BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 60: Arbejdsskademyndighedernes skriftlige tilbagemeldinger på Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 60
Offentligt

Bilag D

Tal fra Ankestyrelsen

Arbejdstilsynet har i forbindelse med Soldaterlegatets analyse bedt om et overblik over antallet

af retssager på området i perioden 2014 og frem.

Der verserer aktuelt 20 sager for domstolene

, hvor Ankestyrelsen er stævnet med påstand

om anerkendelse af en psykisk erhvervssygdom enten efter arbejdsskadeloven eller efter

særloven.

Der er pr. 30. oktober 2019 faldet dom i ni retssager anlagt mod Ankestyrelsen, hvor

Ankestyrelsen er blevet frifundet i de otte. I den seneste dom er Ankestyrelsen frifundet efter

arbejdsskadeloven, men dømt efter særloven.

Derudover har vi registreret oplysninger om 16 hævede retssager siden 2012, hvor

Ankestyrelsen har været stævnet, men hvor sagsøger (veteranen) har hævet retssagen, inden

retten har taget stilling til sagen.

Tabel over antal afgørelser i veteransager efter at særloven trådte i kraft i 2014

Arbejdstilsynet har anmodet om et overblik over, hvor mange sager om anerkendelse af

veteraners psykiske arbejdssager Ankestyrelsen har behandlet, siden særloven blev vedtaget i

april 2014 samt udfaldet af sagerne.

Oprettelses år i Ankestyrelsen

2014

2015

2016

2017

2018

2019

(pr.

1/10)

Bortfald på grund af klageren

Hjemvisning

Stadfæstelse

Ændring/ophævelse

I alt

Omgørelsesprocent

24 %

16 %

15 %

Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem.

Note: Tabellen er en opgørelse over, hvor mange sager, der er oprettet i et år og som er afgjort i samme

år eller i senere år. Det betyder at der er enkelte afvigelser i tallene i 2014, 2015 og 2016 ift. den

oprindelige artikel i Nyt fra Ankestyrelsen nr. 1 2017

. Herudover er det en opgørelse over antal personer

og ikke antal sagsnumre.

Omgørelsesprocenten er antallet af hjemviste og ændrede sager set i forhold til alle realitetsbehandlede

sager. Realitetsbehandlede sager er hjemviste, ændrede/ophævede og stadfæstede sager. Her tæller

afviste/henviste sager altså ikke med.

Pr. 30. oktober 2019

For en gennemgang af de ni domme og Ankestyrelsens vurdering af dommene henviser vi til bilag A.

For mere uddybende omkring de verserende og hævede retssager henviser vi til bilag A og B.

Artikel: Veteraner og anerkendelse af psykiske skader som arbejdsskade.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 60: Arbejdsskademyndighedernes skriftlige tilbagemeldinger på Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Tabel over antal second opinion sager som Ankestyrelsen har behandlet

Arbejdstilsynet har også anmodet om et overblik over, hvor mange sager om second opinion

Ankestyrelsen har behandlet og resultatet af behandlingen.

Tabel over sager med second opinion –

afgørelsesår

Stadfæstelser

(1 sag er hjemvist efter arbejdsskadeloven,

men stadfæstet efter særloven)

Hjemvisning

I alt

Omgørelsesprocent

Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem.

Note: Tabellen er en opgørelse på afgørelsesåret, og det er en opgørelse på antal personer (og ikke antal

sagsnumre). Second opinion blev indført som forsøgsordning pr. 1. januar 2018.

Omgørelsesprocenten er antallet af hjemviste og ændrede sager set i forhold til alle realitetsbehandlede

sager. Realitetsbehandlede sager er hjemviste, ændrede/ophævede og stadfæstede sager. Her tæller

afviste/henviste sager altså ikke med.

2019 (pr.

1/10)

KEN nr 9

9 Gældende

Udskriftsdato: 9. oktober

Mi isteriu :

Øko o i- og I de rigs i isteriet

Jour al u

er: 19- 11

Senere ændringer til afgørelsen

I ge

Bilag E

Ankestyrelsens principafgørelse 23-19 om arbejdsskade - ændret forklaring -

bevisvurdering - ulykke - erhvervssygdom

Principafgørelsen fastslår

Når arbejdsskademyndighederne tager stilling til, om en ulykke eller en erhvervssygdom kan aner‐

kendes som en arbejdsskade, tages der udgangspunkt i sikredes egne forklaringer. I sager om ulykker kan

det vedrøre forklaringer om hændelsesforløbet, og i sager om erhvervssygdomme kan det vedrøre forkla‐

ringer om den arbejdsmæssige belastning. Det er sikrede, som har bevisbyrden for, at kriterierne for aner‐

kendelse er opfyldt.

Sikredes oprindelige forklaring lægges som udgangspunkt til grund, fordi der er en formodning for,

at tidsnære oplysninger indeholder den mest korrekte beskrivelse. Efterfølgende ændringer kan være et

udtryk for sikredes efterrationalisering eller erindringsforskydning.

Når sikrede efterfølgende ændrer sin forklaring, skal der foretages en vurdering af, om

• forklaringen er en uddybning eller en præcisering, der kan indeholdes i den oprindelige forklaring,

eller

• om der er tale om en forklaring, der ikke kan indeholdes i den oprindelige forklaring.

Hvis en ændret forklaring ikke uddyber eller ikke kan indeholdes i den første forklaring, kan den

ikke lægges til grund, medmindre den understøttes af vidner, arbejdsgiver eller andre relevante oplysnin‐

ger.

Følgende forhold kan indgå i vurderingen af, om der er tale om en uddybende, præciserende eller en

ændret forklaring, og om de nye oplysninger understøttes af sagens øvrige oplysninger:

• Er den oprindelige forklaring lang og udførlig

• Har sikrede oprindeligt haft mulighed for at svare detaljeret i den oprindelige beskrivelse

• Indeholder den nye forklaring alene præciseringer eller nuancer, der kan indeholdes i den oprinde‐

lige beskrivelse, udfylder den oplagte huller eller mangler ved den første forklaring, eller indeholder den

væsentlige omstændigheder, som ikke tidligere er nævnt

• Afgives den nye forklaring i nær tidsmæssig tilknytning til den oprindelige forklaring eller langt

senere, eksempelvis først i forbindelse med en klage

• Indeholder den ændrede forklaring nye eller ændrede faktiske oplysninger, som kan understøttes

af forklaringer fra vidner, arbejdsgiver, kolleger eller andre

Hvis der er modsatrettede oplysninger om de faktiske forhold, foretager myndighederne en bevisaf‐

vejning ud fra disse forhold. Dette gælder generelt ved behandlingen af en arbejdsskadesag.

De konkrete sager

I sag nr. 1 vurderede Ankestyrelsen, at der skulle lægges afgørende vægt på sikredes oprindelige

forklaringer i 2013 og 2016, om at han ikke havde haft psykiske gener i forbindelse med, at han havde

været udsendt som soldat til Kroatien i 1993/1994, men først fra 2012. Disse oplysninger fremgik bl.a. af

journal fra psykiatrien og en psykiatrisk speciallægeerklæring. Sikrede ændrede denne forklaring i forbin‐

delse med undersøgelse ved speciallæge i 2018 (second opinion), hvor han oplyste, at de psykiske gener

debuterede inden for to år efter hjemsendelsen i 1994. Der var hverken lægelige eller øvrige oplysninger,

som støttede op om denne forklaring. Ankestyrelsen vurderede, at der var tale om en ændret forklaring

om debut og sygdomsudvikling, som var i modstrid med de tidligere forklaringer og derfor ikke kunne

indeholdes i de tidligere forklaringer ved undersøgelserne i 2013 og 2016.

I sag nr. 2 vurderede Ankestyrelsen, at der måtte lægges mest vægt på de oprindelige beskrivelser af

hændelsesforløbet og fandt derfor ikke, at tilfældet kunne anerkendes som en arbejdsskade. Sikrede havde

oprindeligt oplyst i et spørgeskema til forsikringsselskabet, at hun i forbindelse med løft af en barne‐

vognskasse sank sammen med et voldsomt smæld i ryggen. I forbindelse med Sikringsstyrelsens behand‐

ling af sagen, oplyste sikrede efterfølgende, at hun også var gledet. Der var ikke beskrevet et ulykkestil‐

fælde i anmeldelsen, i spørgeskemabesvarelsen eller i klagen. Ankestyrelsen vurderede, at sikrede ændre‐

de sin forklaring, da hun efterfølgende oplyste, at hun gled.

Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Årsagen er, at vi ønsker at udmelde hvilke elementer, der

skal indgå i vurderingen af, om en senere forklaring er en ændret forklaring eller en uddybning eller præ‐

cisering af en oprindelig forklaring.

Principafgørelse U 3-88 er indarbejdet i nærværende principafgørelse (sag nr. 2).

Ankestyrelsen har behandlet 2 sager principielt. Det har vi gjort for at afklare hvilke elementer, der skal

indgå i vurderingen af, hvilken forklaring der skal lægges til grund ved en afgørelse.

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lov om arbejdsskadesikring (arbejdsskadeloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 216 af 27.

februar 2017, som er ændret ved lov nr. 706 af 8. juni 2018.

• § 5, om arbejdets forhold

• § 7, om erhvervssygdomme

Praksis

Kasserede:

Følgende principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere:

U 3-88 om ændret forklaring. Praksis er indarbejdet i denne principafgørelse (sag nr. 2).

Sag nr. 1, j.nr. 19-4511

Den konkrete afgørelse

Du har via din advokat klaget over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om afslag på anerken‐

delse af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) som erhvervssygdom og som omfattet af særloven for

tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret PTSD (særloven). Arbejdsmarke‐

dets Erhvervssikring afgjorde sagen den 25. oktober 2018.

Der er indhentet en second opinion-erklæring i din sag den 10. april 2018.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

• Vi kan ikke anerkende, at du har PTSD, som følge af arbejdsmæssige belastninger.

Du kan derfor ikke få erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadeloven.

• Vi kan ikke anerkende, at du har PTSD som er omfattet af særloven.

Du kan derfor heller ikke få erstatning eller godtgørelse efter denne lov.

Det betyder, at vi stadfæster Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, da vi er kommet til samme re‐

sultat.

Begrundelsen for afgørelsen om, at din psykiske sygdom ikke er omfattet af arbejdsskadeloven

Vi vurderer, at der ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem dine arbejdsmæssige belastninger under din

udsendelse til Kroatien i perioden august 1993 til februar 1994 og udviklingen af din PTSD.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi er opmærksomme på, at en speciallæge i psykiatri i speciallægeerklæringen den 4. juli 2016 har stillet

diagnosen personlighedsmæssig ændring efter katastrofeoplevelse.

Vi er desuden opmærksomme på at en speciallæge i psykiatri i second opinion-erklæringen den 10. april

2018 har stillet diagnoserne personlighedsmæssig ændring efter katastrofeoplevelse og PTSD. Det frem‐

går af erklæringen, at du har haft psykiske symptomer siden hjemsendelsen i 1994 og at du i løbet af de

efterfølgende 2 år udviklede symptomer relateret til PTSD, og at symptomerne accentuerede i 2013.

Du har oplyst, at du under din udsendelse blandt andet var udsat for en mineulykke ved Savafloden, hvor

du skulle bevogte en immobil PMV efter den havde påkørt en pansermine. Du har været vidne til etniske

udrensninger i området, græsarealer der var klassificeret som minefelter, beskydning langs en vej du løb

over, samt at en beruset serbisk militssoldat stak sit gevær i maven på dig.

Forsvaret har bekræftet de arbejdsmæssige belastninger og oplyst at trusselsniveauet generelt var højt.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tidligere behandlet din sag og afviste den 8. november 2017 at an‐

erkende din psykiske sygdom med henvisning til, at du ikke havde udviklet fuld PTSD indenfor få år efter

hjemkomsten. Vi har ikke tidligere behandlet din sag.

Vores vurdering i forhold til PTSD

Vi er opmærksomme på, at det fremgår af second opinion-erklæringen af 10. april 2018, at du har haft

psykiske symptomer siden hjemsendelsen i 1994 og at du i løbet af de efterfølgende 2 år udviklede symp‐

tomer relateret til PTSD, og at symptomerne accentuerede i 2013.

Vi er ikke enige i, at du har udviklet PTSD som følge af dine arbejdsmæssige belastninger under udsen‐

delsen til Kroatien, idet vi vurderer, at sagens øvrige oplysninger modsiger, at du har udviklet PTSD i

tidsmæssig sammenhæng med din udsendelse.

Vi lægger i den forbindelse vægt på, at det i journalen fra Psykiatrien er noteret, at du ved samtale den 11.

november 2013 mente, at du altid havde været psykisk rask. Det fremgår, at du havde klaret dig godt, med

ledende stillinger og ikke på nogen måde havde været ustabil. Du medgiver under samtalen, at du nok var

forandret, efter at du var udsendt til krigszonen, men at du ikke opfattede dig selv som syg.

Det fremgår, at du ikke oplevede nogen symptomer af nogen art efter du kom hjem fra Kroatien, og at det

først var i forbindelse med din livskrise i 2012, hvor du havde problemer med arbejdet, dit firma og din

kæreste, at du oplevede magtesløshed og afmagt. Da du søgte læge var du selvmordstruet og følte dig

deprimeret.

Det fremgår videre af journalen, at du ved samtalen fremstod umiddelbart rask, måske i aktuel krise, med

lette personlighedsforandringer, men ikke med nogen egentlig aktuel akut PTSD.

Vi lægger også vægt på, at du ved undersøgelsen den 4. juli 2016 oplyste, at du debuterede med psykiske

symptomer i 2013, hvor du blev ramt af flashbacks, selvmordstanker, tristhed, håbløshed, angst, utryghed

og svære søvnforstyrrelser.

Vi vurderer ligesom Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at second opinion-erklæringen ikke udgør en ud‐

dybning af de tidligere forklaringer i din sag, men derimod er en ændring af den oprindelige forklaring

om debut og sygdomsudviklingen.

Bevismæssigt har oplysninger afgivet tættest på belastningens ophør større troværdighed og dermed vægt,

end oplysninger afgivet på et senere tidspunkt.

Vi vurderer derfor, at der ikke er dokumentation for at du har haft PTSD tidligere end 2013 og at der

derfor ikke er tidsmæssig sammenhæng til de arbejdsmæssige belastninger du var udsat for ca. 19 år tidli‐

gere i 1993/1994.

Vi anerkender derfor ikke din PTSD efter fortegnelsen over erhvervssygdomme. Vi vurderer, at din psyki‐

ske sygdom heller ikke vil kunne anerkendes, hvis den forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.

Om reglerne

Krav for at anerkende PTSD

Vi kan anerkende PTSD, hvis man har været udsat for exceptionelt truende eller katastrofeagtige belast‐

ninger under arbejdet.

PTSD og betingelserne for anerkendelse er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme under punkt F.

Krav for at stille diagnosen PTSD

En person skal have været udsat for belastende begivenheder af exceptionelt truende eller katastrofeagtig

karakter for at få stillet diagnosen PTSD. Det gælder, uanset om sygdommen kan anerkendes som en ar‐

bejdsskade eller ej.

Hvis diagnosen PTSD skal stilles, er der krav til:

• traumets karakter

• reaktion og symptomer

• hvornår symptomerne er opstået.

For at kunne stille PTSD skal du have været udsat for exceptionelt truende eller katastrofeagtige belast‐

ninger.

Du skal desuden have symptomer i form af:

– flashbacks, påtrængende erindringer, mareridt eller stærkt ubehag, når du bliver mindet om belastnin‐

gerne og

– at du undgår alt, der minder om belastningerne og

– at du helt eller delvist fortrænger de belastende oplevelser, er psykisk overfølsom, har problemer med

at sove og med koncentrationen eller er irritabel og vagtsom

Dine symptomer skal optræde senest inden for 6 måneder efter, du har været udsat for belastningerne, og

sygdommen skal være fuldt ud til stede inden for få år. Efter en konkret vurdering kan diagnosen også

stilles, hvis der ikke er symptomer indenfor 6 måneder, men sygdommen er fuldt tilstede inden for 1-2 år

og også hvis der er symptomer indenfor 6 måneder, men sygdommen først er fuldt ud tilstede indenfor

3-4 år.

De præcise diagnosekriterier for PTSD står i WHO’s internationale sygdomsklassifikation nr. 10

(ICD-10). Det er de officielle diagnosekriterier i Danmark.

Du kan læse mere om anerkendelse PTSD i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledning om erhvervs‐

sygdomme.

Fortegnelsen over erhvervssygdomme

Sygdomme bliver optaget på en fortegnelse over erhvervssygdomme, hvis det er kendt, at en bestemt ar‐

bejdsmæssig belastning medfører en stor risiko for at udvikle sygdommen. Hvis man har en sygdom, som

står på fortegnelsen, og hvis man har været udsat for den bestemte belastning i tilstrækkeligt omfang, vil

sygdommen blive anerkendt som en erhvervssygdom.

Selvom din sygdom ikke kan anerkendes efter betingelserne i fortegnelsen, kan der være mulighed for at

få den anerkendt alligevel. Hvis vi mener, at der er en mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes,

vil vi forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

Vores vurdering uden for fortegnelsen over erhvervssygdomme

Vi vurderer, at der ikke er mulighed for, at din sygdom vil kunne anerkendes efter forelæggelse for Er‐

hvervssygdomsudvalget.

Vi lægger vægt på, at der ikke findes generelle lægelige undersøgelser, som beviser en sammenhæng mel‐

lem PTSD og depression og de belastninger, du har været udsat for på dit arbejde og udvikling af syg‐

dommen så mange år senere.

Vi lægger også vægt på, at du ikke har dokumenteret, at du i forbindelse med dit ovenfor beskrevne arbej‐

de har været udsat for en sådan særlig belastning, at den kan være årsag til udvikling af dine sygdomme

så mange år senere.

Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen, journal fra psykiatrien, psykiatrisk speciallægeerklæring

af 21. maj 2013, speciallægeerklæring af 4. juli 2016, speciallægeerklæring af 10. april 2018 og din advo‐

kats bemærkninger den 25. april og 3. september 2018.

Om reglerne

Krav for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget

Vi beder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget, hvis vi

skønner, at der er en mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes.

Krav for at anerkende sygdommen

Sygdommen vil kunne anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, hvis

1. der er generel lægelig viden om, at der er sammenhæng mellem de belastninger, et arbejde har medført,

og udviklingen af en sygdom, eller

2. arbejdet har medført så særlige belastninger, at arbejdet er årsag til sygdommen

Generel lægelig viden betyder, at der skal være foretaget flere store lægelige undersøgelser af mange per‐

soner. Undersøgelserne skal vise, at en bestemt type arbejde ofte giver en bestemt sygdom.

Særlige belastninger betyder, at der skal være noget helt særligt ved dit arbejde, som har været så bela‐

stende, at det har medført sygdommen.

Det er et krav, at sygdommen udelukkende eller i overvejende grad skyldes arbejdets særlige art og ikke

andre forhold.

Det er også et krav, at der ikke er lægefaglig tvivl om, at sygdommen skyldes arbejdet. Det er ikke nok, at

en speciallæge har vurderet, at din sygdom skyldes dit arbejde.

Begrundelsen for afgørelsen om, at din sygdom ikke er omfattet af særloven

Diagnosen PTSD er en forudsætning for at være omfattet af denne lov. Vi vurderer, at du ikke har sent

diagnosticeret PTSD.

Vi har lagt til grund, at du har fået stillet diagnosen PTSD i speciallægeerklæringen af 10. april 2018 Vi

vurderer, at der ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem de belastninger du har været udsat for under

dine udsendelser i og udviklingen af din PTSD.

I forhold til særloven er kravet til dokumentationen for udviklingen af sygdommen lempet.

Det betyder imidlertid ikke, at kriterierne for anerkendelse er lempet. Der skal således også efter denne

lov være en relevant belastning og tidsmæssig sammenhæng mellem belastningen og sygdommen.

Om reglerne

Efter særloven er det muligt for tidligere udsendte soldater med PTSD, at få erstatning og godtgørelse, når

1. sygdommen ikke kan anerkendes som erhvervssygdom efter lov om arbejdsskadesikring

2. begrundelsen for, at sygdommen ikke kan anerkendes efter arbejdsskadeloven er, at der mangler do‐

kumentation for tidsmæssig sammenhæng mellem belastningen og sygdomsdebut,

3. en psykiatrisk speciallægeerklæring udstedt senere end 6 måneder efter belastningens ophør erklærer,

at den undersøgte person lider af PTSD, der er opstået i tilknytning til og som følge af udsendelsen.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.

Sag nr. 2, j.nr. 10017-85

Sagsfremstilling:

Da dagplejemor D følte den 14. maj 1984 under sit arbejde et smæld i ryggen, hvorefter hun fik smerter.

Ifølge anmeldelsen indtraf tilfældet, da D løftede en barnevognskasse med et barn i op fra en bænk i ha‐

ven.

Forsikringsselskabet spurgte D, om hun i forbindelse med det anmeldte tilfælde gled, faldt eller snublede,

hvilket D besvarede med, at hun sank sammen med et voldsomt smæld i ryggen.

Selskabet fandt herefter ikke, at der var indtruffet et ulykkestilfælde eller hvad dermed kunne sidestilles,

og at tilfældet derfor ikke berettigede D til ydelser efter arbejdsskadeforsikringsloven.

D klagede ved brev af 9. november 1984 til Sikringsstyrelsen over selskabets afvisning. På Sikringsstyrel‐

sens forespørgsel oplyste D den 15. november 1984, at hun ved den anmeldte lejlighed den 14. maj 1984

var gledet lidt, hvorved hun fik drejet sig forkert.

Sikringsstyrelsen henførte den anmeldte skade under arbejdsskadeforsikringsloven.

Afgørelsen var indanket af forsikringsselskabet, som henviste til, at oplysningerne om, at D var gledet i

forbindelse med skaden først var fremkommet som svar på Sikringsstyrelsens spørgeskema den 15. no‐

vember 1984.

Lovgrundlag: Lov om sikring mod følger af arbejdsskade, lovbekendtgørelse nr. 390 af 20. maj 1992, § 9

Afgørelse:

Ved bedømmelse af, om tilfældet kan henføres under arbejdsskadeforsikringsloven, finder Ankestyrelsen,

at der må lægges mest vægt på de oplysninger om hændelsesforløbet, som fremgår af den skriftlige an‐

meldelse den 13. juli 1984, D�½s svar af 12. september på forsikringsselskabets spørgeskema og hendes

brev af 9. november 1984 til Sikringsstyrelsen.

Det fremgår ikke af ovennævnte skrivelser, at D skulle have været udsat for et ulykkestilfælde, eller hvad

dermed kan ligestilles i forbindelse med rygsmerternes opståen.

Tilfældet kan derfor ikke anerkendes som en arbejdsskade i arbejdsskadeforsikringslovens forstand, hvor‐

for der heller ikke kan udbetales D ydelser efter arbejdsskadeforsikringsloven i forbindelse med rygsmer‐

ternes opståen den 14. maj 1984.

Ankestyrelsen ændrer således Sikringsstyrelsens afgørelse.

Bilag F

EHMER PRAMMING ADVOKATER

I/S

Thoravej 11

2400 København NV

Rettelsesafgørelse

Denne afgørelse træder i stedet for vores tidligere fremsendte

afgørelse af 26. september 2019. Afsnit 4 på side 8 var i afgørelsen

af 26. september 2019 ikke færdiggjort, og vi har i derfor tilføjet

”der ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem dine arbejdsmæssige

belastninger under udsendelserne og udviklingen af din

depression.”.

Afgørelsen er skrevet, men ikke sendt til

Vi sender afgørelsen til

EHMER PRAMMING ADVOKATER I/S, som repræsenterer

i sagen.

Afgørelse

Ehmer Pramming har klaget over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings

afgørelse om afslag på anerkendelse af posttraumatisk

belastningsreaktion (PTSD) og depression som erhvervssygdom og som

omfattet af særloven for tidligere udsendte soldater og andre

statsansatte med sent diagnosticeret PTSD (særloven).

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgjorde sagen den 14. januar 2019.

Der er indhentet en second opinion-erklæring i din sag den 21. marts

2018.

Resultatet er:



Vi kan ikke anerkende, at du har PTSD, som følge af

arbejdsmæssige belastninger.

Vi kan ikke anerkende, at du har en depression, som følge af

arbejdsmæssige belastninger.

4. oktober

2019

J.nr. 19-17193

Cpr.nr.

Anmeldelsesdato: 22.

februar 2016

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00



Du kan derfor ikke få erstatning eller andre ydelser efter

arbejdsskadeloven.

•

Vi kan ikke anerkende, at du har PTSD som er omfattet af

særloven.

Du kan derfor heller ikke få erstatning eller godtgørelse efter

denne lov.

Det betyder, at vi stadfæster Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings

afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.

På de næste sider kan du læse mere om afgørelsen.

Venlig hilsen

Susanne Sloth

Begrundelsen for afgørelsen om, at dine psykiske sygdomme ikke

er omfattet af arbejdsskadeloven

Vi vurderer fortsat, at der ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem dine

arbejdsmæssige belastninger under dine fem udsendelser til Afghanistan

i perioden 2007 til 2014 og udviklingen af din PTSD.

Vi vurderer også, at du ikke har udviklet en depression på grund af de

arbejdsmæssige belastninger du har haft som udsendt til Afghanistan i

perioden 2007 til 2014.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi er opmærksomme på, at speciallæge i psykiatri

speciallægeerklæringen den 31. juli 2016 har stillet diagnosen PTSD.

Vi er desuden opmærksomme på, at du nu har fået en second opinion

erklæring fra speciallæge i psykiatri

den 21. marts 2018, som har

stillet diagnoserne PTSD og periodisk depression. Det fremgår af second

opinion-erklæringen, at du i forbindelse med din ansættelse i

Flyvevåbenet har været udsendt til Afghanistan af 5 omgange i perioden

2007 til 2014.

Du har i forbindelse med især de første tre udsendelser og ikke mindst

dine udstationeringer i 2008 og 2012, haft adskillige oplevelser af

psykotraumatisk karakter. Allerede efter hjemkomsten fra 2.

udstationering havde du et forhøjet alarmberedskab og tendens til

mareridt og var irritabel. Du søgte ikke hjælp og fortsatte dit arbejde og

var de efterfølgende år gentagne gange udstationeret i Afghanistan.

Under forløbet får du også tendens til depressive svingninger. Efter den

sidste udstationering i 2015 havde du et svært tilbagefald af dine

posttraumatiske reaktioner, herunder genoplevelser, hyperarousal,

undgåelsesadfærd og desuden tilbagefald af depressive symptomer, som

kulminerede ultimo 2015 med tiltagende selvmordstanker.

Du har været sygemeldt siden januar 2016.

Det fremgår af sagens oplysninger, at du under din 3. udsendelse skulle

fastgøre en mand, der havde et åbent sår, havde mange smerter og var

bange. I forbindelse med fastgøringen kom du helt tæt på manden. Du

fik ikke hjælp af din kollega. Du skulle endvidere tage dig af døde og

sårede, hvor du heller ikke fik hjælp fra din kollega til de ubehagelige

opgaver.

Under din 4. udsendelse oplevede du en meget styrende kollega, som du

beskriver, var god til at ødelægge det for andre.

Under din 5. udsendelse oplevede du, at en kollega udnyttede, at du ikke

havde logget af Facebook, og derfor skrev på din Facebookvæg. Det

resulterede i, at du og din kollega blev uvenner, og du oplevede, at han

mobbede dig og startede rygter og gjorde livet surt for dig. Jeres

uoverensstemmelser påvirkede afholdelse af en fælles fødselsdag, og

jeres uoverensstemmelser fortsatte efter udsendelsen.

Din advokat har den 20. juni 2018 indsendt en række vidneudsagn fra

blandt andet din ægtefælle, nogle af dine venner samt tidligere kolleger.

Vidnerne udtaler, at du ændrede dig allerede efter 1. og 2. udsendelse til

Afghanistan i 2007-2008, og at dine psykiske gener eskalerede efter din

3. udsendelse i 2012-2013.

Din tidligere kollega, som var udsendt sammen med dig i Afghanistan

i 2012-2013 har oplyst, at I ikke var forberedte på, at I skulle deltage i

afsendelser af døde og sårede. Det var ofte meget følelsesladet at skulle

hjemsende døde soldater og deltage i såkaldte ramp ceremonier. Det

skete ofte med kort varsel, så I ikke kunne nå at forberede jer.

Din tidligere kollega og gruppefører, som var udsendt sammen med dig

til Afghanistan på din 2. udsendelse i 2008 har oplyst, at der var rigtig

mange raketangreb på basen. Han har oplyst, at du nogle gange var tæt

ved at blive ramt af en raket. Du har oplevet, at en raket ramte ned 70

meter foran den bil, som du kørte i. Og du har oplevet, at der ramte en

raket ned lige der, hvor du få minutter forinden havde holdt med din bil.

Du har oplyst, at du allerede efter din første udsendelse begyndte at få

det svært. Du havde ikke lyst til at blive udsendt igen, men følte dig lidt

presset til det. Du oplevede 2. udsendelse til Afghanistan i 2008 som

meget grim. Efter hjemkomsten kom du til læge og

psykologundersøgelse. Du fortalte ikke om hændelserne, da du var

bange for, at det kunne få konsekvenser for dig som soldat, så du blev

erklæret uegnet.

Du har oplyst, at du i løbet af 2008 begyndte at få problemer med at

sove, og at du havde mareridt. Du blev aggressiv og begyndte at mistro

alle og begyndte at lukke dig inde i dig selv.

Du har oplyst, at du i 2011 blev kontaktet af trivselskonsulenten fra

Flyvertaktisk Kommando. I havde en samtale om dine problemer med

dine kolleger og dit sygefravær. Du har oplyst, at der ikke skete

yderligere, selv om du fortalte hende, at du ikke havde det så godt.

Derefter blev du udsendt igen i 2012. Under udsendelsen oplevede du

søvnbesvær og mange konfrontationer med dine kolleger. Da du kom

hjem fra din 3. udsendelse til Afghanistan i 2013 oplevede du, at du

havde forandret dig negativt, og du begyndte igen at sygemelde dig.

Vores vurdering i forhold til PTSD

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf den 3. april 2017 afgørelse om

afslag på anerkendelse af din PTSD som en arbejdsskade.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fokuserede særligt på belastninger

under din 3. udsendelse til Afghanistan i 2012-2013 og din efterfølgende

udsendelse i 2013, idet der i sagens akter, ikke er beskrevet egentlige

psykiske symptomer på PTSD før 2012.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede, at de beskrevne hændelser

under dine 3 sidste udsendelser til Afghanistan ikke havde karakter af

exceptionelt truende eller katastrofeagtig karakter. Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring vurderede samlet, at du ikke har været udsat for

sådanne arbejdsmæssige belastninger under din 3.-5. udsendelse til

Afghanistan i 2012-2014, der øger risikoen for udviklingen af en psykisk

sygdom.

Ved vores tidligere afgørelse af 31. august 2017 stadfæstede vi

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om afslag på anerkendelse

af PTSD som en arbejdsskade.

Vi vurderer fortsat, at du ikke havde fuldt udviklet PTSD indenfor 4 år

efter ophøret af dine arbejdsmæssige belastninger under din 1. og 2.

udsendelse til Afghanistan. Vi vurderer ligesom Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring, at dine arbejdsmæssige belastninger under din 3.-5-

udsendelse til Afghanistan ikke har været af exceptionelt truende eller

katastrofeagtig karakter, og at du derfor ikke har udviklet PTSD som

følge af disse belastninger.

Vi er opmærksomme på, at det fremgår af second opinion-erklæringen af

21. marts 2018 fra psykiater

at du har haft psykiske symptomer siden

din anden udsendelse til Afghanistan i 2008 med yderligere forværring

efter dine sidste udsendelser til Afghanistan, og at du har udviklet PTSD

som følge af dine udsendelser.

Vi er ligesom Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke enige i

vurdering af, at du har udviklet PTSD som følge af dine udsendelser til

Afghanistan, idet vi vurderer, at sagens øvrige akter modsiger, at du har

udviklet PTSD i tidsmæssig sammenhæng med dine udsendelser. Vi

lægger i den forbindelse vægt på, at der i sagens akter ikke er beskrevet

egentlige symptomer på PTSD før 2012.

Vi er endvidere enige med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i, at din og

vidnernes forklaring ikke kan tjene som dokumentation for, at din

posttraumatiske belastningsreaktion var fuldt udviklet i tidsmæssig

sammenhæng med din hjemkomst fra Afghanistan i 2008. Vi er enige

med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i, at udtalelserne kan bestyrke,

at du havde visse psykiske gener efter hjemkomsten fra Afghanistan i

2008, men at de ikke i sig selv kan danne grundlag for, at diagnosen

PTSD kan stilles.

Ifølge de lægelige akter samt din egen forklaring afgivet tættest på dine

arbejdsmæssige belastningers ophør fremgår det, at du først henvendte

dig med psykiske gener den 4. juni 2015. Du har i forbindelse med

besvarelse af et spørgeskema fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

oplyst, at du første gang bemærkede symptomer på din sygdom i 2012,

hvor du oplevede humørsvingninger. Derudover har du oplyst, at du i

2013-2014 begyndte at få søvnproblemer, flashback samt

humørsvingninger over for din kone og børn, og at du begyndte at få

mareridt og tankemylder.

Du har flere gange i forbindelse med forskellige lægelige undersøgelser

efter dine udsendelser givet udtryk for, at du ikke har haft psykiske

symptomer.

For så vidt angår vidneudsagnene henviser vi ligesom Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring til Beskæftigelsesministerens svar på spørgsmål 19 til L

104, at "Vidneudsagn fra nærtstående personer vil som udgangspunkt

ikke kunne udgøre dokumentation for en psykiatrisk diagnose." Det vil

sige, at selv om vidnerne retrospektivt beskriver psykiske gener efter

hjemkomsten fra dine 2 første udsendelser i 2007-2008, så kan

vidneudsagnene ikke alene lægges til grund som dokumentation for, at

der var fuldt udviklet PTSD i tidsmæssig sammenhæng med dine 2

første udsendelser, dvs. indenfor få år.

Derudover dokumenterer vidneudsagnene ikke, at du havde fuldt

udviklet posttraumatisk belastningsreaktion i tidsmæssig sammenhæng

med belastningernes ophør, dvs. indenfor få år, og der er ikke andre

oplysninger i sagen, der dokumenterer, at du havde fuldt udviklet PTSD

indenfor få år efter belastningernes ophør i 2008.

Vi vurderer derfor også, at oplysningerne i speciallægeerklæringen fra

er i modstrid med tidligere oplysninger i din sag. Vi vurderer derfor, at

de nye oplysninger om debuttidspunkt og sygdomsudvikling er en

ændring af de tidligere afgivne oplysninger.

Vi henviser til vores principafgørelse 23-19, hvoraf det fremgår, at

oplysninger afgivet tættest på belastningernes ophør har bevismæssigt

større troværdighed dermed vægt, end oplysninger afgivet på et senere

tidspunkt.

Vi har ligesom Arbejdsmarkedets Erhvervssikring lagt særligt vægt på

den oprindelige forklaring om debut og sygdomsudvikling.

Det betyder, at oplysningerne i den nye speciallægeerklæring fra

fra

den 21. marts 2018 ikke ændrer vores vurdering af din sag.

Vi anerkender derfor ikke din PTSD efter fortegnelsen over

erhvervssygdomme. Vi vurderer, at din psykiske sygdom heller ikke vil

kunne anerkendes, hvis den forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.

Vores vurdering i forhold til depression

Vi vurderer, at du ikke har udviklet en depression på grund af de

arbejdsmæssige belastninger du har haft som udsendt til Afghanistan i

perioden fra 2007 til 2014. Din depression kan derfor ikke anerkendes

som en erhvervssygdom.

Anerkendelse af depression efter erhvervssygdomsfortegnelsen kræver

krigsdeltagelse som har indebåret enten traumatiske begivenheder

og/eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt

truende eller katastrofeagtig natur og med debut af sygdommen i nær

tidsmæssig sammenhæng med belastningerne.

Vi vurderer, at du ikke har udviklet en depression i nær tidsmæssig

sammenhæng med belastningerne under dine udsendelser som soldat til

Afghanistan i perioden fra 2007 til 2014, det vil sige maksimalt indenfor

3 måneder efter belastningernes ophør. Vi vurderer, at du først havde

debut af depressive symptomer i 2015.

Vi har lagt vægt på, at det af speciallægeerklæringen fra

fremgår, at

du udviklede depressive symptomer i perioden fra august til september

2015, og at dine depressive symptomer tog til og kulminerede ultimo

2015.

Du har første gang fået stillet diagnosen depression den 21. marts 2018.

Vi vurderer ligesom Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at der ikke er

tidsmæssig sammenhæng mellem dine arbejdsmæssige belastninger

under udsendelserne til Afghanistan og udviklingen af din depression. Vi

har i den forbindelse lagt vægt på, at du ifølge sagens oplysninger først

udviklede depressive symptomer 1 år efter din sidste hjemkomst fra

Afghanistan. Vi har endvidere lagt vægt på, at du først fik stillet

diagnosen depression 3 �½ år efter hjemkomsten fra din sidste

udsendelse til Afghanistan.

Dine arbejdsmæssige belastninger under udsendelserne kan derfor ikke

være årsag til din depression og betingelserne for anerkendelse af

depression efter erhvervssygdomsfortegnelsen er ikke opfyldt, da

der

ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem dine arbejdsmæssige

belastninger under udsendelserne og udviklingen af din depression.

Vi anerkender derfor ikke din depression efter fortegnelsen over

erhvervssygdomme. Vi vurderer, at din sygdom heller ikke vil kunne

anerkendes, hvis den forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.

Om reglerne

Krav for at anerkende PTSD

Vi kan anerkende PTSD, hvis man har været udsat for exceptionelt

truende eller katastrofeagtige belastninger under arbejdet.

PTSD og betingelserne for anerkendelse er nævnt i fortegnelsen over

erhvervssygdomme under punkt F.1.

Krav for at stille diagnosen PTSD

En person skal have været udsat for belastende begivenheder af

exceptionelt truende eller katastrofeagtig karakter for at få stillet

diagnosen PTSD. Det gælder, uanset om sygdommen kan anerkendes

som en arbejdsskade eller ej.

Hvis diagnosen PTSD skal stilles, er der krav til:



traumets karakter

reaktion og symptomer

hvornår symptomerne er opstået.

For at kunne stille PTSD skal du have været udsat for exceptionelt

truende eller katastrofeagtige belastninger.

Du skal desuden have symptomer i form af:



flashbacks, påtrængende erindringer, mareridt eller stærkt

ubehag, når du bliver mindet om belastningerne og

at du undgår alt, der minder om belastningerne og

at du helt eller delvist fortrænger de belastende oplevelser, er

psykisk overfølsom, har problemer med at sove og med

koncentrationen eller er irritabel og vagtsom

Dine symptomer skal optræde senest inden for 6 måneder efter, du har

været udsat for belastningerne, og sygdommen skal være fuldt ud til

stede inden for få år. Efter en konkret vurdering kan diagnosen også

stilles, hvis der ikke er symptomer indenfor 6 måneder, men sygdommen

er fuldt tilstede inden for 1-2 år og også hvis der er symptomer indenfor

6 måneder, men sygdommen først er fuldt ud tilstede indenfor 3-4 år.

De præcise diagnosekriterier for PTSD står i WHO’s internationale

sygdomsklassifikation nr. 10 (ICD-10). Det er de officielle

diagnosekriterier i Danmark.

Du kan læse mere om anerkendelse PTSD i Arbejdsmarkedets

Erhvervssikrings vejledning om erhvervssygdomme.

Krav for at anerkende depression som følge af deltagelse i krig

Vi kan anerkende depression, hvis man under krigsdeltagelse har været

udsat for en påvirkning, som har indebåret enten traumatiske

begivenheder og/eller situationer af kortere eller længere varighed af en

exceptionel truende eller katastrofeagtig natur.

Det er også et krav for anerkendelse, at sygdommen er opstået i nær

tidsmæssig sammenhæng med krigsdeltagelsen.

Depression og betingelserne for anerkendelse er nævnt i fortegnelsen

over erhvervssygdomme under punkt F.2.

Krav for at stille diagnosen depression

For at stille diagnosen depression, skal der være tale om nedtrykthed,

nedsat lyst og interesse, samt nedsat energi eller øget trætbarhed i en

periode af mindst 14 dage.

De præcise diagnosekriterier for depression står i WHO’s internationale

sygdomsklassifikation nr. 10 (ICD-10). Det er de officielle

diagnosekriterier i Danmark.

Du kan læse mere om anerkendelse af depression i Arbejdsmarkedets

Erhvervssikrings vejledning om erhvervssygdomme.

Fortegnelsen over erhvervssygdomme

Sygdomme bliver optaget på en fortegnelse over erhvervssygdomme,

hvis det er kendt, at en bestemt arbejdsmæssig belastning medfører en

stor risiko for at udvikle sygdommen. Hvis man har en sygdom, som står

på fortegnelsen, og hvis man har været udsat for den bestemte

belastning i tilstrækkeligt omfang, vil sygdommen blive anerkendt som

en erhvervssygdom.

Selvom din sygdom ikke kan anerkendes efter betingelserne i

fortegnelsen, kan der være mulighed for at få den anerkendt alligevel.

Hvis vi mener, at der er en mulighed for, at sygdommen vil kunne

anerkendes, vil vi forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

Vores vurdering uden for fortegnelsen over erhvervssygdomme

Vi vurderer, at der ikke er mulighed for, at din sygdom vil kunne

anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

Vi lægger vægt på, at der ikke findes generelle lægelige undersøgelser,

som beviser en sammenhæng mellem PTSD og depression og de

belastninger, du har været udsat for på dit arbejde og udvikling af

sygdommen så mange år senere.

Vi lægger også vægt på, at du ikke har dokumenteret, at du i forbindelse

med dit ovenfor beskrevne arbejde har været udsat for en sådan særlig

belastning, at den kan være årsag til udvikling af dine sygdomme så

mange år senere.

Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen, din helbredspose, din

spørgeskemabesvarelse af 18. marts 2016, journaloplysninger fra

Veterancenteret, journaloplysninger fra din egen læge,

speciallægeerklæring af 31. juli 2016 fra

brev af 22. september 2016

fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse, speciallægeerklæring af 21.

marts 2018 fra

samt din advokats bemærkninger til sagen vedlagt

vidneudsagn fra din ægtefælle, venner samt tidligere kolleger.

Om reglerne

Krav for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget

Vi beder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at forelægge sagen for

Erhvervssygdomsudvalget, hvis vi skønner, at der er en mulighed for, at

sygdommen vil kunne anerkendes.

Krav for at anerkende sygdommen

Sygdommen vil kunne anerkendes efter forelæggelse for

Erhvervssygdomsudvalget, hvis

1. der er generel lægelig viden om, at der er sammenhæng mellem

de belastninger, et arbejde har medført, og udviklingen af en

sygdom, eller

2. arbejdet har medført så særlige belastninger, at arbejdet er årsag

til sygdommen

Generel lægelig viden betyder, at der skal være foretaget flere store

lægelige undersøgelser af mange personer. Undersøgelserne skal vise, at

en bestemt type arbejde ofte giver en bestemt sygdom.

Særlige belastninger betyder, at der skal være noget helt særligt ved dit

arbejde, som har været så belastende, at det har medført sygdommen.

Det er et krav, at sygdommen udelukkende eller i overvejende grad

skyldes arbejdets særlige art og ikke andre forhold.

Det er også et krav, at der ikke er lægefaglig tvivl om, at sygdommen

skyldes arbejdet. Det er ikke nok, at en speciallæge har vurderet, at din

sygdom skyldes dit arbejde.

Begrundelsen for afgørelsen om, at din sygdom ikke er omfattet

af særloven

Diagnosen PTSD er en forudsætning for at være omfattet af denne lov.

Vi vurderer, at du ikke har sent diagnosticeret PTSD.

Vi har lagt til grund, at du også har fået stillet diagnosen PTSD i

speciallægeerklæringen af 21. marts 2018, men at der ikke er

tidsmæssig sammenhæng mellem de belastninger du har været udsat for

under dine udsendelser til Afghanistan i perioden fra 2007-2014 og

udviklingen af dine psykiske sygdomme.

I forhold til særloven er kravet til dokumentationen for udviklingen af

sygdommen lempet.

Det betyder imidlertid ikke, at kriterierne for anerkendelse er lempet.

Der skal således også efter denne lov være en relevant belastning og

tidsmæssig sammenhæng mellem belastningen og sygdommen.

Om reglerne

Efter særloven er det muligt for tidligere udsendte soldater med PTSD, at

få erstatning og godtgørelse, når

1. sygdommen ikke kan anerkendes som erhvervssygdom efter lov

om arbejdsskadesikring

2. begrundelsen for, at sygdommen ikke kan anerkendes efter

arbejdsskadeloven er, at der mangler dokumentation for

tidsmæssig sammenhæng mellem belastningen og

sygdomsdebut,

3. en psykiatrisk speciallægeerklæring udstedt senere end 6

måneder efter belastningens ophør erklærer, at den undersøgte

person lider af PTSD, der er opstået i tilknytning til og som følge

af udsendelsen.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om

resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde

på

www.ast.dk.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i

sagen.

Bemærkninger til klagen

Ehmer Pramming har klaget over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings

afgørelse og har anført, at synspunkterne i deres indlæg af 20. juni 2018

fastholdes.

Din advokat bemærker herudover, at dine oplysninger i erklæringen fra

speciallæge

af 21. marts 2018 udgør en uddybning af tidligere

oplysninger og ikke en ændret forklaring, som Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring anfører.

I forhold til dine helbredsundersøgelser, hvor der er svaret nej i forhold

til stress eller psykisk belastning påpeger din advokat, at det er helt

sædvanligt i disse sager med veteraner, at veteranen forsøger at

fortrænge sine symptomer og at man i det hele taget frygter at miste sit

arbejde. Dine besvarelser bør således ifølge din advokat ikke tillægges

betydning i denne sammenhæng.

Endeligt er det din advokats opfattelse, at sagen burde være forelagt for

Erhvervssygdomsudvalget, eftersom forelæggelse af sagen ikke kan

anses for udsigtsløs.

Vi bemærker, at oplysningerne er indgået i behandlingen af din sag, men

at de ikke kan føre til et ændret resultat.

Vi henviser i det hele til begrundelsen for afgørelsen.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen ud fra:



Oplysninger, vi har fået fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 14. januar 2019.

Klagen til Ankestyrelsen.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings genvurdering af 1. april 2019.

Ankestyrelsen har ikke modtaget yderligere oplysninger efter

genvurderingen.

Regler

Her er de regler, vi har afgjort din sag efter.

Love og bekendtgørelser

Lov om arbejdsskadesikring, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr.

216 af 27. februar 2017, som er ændret ved lov nr. 550 af 7. maj 2019.



§ 5, om anerkendelse af en erhvervssygdom som en

arbejdsskade

§ 7, stk. 1, nr. 1, om anerkendelse af erhvervssygdomme, som er

optaget på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings fortegnelse over

erhvervssygdomme

§ 7, stk. 1, nr. 2, 1. led, om anerkendelse af erhvervssygdomme

uden for fortegnelsen over erhvervssygdomme, hvis sygdommen

efter den nyeste medicinske dokumentation er forårsaget af

arbejdet

§ 7, stk. 1, nr. 2, 2. led, om anerkendelse af erhvervssygdomme

uden for fortegnelsen over erhvervssygdomme, hvis sygdommen

må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være

forårsaget af arbejdets særlige art

§ 7, stk. 3, om forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget inden

anerkendelse af sådanne sygdomme



Lov nr. 336 af 2. april 2014 om erstatning og godtgørelse til tidligere

udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret

posttraumatisk belastningsreaktion som er ændret ved lov nr. 395 af 2.

maj 2016.



§ 1, om den personkreds, der er omfattet af loven

§ 2, om anerkendelse og sagsbehandling

Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1.

januar 2005 nr. 371 af 8. april 2019.



§ 1, stk. 1, nr. 1, hvorefter den skadelige påvirkning skal have en

styrke og tidsmæssig udstrækning, som kan forårsage

sygdommen



§ 1, stk. 2, og bilag 1, punkt F.1., om PTSD

§ 1, stk. 2, og bilag 1, punkt F.2., om depression opstået i nær

tidsmæssig sammenhæng med krigsdeltagelse

Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen. Du finder reglernes fulde

ordlyd på

www.retsinformation.dk.

Praksis

Ankestyrelsen har offentliggjort en eller flere principafgørelser, der har

betydning for din sag. Du kan finde vores principafgørelser på styrelsens

hjemmeside:

www.ast.dk.



Ankestyrelsens principafgørelse 23-19, om arbejdsskade

–

ændret

forklaring

–

bevisvurdering

–

ulykke - erhvervssygdom

Kopi er sendt til:

Forsvarsministeriets Personalestyrelse

S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Ref.nr.:

Arbejdsmarkedets Tillægspension, Ref.nr.:

Vi har registreret afgørelsen om afslag på anerkendelse efter

arbejdsskadeloven som en stadfæstelse. Vi har registreret afgørelsen om

afslag på anerkendelse efter særloven som en stadfæstelse.

Læs mere

om registreringen på ast.dk/koderegistrering

Lov om arbejdsskadesikring (arbejdsskadeloven), senest

bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 216 af 27. februar 2017,

som er ændret ved lov nr. 550 af 7. maj 2019.

ARBEJDSSKADE

§ 5.

Ved arbejdsskade i denne lov forstås ulykke, jf. § 6, og

erhvervssygdom, jf. § 7, der er en følge af arbejdet eller de

forhold, det er foregået under, jf. dog § 10 a.

§ 7.

Ved erhvervssygdomme forstås efter denne lov:

Sygdomme, som efter medicinsk dokumentation er forårsaget af

særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres

arbejde eller de forhold, det foregår under, er udsat for i højere

grad end personer uden sådant arbejde. Endvidere sygdomme hos

et levendefødt barn, der er pådraget inden fødslen som følge af

moderens arbejde under graviditeten. Beskæftigelsesministeren

fastsætter efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9, i

en fortegnelse, hvilke sygdomme der anses for at være af denne

karakter.

Andre sygdomme, herunder sygdomme hos et levendefødt barn

pådraget inden fødslen, hvis det godtgøres, enten at sygdommen

efter den nyeste medicinske dokumentation opfylder de krav, som

er nævnt i nr. 1, 1. pkt., eller at den må anses for udelukkende

eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art.

Stk. 2. Sygdomme som følge af påvirkninger af forældrene før

befrugtningen eller efter fødslen vil kunne henføres under loven

ved ændring af fortegnelsen nævnt i stk. 1, nr. 1, eller efter stk. 1,

nr. 2, hvis det godtgøres, at disse påvirkninger har skadende effekt

på foster eller barn.

Stk. 3. Sygdomme, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, og stk. 2, kan kun

anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, jf. §

9. Disse sygdomme skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, når

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skønner, at der er mulighed for,

at sygdommen vil kunne anerkendes.

Lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater

og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk

belastningsreaktion nr. 336 af 2. april 2014, som er ændret ved

lov nr. 395 af 2. maj 2016.

§ 1.

Denne lov omfatter tidligere udsendte soldater og andre

statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion

og deres efterladte.

Stk. 2.

I denne lov forstås ved tidligere udsendte soldater og andre

statsansatte personer, der som led i ansættelsen i staten har været

udsendt mindst en gang eller i øvrigt i tjenstligt medfør har opholdt sig i

udlandet i områder, hvor danske statsansatte deltager i

konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og

andre lignende opgaver.

§ 2.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring tilkender erstatning og

godtgørelse for sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion,

når

1) sygdommen ikke kan anerkendes som erhvervssygdom efter lov om

arbejdsskadesikring,

2) begrundelsen for, at sygdommen ikke kan anerkendes efter lov om

arbejdsskadesikring, er, at der mangler dokumentation for tidsmæssig

sammenhæng mellem belastning og sygdomsdebut, og

3) der foreligger en psykiatrisk speciallægeerklæring udstedt senere end

6 måneder efter belastningens ophør, hvori det erklæres, at den

undersøgte person lider af posttraumatisk belastningsreaktion, og at

sygdommen er opstået i tilknytning til og som følge af udsendelse som

nævnt i § 1, stk. 2.

Stk. 2.

Finder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at der er tvivl om,

hvornår sygdommen er brudt ud, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

indhente en ny psykiatrisk speciallægeerklæring.

Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt

fra 1. januar 2005 nr. 371 af 8. april 2019.

I medfør af § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsskadesikring, jf.

lovbekendtgørelse nr. 216 af 27. februar 2017, og § 7, stk. 1, nr. 1, i lov

om arbejdsskadesikring i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 16.

januar 2017, og efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget,

fastsættes:

§ 1.

En sygdom kan anerkendes som erhvervssygdom, jf. lovens § 7,

stk. 1, nr. 1, hvis følgende generelle betingelser er opfyldt:

1) Den skadelige påvirkning skal have en styrke og tidsmæssig

udstrækning, som efter medicinsk dokumentation kan forårsage

sygdommen.

2) Sygdomsbilledet skal efter medicinsk dokumentation stemme

overens med den skadelige påvirkning og sygdommen.

3) Sygdommen må ikke med overvejende sandsynlighed skyldes

andre forhold end de erhvervsmæssige, jf. lovens § 8, stk. 1.

Stk. 2.

Desuden skal særlige betingelser, der er nævnt under de

enkelte punkter i fortegnelsen, jf. bilag 1, være opfyldt, se eventuelt

stikordsregistret i bilag 2.

§ 2.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2019.

Stk. 2.

Bekendtgørelsen anvendes fra den 1. juli 2019 ved afgørelsen

af, om en sygdom, der er anmeldt fra 1. januar 2005, kan anerkendes

som erhvervssygdom, herunder når sagen er genoptaget efter lovens §

41. For Grønland finder bekendtgørelsen anvendelse ved afgørelsen af,

om en sygdom, der er anmeldt fra 1. januar 2011, kan anerkendes som

erhvervssygdom, herunder når sagen er genoptaget efter § 46 i lov om

arbejdsskadesikring i Grønland.

Stk. 3.

Denne bekendtgørelse finder ligeledes anvendelse ved

afgørelser, der er truffet før bekendtgørelsens ikrafttræden, og som er

indbragt for Ankestyrelsen. Det gælder dog ikke, hvis bekendtgørelsen

skærper de hidtidige betingelser for anerkendelse.

Stk. 4.

Bekendtgørelse nr. 960 af 28. juni 2016 om fortegnelse over

erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 ophæves.

Gruppe F: Psykisk sygdom

F.1. Posttraumatisk

Traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller

belastningsreaktion (når længere varighed af en exceptionelt truende eller

symptomer på

katastrofeagtig natur

sygdommen opstår senest

inden for 6 måneder, og

sygdommen er fuldt til

stede inden for få år)

F.2. Depression med debut i

nær tidsmæssig

sammenhæng med

belastning

Krigsdeltagelse som har indebåret enten traumatiske

begivenheder og/eller situationer af kortere eller længere

varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur

Beskæftigelsesudvalget 2013-14

L 104 endeligt svar på spørgsmål 19

Offentligt (01)

Bilag G

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 25. februar 2014 stillet følgende spørgsmål nr.

19 (L 104), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 19:

26. februar 2014

J.nr. 2014-0019596

”I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 6 bedes ministeren redegøre for,

hvorfor Arbejdsskadestyrelsen ikke indhenter og tillægger oplysninger fra nærtstå-

ende personer nogen betydning ved fastlæggelsen af, hvornår den skadelidte må

anses for at være blevet syg? Ministeren bedes oplyse, hvorfor netop oplysninger

fra de personer, der står den psykisk syge nær, ikke tillægges betydning af Arbejds-

skadestyrelsen og især i veteransager, hvor det er velkendt at soldaterne – især Bal-

kansoldaterne - efter hjemkomst ikke var klar over, hvorfor de havde det som de

havde, og hvor en del mere eller mindre ubevidst indrettede sig, så de kunne holde

deres psykiske gener nede, eventuelt dulmet med alkohol. Spørgsmålet stilles på

baggrund af, at det må forventes, at domstolene vil tillægge sådanne forhold vægt

ved vurderingen af, hvornår den skadelidte må anses for at være blevet syg.”

Endeligt svar:

Arbejdsskadestyrelsen har til brug for besvarelsen oplyst følgende:

”Ved afgørelse af en arbejdsskadesag foretager Arbejdsskadestyrelsen en samlet

vurdering af alle oplysninger i sagen, hvor dokumentation for henholdsvis debut af

symptomer og en fuld sygdomsdebut er et af flere forhold, der skal være klarlagt.

Når Arbejdsskadestyrelsen skal vurdere, om og i givet fald hvornår der er fuld syg-

domsdebut i form af en psykiatrisk diagnose som for eksempel PTSD, anvendes

lægelige oplysninger. Vidneudsagn fra nærtstående personer vil som udgangspunkt

ikke kunne udgøre dokumentationen for en psykiatrisk diagnose.

Derimod vil oplysninger fra tilskadekomne selv eller nærtstående personer om, at

der har været mere uspecifikke symptomer, blive tillagt betydelig vægt ved vurde-

ringen af, om der er symptomer inden for seks måneder, således som det siden

sommeren 2013 har været et krav efter erhvervssygdomsfortegnelsen.”

Jeg kan henholde mig til Arbejdsskadestyrelsens oplysninger.

Venlig hilsen

Mette Frederiksen

Beskæftigelsesudvalget 2013-14

L 104 endeligt svar på spørgsmål 9

Offentligt (01)

Bilag H

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. januar 2014 stillet følgende spørgsmål nr.

9 (L 104), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lene

Espersen (K).

18. februar 2014

J.nr. 2014-0019596

Spørgsmål nr. 9:

”Ministeren bedes oplyse, om det er korrekt forstået, at der i sager, hvor der er de-

but af symptomer mere end 6 måneder efter belastningernes ophør, ikke vil kunne

ske anerkendelse af PTSD efter erhvervssygdomsfortegnelsen (heller ikke som de-

layed onset PTSD), men alene efter forelæggelse for erhvervssygdomsudvalget, og

at der heller ikke i disse sager vil kunne opnås erstatning for efter særloven. Det

bedes i sammenhæng hermed oplyst, om der er eksempler på, at der er sket aner-

kendelse af PTSD med symptomdebut mere end 6 måneder efter belastningens op-

hør”

Endeligt svar:

Arbejdsskadestyrelsen har til brug for besvarelsen oplyst følgende:

”PTSD og forsinket PTSD kan anerkendes efter Erhvervssygdomsfortegnelsen, når

1) sygdommen er fuldt ud til stede inden for seks måneder (PTSD) eller

2) der er symptomer på PTSD inden for de første seks måneder, men syg-

dommen først er fuldt udviklet inden for få (1-2) år (forsinket PTSD)

Udvidelsen af Erhvervssygdomsfortegnelsen i sommeren 2013 til også at omfatte

forsinket PTSD med en sygdomsudvikling som beskrevet ovenfor er sket på bag-

grund af en videnskabelig udredning.

Der foreligger derimod ikke lægefaglig dokumentation for, at andre former for for-

sinket PTSD med en anden sygdomsudvikling er forårsaget af arbejdsmæssige be-

lastninger. Sager med anden sygdomsudvikling kan derfor ikke anerkendes admini-

strativt, men kun efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. Erhvervssyg-

domsudvalget vil således få forelagt sager om PTSD, hvor der ikke er symptomer

inden for seks måneder, men hvor sygdommen er fuldt udviklet inden for få år (1-2

år), og belastningen vurderes relevant for udviklingen af PTSD. Det samme gælder

sager om PTSD, hvor der er debut af symptomer inden for seks måneder, men først

fuldt udviklet PTSD nogle år efter udsendelsen (3-4 år).

Erhvervssygdomsudvalgets indstilling om anerkendelse beror i alle sager på en

konkret vurdering af alle sagens omstændigheder.

Der er indtil videre efter ændringen af fortegnelsen i sommeren 2013 ikke aner-

kendt sager om PTSD, hvor sygdommen er debuteret senere end seks måneder ef-

ter belastningsophøret.

Lovforslaget lemper dokumentationskravet for sygdommens tilstedeværelse i til-

knytning til belastningen for PTSD efter erhvervssygdomsfortegnelsen, men æn-

drer ikke ved ovenfor beskrevne lægefaglige kriterier for anerkendelse. Det er et

krav efter lovforslaget, at en senere psykiatrisk speciallægeerklæring dokumente-

rer, at personen har PTSD, og at sygdommen er opstået i tilknytning til og som føl-

ge af den pågældendes udsendelse. Hvis det direkte fremgår af den psykiatriske

speciallægeerklæring, at de første symptomer på PTSD først er opstået mere end

seks måneder efter udsendelsen, vil betingelserne for anerkendelse efter særloven

ikke være opfyldt. Hvis der er tvivl om, hvornår sygdommen er brudt ud, kan Ar-

bejdsskadestyrelsen indhente en ny psykiatrisk speciallægeerklæring.”

Jeg kan henholde mig til Arbejdsskadestyrelsens oplysninger.

Venlig hilsen

Mette Frederiksen

Beskæftigelsesudvalget 2013-14

BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 65

Offentligt

Bilag I

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

28. November 2013

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. november 2013 stillet følgende spørgsmål

nr. 65 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Jørgen Arbo-Bæhr (EL).

Spørgsmål nr. 65:

J.nr. 2013-0014287

Vil ministeren redegøre for, hvordan Arbejdsskadestyrelsen vil vurdere en krigsve-

teran, som har fået PTSD tilbage i Balkan krigen, og derfor næppe kan bevise de

traumatiske hændelser fra dengang

Endeligt svar:

Arbejdsskadestyrelsen har oplyst følgende:

”En af betingelserne for, at en psykisk lidelse kan anerkendes som arbejdsskade, er,

at der skal være en årsagssammenhæng mellem belastning i forbindelse med arbej-

det og sygdommen. Den beskrevne belastning skal derfor være bekræftet eller

sandsynliggjort.

Når en tilskadekommen veteran oplyser om en belastning, høres arbejdsgiveren

(typisk Forsvaret) over disse oplysninger.

Dokumentationen er tilstrækkelig, hvis der er enighed mellem Forsvaret og tilska-

dekomne.

Såfremt beskrivelserne af belastningerne ikke modsiges af Forsvaret, lægges de til

grund, hvis forklaringen virker sandsynlig, og der ikke er modsigende oplysninger i

sagen.

Ovenstående er tilfældet i langt de fleste sager.

Når Forsvaret ikke kan bekræfte belastningen, vurderer Arbejdsskadestyrelsen do-

kumentationen nærmere ud fra følgende:



Hvis Forsvaret skriver, at man ikke kan be- eller afkræfte belastningen, og at

det ikke kan udelukkes, at det er foregået på den måde, som tilskadekomne

beskriver, lægges som udgangspunkt vægt på den tilskadekomnes beskrivelse.

Det samme gælder, hvis Forsvaret generelt kan bekræfte, at episoder som de

beskrevne er forekommet, men ikke kan sige, om tilskadekomne konkret har

været udsat for disse belastninger.



I de få sager, hvor der er forhold, som får Arbejdsskadestyrelsens til at tro, at

det ikke er foregået på den måde – for eksempel på grund af modsigende op-

lysninger - efterspørges vidner til episoderne. Et vidne, der bekræfter belast-

ningen, er som udgangspunkt tilstrækkeligt til, at belastningen er dokumente-

ret. Hvis der er vidner, der modsiger hinanden, og det ikke er muligt at se,

hvad der er foregået, vil ét bekræftende vidne ikke være nok. Her sammenhol-

des oplysninger i sagen, og der foretages en konkret vurdering.”

Jeg kan henholde mig til Arbejdsskadestyrelsens oplysninger.

Venlig hilsen

Mette Frederiksen

Beskæftigelsesudvalget 2016-17

BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 96

Offentligt

Bilag J

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Bjarne Laustsen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

7. december 2016

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. november 2016 stillet følgende spørgsmål

nr. 96 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bjar-

ne Laustsen (Socialdemokratiet).

Spørgsmål nr. 96:

J.nr. 12187248

”Ministeren

bedes kommentere artiklen bragt i ugebrevet A4 onsdag den 9. no-

vember 2016 "Nej til erstatning: For fire ud af ti afviste veteraner var krigen

ikke farlig nok".

http://www.ugebreveta4.dk/nej-til-erstatning-for-fire-ud-af-ti-afviste-veteran_

20650.aspx?redir=newsletter&utm_campaign=guest_EU_Ekstralist_

From_MorningNL&utm_medium=nl_top&utm_source=newsletter_Morning&

nlid=ODE1&aid=20650

”

Svar:

Regeringen er meget optaget af, at vi tager os godt af vores veteraner, der har ydet

en stor indsats for Danmark. Det er vigtigt for mig, at de veteraner, der er kommet

til skade, hurtigst muligt får den erstatning, de har krav på.

Med særloven, som Folketinget vedtog i 2014, sikrede vi, at veteraner kan få aner-

kendt PTSD, selvom de først anmelder sygdommen mange år efter deres udsendel-

se. Anerkendelsesprocenten for veteransager om PTSD er ca. 80 pct..

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som har

oplyst følgende:

”For at

diagnosen PTSD kan stilles, er det et krav, at den tilskadekomne har været

udsat for exceptionel svær belastning af katastrofekarakter. Har tilskadekomne ikke

har været udsat for sådanne belastninger, kan diagnosen PTSD ikke stilles.

Dette følger af den internationale fortegnelse over diagnosekoder, ICD-10, som er

fastlagt af WHO. Både Sundhedsstyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

har oplyst, at de anvender kriterierne for diagnosen PTSD, som beskrevet i

WHO’s

fortegnelse.

Arbejdsskadesystemet er et arbejdsgiverfinansieret forsikringssystem, der hviler på

det grundlæggende princip, at der skal være årsagssammenhæng mellem arbejdet

og arbejdsskaden. Arbejdsskader kan derfor kun anerkendes, når der er medicinsk

årsagssammenhæng mellem det, man har været udsat for på sit arbejde, og den hel-

bredsmæssige skade.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har derfor pligt til at sikre, at sygdommen i en

arbejdsskadesag konkret er udløst af påvirkningerne i arbejdet. For en veteran med

PTSD skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring derfor sikre sig, at den pågældende

har været udsat for en exceptionel svær belastning af katastrofekarakter under selve

udsendelsen. Denne vurdering sker blandt andet på baggrund af den tilskadekom-

nes beskrivelse af sine oplevelser under udsendelsen.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har oplyst, at det ikke er en fast betingelse efter

WHO’s diagnosekriterier

for PTSD, at man har været i livsfare, og at de ikke har

indført et livsfarekriterium for at få anerkendt en arbejdsskadesag.

I forhold til de veteraner, der får afvist deres sag, fordi Forsvaret eller vidner ikke

er i stand til at genkende veteranens oplevelser, har Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring oplyst, at vurderingen af en sag sker på baggrund af den tilskadekomnes be-

skrivelse af sine oplevelser under udsendelsen.

Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at veteranens oplevelser som be-

skrevet er tilstrækkelige, hører Arbejdsmarkedets Erhvervssikring Forsvaret over

de belastninger, som veteranen har oplyst at have været udsat for. Hvis veteranens

oplysninger ikke modsiges af Forsvaret, lægger Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

veteranens beskrivelse til grund.

Hvis Forsvaret derimod vurderer, at afgørende hændelser ikke har fundet sted, så

spørger Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vidner om disse hændelser. Der er såle-

des kun, hvis Forsvaret modsiger tilskadekomnes beskrivelse, og vidner heller kan

genkende beskrivelsen, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anser, at disse hæn-

delser ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort.”

Jeg kan henholde mig oplysningerne fra Arbejdstilsynet.

Afslutningsvis er det vigtigt for mig at slå fast, at regeringen er meget optaget af, at

vi tager os godt af vores veteraner, og regeringen vil arbejde for, at veteransagerne

skal behandles hurtigere, end det sker i dag.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen

Beskæftigelsesudvalget 2016-17

BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181

Offentligt

Bilag K

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

d. 9. januar 2017

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. december 2016 stillet følgende spørgsmål

nr. 181 (alm. del), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 181:

J.nr.

20165200419

”Udvalget

anmoder om ministerens kommentarer til følgende artikler i Ugebrevet

A4:

– ”Nej til erstatning: For fire ud af ti afviste veteraner var krigen ikke farlig

nok”, onsdag den 9. november

2016, jf.

http://www.ugebreveta4.dk/nej-til-erstatning-for-fire-ud-af-ti-afviste-veteran_

20650.aspx

– ”Professorer dumper behandlingen af PTSD-ramte veteraner”, onsdag den

23. november 2016, jf. http://www.ugebreveta4.dk/professorer-dumper-

behandlingen-

af-ptsd-ramte-veteran_20662.aspx

– ”Afslag til veteraner: Du har ikke PTSD alligevel”, fredag den 25. november

2016, jf. http://www.ugebreveta4.dk/afslag-til-veteraner-du-har-ikkeptsd-

alligevel_20664.aspx.

”

Svar:

Vores veteraner har ydet en stor indsats for Danmark, og det skylder vi dem en stor

tak for. Regeringen er derfor meget optaget af, at vi tager os godt af veteranerne.

Det er helt centralt for mig, at de veteraner, der er kommet til skade, får den hjælp i

arbejdsskadesystemet, som de har krav på. Det er vigtigt, at de danske soldater kan

regne med, at de skader, som de pådrager sig i forbindelse deres udsendelse, be-

handles korrekt og hurtigst muligt i arbejdsskadesystemet, og at veteranerne får den

arbejdsskadeerstatning, som de er berettiget til. Derfor vil jeg i den kommende tid

foretage en gennemgang af området, og jeg har allerede nu taget initiativ til at mø-

des med veteranorganisationerne for at høre om deres synspunkter i forhold til reg-

ler og praksis for behandlingen af veteranernes arbejdsskadesager.

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Arbejdstil-

synet, der har oplyst følgende:

”Behandlingen

af veteransagerne foregår i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i et

særligt veteransekretariat, hvor specialiserede medarbejdere udelukkende behand-

ler veteransager. Det skal sikre den bedst mulige behandling af veteranernes ar-

bejdsskadesager, idet der ofte er tale om komplicerede sager, der forudsætter en

specialiseret sagsbehandling.

Arbejdsskadesystemet er et arbejdsgiverfinansieret forsikringssystem, der hviler på

det grundlæggende princip, at der skal være årsagssammenhæng mellem arbejdet

og arbejdsskaden. Arbejdsskader kan derfor kun anerkendes, når der er medicinsk

og tidsmæssig årsagssammenhæng mellem det, man har været udsat for på sit ar-

bejde, og den helbredsmæssige skade.

Det betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har pligt til at sikre, at der er

stillet en korrekt diagnose, at påvirkningen er relevant og tilstrækkelig i forhold til

sygdommen, samt at sygdommen konkret er udløst af påvirkningerne i forbindelse

med arbejdet.

Det er i den sammenhæng vigtigt at være opmærksom på, at der er en grundlæg-

gende forskel mellem på den ene side sundhedsvæsenets behandlingsmæssige fo-

kus på helbredelse og symptombehandling og på den anden side arbejdsskademyn-

dighedernes forsikringsmæssige fokus, hvor myndighederne objektivt skal vurdere,

om der er en dokumenteret sammenhæng mellem den arbejdsmæssige påvirkning

og skaden.

Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, om diagnosen PTSD er korrekt,

og om sygdommen kan anerkendes som en arbejdsskade, sker det ud fra kriterierne

for diagnosen PTSD, som er beskrevet i WHO’s internationale fortegnelse over di-

agnosekoder (ICD-10), og som anvendes af Sundhedsstyrelsen.

Diagnosekriterierne skal være opfyldt for, at en sag om PTSD kan anerkendes

–

både efter arbejdsskadesikringsloven og særloven. Det indebærer blandt andet, at:



symptomerne på PTSD skal være opstået i tidsmæssig sammenhæng med ud-

sendelsen



den tilskadekomne skal have været udsat for begivenheder af exceptionelt tru-

ende eller katastrofeagtig karakter

I forhold til den

tidsmæssige sammenhæng

fremgår det af diagnosekriterierne for

PTSD, at tilskadekomne skal have haft symptomer inden for seks måneder efter

den traumatiske begivenhed

–

for veteraners vedkommende inden for seks måneder

efter udsendelsen. Dernæst skal sygdommen enten være fuldt ud til stede inden for

seks måneder (almindelig PTSD) eller inden for få år (forsinket PTSD).

Normalt skal der være dokumentation for sygdommens debut og udvikling. I for-

hold til særloven om sent diagnosticeret PTSD gælder det dog, at tidligere udsendte

soldater og andre statsansatte kan få anerkendt PTSD, selvom de ikke er gået til

læge tids nok til at opfylde det sædvanlige krav til dokumentation for den tidsmæs-

sige sammenhæng mellem påvirkning og sygdomsudvikling. Med særloven kan en

veterans PTSD således anerkendes, såfremt en psykiatrisk speciallæge skriver en

erklæring om, at det er

sandsynligt,

at sygdommen er opstået i tidsmæssig sam-

menhæng med og som følge af de arbejdsmæssige påvirkninger i forbindelse med

udsendelsen.

I forhold til udsættelse for

begivenheder af exceptionelt truende eller katastrofeag-

tig karakter

har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring oplyst, at en udsendelse til et

krigsområde eller udførelsen af en specifik jobfunktion ikke i sig selv er nok til at

opfylde kravet om exceptionelt svær belastning. Tilskadekomne skal have været

udsat for en eller flere hændelser af exceptionelt truende eller katastrofeagtig ka-

rakter, hvor man konkret:



har været direkte udsat for beskydninger eller trusler om beskydninger,

har befundet sig i fare i forbindelse med kørsel i minerede områder, eller

har påkørt en vejsidebombe,

eller

har oplevet granatnedslag eller morterangreb

på tæt hold.

Enhver sag bliver vurderet individuelt, og der er ikke faste kriterier for, hvornår en

belastning kan karakteriseres som værende af exceptionelt truende eller katastrofe-

agtig karakter.

I forhold til de veteraner, der får afvist deres sag, fordi Forsvaret eller vidner ikke

er i stand til at genkende veteranens oplevelser, har Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring oplyst, at vurderingen af en sag sker på baggrund af den tilskadekomnes be-

skrivelse af sine oplevelser under udsendelsen.

Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at veteranens oplevelser som be-

skrevet er tilstrækkelige, hører Arbejdsmarkedets Erhvervssikring Forsvaret om de

belastninger, som veteranen har oplyst at have været udsat for. Hvis veteranens op-

lysninger ikke modsiges af Forsvaret, lægger Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

veteranens beskrivelse til grund.

Hvis Forsvaret derimod vurderer, at afgørende hændelser ikke har fundet sted, så

spørger Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vidner om disse hændelser. Der er såle-

des kun, hvis Forsvaret modsiger tilskadekomnes beskrivelse, og vidner heller kan

genkende beskrivelsen, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anser, at disse hæn-

delser ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 96

(alm. del), der ligeledes omhandler den ene af de omtalte artikler.”

Jeg kan henholde mig oplysningerne fra Arbejdstilsynet.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen

2019-20

S 146 endeligt svar

Offentligt

Bilag L

Folketingets Lovsekretariat

[email protected]

Karsten Lauritzen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

23. oktober 2019

CVR 10172748

Folketingsmedlem Karsten Lauritzen (V) har den 17. oktober 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. S 146, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. S 146:

”Mener

ministeren, at det er rimeligt, at der i PTSD-arbejdsskadesagerne hos hjem-

vendte veteraner er et krav til bevisførelsen for den tidsmæssige sammenhæng mel-

lem deres lidelse og deres udsendelse?”

Svar:

Det er en grundlæggende præmis i vores arbejdsskadesystem, at der skal være år-

sagssammenhæng mellem den belastning, som man har været udsat for, og den

sygdom eller skade, som man har pådraget sig, hvis man skal kunne få sin sag an-

erkendt. Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der i hver enkel konkrete sag

vurderer, om en skade kan anerkendes som en arbejdsskade.

Dette skal i veteransagerne balanceres med, at bevisførelsen for årsagssammen-

hængen, og i den forbindelse den tidsmæssige sammenhæng mellem udsendelsen

og udviklingen af PTSD, kan være svær at løfte for veteranerne på grund af de sær-

lige forhold i forbindelse med udsendelse.

På den baggrund vedtog Folketingets partier i 2014 en særlov for veteraner og an-

dre udsendte, der har til formål at balancere de to forhold. Særloven indebærer en

lempelse

af dokumentationskravet for den tidsmæssige sammenhæng mellem ud-

sendelsen og symptomudviklingen.

Særloven betyder således, at der fortsat er krav om en tidsmæssig sammenhæng

mellem udsendelsen og udviklingen af symptomer på PTSD, men at der

ikke

krav om, at den udsendte kan føre bevis for symptomudviklingen i form af læge-

journaler eller lignende fra perioden for sygdomsudviklingen.

Veteraner med psykiske lidelser er en særligt sårbar gruppe, og deres arbejdsskade-

sager er ofte præget af en høj grad af kompleksitet. Soldaterlegatets kritik af sags-

behandlingen gør indtryk på mig, og jeg har derfor bedt Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring og Ankestyrelsen om at forholde sig til rapportens kritikpunkter.

J.nr.

20195200482

Som nævnt i mit brev til Folketinget den 7. oktober 2019, vil jeg vende tilbage til

Folketingets partier, når jeg har drøftet kritikken med Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring og Ankestyrelsen.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard Thomsen