Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
26. november 2019
Opdatering af danske ILO-konventioner af ældre dato
ILO, FN’s Internationale Arbejdsorganisation, har siden sin oprettelse i 1919 ved-
taget en lang række konventioner om arbejdstagerrettigheder og social sikring.
Spørgsmålet om evt. dansk ratifikation og opsigelse af ratificerede ILO-konventio-
ner behandles efter fast praksis i regi af Det faste ILO-udvalg. Udvalget rådgiver
regeringen i alle ILO-spørgsmål
og er oprettet i henhold til ILO’s Konvention nr.
144 om trepartsforhandlinger. Ud over repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet
består udvalget af repræsentanter fra de forskellige hovedorganisationer på det dan-
ske arbejdsmarked (FH, DA, KL og AC).
Foranlediget af en henvendelse fra ILO og efter fælles indstilling fra Det faste ILO-
udvalg har jeg besluttet, at
Danmark ikke ratificerer ILO-konvention C132 om årlig ferie,
Danmark opsiger ILO-konventionerne C18 og C42 om erhvervssygdomme,
dog således at en dansk opsigelse ikke hindrer, at C18 fortsat forbliver gæl-
dende for Færøerne.
Til Folketingets orientering vedlægger jeg:
Anmodningen
fra ILO om at følge op på arbejdet med at holde ILO’s standar-
der opdaterede og relevante.
Mit svar til ILO om at følge indstillingen fra Det faste ILO-udvalg.
CVR 10172748
J.nr.
2019 - 1168
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard