Rettelser markeret med gult er ændringer som følge af bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø.
Bekendtgørelse om arbejdets udførelse
1)
I medfør af § 12, § 15 a, stk. 4, § 17, stk. 3, § 20, stk. 2, § 22 a, § 39, stk. 1, § 40, § 41, § 57, § 63, stk. 1-3, og
§ 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017, som ændret ved lov nr.
1543 af 19. december 2017 og lov nr. 700 af 8. juni 2018, fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 1
Område
§ 1.
Bekendtgørelsen gælder for ethvert arbejde, der udføres for en arbejdsgiver.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen gælder endvidere,
1) for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, bortset fra §§ 6 a
–
6 c, § 7, § 10 og §§ 22-24,
2) for arbejde, der udføres i arbejdsgiverens private husholdning, bortset fra §§ 6 a
–
6 c, § 7, § 10 og
§§ 22-24 og
3) for arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer i arbejdsgiverens familie, som hører til
hans husstand, bortset fra §§ 6 a
–
6 c, § 7, stk. 1, §§ 8-10 og §§ 22-24.
§ 2.
Forpligtelserne ifølge denne bekendtgørelse påhviler arbejdsgivere, virksomhedsledere, arbejdsleder
og øvrige ansatte, leverandører, projekterende, reparatører m.fl. efter arbejdsmiljølovens almindelige
regler.
§ 3.
Foruden denne bekendtgørelses bestemmelser gælder tillige sådanne regler, som i medfør af anden
lovgivning måtte være fastsat om arbejdets udførelse.
Kapitel 2
Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet
§ 4.
Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under
hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1. Det skal iagttages, at der ikke
foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og
arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets
udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke
forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.
§ 5.
Ved planlægning af nye eller ændring af eksisterende arbejdspladser, arbejdsprocesser og metoder,
indførelse af ny teknologi, anskaffelse af tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler og stoffer og
materialer skal det sikres, at arbejdsmiljøet bringes i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens
almindelige og specielle krav.