Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 8
Offentligt
2084396_0001.png
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard
Social- og Indenrigsminister Astrid Krag
Erhvervsminister Simon Kollerup
Beskæftigelsesordførerne
Erhvervsordførerne
Socialordførerne
Beskæftigelses- og
Socialforvaltningen
Ældre- og Handicapforvaltningen
www.odense.dk
Forslag til nye initiativer og regler på låne- og gældsområdet
(kviklån)
I Odense Kommune oplever vi, at en stor del af borgerne på socialområdet har
store økonomiske problemer. Det er særligt de sårbare og socialt udsatte borgere
med bl.a. psykiske handicap, misbrug mv., der ender i økonomiske problemer som
følge af bl.a. optagelse af kviklån.
Over de seneste år har vi imidlertid også set personer med ludomani og helt
almindelige unge, der får økonomiske problemer pga. af uforsigtighed med hurtige
lån udbudt til høje renter. Fælles for alle disse borgere er, at de har vanskeligt ved
at gennemskue betingelser og konsekvenser ved disse dyre låntyper.
Flere borgere på socialområdet oplever gældsproblemer
På socialområdet melder f.eks. Odenses forsorgshjem St. Dannesbo om en
stigning i antallet af inkassobreve, der sendes til de socialt udsatte beboere.
På det specialiserede socialområde gælder det for nogle borgergrupper, at 25 pct.
har problemstillinger ift. kviklån og andre former for økonomiske problemstillinger,
hvor borgerne enten franarres deres NEM-ID, køber dyre abonnementer, optager
dyre lån og ændrer deres el/forbrugsleverandører til dyrere og unødvendige
løsninger.
For gruppen af hjemmeboende borgere på det specialiserede område, hvor én af
målsætningerne i borgernes forløb er at kunne håndtere egen økonomi som en
forudsætning for at kunne klare en fremtid og hverdag selv, er problemstillingen
størst. For denne gruppe borgere kan det være svært at gennemskue betingelser
og konsekvenser ved at optage kviklån. Det har den konsekvens, at borgerne,
allerede på et meget tidligt tidspunkt i deres liv ender i en negativ gældsspiral, der
er vanskelig at komme ud af
og som fratager flere muligheden for at udleve deres
drømme for fremtiden.
Vi har et fælles ansvar for at minimere de endeløse gældsspiraler
Odense Kommune mener, at vi har et fælles ansvar for, at ingen borgere havner i
endeløse gældsspiraler pga. af optagelse af de alt for dyre kviklån mv. Vi mener
derfor, at vi må anerkende udfordringerne som et samfundsmæssigt problem, der
skal adresseres på den nationalpolitiske scene. Med det udgangspunkt ser vi et
DATO
2. oktober 2019
1/3
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 2/10-19 fra Beskæftigelses- og Socialudvalget og Ældre- og Handicapudvalget i Odense Kommune om nye invitiativer og regler på låne- og gældsområdet
2084396_0002.png
behov for at gennemgå områdets lovgivningsmæssige rammer, og vurdere om
disse er hensigtsmæssige, hvis vi skal begrænse antallet, der ender i endeløs
gæld.
Odense vil beskytte og skærme de sårbare og socialt udsatte borgere
Odense Kommunes Ældre- og Handicapudvalg og Beskæftigelses- og
Socialudvalg har på sine seneste møder haft politiske drøftelser omkring
udfordringerne med sårbare og socialt udsatte borgeres vanskeligheder ved at
gennemskue betingelser og konsekvenser ved kviklån.
Vi mener, at vi i fællesskab har et ansvar for at sikre effektiv og målrettet
oplysninger til de sårbare grupper i samfundet, så vi kan undgå, at borgerne
optager stor gæld og bliver økonomisk låste.
Behov for nye initiativer og regler på låne- og gældsområdet
I kommunerne har vi ikke de nødvendige redskaber til at komme
problemstillingerne med de dyre kviklån til livs. Vi er derfor afhængige af, at
politikerne på Christiansborg vil indgå i et samarbejde
og vil genbesøge reglerne
på låne- og gældsområdet. Hvis vi, som samfund, skal gøre os forhåbninger om at
reducere antallet af personer, der ender i negative gældsspiraler, er der behov for
nye regler i lovgivningen.
Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelses- og Socialudvalget i Odense
Kommunen peger på følgende nye initiativer og regler på låne- og gældsområdet,
der kunne medvirke til at reducere antallet af kviklån. Forslagene er baseret på
tidligere anbefalinger fra Rådet for Socialt Udsatte afgivet i 2014 og 2015 og fra
udvalgenes egne politiske drøftelser.
Forslag til nye initiativer på området
Begrænsning af markedsføring og
reklamer for kviklån
Indhold
Der bør være strammere regler for
markedsføring og reklamer for kviklån, for
derigennem at forebygge optagelse af
kviklån.
En styrkelse af den forebyggende indsats ift.
socialt udsattes gældsætning
i form af et
øget rådgivningsansvar for udbydere af
kviklån, sms-lån
og lån i forbindelse med
køb af varige forbrugsgode og lign.
Der bør være en strammere regulering af
den finansielle sektor, så det bliver sværere
overhovedet at havne i så store
gældsproblemer, som man mange rammes
af i dag. Herunder bør der indføres et loft
over ÅOP (renter og gebyrer), så man ikke
kan optage f.eks. sms-lån med renter på
flere hundrede procent om året.
Det kunne være en forebyggende handling
at besluttet et loft over, hvor mange kviklån
en enkelt borger må optage.
Et øget rådgiveransvar for udbydere af
kviklån
Loft over ÅOP (renter og gebyrer)
reguleret i lovgivningen
Loft over antallet af lån en borger kan
optage
2/3
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 2/10-19 fra Beskæftigelses- og Socialudvalget og Ældre- og Handicapudvalget i Odense Kommune om nye invitiativer og regler på låne- og gældsområdet
2084396_0003.png
Nationale kampagner med oplysning
om dyre lån
herunder risici og
faldgruber
Mulighed for frivillig registrering i RKI
eller andre debitorregistre
En oplysningskampagne til borgere omkring
gæld
herunder hvordan man bør håndtere
situationen, når man har gæld. Ordningen
skal ikke kun rettes mod personer, som har
gældsproblemer, men bør også have et
forebyggende element.
For mange borgere der har økonomiske
udfordringer og som har f.eks. psykiske
lidelser mv. kan det være svært at overskue
sin økonomiske situation. For disse borgere
kunne det være en hjælp frivilligt at lade sig
registrere i RKI eller andre debitorregistre, så
man ikke kan oprette gæld, kontokort mv.
Reglerne for gældssanering bør ændres, så
adgangen til gældssanering styrkes for
borgere på kontanthjælp,
ressourceforløbsydelse og andre
længerevarende forsørgelsesydelser
evt. i
form af midlertidig gældssanering
Der bør sikres fast finansiering på
Finansloven til en tilstrækkelig, permanent og
civilsamfundsbaseret gældsrådgivning
Adgangen til gældssanering styrkes for
borgere på kontanthjælp og andre
offentlige ydelser
Lettere adgang til gratis national
gældsrådgivning
Der er vores håb, at vi i fællesskab kan skabe nye og bedre rammer for låne- og
gældsområdet til gavn for de sårbare og socialt udsatte borgere og for samfundet
som hele.
Venlig hilsen
Rådmand Brian Dybro og Rådmand Søren Windell
på vegne af
Beskæftigelses- og Socialudvalget og Ældre- og Handicapudvalget,
Odense Kommune
3/3