Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 72
Offentligt
2116264_0001.png
Rettelser markeret med gult er ændringer som følge af bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø.
Bekendtgørelse om arbejdets udførelse
1)
I medfør af § 12, § 15 a, stk. 4, § 17, stk. 3, § 20, stk. 2, § 22 a, § 39, stk. 1, § 40, § 41, § 57, § 63, stk. 1-3, og
§ 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017, som ændret ved lov nr.
1543 af 19. december 2017 og lov nr. 700 af 8. juni 2018, fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 1
Område
§ 1.
Bekendtgørelsen gælder for ethvert arbejde, der udføres for en arbejdsgiver.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen gælder endvidere,
1) for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, bortset fra §§ 6 a
–
6 c, § 7, § 10 og §§ 22-24,
2) for arbejde, der udføres i arbejdsgiverens private husholdning, bortset fra §§ 6 a
–
6 c, § 7, § 10 og
§§ 22-24 og
3) for arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer i arbejdsgiverens familie, som hører til
hans husstand, bortset fra §§ 6 a
–
6 c, § 7, stk. 1, §§ 8-10 og §§ 22-24.
§ 2.
Forpligtelserne ifølge denne bekendtgørelse påhviler arbejdsgivere, virksomhedsledere, arbejdsleder
og øvrige ansatte, leverandører, projekterende, reparatører m.fl. efter arbejdsmiljølovens almindelige
regler.
§ 3.
Foruden denne bekendtgørelses bestemmelser gælder tillige sådanne regler, som i medfør af anden
lovgivning måtte være fastsat om arbejdets udførelse.
Kapitel 2
Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet
§ 4.
Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under
hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1. Det skal iagttages, at der ikke
foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og
arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets
udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke
forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.
§ 5.
Ved planlægning af nye eller ændring af eksisterende arbejdspladser, arbejdsprocesser og metoder,
indførelse af ny teknologi, anskaffelse af tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler og stoffer og
materialer skal det sikres, at arbejdsmiljøet bringes i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens
almindelige og specielle krav.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
§ 6.
Virksomhedens arbejdsmiljøorganisation skal deltage i planlægningen af arbejdet, jf. §§ 4 og 5, samt i
kontrollen af arbejdsmiljøet, jf. kapitel 5.
Stk. 2.
I virksomheder, hvor der ikke skal oprettes arbejdsmiljøorganisation, skal de ansatte deltage i
planlægningen af arbejdet, jf. §§ 4 og 5, samt i kontrollen med arbejdsmiljøet, jf. kapitel 5.
Kapitel 2 a
Arbejdspladsvurdering
§ 6 a.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og
sundhedsforholdene på arbejdspladsen navnlig med henblik på at sikre en skriftlig behandlingsmåde i
forbindelse med den nærmere planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdspladsvurderingen,
og at sikre, at resultatet heraf gøres synlig, jf. § 6 b, stk. 5. Udarbejdelse af arbejdspladsvurderingen kan ske
i elektronisk form.
Stk. 2.
For at sikre, at alle arbejdsmiljøforhold inddrages i arbejdspladsvurderingen, skal arbejdsgiveren
sørge for, at virksomhedens arbejdsmiljøorganisation inddrages i og deltager i hele processen vedrørende
planlægningen, tilrettelæggelsen, gennemførelsen og opfølgningen, samt ajourføringen af
arbejdspladsvurderingen. Det skal gennem en påtegning på arbejdspladsvurderingen fra
arbejdsmiljøorganisationen dokumenteres, at denne har været inddraget.
Stk. 3.
I virksomheder, hvor der ikke skal oprettes arbejdsmiljøorganisation, skal de ansatte på tilsvarende
måde inddrages i udarbejdelsen af arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 2.
§ 6 b.
En arbejdspladsvurdering skal udarbejdes under hensyntagen til arbejdets art, de tekniske
hjælpemidler, stoffer og materialer, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes i virksomheden,
arbejdsstedets indretning, samt virksomhedens størrelse og organisering.
Stk. 2.
En arbejdspladsvurdering skal under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag
1, omfatte en stillingtagen til de arbejdsmiljøproblemer, der er i virksomheden, og hvordan de skal løses.
De nødvendige løsninger skal angives i arbejdspladsvurderingen.
Stk. 3.
Arbejdsgiveren kan selv vælge, efter hvilken metode en arbejdspladsvurdering skal udarbejdes. Ved
den valgte metode skal det dog sikres, at vurderingen indeholder følgende elementer:
1) Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold, herunder om der er
arbejdsmiljøproblemer samt problemernes art og omfang.
2) Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, herunder problemernes art,
alvor og omfang, samt årsagerne til problemerne for at kunne igangsætte de nødvendige løsninger.
3) Inddragelse af virksomhedens sygefravær med henblik på vurdering af, om forhold i virksomhedens
arbejdsmiljø kan medvirke til sygefraværet.
4) Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer,
som ikke kan løses umiddelbart. Af planen skal fremgå, i hvilken rækkefølge og i hvilken takt de
konstaterede problemer skal løses.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
5) Retningslinier for hvordan der skal følges op på handlingsplanen, herunder hvem der har ansvaret
for gennemførelse af planen, samt hvornår og hvordan der skal føres tilsyn og kontrol med de
iværksatte foranstaltninger, herunder om igangsatte løsninger er fyldestgørende, og om
handlingsplanen skal revideres m.v.
Stk. 4.
En arbejdspladsvurdering skal ajourføres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og
arbejdsprocesser m.v., som har betydning for virksomhedens arbejdsmiljø, dog senest hvert tredje år.
Stk. 5.
En arbejdspladsvurdering skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere,
arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.
Stk. 6.
En arbejdspladsvurdering skal ikke sendes til eller godkendes af Arbejdstilsynet, medmindre der er
fastsat særlige regler herom i henhold til arbejdsmiljøloven.
§ 6 c.
Hvis arbejdsgiveren ikke selv har fornøden indsigt til at udarbejde arbejdspladsvurderingen, skal
arbejdsgiveren indhente ekstern sagkyndig bistand.
Stk. 2.
Selvom der indhentes ekstern sagkyndig bistand, er det dog stadig arbejdsgiverens ansvar, at der
udarbejdes en arbejdspladsvurdering, og at kravene, der fremgår af § 6 a og § 6 b, stk. 1-5, er opfyldt.
Kapitel 3
Arbejdets udførelse
Almene krav
§ 7.
Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en
enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på
kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.
Stk. 2.
Ved arbejde, som virker fysisk eller psykisk skadeligt eller belastende på kort eller lang sigt, kan
Arbejdstilsynet stille krav om, at særlige arbejdsmiljømæssige foranstaltninger skal gennemføres. Sådanne
foranstaltninger kan være særlige velfærdsforanstaltninger og andre arbejdsmiljømæssige foranstaltninger,
som er nødvendige for at forebygge sygdom, nedslidning, ulykker m.v.
Stk. 3.
Hvor arbejdet i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare, kan Arbejdstilsynet, hvor denne
fare ikke kan imødegås på anden måde, stille krav om pauser og begrænset arbejdstid for dette arbejde.
Samme krav stilles, hvor der anvendes særligt arbejdstøj og personlige værnemidler.
§ 8.
Ved arbejdets udførelse skal der tages hensyn til den ansattes alder, indsigt, arbejdsevne og øvrige
forudsætninger.
Stk. 2.
Særlige følsomme risikogrupper, herunder gravide og ammende ansatte, skal beskyttes mod farer,
som for dem er særlig alvorlige.
Stk. 3.
Når arbejdsgiveren er underrettet om eller på anden måde bliver bekendt med, at en ansat er gravid
eller ammer, skal arbejdsgiveren sørge for, at der i vurderingen af sikkerhed og sundhed under arbejdet
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2116264_0004.png
indgår en vurdering af, om den ansatte er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditeten
eller amningen, jf. navnlig de nævnte agenser, arbejdsprocesser og arbejdsforhold i bilag 2.
Stk. 4.
Hvis det herefter vurderes, at der er en risiko for, at en gravid eller ammende er udsat for de nævnte
påvirkninger i stk. 3, skal det ud fra en vurdering af arten, omfanget og varigheden af den enkelte
påvirkning fastlægges, om denne risiko vil få negativ indvirkning på graviditeten eller amningen, og til
imødegåelse heraf træffes i givet fald foranstaltninger efter stk. 5 og 6.
Stk. 5.
Foranstaltningerne skal om muligt bestå i tekniske foranstaltninger eller indretning af arbejdsstedet.
Hvis det ikke er muligt og rimeligt på denne måde at opnå tilstrækkelig beskyttelse af den ansatte, skal
risikoen imødegås ved foranstaltninger i forbindelse med arbejdets planlægning og tilrettelæggelse,
herunder om nødvendigt ændring af arbejdstiden og begrænsning af natarbejde.
Stk. 6.
Hvis det ikke er muligt at opfylde stk. 5, kan foranstaltningerne bestå i overførsel til andre
arbejdsopgaver, der ikke indebærer fare for den gravide eller ammendes sikkerhed og sundhed.
§ 9. Ved udførelsen af arbejdet skal det tilstræbes
1) at ensidigt belastende arbejde, som medfører fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse på
kort eller lang sigt, undgås eller begrænses,
2) at arbejdstempoet er således, at det ikke medfører fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse
på kort eller lang sigt og
3) at isoleret arbejde, som kan medføre fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse, undgås eller
begrænses.
§ 9 a.
Ophævet.
§ 10. Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres
1) at udformning af arbejdspladser, inventar, tekniske hjælpemidler samt valg af arbejds- og
produktionsmetoder så vidt muligt passer til de personer, der skal benytte disse og
2) at egnede og effektive hjælpemidler, såsom løfteanordninger og transportmidler m.v., er
tilgængelige i det omfang, det er nødvendigt, for at arbejdet kan udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Særlige krav
§ 11.
Hvis den ansatte går alene ved en arbejdsproces, og dette kan medføre en særlig fare for den
pågældende, skal arbejdet tilrettelægges således, at denne fare imødegås. Kan faren ikke imødegås, må
den ansatte ikke arbejde alene.
Stk. 2.
Det skal sikres, at kun ansatte, der har fået passende instruktion, har adgang til områder, hvor der er
en særlig fare.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
§ 12.
Hvis den legemlige eller åndelige tilstand hos en ansat ved visse arbejder kan betyde øget fare for den
ansatte selv eller dennes omgivelser, må den ansatte ikke beskæftiges ved sådanne arbejder.
Stk. 2.
Hvis det vurderes, at foranstaltningerne efter § 8, stk. 4, ikke er tilstrækkelige til at imødegå risiko for
den gravide eller ammendes sikkerhed eller sundhed, må beskæftigelse ved det pågældende arbejde ikke
finde sted.
§ 13. Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres
1) at der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for sammenstyrtning, nedstyrtning,
sammenskridning, ulykker hidrørende fra elektrisk strøm, rystelser og lignende,
2) at fare for eksplosion, brand, forgiftning og kvælning m.v. er effektivt forebygget,
3) at der træffes effektive foranstaltninger for at forhindre udslip, lækage samt udvikling af støv, røg,
damp, lugt, gas m.v., hvor dette kan medføre fare for sikkerhed eller sundhed,
4) at der træffes effektive foranstaltninger for at beskytte de ansatte, hvor arbejdsprocessen eller de
forhold, hvorunder arbejdet foregår, rummer mulighed for sygdomssmitte og
5) at klima- og belysningsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, under
hensyntagen til det arbejde, der skal udføres. Der skal herunder træffes foranstaltninger til at
beskytte de ansatte mod stærk hede eller kulde.
§ 14.
Unødig støjbelastning skal undgås. Støjniveauet under arbejdet skal derfor holdes så lavt, som det er
rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænser skal overholdes.
§ 15.
Unødig påvirkning fra stråling skal undgås. Påvirkningen fra stråling under arbejdet skal derfor holdes
så lavt, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænseværdier skal
overholdes.
§ 16.
Unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås. Påvirkningen fra stoffer og materialer under
arbejdet skal derfor nedbringes så meget, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling,
og fastsatte grænseværdier skal overholdes.
§ 17.
Unødige fysiske belastninger samt uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller bevægelser skal undgås.
Belastningen under arbejdet skal derfor være så lille, som det er rimeligt under hensyntagen til den
tekniske udvikling, og fastsatte grænser skal overholdes.
Kapitel 4
Oplæring og instruktion
§ 18.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at hver enkelt ansat, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed
får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde. Der skal
gives oplysninger om de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde,
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
herunder om arbejdsmedicinske undersøgelser, den ansatte har adgang til. Oplæring og instruktion skal
navnlig ske i forbindelse med:
1)
2)
3)
4)
ansættelsen,
forflyttelse eller ændring af arbejdsopgaverne,
indførelse eller ændring af arbejdsudstyr og
indførelse af ny teknologi.
Stk. 2.
Den i stk. 1, nævnte oplæring og instruktion skal tilpasses udviklingen, herunder forekomsten af nye
faremomenter, og skal om nødvendigt gentages regelmæssigt.
§ 19.
Arbejdsgiveren afholder eventuelle udgifter til den i § 18, nævnte oplæring, som skal foregå i
arbejdstiden.
§ 20.
Arbejdsgiveren skal sikre sig, at ansatte fra en fremmed virksomhed, der udfører arbejde på
virksomheden, får passende instruktion om de sikkerheds- og sundhedsforhold på virksomheden, der har
betydning for deres arbejde.
§ 21.
En virksomhed, der beskæftiger personer, hvis arbejdskraft er udlejet til den eller på anden måde
stillet til rådighed for den af en fremmed virksomhed, har pligt til at sørge for, at arbejdet planlægges,
tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og i overensstemmelse
med arbejdsmiljølovgivningens regler.
Stk. 2.
Inden sådan beskæftigelse påbegyndes, skal virksomheden over for den fremmede virksomhed
oplyse følgende, som denne er forpligtet til at videregive til de personer, der skal beskæftiges:
1) det krævede faglige niveau, herunder om særlige kvalifikationer er nødvendige,
2) eventuelle krav til helbredsattester og
3) arbejdets særlige art, herunder eventuelle faremomenter.
Kapitel 5
Kontrol med arbejdsmiljøet
§ 22.
For at sikre, at arbejdsmiljøet til stadighed er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, skal
arbejdsgiveren sørge for,
1) at vurderingen, jf. § 6 b, stk. 4 og 5, og § 8, stk. 4 forefindes på virksomheden og revideres, når det
har særlig betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet,
2) at sagkyndig bistand indhentes, når dette er nødvendigt for at konstatere, at arbejdsforholdene er
sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige, samt
3) at føre en liste over og udarbejde rapporter om arbejdsulykker i overensstemmelse med
bekendtgørelse om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
§ 23.
Arbejdsgiveren skal sørge for,
1) at der udarbejdes arbejdsforskrifter for rengøring, reparation og vedligeholdelse i det omfang, det
er nødvendigt, for at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt,
2) at der træffes de nødvendige foranstaltninger i virksomheden vedrørende førstehjælp,
brandbekæmpelse og evakuering af de ansatte under hensyntagen til arbejdets art og
virksomhedens størrelse. Om nødvendigt skal virksomheden indhente ekstern sagkyndig bistand,
og
3) at der udarbejdes beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner, hvis der kan foreligge særlig risiko
for udslip af sundhedsfarlige stoffer, eller hvis der kan foreligge særlig fare for brand, eksplosion,
ulykker eller lignende.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren udpeger de personer, der skal varetage iværksættelsen af foranstaltningerne og
planerne efter stk. 1, nr. 2, og nr. 3, og de skal være fornødent oplært, udgøre et tilstrækkeligt antal, samt
råde over passende materiel under hensyntagen til arbejdets art og virksomhedens størrelse. De ansatte i
virksomheden skal underrettes om indholdet af de nævnte foranstaltninger og planer.
Stk. 3.
Der skal føres effektiv kontrol og tilsyn med, at de forskrifter, foranstaltninger og planer, der er
nævnt i stk. 1, overholdes. Kontrol og tilsyn skal føres af personer med fornøden indsigt inden for det
pågældende arbejdsområde.
§ 24. Der skal føres effektiv kontrol med, at de sundhedsskadelige påvirkninger, der er nævnt i §§ 13-16,
imødegås. Hvor der kan opstå sundhedsfare på grund af gasser, dampe og støv hidrørende fra stoffer og
materialer eller på grund af støj og stråling, skal arbejdsgiveren sørge for, at det jævnligt, eller hvor det er
nødvendigt, til stadighed kontrolleres, om forholdene er i orden, herunder foretage de nødvendige
målinger for at gennemføre kontrollen. Måleresultater skal opbevares og på forlangende fremvises for
Arbejdstilsynet.
Kapitel 6
Detailregler og dispensationer
§ 25.
Direktøren for Arbejdstilsynet bemyndiges til at fastsætte detailregler for arbejdets udførelse i
overensstemmelse med foranstående bestemmelser.
Stk. 2.
I reglerne kan der desuden fastsættes bestemmelser om:
1) Særlige velfærdsforanstaltninger samt sådanne andre arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, som
er nødvendige for at forebygge sygdom, nedslidning, ulykker m.v. for arbejde, som må anses for at
virke fysisk eller psykisk belastende på kort eller lang sigt.
2) Opslag eller egnet markering.
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
3) Grænseværdier, herunder støjgrænser, vægtgrænser, temperaturer, stråling m.v. samt kontrol med
deres overholdelse.
4) At arbejder, der kan medføre betydelig fare for ulykker eller sygdomme, kun må udføres af
personer, der har gennemgået en nærmere angivet uddannelse, aflagt prøve eller opnået en
bestemt alder.
5) Beskæftigelse af personer med legemlige eller åndelige mangler eller lidelser, der kan indebære
øget fare for ulykker eller sygdomme ved visse arbejder.
6) Begrænsninger i adgangen til at lade ansatte arbejde alene.
Stk. 3.
Der kan i reglerne anvendes henvisninger til anerkendte normer og standarder, når disse angives
entydigt, herunder med datering.
Stk. 4.
Direktøren for Arbejdstilsynet kan i reglerne bemyndige tilsynskredsene til i nærmere angiven
omfang at tillade afvigelser fra detailreglerne, jf. § 28.
§ 26.
Direktøren for Arbejdstilsynet udsender anvisninger og vejledninger, hvori der gives nærmere
retningslinier for, hvorledes bestemmelserne i bekendtgørelsen og detailregler kan opfyldes.
§ 27.
Hvor der for udførelsen af et arbejde tillige gælder anden lovgivning, kan der ikke fastsættes regler
efter foranstående bestemmelser uden forudgående forhandling med de respektive myndigheder.
§ 28.
Direktøren for Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, tillade afvigelser fra
bestemmelserne i denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt, og i det omfang det
er foreneligt med direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring
af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991 om
supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for
arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold og direktiv
92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og
sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer.
Kapitel 7
Klageadgang
§ 29.
Arbejdstilsynets afgørelser efter bekendtgørelsen kan påklages efter lov om arbejdsmiljø § 81.
Kapitel 8
Straf
§ 30. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning straffes med
bøde eller fængsel i indtil 2 år den, der
1) overtræder § 4, § 5, § 6 a, § 6 b, stk. 1-5, § 6 c, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1-4, § 9 a og §§ 10-24,
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2116264_0009.png
2) ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser.
Stk. 2.
For overtrædelse af § 4, § 5, § 6 a, § 6 b, stk. 1-5, § 6 c, § 7, stk. 1, § 10, § 11, §§ 13-17 og §§ 22-24,
kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig
eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til
virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen
forvandlingsstraf.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
§ 31.
I detailregler efter bekendtgørelsen kan der fastsættes straf for overtrædelse af bestemmelser i disse
efter § 84 i arbejdsmiljøloven.
Kapitel 9
Ikrafttræden m.v.
§ 32.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2020.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober om arbejdets udførelse ophæves.
Bilag 1
Generelle forebyggelsesprincipper
(Jf. artikel 6, stk. 2 i Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af
arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet).
Forhindring af risici.
1)
Evaluering af risici, som ikke kan forhindres.
2)
Bekæmpelse af risici ved kilden.
3)
Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af
4)
arbejdspladsen samt valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder, i
særdeleshed med henblik på at begrænse monotont arbejde og arbejde i en
bestemt rytme og at mindske virkningerne af sådant arbejde på helbredet.
Hensyntagen til den tekniske udvikling.
5)
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
Udskiftning af det, der er farligt med noget, der er ufarligt eller mindre farligt.
6)
Planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed,
7)
inden for hvilken forebyggelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet,
arbejdsforhold, sociale relationer og påvirkninger fra faktorer i arbejdsmiljøet.
Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger
8)
til individuel beskyttelse.
Hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne.
9)
Bilag 2
Gravide og ammende, jf. § 8, stk. 3 og 4
1. Agenser, arbejdsprocesser og arbejdsforhold
1.1. Agenser
1.1.1. Fysiske agenser, når disse anses for at være agenser, som medfører læsioner på fostret og/eller kan
medføre, at moderkagen river sig løs, navnlig:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
stød, vibrationer eller bevægelser
manuel håndtering af tunge byrder, der kan indebære risici, navnlig for ryg og lænd
støj
ioniserende stråling
ikke-ioniserende stråling
ekstrem kulde og varme
bevægelser og stillinger (herunder stående-gående arbejde), omplaceringer - enten inden for eller
uden for virksomheden - psykisk og fysisk træthed og andre fysiske og psykiske belastninger i
forbindelse med arbejdstagernes arbejdsopgaver.
1.1.2. Biologiske agenser
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
Biologiske agenser fra risikogruppe 2, 3 og 4, jf. § 2, stk. 2, og bilag 7 og 8 i bekendtgørelse om biologiske
agenser og arbejdsmiljø, når disse agenser eller de terapeutiske foranstaltninger, der er nødvendige i
forbindelse hermed, er farlige for den gravides og fostrets sundhed.
1.1.3. Kemiske agenser
Følgende kemiske agenser, hvis det er erkendt, at de er farlige for den gravide og fostrets sundhed:
a) stoffer og materialer, der opfylder kriterierne for klassificering, jf. Europa-Parlamentets og Rådets
Forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer
og blandinger m.v. (CLP-forordningen) inden for en eller flere af følgende farekategorier med en eller flere
af følgende faresætninger:
kimcellemutagenicitet, kategori 1A, 1B eller 2
- H340 Kan forårsage genetiske effekter,
- H341 Mistænkt for at forårsage genetiske effekter,
carcinogenicitet, kategori 1A, 1B eller 2
- H350 Kan fremkalde kræft,
- H350i Kan fremkalde kræft ved indånding,
- H351 Mistænkt for at fremkalde kræft,
reproduktionstoksicitet i kategori 1A, 1B eller 2 eller den supplerende kategori for virkninger for eller via
amning
- H360 Kan skade forplantningsevnen eller det ufødte barn,
- H361 Mistænkt for at skade forplantningsevnen eller det ufødte barn,
- H362 Kan skade børn, der ammes,
specifik målorgantoksicitet - enkelt eksponering, kategori 1 eller 2
- H370 Forårsager organskader
- H371 Kan forårsage organskader
a) stoffer og materialer, der er omfattet af bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af
kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer
b) organiske opløsningsmidler optaget på Arbejdstilsynets liste over organiske opløsningsmidler i At-
vejledning om grænseværdier for stoffer og materialer
c) hormonforstyrrende stoffer
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
d) bekæmpelsesmidler
e) anæstesigasser
f)
kviksølv og kviksølvforbindelser
g) mitosehæmmende lægemidler
h) carbonmonoxid
i)
kemiske agenser, som beviseligt medfører en farlig optagelse gennem huden, herunder stoffer og
materialer, der efter CLP-forordningen opfylder kriterierne for klassificering og kan tildeles en eller
flere af de følgende faresætninger:
- H310 Livsfarlig ved hudkontakt,
- H311 Giftig ved hudkontakt,
- H312 Farlig ved hudkontakt,
- H370 Forårsager organskader ved hudkontakt,
- H371 Kan forårsage organskader ved hudkontakt,
- H372 Forårsager organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering ved hudkontakt, og
- H373 Kan forårsage organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering ved hudkontakt.
1.2. Processer
Arbejdsprocesser, der er omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse
af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer m.v., når disse anses for at være farlige for den
gravide eller fostrets sundhed.
1.3. Arbejdsforhold
Arbejde under jorden i miner.
2. Agenser og arbejdsforhold, der kan udgøre en særlig risiko for gravide
2.1. Agenser
2.1.1. Fysiske agenser
Arbejde under højt overtryk, f.eks. i trykkamre og ved dykning.
2.1.2. Biologiske agenser
Følgende biologiske agenser:
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 72: Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2116264_0013.png
–
toxoplasma
–
rubeolevirus
medmindre der foreligger bevis for, at den gravide arbejdstager er beskyttet i tilstrækkelig grad mod disse
agenser, fordi hun er immun over for dem.
2.1.3. Kemiske agenser
Bly og blyforbindelser, hvis der er risiko for, at disse agenser optages i den menneskelige organisme.
2.2. Arbejdsforhold
Arbejde under jorden i miner.
3. Agenser og arbejdsforhold, der kan udgøre en særlig risiko for ammende
3.1. Agenser
3.1.1. Kemiske agenser
Bly og blyforbindelser.
3.2. Arbejdsforhold
Arbejde under jorden i miner.
1)
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni
1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under
arbejdet, EF-Tidende 1989, nr. L 183, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 1137/2008/EF af 22. oktober 2008, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, som senest ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2014/32/EU af 26. februar 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 96, side
149, Rådets direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991 om supplering af foranstaltningerne til forbedring af
sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset
ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold, EF-Tidende 1991, nr. L 206, side 19, som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007, EU-Tidende 2007, nr. L 165, side 21,
Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af
sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som
ammer, EF-Tidende 1992, nr. L 348, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/27/EU af 26. februar 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 65, side 1, og Rådets direktiv 2010/32/EU af 10.
maj 2010 om iværksættelse af rammeaftalen indgået af HOSPEEM og EPSU om forebyggelse af stikskader i
sygehus- og sundhedssektoren, EU-Tidende 2010, nr. L 134, side 66.