BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 56
Offentligt

FRIKOMMUNEFORSØG

FÆLLESSAMTALEN

RESULTATER FRA SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE

OG WORKSHOP

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Rambøll

–

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse og workshop

Projektnavn

Kundenavn

Dokumenttype

Dato

Afsender

Frikommuneforsøg

Det nordjyske frikommunenetværk

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse og workshop

04/07/2019

Rambøll Management Consulting

Rambøll

Olof Palmes Allé 20

DK-8200 Aarhus N

T +45 5161 1000

F +45 5161 1001

https://dk.ramboll.com

Rambøll Management

Consulting A/S

CVR NR. 60997918

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Rambøll

–

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse og workshop

INDHOLD

1. Indledning og opsamling

2. Workshop med a-kasser og jobcentre

3. spørgeskemaundersøgelse i a-kasserne

1/7

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Rambøll

–

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse og workshop

1. INDLEDNING OG OPSAMLING

Rambøll Management Consulting (Rambøll) gennemførte d. 29. april 2019 en workshop med a-

kasserne, der samarbejder med de ni nordjyske kommuner under frikommuneforsøget

. Work-

shoppen er gennemført som et led i den evaluering af det samlede frikommuneforsøg, som Ram-

bøll gennemfører. I dette notat samles der op på resultaterne fra workshoppen. På workshoppen

deltog, foruden a-kasser, også repræsentanter for de ni nordjyske kommuner.

Workshoppen havde til formål at samle op på a-kassernes oplevelser med, at de nordjyske kom-

muner alle under frikommuneforsøget arbejder med at flytte den 1. fælles samtale til den 2. eller

3. samtale i kontaktforløbet med de forsikrede ledige. Det fælles samtaleforløb mellem a-kasser og

jobcentre er et centralt element i

Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen.

Målsætningen med

det intensiverede og fælles kontaktforløb er, at borgerens personlige plan udarbejdes på baggrund

af viden og kompetencer fra både a-kasser og jobcentret.

Alle de ni kommunerne i det nordjyske netværk har søgt om undtagelse fra reglerne, om det fæl-

les kontaktforløb, så den første fælles samtale inden tre til seks ugers ledighed kan skydes til 2.

eller 3. samtale i ledighedsforløbet. Målsætningen med at introducere denne fleksibilitet fra kom-

munernes side er overordnet set at give de ledige mere meningsfulde forløb, samt at a-kassernes

ressourcer fokuseres de ledige, som ikke af sig selv finder arbejde.

På workshoppen afholdt d. 29. april blev resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse indsamlet

af Rambøll, som et led i evalueringen, drøftet. A-kasserne havde desuden mulighed for at afgive

deres støtte eller utilfredshed med forsøget forbundet med at flytte den første fælles samtale til 2.

eller 3. samtale.

A-kassernes holdninger til forsøget

Samlet var der stor opbakning fra a-kasserne til forsøget med at flytte den første fælles samtale til

2. eller 3. samtale. Det kom til udtryk på workshoppen, og det kan man også se i den spørgeske-

maundersøgelse, som Rambøll har gennemført blandt 111 a-kassemedarbejdere, ansat i a-kasser

tilknyttet de nordjyske kommuner. Konkret kan man pege på følgende hensigtsmæssige konse-

kvenser af forsøget:

✓

Ca. 80 pct. af de a-kassemedarbejdere, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, vur-

derer, at det giver mulighed for at placere samtalen, hvor det giver mening, når samtalen

flyttes til 2. eller 3. samtale.

✓

Ca. 70 pct. af medarbejderne vurderer, at de fleksible rammer for fællessamtalen gavner

borgeren.

✓

På workshoppen pegede a-kasserne på, at man undgår aflysninger af samtaler, fordi bor-

gerne går i job

✓

A-kassernes ressourcer bruges også bedre, fordi borgeren har haft længere tid til at lave

et godt CV

✓

Borgerne er mindre ’stressede’ over deres situation ved 2. og 3. samtale, og de har mere

overskud til sammen med a-kassen og jobcentret til at arbejde jobrettet

A-kasserne fremførte også enkelte opmærksomhedspunkter for, hvordan en mere fleksibel samta-

lekadence fungerer hensigtsmæssigt både for a-kasser, jobcentre og ledige. A-kassernes opmærk-

somhedspunkter præsenteres nedenfor i kapitel 2, hvor de hensigtsmæssige konsekvenser af for-

søget også udfoldes. I kapitel 3 præsenteres resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blandt a-

kassernes medarbejdere.

De ni kommuner er Rebild, Thisted, Frederikshavn, Aalborg, Hjørring, Mariagerfjord, Brønderslev, Jammerbugt og Vesthimmerland.

2/7

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Rambøll

–

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse og workshop

2. WORKSHOP MED A-KASSER OG JOBCENTRE

Rambøll gennemførte d. 29. april 2019 en workshop med a-kasserne, der samarbejder med de ni

nordjyske kommuner under frikommuneforsøget. På workshoppen var følgende tilmeldt:

Tabel 1: Deltagere tilmeldt workshop

Kommuner

Frederikshavn:

•

Faglig koordinator

•

Afdelingsleder v. Team Job og Vejledning

Brønderslev:

•

Faglig koordinator

Hjørring:

•

Afdelingsleder

Jammerbugt:

•

Faglig koordinator

Aalborg:

•

Teamleder

Rebild:

•

Funktionsleder

Vesthimmerland:

•

Faglig koordinator

•

Udviklingskonsulent

Det faglige hus:

•

Vejleder

Socialpædagogerne:

•

Jobkonsulent

Akademikernes a-kasse:

•

Chefkonsulent

•

Chefkonsulent

DSA:

•

Karrierekonsulent

BUPL:

•

Jobvejleder

HK:

•

Vejleder

Dansk Metal:

•

Jobkonsulent

A-kasser

På workshoppen blev samarbejdet mellem a-kasser og jobcentret og den generelle indsats drøftet.

A-kasserne såvel som jobcentrene var samlet set positive ved forsøget. I den sammenhæng kan

følgende positive konsekvenser af forsøget fremhæves:

✓

På workshoppen pegede a-kasserne på, at man undgår aflysninger af samtaler, fordi bor-

gerne går i job. Det opleves som et problem, særligt i den nuværende konjunktursituation,

at den første fælles samtale mellem jobcenter og a-kassen aflyses, fordi borgeren går i

job. Det er forstyrrende i a-kassernes produktionsplanlægning og det fører til, at a-kasser-

nes ressourcer ikke bruges optimalt.

Når man lægger den første fælles samtale som den 2. eller 3. samtale, så mindsker man

risikoen for, at samtalen aflyses, fordi en overvejende andel af de ledige går i beskæfti-

gelse inden for de første tre måneder.

✓

A-kassernes ressourcer bruges også bedre, fordi borgeren har haft længere tid til at lave

et godt CV. Det opleves som en udfordring, at de lediges CV ofte ikke er opdateret eller

udarbejdet, når den første fælles samtale afholdes. Det gør det sværere for a-kassen at

give målrettet sparring på jobsøgning.

A-kasserne gav på workshoppen udtryk for, at de langt oftere oplever, at de lediges CV er

udarbejdet eller opdateret, når den første fælles samtale ligger senere i kontaktforløbet.

Det betyder, at a-kassernes rådgivere i højere grad kan give målrettet rådgivning og spar-

ring på borgernes jobønsker og målsætninger.

✓

Borgerne er mindre ’stressede’ over deres situation ved 2. og 3. samtale, og de har mere

overskud til sammen med a-kassen og jobcentret til at arbejde jobrettet. På workshoppen

3/7

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Rambøll

–

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse og workshop

fortalte a-kasserne, at de ofte oplever at borgerne er stressede eller på anden måde påvir-

ket af deres omstændigheder ved den første fælles samtale. Inden for de 3 til 6 ugers le-

dighed, hvor den første fælles samtale skal ligge i henhold til reglerne, er de ledige ofte

mere orienterede imod at få eksempelvis deres økonomiske situation på plads. Det kan

gøre det svært at tale job for nogle af de ledige.

Når den første fælles samtale afvikles som den 2. eller 3. samtale, giver a-kasserne udtryk

for, at borgerne er landet i deres ledighedsforløb i forhold til de mere praktiske omstæn-

digheder (økonomi mv.). Det betyder, at borgerne er mere klar til at arbejde jobrettet og

til at gå i en fremadrettet dialog med a-kassernes rådgivere.

Samlet kan man sige, at a-kasserne oplever at kvaliteten af samtalerne er styrket, samt at de får

bedre rammer til at målrette deres ressourcer imod de ledige, der har et særligt behov for deres

branchekendskab og viden.

A-kasserne fremførte også en række opmærksomhedspunkter på workshoppen for, hvordan en

mere fleksibel samtalekadence fungerer hensigtsmæssigt både for a-kasser, jobcentre og ledige.

For det første efterspørger a-kasserne klare og fælles rammer for, om de skal deltage på 2. eller 3.

samtale. Det kan besværliggøre a-kassernes planlægning, hvis jobcentrene har vidt forskellige til-

gange til, hvornår de skal deltage. Afslutningsvist pegede a-kasserne på, at de gerne vil involveres

i beslutningen om, hvorvidt de skal deltage på 1. møde eller ej.

4/7

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Rambøll

–

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse og workshop

3. SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE I A-KASSERNE

I dette afsnit præsenterer vi resultaterne fra en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt medar-

bejdere i en række a-kasser, der samarbejder med de nordjyske frikommuner. Indledningsvist be-

skrives dataindsamlingen kort. Dernæst præsenteres resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen

blandt a-kassemedarbejdere, som har været involveret i frikommuneforsøget. Resultaterne vedrø-

rer dels medarbejdernes brug af muligheden for at rykke fællessamtalen, og dels hvad muligheden

for at rykke fællessamtalen har betydet.

Dataindsamling og -grundlag

Spørgeskemaet blev udsendt til 111 a-kassemedarbejdere, som har været involveret i frikommu-

neforsøget. Dataindsamlingen stod på i perioden d. 15. maj til og med d. 6. juni. For at sikre en

tilfredsstillende svarprocent, blev der i perioden udsendt to påmindelser til de medarbejdere, som

endnu ikke havde gennemført en spørgeskemaet. Af de 111 medarbejdere, der modtog en invita-

tion til at besvare spørgeskemaet, valgte 54 at gennemføre en besvarelse, hvilket har resulteret i

en svarprocent på 49.

Brug af mulighed for at rykke fællessamtalen

I figur 1 præsenteres indledningsvist et billede af, i hvilken udstrækning a-kassemedarbejderne

har deltaget i kontaktforløb, hvor der er blevet gjort brug af muligheden for at rykke fællessamta-

len. Som det fremgår af figuren, så er det langt fra alle samtaler, hvor fællessamtalerne rykkes.

62 pct. af medarbejderne svarer, at de har deltaget i fællessamtaler, der er blevet rykket som en

del af frikommuneforsøget.

Figur 1: Brug af mulighed for at rykke fælles samtale

Har du deltaget i fællessamtaler, der er blevet rykket som en del af frikommuneforsøget?

Hvor mange af dine samtaler er blevet udskudt?

Parameter

Værdi

Gennemsnit

Nej

38%

62%

29 samtaler

2 samtaler

120 samtaler

Færrest

Flest

Note: N=21 (hvoraf 2 personer har angivet et ugyldigt tal)

Note: N=34

Blandt de medarbejdere i a-kasserne, der har oplevet at fællessamtalen er blevet rykket, er det i

gennemsnit 29 af deres samtaler, der er blevet udskudt.

Samlet indikerer disse resultater, at muligheden for at udskyde den fælles samtale ikke benyttes

uden omtanke. Resultaterne indikerer en målrettet brug af muligheden, hvor man fra jobcentrene

tager aktivt stilling til, hvornår det kan give mening at flytte samtalen til gavn for den enkelte le-

dig.

Hvad har muligheden for at rykke fællessamtalen betydet?

Den gennemførte spørgeskemaundersøgelse indeholder også en række spørgsmål, hvor a-kasse-

medarbejderne tager stilling til, hvad muligheden for at række fællessamtalen betyder for kontakt-

forløbet bredt forstået, herunder: Samarbejde mellem a-kasse og jobcenter, borgerens forløb mv.

5/7

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Rambøll

–

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse og workshop

Figur 2: Samarbejde mellem jobcenter og a-kasse

I hvor høj grad vurderer du, at muligheden for at rykke fællessamtalen til den 2. eller 3. samtale i

forløbet …

… gavner samarbejdet mellem a-kasse

og jobcenter?

Slet ikke

3,7%

I mindre grad

I nogen grad

11,1%

24,1%

I høj grad

I meget høj grad

Ved ikke

9,3%

18,5%

33,3%

N=54

… giver mulighed for at placere samtalen, hvor den giver mest mening?

Slet ikke

I mindre grad

3,7%

I nogen grad

I høj grad

7,4%

50,0%

I meget høj grad

Ved ikke

5,6%

29,6%

N=54

Som det fremgår af figur 2 ovenfor, er de medarbejdere i a-kasserne, der har svaret på spørge-

skemaundersøgelsen, positive overfor muligheden for at rykke fællessamtalen til den 2. eller 3.

samtale.

Det er således kun ca. 15 pct. af respondenterne, der ’Slet ikke’ eller ’I mindre grad’ vurderer, at

muligheden for at flytte den fælles samtale gavner samarbejdet mellem a-kasse og jobcenter. Til

sammenligning er det ca. 50 pct., der ’I høj grad’ eller ’I meget høj grad’ vurderer,

at det styrker

samarbejdet.

Muligheden for at flytte fællessamtalen er i særlig grad møntet på at give mulighed for at placere

samtalen, hvor den giver mest mening for både jobcenter, a-kasse og borgeren. Derfor er det

også særligt positivt, at ca. 80 pct. vurderer, at det giver mulighed for at placere samtalen, hvor

det giver mening, når samtalen flyttes til 2. eller 3. samtale. Til sammenligning er det kun ca. 7

pct., der ’slet ikke’ eller ’i mindre grad’ vurderer,

at giver mulighed for at placere samtalen, hvor

den giver mest mening.

6/7

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Rambøll

–

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse og workshop

Figur 3: Borgerfokus

I hvor høj grad vurderer du, at muligheden for at rykke fællessamtalen til den 2. eller 3. samtale i

forløbet …

… gavner borgeren?

Slet ikke

5,6%

I mindre grad

I nogen grad

9,3%

7,4%

I høj grad

I meget høj grad

Ved ikke

7,4%

25,9%

44,4%

N=54

… får borgeren hurtigere i beskæftigelse?

Slet ikke

I mindre grad

5,6%

18,5%

I nogen grad

I høj grad

11,1%

22,2%

I meget høj grad

Ved ikke

9,3%

33,3%

N=54

Af figur 3 ovenfor fremgår det, at de medarbejdere i a-kasserne, der har svaret på spørgeskema-

undersøgelsen, i høj grad oplever at forsøget gavner borgeren. Det er således kun ca. 15 pct. af

respondenterne, der ’Slet ikke’ eller ’I mindre grad’ vurderer, at muligheden for at flytte den fælles

samtale gavner borgerne. Til sammenligning er det ca. 70 pct., der ’I høj grad’ eller ’I meget høj

grad’ vurderer,

at det gavner borgerne.

Man kan også se, at a-kassemedarbejderne i forsøget på nuværende tidspunkt i forsøgsperioden

er usikre på, om muligheden for at række den første fælles samtale får borgerne hurtigere i job.

Det er således ca. 20 pct. af respondenterne, der

I høj grad’

eller

’I

meget

grad’ vurderer, at mu-

ligheden for at flytte den fælles samtale får borgerne hurtigere i beskæftigelse. Til sammenligning

er det ca. 33 pct., der

svarer ’Ved ikke’ og ca. 25 pct. der svarer ’Slet ikke’ og ’I mindre grad’.

Disse resultater blev drøftet på workshoppen d. 29. april. Her pegede særligt a-kasserne på, at det

er svært for dem at vurdere de præcise resultater af dette forsøg. Der var også flere der pegede

på, at de ikke nødvendigvis mener, at forsøget får borgerne hurtigere i beskæftigelse. I stedet

medfører forsøget, at borgerne kommer lige så hurtigt i beskæftigelse som normalt, men det sker

via en mindre frustrerende proces for både ledige, jobcentre og a-kasser.

Når ca. 25 pct. vurderer, at de ledige ’Slet ikke’ eller ’I mindre grad’ kommer hurtigere i beskæfti-

gelse, så kan det afspejle, at respondenterne vurderer, at borgerne kommer i beskæftigelse lige så

hurtigt som normalt, men via en mindre frustrerende proces.

7/7