Rettelser markeret med gult er ændringer som følge af bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø.
Bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid
I medfør af § 2 a og § 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, som
ændret ved lov nr. 54 af 27. januar 2015, fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 1
Område og definition
§ 1.
Formålet med bekendtgørelsen er at forebygge risiko for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid.
§ 2.
Bekendtgørelsen omfatter arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, når volden er relateret til arbejde
for en arbejdsgiver.
§ 3.
Ved arbejdsrelateret vold forstås i denne bekendtgørelse, at borgere, herunder klienter og kunder,
udøver vold mod ansatte eller arbejdsgivere. Ved vold forstås
1) fysisk vold i form af angreb mod legemet og
2) psykisk vold i form af trusler og anden krænkende adfærd, herunder chikane.
Stk. 2.
Arbejdsrelateret vold kan både finde sted i arbejdet og uden for arbejdstid.
§ 4.
Bekendtgørelsen fastsætter pligter for arbejdsgiveren om den forebyggelse af risiko for
arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, som arbejdsgiveren skal foretage f.eks. gennem planlægning,
tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet, samarbejdet om sikkerhed og sundhed på virksomheden og
arbejdspladsvurdering.
§ 5.
I kapitel 2 fastsættes hvilke bestemmelser i lov om arbejdsmiljø, der også gælder for arbejdsrelateret
vold uden for arbejdstid.
Stk. 2 . I kapitel 4 fastsættes regler om straf.
Kapitel 2
Bestemmelser i lov om arbejdsmiljø, der gælder for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid
Bestemmelser om samarbejde om sikkerhed og sundhed
§ 6.
Følgende bestemmelser i kapitel 2 om samarbejde om sikkerhed og sundhed i lov om arbejdsmiljø
gælder også for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid:
1) § 5 om sikkerheds- og sundhedsarbejdet således, at risiko for arbejdsrelateret vold uden for
arbejdstid også indgår i sikkerheds- og sundhedsarbejdet.
2) § 12 om ekstern sagkyndig bistand således, at arbejdsgiveren også skal indhente ekstern sagkyndig
bistand, hvis arbejdsgiveren ikke råder over den nødvendige sagkundskab til at sikre, at de ansattes