Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 64
Offentligt
2113315_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Orientering om genoptagelse af sager på a-kasseområdet som
følge af Højesterets dom om ophør af selvstændig virksomhed
CVR 10172748
27. November 2019
Til Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Jeg skriver til jer for at orientere om, at Højesteret den 30. april 2019 ændrede An-
kestyrelsens afgørelse om, at et medlem af en a-kasse ikke var ophørt endeligt med
sin selvstændige virksomhed, fordi driftslokalerne ikke var solgt eller udlejet. Det
kan ikke gøres til en generel betingelse, at en selvstændig erhvervsdrivendes per-
sonlige arbejde i virksomheden først er endeligt ophørt, når den faste ejendom,
hvorfra udøvelsen af virksomhed har fundet sted, er solgt eller udlejet.
På baggrund af Højesteretsdommen anser Ankestyrelsen den tidligere praksis i
nogle sager om ophør af selvstændig virksomhed for at være baseret på en forkert
fortolkning af loven.
Højesteretsdommen har betydning for sager om retten til arbejdsløshedsdagpenge
eller efterløn ved ophør af selvstændig virksomhed, som er afgjort efter reglerne,
der var gældende
indtil
1. oktober 2018.
Ankestyrelsen har med brev den 3. oktober 2019 orienteret Center for Klager om
Arbejdsløshedsforsikring (CKA) hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
om konsekvenserne af Højesteretsdommen. Ankestyrelsen vurderer, at Ankestyrel-
sen, CKA og a-kasserne skal gennemgå alle tidligere sager, der har været omfattet
af den forkerte fortolkning af loven, men henblik på at genvurdere afgørelserne.
CKA og Ankestyrelsen vil derfor nu søge at fremfinde alle relevante sager og gen-
nemgå dem med henblik på at vurdere, om de skal genoptages. CKA vil vejlede a-
kasserne om, at de på samme måde skal fremsøge og genoptage alle relevante sa-
ger. Hvis a-kasserne ikke har mulighed for at fremsøge sagerne, vil de blive bedt
om via nyhedsbreve eller lignende at orientere deres medlemmer om muligheden
for genoptagelse.
J.nr.
2019-6816
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Orientering om genoptagelse af sager på a-kasseområdet som følge af Højesterets dom om ophør af selvstændig virksomhed, fra beskæftigelsesministeren
Det vurderes, at der kun vil være ganske få sager, der vil skulle genoptages.
Jeg vil holde udvalget orienteret om sagen.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2