BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 56
Offentligt

EVALUERINGSDESIGN

FOR FORSØG FRA 2. ANSØGNINGRUNDE

DET NORDJYSKE FRIKOMMUNEFORSØG 2016-2020

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Indhold

Indledning ...................................................................................................................................................... 2

Rehabiliteringsteams ..................................................................................................................................... 2

Psykologbehandling ....................................................................................................................................... 6

Differentiering i valg af lægeattester ............................................................................................................ 7

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Indledning

Det nordjyske frikommunenetværk fremsendte i alt 4 ansøgninger til Økonomi og Indenrigsministeriet d. 1.

maj 2017. Hver af ansøgningerne indeholdt en foreløbig beskrivelse af evalueringsdesigns.

Den d. 26. juni 2017 imødekom regeringen helt eller delvist de 4 ansøgningerne;



Differentiering i valg af lægeattester på sygedagpengeområdet

Psykologbehandling i jobcentret

Delvis fritagelse fra uddannelsespålæg for en særlig målgruppe

Rehabiliteringsteams

Fritagelse for at indhente lægeattest LÆ265

Fritagelse for at forelægge visse sager om første jobafklaringsforløb

De involverede kommuner har udarbejdet evalueringsdesign til disse forsøg. Rambøll forestår evalueringen

af forsøg med Rehabiliteringsteams. Derfor har Rambøll udarbejdet dette evalueringsdesign

–

i tæt dialog

og involvering af de medvirkende kommuner.

I forhold til forsøget med uddannelsespålæg har Aalborg Kommunes beskæftigelsesudvalg truffet

beslutning om, at Aalborg ikke skal påbegynde dette forsøg, idet det vurderes ikke at ændre tilstrækkelig på

det ønskede. Derfor er der ikke udarbejdet evalueringsdesign til dette forsøg.

Nærværende notat beskriver derfor kommunernes forslag til evalueringsdesigns for i alt 3 forsøg.

Rehabiliteringsteams

Forsøg med fritagelse fra forelæggelse af visse sager ift. jobafklaringsforløb for rehabiliteringsteamet og

forsøg med fritagelse fra indhentning af LÆ265 gennemføres som udgangspunkt i følgende otte kommuner:

Rebild, Vesthimmerland, Mariagerfjord, Jammerbugt, Morsø, Frederikshavn, Brønderslev, Aalborg.

Forsøget giver mulighed for at behandle en række sager om jobafklaringsforløb, uden forelæggelse for

rehabiliteringsteamet og fleksibilitet til at afholde rehabiliteringsteammødet i øvrige sager, på det

tidspunkt, hvor borgeren har behov for det.

Formålet er at skabe bedre rammer til at planlægge målrettede jobafklaringsforløb med fokus på hurtig

tilbagevenden til beskæftigelse. Med fritagelsen kan kommunen hurtigere planlægge ram-mer for en

indsats, der specifikt er målrettet den enkelte sygemeldte.

Derudover giver forsøget mulighed for en mere fleksibel anvendelse af lægefaglig dokumentation

–

LÆ 265

- der skal danne grundlag for teamets indstilling og kommunens afgørelse i sager om ressourcefor-løb,

fleksjob og førtidspension samt i sager om revalidering.

Formålet er at skabe et bedre flow i borgerens sag, hvor borgeren ikke unødigt skal til undersøgelse hos

egen læge, hvis der i forvejen er tilstrækkelige helbredsmæssige oplysninger til at kunne afdække

borgerens sundhedsmæssige tilstand, samt at praktiserende læger ikke skal bruge unødvendig tid på

lægeattestarbejde, hvilket er særligt vigtigt i områder med generel lægemangel.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Rambøll har på denne baggrund opstillet en evalueringsproces, der kan belyse omfanget af forsøgene,

hvordan de benyttes og om de lever op til det i ansøgningen beskrevne formål. Derudover vil evalueringen

vise om forsøgene har resulteret i bedre eller tilsvarende resultater end kommuner uden

frikommuneforsøg.

Evalueringsprocessen og de underliggende aktiviteter er opstillet i figuren neden for og beskrives mere i

dybden i de kommende afsnit.

Figur 1: Oversigt over faser og aktiviteter i evalueringsprocessen

Evalueringsprocessen

I evalueringen er det centralt, at forsøget bliver grundigt beskrevet, og at resultaterne bliver dokumenteret.

Dette evalueringsdesign har derfor fokus på følgende:



at beskrive forsøgenes udformning og omfang både kvalitativt og kvantitativt for det samlede

forsøg og på tværs af de enkelte kommuner. Dermed tydeliggøres det, hvad der er blevet

gennemført forsøg med, hvor mange borgere der er blevet berørt af forsøgene og hvad det har

betydet for praksis i kommunerne

at resultaterne for forsøgene holdes op mod en sammenligningsgruppe, som ikke har været

underlagt de pågældende forsøg

–

i denne forbindelse benytter vi klyngekommuner og et

difference-in-difference-design, som sammenligner borgere med samme karakteristika.



I evalueringsprocessen arbejdes der med en overordnet evaluering af forsøgene, som yderligere bliver

opdelt på de enkelte kommuner i analyserne. Dermed synliggøres eventuelle resultater for de overordnede

spor, men der kan samtidig peges på specifikke kommuneforsøg, som har skabt gode resultater. Derudover

vil de forskellige kommunale modeller blive beskrevet.

Fokus på dokumentation tidligt i processen

Tidligt i forløbet fastsættes en række indikatorer ift. at kunne beskrive forsøgets omfang og forsøgets

primære resultater kvantitativt og kvalitativt. Dette gøres på en dokumentationsworkshop. Dermed sikres

det at den nødvendige viden er tilgængelig ifm. den endelige evaluering.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

På dokumentationsworkshoppen inddrages kommunerne i udvælgelsen af indikatorer, som er relevante at

måle på ift. at beskrive forsøgenes udformning og resultater. I forhold til udformning kan der fx måles på

andel borgere i jobafklaringsforløb, der ikke kommer for rehabiliteringsteamet, begrundelser for fritagelse

og antal sager, hvor der ikke indhentes LÆ265.

Der vil på workshoppen være fokus på at udvælge indikatorer, som kan registreres som person-

mærkemarkeringer i de kommunale fagsystemer, da det er Rambølls erfaring, at registreringer i fx Excel

ikke opnår den nødvendige datakvalitet, hvormed registreringsarbejdet er spildt. Derudover holdes de

administrative krav til registreringen til et minimum.

Statusnotat og midtvejsworkshops

Halvvejs i forsøget gennemføres en statusworkshop, hvor forsøgenes udformning genbesøges, og der

sættes fokus på de foreløbige resultater. Statusworkshoppen giver dermed et overblik over forsøgenes

brug, inden kommunerne går ind i den endelige evalueringsfase.

Inden midtvejsworkshoppen gennemføres en survey med alle medarbejdere, som har været påvirket af

forsøget. I denne spørges der ind til medarbejdernes faglige vurdering af forsøget, hvad de gør anderledes i

deres hverdag og deres tilfredshed med forsøget. Der spørges også ind til gode ideer ift. implementering og

justering af forsøget. Resultaterne fra medarbejdersurveyen gennemgås på statusworkshoppen.

Inden statusworkshoppen udarbejdes et kort statusnotat. Statusnotatet vil indeholde resultater fra

medarbejdersurveyen og status for implementeringen af nye arbejdsgange drøftes. Efter workshoppen

opdateres notatet med de input, der er blevet fremhævet på workshoppen. Derudover indeholder

statusnotatet et kort ledelsesresume, som kan sendes til Beskæftigelsesministeriet, STAR, ØIM,

lokalpolitikere, PLO og andre interessenter, der er interesserede i en status på forsøget.

Evalueringen

–

fokus på forsøgets udformning og resultater

For at kunne beskrive forsøgets udformning, omfang og resultater i de otte kommuner både kvantitativt og

kvalitativt, har vi opstillet et mixed-methods-design, som bygger på en kombination af en solid

registeranalyse, survey med medarbejdere dybdegående casebesøg og tværgående fokusgruppeinterviews.

Dermed skabes et solidt grundlag for en ambitiøs evaluering af forsøget.

Registeranalyse

Som en central del af resultatdokumentationen gennemføres en registeranalyse. I denne benyttes et før-

efter-design med kontrolgruppe (også kaldet et difference-in-difference design). Det betyder at borgere i

jobafklaringsforløb i en af frikommunerne sammenlignes med borgere med samme karakteristika fra

sammenligneligelige klyngekommuner. Dermed kan det vurderes om ændringerne i fx forløbstid for

målgruppen skyldes frikommuneforsøgene.

Da der i alle kommunerne er en lang række sideløbende aktiviteter, som også påvirker målgruppen i

perioden, kan det være svært at påvise, om en given forskel skyldes forsøget, eller om det skyldes andre

ændringer i kommunen. Derfor kan de statistiske resultater ikke alene svare på, om de identificerede

resultater skyldes de konkrete forsøg. Af denne grund holdes resultaterne op imod forsøgenes udformning.

Resultaterne suppleres derudover med kvalitative data fra casebesøg og resultater fra

medarbejdersurveyen.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Registeranalysen vil både indeholde beskrivende statistik og en oversigt over resultater fra forsøgene.

I den beskrivende analyse fremgår først og fremmest en beskrivelse af de indikatorer, hvor der har været

personmarkeringer på fx borgere i jobafklaringsforløb der har været fritaget fra rehabiliteringsteamet eller

sager hvor der ikke er indhentet LÆ265. Derudover fremgår udviklingen over tid på en række indikatorer

fra DREAM - der måles mere konkret på følgende variabler: antal jobafklaringsforløb i alt,

jobafklaringsforløb fritaget fra rehabiliteringsteam, afsluttede forløb, uafsluttede forløb, vejledning og

opkvalificeringsgrad, virksomhedsaktiveringsgrad, raskmelding, SU-grad, ordinære timer og

beskæftigelsesgrad.

I resultatdelen holdes ændringerne over tid op imod sammenlignelige målgrupper i klyngekommunerne.

Dette gøres både for indikatorer med personmarkering og nedenstående: Længde af jobafklaringsforløb,

raskmelding, aktiveringsgrad, virksomhedsrettet aktiveringsgrad, derudover måles der på ordinære timer,

beskæftigelsesgrad og uddannelsesgrad.

Casebesøg i udvalgte kommuner og tværgående fokusgruppeinterview

For at supplere de kvantitative resultater med kvalitative input gennemføres der interview med ledere og

fokusgruppeinterview med medarbejdere i tre udvalgte kommuner. Disse casebesøg kan supplere de

kvantitative resultater med en kvalitativ beskrivelse af forsøgene og forskellige arbejdsgange i

kommunerne. Derudover kan input fra interview med medarbejderne være med til at afdække virksomme

mekanismer, som kan have indflydelse på resultaterne.

Derudover gennemføres der tværgående fokusgruppeinterview med ledere og medarbejdere fra de otte

kommuner, disse vil sikre, at forskelle og ligheder i kommunernes praksis bliver afdækket og at der samles

op på den fælles læring.

Survey til medarbejdere

Evalueringen af frikommune I viste, at frikommuneforsøgene på beskæftigelsesområdet havde en positiv

indvirkning på medarbejdernes tilfredshed og motivation. Derudover er medarbejderne en vigtig kilde til at

forstå, hvad forsøget reelt har betydet i den enkelte kommune. Derfor gennemføres der en survey til

medarbejderne inden midtvejsworkshoppen og til den endelige evaluering. Medarbejdersurveyen sætter

fokus på medarbejdernes syn på forsøget og deres vurdering af ændringer og resultater.

Telefoninterview med udvalgte læger i de otte kommuner

Forsøget med fritagelse fra LÆ265 kommer til at påvirke samarbejdet med lægerne i Region Nord-jylland.

Rambøll foreslår derfor, at der gennemføres telefoninterview med udvalgte læger i de otte kommuner. I

interviewet vil de foreløbige resultater blive drøftet, og lægerne får mulighed for at tilkendegive deres

vurdering af forsøgets fordele og ulemper, hvilket vil indgår i afrapporteringen som en del af

datagrundlaget. Det må i den forbindelse forventes, at hvis lægerne har positive erfaringer med forsøget, så

kan denne del relativt set komme hurtigere på den politiske dagsorden ift. at ændre i lovgivningen.

Afrapportering

Evalueringen afrapporteres i to dele: en statusrapport der samler op på processen og besvarelser fra

midtvejssurveyen.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Den endelige afrapportering samles i en rapport, som vil omhandle forsøgene på et overordnet niveau,

men vil også beskrive de specifikke forsøg og resultater i de enkelte kommuner. Rapporten vil have et

opfang på mellem 20 og 25 sider og kan eventuelt afrapporteres i slides.

Psykologbehandling

I dette frikommuneforsøg er der givet forsøgstilladelse til at tilbyde psykologbehandling ved psykologer

ansat i jobcentret som et led i den beskæftigelsesrettede indsats. Målgruppen er sygedagpengemodtagere

LAB § 2.5, der:



Har tilpasningsreaktion / belastningsreaktion (stress), der ikke kan relateres til en livsbegivenhed,

der falder ind under henvisningsårsag 1-9 (Jf. Bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i

praksissektoren for særligt udsatte persongrupper)

Er over 38 år med let til moderat angst

Er i aldersgruppen 18-38 år med let til moderat angst

Har let til moderat depression

Effekten af frikommuneforsøg tænkes overordnet set evalueret på hurtigere og mere stabil raskmelding. 0-

punktsanalyse er ikke en mulighed, da kommunerne ikke kan gå registrere specifikt på diagnoseniveau. I

stedet vil kommunerne i frikommuneforsøget monitorere på selve forsøget ved at oprette

”Psykologbeha dli g” so et tilbud i Fasit.

Psykologerne i forsøget kan herefter foretage registreringspraksis ved at tilknytte forløb til tilbuddet for de

borgere, der får psykologbehandling. Således bliver det muligt at monitorere på populationen, hvor der

måles på længde af sygemelding, hel eller delvis raskmelding og stabil raskmelding. Der måles på

tilbagefald ved 3, 6 og 9 måneder. Psykologbehandling kan fortsætte efter hel eller delvis raskmelding.

Forløbet omplaceres

i så fald u der kategorie ”Diverse” i Fasit for at fortsætte registreri ge .

Derudover suppleres med effektevaluering af frikommuneforsøget ved at fortage en kvantitativ evaluering

af de involverede borgeres og rådgiveres oplevelse af behandlingen og dens effekt på

sygemeldingsperioden. Som indsamlingsmetode vil der blive brugt et kvantitativt spørgeskema. Borgerne

og rådgiverne besvarer spørgeskemaet i SurveyXact efter hvert endt forløb.

Borgersurvey

1. I hvor høj grad har du været tilfreds med psykologforløbet?

- Svarmulighed: Slet ikke, i mindre grad, hverken eller, i nogen grad, i høj grad

2. Hvilke af følgende udsagn beskriver din oplevelse af psykologforløbet

–

sæt gerne mere end et

kryds:

- Jeg har fået øget indsigt i mine vanskeligheder

- Jeg er mindre mærket af de symptomer, jeg søgte hjælp for

- Jeg har fået relevante redskaber til at håndtere mine aktuelle udfordringer

- Jeg er bedre rustet til at vende tilbage til arbejdsmarkedet

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

3. I hvor høj grad vurderer du, at psykologforløbet har forkortet din sygemeldingsperiode?

- Svarmulighed: Slet ikke, i mindre grad, hverken eller, i nogen grad, i høj grad

4. Hvis ikke du havde fået tilbudt, et psykologforløb i jobcentret, ville du så have påbegyndt et forløb

hos en privatpraktiserende psykolog?

- Svarmulighed: Ja, nej, ved ikke

Rådgiversurvey

1. I hvor høj grad har frikommuneforsøget om Psykologbehandling i kommunalt regi forbedret

muligheden for det tværfaglige samarbejde i dette forløb, sammenlignet med et forløb, hvor

borgeren modtager behandling hos privatpraktiserende psykolog?

- Svarmulighed: Slet ikke, i mindre grad, hverken eller, i nogen grad, i høj grad

2. I hvor høj grad vurderer du, at indsatsen ved behandlende psykolog har haft betydning for

borgerens

progression?

- Svarmuligheder: Slet ikke, i mindre grad, hverken eller, i nogen grad, i høj grad

3. I hvor høj grad vurderer du, at psykologforbehandlingen forkorter borgerens sygemeldingsperiode?

- Svarmulighed: Slet ikke, i mindre grad, hverken eller, i nogen grad, i høj grad

4. Vurderer du, at borgeren ville have søgt psykologbehandling andetsteds, hvis ikke det var blevet

dem tilbudt i jobcentret?

- Svarmulighed: Ja, nej, ved ikke

5. Hvis nej, hvad vurderer du grunden er?

- Svarmulighed: Mangel på økonomiske ressourcer, borgeren kan ikke se behovet, kan ikke

overskue det, andet + skrivefelt.

Differentiering i valg af lægeattester

Rammerne for evalueringen af forsøget er udstukket i ansøgningen. Den udgøres af 2 elementer, som sigter

mod at følge op på om forsøget medfører de ønskede effekter ift. at øge kvaliteten i beslutningsgrundlaget

og samtidig reducere i udgifterne til lægeattester. I det følgende beskrives kort, hvordan det sikres, at der

løbende kan følges op på realisering af disse formål.

Øget kvalitet i beslutningsgrundlaget

De deltagende kommuner har vurderet, at en årlig spørgeundersøgelse blandt medarbejderne på

sygedagpenge i de deltagende kommuner, vil give det bedste grundlag for at vurdere om forsøget

tilvejebringer en øget kvalitet i beslutningsgrundlaget. Spørgsmålene i spørgeskemaet vil tage

udgangspunkt i Deloittes evaluering fra maj 2017 vedrørende LÆ 285 med henblik på at kunne foretage en

benchmark med kommuner, som ikke deltager i forsøget.

Der var i ansøgningen lagt op til at tage udgangspunkt i omgørelsesprocenter fra Ankestyrelsen. Men det er

kommunernes vurdering, at mange andre faktorer spiller ind på omgørelsesprocenterne i kommunerne og

at en evaluering af disse, derfor ikke vil kunne vise en klar sammenhæng med dette frikommuneforsøg.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Reduktion i udgifter til lægeattester

For at kunne opgøre, om forsøget har medført en reduktion i udgifter til lægeattester, tages der

udgangspunkt i, at der uden forsøget skulle indhentes en LÆ285 i alle sager inden første samtale. Således

kan der laves en beregning for, hvad det havde kostet i udgifter til LÆ285, hvis frikommuneforsøget ikke var

iværksat, ved at gange antal nye sygedagpengesager i kategori 2+3 med prisen for en LÆ285.

Registrering

Når forsøgsbestemmelserne bringes i anvendelse, skal der ske en særskilt registrering, hvor det angives, at

LÆ285 er fravalgt, og hvor det samtidig skal angives, hvilken dokumentation, der i stedet

indhentes/anvendes i sagen. Denne registrering skal ske ved en personmarkering eller en excel-registrering

af den sygemeldte for hver gang, der træffes beslutning om ikke at indhente LÆ285. Samtidig skal det

angives, hvilken alternativ dokumentation der er indhentet, så det bliver muligt at følge op på den reelle

besparelse.

Morsø Kommune har valgt registrering i excel. De øvrige kommuner har oprettet persongruppemarkeringer

i fagsystemet.