Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 80
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge mv.)
§1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1092 af 1. november 2019, som
senest ændret ved § 7 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:
1.
§ 53, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
2.
I
§ 53, stk. 8,
udgår »at opholdskravet i § 53 a er opfyldt, og«.
3.
§ 53 a
ophæves.
4.
I
§ 74 a, stk. 1, nr. 4,
ændres »stk. 8-12« til: »stk. 8-11«.
5.
§ 74 a, stk. 11,
ophæves.
Stk. 12 og 13 bliver herefter stk. 11 og 12.
6.
§ 90 b, stk. 4,
ophæves.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.
7.
I
§ 90 b, stk. 5,
der bliver stk. 4, udgår »og stk. 4,«.
8.
I
§ 90 b, stk. 6,
der bliver stk. 5, udgår »og 4«.
§2
Loven træder i kraft den 1. februar 2020, jf. dog § 3, stk. 6.
§3
Stk. 1.
Et tidligere medlem af en a-kasse kan i perioden fra den 1. februar til og med den 31. juli
2020 genoprette medlemskabet fra tidspunktet for udmeldelse af en a-kasse, hvis
1) pågældende har meldt sig ud eller er blevet slettet som medlem som følge af manglende
betaling af medlemsbidrag i perioden fra 1. januar 2019 og frem til lovens ikrafttræden, jf. §
2, og
2) pågældende efter de hidtil gældende regler på et tidspunkt i perioden fra 1. januar 2019 og
frem til lovens ikrafttræden, jf. § 2, ikke opfyldte opholdskravet efter § 53 a, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 5, stk. 2 og 3, i lov nr. 1710 af 27. december 2018.
Stk. 2.
Det er en betingelse for genopretning af medlemsskabet, at pågældende:
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 80: Lovudkast: udkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge), fra beskæftigelsesministeren
1) På et tidspunkt i 2019 eller 2020 og frem til lovens ikrafttræden, jf. § 2, har haft
bopælsregistreringer her i riget i mindre end 5 år henholdsvis 6 år inden for de seneste 12 år
i Det Centrale Personregister,
2) på tro- og love erklærer, at pågældende efter de hidtil gældende regler på et tidspunkt i 2019
og frem til lovens ikrafttræden, jf. § 2, ikke har opfyldt opholdskravet efter § 53 a i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 5, stk. 2 og 3, i lov nr. 1710 af 27. december 2018, og
3) efterbetaler medlemsbidrag efter § 77, stk. 1, herunder eventuelt bidrag til
efterlønsordningen for den periode, hvor personen har været udmeldt.
Stk. 3.
§ 41, stk. 1, nr.1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder ikke anvendelse for
personer omfattet af stk. 1.
Stk. 4.
For medlemmer, der har fået genoprettet deres medlemskab efter stk. 1, kan der udbetales
dagpenge fra den 1. i den måned, hvor anmodning om genoprettelse af medlemskab er modtaget i a-
kassen. Det er en betingelse, at medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for ret til dagpenge efter
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 5.
Arbejdsløshedskassen skal vejlede tidligere medlemmer omfattet af stk. 1, om retten til
genoprettelse af medlemskab.
Stk. 6.
Ved genoprettelsen af medlemsskabet efter stk. 1, finder den hidtil gældende § 90 b, stk.
4, fortsat anvendelse.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 80: Lovudkast: udkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge), fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Afskaffelse af opholdskravet for ret til dagpenge
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.Genoprettelse af medlemskab af en arbejdsløshedskasse på baggrund af opholdskrav
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Opholdskravets betydning i forhold til ret til efterløn
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
7.1. Forholdet til databeskyttelsesforordningen
7.2. Forholdet til forordning 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale
sikringsordninger
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om
at afskaffe opholdskravet for ret til dagpenge. Dagpengesystemet er en vigtig hjørnesten i sikringen
af økonomisk tryghed og sikkerhed på det danske arbejdsmarked. Et opholdskrav for ret til
dagpenge gør det derved sværere at tiltrække og fastholde udenlandske specialister og danske
arbejdstagere, der ønsker at vende hjem til det danske arbejdsmarked efter en længere årrække i
udlandet.
Opholdskravet betyder, at ét af kriterierne for at opnå ret til dagpenge er kravet om ophold i
riget, et EU/EØS-land eller Schweiz i 7 år inden for de seneste 12 år. Opholdskravet blev indført
med en trinvis indfasning fra 2019 til 2021. Det betyder, at opholdskravet er 5 ud af 12 år i 2019, 6
ud af 12 år i 2020 og 7 ud af 12 år i 2021.
Aftalepartierne ønsker at gå en anden vej. Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge vil
sikre, at borgere, som har opholdt sig uden for riget (Danmark, Grønland og Færøerne), Schweiz og
EU/EØS-lande, ikke bliver afskåret fra retten til dagpenge. De vil i stedet skulle leve op til de
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 80: Lovudkast: udkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge), fra beskæftigelsesministeren
ordinære krav for ret til dagpenge, herunder fx kravet om indkomst eller beskæftigelse forud for
ledighed. Afskaffelsen af opholdskravet for ret til dagpenge vil ske fra den 1. februar 2020.
Ingen borgere skal kommet i klemme som følge af, at den tidligere regering indførte
opholdskravet på dagpenge. Aftalepartierne er derfor enige om at indføre en overgangsordning, der
tilgodeser de personer, der har meldt sig ud af a-kasserne efter, opholdskravet blev indført.
Det sikres ved, at personer skal kunne genindmelde sig fra udmeldelsestidspunktet, hvis de har
været udmeldt og ramt af opholdskravet i den periode, hvor opholdskravet har været gældende. De
rammes derved ikke af kravet om, at man skal have været medlem af en a-kasse i de sidste 12
måneder, men får i stedet mulighed for at få dagpenge fra den første dag i den måned, hvor der
anmodes om, at medlemsskabet genoprettes.
Overgangsordningen gælder for personer, som ikke opfyldte betingelserne i opholdskravet,
og som meldte sig ud af en a-kasse i 2019 indtil afskaffelsen af opholdskravet træder i kraft i
2020. Det tidligere medlem skal bekræfte, at opholdskravet var grund for udmeldelsen. De
tidligere medlemmer skal efterbetale kontingent for den periode, medlemskabet har været afbrudt
–
tidligst tilbage fra 1. januar 2019. Muligheden for genoprettelsen af medlemsskabet
gælder i perioden fra 1. februar 2020 og frem til den 31. juli 2020.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Afskaffelse af opholdskravet for ret til dagpenge
2.1.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 53 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1092 af 1. november 2019, er retten til dagpenge betinget af, at et medlem af
en a-kasse opfylder et opholdskrav. Opholdskravet for ret til dagpenge indebærer, at medlemmet
skal have opholdt sig lovligt her i riget eller i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz i sammenlagt 7
år inden for de seneste 12 år for at kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge. I 2019 er opholdskravet
dog 5 år ud af 12 år og i 2020 6 år ud af 12 år, jf. § 5, stk. 2 og 3, i lov nr. 1710 af 27. december
2018.
A-kasserne skal vurdere, om opholdskravet er opfyldt, når et medlem søger om dagpenge, og
–
hvis retten til dagpenge i øvrigt er opfyldt - dermed bliver indplaceret i en dagpengeperiode.
Opholdskravet skal også vurderes i forbindelse med, at et medlem genoptjener retten til dagpenge.
Et medlem, der opfylder beskæftigelseskravet for genoptjening af ret til dagpenge, kan derfor
ikke indplaceres i en ny dagpengeperiode, hvis opholdskravet ikke er opfyldt. Medlemmet vil dog
kunne få udbetalt dagpenge i den resterende del af den oprindelige dagpengeperiode, herunder en
eventuelt forlængede dagpengeperiode efter § 56 i loven.
Efter de gældende regler i § 53 a, stk. 1, 2. pkt., i loven skal oplysninger om bopælsregistrering i
Det Centrale Personregister (CPR) lægges til grund ved opgørelsen af opholdskravet, medmindre
der foreligger særlige omstændigheder. Opgørelsen tager således udgangspunkt i bopælsperioder i
Danmark, medmindre medlemmet er omfattet af en af undtagelserne i § 53 a, stk. 2-4, i loven.
Det bemærkes, at bopælsregistrering i Grønland også sker i CPR, hvilket medfører, at
oplysningerne i CPR kan lægges til grund også i disse tilfælde.
A-kasserne skal ikke lægge oplysninger om bopælsregistrering i CPR til grund, hvis der
foreligger særlige omstændigheder. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis a-kassen bliver opmærksom
på, at medlemmet muligvis ikke er eller har været korrekt bopælsregistreret i CPR.
Efter de gældende regler i § 53 a, stk. 2, i loven kan der ved opgørelsen af opholdskravet
sidestilles følgende med ophold her i riget:
1) Hyre på et dansk skib.
2) Ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed.
3) Ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 80: Lovudkast: udkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge), fra beskæftigelsesministeren
4) Ophold i udlandet som ansat i en dansk virksomhed, herunder filial eller datterselskab.
5) Ophold i udlandet med henblik på erhvervskompetencegivende uddannelse, når medlemmet har
opfyldt kravet om bopæl og ophold efter § 41, stk. 1, umiddelbart før uddannelsen blev påbegyndt.
6) Ophold i udlandet som forsker ved udenlandsk universitet, forskningsinstitution eller
virksomhed, når medlemmet har opfyldt kravet om bopæl og ophold efter § 41, stk. 1, umiddelbart
før udlandsopholdet blev påbegyndt.
Efter de gældende regler i § 53 a, stk. 3, i loven kan ægtefæller, samlevere, registrerede partnere
og umyndige børn til personer, der opfylder en af undtagelserne, sidestille et ophold i udlandet med
ophold her i riget.
Efter de gældende regler i § 53 a, stk. 4, i loven kan der ved opgørelsen af opholdskravet
sidestilles ophold i udlandet, før medlemmet fyldte 18 år, med ophold her i riget, når medlemmet
har opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst 7 år, før medlemmet fyldte 18 år.
Efter de gældende regler i § 53 a, stk. 5, i loven kan medlemmer, der har gennemført en
integrationsgrunduddannelse, og som har fået ret til dagpenge på baggrund af uddannelsen efter
reglerne i § 54 i loven, undtages fra opholdskravet.
Efter de gældende regler i § 53 a, stk. 6, i loven fastsætter beskæftigelsesministeren efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om opholdskravet. Der kan herunder
fastsættes nærmere regler om opgørelsen af opholdskravet, betingelserne for forhold, der kan
sidestilles med ophold her i riget, m.v.
Der er med hjemmel heri fastsat nærmere regler i kapitel 7 i bekendtgørelse nr. 1751 af 27.
december 2018 om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.
I kapitel 7 i bekendtgørelsen er der bl.a. fastsat nærmere regler om opgørelsen af opholdskravet,
herunder betingelserne for forhold, der kan sidestilles med ophold her i riget. Der er desuden fastsat
nærmere regler om, at ophold i Danmark anses for at være perioder, hvor medlemmet er tilmeldt
CPR.
Efter de gældende regler i § 90 b, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har a-kasserne, i
det omfang, det er nødvendigt til brug for opgørelsen af opholdskravet i § 53 a, stk. 1 og 4, efter
forudgående samtykke fra et medlem, der søger om ydelser, adgang til oplysninger i CPR om
tidligere adresser, herunder beskyttede adresser, inden for de seneste 12 år og for perioden fra et
medlem blev født, til medlemmet fyldte 18 år. Arbejdsløshedskasserne har ligeledes adgang til de
nævnte oplysninger om en person, der ønsker at blive medlem af arbejdsløshedskassen, når
personen har givet forudgående samtykke til det.
A-kasserne skal således indhente samtykke fra et medlem til at indhente oplysninger i CPR om
tidligere adresser, herunder beskyttede adresser inden for de seneste 12 år.
Ophold i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz samt på Færøerne skal dokumenteres på anden
vis, da oplysninger om bopæl herom som udgangspunkt ikke foreligger i CPR.
A-kasserne skal derfor til brug for opgørelsen af opholdskravet indhente oplysninger om
medlemmets bopælsperioder i et andet EU/EØS-land eller Schweiz.
Det foregår ved, at a-kassen sender blanket SED H005 til den kompetente myndighed i det
pågældende medlemsland. Når den kompetente myndighed i det andet medlemsland sender
bopælsoplysninger tilbage på blanket SED H006, kan a-kassen lægge disse oplysninger til grund for
vurderingen af, om medlemmet opfylder opholdskravet.
I § 7 a i bekendtgørelse nr. 1313 af 26. november 2015 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde
m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland er der i øvrigt fastsat nærmere regler om, at
der for et medlem, der skal medregne perioder med ophold i et andet EU/EØS-land eller Schweiz til
opgørelsen af opholdskravet, kan dagpenge udbetales i op til 6 måneder, selv om SED H006 endnu
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 80: Lovudkast: udkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge), fra beskæftigelsesministeren
ikke er udstedt, eller a-kassen endnu ikke har modtaget underretning fra den udenlandske
myndighed, hvis medlemmet på anden vis har dokumenteret, at opholdskravet er opfyldt.
Der er desuden fastsat nærmere regler om, at hvis SED H006 ikke er modtaget, når a-kassen har
udbetalt dagpenge i 6 måneder, afgør Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, om der fortsat
kan udbetales dagpenge.
Reglerne om opholdskrav gælder ikke i forhold til ret til efterløn, jf. § 74 a, stk. 11 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Aftalepartierne er enige om at afskaffe opholdskrav for ret til dagpenge, så medlemmer af en
arbejdsløshedskasse ikke længere skal opholde sig i riget eller andet EU/EØS-land eller Schweiz i
sammenlangt 7 år inden for de seneste 12 år for at kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge. De
øvrige betingelser for ret til dagpenge - såsom indkomst- og beskæftigelseskravet samt krav på 1 års
medlemskab af en a-kasse - fastholdes.
Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge vil således sikre, at borgere, som har opholdt sig
uden for riget (Danmark, Grønland og Færøerne), Schweiz og EU/EØS-lande, ikke bliver afskåret
fra retten til dagpenge. De vil i stedet skulle leve op til de ordinære krav for retten til dagpenge.
2.2.Genoprettelse af medlemskab af en arbejdsløshedskasse på baggrund af opholdskrav
2.2.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 53, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1092 af 1. november 2019 opnår et medlem af en a-kasse ret til dagpenge
efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse.
Efter de gældende regler i § 54 i loven opnår personer, der har gennemført en erhvervsmæssig
uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannelse i
henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i
henhold til lov om forberedende grunduddannelse, en akademisk overbygningsuddannelse,
herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i henhold til lov om universiteter eller en
integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (igu), ret til
dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig
anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.
Efter de gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der ikke mulighed for, at
tidligere medlemmer kan genoprette medlemskab af en a-kasse for visse perioder.
Det betyder, at for at få ret til dagpenge, skal en person være medlem af en a-kasse i et år eller
have afsluttet en uddannelse efter § 54 og søgt om optagelse senest 2 uger efter
uddannelsesafslutning.
Efter § 41, stk. 1, nr. 1, i loven har personer, som har bopæl og ophold her i riget bortset fra
Færøerne og Grønland, som udgangspunkt ret til optagelse som medlem af en a-kasse.
Efter de gældende regler i § 65, stk. 6, loven, er der i § 5 a i bekendtgørelse nr. 1176 af 26.
september 2018 om en a-kasses pligt til at vejlede mv. fastsat nærmere regler om, at når en person
søger om at blive optaget i en a-kasse, skal a-kassen vejlede pågældende om, at retten til dagpenge
er betinget af, at medlemmet opfylder et opholdskrav. Når et medlem eller en person, der søger om
at blive optaget i en a-kasse, anmoder om det, skal a-kassen give individuel vejledning herunder -
efter samtykke - indhente oplysninger om bopælsregistrering i CPR.
Reglerne om opholdskrav gælder ikke i forhold til ret til efterløn, jf. § 74 a, stk. 11 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 80: Lovudkast: udkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge), fra beskæftigelsesministeren
Aftalepartierne er enige om, at der skal gøres noget for de borgere, der er kommet i klemme som
følge af, at den tidligere regering indførte opholdskravet på dagpenge. Aftalepartierne er derfor
enige om at indføre en overgangsordning, der tilgodeser de personer, der har meldt sig ud af a-
kasserne efter, opholdskravet blev indført. Det sikres ved, at et tidligere medlem af en a-kasse, der
har meldt sig ud som følge af opholdskravet i 2019 og frem til afskaffelsens ikrafttræden 1. februar
2020, får mulighed for at genoprette deres medlemskab i a-kassen fra udmeldelsestidspunktet.
De genoprettede medlemmer rammes derved ikke af kravet om, at man skal have været medlem
af en a-kasse i de sidste 12 måneder, men får i stedet mulighed for at få dagpenge fra den første dag
i den måned, hvor det tidligere medlem anmoder om, at medlemsskabet genoprettes, hvis
betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Det foreslås derfor, at et tidligere medlem af en a-kasse, som har meldt sig ud eller har undladt at
betale medlemsbidrag i perioden fra 1. januar 2019 og frem til lovens ikrafttræden den 1. februar
2020, og som efter de hidtil gældende regler på et tidspunkt i perioden fra 1. januar 2019 og frem til
lovens ikrafttræden ikke opfylder opholdskravet efter § 53 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. § 5, stk. 2 og 3, i lov nr. 1710 af 27. december 2018, i perioden 1. februar til og med 31. juli
2020, kan genoprette medlemskabet fra udmeldelsestidspunktet. Det er en betingelse for
genopretning af medlemsskabet, at pågældende:
1) På et tidspunkt i 2019 eller 2020 og frem til lovens ikrafttræden skal have haft
bopælsregistreringer i mindre end 5 år henholdsvis 6 år inden for de seneste 12 år i Det
Centrale Personregister,
2) på tro- og love erklærer, at pågældende på et tidspunkt i 2019 og frem til lovens ikrafttræden
efter de hidtil gældende regler ikke opfyldte opholdskravet efter § 53 a i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 5, stk. 2 og 3, i lov nr. 1710 af 27. december 2018, og
3) efterbetaler medlemsbidrag efter § 77, stk. 1, herunder eventuelt bidrag til
efterlønsordningen for den periode, hvor personen har været udmeldt.
Der kan være tidligere medlemmer, som har meldt sig ud og som nu befinder sig i udlandet på
grund af arbejde eller andet. For at disse personer også skal have mulighed for at genoprette
medlemskabet, foreslås det videre, at disse tidligere medlemmer ikke skal opfylde betingelsen om at
have bopæl og ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland for at få ret på ny til optagelse
som medlem af en a-kasse. Disse tidligere medlemmer har ved deres oprindelige optagelse opfyldt
dette kriterie.
Det foreslås endvidere, at disse tidligere medlemmer i det omfang, de i øvrigt opfylder
betingelserne i loven for at opnå ret til dagpenge, kan få udbetalt dagpenge fra 1. i den måned, hvor
de har anmodet om genoprettelse af medlemskab.
Det foreslås endeligt, at a-kassen skal vejlede disse tidligere medlemmer om retten til
genoprettelse af medlemskab.
2.3. Opholdskravets betydning i forhold til ret til efterløn
2.3.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 74 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1092 af 1. november 2019 er det en betingelse for ret til efterløn
–
eller for at
få udstedt et efterlønsbevis, jf. § 74 b i loven
–
at medlemmet som udgangspunkt vil kunne opfylde
betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed.
Det betyder bl.a., at medlemmet skal opfylde indkomstkravet for ret til dagpenge efter § 53, stk.
2, i loven eller beskæftigelseskravet for genoptjening af ret til dagpenge, jf. lovens § 53, stk. 8.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 80: Lovudkast: udkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge), fra beskæftigelsesministeren
2117613_0008.png
Efter de gældende regler i § 74 a, stk. 11, i loven, har et medlem dog ret til efterløn, selvom
medlemmet på tidspunktet for ret til overgang til efterløn ikke opfylder opholdskravet i lovens § 53
a.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som følge af, at opholdskravet for ret til dagpenge foreslås ophævet, er det i efterlønsreglerne
ikke længere relevant at henvise til reglerne om opholdskrav for ret til dagpenge for at undtage disse
i forhold til ret til efterløn. Det foreslås derfor, at disse henvisninger ophæves.
Det foreslås, at det også bliver muligt at genoprette tilslutningen til efterlønsordningen i de
situationer, hvor et medlem som følge af udmeldelse af a-kassen ikke har kunnet indbetale sit
frivillige efterlønsbidrag. Det forudsættes, at efterlønsbidragene i forbindelse med udmeldelsen ikke
er blevet udbetalt til det tidligere medlem efter det fyldte 30. år, idet pågældende i den situation
dermed har fraskrevet sig retten til efterløn. Personer under 30 år, som har fået efterlønsbidrag
tilbagebetalt, vil kunne optjene en ny ret til efterløn, hvis indbetalingen af efterlønsbidrag
genoptages inden det fyldte 30. år. Der henvises til pkt. 2.2.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Det foreslås at afskaffe opholdskrav for ret til dagpenge, så medlemmer af en
arbejdsløshedskasse ikke længere skal opholde sig i riget eller andet EU/EØS land eller Schweiz i
sammenlangt 7 år inden for de seneste 12 år for at kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge.
Opholdskravet blev indført med en trinvis indfasning fra 2019 til 2021. Det betyder, at
opholdskravet er 5 ud af 12 år i 2019, 6 ud af 12 år i 2020 og 7 ud af 12 år i 2021.
Forslaget indebærer en mulighed for at genoprette a-kasse medlemskab for personer, der har
meldt sig ud af a-kassen pga. opholdskravet, mens opholdskravet har været gældende. De rammes
derved ikke af kravet om, at man skal have været medlem af en a-kasse i de sidste 12 måneder, men
får i stedet mulighed for at få dagpenge fra den første dag i den måned, hvor medlemsskabet
genoprettes, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Økonomien er beregnet på samme forudsætninger som ved opholdskravets indførelse. Fra 2021
forudsættes det, at økonomien er lig den skønnede økonomi ved indførelsen af forslaget (opregnet
til 2020 pl. Beregningsteknisk er det forudsat, at berørte ledige i 2020, som har meldt sig ud inden
afskaffelsen, benytter sig af muligheden af at genoprette, herunder efterbetaling af kontingent. Det
indebærer, at merudgifterne nogenlunde svarer til det oprindelige tilvejebragte provenu i 2020 dog
modgået af en lille merindtægt i form af obligatoriske medlemsbidrag for medlemskab i 2019 samt
korrigeret for senere ikrafttrædelse.
Det samlede lovforslag vil medføre merudgifter for det offentlige (før skat og tilbageløb) på 78,9
mio. kr. i 2020, 134,6 mio. kr. i 2021, 146,3 mio. kr. i 2022 og 146,7 mio. kr. fuldt indfaset i 2023,
jf. tabel 1 nedenfor. Heraf vil staten samlet set have merudgifter på 14,2 mio. kr. i 2020, 31,3 mio.
kr. i 2021, 34,0 mio. kr. i 2022 og 34,0 mio. kr. fuldt indfaset i 2023, og kommunerne vil samlet set
have merudgifter på 64,7 mio. kr. i 2020, 103,3 mio. kr. i 2021, 112,3 mio. kr. i 2022 og 112,7 mio.
kr. fuldt indfaset i 2023. (Alle beløb er angivet i 2020 pl.).
De økonomiske konsekvenser efter skat og tilbageløb inklusiv de forventede adfærdsmæssige
konsekvenser og OP skønnes at udgøre en merudgift på 148,2 mio. kr. fuldt indfaset i 2023.
Fuldt indfaset skønnes forslaget at reducere arbejdsudbuddet med ca. 350 fuldtidspersoner.
Lovforslaget træder i kraft den 1. februar 2020. Forslaget er fuldt indfaset i 2023.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser fordelt på stat og kommuner.
Tabel 1. Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge (7 ud af 12 år) m.v.
Mio.kr. (2020 PL)
2020
2021
2022
2023
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 80: Lovudkast: udkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge), fra beskæftigelsesministeren
2117613_0009.png
Stat
Arbejdsløshedsdagpenge
Løntilskud (forsikrede)
Integrationsydelse (dp)
Løntilskud (integrationsydelse)
Integration, driftsudgifter
Boligstøtte
Medlemsbidrag (merindtægt)
Sygedagpenge
Ressourceforløbsydelse under jobafklaring
Barselsdagpenge
Integrationsydelse (sdp og bdp)
It-udgifter
Kommune
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT (øvrige indkomstoverførsler)
I alt (før skat og tilbageløb)
I alt (efter skat og tilbageløb)
Der er foretaget afrundinger.
14,2
43,1
1,4
-7,6
-0,4
-1,3
-0,5
-38,5
4,4
0,8
15,5
-2,8
0,0
64,7
84,8
-26,9
6,8
78,9
79,7
31,3
68,6
2,0
-12,0
-0,6
-1,9
-1,0
-52,4
7,1
1,3
24,7
-4,5
0,0
103,3
135,2
-42,6
10,7
134,6
134,2
34,0
74,7
2,1
-13,1
-0,6
-2,1
-1,1
-57,0
7,7
1,4
26,9
-4,9
0,0
112,3
147,3
-46,6
11,6
146,3
146,8
34,0
75,1
2,1
-13,2
-0,6
-2,1
-1,1
-57,4
7,7
1,4
27,0
-4,9
0,0
112,7
148,1
-47,0
11,6
146,7
148,2
Lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget
understøtter, at administrationen af genopretning af medlemskabet af en a-kasse som udgangspunkt
kan ske digitalt og under hensyntagen til borgernes retssikkerhed, herunder ved at administrationen
på baggrund af medlemmets samtykke tager udgangspunkt i CPR. Derved genbruges data på tværs
af myndigheder, idet historiske oplysninger om bopæl i CPR - efter samtykke - som udgangspunkt
lægges til grund ved vurderingen af opholdskravet. Anvendelse af fællesoffentlig infrastruktur er
ikke relevant i dette lovforslag.
For så vidt angår a-kassernes administration betyder forslaget, at a-kasserne ikke længere skal
administrere reglerne om opholdskrav for ret til dagpenge, hvilket er en administrativ lettelse.
A-kasserne vil efter forslaget om at kunne genoprette medlemskab til og med 31. juli 2020 dog
have behov for aktivt at behandle CPR oplysninger om historiske adresseoplysninger og
opholdsperiode indtil dette tidspunkt.
A-kasserne vil derfor fortsat have behov for at tilgå CPR-oplysninger i CPR registeret eller via
udstillingen i det fælles it-baserede datagrundlag af opholdsperioder i Danmark inden for de seneste
12 år samt aktuelle og historiske adresseoplysninger inden for samme periode.
Den enkelte a-kasse vil i den forbindelse kunne have behov for ændringer i sine it-systemer, hvis
den enkelte a-kasse vælger at automatisere sin sagsbehandling i forbindelse med vejledning af
tidligere medlemmer om genoprettelse af medlemskab m.v.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
De fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som skal gøre det lettere at anvende nye
digitale teknologier og forretningsmodeller, herunder 1) muliggør anvendelse af nye
forretningsmodeller, 2) teknologineutral, 3) mere enkel og formålsbestemt, 4) helhedstænkende og
5) sikrer brugervenlig digitalisering, vurderes ikke at være relevante i forhold til indeværende
lovforslag.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 80: Lovudkast: udkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge), fra beskæftigelsesministeren
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget medfører, at de borgere, som efter de gældende regler, særskilt skal dokumentere at
være omfattet af undtagelserne af opholdskravet eller ophold i andet EU/EØS land, i Schweiz eller
på Færøerne ikke længere skal skaffe denne dokumentation.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
7.1. Forholdet til databeskyttelsesforordningen
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om
databeskyttelse), herefter benævnt databeskyttelsesforordningen, er der fastsat nye regler om
databeskyttelse.
Det fremgår blandt andet af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, at personoplysninger
skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, indsamles
til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er
uforenelig med disse formål, og være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er
nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.
Det er endvidere en betingelse for behandling af almindelige personoplysninger, at en af
betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6 er opfyldt. Det kan i forhold til
arbejdsløshedskassernes og myndighedernes behandling af oplysninger f.eks. være samtykke fra
den registrerede til behandling af den registreredes personoplysninger til et eller flere specifikke
formål, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, at behandlingen er nødvendig for at
overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i
samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige har fået pålagt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Det foreslås i nærværende lovforslag, at arbejdsløshedskassernes indhentelse af historiske
oplysninger i CPR skal ske med forudgående samtykke. Arbejdsløshedskassens behandling af
oplysninger om historiske adresseforhold skal dermed ske i overensstemmelse med
samtykkereglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a.
Samtykket skal afgives i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 7. Det
medfører blandt andet, at den dataansvarlige (arbejdsløshedskassen) skal kunne påvise, at den
registrerede har givet samtykke til behandling af den registreredes personoplysninger. Det medfører
endvidere, at hvis den registreredes samtykke gives i en skriftlig erklæring, der også vedrører andre
forhold, skal en anmodning om samtykke forelægges på en måde, som klart kan skelnes fra de
andre forhold, i en letforståelig og lettilgængelig form og i et klart og enkelt sprog.
Hvis medlemmet ikke giver samtykke til, at arbejdsløshedskassen henter oplysninger om
historiske bopælsregistreringer i CPR, kan medlemmet via selvbetjening på Borger.dk danne en
udskrift fra CPR-registeret, som medlemmet kan aflevere til sin arbejdsløshedskasse.
Arbejdsløshedskassernes indhentelse og øvrige behandling af oplysninger om historiske
bopælsregistreringer i CPR, herunder beskyttede bopælsregistreringer, i forbindelse med
administrationen af arbejdsløshedsforsikringen vil skulle ske inden for rammerne af disse
bestemmelser.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 80: Lovudkast: udkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge), fra beskæftigelsesministeren
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at arbejdsløshedskassernes behandling af de nævnte
oplysninger fra CPR om tidligere medlemmer, der ønsker at få genoprettet medlemskabet af a-
kassen fra udmeldelsestidspunktet, er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens
artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 1, litra a, og artikel 7.
Forslaget regulerer arbejdsløshedskassernes adgang til anvendelse af historiske oplysninger om
bopælsregistreringer, herunder beskyttede bopælsregistreringer i CPR, men fastsætter ikke
betingelserne for indsamling og behandling af oplysninger, der vil skulle ske under iagttagelse af
databeskyttelsesforordningens
artikel 5, 6 og 7.
7.2. Forholdet til forordning 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale
sikringsordninger
Retten til dagpenge er betinget af, at medlemmet lovligt har haft ophold her i riget i sammenlagt
mindst 7 år inden for de seneste 12 år.
Arbejdsløshedsdagpenge er en ydelse, som er omfattet af koordineringsreglerne i Europa-
Parlamentets og Rådets EF-forordning 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale
sikringsordninger (forordning 883/2004 af 29. april 2004). Det væsentligste formål med
koordineringsreglerne er at sikre, at personer ikke mister rettigheder, når de bevæger sig over
landegrænserne. Dette sikres især gennem sammenlægning af tilbagelagte forsikringsperioder i
medlemslandene, udbetaling af ydelser til personer, der bor i et andet medlemsland samt
ligebehandling ved anvendelse af medlemslandenes lovgivning.
Ved udmøntning af opholdskrav for ret til dagpenge blev der taget højde for perioder i et andet
EU/EØS land, idet perioder med ophold i andre medlemsstater sidestilles med ophold i Danmark
ved vurderingen af om opholdskravet og dermed om retten til arbejdsløshedsdagpenge er opfyldt.
Hermed sikres at borgere omfattet af forordning 883/2004 af 29. april 2004 får samme rettigheder
og forpligtelser.
Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge vurderes at være i overensstemmelse med
forordningens regler, idet der ikke længere skal tages højde for bopælsperioder hverken i Danmark
eller andre medlemsstaterne for at få ret til dagpenge. Hermed sikres at borgere omfattet af
forordningen får samme rettigheder og forpligtelser.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Forud for lovens fremsættelse har det ikke været muligt at afslutte den eksterne høring på grund
af tidspunktet for indgåelsen af aftale den 2. december 2019 om finansloven for 2020. Et udkast til
lovforslag er i perioden fra den 3. december 2019 til den 18. december 2019 sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige
Erhvervsdrivende (ASE), Copenhagen Business School
–
Handelshøjskolen, Danes Worldwide,
Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske A-
kasser, Danske Universiteter, Dansk Magisterforening, Dansk Musikerforbund, Datatilsynet,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds og
arbejdsmarkedschefer i Danmark, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frie
Funktionærer, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Institut for Menneskerettigheder, IT-
Universitetet i København, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kooperationen,
Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Københavns Universitet, Læger uden
Grænser, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Røde
Kors, SOS Racisme, Syddansk Universitet, Udbetaling Danmark, Vejle Kommune,
Vesthimmerland Kommune, Viborg Kommune, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 80: Lovudkast: udkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge), fra beskæftigelsesministeren
2117613_0012.png
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser /
mindreudgifter
Økonomiske konsekvenser for det Stat;
offentlige
2020: 51,0
2021: 72,4
2022: 78,8
2023: 79,3
Kommuner;
2020: 31,9
2021: 51,1
2022: 55,6
2023: 56,0
Regioner; Ingen
Implementeringskonsekvenser for Ingen
det offentlige
Økonomiske konsekvenser for
Ingen
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for Ingen
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for Ingen
borgerne
Negative konsekvenser /
merudgifter
Stat:
2020: 65,2
2021: 103,7
2022: 112,8
2023: 113,3
Kommuner;
2020: 96,6
2021: 154,4
2022: 167,9
2023: 168,7
Regioner; Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Forslaget medfører, at de
borgere, som efter de
gældende regler, særskilt
skal dokumentere at være
omfattet af undtagelserne
af opholdskravet eller
ophold i andet EU/EØS
land, i Schweiz eller på
Færøerne ikke længere skal
skaffe denne
dokumentation.
Ingen
Ingen
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at behandlingen
af oplysninger kan finde sted inden for rammerne af
databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 1,
litra a, og artikel 7.
Det vurderes i øvrigt i overensstemmelse med reglerne i
forordning 883/2004 af 29. april 2004, idet der ikke længere
skal tages højde for bopælsperioder i Danmark eller
medlemslandene.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 80: Lovudkast: udkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge), fra beskæftigelsesministeren
2117613_0013.png
Er i strid med de fem principper
for implementering af
erhvervsrettet EU-regulering/-Går
videre end minimumskrav i EU-
regulering
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 53, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1092 af 1. november 2019 opnås ret til dagpenge efter 1 års medlemskab af
en anerkendt arbejdsløshedskasse. Det er videre en betingelse, at opholdskravet i § 53 a i loven er
opfyldt ved indplaceringen i dagpengeperioden.
Det foreslås, at § 53, stk. 1, 2. pkt., hvorefter dagpengeretten bl.a. er betinget af opholdskravet i §
53 a, ophæves. Forslaget er en konsekvens af, at opholdskravet i § 53 a i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, vil blive ophævet.
Forslaget betyder, at retten til arbejdsløshedsdagpenge fremadrettet ikke vil være betinget af
opfyldelse af et opholdskrav.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1092 af 1. november 2019 er genoptjeningen af retten til dagpenge for et
medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, betinget af, at medlemmet opfylder et
beskæftigelseskrav, der svarer til ét års fuldtidsarbejde samt opfyldelse af opholdskravet efter § 53 a
i loven.
Det foreslås, at § 53, stk. 8, 1. pkt. om, at et medlem skal opfylde opholdskravet efter § 53 a i
loven ved genoptjening af retten til dagpenge, udgår. Forslaget er en konsekvens af, at
opholdskravet i § 53 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. denne lovs § 1, nr. 3, vil blive
ophævet.
Forslaget betyder, at genoptjening af retten til arbejdsløshedsdagpenge fremadrettet ikke vil være
betinget af opfyldelse af et opholdskrav.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 80: Lovudkast: udkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge), fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 3
Efter de gældende regler i § 53 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1092 af 1. november 2019 er retten til dagpenge betinget af, at medlemmet lovligt har haft
ophold her i riget i sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 12 år med visse undtagelser.
Efter de gældende regler i § 53 a, stk. 1, 2.pkt., i loven lægges der ved opgørelsen af
opholdskravet oplysninger om bopælsregistrering i Det Centrale Personregister (CPR) til grund,
medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Efter de gældende regler i § 53 a, stk. 2, i loven sidestilles følgende med ophold her i riget ved
opgørelsen af opholdskravet:
1. Hyre på et dansk skib.
2. Ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed.
3. Ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse.
4. Ophold i udlandet som ansat i en dansk virksomhed, herunder filial eller datterselskab.
5. Ophold i udlandet med henblik på erhvervskompetencegivende uddannelse, når medlemmet
har opfyldt kravet om bopæl og ophold efter § 41, stk. 1, umiddelbart før uddannelsen blev
påbegyndt.
6. Ophold i udlandet som forsker ved udenlandsk universitet, forskningsinstitution eller
virksomhed, når medlemmet har opfyldt kravet om bopæl og ophold efter § 41, stk. 1,
umiddelbart før udlandsopholdet blev påbegyndt.
Efter de gældende regler i § 53 a, stk. 3, i loven sidestilles perioder, hvor et medlem har været
samlevende på fælles bopæl med en person omfattet af undtagelser i stk. 2, med ophold her i riget,
hvis de havde etableret fælles bopæl inden udrejsen. Tilsvarende gælder deres børn under 18 år,
såfremt de har bopæl hos forældrene under opholdet i udlandet.
Efter de gældende regler i § 53 a, stk. 4, i loven sidestilles ophold i udlandet, før medlemmet
fyldte 18 år, med ophold her i riget, når medlemmet har opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst
7 år, før medlemmet fyldte 18 år.
Efter de gældende regler i § 53 a, stk. 5, i loven kan et medlem, der har gennemført en
integrationsgrunduddannelse (igu), jf. § 54, opnå ret til dagpenge uanset opholdskravet i stk. 1.
Efter de gældende regler i § 53 a, stk. 6, i loven fastsætter beskæftigelsesministeren efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om opholdskravet efter stk. 1-4.
Det foreslås, at § 53 a ophæves. Forslaget betyder, retten til arbejdsløshedsdagpenge fremadrettet
ikke vil være betinget af opfyldelse af et opholdskrav.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter de gældende regler i § 74 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1092 af 1. november 2019 har et medlem som udgangspunkt ret til efterløn,
såfremt pågældende vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge.
Efter de gældende regler i § 74 a, stk. 11, i loven, har et medlem dog ret til efterløn, selvom
medlemmet på tidspunktet for ret til overgang til efterløn ikke opfylder opholdskravet i lovens § 53
a.
Som følge af, at § 74 a, stk. 11, i loven foreslås ophævet, jf. dette lovforslags § 1, nr. 5, foreslås
det, at henvisning i § 74 a, stk. 1, nr. 4, til § 74, stk. 11, konsekvensrettes således, at denne
henvisning vil blive ophævet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger
.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 80: Lovudkast: udkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge), fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 5
Efter de gældende regler i § 74 a, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1092 af 1. november 2019 har et medlem ret til efterløn, selvom medlemmet
på tidspunktet for ret til overgang til efterløn ikke opfylder opholdskravet i lovens § 53 a.
Som følge af, at opholdskravet i § 53 a i loven foreslås ophævet, jf. dette lovforslags § 1, nr. 3,
foreslås det, at § 74 a, stk. 11, ophæves som konsekvens heraf.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Efter de gældende regler i § 90 b, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1092 af 1. november 2019, har arbejdsløshedskasserne, i det omfang det er
nødvendigt til brug for opgørelsen af opholdskravet i § 53 a, stk. 1 og 4, efter forudgående
samtykke fra et medlem, der søger om ydelser, adgang til oplysninger i Det Centrale Personregister
(CPR) om tidligere adresser, herunder beskyttede adresser, inden for de seneste 12 år og for
perioden fra et medlem blev født, til medlemmet fyldte 18 år. Arbejdsløshedskasserne har ligeledes
adgang til oplysningerne i 1. pkt. i bestemmelsen om en person, der ønsker at blive medlem af
arbejdsløshedskassen, når personen har givet forudgående samtykke til det.
Det foreslås, at § 90 b, stk. 4 ophæves. Forslaget betyder, at arbejdsløshedskasserne fremadrettet
ikke vil skulle have adgang til oplysninger i CPR om tidligere adresser, herunder beskyttede
adresser, inden for de sidste 12 år, samt for perioden fra et medlem blev født til medlemmet fyldte
18 år for at vurdere, om disse personer opfylder opholdskrav for ret til dagpenge. Forslaget betyder
videre, at arbejdsløshedskasserne fremadrettet i disse situationer heller ikke vil skulle have adgang
til disse oplysningerne om en person, der ønsker at blive medlem af en arbejdsløshedskasse, selv
om personen har givet forudgående samtykke til det.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslaget almindelige bemærkninger samt til pkt. 2.3. i
lovforslagets almindelige bemærkninger og til lovforslagets § 3 med tilhørende bemærkninger i
forhold til muligheden for genopretning af medlemskabet af en a-kasse.
Til nr. 7 og 8.
I § 90 b, stk. 5 og 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der en henvisning til lovens § 90
b, stk. 4. Som følge af, at § 90 b, stk. 4, i loven foreslås ophævet, jf. dette lovforslags § 1, nr. 6,
foreslås det, at henvisninger til § 90 b, stk. 4, i
§ 90 b, stk. 5
og
6,
konsekvensrettes.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2020.
Til § 3
Efter de gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1092
af 1. november 2019 er der ikke mulighed for, at tidligere medlemmer kan genoprette medlemskab
af en a-kasse som følge af udmeldelse af a-kassen på grund af opholdskravet.
For at få ret til dagpenge skal en person have været medlem af en a-kasse i ét år inden
anmodning om ret til dagpenge, jf. § 53, stk. 1, i loven eller have afsluttet en uddannelse efter § 54 i
loven og have søgt om optagelse i a-kassen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.
Efter § 41, stk. 1, i loven har personer, som har bopæl og ophold her i riget bortset fra Færøerne
og Grønland som udgangspunkt ret til optagelse som medlem af en a-kasse.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 80: Lovudkast: udkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge), fra beskæftigelsesministeren
Efter de gældende regler i § 65, stk. 6, loven, er der fastsat nærmere regler i § 5 a i
bekendtgørelse nr. 1176 af 26. september 2018 om en a-kasses pligt til at vejlede mv., hvorefter der
er fastsat nærmere regler om, at når en person søger om at blive optaget i en a-kasse, skal a-kassen
vejlede om, at retten til dagpenge er betinget af, at medlemmet opfylder et opholdskrav. Når et
medlem eller en person, der søger om at blive optaget i en a-kasse, anmoder om det, skal a-kassen
give individuel vejledning, herunder efter samtykke indhente oplysninger om bopælsregistrering i
Det Centrale Personregister (CPR).
Efter de gældende regler i § 90 b, stk. 4, i loven har arbejdsløshedskasserne, i det omfang det er
nødvendigt til brug for opgørelsen af opholdskravet i § 53 a, stk. 1 og 4, efter forudgående
samtykke fra et medlem, der søger om ydelser, adgang til oplysninger i CPR om tidligere adresser,
herunder beskyttede adresser, inden for de seneste 12 år og for perioden fra et medlem blev født, til
medlemmet fyldte 18 år. Arbejdsløshedskasserne har ligeledes adgang til oplysningerne i 1. pkt. i
bestemmelsen om en person, der ønsker at blive medlem af arbejdsløshedskassen, når personen har
givet forudgående samtykke til det.
Det foreslås i
stk. 1,
at et tidligere medlem af en a-kasse, i perioden fra den 1. februar til og med
den 31. juli 2020 vil kunne genoprette medlemskabet fra tidspunktet for udmeldelse af en a-kasse,
hvis
1) pågældende har meldt sig ud eller er blevet slettet som medlem som følge af manglende
betaling af medlemsbidrag i perioden fra 1. januar 2019 og frem til lovens ikrafttræden, jf. §
2, og
2) pågældende efter de hidtil gældende regler på et tidspunkt i perioden fra 1. januar 2019 og
frem til lovens ikrafttræden, jf. § 2, ikke opfyldte opholdskravet efter § 53 a i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 5, stk. 2 og 3, i lov nr. 1710 af 27. december 2018.
Forslaget betyder, at tidligere medlemmer, som har meldt sig ud af en a-kasse eller har undladt af
betale medlemsbidrag under den periode, hvor opholdskrav for ret til dagpenge har været gældende,
på grund af de ikke har opfyldt opholdskravet, vil kunne have mulighed for at genoprette
medlemskab af en a-kasse under visse betingelser. Medlemskabet kan genoprettes i den tidligere
såvel som en ny a-kasse.
Det foreslås i
stk. 2,
at det bliver en betingelse for genopretning af medlemsskabet, at
pågældende:
1) På et tidspunkt i 2019 eller 2020 og frem til lovens ikrafttræden, jf. § 2, vil skulle have
haft bopælsregistreringer her i riget i mindre end 5 år henholdsvis 6 år inden for de
seneste 12 år i Det Centrale Personregister,
2) på tro- og love vil erklære, at pågældende efter de hidtil gældende regler på et tidspunkt i
2019 og frem til lovens ikrafttræden, jf. § 2 ikke vil have opfyldt opholdskravet efter § 53
a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 5, stk. 2 og 3, i lov nr. 1710 af 27.
december 2018, og
3) vil efterbetale medlemsbidrag efter § 77, stk. 1, herunder eventuelt bidrag til
efterlønsordningen for den periode, hvor personen har været udmeldt.
Forslaget i nr. 1 betyder, at a-kassen skal undersøge, at medlemmet ikke var tilmeldt CPR i 2019
eller 2020 og dermed sikre sig. at den manglende tilmelding vil betyde, at medlemmet ikke ville
kunne opfylde opholdskravsbetingelsen på 5 eller 6 år i 2019 henholdsvis 2020.
Forslaget i nr. 2 betyder, at medlemmet derudover på tro og love vil skulle erklærer at
pågældende ikke opfyldte en af undtagelserne for opholdskravet i § 53 i loven, hvilket a-kassen ikke
har mulighed for at undersøge, da det beror på individuelle forhold hos det enkelte medlem.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 80: Lovudkast: udkast til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge), fra beskæftigelsesministeren
Forslaget i nr. 3 betyder, at genoprettelsen af medlemskabet af en a-kasse forudsætter, at
medlemmet efterbetaler medlemsbidrag efter § 77, stk. 1, i loven herunder eventuelt det frivillige
bidrag til efterlønsordningen, hvis pågældende var tilmeldt denne ordning. Bidragene efterbetales
for den periode, hvor medlemmet har været udmeldt. Medlemmet stilles dermed så vidt muligt som
om, at pågældende aldrig havde været udmeldt.
Det bemærkes, at det også vil blive muligt at genoprette tilslutningen til efterlønsordningen i de
situationer, hvor et medlem som følge af udmeldelse af a-kassen ikke har kunnet indbetale sit
frivillige efterlønsbidrag. Det forudsættes, at efterlønsbidragene i forbindelse med udmeldelsen ikke
er blevet udbetalt til det tidligere medlem efter det fyldte 30. år, idet pågældende i den situation
dermed har fraskrevet sig retten til efterløn. Personer under 30 år, som har fået efterlønsbidrag
tilbagebetalt, vil kunne optjene en ny ret til efterløn, hvis indbetalingen af efterlønsbidrag
genoptages inden det fyldte 30. år. Der henvises til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i
stk. 3,
at § 41, stk. 1, nr. 1, i loven ikke vil finde anvendelse for personer omfattet
af stk. 1. Forslaget betyder, at tidligere medlemmer af en a-kasse, som vil opfylde betingelserne for
at genoprette medlemskabet af en a-kasse, ikke vil skulle opfylde betingelsen om at have bopæl og
ophold her i riget på tidspunktet for genoprettelsen.
Det foreslås i
stk. 4,
at medlemmer, der vil få genoprettet deres medlemskab efter stk. 1, vil
kunne få dagpenge udbetalt fra 1. i den måned, hvor anmodning om genoprettelse af medlemskab er
modtaget i a-kassen. Det vil være en betingelse, at medlemmet i øvrigt opfylde betingelserne for ret
til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Forslaget betyder, at det ikke vil være muligt at få udbetalt dagpenge for en periode forud for
lovens ikrafttræden og tidligst fra den 1. i den måned, hvori der anmodes om genopretning af
medlemskabet.
Forslaget betyder videre, at medlemmet
–
ud over genoprettelsen af medlemskabet
–
bl.a. vil
skulle være dagpengeberettiget ved at opfylde indkomst- eller beskæftigelseskravet og vil skulle
kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Det foreslås i
stk. 5,
at arbejdsløshedskassen vil skulle vejlede tidligere medlemmer omfattet af
stk. 1, om retten til at få genoprettet medlemskab af en a-kasse.
Forslaget betyder, at a-kasserne vil skulle informere de tidligere medlemmer, for hvem de
foreslåede regler kan have betydning. Det foreslås, at a-kasserne selv træffer beslutning om,
hvorledes denne information formidles.
Det foreslås i
stk. 6,
at ved genoprettelsen af medlemsskabet efter stk. 1, finder den hidtil
gældende § 90 b, stk. 4, fortsat anvendelse.
Arbejdsløshedskasserne skal i deres administration sikre, at betingelserne for genopretning af
medlemskabet er tilstede, herunder, at medlemmet i 2019 har haft bopælsregistreringer her i riget i
mindre end 5 år inden for de seneste 12 år i CPR.
Forslaget betyder, at arbejdsløshedskassernes adgang til oplysninger i CPR om tidligere adresser,
herunder beskyttede adresser, inden for de seneste 12 år og for perioden fra et medlem blev født, til
medlemmet fyldte 18 år, vil blive videreført i perioden, hvor medlemskabet kan genoprettes.
Forslaget betyder endvidere, at arbejdsløshedskasserne, efter samtykke fra et medlem, der søger
om genopretning, i perioden med genopretning, fortsat vil have adgang til oplysninger i CPR om
tidligere adresser, herunder beskyttede adresser, inden for de seneste 12 år og for perioden fra et
medlem blev født, til medlemmet fyldte 18 år.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det bemærkes, at lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. i øvrigt ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland, jf. § 105 i
loven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. og 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.