Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 6
Offentligt
j.nr. 19/13230
UDKAST pr. 03.10.2019
Forslag
til
Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere.
Den berettigede personkreds
§ 1.
For en person, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet, udbetales et midlertidigt børnetilskud efter
§ 4, stk.1, når personen er enlig og modtager uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24 i lov om
aktiv socialpolitik, uddannelseshjælp og barselstillæg efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik,
uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 3 i lov om aktiv socialpolitik, uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr.
4 i lov om aktiv socialpolitik eller kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik og der på baggrund af
en beregning for nedsættelse af den samlede hjælp efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv
socialpolitik foretages en nedsættelse af en eller begge af følgende ydelser
a. boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte
b. særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.
§ 2.
For en person, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet, udbetales et midlertidigt børnetilskud efter
§ 4, stk. 2, når personen
1) modtager integrationsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik, eller får beregnet hjælpen efter §
26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, eller
2) modtager uddannelseshjælp som uddannelsesparat efter § 23 i lov om aktiv socialpolitik uden at
være omfattet af § 1 eller § 3, og der på baggrund af en beregning for nedsættelse af den samlede
hjælp efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik foretages en nedsættelse af en
eller begge af følgende ydelser
a. boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte
b. særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.
§ 3.
For en person, der anses for gift eller samlevende efter § 25 b, stk. 1-5, 9 og 10, i lov om aktiv
socialpolitik og forsørger eget barn under 15 år i hjemmet, udbetales et midlertidigt børnetilskud efter § 4,
stk. 3, når personen modtager uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv
socialpolitik, uddannelseshjælp og barselstillæg efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik,
uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 3 i lov om aktiv socialpolitik , uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr.
4 i lov om aktiv socialpolitik eller kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, og der på baggrund af
en beregning for nedsættelse af den samlede hjælp efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv
socialpolitik foretages en nedsættelse af en eller begge af følgende ydelser
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
a. boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte
b. særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.
Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere
§ 4.
Det midlertidige børnetilskud til enlige forsørgere omfattet af § 1, udgør et månedligt beløb på 600 kr.
(2019-niveau) pr. barn, indtil barnet fylder 15. år.
Stk. 2.
Det midlertidige børnetilskud til forsørgere omfattet af § 2, udgør et månedligt beløb på 700 kr. (2019-
niveau) pr. barn, indtil barnet fylder 15. år.
Stk. 3.
Det midlertidige børnetilskud til forsørgere omfattet af § 3, udgør et månedligt beløb på 550 kr.
(2019-niveau) pr. barn, indtil barnet fylder 15. år.
Stk. 4.
Til enlige forsørgere, der er omfattet af § 1 eller § 2, udbetales samtidigt ét supplerende tillæg på et
månedligt beløb på 650 kr. (2019-niveau) uanset antallet af børn.
Stk. 5.
Som enlig forsørger anses en person, der indplaceres som enlig forsørger under de øvre grænser for
den samlede hjælp i § 25 b i lov om aktiv socialpolitik. Endvidere anses en person, der modtager
integrationsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, som enlig forsørger.
Stk. 6.
Der kan maksimalt udbetales et tilskud efter stk. 1-3 pr. barn, indtil barnet fylder
15 år, uanset om forsørgeren er enlig eller anses for gift eller samlevende efter § 22, stk. 2, eller § 25 b, stk.
1-5, 9 og 10, i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 7.
Når forældre, der anses for gifte eller samlevende efter § 25 b, stk. 1-5, 9 og 10, og har fælles bopæl
og fælles børn, modtager forskellige ydelser efter §§ 23-25 i lov om aktiv socialpolitik og dermed er omfattet
af henholdsvis § 2, nr. 2 og § 3, har forældrene ret til det midlertidige børnetilskud pr. fælles barn efter § 2,
jf. § 4, stk. 2, idet forældrene dermed stilles bedst muligt set i relation til beløbets størrelse.
Stk. 8.
Når kun en af forældrene i forældrepar, der anses for gifte eller samlevende efter § 25 b, stk. 1-5, 9 og
10, og har fælles bopæl og fælles børn, har fået boligstøtte og/eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv
socialpolitik nedsat efter reglerne i §§ 25 b - 25 d om de øvre grænser for den samlede hjælp, har denne af
forældrene ret til det midlertidige børnetilskud pr. fælles barn på baggrund af sin egen ydelse. Tilsvarende
gælder en forælder i et forældrepar, der modtager integrationsydelse, jf. § 22, stk. 2, nr. 2, i lov om aktiv
socialpolitik, uden at den anden forælder i forældreparret modtager hjælp efter §§ 22-25, i lov om aktiv
socialpolitik.
Betingelser for ret til det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere
§ 5.
Det er en betingelse for at modtage det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere efter §
4, at personen er omfattet af § 25 b, stk. 1-5. Dette gælder dog ikke modtagere af integrationsydelse efter §
22, der ikke er omfattet af de øvre grænser for den samlede hjælp, jf. § 25 b, stk. 11, i lov om aktiv
socialpolitik.
Stk. 2.
Retten til det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere er tillige betinget af,
1. at personen har den privatretlige forsørgelsespligt over for barnet,
2. at personen og barnet har fælles folkeregisteradresse, og
3. at barnet ikke er fyldt 15 år.
Stk. 3.
Samtlige betingelser i stk. 1 og 2 skal være opfyldt den første dag i den måned, som den enkelte
udbetaling af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere vedrører.
Maksimal udbetaling af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere
2
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
§ 6.
Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere kan sammenlagt ikke overstige det beløb,
hvormed boligstøtte og/eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik til den enkelte person er
nedsat efter reglerne i §§ 25 b-25 d i lov om aktiv socialpolitik om de øvre grænser for den samlede hjælp
på baggrund af beregningen for nedsættelse af den samlede hjælp efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov
om aktiv socialpolitik, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
For modtagere af integrationsydelse kan der dog ud over beløbet efter stk. 1 udbetales midlertidigt
børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere op til et grænsebeløb på
1) 1.891 kr. (2019-niveau) månedligt for en enlig, der modtager integrationsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 1,
i lov om aktiv socialpolitik, og
2) 4.160 kr. (2019-niveau) månedligt for gifte og samlevende, der modtager integrationsydelse efter § 22,
stk. 2, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 3.
For en forælder, der anses for gift eller samlevende efter § 22, stk. 2, nr. 2, eller § 25 b, stk. 1-5, 9
og 10, i lov om aktiv socialpolitik, og har forsørgelsespligt over for både særbørn og fælles børn, som
personen har fælles folkeregisteradresse med, anvendes denne forælders maksimale beløb efter stk. 1 og 2,
først på det midlertidige børnetilskud til personens særbørn og derefter til fælles børn.
Stk. 4.
For forældre, der anses for gifte eller samlevende efter § 22, stk. 2, nr. 2, eller § 25 b, stk. 1-5, 9 og
10, i lov om aktiv socialpolitik, og har fælles bopæl og fælles børn, sammenlægges forældrenes beløb efter
stk. 1 og 2, ved opgørelse af den maksimale udbetaling af midlertidigt børnetilskud til fælles børn.
Udbetaling og administration
§ 7.
Udbetaling Danmark udbetaler det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere efter denne
lov uden ansøgning til personer, der er berettiget, jf. §§ 1-3.
Stk. 2.
Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere udbetales månedsvis i starten af den
anden måned efter den måned, som den enkelte udbetaling af det midlertidige børnetilskud vedrører. For
personer omfattet af § 25 b, stk. 1-5 i lov om aktiv socialpolitik udbetales det midlertidige børnetilskud og
tillæg til enlige forsørgere dog tidligst efter Udbetaling Danmark har foretaget en beregning for nedsættelse
af den samlede hjælp efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.
§ 8.
Har forældrene fælles folkeregisteradresse, og opfylder begge forældre betingelserne for at få udbetalt
det midlertidige børnetilskud, udbetales det midlertidige børnetilskud til den registrerede moder. Er
forældre med fælles folkeregisteradresse af samme køn, og opfylder begge forældre betingelserne for at få
udbetalt det midlertidige børnetilskud, udbetales det midlertidige børnetilskud til den forælder, der efter
parrets oplysning til Udbetaling Danmark skal modtage det midlertidige børnetilskud.
Stk. 2.
Har forældrene fælles folkeregisteradresse, og opfylder kun den ene af forældrene betingelserne for
at få udbetalt det midlertidige børnetilskud, udbetales det midlertidige børnetilskud til denne forælder.
§ 9.
Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere er skattefrit.
Stk. 2.
Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere indgår ikke i tildelingen af, beregningen
af eller medfører fradrag i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.
Tilsvarende gælder midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, som efterbetales som følge af
afgørelse eller dom.
3
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
§ 10.
Sker der senere ændringer i bopælsforholdene, ydelsessatsen eller ændringer i beregningen for
nedsættelsen af den samlede hjælp efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, for en
modtager af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for et tidligere tidsrum, skal Udbetaling
Danmark ikke regulere det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for samme tidsrum. 1.
pkt. gælder dog ikke, når der er tale om myndighedsfejl, og modtageren skal have efterbetalt et beløb.
§ 11.
Til brug for administration af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, herunder
udsøgning af den berettigede personkreds, jf. §§ 1-3, 5 og 8, og automatisk udbetaling af det midlertidige
børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere til den berettigede personkreds uden ansøgning, skal Udbetaling
Danmark behandle, herunder indsamle og samkøre, almindelige, ikke-følsomme oplysninger om personer,
der modtager integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 22-25, i lov om aktiv
socialpolitik.
Stk. 2.
Der vil i medfør af stk. 1 blive behandlet oplysninger om ydelsestype og ydelsessats, navn,
personnummer og adresse på ydelsesmodtagerne. Der vil desuden blive behandlet oplysninger om
ydelsesmodtagernes familierelationer, jf. §§ 1-3, 5 og 8, samt navn, personnummer, alder og adresse på
ydelsesmodtagernes eventuelle børn.
Stk. 3.
Udbetaling Danmark indsamler de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 1 og 2, fra
kommunerne og fra Det Centrale Personregister.
§ 12.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om administrationen af midlertidigt børnetilskud
og tillæg til enlige forsørgere, herunder beregningen af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige
forsørgere, samt fordelingen af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere mellem børnene
inden for forældrenes maksimale udbetaling.
Tilbagebetaling m. v.
§ 13.
Når en kommune træffer afgørelse efter § 91, stk.1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, om
tilbagebetaling af forsørgelsesydelser ydet efter lov om aktiv socialpolitik til en modtager af det
midlertidige børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere, skal Udbetaling Danmark kræve det
midlertidige børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere for samme tidsrum tilbagebetalt. Når en
kommune træffer afgørelse, som nævnt i 1. pkt., skal kommunen oplyse dette til Udbetaling Danmark.
Udbetaling Danmark skal lægge kommunens afgørelse til grund.
Stk. 2.
Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere skal kræves tilbagebetalt, når en person
mod bedre vidende uberettiget har modtaget det midlertidige børnetilskud og evt. tillæg til enlige
forsørgere.
Stk. 3.
Tilbagebetalingskravet opkræves af Udbetaling Danmark efter regler fastsat af
beskæftigelsesministeren efter forhandling med skatteministeren. Der kan fastsættes regler om en aftale om
tilbagebetaling, herunder om at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med
tilbagebetaling af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere
Stk. 4.
Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter ophøret af ordningen med det
midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, uden at der har været økonomisk mulighed for at
gennemføre kravet.
§ 14.
Krav på det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere kan ikke overdrages eller gøres
til genstand for retsforfølgning.
4
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 2.
Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere kan ikke anvendes til modregning af
eventuelle offentlige krav, bortset fra eventuelt skyldigt midlertidigt børnetilskud eller tillæg til enlige
forsørgere efter denne lov.
§ 15.
Udbetaling Danmark videregiver oplysninger om det beregnede midlertidige børnetilskud samt en
række variable, der danner baggrund for denne beregning, til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
til brug for analyse og statistik.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og anvendelse af
oplysningerne.
Finansiering
§ 16.
Staten afholder udgifterne til det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere efter denne
lov.
Stk. 2.
Staten afholder udgifter til administrationen gennem betaling af et administrationsbidrag, jf. § 25 i
lov om Udbetaling Danmark.
Regulering
§ 17.
De i § 4, stk. 1-4 og § 6, stk. 2, nævnte beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Ved den årlige regulering af beløbene i § 4,
stk. 1-4 og § 6, stk. 2, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en
procentsats. For finansårene 2019-2021 udgør procentsatsen 0,75. Beskæftigelsesministeren bekendtgør
størrelsen af de regulerede beløb. Der afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Klageadgang
§ 18.
Udbetaling Danmarks afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens
beskæftigelsesudvalg, jf. § 64 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Klagen behandles efter reglerne i § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Ikrafttræden og overgangsbestemmelse m.v.
§ 19.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§§ 1-18 har virkning for perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 30. juni 2021.
Stk. 3.
Midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for perioden fra og med den 1. august 2019
til og med den 30. november 2019 udbetales i januar 2020, mens midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige
forsørgere for december måned 2019 udbetales i februar 2020.
Stk. 4.
I perioden fra og med den 1. januar 2020 til og med den 30. juni 2021 finder denne lovs § 2, nr. 1,
tilsvarende anvendelse for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Ændringer i anden lovgivning
§ 20.
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1507 af 6. december 2016, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1,
indsættes efter nr. 16 som nyt nummer:
» 17) Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere. «
5
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
§ 21.
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 22, stk.1,
indsættes som 2. pkt.:
»De personer, som er omfattet af § 2, stk. 2 og 3, i integrationsloven samt omfattet af selvforsørgelses- og
hjemrejseprogrammet i integrationsloven, modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Øvrige personer
modtager overgangsydelse.«
2.
I
§ 22, stk. 2,
ændres »Integrationsydelsen« til: »Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og
overgangsydelse«.
3.
I
§ 22, stk. 3, 1. pkt.
og
§ 27 a, 2. pkt.,
ændres »integrationsydelsen« til: »selvforsørgelses- og
hjemrejseydelsen og overgangsydelsen«.
4.
I
§ 26, stk. 2,
ændres »integrationsydelsesmodtageren« til: »selvforsørgelses- og
hjemrejseydelsesmodtageren eller overgangsydelsesmodtageren«.
5.
I
§ 43, stk. 1,
ændres to steder »integrationsydelse« til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse«.
§ 22.
I lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven
og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet
af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-,
underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.), foretages følgende ændringer:
1.
§ 6, nr. 11-20
og
25
ophæves.
Territorial gyldighed
§ 23.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
6
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
2.1.
2.1.1
2.1.2.
2.1.2.1.
2.1.2.2.
2.1.2.3.
2.1.2.4.
2.1.2.5
2.1.2.6.
2.1.2.7.
2. 2.
2.2.1.
2.2.2.
3.
3.1.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Indledning
Lovforslagets indhold
Midlertidigt børnetilskud til forsørgere, der modtager integrationsydelse eller
er berørt af loftet over den samlede hjælp.
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den berettigede personkreds
Betingelser for at modtage midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige
forsørgere
Størrelsen af det midlertidige børnetilskud
Udbetaling og administration
Klagemuligheder
Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Forholdet til forvaltningsretten
Ophævelse af nedsættelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og
overgangsydelse til forsørgere.
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Økonomiske konsekvenser af det midlertidige børnetilskud
Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet) og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten blev den 3.
september 2019 enige om at indføre et nyt midlertidigt børnetilskud og annullere reduktionen af
integrationsydelsen for forsørgere pr. 1. januar 2020.
Aftalen om et nyt midlertidigt børnetilskud har baggrund
i den politiske forståelse ”Retfærdig retning for
Danmark” mellem
Regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten fra den 25. juni 2019, hvoraf det
fremgår, at regeringen vil bekæmpe børnefattigdom. Børnetilskuddet skal på kort sigt være med til at
afhjælpe problemerne med børnefattigdom, indtil en ydelseskommission har fremlagt sine anbefalinger, og et
nyt ydelsessystem er trådt i kraft.
I henhold til den indgåede politiske
aftale er aftalepartierne enige om, ”at børnetilskuddet skal træde i kraft
hurtigst muligt, når der er etableret den nødvendige it-understøttelse. Det forventes, at tilskuddet træder i
kraft 1. januar 2020 med tilbagevirkende kraft fra 1. august 2019. Det midlertidige børnetilskud ydes, indtil
7
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
ydelseskommissionen har fremlagt sine anbefalinger, og et nyt ydelsessystem er trådt i kraft forventeligt
medio 2021.
Indførelsen af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen har betydning for børnefamiliernes økonomiske
situation. Det kan have store konsekvenser for børn at vokse op i fattigdom, og det kan betyde, at børnene
senere i deres liv får sociale udfordringer som f.eks. lavere uddannelse og øget ledighed.
Regeringen og de øvrige aftalepartier er enige om, at børn i Danmark skal vokse op under ordentlige
forhold med mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet uanset baggrund og forældrenes situation.
Regeringen og de øvrige partier bag aftalen vil skabe bedre forhold for børn, så de får bedre muligheder
senere i livet og kan blive en del af det danske samfund.
Regeringen indfører derfor et nyt skattefrit midlertidigt børnetilskud til forældre, som er berørt af
kontanthjælpsloftet og/eller modtager integrationsydelse. Det midlertidige børnetilskud skal ydes til forældre
med børn i alderen 0-14 år og skal sikre familierne bedre økonomiske vilkår og bedre mulighed for at være
en del af fællesskabet.
Det månedlige midlertidige børnetilskud udgør 700 kr. pr. barn af ydelsesmodtagere på de laveste ydelser
–
det vil sige integrationsydelsesmodtagere og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, 600 kr. pr.
barn af enlige, og 550 kr. pr. barn af øvrige personer i målgruppen. Tilskuddet gives til børn i alderen 0-14
år. Derudover skal enlige forsørgere have et supplerende tilskud på 650 kr. månedligt. Der vil dog være et
loft for midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, idet det maksimale børnetilskud ikke kan
overstige det beløb, som den enkelte børnefamilie har mistet som følge af kontanthjælpsloftet og som følge
af indførelsen af integrationsydelsen.
Sigtet med tilskuddet er, at det bliver mest til gavn for de børnefamilier, som får de laveste ydelser og har
mistet mest som følge af indførelsen af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen. Tilskuddet skønnes at
hjælpe ca. 14.300 børnefamilier og ca. 27.900 børn.
Ud over det midlertidige børnetilskud annulleres den vedtagne reduktion af integrationsydelsen pr. 1.
januar 2020, hvilket også er indeholdt i den afsatte finansiering
Lovforslaget indeholder den lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen om et nyt midlertidigt
børnetilskud, herunder også den del af aftalen, der omhandler annullering af den vedtagne reduktion af
integrationsydelsen pr. 1. januar 2020.
2. Lovforslagets indhold
Midlertidigt børnetilskud til forsørgere, der modtager integrationsydelse eller er berørt af
loftet over den samlede hjælp.
2.1.1
Gældende ret
I dag findes der ikke lovgivning om et særligt midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for
personer, der modtager integrationsydelse eller modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp og er berørt af
kontanthjælpsloftet. Dog findes der regler om børnetilskud i den gældende lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Udbetaling Danmark yder børnetilskud til børn under 18 år efter
reglerne i denne lov.
2.1.
8
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
2.1.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det midlertidige børnetilskud skal forbedre de økonomiske vilkår og dermed levevilkårene for børn i
kontanthjælpssystemet.
Det midlertidige børnetilskud skal være en målrettet økonomisk hjælp til forældre, der forsørger eget barn
under 15 år i hjemmet, og hvor forældrene modtager enten integrationsydelse eller hvor forældrene modtager
uddannelseshjælp eller kontanthjælp og er berørt af loftet over den samlede hjælp - kontanthjælpsloftet.
Der indføres samtidig et tillæg til enlige forsørgere, som ydes til enlige, der har ret til det midlertidige
børnetilskud.
Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere skal være midlertidige ydelser og skal have
virkning fra den 1. august 2019 til og med 30. juni 2021, hvor det forventes, at et nyt ydelsessystem er trådt i
kraft.
Personkredsen for midlertidigt børnetilskud er beskrevet nedenfor, og den enkelte forsørger skal opfylde
samtlige betingelser for at kunne modtage midlertidigt børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere.
Samtidig foreslås der et maksimum for udbetaling af midlertidigt børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige
forsørgere, således kan midlertidigt børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere til den enkelte
forælder eller gifte/samlevende forældrepar, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, ikke
overstige det beløb, som den enkelte børnefamilie har mistet som følge af kontanthjælpsloftet.
Der foreslås derudover et maksimum for udbetaling af børnetilskud til forældre, der modtager
integrationsydelse, idet denne personkreds højst kan modtage børnetilskud svarende til det, som
integrationsydelsesmodtagere har mistet som følge af indførelsen af integrationsydelse og eventuelt som
følge af kontanthjælpsloftet.
2.1.2.1
Den berettigede personkreds
Det foreslås, at der indføres en ret til et midlertidigt børnetilskud til:
enlige personer, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet og modtager uddannelseshjælp med
aktivitetstillæg, uddannelseshjælp med barselstillæg, uddannelseshjælp med satsen for gravide
kvinder, der har passeret 12. svangerskabsuge, uddannelseshjælp med satsen for personer, der har en
dokumenteret psykisk lidelse som nævnt i lov om aktiv socialpolitik og har forsørgelsespligt over for
et eller flere børn eller kontanthjælp. Den enkelte skal være berørt af kontanthjælpsloftet og skal
således have fået nedsat en eller begge af disse ydelser: boligstøtten efter lov om individuel
boligstøtte og særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik. Midlertidigt børnetilskud udgør for
denne personkreds 600 kr. pr. barn.
personer, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet og modtager integrationsydelse eller som,
modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, og er gift eller samlevende med en person, der
modtager integrationsydelse, og derfor får beregnet deres hjælp, således at begge i parret mindst
modtager det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse og danskbonus. Midlertidigt
børnetilskud udgør for denne personkreds 700 kr. pr. barn.
personer, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet, og som modtager uddannelseshjælp som
uddannelsesparat og er berørt af kontanthjælpsloftet, og således får nedsat en eller begge af disse
9
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
ydelser: boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte og særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv
socialpolitik. Midlertidigt børnetilskud udgør for denne personkreds 700 kr. pr. barn.
gifte eller samlevende personer, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet og modtager
uddannelseshjælp med aktivitetstillæg, uddannelseshjælp med barselstillæg, uddannelseshjælp med
satsen for gravide kvinder, der har passeret 12. svangerskabsuge, uddannelseshjælp med satsen for
personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse som nævnt i lov om aktiv socialpolitik og har
forsørgelsespligt over for et eller flere børn eller kontanthjælp. den enkelte skal være berørt af
kontanthjælpsloftet, og skal således have fået nedsat en eller begge af disse ydelser: boligstøtten efter
lov om individuel boligstøtte og særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik. Midlertidigt
børnetilskud udgør for denne personkreds 550 kr. pr. barn.
Det foreslås, at der indføres et supplerende tillæg til enlige forsørgere, som vil blive ydet som et fast
månedligt tillæg, uanset hvor mange børn under 15 år, den enlige forsørger i hjemmet.
Det foreslås, at det er den nye beregning efter reglen i § 25 c, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, der skal
lægges til grund for afgørelsen af, om en person er berørt af loftet. Det vil sige genberegningen af
kontanthjælpsloftet efter månedens udgang baseret på oplysninger om personens indkomst, ydelse m.v. for
den pågældende måned.
Forslaget vil omfatte personer, som fra og med den 1. august 2019 og frem i hele perioden til og med den
30. juni 2021 eller en eller flere kalendermåneder i perioden opfylder betingelserne.
Det betyder, at personer, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, og som i perioden har fået
nedsat boligstøtten eller den særlige støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, vil blive omfattet af
forslaget i de hele kalendermåneder, hvor deres boligstøtte eller særlig støtte bliver reduceret som
konsekvens af kontanthjælpsloftet. Da kontanthjælpsloftet alene beregnes på hele kalendermåneder, vil
betingelserne være opfyldt fra den første dag i måneden. Mens modtagere af integrationsydelse efter § 22 i
lov om aktiv socialpolitik vil blive omfattet af forslaget i de hele kalendermåneder, hvor de opfylder
betingelserne for at modtaget midlertidigt børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere den først dag i
måneden efter forslaget til § 5.
Det betyder blandt andet, at revalidender, som ville have modtaget hjælp efter § 52 i lov om aktiv
socialpolitik, hvis de havde opfyldt betingelserne om ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de
seneste 10 år og ordinær beskæftigelse svarende til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de
seneste 10 år i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, men som derfor modtager integrationsydelse
efter § 22 i stedet for revalideringsydelse efter § 47, stk. 4, i samme lov, vil blive omfattet af personkredsen
for det midlertidige børnetilskud. Disse personer er dog ikke omfattet af reglerne om kontanthjælpsloftet i §
25 b, stk. 1-5, jf. stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik. Det samme gør sig gældende for personer, der har nået
efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og ikke kan få social pension på grund af
betingelserne om optjening, og som ville have modtaget hjælp efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik, hvis de
havde opfyldt betingelserne om ophold og beskæftigelse i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, og
derfor modtager integrationsydelse.
2.1.2.2.
Betingelser for at modtage midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere
Det foreslås, at det skal være en betingelse for at modtage det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige
forsørgere, at den enkelte forsørger er omfattet af kontanthjælpsloftet. Dog skal
10
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
integrationsydelsesmodtagere ikke skal være berørt af kontanthjælpsloftet, men alene modtage
integrationsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik. Modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp
skal være berørt af kontanthjælpsloftet for at kunne få udbetalt midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til
enlige forsørgere.
Det foreslås, at følgende også vil være betingelser for retten til det midlertidige børnetilskud og tillæg til
enlige forsørgere:
at personen har den privatretlige forsørgelsespligt over for barnet,
at personen og barnet har fælles folkeregisteradresse, og
at barnet ikke er fyldt 15 år.
Det foreslås, at alle betingelser skal være opfyldt den første dag i den måned, som den enkelte udbetaling
af det midlertidige børnetilskud vedrører.
2.1.2.3.
Størrelsen af det midlertidige børnetilskud
Det foreslås, at det nye midlertidige børnetilskud ydes til forsørgere med børn i alderen 0-14 år, der er
berørt af kontanthjælpsloftet og/eller indførelsen af integrationsydelsen. Tilskuddet ydes med tre forskellige
satser:
• Et tilskud på 600 kr. pr. barn pr. måned til enlige forsørgere,
der er kontanthjælpsmodtagere eller
modtager uddannelseshjælp med aktivitetstillæg eller barselstillæg, uddannelseshjælp til gravide passeret 12.
svangerskabsuge eller uddannelseshjælp til personer med bestemte dokumenterede psykiske lidelser. Det
fremgår af lovforslagets § 1 og § 4, stk. 1.
•
Et tilskud på 700 kr. pr. barn pr. måned til integrationsydelsesmodtagere samt uddannelsesparate
uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke er omfattet af §§ 1 eller 3. Det fremgår af lovforslagets § 2 og § 4,
stk. 2.
•
Et tilskud på 550 kr. pr. barn pr. måned til kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere med
aktivitetstillæg eller barselstillæg, uddannelseshjælp til gravide passeret 12. svangerskabsuge eller
uddannelseshjælp til personer med bestemte dokumenterede psykiske lidelser. Det fremgår af lovforslagets §
3, og § 4, stk. 3.
Herudover foreslås det, at enlige forsørgere får et særligt tillæg
–
tillæg til enlige forsørgere - på 650 kr. pr.
måned, som er uafhængigt af antallet af børn under 15 år.
2.1.2.4. Udbetaling og administration
Det foreslås, at der skal være et maksimum for, hvor meget den enkelte person samlet kan få udbetalt af det
midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere.
Efter forslagets indhold kan det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere sammenlagt ikke
overstige det beløb, hvormed boligstøtte og/eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik til den
enkelte forsørger er nedsat efter reglerne om kontanthjælpsloftet i §§ 25 b-25 d i lov om aktiv socialpolitik.
Ved omfanget af nedsættelsen ses der på den ny beregning for nedsættelse af den samlede hjælp efter § 25 c,
stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, som Udbetaling Danmark foretager samtidig med, at
Udbetaling Danmark genberegner boligstøtten for den pågældende måned på baggrund af oplysninger fra
indkomstregisteret og kommunen.
11
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
Efter forslagets indhold vil der for integrationsydelsesmodtagere ud over beløbet, hvormed den enkelte
forsørger er nedsat som følge af kontanthjælpsloftet, kunne udbetales yderligere midlertidigt børnetilskud og
eventuelt tillæg til enlige forsørgere op til et grænsebeløb på 1.891 kr. (2019-niveau) månedligt for en enlig
integrationsydelsesmodtager og på 4.160 kr. (2019-niveau) månedligt for en integrationsydelsesmodtager,
der anses for gift eller samlevende.
Forslaget indebærer, at vurderingen af, om personen er gift eller samlevende, følger den afgørelse, som
kommunen træffer efter lov om aktiv socialpolitik forud for indplaceringen på loftsstørrelsen for den enkelte.
Det vil sige den afgørelse, som kommunen træffer om, hvorvidt en person i relation til kontanthjælpsloftet
kan anses for samlevende eller enlig, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Det fremgår af lov om aktiv socialpolitik, at personer, der modtager ordinært børnetilskud efter lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, anses for enlige ved indplacering på loftstørrelsen for
den enkelte. En person, der indplaceres som enlig forsørger i forhold til kontanthjælpsloftet, anses således,
som enlig forsørger i dette lovforslags forstand og kan dermed modtage midlertidigt børnetilskud som enlig
samt tillæg til enlige forsørgere, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.
Revalidender, som ville have modtaget hjælp efter § 52 i lov om aktiv socialpolitik, hvis de havde opfyldt
betingelserne om ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år og ordinær beskæftigelse
svarende til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år i § 11, stk. 3 og 8, i lov om
aktiv socialpolitik, men som derfor modtager integrationsydelse efter § 22 i stedet for revalideringsydelse
efter § 47, stk. 4, i samme lov, vil blive anset som enlige, hvis de modtager integrationsydelse som enlig
forsørger, jf. § 22, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, idet disse personer ikke er omfattet af reglerne
om kontanthjælpsloftet i § 25 b, stk. 1-5, jf. stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik. Det samme vil gælde for
personer, der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og ikke kan få
social pension på grund af betingelserne om optjening, og som ville have modtaget hjælp efter § 27 i lov om
aktiv socialpolitik, hvis de havde opfyldt betingelserne om ophold og beskæftigelse i § 11, stk. 3 og 8, i lov
om aktiv socialpolitik, og derfor modtager integrationsydelse.
Der henvises til forslaget til § 6, stk.1, og bemærkningerne hertil for en nærmere beskrivelse af den
maksimale udbetaling af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere.
Det foreslås, at der alene kan udbetales ét midlertidigt børnetilskud pr. barn, mens tillæg til enlige
forsørgere udbetales som et fast månedligt tillæg uanset antallet af børn. Det betyder, at
integrationsydelsesmodtagere eller uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, der tillige er enlige
forsørgere, vil kunne modtage midlertidigt børnetilskud, på 700 kr. pr. barn og samtidig modtage ét tillæg på
650 kr. som enlig forsørger, hvorimod de øvrige enlige forsørgere på højere ydelser modtager et midlertidigt
børnetilskud pr. barn på 600 kr., samtidig med tillægget på 650 kr.
Er barnets forældre gift eller samlevende, udbetales det midlertidige børnetilskud som udgangspunkt til
den registrerede moder.
Efter forslagets indhold kan forældre med fælles børn sammenlægge deres maksimale udbetaling, det vil sige
det beløb, som det midlertidige børnetilskud ikke kan overstige, til brug for deres fælles børn ved udbetaling
af det midlertidige børnetilskud. Således sammenlægges hver forælders beløb, når forældre, der anses for
gifte eller samlevende, har fælles bopæl og fælles børn.
12
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås videre, at når gifte og samlevende forældre har forsørgelsespligt over for både særbørn og
fælles børn, som personen har fælles folkeregisteradresse med, anvendes denne forælders maksimale beløb
for udbetaling først på det midlertidige børnetilskud til personens særbørn og derefter på forældrenes fælles
børn.
2.1.2.4.1.Gældende ret
Udbetaling Danmark er en offentligt reguleret, selvejende institution med myndighedsansvar.
Rammevilkårene for myndigheden er reguleret i lov om Udbetaling Danmark.
Udbetaling Danmark varetager de opgaver, der tillægges Udbetaling Danmark i henhold til lov.
Administrationsomkostningerne i Udbetaling Danmark dækkes via administrationsbidrag fra kommunerne,
for så vidt angår opgaver, der tidligere har været kommunale. For så vidt angår opgaver, der tidligere har
været statslige, dækkes administrationsomkostningerne af staten. En mindre del af opgaverne er delvist
finansieret af gebyrer eller bidrag.
Efter § 25 i lov om Udbetaling Danmark dækker staten udgifterne til Udbetaling Danmarks opgaver på
sagsområder, der overføres fra staten, gennem indbetaling af administrationsbidrag til Udbetaling Danmark.
Bidragene skal kunne afholdes inden for bevillingen til opgaven på finansloven for det år, som bidragene
skal dække. Bestyrelsen for Udbetaling Danmark fastsætter størrelsen af bidragene.
Efter § 19 i lov om Udbetaling Danmark fører beskæftigelsesministeren tilsyn med, at bestyrelsen for
Udbetaling Danmark udfører sit hverv i overensstemmelse med lovgivningen. Tilsynet sker i samarbejde
med vedkommende minister på de sagsområder, der er ressortansvarlige for de ordninger, der varetages af
Udbetaling Danmark. Som led i dette tilsyn skal Ankestyrelsen, Ankenævnet for Statens
Uddannelsesstøtteordninger, miljø- og fødevareministeren og Styrelsen for Patientsikkerhed inden for hver
deres sagsområde en gang årligt udarbejde en redegørelse om sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark på
baggrund af de sager, der indbringes for henholdsvis Ankestyrelsen, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg,
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, miljø- og fødevareministeren og Styrelsen for
Patientsikkerhed. Redegørelsen skal indeholde statistik over de ankede sager og angive årsagerne til, at
Udbetaling Danmarks afgørelser ikke stadfæstes. Redegørelsen følger kalenderåret og indsendes senest 6
måneder efter årets afslutning. Redegørelsen skal forelægges for Udbetaling Danmarks bestyrelse, der skal
have lejlighed til at afgive sine bemærkninger til redegørelsen, inden den sendes til beskæftigelsesministeren.
2.1.2.4.2.Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Udbetaling Danmark administrerer i dag blandt andet boligstøtte, herunder kontanthjælpsloftet og en række
familieydelser, og indsamler således allerede i vidt omfang de nødvendige oplysninger om borgerne til at
administrere tilskuddet. Derudover administrerer Udbetaling Danmark en lang række andre ydelser og
tilskud, der primært afgøres på et objektivt grundlag. Det vil sige uden skøn og som er baseret på primært
oplysninger fra registre.
Det foreslås på den baggrund, at det midlertidige børnetilskud administreres af Udbetaling Danmark.
13
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
Det betyder blandt andet, at administrationen af tilskuddet bliver underlagt styring og governance i lov om
Udbetaling Danmark.
Det foreslås i forlængelse af dette, at lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere kommer til at
indgå i opregningen af love, som administreres af Udbetaling Danmark, jf. § 1 i lov om Udbetaling
Danmark. Der henvises til lovforslagets § 20, nr. 1. Det vil medføre, at reglerne i lov om Udbetaling
Danmark vil gælde ved Udbetaling Danmarks administration og udbetaling af midlertidigt børnetilskud og
tillæg til enlige forsørgere, og at Udbetaling Danmark skal følge de særlige bestemmelser, der gælder for
lovgivningsområder, der er omfattet af § 1 i lov om Udbetaling Danmark.
Det betyder blandt andet, at det midlertidige børnetilskud vil blive omfattet af bestemmelsen i § 12 i lov om
Udbetaling Danmark. Efter § 12 kan Udbetaling Danmark ved administrationen af sine sagsområder efter § 1
foretage registersamkøringer til brug for kontrol.
Det vil herudover blandt andet medføre, at Udbetaling Danmark i forbindelse med administrationen af
tilskuddet vil blive omfattet af § 29 i lov om Udbetaling Danmark, hvoraf fremgår, at Udbetaling Danmark
skal indsende oplysninger, når en minister anmoder om det på sit sagsområde, herunder statistiske
oplysninger og andre oplysninger om udviklingen på særlige områder til brug for andre
ministerbetjeningsopgaver.
Det foreslås, at staten vil skulle afholde alle udgifter til det midlertidige børnetilskud og til Udbetaling
Danmarks administration af det midlertidige børnetilskud efter denne lov.
2.1.2.5
Klagemuligheder
Det foreslås, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter denne lov, jf. § 18 vil kunne indbringes for
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klagen behandles efter reglerne i § 59 a i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område.
2.1.2.6
Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Lovforslaget vil medføre behandling, herunder indsamling og samkøring, af oplysninger om personer, der
modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik,
og oplysninger om disse personers eventuelle børn.
Den foreslåede behandling af personoplysninger er nødvendig for at kunne opfylde formålet med at
bekæmpe børnefattigdom og sikre, at alle berettigede personer automatisk får udbetalt det midlertidige
børnetilskud uden, at personkredsen selv skal ansøge om tilskuddet. Det skal sikre, at det midlertidige
børnetilskud kommer alle børn af forældre, der er berørt af kontanthjælpsloftet og/eller modtager
integrationsydelse, til gode, uden at forældrene skal gøre en aktiv indsats, f.eks. kontakte myndighederne og
indsende en ansøgning for at modtage ydelsen.
2.1.2.6.1 Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer
i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om
ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov om supplerende bestemmelser til
forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om
fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) fik virkning den 25. maj 2018.
14
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
Databeskyttelsesforordningen finder efter forordningens artikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling af
personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på anden ikke-
automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Ved behandling
forstås enhver aktivitet eller række af aktiviteter
–
med eller uden brug af automatisk behandling
–
som
personoplysninger eller en samling af personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling,
registrering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, genfinding, søgning, brug,
videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden form for overladelse, sammenstilling eller
samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse, jf. artikel 4, nr. 2.
De grundlæggende principper for behandling af personoplysninger fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1,
og gælder for alle behandlinger af personoplysninger omfattet af forordningen. Bestemmelsen fastsætter
bl.a., at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den
registrerede (»lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed«), at personoplysninger skal indsamles til
udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse
formål (»formålsbegrænsning«) og at personoplysninger behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig
sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig
behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske
eller organisatoriske foranstaltninger (»integritet og fortrolighed«).
Behandlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger fremgår af forordningens artikel 6. Der kan blandt
andet ske behandling af almindelige oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig
forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis
behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører
under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk.
1, litra e.
Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre mere specifikke
bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om behandling med henblik på
overholdelse af stk. 1, litra c) og e), ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til behandling og andre
foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling.
Forordningens artikel 14 indeholder regler om oplysningspligt for den dataansvarlige, når oplysninger ikke
er indsamlet hos den registrerede.
Det fremgår af forordningens artikel 14 stk. 1, at den dataansvarlige, hvis oplysningerne ikke er indsamlet
hos den registrerede skal give den registrerede de oplysninger, der følger af bestemmelsens litra a–f. Den
registrerede skal bl.a. have besked om, hvem der er dataansvarlig, om formålet med behandlingen, om
eventuelle modtagere af oplysningerne m.v. Derudover følger det af forordningens artikel 14, stk. 2, at der
skal gives en række yderligere oplysninger der nødvendige for at sikre en rimelig og gennemsigtig
behandling.
Efter artikel 14, stk. 5, litra c, finder artikel 14, stk. 1-4, ikke anvendelse, hvis en indsamling eller
videregivelse er udtrykkelig fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er
underlagt, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.
15
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
2.1.2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2.6.2.1. National særregel for behandling af personoplysninger
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 11 vil udgøre en national
særregel for behandling af ikke-følsomme personoplysninger, og at denne ligger inden for det nationale
råderum for at fastsætte, hvornår der er tale om varetagelse af en opgave i samfundets interesse, eller som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, i forordningens artikel 6, stk. 2, og artikel 6, stk. 1, litra a.
Det er i forlængelse heraf Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af
personoplysninger er nødvendig af hensyn til administration af det midlertidige børnetilskud, og at det er
hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler herom, herunder for at skabe klarhed og præcisere, hvornår
behandlingen af oplysninger om modtagere af sociale ydelser er lovlig, og for at sikre transparens om
behandlingen. Fastsættelse af udtrykkelige regler om, at Udbetaling Danmark skal indsamle oplysninger fra
kommunerne og fra Det Centrale Personregister indebærer desuden, at Udbetaling Danmark ikke skal oplyse
samtlige registrerede personer om, at der behandles oplysninger om dem med henblik på at udsøge den
berettigede personkreds.
Det midlertidige børnetilskud skal som nævnt sikre, at der hurtigst muligt, og indtil en ydelseskommission
har fremlagt sine anbefalinger til at afhjælpe problemerne med børnefattigdom. og et nyt ydelsessystem er
trådt i kraft, ydes en hjælp til de forsørgere, der er berørt af kontanthjælpsloftet og/eller modtager
integrationsydelse, med det formål at sikre, at børn uanset baggrund og deres forældres situation vokser op
under acceptable forhold og med mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet.
Beskæftigelsesministeriet vurderer på denne baggrund, at det er i samfundets interesse, at det sikres, at der
kan udbetales midlertidigt børnetilskud, og at der med administration af ordningen er tale om behandling af
personoplysninger, der er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse.
Det er desuden ministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 11 lever op til kravet i
forordningens artikel 6, stk. 2, om at være mere specifikke bestemmelser om anvendelsen af forordningen.
Reglerne er således specifikt afgrænset til at vedrøre almindelige, ikke-følsomme oplysninger i form af
oplysninger om personer, der modtager integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp efter lov om
aktiv socialpolitik. Der er også foretaget en afgræsning af, hvilke nærmere oplysninger, der vil blive
behandlet. Behandlingen er således begrænset til
–
ud over ydelsestype og ydelsessats
–
at angå oplysninger
om navn, personnummer, adresse, familierelationer jf. §§ 1-3, 5 og 8, antal børn, personnumre på børn samt
børnenes alder og adresse.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger ikke går
videre, end hvad der kræves til opfyldelse af ordningens formål, og således er proportional. Ministeriet har i
den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at udbetaling af det midlertidige børnetilskud skal komme børnefamilier
med lave indkomster til gode. Der er på denne baggrund ministeriets vurdering, at den foreslåede behandling
af personoplysninger er proportional, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, litra b, sidste pkt., og
artikel 5, stk. 1, litra c.
Med den foreslåede afgrænsning af, hvilke oplysninger Udbetaling Danmark kan behandle er det sikret, at
der alene behandles de oplysninger, der er nødvendige af hensyn til administration af ordningen.
16
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
Ordningen vil i øvrigt indebære behandling af personnumre inden for rammerne af databeskyttelseslovens §
11, hvorefter offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig
identifikation eller som journalnummer.
2.1.2.6.2.2. Oplysningspligt
Forslaget indebærer, som det fremgår ovenfor, at Udbetaling Danmark skal behandle oplysninger om
personer, der modtager integrationsydelse, uddannelses
–
eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik,
og oplysninger om disse personers eventuelle børn
For at kunne finde frem til den berettigede personkreds og administrere det midlertidige børnetilskud og
tillæg til enlige forsørgere med automatisk udbetaling er det nødvendigt, at Udbetaling Danmark indsamler
og behandler oplysninger, der oprindeligt er indsamlet af kommunerne til brug for administration af disse
ydelser, samt oplysninger fra Det Centrale Personregister om bl.a. familierelationer.
I den foreslåede bestemmelse i § 11 er det udtrykkeligt fastsat, at der skal ske indsamling og behandling af
personoplysninger.
Det er i den forbindelse afgrænset, hvilke typer oplysninger der skal behandles, og anvendelsen af
oplysningerne er begrænset til brug for administration af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige
forsørgere.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med de nævnte begrænsninger fastsættes passende
foranstaltninger til beskyttelse af de registreredes legitime interesser.
Der er derfor ministeriets vurdering, at den foreslåede indsamling af oplysninger er omfattet af undtagelsen
til oplysningspligten ved indsamling af oplysninger hos andre end den registrerede i
databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c, om indsamling, der er udtrykkeligt fastsat i
medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den
registreredes legitime interesser.
Det bemærkes i øvrigt, at nye ydelsesmodtagere fremover i forbindelse med ansøgningen om hjælp vil blive
oplyst om, at deres oplysninger også (dvs. ud over til den ydelse, der konkret bliver ansøgt om) vil blive
behandlet til brug for administration af det midlertidige børnetilskud. Dette vil ske ved, at en oplysningstekst
bliver indarbejdet i de relevante ansøgningsblanketter.
Der henvises til forslaget til § 11 og bemærkningerne hertil.
2.1.2.7. Forholdet til forvaltningsretten
Forvaltningsloven gælder for behandling af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en
forvaltningsmyndighed.
Om en given beslutning falder ind under afgørelsesbegrebet er afgørende for, om hovedparten af
forvaltningslovens partsrettigheder om f.eks. partsaktindsigt, partshøring, begrundelse og klagevejledning
skal iagttages i forbindelse med, at myndigheden træffer den pågældende beslutning.
17
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
Det fremgår af forarbejderne til forvaltningsloven, at der med udtrykket ”truffet afgørelse” sigtes
til
udfærdigelse af retsakter, dvs. udtalelser, der går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et
foreliggende tilfælde, jf. FT1985/86, till. A, sp. 115f.
Afgrænsningen af afgørelsesbegrebet sker generelt i praksis ud fra en vurdering af, om der er tale om en
udtalelse fra en offentlig myndighed:
- Som ensidigt fastsætter hvad der er eller skal være gældende ret
- Som er rettet mod borgere eller juridiske personer
- Som er truffet på offentligretligt grundlag
- Som afslutter sagen
Afgrænsning af afgørelsesbegrebet giver undertiden anledning til tvivl i relation til faktisk
forvaltningsvirksomhed og i relation til procesledende beslutninger.
Det er særligt afgrænsningen mellem afgørelser og procesledende beslutninger, der er relevant i
forbindelse med de (automatiske) beslutninger, der træffes i forbindelse med administration af det
midlertidige børnetilskud.
Når det skal vurderes, om en beslutning under en sags behandling er en selvstændig afgørelse eller en
procesledende beslutning, må der navnlig lægges vægt på, om den pågældende beslutning i sig selv afslutter
en sag, jf. ”Forvaltningsret” af Niels Fenger, s. 90. Således udgør en myndigheds beslutning om, at en sag
skal tages under behandling, ikke en afgørelse, men en procesledende beslutning, jf. FOB 1992.363.
Omvendt har en myndigheds beslutning om at afvise at tage en sag under behandling karakter af en
afgørelse i forvaltningslovens forstand, når myndigheden i øvrigt kan træffe afgørelse i sager af den
pågældende karakter.
Det har i forbindelse med den politiske aftale om det midlertidige børnetilskud været en forudsætning, at
sagsoplysningen skal være registerbaseret, og at det midlertidige børnetilskud som altovervejende
udgangspunkt skal udbetales automatisk, dvs. uden ansøgning. Dette skal bl.a. sikre, at ydelsen udbetales
automatisk til de rette personer, og dermed kommer samtlige børn, der er i målgruppen for midlertidigt
børnetilskud, til gode. På den måde sikres det, at ydelsen udbetales til de rette personer, uafhængigt af om
målgruppen har de fornødne ressourcer og overskud til selv at ansøge om ydelsen, og at manglende viden
eller ressourcer ikke kommer til at gå ud over børnene.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at Udbetaling Danmarks udsøgning af personer i målgruppen
for det midlertidige børnetilskud
–
hvor det på grundlag af registerdata konstateres, om en person er omfattet
af en af de relevante ydelsesgrupper og samtidig forsørger eget barn under 15 år i hjemmet ikke har karakter
af en forvaltningsretlig afgørelse i forhold til de enkelte borgere der indgår i udsøgningen. Selve
udsøgningen, hvor et stort antal personer automatisk sorteres fra, vurderes at have karakter af en
procesledende beslutning i forhold til de enkelte personer, der indgår i den automatiske udsøgning.
Ministeriet har herved navnlig lagt vægt på, at der er tale om en automatisk udbetaling, hvor borgerne som
udgangspunkt ikke selv skal henvende sig til myndighederne og søge om udbetaling og indsende
dokumentation for, at betingelserne er opfyldt, og at der er tale om objektive betingelser, der konstateres på
grundlag af registerdata.
18
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
Det vil desuden efter ministeriets opfattelse forekomme uforståeligt, hvis en gruppe borgere, der ikke har
søgt om det midlertidige børnetilskud, og i øvrigt ikke opfylder de objektive betingelser for at modtage
tilskuddet, pludselig (jf. at der ikke foretages partshøring og ikke i øvrigt oplyses om udsøgningen af
oplysninger) skal modtage en skriftlig afgørelse med et afslag på at modtage det midlertidige børnetilskud,
og være administrativt tungt, hvis Udbetaling Danmark skal iagttage forvaltningslovens partsrettigheder i
forhold til en stor gruppe borgere, der ikke er relevante i forhold til ordningen, f.eks. hvis de ikke har børn.
Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at der i forhold til den gruppe borgere, der sorteres fra i
udsøgningen, fordi de ifølge registerdata ikke opfylder de objektive betingelser, ikke træffes en beslutning,
der afslutter sagen. Der er således intet til hinder for, at borgere fra den ”frasorterede” gruppe retter
henvendelse til Udbetaling Danmark og søger om at modtage det midlertidige børnetilskud. Konsekvensen af
en sådan ansøgning vil være, at Udbetaling Danmark skal behandle ansøgningen om det midlertidige
børnetilskud og træffe afgørelse om at give afslag på at udbetale tilskuddet, når betingelserne for udbetaling
ikke er opfyldt.
På den anden side vil alle beslutninger om udbetaling af det midlertidige børnetilskud, der træffes på
grundlag af registerdata, afslutte sagen og dermed være afgørelser i forvaltningslovens forstand.
Samtidig lægges der med lovforslaget også op til at tydeliggøre, at personer, der mener, at de på anden vis
(end det, der fremgår af registrene, og som fører til automatisk udbetaling) kan dokumentere, at de opfylder
de objektive betingelser, har mulighed for at søge om det midlertidige børnetilskud. Dette er for at imødegå,
at der ikke opstår situationer, f.eks. hvor der er åbenlyse fejl i registrene.
2.2. Ophævelse af nedsættelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse til forsørgere.
2.2.1.Gældende ret
Det fremgår af § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er
betinget af, at ansøgeren lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år.
Det fremgår endvidere af § 11, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, at retten til uddannelseshjælp eller
kontanthjælp tillige er betinget af, at personen har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som
sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.
Beskæftigelseskravet finder anvendelse for udlændinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet
folkeregistreret her i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og som ikke tidligere har været
folkeregistreret her i riget, og for personer, der er blevet folkeregistreret som indrejst fra udlandet i riget med
virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder.
Personer, der ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet modtager integrationsydelse. Satserne for
integrationsydelse og danskbonus er fastsat i lovens § 22.
Ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 blev det vedtaget, at integrationsydelsen pr. 1. januar 2020 ændrer navn til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. For udlændinge, der er omfattet af det kommende
selvforsørgelses- og hjemrejseprogram benævnes ydelsen fremover således selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse. For øvrige personer ændres ydelsens navn til overgangsydelse.
19
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
Endvidere blev det vedtaget pr. 1. januar 2020 at nedsætte selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og
overgangsydelse for enlige forsørgere med 2.000 kr. pr. måned fra 12.145 kr. til 10.145 kr. (2019-niveau), og
for samboende og gifte forsørgere med 1.000 kr. pr. person pr. måned fra 8.498 kr. til 7.498 kr. (2019-niveau)
pr. person
–
svarende til en samlet på reduktion 2.000 kr. pr. husstand.
Ydelsesnedsættelsen gælder dog først, når der er optjent ret til den halve børne- og ungeydelse, dvs. efter 36
måneders ophold i Danmark.
Forsørgere, der har optjent børne- og ungeydelse efter den tidligere
optjeningsperiode på 2 års bopæl eller beskæftigelse inden for de seneste 10 år, er ligeledes omfattet af
nedsættelsen.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og foreslået ordning
Regeringen ønsker at sikre, at alle børn i Danmark, uanset deres baggrund og deres forældres situation, vokser
op under ordentlige forhold og med mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet.
Det fremgår i den forbindelse af
Politisk forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og
Enhedslisten: Retfærdig retning for Danmark
af 25. juni 2019, at den tidligere regerings planlagte ændringer
i kontanthjælpssystemet sættes i bero indtil ydelseskommissionen har fremlagt sine anbefalinger, og at den
vedtagne reduktion af integrationsydelsen for forsørgere pr. 1. januar 2020 annulleres.
Det foreslås på den baggrund at ophæve
§ 6, nr. 11,
i lov nr. 174 af 27. februar 2019, der ved en ændring af §
22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik gennemfører ydelsesnedsættelsen for forsørgere.
Forslaget medfører, at integrationsydelsen, der bliver til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og
overgangsydelsen, bevarer det nuværende niveau.
Den nedsættelse af ydelsen pr. 1. januar 2020, som blev
vedtaget ved lov nr. 174 af 27. februar 2019, vil således være annulleret.
Forslaget om ophævelse af § 6, nr. 11, indebærer samtidig, at de konsekvensændringer, der fulgte på grund af
indsættelsen af nye stykker og ændrede ydelsesniveauer i § 22 i lov om aktiv socialpolitik ikke længere skal
gennemføres. Det foreslås som følge heraf ligeledes at ophæve
§ 6, nr. 12-20
og
25
i lov nr. 174 af 27. februar
2019.
Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 6, nr. 11, 12-20 og 25 i
lov nr. 174 af 27. februar 2019,
er der behov for mindre ændringer i lov om aktiv socialpolitik med henblik på, at personkredsen for
henholdsvis
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
og overgangsydelse fortsat fremgår af § 22, samt at
integrationsydelsen alle steder ændres til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
og overgangsydelse.
Det foreslås derfor endvidere, at personkredsen i
§ 22, stk. 1,
i lov om aktiv socialpolitik, opdeles i de to nye
hovedgrupper, således at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, jf. integrationslovens § 2, stk. 2 og
3, bliver udskilt som en selvstændig gruppe i § 22, stk. 1, 2. pkt. Denne persongruppe, der vil være omfattet af
selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet efter integrationsloven, modtager efter forslaget selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse. Øvrige personer, herunder personer omfattet af integrationslovens § 2, stk. 4 (andre
familiesammenførte udlændinge) samt ydelsesmodtagere (tidligere integrationsydelse) uden for
integrationsloven, herunder danske statsborgere, bliver udskilt som en selvstændig gruppe i § 22, stk. 1, 3. pkt.
Denne persongruppe modtager overgangsydelse.
20
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
2084334_0021.png
Det foreslås videre, at integrationsydelsen i
§ 22, stk. 2 og 3, 1. pkt.,
i lov om aktiv socialpolitik ændres til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse og to steder i
§ 43, stk. 1,
ændres til selvforsørgelses-
og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen.
Som følge af den foreslåede ophævelse af § 6, nr. 20, i
lov nr. 174 af 27. februar 2019, foreslås det endelig, at
integrationsydelsesmodtageren i
§ 26, stk. 2,
i lov om aktiv socialpolitik ændres til selvforsørgelses- og
hjemrejseydelsesmodtageren eller overgangsydelsesmodtageren.
Der henvises til lovforslagets § 21, nr. 1-4, og § 22, nr. 1.
3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
I nedenstående tabel ses de samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget. Samlet set skønnes
lovforslaget at medføre offentlige merudgifter før skat og tilbageløb på 109,2 mio. kr. i 2019, 337,5 mio. kr. i
2020, 182,1 mio. kr. i 2021, 42,8 mio. kr. i 2022 og 37,7 mio. kr. i 2023. Efter skat og tilbageløb skønnes de
samlede merudgifter at udgøre 90,2 mio. kr. i 2019, 284,2 mio. kr. i 2020, 146,6 mio. kr. i 2021, 23,1 mio.
kr. i 2022 og 20,3 mio. kr. i 2023. De administrative konsekvenser i Udbetaling Danmark fremgår ikke af
tabel 3.1.
Tabel 3.1. Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget
Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.)
Samlede konsekvenser før skat og tilbage
samt inkl. adfærd
Heraf stat
Heraf kommuner
Samlede konsekvenser efter skat og
tilbageløb samt inkl. adfærd
2019
109,2
104,1
5,1
90,2
2020
337,5
267,6
70,0
284,2
2021
182,1
131,7
50,2
146,6
2022
42,8
10,9
31,8
23,1
2023
37,7
9,6
28,0
20,3
Anm.: Eventuelle afvigelser skyldes afrundinger. Midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere
udbetales fra august 2019. Administrative omkostninger til systemtilpasninger og drift indgår ikke i
tabellen.
Merudgifterne i 2019 optages på Forslag til lov om tillægsbevilling for 2019. De økonomiske konsekvenser
af lovforslaget skal forhandles med kommunerne. Lovslaget har ingen konsekvenser for regionerne.
3.1. Økonomiske konsekvenser af det midlertidige børnetilskud
Det midlertidige børnetilskud indføres pr. 1. januar 2020 med tilbagevirkende kraft fra 1. august 2019. Det
midlertidige børnetilskud ydes, indtil ydelseskommissionen har fremlagt sine anbefalinger, og et nyt
ydelsessystem er trådt i kraft forventeligt medio 2021. Bevillingen ophører derfor pr. 1. juli 2021.
Tilskuddet målrettes børn fra 0-14 år i familier, der er berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen.
Det månedlige tilskud udgør 700 kr. pr. barn af integrationsydelsesmodtagere og uddannelsesparate
21
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
2084334_0022.png
uddannelseshjælpsmodtagere, 600 kr. pr. barn af enlige, og 550 kr. pr. barn af øvrige i målgruppen.
Derudover skal enlige forsørgere have et supplerende tillæg på 650 kr. månedligt.
Det forventes, at ca. 5.945 fuldtidspersoner i 2019, ca. 14.170 fuldtidspersoner i 2020 og 6.720
fuldtidspersoner i 2021 vil modtage det midlertidige børnetilskud.
Tabel 3.1.1 Antalsforudsætninger
Årlige modtagere af det midlertidige børnetilskud,
fuldtidspersoner
Modtagere af det midlertidige børnetilskud
2019
5.945
2020
14.170
2021
6.720
Anm.: Afrundet til nærmeste hele 5.
Det midlertidige børnetilskud udbetales af Udbetaling Danmark med en statslig finansiering på 100 procent.
Det midlertidige børnetilskud forventes at medføre statslige merudgifter til udbetaling af tilskuddet på 102,4
mio. kr. i 2019, og 243,4 mio. kr. i 2020 og 114,7 mio. kr. i 2021, jf. tabel 3.1.3. Det midlertidige
børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere vil medføre en udgift til tilskuddet efter skat og tilbageløb på 78,9
mio. kr. i 2019 og 187,4 mio. kr. i 2020 og 88,3 mio. kr. i 2021.
Tabel 3.1.2. Økonomiske konsekvenser inkl. adfærd af det midlertidige børnetilskud
Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.)
I alt før skat og tilbageløb inkl. adfærd
Stat
Udbetalinger af midlertidigt børnetilskud
Kontanthjælp
–
adfærd
Uddannelseshjælp
–
adfærd
Integrationsydelse
–
adfærd
Aktiveringsudgifter
–
adfærd
Kommune
Kontanthjælp
–
adfærd
Uddannelseshjælp
–
adfærd
Integrationsydelse
–
adfærd
Aktiveringsudgifter
–
adfærd
2019
109,2
104,1
102,4
0,7
0,1
0,4
0,5
5,1
2,8
0,3
1,1
0,9
2020
283,7
253,8
243,4
4,7
0,5
2,1
3,1
29,9
16,5
1,7
6,7
5,0
2021
133,9
119,5
114,7
2,3
0,2
0,9
1,4
14,4
8,1
0,9
3,0
2,4
2022
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2023
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
22
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
2084334_0023.png
I alt efter skat og tilbageløb
90,2
255,2
120,6
0
0
Anm.: Eventuelle afvigelser skyldes afrundinger. Midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere
udbetales med tilbagevirkende kraft fra august 2019. Administrative omkostninger til systemtilpasninger og
drift indgår ikke i tabellen. De administrative omkostninger fremgår af tabel 3.1.3.
Udbetaling af det midlertidige børnetilskud skønnes at indebære, at den enkelte modtager i gennemsnit vil
afgå langsommere til beskæftigelse end i en situation uden midlertidigt børnetilskud. Samlet skønnes
forslaget med betydelig usikkerhed at indebære en svækkelse af beskæftigelsen på i størrelsesordenen 50
fuldtidspersoner i 2019, 260 fuldtidspersoner i 2020 og 120 fuldtidspersoner i 2021. Den forventede
svækkelse af beskæftigelsen indebærer offentlige merudgifter til kontanthjælp på 21,2, mio. kr.,
uddannelseshjælp på 2,2 mio. kr. og integrationsydelse på 8,8 mio. kr. i 2020. Som følge heraf forventes
afledte merudgifter til aktivering på 8,1 mio. kr. i 2020. Efter skat og tilbageløb udgør de samlede
adfærdsmæssige merudgifter 67,8 mio. kr. i 2020.
Forslaget skønnes samlet set at medføre merudgifter før skat og tilbageløb på 109,2 mio. kr. i 2019, 283,7
mio. kr. i 2020 og 133,9 mio. kr. i 2021, jf. tabel 3.12. Heri indgår ydelses- og aktiveringsudgifter som følge
af en negativ beskæftigelseseffekt, jf. nedenstående afsnit. Efter skat og tilbageløb skønnes forslaget samlet
set at medføre merudgifter på 90,2 mio. kr. i 2019, 225,2 mio. kr. i 2020 og 120,6 mio. kr. i 2021.
Skattefritagelsen af det midlertidige børnetilskud medfører ikke et egentligt mindreprovenu, da beløbet er
udmålt under forudsætning om skattefritagelse.
Skattefritagelsen har karakter af en skatteudgift, der skønnes til ca. 38 mio. kr. i 2019, ca. 90 mio. kr. i 2020
og ca. 43 mio. kr. i 2021.
Det midlertidige børnetilskud udbetales af Udbetaling Danmark. Lovforslaget vil derfor medføre
merudgifter i Udbetaling Danmark til hhv. systemtilpasning og løbende drift. På baggrund af oplysninger fra
Udbetaling Danmark er det vurderet med stor usikkerhed, at der vil være implementeringsomkostninger på
6,2 mio. kr. i 2019 og 3,5 mio. kr. i 2020 og løbende driftsomkostninger på 1,4 mio. kr. i 2019, 8,2 mio. kr. i
2020 og 4,6 mio. kr. i 2021. Administrationsomkostninger afholdes af staten.
Tabel 3.1.3. Administrative omkostninger i Udbetaling Danmark
Administrative omkostninger
Implementeringsomkostninger
Driftsomkostninger
I alt
2019
6,2
1,4
7,6
2020
3,5
8,2
11,6
2021
0,0
4,6
4,6
Anm.: Administrative omkostninger baseret på seneste estimat fra Udbetaling Danmark. Det bemærkes, at
estimaterne er baseret på et interval og det middelrette skøn fremgår af lovforslaget.
3.2. Økonomiske konsekvenser af ophævelse af nedsættelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og
overgangsydelse til forsørgere
23
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
2084334_0024.png
Forslaget skønnes samlet set at medføre merudgifter efter skat og tilbageløb på 29,0 mio. kr. i 2020, 26,0
mio. kr. i 2021, 23,1 mio. kr. i 2022 og 20,3 mio. kr. i 2023, jf. tabel 3.2.1. Forslaget forventes, ud over
merudgifter til ydelser, at medføre afledte mindreudgifter til fripladstilskud samt afledte effekter i form af
ændret skat og tilbageløb fra ydelserne. De økonomiske konsekvenser skal ses i forhold til den oprindelige
reformøkonomi (L140 af 15. januar 2019) og ved situationen for denne i fuld indfaset tilstand.
Skønnene over de økonomiske konsekvenser er bl.a. baseret på prognose for den fremadrettede tilgang af
nye flygtninge og familiesammenførte til Danmark, og det faldende antal nyankomne flygtninge. Skønnet er
derfor forbundet med en betydelig usikkerhed.
De direkte offentlige merudgifter før skat og tilbageløb skønnes samlet set at udgøre i alt 53,8 mio. kr. i
2020, 48,2 mio. kr. i 2021, 42,8 mio. kr. i 2022 og 37,7 mio. kr., jf. tabel 3.2.1.
Tabel 3.2.1. Økonomiske konsekvenser
Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.)
Statslige udgifter
Heraf ydelse
Kommunale udgifter
Heraf ydelse
Heraf fra tilskud til friplads
Samlede offentlige udgifter før skat og tilbageløb
Skat og tilbageløb
Heraf fra ydelse
Heraf fra friplads
2019
0
0
0
0
0
0
0
0
2020
13,8
13,8
40,1
45,2
-5,1
53,8
26
-1,2
2021
12,3
12,3
35,8
40,4
-4,6
48,2
23,3
-1,1
2022
10,90
10,90
31,8
35,9
-4,1
42,8
20,7
-0,9
23,1
2023
9,6
9,6
28,00
31,6
-3,6
37,7
18,2
-0,80
20,30
Samlede offentlige udgifter efter skat og tilbageløb
0
29,0
26,0
Anm. Afvigelser mellem sum og enkelt beløb kan forekomme grundet afrundinger.
4. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget er udarbejdet efter de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet udbetaling af
ydelsen sker automatisk og dermed uden ansøgning fra borgeren. Retten til tilskuddet er baseret på objektive
kriterier, og udbetalingen kan ske alene på baggrund genbrug af data fra kommunerne og data, som i forvejen
er tilgængelige i Udbetaling Danmark. Dataunderstøttelsen i Udbetaling Danmark vil til dels basere sig på
Udbetaling Danmarks eksisterende it-systemer.
For så vidt angår ophævelse af nedsættelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse til
forsørgere indeholder lovforslaget ikke implementeringsmæssige konsekvenser.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har som udgangspunkt ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
24
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
2084334_0025.png
8. Forholdet til EU-retten
Det midlertidige børnetilskud vurderes ikke at være omfattet af forordning (EF) nr. 883/2004 om
koordinering af de sociale sikringsordninger, idet det midlertidige børnetilskuds intention er at tilføre ekstra
økonomiske ressourcer til bopælsforælderens økonomiske situation som følge af kontanthjælpsloftet og
integrationsydelsen. Ydelser i kontanthjælpssystemet kan alene udbetales til personer med ophold her i
landet og er ikke en social sikringsydelse omfattet af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de
sociale sikringsordninger.
Endvidere vurderes det midlertidige børnetilskud at være i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet
i forordning 492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen, da kravet om, at barnet skal
være bopælsregistreret hos modtageren af det midlertidige børnetilskud, gælder for såvel danske statsborgere
som for øvrige statsborgere, herunder EU/EØS statsborgere.
9.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. september til den 14. oktober 2019 været i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Ankestyrelsen, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Beskæftigelsesrådets
Ydelsesudvalg, Business Danmark, DAK, Danmarks Frie Fagforening, Danske Advokater, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening,
Danske Revisorer, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det faglige hus, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Frie Funktionærer, Institut for
Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Landsforeningen af nuværende og tidligere
Psykiatribrugere (LAP), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Rigsrevisionen, Rådet for
Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND
–
De hjemløses landsorganisation,
Udbetaling Danmark og Ældresagen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Lovforslaget medfører
samlet set mindreudgifter før
skat og tilbageløb på:
Stat: 0,0 mio. kr. i 2019-
2023
Kommune:
2019: 0,0 mio. kr.
2020: 5,1 mio. kr.
2021: 4,6 mio. kr.
2022: 4,1 mio. kr.
2023: 3,6 mio. kr.
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Lovforslaget medfører
samlet set merudgifter før skat
og tilbageløb på:
Stat:
2019: 111,7 mio. kr.
2020: 279,3 mio. kr.
2021: 136,3 mio. kr.
2022: 10,9 mio. kr.
2023: 9,6 mio. kr.
Kommune:
2019: 5,1 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
25
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
2084334_0026.png
2020: 75,1 mio. kr.
2021: 54,8 mio. kr.
2022: 35,9 mio. kr.
2023: 31,6 mio. kr.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Lovforslaget vil medføre
merudgifter i Udbetaling
Danmark til hhv.
systemtilpasning og løbende
drift.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Midlertidigt børnetilskud vurderes ikke at være en social
sikringsydelse omfattet af forordning (EF) nr. 883/2004 om
koordinering af de sociale sikringsordninger.
Forholdet til EU-retten
Kravet om, at barnet skal være bopælsregisteret hos modtageren
af det midlertidige børnetilskud gælder for såvel danske som for
øvrige statsborgere, herunder EU/EØS-statsborgere.
Midlertidigt børnetilskud vurderes således at være i
overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet i forordning
492/2011. Der henvises til pkt. 8 om forholdet til EU-retten.
[Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-regulering]
/[Går videre end minimumskrav
i EU-regulering] (sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i
§ 1,
at der indføres en ret til et midlertidigt børnetilskud efter lovens § 4, stk. 1 på 600 kr.
(2019-niveau) pr. barn til enlige personer, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet og modtager
26
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik, uddannelseshjælp og
barselstillæg efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik, uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 3
(kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge) i lov om aktiv socialpolitik, uddannelseshjælp
efter § 23, stk. 2, nr. 4 (personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse som nævnt i lov om aktiv
socialpolitik og har forsørgelsespligt overfor børn) i lov om aktiv socialpolitik eller kontanthjælp efter § 25 i
lov om aktiv socialpolitik og er berørt af loftet over den samlede hjælp - kontanthjælpsloftet.
Intentionen med det midlertidige børnetilskud til enlige forsørgere, som foreslået i lovforslagets § 1, er at yde
en målrettet økonomisk hjælp til forsørgelsen af børn, hvis forældre modtager:
•
uddannelseshjælp med aktivitetstillæg eller barselstillæg,
•
uddannelseshjælp med den særlige sats for gravide kvinder, der har passeret 12. svangerskabsuge,
•
uddannelseshjælp med den særlige sats for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er
diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende
psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil
personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for børn, eller
•
kontanthjælp.
Samtidig skal de have fået nedsat boligstøtten og/eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik
som følge af reglerne om nedsættelse af den samlede hjælp efter reglerne i §§ 25 b - 25 e i lov om aktiv
socialpolitik - kontanthjælpsloftet.
Det foreslås, at det er den ny beregning efter reglen i § 25 c, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, der er lægges
til grund, når systemet skal se på, om en person er berørt af loftet.
Efter de gældende regler skal Udbetaling Danmark forud for hver kalendermåned foretage en foreløbig
beregning af den samlede hjælp og foreløbig nedsættelse af særlig støtte og boligstøtte på baggrund af
oplysninger fra kommunen om særlig støtte, satsen for integrationsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp, og hvilken loftsstørrelse personen er indplaceret under, samt Udbetaling Danmarks egne
oplysninger om den foreløbige bevilligede boligstøtte for måneden. Boligstøtten, som udbetales forud og er
foreløbig, indgår i loftsberegningen for den samme kalendermåned, som kontanthjælpen og den særlige
støtte udbetales for.
Ved udbetalingen af boligstøtte og særlig støtte har Udbetaling Danmark ikke de endelige beløb, der skal
indgå i loftsberegningen. Dette skyldes, at boligstøtten er forudbetalt, mens integrationsydelse,
uddannelseshjælp og kontanthjælp og særlig støtte er bagudbetalte. Desuden indtjenes indtægter i løbet af
måneden. Den forudbetalte boligstøtte for måneden beregnes i første omgang foreløbigt efter
månedsmodellen for boligstøtte. Beregningen af og nedsættelsen af boligstøtte og særlig støtte foretages i
første omgang foreløbigt, og der foretages løbende en ny månedlig beregning af nedsættelsen af boligstøtte
og særlig støtte som følge af loftet samtidig med, at Udbetaling Danmark genberegner boligstøtten i den
efterfølgende måned.
Den foreløbige beregning og eventuel nedsættelse foretages ved, at loftet for den enkelte fratrækkes satsen
for integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for den enkelte. Dette betyder, at der ved den
foreløbige beregning og nedsættelse ikke udbetales særlig støtte eller boligstøtte, der er større end forskellen
mellem loftsatsen og satsen for integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
27
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
Udbetaling Danmark skal efter hver kalendermåned på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret og
kommunen foretage en ny beregning for nedsættelse af den samlede hjælp for en måned, hvor der er
foretaget foreløbig beregning og nedsættelse. Månedens faktisk udbetalte integrationsydelse,
uddannelseshjælp og kontanthjælp m.v. og den særlige støtte, som beregnes forud for loftsreduktionen,
afhænger af eventuelle arbejdsindtægter m.v., men oplysninger om arbejdsindtægter vil først foreligge ved
månedens udgang.
Kommunen videregiver oplysninger til Udbetaling Danmark om fradrag pr. udført arbejdstime efter § 31 i
lov om aktiv socialpolitik, fradragsfrie beløb efter samme lovs §§ 31 og 110, danskbonus efter samme lovs §
22, stk. 4-8, og tilsvarende beløb til en ægtefælle eller samlever efter samme lovs § 26, stk. 2, og sanktioner
efter §§ 36-43 i lov om aktiv socialpolitik, samt den udbetalte hjælp for måneden, da disse oplysninger skal
anvendes ved beregningen af nedsættelsen af den samlede hjælp på grund af kontanthjælpsloftet - og disse
oplysninger fremgår ikke af indkomstregisteret.
Den genberegnede boligstøtte for en konkret måned foreligger to måneder efter udbetalingen af den
foreløbige boligstøtte (forudbetalt) for denne måned. Den nye beregning af nedsættelsen af boligstøtte og
særlig støtte som følge af loftet, jf. § 25 c, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, foretages samtidig med, at
Udbetaling Danmark genberegner boligstøtten for den pågældende måned, jf. § 8 d i lov om individuel
boligstøtte. Den nye beregning af nedsættelsen som følge af loftet foretages, uanset om genberegningen af
boligstøtten medfører ændring af boligstøtten, idet arbejdsindtægter vil påvirke beregningen af loftet.
Den nye beregning af kontanthjælpsloftet anvendes for at sikre, at det maksimale børnetilskud vil afhænge af
det beløb, som den enkelte forsørger har mistet som følge af kontanthjælpsloftet og/eller integrationsydelsen.
For så vidt angår integrationsydelsesmodtagere henvises til bemærkninger til § 2.
Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, at det er resultatet af den nye beregning for nedsættelse af den
pågældende ydelsesmodtagers samlede hjælp, jf. § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, der skal kunne medføre, at
personen er en del af den berettigede personkreds. Således vil alene de enlige uddannelses- og
kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet personkredsen for den foreslåede § 1 og ved den nye beregning af
kontanthjælpsloftet har fået nedsat deres boligstøtte og/eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv
socialpolitik, være berettigede til det midlertidige børnetilskud efter lovforslagets § 1.
Der henvises til bemærkningerne til § 4, stk. 5, for beskrivelse af definitionen af enlige forsørgere, mens der
henvises til bemærkningerne til § 6, stk. 1, for en nærmere beskrivelse af den maksimale udbetaling af
midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere.
Til § 2
Det foreslås i
§ 2,
at der indføres en ret til et midlertidigt børnetilskud efter lovens § 4, stk. 2, på 700 kr.
(2019) pr. barn til forsørgere, der modtager integrationsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik eller får
beregnet hjælpen efter § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, eller forsørgere, der modtager
uddannelseshjælp som uddannelsesparate efter § 23 i lov om aktiv socialpolitik uden at være omfattet af de
foreslåede §§ 1 eller 3 og er berørt af kontanthjælpsloftet - loftet over den samlede hjælp.
Det fremgår af den gældende § 26, stk. 2 i lov om aktiv socialpolitik, at når en person, der modtager
integrationsydelse, er gift eller samlevende med en person, der modtager uddannelseshjælp eller
28
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
kontanthjælp, nedsættes uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, således at de to forsørgelsesydelser
sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager det
beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse og danskbonus, såfremt
integrationsydelsesmodtageren er berettiget til danskbonus, jf. § 22, stk. 2 og 4.
Intentionen med det midlertidige børnetilskud til forsørgere, som foreslået i lovforslagets § 2, er at yde en
målrettet økonomisk hjælp til forsørgelsen af børn, hvis forældre
1. modtager integrationsydelse, uanset om de er omfattet eller berørt af kontanthjælpsloftet, eller
2. modtager uddannelseshjælp som uddannelsesparate og får boligstøtten og/eller særlig støtte efter § 34 i
lov om aktiv socialpolitik nedsat som følge af reglerne om kontanthjælpsloftet.
Efter forslagets indhold vil den berettigede personkreds for det midlertidige børnetilskud efter § 2 være
personer, der forsørger egne børn under 15 år i hjemmet og modtager integrationsydelse efter § 22 i lov om
aktiv socialpolitik eller som får beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, jf. forslaget til §
2, nr. 1., og personer, der forsørger egne børn under 15 år i hjemmet og modtager uddannelseshjælp som
uddannelsesparate efter § 23 efter lov om aktiv socialpolitik, og som følge af kontanthjælpsloftet får nedsat
en eller begge af disse ydelser: boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte og særlig støtte efter § 34 i
lov om aktiv socialpolitik, jf. forslaget til § 2, nr. 2. Det foreslås, at det er den ny beregning efter reglen i §
25 c, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, der er lægges til grund for afgørelsen af, om en person er berørt af
loftet.
Revalidender, som ville have modtaget hjælp efter § 52 i lov om aktiv socialpolitik, hvis de havde opfyldt
betingelserne i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, men som modtager integrationsydelse efter § 22
i stedet for revalideringsydelse efter § 47, stk. 4, i samme lov, er omfattet af personkredsen for det
midlertidige børnetilskud, idet disse personer modtager integrationsydelse efter § 22 i lov om aktiv
socialpolitik. Det samme gør sig gældende for personer, der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening, og som
ville have modtaget hjælp efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik, hvis de havde opfyldt betingelserne i § 11,
stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, og derfor modtager integrationsydelse efter § 22 i lov om aktiv
socialpolitik. Denne meget lille persongruppe er dog undtaget fra kontanthjælpsloftet.
Andre personer, der alene modtager en ydelse på integrationsydelsesniveau, vil efter forslagets indhold
ikke være omfattet af den berettigede personkreds efter forslaget til § 2, nr.1. Der kan f.eks. være tale om
bandekriminelle og fremmedkrigere, der får en karantæne, som følge af en endelig dom efter straffeloven og
derfor kun kan modtage ydelser efter lov om aktiv socialpolitik på et niveau, der svarer til integrationsydelse,
jf. §§ 10 f og 10 h, i lov om aktiv socialpolitik.
Efter de gældende regler om kontanthjælpsloftet skal Udbetaling Danmark forud for hver kalendermåned
foretage en foreløbig beregning af den samlede hjælp og foreløbig nedsættelse af særlig støtte og boligstøtte.
Dette sker på baggrund af oplysninger fra kommunen om særlig støtte, satsen for integrationsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp, og hvilken loftsstørrelse den enkelte person er indplaceret under, samt
Udbetaling Danmarks egne oplysninger om den foreløbige bevilligede boligstøtte for måneden. Boligstøtten,
som udbetales forud og er foreløbig, indgår i loftsberegningen for den samme kalendermåned, som
kontanthjælpen og den særlige støtte udbetales for.
29
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
Ved udbetalingen af boligstøtte og særlig støtte har Udbetaling Danmark ikke de endelige beløb, der skal
indgå i loftsberegningen. Dette skyldes, at boligstøtten er forudbetalt, at integrationsydelse,
uddannelseshjælp, kontanthjælp og særlig støtte er bagudbetalte, at indtægter indtjenes i løbet af måneden,
og at den forudbetalte boligstøtte for måneden i første omgang beregnes foreløbigt efter månedsmodellen for
boligstøtte. Beregningen af og nedsættelsen af boligstøtte og særlig støtte må således i første omgang
foretages foreløbigt, og der foretages løbende en ny månedlig beregning af nedsættelsen af boligstøtte og
særlig støtte som følge af loftet, samtidig med at Udbetaling Danmark genberegner boligstøtten.
For en nærmere forklaring af den foreløbige beregning og eventuel nedsættelse henvises til
bemærkningerne til forslaget til § 1.
Efter de gældende regler foreligger den genberegnede boligstøtte for en konkret måned to måneder efter
udbetalingen af den foreløbige boligstøtte (forudbetalt) for denne måned. Den nye beregning af nedsættelsen
af boligstøtte og særlig støtte som følge af loftet, jf. § 25 c, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, foretages
samtidig med, at Udbetaling Danmark genberegner boligstøtten for den pågældende måned, jf. § 8 d i lov om
individuel boligstøtte. Den nye beregning af nedsættelsen som følge af loftet foretages, uanset om
genberegningen af boligstøtten medfører ændring af boligstøtten, idet arbejdsindtægter vil påvirke
beregningen af loftet.
Det foreslås derfor i § 2, nr. 2, at det er resultatet af den nye beregning for nedsættelses af den samlede
hjælp, jf. § 25 c stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, der er lægges til grund for afgørelsen af,
om en person er berørt af loftet, og dermed er en del af den berettigede personkreds for midlertidigt
børnetilskud.
Der henvises til bemærkningerne til § 6, stk. 1, for en nærmere beskrivelse af den maksimale udbetaling af
midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere.
Til § 3
Det foreslås i
§ 3,
at der indføres en ret til et midlertidigt børnetilskud efter lovens § 4, stk. 3, på 550 kr.
(2019-niveau) pr. barn til gifte og samlevende forsørgere, der modtager uddannelseshjælp og aktivitetstillæg
eller barselstillæg efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik, uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 3 i
lov om aktiv socialpolitik (kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge), uddannelseshjælp
efter § 23, stk. 2, nr. 4 (personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse som nævnt i lov om aktiv
socialpolitik og har forsørgelsespligt over for børn) i lov om aktiv socialpolitik eller kontanthjælp efter § 25 i
lov om aktiv socialpolitik og er berørt af loftet over den samlede hjælp - kontanthjælpsloftet.
Intentionen med det midlertidige børnetilskud til gifte eller samlevende forsørgere, som foreslået i
lovforslagets § 3, er at yde en målrettet økonomisk hjælp til forsørgelsen af børn, hvis forældre modtager:
uddannelseshjælp med aktivitetstillæg eller barselstillæg,
uddannelseshjælp med den særlige sats for gravide kvinder, der har passeret 12. svangerskabsuge,
uddannelseshjælp med den særlige sats for forsørgere, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er
diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende
psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt
ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for børn, eller
kontanthjælp.
30
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
Samtidig skal de have fået nedsat boligstøtten og/eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik
som følge af reglerne om nedsættelse af den samlede hjælp efter reglerne i §§ 25 b - 25 e i lov om aktiv
socialpolitik - kontanthjælpsloftet.
Efter forslagets indhold vil den berettigede personkreds for det midlertidige børnetilskud efter § 3 omfatte
personer, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet og efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik
modtager uddannelseshjælp og aktivitetstillæg eller barselstillæg, modtager uddannelseshjælp som gravid
efter 12. svangerskabsuge, modtager uddannelseshjælp med satsen for personer, der har en dokumenteret
psykisk lidelse som nævnt i lov om aktiv socialpolitik og har forsørgelsespligt over for et eller flere børn
eller kontanthjælp, og som får nedsat boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte og/eller særlig støtte efter
§ 34 i lov om aktiv socialpolitik som følge af reglerne om nedsættelse af den samlede hjælp efter reglerne i
§§ 25 b - 25 e i lov om aktiv socialpolitik. Det foreslås, at det er den ny beregning efter reglen i § 25 c, stk. 5,
i lov om aktiv socialpolitik, der er lægges til grund for afgørelsen af, om en person er berørt af loftet.
Forslaget indebærer, at vurderingen af, om personen er gift eller samlevende, følger den afgørelse, som
kommunen træffer efter § 25 b, stk. 9 eller 10 i lov om aktiv socialpolitik forud for indplaceringen på
loftsstørrelsen for den enkelte. Det vil sige den afgørelse, som kommunen træffer efter § 25 b, stk. 9 eller 10
i lov om aktiv socialpolitik forud for indplacering under de øvre grænser for den samlede hjælp i § 25 b, stk.
1-4, i lov om aktiv socialpolitik om, hvorvidt personer i relation til de øvre grænser for den samlede hjælp
kan anses for samlevende eller enlige, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. § 25
b, stk. 5 i lov om aktiv socialpolitik omhandler alene gifte.
Det fremgår af § 25 b, stk. 10 i lov om aktiv socialpolitik, at uanset § 25 b, stk. 9 i samme lov anses personer,
der modtager ordinært børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, for
enlige ved indplacering under de øvre grænser i § 25 b, stk. 1-4, i lov om aktiv socialpolitik. Personer, der
modtager hjælp efter § 22, stk. 2, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik (integrationsydelse til personer, der
forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag), § 23, stk. 2, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik,(uddannelseshjælp til
personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag), eller § 25, stk. 3, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik,
(kontanthjælp til personer under 30 år, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra
børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag), eller får beregnet hjælp
efter § 26, stk. 2, i samme lov anses for samlevende ved indplacering under de øvre grænser i § 25 b, stk. 1-
4, i lov om aktiv socialpolitik. En ægtefælle, der samlever på fælles bopæl med sin ægtefælle, skal ved
indplacering under de øvre grænser i § 25 b, stk. 1-4, indplaceres som gift.
Efter de gældende regler skal Udbetaling Danmark forud for hver kalendermåned foretage en foreløbig
beregning af den samlede hjælp og foreløbig nedsættelse af særlig støtte og boligstøtte på baggrund af
oplysninger fra kommunen om særlig støtte, satsen for integrationsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp, og hvilket loftsstørrelse personen er indplaceret under, samt Udbetaling Danmarks egne
oplysninger om den foreløbige bevilligede boligstøtte for måneden. Boligstøtten, som udbetales forud og er
foreløbig, indgår i loftsberegningen for den samme kalendermåned, som kontanthjælpen og den særlige
støtte udbetales for.
31
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
Udbetaling Danmark kan ikke ved udbetalingen af boligstøtte og særlig støtte have de endelige beløb, der
skal indgå i loftsberegningen. Baggrunden er, at boligstøtten er forudbetalt, at integrationsydelse,
uddannelseshjælp, kontanthjælp og særlig støtte er bagudbetalte, at indtægter indtjenes i løbet af måneden,
og at den forudbetalte boligstøtte for måneden i første omgang beregnes foreløbigt efter månedsmodellen for
boligstøtte. Beregningen af og nedsættelsen af boligstøtte og særlig støtte må således i første omgang
foretages foreløbigt, og der foretages løbende en ny månedlig beregning af nedsættelsen af boligstøtte og
særlig støtte som følge af loftet, samtidig med at Udbetaling Danmark genberegner boligstøtten.
For en nærmere beskrivelse af den foreløbige beregning og eventuel nedsættelse henvises der til
bemærkningerne til forslaget til § 1.
Den genberegnede boligstøtte for en konkret måned foreligger to måneder efter udbetalingen af den
foreløbige boligstøtte (forudbetalt) for denne måned. Den nye beregning af nedsættelsen af boligstøtte og
særlig støtte som følge af loftet, jf. § 25 c, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, foretages samtidig med, at
Udbetaling Danmark genberegner boligstøtten for den pågældende måned, jf. § 8 d i lov om individuel
boligstøtte. Den nye beregning af nedsættelsen som følge af loftet foretages, uanset om genberegningen af
boligstøtten medfører ændring af boligstøtten, idet arbejdsindtægter vil påvirke beregningen af loftet.
Det foreslås derfor i lovforslagets § 3, at det er resultatet af den nye beregning for nedsættelse af den samlede
hjælp, jf. § 25 c stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, der er lægges til grund for afgørelsen af,
om en person er berørt af loftet og dermed er en del af den berettigede personkreds for midlertidigt
børnetilskud.
Der henvises til bemærkningerne til § 6, stk.1, for en nærmere beskrivelse af den maksimale udbetaling af
midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere.
Til § 4
Det foreslås i
§ 4, stk. 1,
at det midlertidige børnetilskud til enlige forsørgere, der er omfattet af
personkredsen for lovforslagets § 1, udgør et månedligt beløb på 600 kr. (2019-niveau) pr. barn, indtil barnet
fylder 15. år.
Det foreslås i
stk. 2,
at det midlertidige børnetilskud til forsørgere, der er omfattet af personkredsen for
lovforslagets § 2, udgør et månedligt beløb på 700 kr. (2019-niveau) pr. barn, indtil barnet fylder 15. år.
Det foreslås i
stk. 3,
at det midlertidige børnetilskud til gifte eller samlevende forsørgere, der er omfattet af
personkredsen for lovforslagets § 3, udgør et månedligt beløb på 550 kr. (2019-niveau) pr. barn, indtil barnet
fylder 15. år.
Der kan alene udbetales et midlertidigt børnetilskud pr. barn efter § 4, stk. 1-3. Er barnets forældre gifte eller
samlevende, udbetales det midlertidige børnetilskud som udgangspunkt til den registrerede moder, jf.
forslaget til § 8, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås i
stk. 4,
at enlige forsørgere, der er omfattet af § 1 eller § 2, samtidig får udbetalt ét supplerende
tillæg til det midlertidige børnetilskud på et månedligt beløb på 650 kr. (2019-niveau), uanset hvor mange
børn under 15 år den enlige forsørger har.
32
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
Det betyder, at integrationsydelsesmodtagere eller uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, der
tillige er enlige forsørgere, vil kunne modtage midlertidigt børnetilskud efter lovens § 4, stk. 2, på 700 kr. pr.
barn og samtidig modtage ét tillæg på 650 kr. som enlig forsørger, hvorimod de øvrige enlige forsørgere på
højere ydelser modtager et midlertidigt børnetilskud pr. barn på 600 kr., jf. loven § 4, stk. 1, samtidig med
tillægget på 650 kr.
Efter forslaget til
stk. 5, 1. pkt.,
anses en person, der indplaceres som enlig forsørger under de øvre grænser
for den samlede hjælp i § 25 b i lov om aktiv socialpolitik, som enlig forsørger i dette lovforslags forstand og
kan dermed modtage midlertidig børnetilskud efter § 4, stk. 1 og 4. Således indebærer forslaget, at
vurderingen af, om personen er enlig, gift eller samlevende, følger den afgørelse, som kommunen træffer
efter § 25 b, stk. 9 og 10 i lov om aktiv socialpolitik, forud for indplaceringen på loftsstørrelsen for den
enkelte. Det vil sige den afgørelse, som kommunen træffer efter § 25 b, stk. 9 og 10, i lov om aktiv
socialpolitik forud for indplacering under de øvre grænser for den samlede hjælp i § 25 b, stk. 1-4, i lov om
aktiv socialpolitik om, hvorvidt personer i relation til de øvre grænser for den samlede hjælp kan anses for
samlevende eller enlige, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. § 25 b, stk. 5, i lov
om aktiv socialpolitik omhandler alene gifte.
Efter den gældende § 25 b, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik, anses personer, der modtager ordinært
børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, uanset § 25 b, stk. 9, i lov
om aktiv socialpolitik, for enlige ved indplacering under de øvre grænser i § 25 b, stk. 1-4, i lov om aktiv
socialpolitik. Personer, der modtager hjælp efter § 22, stk. 2, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik
(integrationsydelse til personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra
børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag) § 23, stk. 2, nr. 2, i lov om
aktiv socialpolitik (uddannelseshjælp til personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet
ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag), eller § 25, stk.
3, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik (kontanthjælp til personer under 30 år, der forsørger eget i hjemmet og
ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag), eller får beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, anses for samlevende ved
indplacering under de øvre grænser i § 25 b, stk. 1-4, i lov om aktiv socialpolitik. En ægtefælle, der samlever
på fælles bopæl med sin ægtefælle, skal ved indplacering under de øvre grænser i § 25 b, stk. 1-4, i lov om
aktiv socialpolitik, indplaceres som gift.
Efter forslaget til
stk. 5, 2. pkt.,
anses en person, der modtager integrationsydelse som enlig forsørger, jf. §
22, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, som enlig forsørger i dette lovforslags forstand og kan dermed
modtage midlertidig børnetilskud efter § 4, stk. 2 og 4.
Det foreslås i forslaget til
stk. 6,
at der kun udbetales et midlertidigt børnetilskud pr. barn efter stk. 1-3, indtil
barnet fylder 15 år, uanset om forsørgeren er enlig eller anses for gift eller samlevende. Tillæg til enlige
forsørgere udbetales som et tillæg uanset den enlige forsørgers antal af børn i hjemmet.
Det foreslås i forslaget til
stk. 7,
at når gifte eller samlevende forældre, der har fælles bopæl og fælles børn,
modtager forskellige ydelser og som følge deraf bliver omfattet af henholdsvis § 2 og § 3, har forældrene ret
til det midlertidige børnetilskud til deres fælles børn efter § 4, stk. 2, idet forældrene dermed kan modtage det
højeste beløb i midlertidigt børnetilskud og på den måde stilles bedst muligt set i relation til beløbets
størrelse.
33
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås i forslaget til
stk. 8,
at når kun en af forældrene i forældrepar, der anses for gifte eller
samlevende og har fælles bopæl og fælles børn, har fået boligstøtte og/eller særlig støtte efter § 34 i lov om
aktiv socialpolitik nedsat efter reglerne i §§ 25 b - 25 d om de øvre grænser for den samlede hjælp, har denne
af forældrene ret til det midlertidige børnetilskud pr. fælles barn på baggrund af sin egen ydelse. Det foreslås,
at dette skal gælde tilsvarende for en forælder, der modtager integrationsydelse som gift eller samlevende, jf.
§ 22, stk. 2, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, uden at den anden forælder i forældreparret modtager hjælp
efter §§ 22-25, i lov om aktiv socialpolitik.
Til § 5
Det foreslås i
§ 5, stk. 1,
at det skal være en betingelse for at modtage det midlertidige børnetilskud og
tillæg til enlige forsørgere, at forsørgeren er omfattet af § 25 b, stk. 1-5, i lov om aktiv socialpolitik. Det
foreslås samtidig, at dette dog ikke skal gælde modtagere af integrationsydelse efter § 22, der ikke er
omfattet af de øvre grænser for den samlede hjælp, jf. § 25 b, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik.
Den nye beregning af kontanthjælpsloftet foretages først senere, og den egentlige betingelse for modtagere
af uddannelseshjælp og kontanthjælp om at være berørt og ikke kun omfattet er fastsat i forslagets §§ 1-3,
kan først konstateres 1�½ måned senere.
Det foreslås videre i
stk. 2, nr. 1,
at retten til det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere er
betinget af, at der er tale om en forælder, der har den privatretlige forsørgelsespligt over for barnet. Ved den
privatretlige forsørgelsespligt forstås den pligt til at forsørge deres børn, som forældre har efter § 13 i lov om
børns forsørgelse.
Det foreslås også i
stk. 2, nr. 2,
at det midlertidige børnetilskud og tillægget til enlige bliver betinget af, at
barnet har fælles folkeregisteradresse med forælderen eller begge forældre den første dag i den måned, som
den enkelte udbetaling af det midlertidige børnetilskud vedrører.
Det foreslås videre i
stk. 2, nr. 3,
at det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere bliver
betinget af, at barnet ikke er fyldt 15 år.
Den enkelte forsørger skal vejledes om betingelserne for at modtage det midlertidige børnetilskud og tillæg
til enlige forsørgere og vil derfor også være bekendt med sin pligt til at oplyse om ændringer, der kan have
betydning for udbetalingen af ydelserne og tilskuddene, jf. § 4 i lov om Udbetaling Danmark. Efter denne
bestemmelse skal borgere, der modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud på sagsområder, der
varetages af Udbetaling Danmark efter § 1, oplyse om ændringer, der kan have betydning for udbetalingen af
ydelserne og tilskuddene.
Det foreslås i forslaget til
stk. 3,
at samtlige betingelser i stk. 1 og 2 skal være opfyldt den første dag i den
måned, som den enkelte udbetaling af det midlertidige børnetilskud vedrører.
Det er en forudsætning for at være omfattet af den berettigede personkreds efter forslaget til §§ 1-3, at den
enkelte forsørger er modtager af integrationsydelse efter § 22 og/eller har fået boligstøtte og/eller særlig
støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik nedsat efter reglerne i §§ 25 b - 25 d, i lov om aktiv socialpolitik
om de øvre grænser for den samlede hjælp.
34
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
Da de øvre grænser for den samlede hjælp
–
kontanthjælpsloftet - kun kan have virkning for hele
kalendermåneder, jf. § 25 c, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, vil det midlertidige børnetilskud og tillæg til
enlige forsørgere som følge af betingelsen, der er afledt af, at den enkelte forsørger skal være berørt af
kontanthjælpsloftet, ligeledes kun have virkning for hele kalendermåneder for forsørgere i
kontanthjælpssystemet.
Tilsvarende vil modtagere af integrationsydelse blive omfattet i de hele kalendermåneder, hvor de opfylder
betingelserne for at modtaget midlertidigt børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere den først dag i
måneden efter forslaget til § 5.
Efter lovforslagets indhold vil selve udbetaling af det midlertidige børnetilskud og tillægget til enlige
forsørgere ske månedsvis i starten af den anden måned efter den måned, som den enkelte udbetaling af
midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere vedrører, Se endvidere forslaget til § 7. Desuagtet at
udbetaling vil ske to måneder efter påbegyndelsen af den måned, som den enkelte udbetaling af midlertidigt
børnetilskud vedrører, skal betingelserne som foreslået i § 5, være opfyldt på den første dag i måneden, som
udbetalingen vedrører.
Til § 6
Det foreslås, at der skal være maksimum for udbetaling af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige
forsørgere.
Det foreslås således i
§ 6, stk.1,
at midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere maksimalt kan
udgøre det beløb, som en person er nedsat med som følge af kontanthjælpsloftet. Det vil sige, at det
midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere sammenlagt ikke kan overstige det beløb, som
forsørgerens boligstøtte og/eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik er nedsat med efter
reglerne i §§ 25 b - 25 d i lov om aktiv socialpolitik om de øvre grænser for den samlede hjælp. Boligstøtte
efter lov om en individuel boligstøtte indgår i beregningen af kontanthjælpsloftet med en forholdsmæssig
andel af den samlede boligstøtte, herunder indskud og lån, i forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der
er fyldt 18 år. Husstandsmedlemmer under 18 år, der modtager hjælp efter §§ 22-24, og
husstandsmedlemmer under 18 år, der modtager boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, betragtes i
den forbindelse som husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år.
Det fremgår af reglerne om kontanthjælpsloftet, at Udbetaling Danmark skal foretage en ny beregning for
nedsættelse af den samlede hjælp efter § 25 c, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik for en måned på
baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret og kommunen efter § 25 c, stk. 5, når Udbetaling Danmark
genberegner boligstøtten for den pågældende måned. Det er nedsættelsen af boligstøtte og særlig støtte efter
§ 34 i lov om aktiv socialpolitik som følge deraf, der udgør den enkelte forælders maksimale udbetaling for
midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere.
Forslaget betyder, at den enkelte forsørger med eget barn i hjemmet, der får boligstøtten og/eller særlig støtte
efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik nedsat som følge af den nye beregning af kontanthjælpsloftet efter
reglen i § 25 c, stk. 5 i lov om aktiv socialpolitik, ikke nødvendigvis vil blive kompenseret for
loftsnedsættelsen krone til krone, idet der kun kan udbetales de midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige
forsørgere, der er ret til som følge af antallet af børn m.v.
35
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås desuden i
stk. 2,
at integrationsydelsesmodtagere og personer, der får hjælpen beregnet efter §
26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, ud over den udbetaling, der kan ske, svarende til reduktionen som
følge af kontanthjælpsloftet, som foreslået i stk. 1, yderligere skal kunne kompenseres for den lave
integrationsydelse. Det betyder, at personkredsens maksimale udbetaling, som foreslået i stk. 1, forhøjes med
et grænsebeløb på 1.891 kr. (2019-niveau) for enlige, der modtager integrationsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 1,
i lov om aktiv socialpolitik, og et grænsebeløb på 4.160 kr. (2019-niveau) for gifte og samlevende , der
modtager integrationsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik.
Grænsebeløbene, som skal kompensere for den lave integrationsydelse, udgør forskellen mellem satserne for
integrationsydelse (enlig eller gift/samlevende) og satsen for en kontanthjælpsmodtager, der er fyldt 30 år og
har forsørgelsespligt over for børn (samme sats til enlig og gift/samlevende) efter skat. Beløbene er
fremkommet således:
1) En integrationsydelsesmodtager, der har forsørgelsespligt over for børn og er enlig, modtager 12.143 kr.
(2019-niveau). Integrationsydelsesmodtageren skal som følge af den lavere integrationsydelse kompenseres
med maksimum 1.891 kr., som er forskellen mellem de to satser efter skat ved en gennemsnitlig
skatteprocent - (15.180-12.143)*(1-0,3775) = 1.891 kr.
2) En integrationsydelsesmodtager, der har forsørgelsespligt over for børn og er gift eller samlevende,
modtager 8.498 kr. (2019-niveau). Integrationsydelsesmodtageren skal som følge af den lavere
integrationsydelse og lavere sats i forhold til enlige integrationsydelsesmodtagere kompenseres med
maksimum 4.160 kr., som er forskellen mellem de to satser efter skat ved en gennemsnitlig skatteprocent -
(15.180-8.498)*(1-0,3775) = 4.160 kr. Modtager begge forældre integrationsydelse, og de bor sammen, kan
deres grænsebeløbet sammenlægges.
Da de enlige og de gifte/samlevende integrationsydelsesmodtagere skal kunne modtage samlet midlertidigt
børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere op til den samme sats (satsen for en kontanthjælpsmodtager,
der er fyldt 30 år og har forsørgelsespligt over for børn (samme sats til enlig og gift/samlevende)) efter skat,
vil det med udgangspunkt i to forskellige satser for integrationsydelse og faste grænsebeløb, blive to
forskellige grænsebeløb.
Det foreslås i
stk. 3,
at for en forælder, der anses for gift eller samlevende efter § 22, stk. 2, nr. 2, eller § 25 b,
stk. 1-5, 9 og 10, i lov om aktiv socialpolitik, og har forsørgelsespligt over for både særbørn og fælles børn,
som personen har fælles folkeregisteradresse med, anvendes denne forælders maksimale beløb efter stk. 1 og
2, først på det midlertidige børnetilskud til personens særbørn og derefter til fælles børn.
Det foreslås i
stk. 4,
at for forældre, der anses for gifte eller samlevende efter § 22, stk. 2, nr. 2 eller § 25 b,
stk. 1-5, 9 og 10, i lov om aktiv socialpolitik, og har fælles bopæl og fælles børn, sammenlægges forældrenes
beløb efter stk. 1 og 2, ved opgørelse af den maksimale udbetaling af midlertidigt børnetilskud til fælles
børn.
Til § 7
Det foreslås i
§ 7, stk. 1,
at Udbetaling Danmark udbetaler det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige
forsørgere efter lovforslagets § 4 uden ansøgning til personer, der er berettiget, efter lovforslagets §§ 1- 3 og
5.
36
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
Det betyder, at den enkelte ikke selv vil skulle ansøge om midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige
forsørgere, da Udbetaling Danmark automatisk udsøger den berettigede personkreds af forsørgere, beregner
størrelsen af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere til den enkelte berettigede forsørger og
udbetaler midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til den enkelte berettigede forsørger.
Der er tale om en automatisk udbetaling, hvor borgerne som udgangspunkt ikke selv skal henvende sig til
myndighederne og søge om udbetaling og indsende dokumentation for, at betingelserne er opfyldt.
En forsørger, der ikke har fået en afgørelse om ret til midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige
forsørgere, men mener at have ret dertil, kan selv rette henvendelse til Udbetaling Danmark og ansøge
herom. Der kan i forhold til de personer, der sorteres fra i udsøgningen, fordi de ifølge registerdata ikke
opfylder de objektive betingelser, ikke kan siges at foreligge en beslutning, der afslutter sagen. Der er således
intet til hinder for, at personer fra denne gruppe retter henvendelse til Udbetaling Danmark og ansøger om at
modtage det midlertidige børnetilskud. I disse sager skal det vurderes, om betingelserne for at modtage det
midlertidige børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere i lovforslaget er opfyldt. Konsekvensen af en
sådan ansøgning vil være, at Udbetaling Danmark skal behandle ansøgningen om det midlertidige
børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere og træffe afgørelse om at give afslag på at udbetale tilskuddet, når
betingelserne for udbetaling ikke er opfyldt.
For en nærmere beskrivelse af den udsøgning, som Udbetaling Danmark skal foretage med henblik på at
fremfinde de berettigede personer, processkridt mv., henvises til bemærkningerne til forslaget til § 11.
Det foreslås videre i
stk. 2,
at det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere udbetales
månedsvis i starten af den anden måned efter den måned, som den enkelte udbetaling af det midlertidige
børnetilskud vedrører: Først der er de rigtige oplysninger tilgængelige som følge af kontanthjælpsloftet. Dog
tidligst efter Udbetaling Danmark har foretaget en beregning for nedsættelse af den samlede hjælp efter § 25
c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, da denne beregning i enkelte situationer kan blive
forsinket som følge af oplysninger fra kommunen. Dette vil gælde tilsvarende for de modtagere af
integrationsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik, der ikke er omfattet af kontanthjælpsloftet, jf. § 25
b, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik.
Ved hver måneds udbetaling af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere lægges følgende
oplysninger, herunder oplysninger fra kommunerne, til grund:
oplysningerne om en forsørgers modtagelse af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp, og
oplysningerne om, hvorvidt en forsørger får nedsat boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte
og/eller nedsat særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik på baggrund af den nye beregning
af kontanthjælpsloftsnedsættelse efter reglerne i §§ 25 c, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik på
grundlag af Udbetaling Danmarks egne oplysninger fra kontanthjælpsloftsberegningen.
Idet den ny beregning efter § 25 c, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik ikke foreligger før slutningen af den
følgende måned, vil midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere derfor først kunne udbetales i
starten af den anden måned efter den måned, som den enkelte udbetaling af det midlertidige børnetilskud
vedrører. For at sikre at administration af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere bliver så
simpel som muligt, vil dette gælde tilsvarende for de modtagere af integrationsydelse efter § 22 i lov om
aktiv socialpolitik, der ikke er omfattet af kontanthjælpsloftet, jf. § 25 b, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik.
37
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
For en nærmere beskrivelse af den nye beregning af kontanthjælpsloftsnedsættelse efter reglerne i §§ 25 c,
stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, henvises der til bemærkningerne til lovforslaget § 1.
Til § 8
Det foreslås i
§ 8, stk. 1,
at når forældrene har fælles folkeregisteradresse, og begge opfylder betingelserne
for at få udbetalt det midlertidige børnetilskud, sker udbetaling af det midlertidige børnetilskud til den, som
er registreret som barnets moder.
Det foreslås videre i
stk. 1, 2. pkt.,
at når forældre af samme køn med fælles folkeregisteradresse begge
opfylder betingelserne for at få udbetalt det midlertidige børnetilskud, kan udbetaling af det midlertidige
børnetilskud ske til den forælder, som parret oplyser til Udbetaling Danmark, skal modtage det midlertidige
børnetilskud.
Det foreslås desuden i
stk. 2,
at hvor kun den ene af forældre med fælles folkeregisteradresse opfylder
betingelserne for at få udbetalt det midlertidige børnetilskud, udbetales det midlertidige børnetilskud til
denne forælder.
Det betyder, at såfremt den i CPR registrerede fader opfylder betingelserne for udbetaling af et midlertidigt
børnetilskud, og den i CPR registrerede moder ikke gør, udbetales det midlertidigt børnetilskud til faderen på
baggrund af dennes ydelsesniveau, såfremt faderen har fælles folkeregisteradresse med barnet.
Til § 9
Efter statsskatteloven § 4 er alle indtægter skattepligtige. Det foreslåede midlertidigt børnetilskud vil derfor
som udgangspunkt blive skattepligtigt efter denne regel.
Det foreslås i
stk. 1,
at det midlertidige børnetilskud skal være skattefrit.
Udbetalt midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere skal efter forslagets indhold være skattefrit
i lighed med andre børnetilskud og børne- og ungeydelsen. Således kan de berettigede forsørgere regne med,
at de kan disponere over det fulde beløb, der udbetales i midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige
forsørgere målrettet forsørgelsen af deres egne børn i hjemmet.
Det foreslås videre i
stk. 2,
at udbetaling af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere ikke
vil indgå i tildelingen eller udmålingen af forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige
ydelser til personen selv eller til en eventuel ægtefælle. Det vil sige, at midlertidigt børnetilskud og tillæg til
enlige forsørgere ikke skal indgå i tildelingen af, beregningen af eller medfører fradrag i forsørgelsesydelser
mv.
Forsørgelsesydelser, herunder indkomstafhængige offentlige ydelser omfatter bl.a. boligstøtte,
førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge og SU.
Det midlertidige børnetilskud indgår således heller ikke i beregningen af økonomisk friplads.
38
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
Det fremgår dog allerede af den gældende § 33, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at der ikke skal
foretages fradrag i integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for børns indtægter og indtægter,
der vedrører børn. Som følge af formuleringen
”indtægter, der vedrører børn”
vil midlertidigt børnetilskud
og tillæg til enlige forsørgere blive omfattet af denne bestemmelse, svarende til det, der gælder for børne- og
ungeydelsen, børnebidrag og børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag i dag.
Det betyder eksempelvis, at i et ægtepar, hvor den ene ægtefælle som kontanthjælpsmodtager opfylder
betingelserne for og modtager det midlertidige børnetilskud som forsørger af sit særbarn under 15 år i
hjemmet, og den anden modtager kontanthjælp uden at have børn, skal der ikke ske fradrag for det
midlertidige børnetilskud i kontanthjælpen, hverken i kontanthjælpen til selve modtageren af midlertidigt
børnetilskud eller dennes ægtefælle.
Det foreslås endeligt, at det tilsvarende skal gælde for midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige
forsørgere, som efterbetales som følge af afgørelse eller dom. Således skal efterbetalt midlertidigt
børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere heller ikke indgå i tildelingen af, indgå i beregningen af eller
medføre fradrag i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser. Der kan være tale
om en afgørelse fra kommunen, Udbetaling Danmark eller Ankestyrelsen, eller en dom fra en domstol.
Baggrunden for forslaget er, at det må sikres, at personer, der får efterbetalt midlertidigt børnetilskud og
evt. tillæg til enlige forsørgere f.eks. som led i en klagesag afgjort af Ankestyrelsen om retten til midlertidigt
børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, ikke efterfølgende mister retten til integrationsydelse,
uddannelses- eller kontanthjælp på grund af formue- og fradragsreglerne i kontanthjælpslovgivningen.
Personer, der ikke har fået udbetalt det korrekte midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, og
som derfor ligefrem kan have stiftet gæld, skal have mulighed for f.eks. at anvende efterbetalingen til at
tilbagebetale denne gæld.
Til § 10
Det foreslås i
§ 10,
at Udbetaling Danmark ikke skal regulere det midlertidige børnetilskud og tillæg til
enlige forsørgere, når der sker ændringer i bopælsforholdene, ydelsessats eller den nye beregning af
nedsættelsen som følge af kontanthjælpsloftet efter § 25c, stk. 5 i lov om aktiv socialpolitik, for et tidsrum, der
ligger bagud i tid.
Det er helt centralt for, at Udbetaling Danmarks administration af midlertidigt børnetilskud og tillæg til
enlige forsørgere kan blive smidig og simpel, at det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere
ikke skal omberegnes og efterreguleres.
Det vil set med modtagernes øjne også være det nemmeste at forstå og indrette sig på, at beløbet som
udgangspunkt udbetales som et endelig beløb, og derfor kan benyttes til børnenes forsørgelse uden en risiko
for, at det skal tilbagebetales.
Det skal dog særligt bemærkes, at hvis der sker fejl i udbetalingen eller ingen udbetaling af midlertidigt
børnetilskud eller tillæg til enlige forsørgere, som følge af en fejl fra myndighedernes side, har borgerne krav
på at få efterbetalt et beløb, således at der rettes op på fejlen.
39
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås derfor i
§ 10, 2. pkt.,
at bestemmelsens 1. pkt. dog ikke gælder, når der er tale om fejl, der kan
henregnes en af myndighederne, og modtageren skal have efterbetalt et beløb. Kommunerne skal oplyse til
Udbetaling Danmark, at når der sker en fejl, som henregnes kommunen
–
enten en af kommunens
medarbejdere eller en systemfejl. Det kan f.eks. være tale om fejl ved KMD aktiv eller CPR
–
enten systemfejl
eller tastefejl udført af en af kommunens medarbejdere.
Således skal der f.eks. ikke ske regulering som følge af CPR-registreringer tilbage i tid, medmindre der er
tale om en myndighedsfejl.
Det kan dog herudover også blive tale om tilbagebetaling i den situation, hvor en forsørger har modtaget
midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere uberettiget og mod bedre vidende
–
det vil sige i
ond tro. Det kan eksempelvis være i den situation, hvor en borger meddeler et barns fraflytning fra adressen,
herunder udrejse af landet, forsinket med vilje. Se nærmere for en beskrivelse af denne situation i
bemærkninger til lovforslaget § 13.
Til § 11
Det foreslås med bestemmelsen, at Udbetaling Danmark til brug for udsøgning af den berettigede
personkreds og administration af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere skal indsamle
almindelige, ikke-følsomme oplysninger om personer, der modtager integrationsydelse, uddannelses
–
eller
kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Den foreslåede bestemmelse i
stk.1,
vil således udtrykkeligt fastsætte, at der skal ske indsamling af de
omhandlede oplysninger, og indsamlingen af oplysninger er dermed omfattet af undtagelsen til
oplysningspligten i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c, om undtagelse til
oplysningspligten, når indsamling udtrykkeligt er fastsat i nationale ret.
Det er en betingelse, at der fastsættes passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime
interesser. For at sikre dette foreslås det i bestemmelsen afgrænset, hvilke typer oplysninger der skal
behandles, og anvendelsen af oplysningerne er begrænset til brug for administration af det midlertidige
børnetilskud.
For en nærmere definition af personkredsen henvises der til de specielle bemærkninger til lovforslagets §§ 1-
3, 5 og 8.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.1.2.6. om forholdet til
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Til § 12
Det foreslås i
§ 12,
at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om administrationen af
midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, herunder beregningen af midlertidigt børnetilskud og
tillæg til enlige forsørgere, samt fordelingen af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere
mellem børnene inden for forældrenes maksimale udbetaling.
40
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
Det forventes, at bemyndigelsen bl.a. vil blive benyttet til at fastsætte nærmere regler om, hvordan
midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere fordeles mellem en forælders egne børn under 15 år i
hjemmet i de situationer, hvor forældrenes maksimale udbetaling af midlertidigt børnetilskud og tillæg til
enlige forsørgere efter den foreslåede § 6, stk. 1 og 2, ikke giver plads til fuldt midlertidigt børnetilskud pr.
barn og evt. tillæg til enlige forsørgere til børneflokken. Det forventes tillige, at der fastsættes regler for
fordelingen mellem særbørn og fællesbørn i hjemmet, når forældrene er gift eller samlevende.
Der vil endvidere blive fastsat regler om kommunernes pligt til at videregive oplysninger, når en kommune
træffer afgørelse efter § 91, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Som den foreslåede § 13 fastsætter, skal
en kommune oplyse dette til Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark skal lægge kommunens afgørelse til
grund og kræve midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for samme tidsrum tilbagebetalt
uden, at Udbetaling Danmark selv skal foretage en vurdering af, om midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg
til enlige forsørgere er udbetalt uberettiget og mod bedre vidende.
Til § 13
Det foreslås i
§ 13, stk. 1,
at det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere skal kræves
tilbagebetalt, når kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af forsørgelsesydelsen efter § 91, stk.1, nr.
2, i lov om aktiv socialpolitik ydet efter lov om aktiv socialpolitik til en modtager af det midlertidige
børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere. Det betyder, at Udbetaling Danmark skal kræve hele det
midlertidige børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere for samme tidsrum tilbagebetalt uden selv at
skulle foretage en vurdering af, om en person mod bedre vidende og uberettiget har modtaget det
midlertidige børnetilskud.
Et eksempel herpå kan være, at en person, der ifølge data opfylder betingelsen om at modtage
integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. forslaget til §§ 1-3, men hvor personen havde
uoplyst arbejde i samme periode, der har bevirket, at kommunen efterfølgende har truffet afgørelse om
tilbagebetaling af hjælpen. I denne situation opfyldte personen ikke betingelserne for at få det midlertidige
børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere, og Udbetaling Danmark skal ifølge forslaget træffe afgørelse
om tilbagebetaling af det midlertidige børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere, hvis Udbetaling
Danmark modtager oplysninger herom.
Det foreslås, at den obligatoriske afgørelse om tilbagebetaling, som Udbetaling Danmark skal træffe, kun
kan træffes overfor selve modtageren af det midlertidige børnetilskud, når der er tale om gifte eller
samlevende forældre med fælles børn.
Det foreslås i
§ 13, stk. 2,
at det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere skal kræves
tilbagebetalt af Udbetaling Danmark, når en person mod bedre vidende og uberettiget har modtaget det
midlertidige børnetilskud. Kravet om, at personen mod bedre vidende uberettiget har modtaget det
midlertidige børnetilskud, er det samme som et krav om ond tro.
Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere skal således tilbagebetales, hvis en person har
modtaget ydelserne uden at være berettiget til dem, og ydelserne er modtaget mod bedre vidende.
Betingelserne for at træffe afgørelse om tilbagebetaling er således for det første, at midlertidigt børnetilskud
og evt. tillæg til enlige forsørgere skal være modtaget med urette. Dette vil sige, at personen ikke opfyldte
betingelserne for det midlertidige børnetilskud. Den anden betingelse er, at borgeren har været i ond tro om
41
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
de oplysninger, som borgeren f.eks. har tilbageholdt over for myndigheden. Kravet om, at midlertidigt
børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere
er modtaget med ”urette” betyder, at der skal være en
sammenhæng mellem udbetalingen og den forkerte eller manglende oplysning. Begge betingelser skal være
opfyldt for at kunne kræve tilbagebetaling. Ond tro betyder, at borgeren vidste eller burde vide, at
Udbetalings Danmarks grundlag for at udbetale midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere
var forkert, og at vedkommende derfor modtog det midlertidige børnetilskud med urette.
Afgørelsens tidsrum er meget væsentligt. Der kan kun træffes afgørelse om tilbagebetaling for en periode,
når oplysningerne i sagen vedrører hele den pågældende periode. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at der
alene er indhentet oplysninger om en borgers nuværende situation, hvis afgørelsen strækker sig over en
længere periode. Forsørgeren kan have været berettiget til midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige
forsørgere i noget af tidrummet opgjort månedsvist.
En afgørelse om krav om tilbagebetaling vil kunne påklages til Ankestyrelsen, jf. forslaget til § 16.
Tilbagebetalingspligten skal ses i sammenhæng med, at personer, der modtager ydelser og økonomiske
tilskud på sagsområder, der varetages af Udbetaling Danmark efter § 1 i lov om Udbetaling Danmark, skal
oplyse om ændringer, der kan have betydning for udbetalingen af ydelserne og tilskuddene.
Der henvises til lovforslagets § 19, nr. 1, hvor det foreslås, at lov om et midlertidigt børnetilskud til visse
forsørgere bliver omfattet af § 1 i lov om Udbetaling Danmark.
Det foreslås i
stk. 3,
at tilbagebetalingskravet opkræves af Udbetaling Danmark efter regler fastsat af
beskæftigelsesministeren efter forhandling med skatteministeren. Der kan fastsættes regler om en aftale om
tilbagebetaling, herunder om at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med
tilbagebetaling af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere.
Reglerne vil komme til at svare til de gældende regler, der er fastsat i medfør af § 95 i lov om aktiv
socialpolitik i bekendtgørelse nr. 1644 af 18. december 2018 om kommunernes opkrævning af
tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v.
Der forventes således fastsat regler om, at Udbetaling Danmark fastsætter en ordning om afdragsvis
betaling eller yder henstand med betalingen. Udbetaling Danmark yder henstand til skyldnere, der ikke har
en årlig nettoindkomst, der overstiger de minimumsgrænser for fastsættelse af afdragsordninger for
henholdsvis personer med forsørgelsespligt over for børn og personer uden forsørgelsespligt over for børn,
der er fastsat i Skatteministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det gælder dog
ikke, hvis skyldneren har meget beskedne udgifter til f.eks. bolig eller særligt høje skattefradrag. I den
situation kan der opkræves et månedligt beløb, der fastsættes under hensyn til disse særlige omstændigheder.
Der forventes endvidere fastsat regler om, at Udbetaling Danmark indtræder for et beløb, der svarer til den
tilbagebetalingspligtige ydelse, i retten til udbetaling af overskydende skat. Dette gælder, selvom der er
fastsat en tilbagebetalingsordning. Der forventes ligeledes fastsat regler om, at hvis en skyldner trods påkrav
ikke overholder en afdragsordning, anses afdragsordningen for bortfaldet og hele gælden for forfalden.
Derefter overdrager Udbetaling Danmark kravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse
42
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
af gæld til det offentlige, med henblik på inddrivelse. Inden overdragelsen skal Udbetaling Danmark
skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen.
Fremkommer skyldneren efter fordringens overdragelse til restanceinddrivelsesmyndigheden med
indsigelser om fordringens eksistens eller størrelse, sender restanceinddrivelsesmyndigheden skyldnerens
indsigelser til Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om indsigelserne. Restanceinddrivelses-
myndigheden skal orientere skyldneren om fremsendelsen til Udbetaling Danmark. Indsigelser fra
skyldneren om fordringens eksistens eller størrelse har ikke opsættende virkning i forhold til
restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af fordringen.
Efter overdragelse af fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden skal Udbetaling Danmark, såfremt
den bliver bekendt med væsentlige ændringer i skyldners økonomiske forhold, underrette restanceind-
drivelsesmyndigheden herom. Hvis ændringerne i skyldners forhold afstedkommer forbedrede økonomiske
forhold, kan Udbetaling Danmark samtidig med underretningen anmode restanceinddrivelsesmyndigheden
om at intensivere inddrivelsen. Hvis ændringerne i skyldners forhold afstedkommer forværrede økonomiske
forhold, kan Udbetaling Danmark tilbagekalde kravet fra inddrivelse med henblik på at give skyldneren
henstand eller indgå en ordning om afdragsvis betaling.
I
stk. 4,
foreslås det, at tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter det midlertidige
børnetilskuds ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Dette svarer til
reglerne i § 95, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at adgangen til at indtræde i retten til
overskydende skat bortfalder samtidig med, at tilbagebetalingskravet forældes.
Til § 14
Det foreslås i
§ 14, stk. 1,
at det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere ikke kan overdrages
eller gøres til genstand for retsforfølgning. Det betyder, at den berettigede ikke selv kan overdrage det
midlertidige børnetilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere. Det betyder videre, at krav på det midlertidige
børnetilskud heller ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning, hverken af offentlige myndigheder eller af
private. Det kan således heller ikke foretages modregning i det midlertidige børnetilskud for andre
uberettiget modtagne ydelser vedr. børn.
Det foreslås videre i
stk. 2,
at der ikke kan modregnes i retmæssigt midlertidigt børnetilskud og tillæg til
enlige forsørgere med offentlig gæld bortset fejlagtigt udbetalt midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige
forsørgere. Krav på fejlagtigt udbetalte midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, der vedrører
samme barn udbetalt til samme forælder, kan modregnes i fremtidige midlertidig børnetilskud og tillæg til
enlige forsørgere.
Til § 15
Det foreslås i
§ 15, stk. 1,
at Udbetaling Danmark videregiver oplysninger om det beregnede midlertidige
børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, samt en række variable, der danner baggrund for beregningerne,
til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for analyse og statistik.
Det betyder, at Udbetaling Danmark får en pligt til at indsende relevante og nødvendige oplysninger om
det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
43
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
til brug for statistik, overvågning, analyse og forskning samt til brug for udarbejdelse af den aftalte
opfølgning på udbetaling af det midlertidige børnetilskud til partierne bag aftalen om et nyt midlertidigt
børnetilskud. Oplysningerne registreres og indsendes til det statistiske datavarehus i Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering.
Oplistningen af datatyper vil indeholde relevante og nødvendige data for, at styrelsen kan udarbejde
statistik på ordningen, overvåge, samt lave analyser og forskning på baggrund af data, herunder omfatter
oplistningen f.eks. cpr. nummer på borgere (identifikation), kommunekode, udbetaling og udbetalingsdatoer,
antal børn, samt civil- og forsørgerstatus.
Der kan efter den foreslåede § 15, jf. § 25, i lov om Udbetaling Danmark, ikke kræves særskilt betaling for
tilvejebringelse, registrering og indsendelse af oplysningerne.
Det foreslås i forslaget til
stk. 2,
at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og
anvendelse af oplysningerne.
Beskæftigelsesministeren fastsætter i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og det statistiske
datavarehus, hvilke oplysninger om det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere Udbetaling
Danmark skal tilvejebringe og indsende til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Oplysningerne
registreres og indberettes til det statistiske datavarehus i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Der
fastsættes efter bemyndigelsen i den foreslåede § 15, stk. 2 en detaljeret oplistning af oplysningstyper, der
skal indsendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Oplistningen forventes fastlagt i
bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske datavarehus efter forudgående høring af
Datatilsynet, UDK m.fl., således som det sker allerede i dag på centrale områder.
Til § 16
Det foreslås i
§ 16, stk. 1,
at staten vil skulle afholde udgifterne til det midlertidige børnetilskud
og tillæg til enlige forsørgere efter loven.
Stk. 1 omfatter udgifter til selve det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere
Det foreslås i
stk. 2,
at staten afholder udgifter til administrationen gennem betaling af et
administrationsbidrag, jf. § 25, i lov om Udbetaling Danmark.
Udgifterne efter stk. 2 omfatter udgifterne til administrationen.
Efter § 25 i lov om Udbetaling Danmark dækker staten dækker udgifterne til Udbetaling Danmarks
opgaver på sagsområder, der overføres fra staten, gennem indbetaling af administrationsbidrag til Udbetaling
Danmark. Bidragene skal kunne afholdes inden for bevillingen til opgaven på finansloven for det år, som
bidragene skal dække. Bestyrelsen for Udbetaling Danmark fastsætter størrelsen af bidragene.
Det midlertidige børnetilskud er en ny ordning og vil således ikke uden udtrykkelig henvisning til § 25 i
lov om Udbetaling Danmark blive omfattet af bestemmelsen om statslige administrationsbidrag. Desuden vil
§§ 26 og 27 i lov om Udbetaling Danmark finde anvendelse. Udbetaling Danmark vil således kunne opkræve
statens finansiering af ordningen direkte fra staten via Statens Koncernbetalinger (SKB).
44
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
Til § 17
Det foreslås i
§ 17,
at der en gang årligt den 1. januar sker regulering med en satsreguleringsprocent efter
lov om en satsreguleringsprocent og efter de beløb, som er nævnt i:
1) § 4, stk. 1-4, om de månedlige beløb for midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere opgjort i
2019-priser.
2) § 6, stk. 2, om de to grænsebeløb for henholdsvis enlige integrationsydelsesmodtagere og
gifte/samlevende integrationsydelsesmodtagere opgjort i 2019-priser.
Det foreslås desuden i § 17, at der ved den årlige regulering af beløbene i § 4, stk. 1-4, og § 6, stk. 2,
anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats. Det vil sige
svarende til den dæmpede regulering, der har været gældende for lov om aktiv socialpolitik siden finansåret
2016. For finansårene 2019 -2021, svarende til virkningsperioden for midlertidigt børnetilskud og tillæg til
enlige forsørgere (fra og med 1. august 2019 til og med 30. juni 2021), udgør procentsatsen 0,75. Det
foreslås, at reguleringen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Endelig foreslås det, at beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af de regulerede beløb.
Til § 18
Det foreslås, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter denne lov, jf. forslaget til
§ 18
vil kunne indbringes
for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 64 a, stk. 2 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
Klagen behandles efter reglerne i § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Det fremgår af § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvordan Ankestyrelsen
behandler en klagesag. Det fremgår bl.a. af § 59 a i ovennævnte lov, at når Ankestyrelsen skønner, at en sag,
har principiel eller generel betydning, træffer Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afgørelse på et møde.
Ankestyrelsen kan i sager beslutte, at afgørelse skal træffes på et møde i Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg, eller ved skriftlig indstilling til medlemmerne.
Klageadgangen er dermed den samme som for afgørelser efter kontanthjælpsreglerne i kapitel 4 i lov om
aktiv socialpolitik, jf. § 98, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Dette skyldes, at den berettigede personkreds
defineres ud fra berettigelsen til hjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik; det vil sige den hjælp
ydelser, der ydes i kontanthjælpssystemet.
Klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Af kapitel 10 fremgår det bl.a., at inden en klage behandles, skal den myndighed, som har truffet afgørelsen,
vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Derfor skal en klage først afleveres
til den myndighed, som har truffet afgørelsen. Kan myndigheden ikke give klageren medhold, sendes klagen
med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til klageinstansen.
45
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
Klage til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse
om afgørelsen. Afgørelser om at se bort fra klagefrister og afgørelser om klagefristernes beregning kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg er endvidere ikke bundet af parternes påstande og er uafhængig af
instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs afgørelse kan
gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over.
Til § 19
Det foreslås i
§ 19, stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Det foreslås i
stk. 2,
at reglerne om midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere har virkning fra
1. august 2019, idet det er det politiske ønske, at midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere skal
udbetales med tilbagevirkende kraft fra 1. august 2019.
Det bemærkes, at Udbetaling Danmark forud for lovens ikrafttræden vil skulle forberede de nødvendige
administrative handlinger, som bl.a. vil gøre det muligt at opgøre målgruppen for det midlertidige
børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, herunder efter lovens ikrafttræden udbetale det midlertidige
børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere til de personer, der er omfattet af målgruppen jf. forslagene til §§
1-3, 5 og 8, herunder også de personer, der er berettiget til midlertidigt børnetilskud og evt. tillæg til enlige
forsørgere for perioden fra og med 1. august 2019 til og med 31. december 2019.
Det foreslås i
stk.
3, at udbetalinger for august til og med november 2019 vil kunne ske samlet med udgangen
af januar 2020, og at udbetaling for december 2019 vil tidligst kunne ske efter den nye beregning af
kontanthjælpsloftet, jf. § 25 c, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, jf. samme bestemmelses stk. 5. Det
betyder i februar 2020.
Ordningen med midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere ophører med virkning fra den 30.
juni 2021. Således skal det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for juni 2021 udbetales i
august 2021. Juni 2021 bliver dermed den sidste måned, som midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige
forsørgere kan ydes for.
Det foreslås desuden i
stk. 4,
at perioden fra og med 1. januar 2020 til og med 30. juni 2021 finder
lovforslagets § 2, nr. 1, tilsvarende anvendelse for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse. Baggrunden er, at integrationsydelse skifter navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse med virkning fra 1. januar 2020, jf. lov nr. 174 af 27. februar 2019 (Lov om ændring
af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til
inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for
overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse
for forsørgere m.v.)).
Med forslaget til § 19, stk. 4, sikres det, at modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse omfattes af reglerne om midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere fra den 1.
januar 2020.
46
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
Til § 20
Til nr. 1
I § 1 i lov om Udbetaling Danmark er der oplistet de lovgivningsområder, som Udbetaling Danmark
varetager opgaver efter. I de i § 1 nævnte love fremgår det, om Udbetaling Danmark varetager hele eller dele
af administrationen af loven.
Der er ikke tillagt Udbetaling Danmark konkrete sagsbehandlingsopgaver efter lov om Udbetaling
Danmark, som fastlægger de overordnede rammer for Udbetaling Danmarks administration og
sagsbehandling. Lov om Udbetaling Danmark indeholder således bestemmelser, der går på tværs af de
forskellige ydelseslove, bl.a. bestemmelser om vejledning af borgeren, samarbejdet mellem Udbetaling
Danmark og kommunerne, ledelse, tilsyn og regnskab og revision.
I lovforslagets § 18 foreslås det, at Udbetaling Danmark vil skulle varetage opgaverne i forbindelse med det
foreslåede midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere. Det foreslås derfor, at den foreslåede lov
om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere tilføjes i § 1 i lov om Udbetaling Danmark som § 1, nr.
17.
Efter forslaget vil administrationen af midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere blive omfattet
af de gældende bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark, som fastlægger de overordnede rammer for
Udbetaling Danmarks administration og sagsbehandling, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af forslaget
til lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere.
Der henvises til pkt. 2.1.2.4. i de almindelige bemærkninger.
Til § 21
Til nr. 1
Det fremgår af § 22, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11,
stk. 3, modtager integrationsydelse. Ved § 2, nr. 15, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 er integrationsydelse ændret
til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Ændringen træder i kraft den 1. januar 2020.
Det fremgår endvidere af § 11, stk. 8, at retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp tillige er betinget af, at
personen har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til
fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.
Ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 er opdelingen af persongrupperne i integrationslovens § 2 blevet ændret
bl.a. således, at integrationslovens målgrupper opdeles i hovedgrupperne flygtninge, familiesammenførte
udlændinge til en flygtning, andre familiesammenførte udlændinge og indvandrere. Endvidere er
integrationsprogrammet blevet ændret til selvforsørgelses- og hjemrejseprogram for personer omfattet af
integrationslovens § 2, stk. 2 og 3, eller et introduktionsprogram for personer omfattet af integrationslovens §
2, stk. 4. Ændringerne trådte i kraft den 1. juli 2019.
Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 6, nr. 11, i lov nr. 174 af 27. februar 2019 og med henblik
på at fastholde den ændrede opdeling i to målgrupper, foreslås det, at personkredsen i § 22 i lov om aktiv
socialpolitik opdeles i to nye hovedgrupper, således at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, jf.
integrationslovens § 2, stk. 2 og 3, bliver udskilt som en selvstændig gruppe i stk. 1, 2. pkt. Denne
persongruppe, der vil være omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet, modtager efter forslaget
47
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Øvrige personer, herunder personer omfattet af integrationslovens § 2,
stk. 4 (andre familiesammenførte udlændinge) samt ydelsesmodtagere (tidligere integrationsydelse) uden for
integrationsloven, herunder danske statsborgere, bliver udskilt som en selvstændig gruppe i 3. pkt. Denne
persongruppe modtager overgangsydelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2-5
Ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 er integrationsydelsen ændret til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse. Navneændringen i integrationsloven har medført konsekvensændringer af ydelsesnavnet i
lov om aktiv socialpolitik.
Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 6, nr. 11, 12 -20 og 25 i lov nr. 174 af 27. februar 2019,
foreslås konsekvensændringer i lov om aktiv socialpolitik med henblik på, at integrationsydelsen alle steder
ændres til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse.
Som følge heraf foreslås det i § 22, stk. 2, at ændre henvisningen til integrationsydelse til selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse og overgangsydelse.
Endvidere foreslås det i § 22, stk. 3, 1. pkt., at ændre henvisningen til integrationsydelsen til selvforsørgelses-
og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen, samt og to steder i § 43, stk. 1, at ændre henvisningen til
integrationsydelse til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Det foreslås endelig, at integrationsydelsesmodtageren i § 26, stk. 2, ændres til selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelsesmodtageren eller overgangsydelsesmodtageren.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.
Til § 22
Til nr. 1
Med § 6, nr. 11, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, er der med virkning fra 1. januar 2020, jf. lovens § 14, stk.
5, gennemført en nedsættelse af integrationsydelsen, der samtidig ændrer navn til selvforsørgelses- og
hjemrejseydelsen og overgangsydelsen, for forsørgere, der har optjent ret til den halve børne- og ungeydelse
efter 36 måneders ophold i Danmark. Forsørgere, der har optjent børne- og ungeydelse efter den tidligere
optjeningsperiode på 2 års bopæl eller beskæftigelse inden for de seneste 10 år, vil ligeledes være omfattet af
nedsættelsen. For enlige forsørgere i denne målgruppe, nedsættes integrationsydelsen med 2.000 kr. månedligt,
mens den for par med forsørgelsespligt i denne målgruppe nedsættes med 1.000 kr. pr. person månedligt.
Ændringen er gennemført ved indsættelse af et nyt stk. 3 og 4 i § 22 i lov om aktiv socialpolitik.
Det følger af § 22, stk. 3, som affattet ved lov nr. 174 af 27. februar 2019, at satserne for selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse og overgangsydelse for enlige forsørgere nedsættes med 2.000 kr. om måneden, og for gifte
og samlevende forsørgere nedsættes med 1.000 kr. pr. person om måneden.
Det indebærer, at satsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelsen for personer, der
forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag efter forslaget, vil være 10.145 kr. om måneden. Dette fremgår af § 22,
stk. 3, nr. 1.
48
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
For personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, vil satsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og
overgangsydelse efter forslaget være 7.498 kr. om måneden. Dette fremgår af § 22, stk. 3, nr. 2.
Ydelsesnedsættelsen for forsørgere omfatter ikke personer, der har optjent ret til mindre end halv børne- og
ungeydelse, jf. lov nr. 1402 af 5. december 2017 om ændrede regler for optjening af børne- og ungeydelse.
For så vidt angår gifte og samlevende pars opfyldelse af opholdskravet, skal én eller begge forældre have haft
bopæl eller beskæftigelse i Danmark i 6 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, som udbetalingen
vedrører, for at parret har ret til den fulde børne- og ungeydelse. Det er ikke muligt for forældre at
sammenlægge optjeningsperioder. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at begge forældre har optjent ret til 50 pct.
af ydelsen for at opnå fuld ydelse. Én af forældrene skal opfylde 6 års-kravet inden for de seneste 10 år, for at
familien er berettiget til den fulde børneydelse.
Personer, der har optjent børne- og ungeydelse efter den tidligere optjeningsperiode på 2 års bopæl eller
beskæftigelse inden for de seneste 10 år, vil være omfattet af nedsættelsen, da alle, omfattet af denne ordning
pr. 1. januar 2020 vil være berettiget til den fulde børne- og ungeydelse.
Har begge forældre optjent hel eller delvis ret til børne- og ungeydelse, er den af forældrene, der har arbejdet
eller boet i Danmark i den længste periode, afgørende for udbetalingsniveauet.
Satsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelsen for personer, der forsørger eget barn i
hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag, men har optjent ret til mindre end 36 måneders børne- og ungeydelse, er fast til 12.145 kr. om
måneden, jf. § 22, stk. 4, nr. 1, som affattet ved lov nr. 174 af 27. februar 2019, § 6, nr. 11.
For personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, men hvor der for parrets børn er optjent ret til mindre
end 36 måneders børne- og ungeydelse, er satsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse
8.498 kr. om måneden.
Som undtagelse til § 22, stk. 3, er der ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 indsat en ny § 22, stk. 4, som omfatter
enlige forsørgere og par, der ikke bliver berørt af ydelsesnedsættelsen, fordi de har optjent ret til mindre end
36 måneders børne- og ungeydelse. De er dermed ikke omfattet af ydelsesreduktionen efter § 22, stk. 3.
Indsættelsen af to nye stykker i § 22 i lov om aktiv socialpolitik medfører konsekvensændringer i en række
andre bestemmelser i form af henvisninger til korrekte stykker samt ydelsesangivelse. Konsekvensændringerne
af §§ 22, 25 b, 26, stk. 2, og 43, stk. 1 i lov om aktiv socialpolitik er udmøntet ved § 6, nr. 12-20 og 25 i lov
nr. 174 af 27. februar 2019.
Det foreslås, at § 6, nr. 11, i lov nr. 174 af 27. februar 2019 ophæves.
Forslaget medfører, at § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik bevarer den aktuelt gældende formulering.
Herved vil den ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 vedtagne nedsættelse af selvforsørgelses- og
hjemrejseydelsen og overgangsydelsen for forsørgere, ikke træde i kraft. Forsørgere, der i dag modtager
integrationsydelse, vil således ikke opleve en nedsættelse af ydelsen pr. 1. januar.
Forslaget om ophævelse af § 6, nr. 11, indebærer samtidig, at de konsekvensændringer af §§ 22, 25 b, 26, stk.
2, og 43 i lov om aktiv socialpolitik, der fulgte som følge af indsættelsen af nye stykker og ændrede
49
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 6: Lovudkast til Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, fra beskæftigelsesministeren
2084334_0050.png
ydelsesniveauer i § 22, ikke længere er aktuelle. Det foreslås derfor ligeledes at ophæve § 6, nr. 12-20 og 25 i
lov nr. 174 af 27. februar 2019.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.
Til § 23
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed, og det foreslås i
§ 23,
at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
Lovforslaget
50