale arbejds-

marked.

Viden om

arbejds-

markedet

Tillids-

v ækkende

Viden om

handicap

Netv ærk

Figur 15: Jobformidlerens kompetencer

Viden om

målgruppen

Kendskab til de hyppigste funktionsnedsættelser

Mange funktionsnedsættelser er ikke synlige, og det kræver særlige kompetencer at se tegnene herpå

og vide, hvordan man med fordel kan møde personen, og hvilke hensyn der med fordel kan tages i en

arbejdssituation. Projektet har bidraget til at både sagsbehandlere og jobformidlere har væsentlig

større indsigt i de hyppigste funktionsnedsættelser. En grundlæggende forståelse af det relationelle

handicapbegreb og viden om de hyppigste funktionsnedsættelser, har bidraget til kvalificering af

dialogen om funktionsnedsættelser, og til at kunne tage de nødvendige skridt videre. Således er det

dialogen om funktionsnedsættelsens betydning for arbejdsevnen og de konkrete jobmuligheder, der

kommer i centrum, fremfor et fokus på funktionsnedsættelsen som en barriere for job.

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

Tillids baseret

Tillidsbaseret relation til borger skaber åbenhed

relation

En afgørende faktor for den åbne dialog mellem borger og jobformidler har været en tillidsbasseret

relation. Det er læringen, at der er flere dimensioner i skabelsen af tillid:

•

Handling.

Borgeren skal have oplevelsen af, at der sker noget efter

s ree i ge . ”Bolde ”

skal gribes

og spilles videre.

•

Tilgængelighed.

Borgeren skal have oplevelsen af, at jobformidleren er tilgængelig. Opstår der en

udfordring, skal det være muligt at komme i kontakt.

•

Menneskeligt ansigt.

Borgeren skal have oplevelsen af, at det er et menneske, en person med et

navn, et ansigt, som møder borgeren i øjenhøjde.

•

Løbende relation.

Borgeren skal opleve kontinuitet, og at jobformidleren følger borgeren hele vejen

og kan f.eks. deltage i samtaler med sagsbehandler for trygheden og sammenhængens skyld.

Organisering af jobformidlerrollen

Placering i

virksomheds-

team

Organisatorisk forankring af jobformidlerfunktionen i virksomhedsteamet

Jobformidleren varetager en kombineret rolle, der indeholder elementer af virksomhedskonsulent,

mentor, sagsbehandler og vejleder for de handicapkompenserende ordninger (nøgleperson). Ved at

have et ben flere steder og varetage flere roller, bidrager jobformidleren til hurtigere og bedre koor-

dinering af indsatsen. Dette bidrager til et fælles billede af rammerne og retningen for borgerens plan

og indsatser, og det understøtter borgerens tro på den videre plan.

Idet kerneopgaven for jobformidleren er at formidle job, så er læringen i projektet, at jobformidleren

organisatorisk synes bedst at være placeret i virksomhedsteamet. Det giver gode forudsætninger for

kontinuerlig deling af viden om udviklingen på arbejdsmarkedet og jobåbninger. Når jobfunktionen

indeholder flere roller, er det samtidigt vigtigt med forventningsafstemning om rollefordeling og

snitflader til relevante kollegaer

–

særligt i forhold til sagsbehandleren med myndighedsfunktionen.

Sagsbehandleren har som udgangspunktet den lovpligtige opgave med at udarbejde og opdatere

borgerens CV og Min Plan, når det følger af LAB-lovens målgruppe.

Figur 16: Jobformidlerens funktion og placering

Sagsbehandler/

nøgleperson

JOBFORMIDLER

Virksomhedskonsulent

Koordinering

Makkerskab mellem jobformidler og myndighedssagsbehandler

Når jobformidler fysik placeres i virksomhedsteamet er det afgørende med tæt dialog og kontakt med

myndighedssagsbehandler. Læringen i projektet er, at etableringen af en relation mellem sagsbe-

handler er afgørende for at øge viden og kompetencer, der understøtter sammenhængende indsats.

Relationen kan enten være uformel eller have karakter af et egentligt makkerskab, hvor etableringen

af fælles mål om meningsfulde virksomhedsrettede forløb systematiseres, f.eks. ved en struktureret

løbende kontakt, eller at jobformidleren og sagsbehandler begge deltager i udvalgte møder med

borgeren, hvor jobformidleren en dag om ugen sidder sammen med teamet af sagsbehandlere.

Erfaringen er også, at forudsætningen for etablering af et godt makkerskab er respekt for hinandens

faglighed og arbejdsgange. Samtidigt har det været kompetenceudvidende også at udfordre hin-

andens tilgange og faglighed

–

så længe det er gjort på en respektfuld måde.

Jobformidlers understøttende redskaber

Kontaktforløb

Øget kontakt og samtaleintensitet skaber forudsætning for gode match

Kendetegnene for alle projekterne er, at der har været øget kontakt og samtaleintensitet mellem

projektdeltagerne og jobformidleren sammenlignet med normalindsatsen

–

hvad enten det har været

organiseret som et individuelt samtaleforløb eller som gruppevejledning/mestringsforløb. Erfaringen

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

er at tættere kontakt dels har øget tilliden i relationen, og samtidig har givet jobformidleren bedre

forudsætninger for at etablere gode virksomhedsmatch.

Borgerne oplever, at den mere intensive og tætte kontakt har skabt en anden relation, hvor der i

højere grad har været plads til, at jobformidleren kan lytte til og forstå den situation, som borgere

oplever at være i som ledig med en funktionsnedsættelse, og har med dette afsæt tilpasset indsatsen

i overensstemmelse med vedkommendes erfaringer, udfordringer og behov.

Jobformidleren har med udgangspunkt i øget forståelse for borgerens ressourcer, kompetencer,

jobmål og funktionsnedsættelse bedre forudsætningerne for at matche borgerens kompetencer og

skånebehov til en konkret og relevant virksomhed.

Projekterne peger ikke på entydighed i forhold til, om det er en fordel at etablere individuelle forløb

eller gruppeforløb. Alle er dog enige om, at det intensiverede kontaktforløb er givende for vejen til

job.

Jobplan

Jobplan målretter jobsøgningen

Projekternes erfaringer med jobplaner er ikke entydige. Dog er læringen entydig, at det er givende at

arbejde systematisk og målrettet med en jobplan. Fredericia anbefaler at koble screeningsmodellen

med ABC-modellen og anvende systematiske redskaber til at arbejde efter ABC-jobmål i forlængelse

af screeningen.

Læringen er, at det for nogle borgere er relevant at have brancheskrift som en mulighed. Det gør sig

f.eks. gældende ved nedslidning eller forværring af funktionsnedsættelsen, men også nyledige eller

nyuddannede kan have behov for at tænke i brancheskift, hvis funktionsnedsættelsen ikke frem-

adrettet er forenelig med nuværende branche.

Jobformidlerne oplever, at den systematiske tilgang med screening og udarbejdelse af målrettede

jobplaner i nogle tilfælde har givet borgeren inspiration og motivation til at afprøve et nyt branche-

område og har understøttet borgerens tro på egne evner og jobmuligheder.

Det personlige CV er afgørende i jobsøgningen

Alle projekter har ar ejdet ed CV’et i de virkso

hedsrettede indsats. Måden hvorpå der er arbejdet

med CV varierer projekterne imellem. Læringen er, at særligt det personlige CV har været menings-

fuldt at arbejde med, først og fremmest som forberedelse til jobsamtaler, men også i arbejdet med at

blive skarp på egne ressourcer, kompetencer og jobmål som grundlag for etableringen af gode match.

Under ét er der projekterne imellem et potentiale i at styrke kvalitetssikringen hos jobformidleren -

både i forhold til Jobnet CV og det personlige CV. Samtidig er der behov for mere viden om brugen af

Jobnet CV versus det personlige, både hos borgerne og hos jobformidlerne.

HKO

Fokus på gode match begrænser brugen af handicapkompenserende ordninger

Under ét har brugen af de handicapkompenserende ordninger været begrænsede. Forklaringen herpå

er bl.a., at etableringen af gode match kan gøre brugen af handicapkompenserende ordninger over-

flødige.

Mange kommuner har valgt at fastholde bevillingskompetencen for de handicapkompenserende

ordninger hos nøglemedarbejderen. Enkelte har valgt at lægge bevillingskompetencen ud til job-

formidlerne med henblik på at sikre fast-track. Når de kompenserende ordninger lægges ud til job-

formidleren, så kræver det en indgående viden om ordningerne, hvilket forudsætter kompetence-

udvikling, som f.eks. kan opnås gennem en periode med tæt samarbejde med nøglepersonerne.

Erfaringen med formidlingen af de handicapkompenserende ordninger til virksomhederne er, at det

skal målrettes det konkrete behov. Samtidig er erfaringen, at virksomheden ved mindre udgifter ofte

selv afholder udgifterne fremfor at søge hos kommunen for at undgå administrationen af det.

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren



Opsummering

–

drivere og barrierer for kerneelement 2

Drivere

Barrierer

Tabel 8



•

Jobformidlers kompetencer samt viden

om arbejdsmarkedet og de hyppigste

funktionsnedsættelser

•

Jobformidler er forankret på en måde

der sikrer tæt makkerskab med både

virksomhedskonsulenter og

myndighedssagsbehandler

•

Hyppige samtaler med borger, der er

baseret på tillidsfuld relation

•

Flerstrenget jobstrategi

•

Det personlige CV som primært værktøj

•

Konkret 1:1 og behovsorienteret dialog

med virksomhederne

•

Uklare snitflader for jobformidler i

krydsfeltet mellem myndighed og

virksomhedskonsulent

•

Manglende ledelsesmæssig prioritering i

forhold til ressourceallokering

→

manglende tid til håndholdt indsats

•

Manglende viden om relevante

skånehensyn og mulige hjælpemidler

•

Manglende detaljekendskab om

funktionsnedsættelser og mulige

jobfunktioner som afsæt for at

understøtte gode match

6.4: Hypotese om jobformidler, der letter vejen til job

Hypotese-

generering

Erfaringerne fra projektet kan opsummeres i følgende hypotese om den gode jobformidler, der har

jobrettet praksis og understøtter det gode match. Hypotesen forholder sig til jobformidlers

kompetencer, organisering af rollen, og hvad der hensigtsmæssigt kan være i værktøjskassen,

Hypotese 2

Den personlige jobformidler arbejder i et kryds mellem de kendte

jobfunktioner: virksomhedskonsulent, mentor og sagsbehandler, og

skal have følgende kompetencer:

•

Viden om det lokale arbejdsmarked

•

Viden om de hyppigste funktionsnedsættelser

•

Viden om skånehensyn og kompenserende ordninger

Jobformidleren placeres bedst i virksomhedsteamet med mulighed

for tæt sparring med andre virksomhedskonsulenter og med en

sagsstamme, der muliggør hyppig kontakt og håndholdt indsats.

Jobformidleren arbejder med følgende redskaber:

•

Jobplan støttet af ABC mål

•

Jobnet CV suppleret med et personligt CV

•

Handicapkompenserende ordninger, når det er relevant

Opsamling

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

Kerneelement 3

–

Virksomhedsrettet indsats

Kapitlet indledes kort med intentionerne bag kerneelement 3 og herefter illustreres og vurderes de

syv lokale projekters grad af implementering og målopfyldelse på baggrund af de registreringer, der

er foretaget i projektperioden. Til sidst skitseres læringspunkter fra arbejdet med den virksomheds-

rettede indsats, og efterfølgende fremsættes hypoteserne om den gode virksomhedsrettet indsats

målrettet borgere med handicap.

7.1:

Intentioner

En virksomhedsrettede indsats, der understøtter progression

Indsatsmodellens kerneelement 3 om virksomhedsrettet indsats bygger også på tidligere erfaringer

og evalueringer på beskæftigelsesområdet. Alle undersøgelser peger på, at de bedste resultater i

beskæftigelsesindsatsen opnås i forløb, der er så tæt på det ordinære arbejdsmarked som muligt.

Projektets indsatsmodel har i den virksomhedsrettede indsats haft et fast fokus på opnåelse af

ordinære timer, bl.a. ved at sætte de handicapkompenserende ordninger i spil, således at arbejds-

giverne kompenseres for eventuelle funktionsnedsættelser. Er ordinære timer ikke realistiske plan-

lægges en indsats så tæt på ordinær ansættelse som muligt, hvor der løbende arbejdes på progression

mod ordinær ansættelse.

Indsatsmodellen bygger samtidig på en tese om, at det rette match mellem borgeren og virksomheden

er en forudsætning for, at borgeren lykkes med at opnå ordinære timer. Den personlige jobformidler

er en aktiv støtte i borgerens forløb og skal støtte borgeren i at konkretisere sit jobmål og synliggøre

kompetencer, ressourcer og eventuelle skånehensyn.

7.2: Målopfyldelse og fidelitet i forhold til kerneelement 3

Alle kommuner har arbejdet aktivt med virksomhedsindsatsen. I det følgende vurderes implemen-

teringsgraden af indsatsen, og resultaterne beskrives i forhold til om deltagerne har fået en plads på

arbejdsmarkedet

–

hvad enten det har været i form af et tilbud eller et job med ordinære timer.

Målopfyldelse

Samlet set har kommunerne opnået 42 pt. af det endelige måltal for borgere i virksomhedsrettet

tilbud og 50 pct. af måltallet om beskæftigelse. Ingen kommuner har opnået deres måltal for beskæf-

tigelse. Jammerbugt er tættest med 93 pct. Kerteminde/Nyborg og Aarhus har indfriet deres måltal

om virksomhedsrettet tilbud, mens de resterende 5 projektkommuner ikke har indfriet deres måltal.

Forklarings-

faktorer

Der er både generelle og kommunespecifikke forhold, som kan forklare, hvorfor de tilsigtede måltal

ikke er indfriet. I det følgende er de generelle forklaringsfaktorer fremhævet:

•

Først og fremmest skal målopfyldelsen ses i lyset af, at flere kommuner ikke har opnået deres

aktivitetsmål for antal visiterede. Således har der været færre deltagere i projektet end ventet,

og færre visiterede deltagere betyder en mindre brutto-gruppe, som kan komme i virksomheds-

rettede forløb og ordinær beskæftigelse/uddannelse.

•

På tværs af deltagerkommunerne er der stor variation i volumen af de måltal, som projekter har

arbejdet efter, både hvad angår antallet af borgere i virksomhedsrettet forløb og beskæftigelse.

Der synes en sammenhæng mellem høje aktivitetsmål og lavere grad af målopfyldelse.

•

Endelig er der forskel i projekternes strategi for anvendelsen af virksomhedspraktik, grad af

opsøgende arbejde og målgruppens udgangspunkt og mestringsevner.

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelse

Samlet set er 50 pct. af deltagerne visiteret til projektet kommet væk fra offentlig forsørgelse. Dette

tal dækker over, at 42 pct. er kommet i ustøttet beskæftigelse, 2 pct. i fleksjob, mens 6 pct. er gået i

gang med en uddannelse. For 34 pct. af deltagerne er der anvendt et virksomhedsrettet tilbud, således

er flere deltagere gået direkte i ordinær beskæftigelse

Igen er der stor variation projekterne imellem, både i beskæftigelsesgraden og i forhold til graden af

anvendte virksomhedsrettede tilbud. Igen skal resultaterne ses i lyset af, at projekterne har haft

forskellige målgrupper, hvor f.eks. dagpengemodtagerne forventes i højere grad at kunne gå direkte i

ustøttet beskæftigelse, sammenlignet med andre målgrupper i beskæftigelsesindsatsen.

Fidelitet

Tre kriterier kan udledes af puljeudmeldingens beskrivelse af virksomhedsindsatsen: 1) at deltagerne

tilbydes en tæt og virksomhedsrettet indsats med fokus på ordinær ansættelse/timer, 2) at jobfor-

midler har løbende fokus på borgerens jobsøgning og progression, og 3) at jobformidleren støtter

borgeren før, under og efter den virksomhedsrettede indsats.

Figur 22 viser jobformidlernes gennemsnitlige samtalefrekvens i de enkelte projektkommuner. Varia-

tionen mellem projekterne er udtryk for forskellig praksis for, hvad der tæller som en samtale, hvordan

projektkommuner har defineret jobformidlerrollen samt forskellige samtale set-up’s (individuelle

samtaler, samtaler v. rådgiver, gruppeforløb).

•

Samtale -

frekvens

Forklarings-

faktorer

•

Den høje samtalekadence i Aarhus kan forklares med, at en større andel af deres visiterede borger

er døve eller har nedsat hørelse, hvormed andre kontaktkanaler er anvendt som erstatning for

samtalen

–

eksempelvis mail eller sms.

I Fredericia kan samtalekadencen forklares ved den hyppige samtalekadence, der ligger indlejret

i deres tilrettelæggelse af kerneelement 2, herunder gruppeforløb med en fast mødekadence og

suppleret af individuelle samtaler.

Høje-Taastrup der placerer sig med den laveste samtalekadence skal ses i lyset af deres fuld-skala

model, og at jobformidlerrollen her udgøres af en virksomhedskonsulent. Dvs. at det er

sagsbehandler og nøgleperson med viden om HKO, der har haft den primære kontakt med borger,

mens virksomhedskonsulenten er inddraget senere i forløbet, når der har været behov for en

virksomhedsrettet indsats.

Vurdering af

fidelitet

Da der har været stor forskel i, hvorledes projekterne har arbejdet med samtalen er resultaterne ikke

sammenlignelige på tværs af projekterne. Opgørelsen indikerer ikke, at der ikke er fidelitet. I forhold

til virksomhedsrettede tilbud har der været mindre aktivitet end ventet, som hænger sammen med at

der er visiteret færre til projektet end ventet og at flere end ventet er gået direkte i ordinær

ansættelse. Evaluator vil med udgangspunkt i det kombinerede resultat af samtalefrekvens og graden

af virksomhedsrettede tilbud vurdere, at der er fidelitet for implementeringen af kerneelement 3, på

trods af en mindre volumen end forventet.

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

Faktaboks 4: Volumen og resultater af den virksomhedsvendte indsats

Figur 17: Antal som er berørt af en virksomhedsrettet

indsats

Figur 18: Graden af målopfyldelse for virksomhedsrettet

forløb

180%

160%

140%

120%

100%

80%

60%

40%

20%

167%

133%

3 3

100%

73%

47%

43%

10%

42%

12%

Virksomhedspraktik

Løntilskud

Måltal

Kilde: DFDG. N: 378 og projektplaner, januar 2018-april 2019.

Figur 19: Antal som er berørt af beskæftigelse

Figur 20: Graden af målopfyldelse for beskæftigelse

180

160

140

120

100

175

13 7

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

81%

50%

51%

38%

86%

46%

23%

50%

Beskæftigelse

Fleksjob

Måltal

Kilde: DFDG. N: 378 og projektplaner, januar 2018-april 2019.

Figur 21: Andel af deltagere i virksomhedsrettet indsats

og beskæftigelse

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Figur 22: Gennemsnitlig antal samtaler med jobformidler

69%

56%

50%

52%

36%

34%

18%

21%

28%

24%

17%

48%

50%

45%

54%

43%

34%

13%

Virksomhedsrettet indsats

Beskæftigelse

Kilde: DFDG. N: 378, januar 2018-april 2019.

Kilde: Marselisborg Tools, N: 347, januar 2018-april 2019

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

7.3: Læringspunkter fra arbejdet med den virksomhedsrettede indsats

Dette afsnit samler op på læringen af deltagerkommunernes erfaringer med den

virksomhedsrettede indsats for borgere med handicap. Kondenseringen af læringen er foretaget

med vægt på følgende kriterier

1) Indsatsen understøtter

progression

og peger frem mod ordinære timer.

2) Indsatsen understøtter etablering af

gode match,

der giver varig tilknytning til

arbejdsmarkedet.

3) Indsatsen giver

modtagertilfredshed,

både hos virksomheder og borger.

Kontakt-

strategi

Vedkommende og målrettet kontaktstrategi

En forudsætning for at lave gode match er at have adgang til virksomheder og et bredt spektrum af

jobåbninger. Det er samlet set projekternes erfaring, at virksomhederne i udgangspunktet gerne vil

spille med og ansætte personer med funktionsnedsættelse.

Læringen er, at døren bedst åbnes, når der er en konkret og vedkommende dagsorden. Erfaringen er,

at der fortsat eksisterer fordomme, som bunder i uvidenhed og usikkerhed. Den konkrete dialog med

virksomhederne, hvor jobformidleren eller kandidaten selv bidrager med konkret viden om den

enkelte funktionsnedsættelse, og hvad det betyder for hverdagen, bidrager til, at arbejdsgiver kan se

muligheder. Enkelte arbejdsgiver giver også udtryk for, at når man først har rummet en medarbejder

med funktionsnedsættelse, og fået hverdagen til at fungere, så har man en meget loyal medarbejder.

Høje Taastrup, Nyborg og Kerteminde har i kontaktstrategien også arbejdet med større virksomheds-

arrangementer, hvor læringen har været, at det var svært at få virksomhederne til at prioritere at

møde op. Arrangementer synes dog alligevel at have haft værdi i forhold til den politiske dagsorden

og den offentlige opmærksomhed på indsatserne.

Det gode

match

Gode match gennem grundig dialog og håndholdt indsats

Et interessant fund i projektet er, at de handicapkompenserende ordninger kun er anvendt i

begrænset omfang. Det forklares med, at det gode match i sig selv kan gøre en kompenserende

ordning overflødig,

fordi ar ejdet liver tilrettelagt ”ude o ” fu ktio s edsættelse .

Erfaringen er, at det gode match står på to ben:

•

Fagligt match:

Virksomheden skal have et reelt behov for arbejdskraft, og kandidaten skal

have (eller med en træningsbane have udsigt til at opnå) de faglige kompetencer og

erfaringer, der skal til for at løse opgaverne.

•

Socialt match:

Der skal være en god kemi og en gensidig lyst til at få det til at fungere.

Arbejdsgiverne udtrykker entydigt, at for ledige med funktionsnedsættelser er det afgørende for

skabelsen af det gode match, at funktionsnedsættelsen italesættes konkret og med anvisninger til,

hvordan arbejdet kan tilrettelægges, så funktionsnedsættelsen kan rummes. Ved en konkret besk-

rivelse af kandidatens kompetencer og skånehensyn har virksomheden mulighed for meget tidligt i

rekrutteringen at forholde sig til om skånehensynene kan rummes i dagligdagen, og hvilke opstarts-

vilkår der skal være på plads, for at vedkommende kan indgå på vilkår med øvrige medarbejdere. Som

udgangspunkt vil virksomhederne gerne spille med.

Er den konkrete funktionsnedsættelse en barriere for udførelsen af kerneopgaven i jobbet, eller for

at medarbejderen kan finde sig til rette i jobbet, vil det være en bedre løsning, at kandidaten finder

en anden arbejdsplads, og eventuelt en anden branche. Jo tidligere et dårligt match afdækkes, jo

større er sandsynlighed for, at den ledige med funktionsnedsættelse skånes for et nederlag.

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

Progression

Grundstenen til progression lægges ved at italesætte job fra starten

En forudsætning for at understøtte progression er et reelt jobsigte. Projektet betoner vigtigheden af

at italesætte ordinære timer fra starten. Starter den ledige i en virksomhedspraktik, skal de løbende

opfølgningssamtaler med jobformidler have fokus på at forhandle lønsomhed for de opgaver og timer,

der er aftalt.

Interview med borgerne viser, at når der lægges et jobfokus fra starten, så øges jobchancen. I den

sammenhæng fremhæves også at deltagelse i projektet har givet oplevelsen af virksomhedsforløb

som er målrettet, meningsfuldt og med relevante hensyn, i højere grad end, hvad borgerne tidligere

har oplevet. Andre borgere, som ikke oplever en progression eller et tydeligt formål med virksomheds-

praktik, udtrykker frustration og mistillid til virksomhedspraktik som forventet vej til selvforsørgelse.

Adgang til

jobcentret

”Å e li je” til jo e tret ka u derstøtte fastholdelse,

når der opstår uventede problemer

Selvom man gør sig meget umage med forventningsafstemning og afdækning af det gode match, så

kan der opstå problemer eller svære situationer, hvor der er behov for indgriben for at fastholde den

nye medarbejder. Virksomhederne betoner vigtigheden af, at det ved opståede udfordringer skal

være let at komme i kontakt med en medarbejder fra jobcentret. Det betyder konkret, at virksom-

heden gerne vil have et direkte telefonnummer at ringe til, og der skal være en relevant person i den

anden ende, som har tid til at håndtere og hjælpe med den akut opståede udfordring.

Særligt udfordrende er det for projektdeltagere, som er blevet ansat på ordinære vilkår, idet de

formelt set er ude af jobcentret og dermed ikke længere har en tilknytning til jobcentret og dermed

en jobformidler. Det vil kunne styrke fastholdelsen af flere i job og øge virksomhedernes tilfredshed,

hvis der også er en livline med støtte til de ordinært ansatte, hvis tingene uventet går skævt.



Opsummering

–

drivere og barrierer for kerneelement 3

Drivere

Barrierer

Tabel 9

•

Vedkommende og konkret 1:1 kontakt

med virksomhederne

•

Håndholdt indsats, der understøtter

gode match

•

Afdækning af skånebehov eller behov

for arbejdspladsindretning og

rådgivning ift. muligheder for

kompensation

•

Åben linje/hotline til jobcentre som

virksomhederne kan gøre brug af med

henblik på fastholdelse af personer

med handicap, der er ordinært ansat

•

Stærkt virksomhedsnetværk som kan

bakke op åbenhed og synlighed på

indsatser og muligheder

•

Fordomme om personer med handicap,

hvor det er svært at

”se

gennem”

handicappet og fokusere på

ressourcerne

•

Virksomhedernes manglende viden om

handicap og mulige skånehensyn

•

Kultur med forståelse af, at arbejdsgiver

ikke må spørge til

funktionsnedsættelser og betydningen

heraf

•

”Frygt” for øko o isk yrde,

hvis det

går galt og virkso

hede ”hæ ger”

på

ansættelsen

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

7.4: Hypotese om den virksomhedsrettede indsats for borgere med handicap

Hypotese-

generering

Opsamling

Erfaringerne fra projektet kan opsummeres i følgende hypotese om den virksomhedsrettede indsats

målrettet ledige med handicap, som understøtter progression mod job.

Hypotese 3

Den virksomhedsrettede indsats er håndholdt, tæt og med fokus

på ordinær ansættelse/timer.

I indsatsen er der fokus på gode match mellem arbejdsgiver og

borger. Gode match opnås ved, at jobformidler både har viden om

virksomhedens behov og indgående kendskab til borgers

kompetencer og eventuelle skånebehov.

Fastholdelse på virksomheden understøttes

af e ”å e li je” til

jobcentret, som kan anvendes ved akut opståede udfordringer.

Indsatsen tilrettelægges med fokus på borgerens progression mod

ordinære timer med udgangspunkt i følgende målhierarki med

følgende trin:

•

Ordinær ansættelse

•

Løntilskud

•

Praktik evt. med ordinære timer

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1: Metode og datagrundlag

Inspirations-

projekt

Evalueri ge er tilrettelagt efter STAR’s

evalueringsmodel for inspirationsprojekter. Det betyder, at

evalueringen har fokus på at kvalificere kerneelementerne gennem afdækning af drivere og barrierer

i indsatserne. Evaluator har lagt følgende temaer og tilhørende evalueringsspørgsmål til grund for

evalueringen, jf. opdraget fra STAR:

1. Klarhed om målgruppen: For hvem synes indsatsen at virke?

2. Implementering af indsatsmodel: Hvilken indsats har deltagergruppen modtaget, og hvilke

drivere og barrierer er der observeret i indsatsen?

3. Resultater af indsatsen: Om, og i hvilket omfang, indsatsen fører til, at borgerne kommer

tættere på arbejdsmarkedet?

Besvarelsen af evalueringsspørgsmålene er baseret på et mixed-methods design. Hver af de tre

evalueringsspørgsmål besvares igennem tre delanalyser

–

jf. figur 23, der tilsammen munder ud i

hypoteser om, hvad der virker i en målrettet job- og virksomhedsrettet indsats for borgere med

handicap.

Evaluerings-

spørgsmål

Figur 23

Evalueringsspørgsmål

•

Klarhed om målgruppen: for hvem synes indsatsen at virke?

•

Implementering af indsatsmodel: hvilke indsats har deltagergruppen modtaget og hvilke drivere og

barriere er der observeret i indsatsen?

•

Resultater af indsatsen: om og i hvilket omfang indsatsen fører til, at borgerne kommer tættere på

arbejdsmarkedet?

Målgruppeanalyse

Implementeringsanalyse

Resultatanalyse

HYPOTESEGENERERING OG KVALIFICERING AF INDSATSMODELLEN

For hver delanalyse præsenteres i det følgende formål, undersøgelsesspørgsmål, datakilder og

analysestrategier, men inden da præsenteres evalueringens datagrundlag og i forlængelse heraf

projektkommunernes registreringspraksis samt dataforudsætninger.

8.1: Datagrundlag

Datagrundlag

Evalueringen er baseret på registerdata fra Det fælles datagrundlag (DFDG) og DREAM, registreringer

i registreringsværktøj

Marselisborg Tools

samt kvalitativ viden indhentet igennem processtøtte-

aktiviteterne i projektperioden og interviews med projektteam, ledelse, borgere og arbejdsgiver i de

syv projektkommuner i forbindelse med de afsluttende evalueringsaktiviteter.

I det følgende gives der et mere indgående indblik i evalueringens datagrundlag, projektkommunernes

registreringspraksis og de tilhørende dataforudsætninger.

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

DFDG og

DREAM

En central del af det kvantitative datagrundlag i evalueringen baserer sig på data fra DFDG og DREAM.

DREAM-data er udelukkende brugt til at give indblik i deltagergruppens ledighedsforløb med henblik

på at vurdere målgruppefidelitet i forhold til kriteriet om max 1 års ledighed inden visitationstidspunkt.

DFDG-data omfavner information om samtlige kerneelementer og er igennem hele projektperioden

anvendt til den løbende monitorering af projektkommunernes implementering og resultater. De

relevante data fra DFDG er udtrukket på baggrund af persongruppemarkeringer, som projektkommu-

nerne har foretaget i deres fagsystemer.

Der blev i forbindelse med projektet oprettet følgende tre persongruppemarkeringer:

1. Rummeligt arbejdsmarked handicap

–

Screenet

2. Rummeligt arbejdsmarked handicap

–

Visiteret

3. Rummeligt arbejdsmarked handicap-pers_jobformidler

Ved hjælp af anvendelsen af persongruppemarkeringerne blev der indhentet viden om antal

screenede, antal visiterede og antal borgere med tildelt jobformidler. Persongruppemarkering 2 blev

brugt som afsæt for at udtrække data på deltagergruppen, hvorigennem data på andel med opdateret

Jobnet CV og Min Plan samt information om deltagruppens virksomhedsrettede forløb og beskæf-

tigelsesgrad blev indhentet. Data er foruden i evalueringssammenhæng anvendt til udarbejdelse af

månedlige statusrapporter, som er udsendt til projektkommunerne, og som har ugjort en central del

af monitoreringen samt processtøtten.

Marselisborg

Tools

De øvrige kvantitative data, der indgår i monitoreringen og evalueringen, er indhentet igennem et

webbaseret registreringssystem som projektets evaluator Marselisborg Consulting har stillet til

rådighed i projektperioden. Marselisborg registreringsværktøj

Marselisborg Tools

er et målstyrings-

og planlægningsværktøj, som dels understøtter projektdeltagerne i resultatskabelse og dels under-

støtter måling af fidelitet på CPR-niveau. Systemet skaber overblik over sagsstammer på både med-

arbejder- og teamniveau, og indeholder informationer om deltagergruppen, herunder baggrunds-

karakteristika, samtalekadence med jobformidler, handicaptype, handikapkompenserende ordninger

og fast-track.

Foruden de kvantitative data står evalueringen også på væsentlige kvalitative bidrag, der er indhentet

dels via processtøtteaktiviteter, dels igennem de afsluttende evalueringsaktiviteter. Processtøtte-

aktiviteterne startede ved projektstart, hvor projektkommunerne i samarbejde med evaluator ud-

arbejdede en projektplan, med en kort beskrivelse af formål og hovefokus i projektet, succeskriterier

og måltal

–

med tilhørende milepælsplan, organisering og kapacitet samt beskrivelse af forandring-

steorien og de tre kernelementer. Projektplanen er blevet anvendt systematisk i processtøtten og den

telefoniske opfølgning med projektlederne i hver af de syv projekter, som har foregået på månedlig

vis i projektperioden. Evaluator har i den månedlige opfølgning anvendt en fast opfølgningssystematik,

som har været tredelt som beskrevet nedenfor:

Status

•

Status på projektet, v. projektleder

Gennemgang og drøftelse af de månedlige monitoreringsdata, som indgår

i statusrapporten, herunder datavalidering og forklaringsfaktorer ved

afgivelser

Fælles udvælgelse af fokusområder til handling med afsæt i

statusdrøftelserne

Konkrete aftaler til opfølgning til næste gang

Processtøtte-

aktiviteter

Månedlig

opfølgning

Fokusområder

•

Aftaler

Interviews

De afsluttende evalueringsaktiviteter består af en række kvalitative interviews med både leder-,

medarbejder-, borger- og arbejdsgiverniveau. Udvælgelsen af borgere og arbejdsgivere er foretaget

af kommunerne selv ud fra et kriterium om, at det skulle være en borger, som var robust til at deltage,

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

og som forventeligt gerne ville bidrage. Helt konkret har Marselisborg gennemført følgende inter-

views:

Aktørgrupper

7 (ét i hvert projekt) fokusgruppeinterview med screenere, dvs. dem der har hjulpet

med rekruttering af deltagergruppen, men ikke har haft den opfølgende kontakt med

borger eller den endelige beslutningskompetence i forhold til visitering af borger.

7 (ét i hvert projekt) fokusgruppeinterview med projektteam dvs. projektleder og et

udsnit af jobformidlere (ca. 3-4 personer) for hver af deltagerkommunerne.

7 (ét i hvert projekt) interview med ledelsesrepræsentant dvs. de respektive

ledelsesrepræsentanter, som har det endelige ansvar for projektet og

beslutningskompetencen i forhold til den videre forankring af projektet. Der kan være

tale om jobcenterchefen ellers afdelingsledere.

10 individuelle interviews med borgere, som har deltaget i projektet, herunder en

50/50 fordeling på borgere som hhv. er kommet i beskæftigelse og ikke er kommet i

beskæftigelse.

Interview med 7 arbejdsgivere, dvs. tilhørende arbejdsgivere for borgere, som er

kommet i beskæftigelse.

Viden fra aktører, der er placeret forskelligt i implementeringskæden, har tilvejebragt en bred og

nuanceret indsigt i implementeringen af projektet, herunder hvordan kontekstuelle faktorer på både

strukturelt (fx ressourcer), organisatorisk (fx samarbejdsvanskeligheder) og individuelt (fx borgers

motivation) niveau kan forklare implementeringen og dermed udbyttet af projektet.

8.2: Registreringspraksis og dataforudsætninger

Evalueringens kvantitative datagrundlag

–

herunder projektkommunernes anvendelse af persongrup-

pemarkeringer i fagsystem og registrering i Marselisborg Tools fordrer en høj registreringsdisciplin.

Tryktest af

datakvalitet

De to registreringsplatforme har igennem projektperioden, gjort det muligt at sammenholde og heri-

gennem trykteste kvaliteten af data, da data på eksempelvis antal visiterede, visitationsdato og antal

borgere med jobformidler er opgjort begge steder.

Registrerings-

Den største udfordring med implementering af nye IT-værktøjer er ofte, at de ikke bliver anvendt og

udfordringer

registreringspraksis har også i projektperioden vist sig udfordrende på tværs af projektkommunerne.

Evaluator har i processtøtten haft særligt fokus på at understøtte projektkommunernes registrerings-

praksis, og har på månedlig basis jf. den telefoniske opfølgning med projektledere, drøftet regi-

streringspraksis, og præsenteret afvigelserne. Databehandlingen i forbindelse med den endelige af-

rapportering vidner imidlertid om, at der på tværs af data fra Marselisborg Tools og DFDG stadigvæk

er afvigelser på deltagruppeniveau. Nedenstående tabel giver et overblik over det eksakte antal

afvigelser, samt hvordan projektkommunerne hver især bidrager hertil.

Tabel 10

Antal visiterede

Antal uden match, når data i DFDG

og Tools sammenholdelse

DFDG

378

Marselisborg Tools

347

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

Karakteristika

Afvigelsen på de 47 personer, der fremgår i DFDG, men som ikke fremgår af Marselisborg Tools, kan

for næsten halvdelen tilskrives Høje-Taastrup kommune og skal ses i lyset af, at Høje-Taastrup har

visiteret flest, og derfor har skulle afse en del flere ressourcer til registrering i Marselisborg Tools, og

det har ikke altid været muligt. Restprocenten fordeler sig nogenlunde lige på tværs af projektkom-

munerne. I forhold til de 15 der fremgår af Marselisborg Tools, men som ikke fremgår af DFDG, kan

der både være tale om indtastningsfejl eller manglende brug af persongruppemarkering i fag-

systemerne.

Uoverensstemmelserne betyder, at evaluator har været nødt til at træffe et metodisk valg om, hvor-

vidt de personer, der kun er registeret i det ene system, skal indgå i evalueringens datagrundlag. Eva-

luator antager, at der er større sandsynlighed for, at uoverensstemmelser skyldes korrekt registrering

i det ene system, og manglende registrering i det andet, fremfor at der er tale om fejlregistrering.

Derfor har evaluator valgt at registeret i ét af systemerne er tilstrækkeligt til at indgå som valide data.

Adskilt og

I den deskriptive statistik, er frekvensfordelinger på enkelte variable indenfor hhv. DFDG og Tools,

fællesmængde

behandlet adskilt, således at kun de faktiske registreringer tæller med. I krydsanalyser er der taget

afsæt i fællesmængden, dvs. borgere som er registeret i både DFDG og Tools. Det betyder, at

nævneren varierer i de kvantitative opgørelser afhængig af om vi ser på data fra DFDG, Tools eller

fællesmængden.

8.3: Målgruppeanalyse

Formål

Formålet med målgruppeanalysen er at skabe klarhed om målgruppen, dvs. hvad der karakteriserer

deltagergruppen i projektet og bidrager således til evalueringsspørgsmål 1 om, hvem indsatsen synes

at virke for. De undersøgelsesspørgsmål, der skal sikre besvarelse af det overordnede evaluerings-

spørgsmål, og som danner ramme for det kvantitative og kvalitative datagrundlag i relation til

målgruppeanalysen er listet nedenfor.

•

Hvilke baggrundskarakteristika (køn, alder og uddannelse) har projektdeltagerne?

Hvad er projektdeltagernes ledighedsforløb/ ydelsesgruppe forud for deltagelse i projektet

–

med hvilken varighed?

Hvilke ydelser modtager projektdeltagerne ved visitationstidspunkt?

Hvilken type handicap har projektdeltagerne?

Hvordan vurderes projektdeltagernes motivation for deltagelse i projektet?

Undersøgelses-

spørgsmål

Datagrundlag

Målgruppeanalysen baserer sig på et kvantitativt og kvalitativt datagrundlag. De kvantitative data-

kilder består af data fra DREAM, DFDG og Marselisborg Tools, hvorunder der er indhentet information

om deltagergruppens: køn, alder, uddannelse, handicap, ydelsesgrundlag og ydelseshistorik. De kvan-

titative data er suppleret af input fra de kvalitative interviews, der er foretaget med både projekt-

ledere og jobformidlere. Sidstnævnte har haft direkte kontakt med målgruppen og har særligt bidraget

med viden om borgernes ressourcer, barrierer og incitamenter generelt set og særligt tilvejebragt

viden om borgernes motivation for deltagelse.

Analyse

For at skabe klarhed om målgruppen er der foretaget en række frekvensanalyser, der viser fordelingen

på de oplistede karakteristika på tværs af projektkommuner. Indsigten i deltagergruppens karak-

teristika danner afsæt for vurderingen af, om der er fidelitet mellem målgruppeafgrænsningen, som

den er formuleret af STAR

på den ene side,

og den faktiske deltagergruppe

på den anden side.

Dette

uddybes i næste afsnit, hvor vi kigger ind i fidelitet

–

herunder også målgruppefidelitet.

8.4: Implementeringsanalyse

Formål

Formålet med implementeringsanalysen er at afdække, i hvilken grad projektkommunernes efter-

levelse af målgruppeafgrænsningen og kerneelementerne er i overensstemmelse med puljens

intentioner (fidelitet). Evaluator arbejder ud fra et fidelitetsbegreb der udelukkende er implemen-

teringsorienteret, dvs. at udelukkende ses på om implementeringen er i overensstemmelse med

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

intentioner, og ikke hvorvidt måltallene er indfriet. Ydermere skal analysen bidrage med viden om,

hvorfor implementeringen er forløbet, som den er, herunder beskrive drivere og barrierer for

implementeringen (læringspunkter). Implementeringsanalysen bidrager således til evaluerings-

spørgsmål 2.

Undersøgelses-

De undersøgelsesspørgsmål, der skal sikre besvarelse af det overordnede evalueringsspørgsmål, og

spørgsmål

som danner ramme for det kvantitative og kvalitative datagrundlag i relation til implementerings-

analysen, er listet nedenfor.

•

Hvad karakteriserer projektkommunernes screeningsmodeller?

Hvad karakteriserer projektkommunernes jobformidlerrolle?

Hvad karakteriserer projektkommunernes virksomhedsrettede indsats?

I hvilken grad er målgruppeafgrænsningen samt kerneelement 1, 2 og 3 implementeret i

overensstemmelse med puljeudmeldingens intention?

Hvad har udgjort driverne i implementeringsprocessen for hver af de tre kerneelementer og

projektet som hele?

Datagrundlag

Implementeringsanalysen baserer sig på et kvantitativt og kvalitativt datagrundlag. De kvantitative

datakilder består af data fra DFDG, DREAM og Marselisborg Tools, hvorunder der er indhentet

information om målgruppens karakteristika, jobformidler, Jobnet CV, Min Plan, handicapkom-

penserende ordninger og fast-track. De kvalitative kilder til belysning af projektets implementering

–

herunder drivere og barrierer

–

består af den viden, der er indsamlet kontinuerligt igennem

projektperioden i forbindelse med evaluators processtøtteaktiviteter samt en række kvalitative

interviews med projektledere, jobformidlere, screenere, ledelsesrepræsentanter, arbejdsgivere og

borgere i hver af de syv deltagerkommuner.

Interview-

guides

Der er for hvert interview udarbejdet aktørspecifikke interviewguides. Interviewguides er bygget op

omkring indsatsmodellens kerneelementer samt drivere og barrierer i implementeringen af disse.

Interviewspørgsmålene er vægtet og tilpasset informanternes viden og forudsætninger og varierer

således på tværs af aktørgruppe.

Nedenstående giver et overblik over de indikatorer, evaluator har udvalgt i fidelitetsvurderingen

–

med afsæt i opdraget fra STAR er udvalgt

–

samt hvilke datakilder, der har bidraget til fidelitets-

vurderingen for hver af de tre kerneelementer.

FIDELITETSINDIKATORER

Målgruppe

•

<1 års ledighed

•

Motiverede borgere

Kerneelement 1

•

Screeningsmodel udarbejdet i samarbejde med en

(lokal) handicaporganisation

Kerneelement 2

•

Andel med personlig jobformidler

•

Andel med opdateret Jobnet CV og Min Plan

•

Andel med HKO

•

Vejledning om HKO

•

Etablering af Fast-track når det er relevant

Kerneelement 3

•

Tæt og virksomhedsrettet indsats

•

Fokus på progression

•

DATAKILDER

Analyse

Tabel 11

DREAM

Interview med projektteam

Projektplaner

DFDG

Marselisborg Tools

Interview med projektteam

•

Interview med projektteam

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

For de fidelitetsindikatorer, der baserer sig på kvantitative data fra DREAM og DFDG, er der foretaget

frekvensanalyser, der benchmarker projektkommunernes tal overfor hinanden. Sammen med de

kvalitative data indhentet fra interviews, projektplaner og processtøtteaktiviteter er der for mål-

gruppen og de tre kerneelementer foretaget en fidelitetsvurdering med afsæt i de oplistede fidelitets-

indikatorer, der tager direkte afsæt i puljeudmeldingens intentioner. Foruden fidelitetsvurderingen i

implementeringsanalysen er der også en forklarende dimension, som graver et spadestik dybere og

kigger ind i hvorfor implementeringen af kernelementerne er foregået som den er, herunder hvad der

hhv. fremmer og hæmmer succesfuld implementering af indsatsmodellen

–

denne dimension indgår

i de afsnit der omhandler læringspunkterne.

8.4: Resultatanalyse

Formål

Formålet med resultatanalysen er at afdække, om projektkommunerne er nået i mål med deres måltal

for antal screenede og visiterede samt antal visiterede i virksomhedsrettet indsats og beskæftigelse.

Resultatanalysen har således fokus på projektkommunernes målopfyldelse og bidrager både til

evalueringsspørgsmål 1 og 3. Evaluator arbejder ud fra et målopfyldelsesbegreb, der udelukkende er

resultatorienteret, dvs. at der udelukkende ses på om måltallene er indfriet.

Undersøgelses-

De undersøgelsesspørgsmål, der skal sikre besvarelse af de overordnede evalueringsspørgsmål og som

spørgsmål

danner ramme for det kvantitative datagrundlag i relation til resultatanalysen er listet nedenfor.

•

Hvor mange borgere

screenet?

Hvor mange borgere

visiteret til projektet?

I hvilken grad er projektkommunernes nået i mål med deres måltal for antal screenede og

visiterede?

Hvor mange borger er kommet i virksomhedsrettet indsats?

Hvor mange borgere er kommet i beskæftigelse?

I hvilken grad er projektkommunernes nået i mål med deres måltal for antal i virksomhedsrettet

indsats og beskæftigelse?

Datagrundlag

Resultatanalysen baserer sig på et kvantitativt datagrundlag. Det kvantitative datagrundlag består af

data fra DFDG, hvorunder der på baggrund af persongruppemarkering i fagsystemer er indhentet

information om antal screenede og visiterede samt antal visiterede i virksomhedsrettet indsats og

beskæftigelse.

Analyse

For at vurdere projektkommunernes målopfyldelse i forhold til kerneelement 1 og 3 er der foretaget

frekvensanalyser, der benchmarker projektkommunernes tal overfor hinanden og op imod måltallene,

som de er defineret i projektkommunernes projektplaner.

8.5: Hypotesegenerering og kvalificering af indsatsmodellen

De tre delanalyser, som er beskrevet ovenfor, danner baggrund for den endelige hypotesegenerering

og kvalificering af indsatsmodellen, som inspirationsprojekter ligger op til. De tre delanalyser (mål-

gruppeanalyse, implementeringsanalyse og resultatanalyser) skal således tilsammen svare på, hvad

der forudsætter en virksom indsatsmodel.

Førnævnte fokus skal danne afsæt for en vurdering af, hvor der er potentiale for udvikling, og dermed

kvalificering af indsatsmodellen.

Som redskab til at understøtte hypotesegenereringen og kvalificering af indsatsmodellen har evalu-

ator taget afsæt i modellen for implementering og/eller teorifejl jf. nedenstående.

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

Figur 24

Teori- eller implementeringsfejl

Resultatet er indtruffet

Indsatsen er implementeret korrekt

Indsatsen er ikke implementeret

korrekt

Forandringsteorien bestyrket

Andre forhold end indsatsen

forklarer resultatet. Ingen ændring i

tiltro til logikken

Resultatet er udeblevet

Teorifejl

Implementeringsfejl og muligvis

teorifejl

Hypoteser

Helt konkret sammenholdes resultaterne fra de tre delanalyser til at identificere best practice fra

projektkommunerne, som skal munde i hypoteser om 1) screeningsmodellen der understøtter en mål-

rettet indsats, 2) jobformidleren der letter vejen til job, og 3) virksomhedsindsatsen der understøtter

progression - der hver især knytter sig til indsatsmodellens 3 kerneelementer.

Ovenstående hypotesegenerering forudsætter, at evaluator har gjort sig nogle overvejelser om de

underliggende vurderingskriterier, der skal ligge til grund for vurderingen af en virksom indsatsmodel.

Nedenstående tabel giver et overblik over de vurderingskriterier, som hypotesegenereringen tager

afsæt i indenfor hver af de tre kerneelementer.

KERNEELEMENT

•

Screeningsmodel, der

understøtter en målrettet

indsats

•

VURDERINGSKRITERIER

Træfsikkerhed:

Giver screeningens indhold og metode det

efterspurgte udbytte i forhold til opsporing af borgere i

målgruppen?

Anvendelighed:

Oplever bruger, at screeningsmodellen er

administrerbar og meningsfuld, herunder at medarbejder

har de rette forudsætninger for at anvende værktøjet?

Modtagertilfredshed: Oplever

borger at

screeningssituationen er relevant og øger deres

sandsynlighed for arbejdsmarkedstilknytning?

Implementérbarhed:

Kan screeningsmodellen

implementeres på tværs af forskellige ydelsesgrupper og

organisatoriske setup?

Kerneopgavefokuseret:

Har jobformiderne jobrettet

praksis, herunder sikres opdateret/udfyldt CV og Min Plan,

som kan danne grundlag for etablering af gode match?

Kompetenceøgning: Oplever

jobformidlerne, at de er

blevet klædt bedre på til at varetage beskæftigelses-

opgaven for borgere med handicap, herunder viden og

vejledning om HKO samt anvendelse af fast-track?

Modtagertilfredshed:

Oplever borger, at jobformidleren

øger deres sandsynlighed for arbejdsmarkedstilknytning,

og oplever virksomhederne det?

Progression: Peger

indsatsen frem mod ordinære timer?

Matchevner: Understøtter

indsatsen etablering af gode

match, der giver varig tilknytning til arbejdsmarkedet?

Modtagertilfredshed:

Oplever virksomhederne job-

centeret som en attraktiv rekrutteringspartner, og oplever

borgerne forløbet som styrkende i forhold til mulig-

hederne for at opnå ordinære timer på arbejdsmarkedet?

Vurderings-

kriterier

Tabel 12

Kerneelement 1

•

Kerneelement 2

•

Jobformidleren, der letter

vejen til job

•

Kerneelement 3

•

Virksomhedsindsatsen, der

understøtter progression

•

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2: Uddrag fra interview med

borgere og virksomheder

De interviewede borgere og arbejdsgivere har været positive overfor indsatsmodellen. Borgerne oplever

screeningen som relevant, og indsatsen har bidraget til større selverkendelse om egen funktionsnedsættelse.

Arbejdsgiverne har særligt vægtigt værdien af grundig forventningsafstemning ift. eventuelle skånehensyn.

Dialogen om handicap

BORGER

ARBEJDSGIVER

”I so

er lev jeg færdigudda et so ialrådgiver. Jeg

havde ikke lyst til at sige, at jeg er ordblind. Jeg vidste

min ordblindhed ville få en betydning. Jeg synes det er

fint at bruge screeningsværktøjet og blive placeret i et

skema. Det er godt, hvis man selv kan placere sine

udfordringer i skemaet, og hvad det betyder for en. Jeg

har ikke set skemaet før. De brugte det i den samtale jeg

havde med jobcentret i starten af mit forløb.”

”Jeg har ikke set

screeningsredskabet før, men jeg kan

genkende spørgsmålene. Samtalen handlede om, hvad

jeg havde lyst til at lave, og de udfordringer jeg oplevede.

Jeg blev spurgt til, hvilke begrænsninger jeg havde, og

hvordan det hæmmede mig. Vi [jobformidleren og

borger] talte om hensyn. Det fylder ikke meget i en

samtale at tale om udfordringer.”

”S akke o

i fu ktio s edsættelse ed jo for idler

var behagelig, og det blev håndteret på en måde, hvor

det ikke var for uvedkommende.”

”Vi s akkede o

i fu ktio

snedsættelse allerede i

starten af min ledighed. Der blev jeg spurgt til, hvad jeg

ikke kunne. Jeg blev henvist af min sagsbehandler, som

sagde, at projektet godt nok var for handicappede, men

jeg fik ikke at vide, at jeg var handicappet. Jobformidler

brugte lige 10 minutter på at lære mig at kende, og så

spurgte hun om min funktionsnedsættelse. Jeg kunne

mærke, at hun havde en ballast, viden og erfaring, og at

hun ville mig det godt og hjælpe mig videre.”

”Jeg

snakkede med [sagsbehandler] om min diagnose -

jeg har Asperger og problemer med at have mange

mennesker omkring mig. Sagsbehandler præsenterede

muligheden for projektet. Jeg var igennem screenings-

værktøjet. Jeg vil meget gerne have åbenhed og klarhed

om funktionsnedsættelsen og mulighederne for job.”

”Vi skal turde tale

om det [funktionsnedsættelsen]. Det er

vigtigere end politisk korrekthed. Det skal handle om det, det

nu engang handler om, vi skal tale om det, der er svært og

sige det højt. Det er nemmere, når vi skal tage de

skånehensyn, der er nødvendige, når vi kender til

funktionsnedsættelsen i forvejen.”

”I det i dlede de øde talte vi o

etyd i ge af [ orgers]

funktionsnedsættelse i hverdagen. Borger var tydelig

omkring sin funktionsnedsættelse og var hurtig til at tale

åbent om det. Borger fortalte, at det ikke havde en

betydning for arbejdsevnen. Vi er en arbejdsplads, hvor det

primært er telefon arbejde og stillesiddende arbejde, derfor

så vi heller ikke det havde en betydning.”

”Der var en

ærlig dialog omkring [borgers] ordblindhed. Vi

forventningsafstemte fra starten, hvad det havde af

betydning for arbejdsevnen. Borgers handicap har

begrænset betydning, og man kommer langt med IT-

redskaber i dag. Hun blev placeret blandt nogle af de erfarne

medarbejdere.”

”Jo for idler fra jo enteret

var med til opstartsmødet

mellem borger og jeg [arbejdsgiver]. Det var fedt, at

jobformidleren stillede de spørgsmål, som jeg ikke tør stille.

Det åbner op for snakken og giver en klar

forventningsafstemning fra start.”

”Ved

førstesamtalen spurgte jeg ind til, hvad der var

[borgers] problemer. Borger kan mere end hun troede og

mere end hvad hun sagde hun kunne. Jeg spurgte ind til

begrænsninger og udfordringer og hun åbnede op og fortalte

om det.”

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

Jobformidleren og jobcenteret

BORGER

ARBEJDSGIVER

”Hos [jo for idler]

foregår alt ikke per automatik. I

projektet skal jeg også selv gøre noget. Jeg har fået

sparring og bliver hanket lidt op i. [Jobformidler] åbner

døre. Jeg mærker virkelig en forskel i det projekt her. Jeg

er glad for de hyppige møder. Det giver sparring hele

tiden. [Jobformidler] vender det hele tiden til noget

positivt, at man har en funktionsnedsættelse og har en

personlig tilgang. [Jobformidler] har sat sig godt og

grundigt ind i min sag, modsat erfaringen fra tidligere

sagsbehandlere.”

”Der er først efter,

at jeg kom med i projektet, at jeg har

erkendt, at jeg er handicappet. [Jobformidler] sagde det

meget direkte og klart for mig. Det er jeg glad for. Det

har hjulpet mig og givet mig muligheder. Jeg har fået ting

at tænke over i samtalen med virksomheder. Vi har også

kigget på ansøgning og CV sammen, så jeg kan målrette

ansøgningernes til virksomhederne.”

”Forlø et gjorde, at jeg lev klædt edre på til at søge

arbejde. Og er blevet bedre til at skrive jobansøgninger,

CV osv., selvom jeg er ordblind. Gruppeforløbet med

jobformidleren har hjulpet til at være mere klar til

jo sa tale ”

”[Jo for idler] har sørget for, at alt lev sat i værk

hurtig. Vi holder møde hver måned. Jeg har tillid til

hende. Hun handler frem for bare at snakke. Jeg er

meget tilfreds.”

”Jeg

har tidligere været i job og kom ind i jobcentret i

forbindelse med, at jeg blev ledig. Jeg har en oplevelse af,

at det er lidt sværere at finde job, når man er

kørestolsbruger. Jeg var til løbende samtaler i jobcentret,

men det var svært at sende mig i aktivering, da der var

nogle hensyn ift. at jeg er kørestolsbruger.”

”I de første periode af ledighedsforlø et følte jeg det

ensomt. Det er svært, fordi man bliver behandlet som alle

andre. I forbindelse med tilbuddet om at deltage i

projektet følte jeg, at jeg blev taget under en andens

vinger og pludselig ikke var alene om at søge.”

”Det er uligt, at vi fik ekstraordi ær god servi e, da jeg

som arbejdsgiver er en del af jobcentret. Det har været rart

som arbejdsgiver, at der har været en god kontakt, der har

dog ikke været så stort behov for hjælpen, men havde jeg

haft en borger med mere massive problematikker, ville jeg

have følt mig meget ensom, og her ville jeg have brug for

den tætte kontakt, som jeg kan få i jobcenteret.”

”Da vores første

forløb med jobcenteret var positivt, blev vi

kontaktet igen, og vi drøftede, om virksomheden kunne

rumme én mere. I første omgang handlede det om at

afstemme forventninger.”

”[Jobformidler]

ringede til mig, hvor vi var i en periode, hvor

vi kiggede efter nye folk. Hun fortalte, at hun havde en

handicappet, og om vi kunne bruge en. Jeg modtog CV og

indkaldte til en jobsamtale.”

”Processen

med [borgeren] er ikke anderledes end de øvrige

gange vi har rekrutteret. Vi har i de tidligere ansættelser selv

stået for rekrutteringen, jeg ved, at der er andre her, der

benytter sig af jobcentrets rekruttering, men det er første

gang for mig.”

”Jeg

vil bruge jobcenteret til rekruttering i fremtiden. Jeg vil

gerne være mentor for unge mennesker gennem jobcenteret

og have dem i praktik. Jeg vil gene fortsætte det gode

samarbejde med [jobformidleren].”

”Vi

har samarbejdet med jobcenteret før og haft en fast

kontaktperson omkring rekrutteringshjælp. Det fungerer fint

–

hurtig proces. Kontaktperson kommer ud i virksomheden

og ser hvordan det står til. Jobcenteret er en klar

rekrutteringspartner for os.”

”Jeg ved ikke hvor læ ge jo e tret å følge op. Det ku e

være godt, hvis de stadig kunne bevare en tilknytning til

jobcentret efter medarbejderen er startet. Det ville være rart

med et sikkerhedsnet. Hvis der sker noget nu, hvad gør jeg

så?”

”Jeg tager i di elle et øde ed jo e tret og så er de

også gode til også at tage et møde med medarbejderen, når

det er nødvendigt. Jobcenteret gør et godt stykke arbejde.”

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

Det gode match

BORGER

ARBEJDSGIVER

”Der skal være e å e hed til ar ejdsgiver o eve tuelle

hensyn, der skal tages i en praktik eller ansættelse.

Arbejdsgiver skal oplyses.”

”Det er vigtigt at være klar og å e

omkring ens

funktionsnedsættelse overfor en potentiel arbejdsgiver.”

”Dialogen

har været fin omkring mine udfordringer, og

der er altid hjælp at hente. Jeg behøver ikke sige noget

nu, fordi de ved, hvilke udfordringer der er. Der blev

forventningsafstemt fra starten i den første samtale. Jeg

er god til at love mig selv ud til mere end jeg kan, og det

kan have en betydning, her er de gode til at hjælpe mig til

at prioritere ting. Hvis der er noget, siger jeg fra og får

nogle andre til at hjælpe mig.”

”Ma

skal ikke være bange for at spørge ind, hvad det er

og hvad det betyder at have en funktionsnedsættelse.”

”Det udslagsgive de var, at jeg fik sagt det højt, det er jo

et skjult handicap. Det skal siges højt, man ved ikke hvor

ærlig man skal være i en jobsamtale. Man har ikke lyst til

at sige det til en samtale, men det er en ekstra hånd,

man skal bede om, og det er nødvendigt, at den bliver

grebet.”

”Kemien

med arbejdsgiver og kollegaer har en stor

betydning.”

”Kollegaerne

og arbejdspladsens indstilling til mennesker

er god. Her er man ansat på ligeværdig med de andre,

uanset hvor mange timer man er her. Der er også ansat

nogen på særlige vilkår i de andre afdelinger, og det

harmonerer godt med, at vi også kommer et par gange

om ugen. Det er en enormt rummelig arbejdsplads.”

”Det gør det sværere at ko

ind på arbejdsmarkedet

når man har et handicap. Jeg ved, at jeg ofte bliver

fravalgt, uden de ved noget om mig, men blot fordi jeg

skriver, at jeg har et handicap.”

”Jeg har ikke gjort ig ogle spe ifikke

overvejelser om

hvorvidt jeg vil ansætte en person med handicap, det

handler om personligheden. Det skal dog være én der har en

forståelse af sin funktionsnedsættelse. Er hun en god

medarbejder, er det som andre, jeg forsøger at se hende som

en ordinær medarbejder.”

”Det skal være e

ed eget so iale

kompetencer: vi

behøver ikke alle være ens, men der skal være kemi.

Personen skal til samtalen være sig selv, men det er også en

vigtig faktor, at vedkommende kan indgå i det kollegiale. Og

så skal kompetencerne selvfølgelig matche.”

”Det kræver ege erkendelse,

og man skal hvile i sig selv. Det

vigtigste er personligheden. Der skal være plads til at tale om

det.

”Ma skal have overskud e eskeligt og so ar ejdsgiver,

hvis man er stresset, og der er mange arbejdsopgaver er det

ikke realistisk at have plads til dem på arbejdsmarkedet.

Man skal tage en vurdering af, hvilke behov man skal have

dækket, og det skal være okay at tale med flere for at finde

den rette. Man skal ikke være bange for at være kritisk.”

”Mi e este eky ri g var,

om [medarbejderen] har det lidt

hårdere, og om hun derfor ville have flere sygedage end

normalt. Vi har talt åbent om det, og hun svarede, at hun

ikke havde flere sygedage end normalt. Det var let at spørge

ind til hendes udfordringer, fordi hun var så åben omkring

det. Det var måske lettere, end hvis der havde været tale om

noget psykisk. Havde der været tale om en borger med en

psykisk funktionsnedsættelse, havde jeg nok sagt nej, det

ville have krævet for meget af mig.”

”Der a gler vide i erhvervslivet o

orgere ed

funktionsnedsættelse. Der er fordomme. Når man googler

ansættelse af borgere med funktionsnedsættelser, så

præsenteres de negative konsekvenser først.”

”Jeg ved ikke,

hvor længe jobcentret må følge op. Det kunne

være godt, hvis de stadig kunne bevare en tilknytning til

jobcentret efter medarbejderen er startet. Det ville være rart

med et sikkerhedsnet. Hvis der sker noget nu, hvad gør jeg

så?”

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 81: Evalueringsrapport af 1. projektperiode, 2017-2018 for projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap", fra beskæftigelsesministeren

Marselisborg Consulting

Hauser Plads 32, 3. th

1127 København K

www.marselisborg.org

Evaluering af

’Et

ere ru

eligt ar ejds arked for orgere

ed ha di ap’.

August 2019