BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 56
Offentligt

Til

Nordjyske frikommunenetværk

Dato

Juli 2019

FRIKOMMUNEFORSØG MED REHABI-

LITERINGSTEAMS

STATUSNOTAT

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Statusnotat

INDLEDNING

TILRETTELÆGGELSE OG ERFARINGER MED FORSØG MED JAF

TILRETTELÆGGELSE OG ERFARINGER MED FORSØG MED LÆ265

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Statusnotat

INDLEDNING

Regeringen og KL aftalte i økonomiaftalen for 2016 at igangsætte frikommuneforsøg i perioden

2016-2020. Forsøget er organiseret i netværk af frikommuner, der samles om at lave forsøg inden

for et fælles tema. Frikommunerne har efter ansøgning fået mulighed for at blive undtaget fra stats-

lige regler eller få et ændret regelgrundlag. I perioden får udvalgte kommuner således udstrakt fri-

hed til at afprøve nye og mere effektive måder at løse deres opgaver på.

Det nordjyske frikommunenetværk er et af de udvalgte netværk, der er givet vide rammer for at ny-

tænke opgaveløsningen. Netværket består af 11 nordjyske kommuner, der sammen arbejder med at

skabe en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats under temaet

Beskæftigelse og integration.

Som frikommunenetværk med mulighed for igangsættelse af konkrete forsøg har de nordjyske kom-

muner en ambition om at opnå friere rammer og større handlefrihed i beskæftigelsesindsatsen. Der-

med er det muligt at holde fokus på resultater og effekter fremfor rettidighed og proceskrav, hvilket i

sidste ende fremmer en større succes med at bringe ledige og personer på offentlige forsørgelse i be-

skæftigelse.

Samlet arbejder de nordjyske kommuner med en fokuseret og sammenhængende forsøgsindsats for

at løse en fælles samfundsmæssig problemstilling i Nordjylland; at sikre tilstrækkelig kvalificeret ar-

bejdskraft, der kan understøtte vækstskabelsen hos det nordjyske erhvervsliv.

Forsøg om ”Rehabiliteringsteams”

Forsøget med

rehabiliteringsteams

er et konkret eksempel på, hvordan de nordjyske kommuner op-

når friere rammer og større handlefrihed. Forsøget er delt i to dele:

Mulighed for at fritage visse sager om første jobafklaringsforløb for behandling i kommunens re-

habiliteringsteam. Fritagelsen vil primært rette sig mod de borgere, der alene har arbejdsmar-

kedsrettede udfordringer.

Mulighed for fleksibilitet i indhentelse af LÆ 265, lægeattest til rehabiliteringsteam.

Forsøget er igangsat i ni kommuner: Aalborg, Rebild, Brønderslev, Mariagerfjord, Jammerbugt, Hjør-

ring, Frederikshavn, Morsø og Vesthimmerland. Vesthimmerland har dog valgt ikke at implementere

den del af forsøget, som omhandler jobafklaringsforløb.

Status på forsøget

Kommunerne har valgt forskellige modeller for, hvordan de implementerer forsøget. Gennem for-

søgsperioden deler kommunerne viden om og følger op på forsøgets fremdrift, resultater og meto-

der. Således bidrager erfaringerne løbende til idéudvikling og læring kommunerne imellem.

Rambøll Management Consulting står for evalueringen af forsøget og har i den forbindelse faciliteret

en midtvejsworkshop med fokus på de foreløbige resultater. Derudover har kommunerne indsendt

statusopgørelser. Dette statusnotat er skrevet med afsæt i dette datagrundlag.

1.1

Læsevejledning

Foruden denne indledning består notatet af to kapitler, som beskriver de foreløbige erfaringer med

de to dele i forsøget:

•

Kapitel 2:

Tilrettelæggelse og erfaringer med forsøg med jobafklaringsforløb (JAF).

•

Kapitel 3:

Tilrettelæggelse og erfaringer med forsøg med LÆ265.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Statusnotat

TILRETTELÆGGELSE OG ERFARINGER MED FORSØG MED

JAF

Denne del af forsøget giver mulighed for, at behandle en række sager om jobafklaringsforløb, uden

forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Formålet er at skabe bedre rammer til at planlægge målret-

tede jobafklaringsforløb med fokus på hurtig tilbagevenden til beskæftigelse.

Fritagelsen retter sig primært mod de borgere der alene har arbejdsmarkedsrettede udfordringer,

eller hvor der allerede er iværksat virksomme tværfaglige indsatser.

Med forsøget har de nordjyske kommuner fået mere fleksible rammer for sagsbehandlingen, med

mulighed for at foretage et fagligt skøn af, hvilke borgere der har behov for at få behandlet deres

sag i et rehabiliteringsteam. Der er således fokus på at skabe mulighed for en mere differentieret og

individuel behandling af borgernes sag, som i højere grad har fokus på fremdrift, mening og sam-

menhæng.

Overordnet set oplever alle kommunerne, der har implementeret forsøget, at forsøget lever op til det

overordnede formål om at skabe bedre rammer til at planlægge målrettede jobafklaringsforløb med

fokus på hurtig tilbagevenden til beskæftigelse.

I det følgende gives der en status på udformningen af forsøget. Denne del bygger på tal om antallet

af fritagelser trukket fra kommunernes fagsystemer samt kommunernes vurdering af hvilke typer

forløb der er blevet fritaget. Efterfølgende fremlægges kommunernes vurdering af de foreløbige re-

sultater.

1.2

Udformningen af forsøget med JAF

Forsøget anses som meget relevant på tværs af kommunerne og er i høj grad blevet benyttet til at

fritage borgere fra mødet med rehabiliteringsteamet (se tabel 1). Det har dog i de fleste kommuner

krævet et fokus på at klæde medarbejderne på til at identificere borgere, der er relevante at fritage

fra mødet i rehabiliteringsteamet.

Forsøgets udformning vurderes ud fra følgende parametre:

•

Hvor mange jobafklaringsforløb fritages fra rehabiliteringsmøde

Hvilke typer forløb er blevet fritaget

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Statusnotat

Hvor mange jobafklaringsforløb fritages fra rehabiliteringsmøde

Tabel 1: antal fritagelser fra møde med rehabiliteringsteam i forsøget

Kommune

Aalborg

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Jammerbugt

Mariagerfjord

Morsø

Rebild

Vesthimmerland

JAF-forløb fritaget

329

175

170

159

119

117

JAF-forløb i alt

378

202

210

139

184

130

185

Er udgået af forsøget

Hvilke typer forløb er blevet fritaget

Forsøget omhandler borgere der alene har arbejdsmarkedsrettede udfordringer, eller hvor der alle-

rede er iværksat virksomme tværfaglige indsatser. Det har vist sig jf. tabel 1, at denne gruppe udgør

en relativ stor del af alle de borgere, der modtager i jobafklaringsforløb.

Kommunerne oplever, at det er de eksempler der fremhæves i ansøgningen, der også i praksis er

aktuelle at fritage. Der er her tale om følgende eksempler:

•

Sager der overgår til Jobafklaring umiddelbart ved start af sygdom jf. sygedagpengelovens §

24a, og hvor årsagen til jobafklaringsforløbet alene skyldes manglende genoptjeningsret til

sygedagpenge

Sager der overgår til Jobafklaring (efter 22. ugers sygedagpengeforløb), og hvor der ikke

vurderes behov for en koordineret tværfaglig indsats, eksempelvis:

Hvor der er tale om fortsat uarbejdsdygtighed, men overgang til jobafklaringsforløb

alene skyldes sygedagpengelovens regelsæt om forlængelse

Hvor der er igangsat en plan med henblik på raskmelding med primært sigte på be-

handling og beskæftigelsesrettet indsats

Sager, hvor der allerede er igangsat en plan med tværfagligt indhold der fungerer, og

hvor tidspunkt for rehabiliteringsmøde bør afstemmes ift justeringer af planer eller

såfremt den igangsatte plan ikke kan gennemføres

Igangværende behandlingsforløb, og hvor stillingtagen til et tværfagligt møde bør af-

vente resultatet af behandlingsforløbet

2.1

Foreløbige resultater af forsøget med JAF

Forsøgets foreløbige resultater vurderes ud fra følgende tre parametre:

•

Sagsbehandlingstid

Afgang til beskæftigelse

Borgertilfredshed

Medarbejdernes oplevelse af fritagelsen

Sagsbehandlingstid:

Det er kommunernes vurdering, at forsøget har reduceret sagsbehandlingsti-

den for de borgere, der er blevet fritaget fra forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Kommunerne

oplever en større fleksibilitet til at iværksætte indsatsplaner på det rigtige tidspunkt i sagsforløbet,

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Statusnotat

fordi det ikke er nødvendigt at udarbejde forberedende skema, afvente mødetidspunkt samt indhold i

teamets indstilling. Der er dermed tale om, at kommunerne fritages fra unødig oversagsbehandling,

hvilket reducerer sagsbehandlingstiden. Dette skyldes primært, at borgere som overgår til jobafkla-

ringsforløb, ikke nødvendigvis har komplekse problemstillinger af en sådan karakter, at det giver me-

ning at drøfte dem på et tværfagligt rehabiliteringsmøde. Med fritagelsen gives der mulighed for at

igangsættes relevante indsatser med det samme. Hvis ikke fritagelsen var mulig ville borgeren skulle

afvente mødet med rehabiliteringsteamet, hvormed man i nogle tilfælde oplever at det forsinker

raskmeldingstidspunktet. Der kan endvidere være risiko for at der indstilles til aktiviteter, som for-

længer sagen. Derudover er der risiko for overkompensation og for at sygeliggøre borgere, som ikke

har et behov for en tværfaglig indsats.

Afgang til beskæftigelse:

Ud fra det nuværende datagrundlag er det ikke muligt at sige noget

præcist om hvordan forsøget påvirker afgangen til beskæftigelse. Det er dog kommunernes vurde-

ring, at den tidligere beskæftigelsesrettede indsats har en effekt ift. afgangen til beskæftigelse, da

indsatser kan sættes i gang tidligere.

Borgertilfredshed:

I flere af kommunerne får borgeren selv valget om hvorvidt de ønsker, at deres

sag skal forelægges rehabiliteringsteamet. Her er det kun i ganske få tilfælde sket, at borgeren har

valgt rehabiliteringsteamet til. Det må dermed antages at borgerne er tilfredse med at blive fritaget

fra mødet med rehabiliteringsteamet. Kommunerne oplevede inden forsøget at flere borgere ikke

kunne se meningen med mødet, og de blev psykisk påvirkede af at skulle deltage i et meningsløst

møde.

Medarbejdernes oplevelse af fritagelsen:

Der er blevet gennemført en survey med de medarbej-

dere, i de otte kommuner, som har mulighed for at gøre brug af forsøget. Spørgeskemaet er besva-

ret i perioden april/maj 2019. Surveyen er sendt til 151 medarbejdere og 124 har svaret, hvilket

svarer til en svarprocent på 82 pct.

Opsummeret svarer medarbejderne følgende:

•

Størstedelen af medarbejderne har taget forsøget til sig. Hele 94 pct. har benyttet mulighe-

den for fritagelse fra rehabiliteringsteamet ved indstilling til et jobafklaringsforløb

Medarbejderne vurderer at forsøget styrker deres faglige råderum. De oplever, at de bedre

kan prioriteret deres ressourcer og bruge dem på de sager, hvor det giver mest mening

Medarbejderne vurderer, at forsøget har positive resultater for borgerne. Det vurderes bl.a.

at forsøget har reduceret varigheden af forløbene, har sikret øget fleksibilitet og derudover

vurderes det at borgerne er tilfredse med at blive fritaget fra rehabiliteringsteamet

Størstedelen af medarbejderne svarer, at forsøget har resulteret i mindre dokumentation,

mindre administration samtidig med at de oplever en styrket kvalitet i kerneydelsen

•

Fordelingen i medarbejdernes besvarelser kan ses i de nedenstående fire figurer:

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Statusnotat

Figur 1: Brugen af forsøget med JAF og årsager til fritagelse

Figur 2: Medarbejdernes vurdering af forsøget med JAF og betydningen for deres faglighed

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Statusnotat

Figur 3: Medarbejdernes vurdering af forsøget med JAF og de borgerrettede resultater

Figur 4: Medarbejdernes vurdering af forsøget med JAF ift. afbureaukratisering og kvalitet

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Statusnotat

TILRETTELÆGGELSE OG ERFARINGER MED FORSØG MED

LÆ265

Forsøget med mulighed for fleksibilitet i indhentelse af LÆ 265 til rehabiliteringsteamet i forbindelse

med sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.

Formålet er at skabe et bedre flow i borgerens sag, hvor borgeren ikke unødigt skal til undersøgelse

hos egen læge, hvis der i forvejen er tilstrækkelige helbredsmæssige oplysninger til at kunne af-

dække borgerens sundhedsmæssige tilstand. Derudover skal de praktiserende læger ikke bruge

unødvendig tid på lægeattestarbejde, hvilket er særligt vigtigt i de områder i Nordjylland med gene-

rel lægemangel.

Erfaringen fra de seneste 4 år er, at det ikke i alle sager er egen læge, der er primær sundhedsper-

son ift. til den sygemeldte borger. Dette gør sig særligt gældende hvis borger behandles i specialise-

ret regi. I disse situationer undrer borgerne (og lægerne) sig over, at de skal bestille tid til samtale

og afvente denne særlige helbredserklæring, inden sagen kan behandles på rehabiliteringsmøde, når

kommunen i forvejen har relevante akter fra speciallæger, behandlende afdelinger på sygehus eller

genoptræningsafdelinger.

3.1

Udformningen af forsøget med fritagelse for LÆ265

Udformningen af forsøget vurderes i evalueringen ud fra følgende:

•

Antal sager hvor LÆ265 ikke er benyttet

Ressourcebesparelse

Beskrivelse af hvilke sager det giver mening ikke at indhente LÆ265

Antal sager hvor LÆ265 ikke er benyttet samt ressourcebesparelse

Tabel 2 Antal sager hvor der fritages fra LÆ265 i forsøget

Kommune

Antal sager hvor LÆ265

ikke benyttes

272

Antal sager hvor der ind-

hentes LÆ265

2429

Aalborg

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Jammerbugt

Mariagerfjord

Morsø

Rebild

Vesthimmerland

Er ikke med i denne del af forsøget

151

109

361

291

470

135

111

147

Beskrivelse af hvilke sager det giver mening ikke at indhente LÆ265

Kommunerne oplever, at LÆ 265 kan undlades i forskellige forløb. Hovedsageligt er der tale om bor-

gere, hvor deres helbredsmæssige tilstand er beskrevet grundigt på anden vis end LÆ265. Der kan

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Statusnotat

også være tale om sager hvor det det fagligt har givet mere mening at indhente en anden type at-

test frem for LÆ265 fx er der i Aalborg i 2018 indhentet flere LÆ145 og LÆ135 end i 2017, der er

dog indhentet færre attester på de tre attesttyper i 2018 end i 2017.

Nedenfor opstilles en række eksempler på borgere, hvor det giver mening med en fritagelse:

•

3.2

Ved kræftsygdomme, hvor der primært er brug for oplysninger fra onkologisk afdeling

Ved svære neurologiske problemstillinger, hjerneblødning eller anden form for hjerneskade

Ved indlæggelse eller ambulant behandling i psykiatrisk regi, hvor der primært er brug for

oplysninger og et tæt samarbejde med psykiatrien

I situationer, hvor lægen allerede har udarbejdet andre attester til kommunen om borgeren

I sager med unge med udviklingsforstyrrelser.

Forsøgets foreløbige resultater med fritagelse for LÆ265

Forsøgets resultater vurderes i forhold til følgende tre parametre:

•

Sagsbehandlingstid

Sagsbehandlernes vurderinger af muligheden for fritagelse

Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og regionens vurdering af forsøget

Medarbejdernes oplevelse

Sagsbehandlingstid:

Kommunerne oplever at sagsbehandlingstiden kan nedsættes betydeligt i de

sager, hvor der fritages fra LÆ265 og benyttes andre helbredsoplysninger. Det betyder at borgere

der fx er indstillet til fleksjob kan komme for rehabiliteringsteamet hurtigere og dermed komme hur-

tigere i et fast fleksjob

–

til gavn for både borger og arbejdsgiver. Dette skyldes, at der spares tid

ved at borgeren ikke skal til læge og ved at lægen ikke skal udarbejde attesten. Derudover der nogle

kommuner, som oplever udfordringer med ventetider på attester fra praktiserende læger. Ift LÆ 265

har lægerne 30 dage til besvarelse, hvilket nogle læger kan have svært ved at overholde.

Sagsbehandlernes vurderinger af muligheden for fritagelse:

Tilbagemeldingen fra kommu-

nerne er, at det i høj grad er muligt at fritage borgere fra LÆ265, hvis der ligger andre helbredsvur-

deringer i sagen i forvejen, eller hvis det vurderes at andre helbredsoplysninger vil være mere rele-

vante ift. belysning af helbredssituationen. Det påpeges fx at LÆ145 Generel helbredsattest (GHA)

ofte giver en bedre helbredsvurdering af borgeren end en LÆ265. Det fremhæves dog, at det er fag-

ligt begrundede valg der skal afgøre, hvilke helbredsmæssige dokumentationer, der kan belyse en

borgers sag tilstrækkeligt.

Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og regionens vurdering af forsøget:

På nuvæ-

rende tidspunkt har der ikke været en opsamling på PLO og regionens vurdering af forsøget. Dette

vil der blive sat fokus på i forbindelse med den endelige evaluering af forsøget. Det er dog kommu-

nernes vurdering, at der er blevet taget godt imod forsøget, da det reducerer behovet for overflødige

attester.

Medarbejdernes oplevelse:

Der er blevet gennemført en survey med de medarbejdere, i de otte

kommuner, som har mulighed for at gøre brug af forsøget med fritagelse fra LÆ265. Spørgeskemaet

er besvaret i perioden april/maj 2019. Surveyen er sendt til 246 medarbejdere og 205 har svaret,

hvilket svarer til en svarprocent på 83 pct.

Opsummeret svarer medarbejderne følgende:

•

Størstedelen af medarbejderne har taget forsøget til sig. Hele 87 pct. har benyttet mulighe-

den for fritagelse fra LÆ265

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Statusnotat

•

Fritagelsen benyttes i størst grad ift. indstilling til førtidspension samt ledighedsydelse/fleks-

job. Der fritages primært fra LÆ265, fordi borgerens sundhedstilstand er tilstrækkeligt af-

dækket på anden vis

Medarbejderne vurderer at forsøget styrker deres faglige råderum. De oplever, at fritagelsen

har haft en positiv indvirkning på sagsbehandlingstiden uden at det påvirker kvaliteten i

sagsbehandlingen

Størstedelen af medarbejderne svarer, at forsøget har resulteret i mindre dokumentation,

mindre administration samtidig med at de oplever en styrket kvalitet i kerneydelsen og med-

ført en bedre ressourceudnyttelse

Fordelingen i medarbejdernes besvarelser kan ses i de nedenstående tre figurer:

Figur 5: Brugen af forsøget med LÆ265 og årsager til fritagelse

Figur 6: Medarbejdernes vurdering af forsøget med LÆ265 og betydningen for deres faglighed

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Statusnotat

Figur 7: Medarbejdernes vurdering af forsøget med LÆ265 ift. afbureaukratisering og kvalitet