BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 56
Offentligt

EVALUERINGSDESIGN

FOR FORSØG FRA 1. ANSØGNINGSRUNDE

DET NORDJYSKE FRIKOMMUNEFORSØG 2016-2020

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Indhold

Indledning ...................................................................................................................................................... 2

Mikrolån ........................................................................................................................................................ 2

Resultater .................................................................................................................................................. 2

Registrering af målgruppen for forsøget: .................................................................................................. 3

Målepunkter .............................................................................................................................................. 3

Løbende evaluering ................................................................................................................................... 4

Mulighed for at fremme iværksætteri for dimittender ................................................................................. 5

Ændringer i lovgivningen ........................................................................................................................... 5

Forventede resultater................................................................................................................................ 5

Registrering af målgruppen for forsøget: .................................................................................................. 5

Kvantitativ evaluering ................................................................................................................................ 6

Kvalitativ evaluering .................................................................................................................................. 6

Formkrav ved lovpligtige samtaler ................................................................................................................ 7

Forsikrede ledige ....................................................................................................................................... 7

Sygedagpengemodtagere ........................................................................................................................ 11

Øvrige målgrupper................................................................................................................................... 15

Fleksibilitet i forhold til forholdstalskravene ............................................................................................... 19

Opgaveforståelse og undersøgelsesspørgsmål ....................................................................................... 19

Forsøgets resultater................................................................................................................................. 19

Analysedesign .......................................................................................................................................... 20

Fleksible rammer for uddannelse ................................................................................................................ 22

Opgaveforståelse og undersøgelsesspørgsmål ....................................................................................... 23

Evalueringsdesign .................................................................................................................................... 23

Forsøgets resultater................................................................................................................................. 24

Bilag ............................................................................................................................................................. 25

Bilag 1: ..................................................................................................................................................... 25

Bilag 2 ...................................................................................................................................................... 27

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Indledning

Det nordjyske frikommunenetværk fremsendte i alt 7 ansøgninger til Økonomi og Indenrigsministeriet d. 1.

december 2016. Hver af ansøgningerne indeholdt en foreløbig beskrivelse af evalueringsdesigns.

Den 1. februar 2017 imødekom regeringen 4 af ansøgningerne;



Mikrolån

Formkrav ved lovpligtige samtaler

Fleksibilitet i forhold til forholdstalskravet

Fleksible rammer for uddannelse

Sidenhen er også forsøget vedrørende iværksætteri hos udvalgte målgrupper også blevet delvist

imødekommet for så vidt angår dimittender.

I marts 2017 afholdte KORA evalueringsworkshop for de nordjyske kommuner, og sidenhen har

kommunerne arbejdet med at videreudvikle evalueringsdesigns for de enkelte forsøg. Der har i den

forbindelse været løbende dialog med KORA om indholdet i evalueringsdesigns. Kommunerne har selv

udarbejdet de beskrevne evalueringsdesign. Dog har kommunerne valgt at Rambøll forestår evalueringen

af forsøg med samtale til forsikrede ledige. Derfor har Rambøll udarbejdet dette evalueringsdesign

–

i tæt

dialog og involvering af de medvirkende kommuner.

Nærværende notat beskriver kommunernes forslag til evalueringsdesigns for de i alt 5 forsøg.

Mikrolån

Det overordnede formål med mikrolånsforsøget er, at tilbyde en mere individuelt tilpasset indsats til en

række ledige borgere, for hvem støtte til at etablere en selvstændig virksomhed er et bedre alternativ end

de indsatser, de på nuværende tidspunkt er berettiget til efter LAB-lovens kap. 10-12. I sidste ende er målet

netop, at rykke disse ledige borgere tættere på selvforsørgelse.

Resultater

Forsøget forventes at kunne skabe følgende resultater på kort sigt:



Der iværksættes 4 forløb

”fra ledig til virkso hedsejer” o året, svare de til i alt forlø af

måneders varighed.

Deltagelse udgøres af højest 8 ledige orgere i forlø et ”fra ledig til virkso hedsejer”, so

forudsætning for bevilling af mikrolån.

De ledige får mulighed for at undersøge, om deres forretningsidé er realiserbar.

De lediges deltagelse i forløb giver nye færdigheder, som de kan gøre brug af løbende til at

kvalificere forretningsplanen, inden bevilling af mikrolån vurderes.

De lediges deltagelse i forløbet forventes at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet, uanset om

det munder ud i etablering af en selvstændig virksomhed.

Følgende resultater forventes på mellemlang sigt:



Der bevilliges mikrolån til 60 borgere med en kvalificeret forretningsplan

Slutteligt forventes følgende resultater at opnås på lang sigt (3-5 år):

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg



45 ledige kommer i selvforsørgelse efter endt støtteperiode

Etablering af egen virksomhed kan tilføre de ledige nye netværk og sociale kontakter

Kommunen opnår økonomiske gevinster ved de 45 lediges selvforsørgelse

For at evaluere på forsøget og målsætningerne etableres der en række målepunkter i forsøgsperioden. I

evalueringsfasen fastlåses indsatsen i kommunen, og der fokuseres på at beskrive indsatsen og resultaterne

herfra. Evalueringsdesignet beskrives i det nedenstående.

Registrering af målgruppen for forsøget:

Der tilsigtes en mindst mulig registreringsprocedure for den enkelte rådgiver, således risiko for

fejlregistrering mindskes mest muligt.

I forbindelse med forsøgets opstart 1/7 2017 oprettes der en projekttilknytning i JC Aalborgs fagsystem

Workbase, hvorved der ved bevilling af vejlednings- og opkvalificeringsforløb kan registreres en

persongruppemarkering. Markeringen fastholdes under vejlednings- og opkvalificeringsforløbet og den

efterfølgende mikrolånsperiode, således gruppen let udsøges i forbindelse med statistik, målinger og

evaluering.

Målepunkter

Tidspunkt for måling

Ved afslutning af hvert

vejlednings- og

opkvalificeringsforløb

”fra

ledig til virksomhedsejer”

Målepunkt

Servey fremsendes til den ledige mhp. evaluering af vejlednings- og

opkvalificeringsforløbet



Den lediges vurdering af de enkelte moduler



Vurderer den ledige selv at have haft mulighed for at

undersøge om forretningsidéen er realiserbar



Har forløbet givet den ledige nye færdigheder, som de kan gøre

brug af løbende til at kvalificere forretningsplan og

efterfølgende i forretningsudviklingen



Vurderer den ledige selv, at forløbet har bragt dem nærmere

arbejdsmarkedet?



Deltagerantal i forløb (startet og gennemført)



Antallet af bevilgede mikrolån



Virksomhedstyper / branche



Hvilke målgrupper bevilges mikrolån



Hvor mange er gået i arbejde?



Beløbsniveau for mikrolånsbevillinger



Antal ledige, som bliver selvforsørgende i forlængelse af

mikrolånsperioden* ud af dem, der er bevilget mikrolån



Antal ledige, som må afvikle virksomheden i forlængelse af

mikrolånsperioden grundet

Manglende rentabilitet

Andet?

Løbende status hver 3. mdr.

til brug i bl.a. følgegruppen

Ved afslutning af borgerens

mikrolånsperiode*



Servey fremsendes til borgeren med henblik på at få belyst

borgerens tilfredshed med forsøget og deres vurdering af

resultatet. Herunder også:

Har forløbet givet borgeren nye færdigheder, som de

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Ved forsøgets afslutning

kan gøre brug af løbende til at kvalificere

forretningsplan og efterfølgende i

forretningsudviklingen

Vurderer den ledige selv, at forløbet har bragt dem

nærmere arbejdsmarkedet?

Har etableringen af virksomheden tilført den ledige nyt

netværk og sociale kontakter?

Har den ledige fået andre former for støtte i forhold til

realiseringen af forretningsideen?

I evalueringen følges der op på forsøgets resultater målt ift. forventede

resultater på mellemlang og lang sigt med afsæt i registreringerne og

en opgørelse af de kommunale gevinster ved indsatsen.

Endvidere beskrives resultaterne af de udsendte servey til deltagerne i

forsøget.

Endeslig kigges der bl.a. på



Deltagerantal i forløb (startet og gennemført)



Antallet af bevilgede mikrolån?



Virksomhedstyper / branche



Hvilke målgrupper bevilges mikrolån



Hvor mange er gået i arbejde



Beløbsniveau for mikrolånsbevillinger



Antal ledige, som bliver selvforsørgende i forlængelse af

mikrolånsperioden* ud af dem, der er bevilget mikrolån



Antal ledige, som må afvikle virksomheden i forlængelse af

mikrolånsperioden grundet

Manglende rentabilitet

Andet?



Antal ledige, som på grund af afvikling af virksomhed har fået

gæld



Antal ledige, som eftergives gæld



Antal ledige som fastholdes i varig selvforsørgelse efter 1, 2 og

2�½ år.

*Mikrolånsperioden dækker over den periode på 6 måneder, hvor den ledige modtager mikrolånet og

hjælp til forsørgelse.

Løbende evaluering

Eksisterende følgegruppe til projekt mikrolån udvides til at dække mikrolånsforsøget også i hele

forsøgsperioden. Følgegruppen mødes hver 3. måned, hvor der gøres status over de foreløbige resultater

og indsatsen justeres efter behov.

I referatet fra følgegruppemødet vil status og evaluering fremgå.

Følgegruppe estår af projekt edar ejder i ”fra ledig til virkso hedsejer” sa t deltagere fra de

jobcentre, som har potentielle borgere til projektet. Følgegruppens opgave er bla. at orientere om

erfaringer, justeringer mv. i forsøget ud i jobcentrene.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Mulighed for at fremme iværksætteri for dimittender

Med forsøget om ivæksætteri for ledige dimittender, ønsker jobcentrene (Aalborg og Frederikshavn), at

kunne understøtte ledige, der har en realistisk, ambitiøs og forventeligt levedygtig forretningside i forhold

til at starte selvstændig virksomhed. Målet er, som med al indsats i jobcentret, at sikre selvforsørgelse for

de ledige. Med forsøget bliver det dog muligt at skabe andre rammer end ellers for ledige der ønsker at

blive iværksættere.

Ændringer i lovgivningen

De ændrede rammer i eksisterende lovgivninger omhandler:



Min Iværksætterplan

i stedet for MinPlan

Fritagelse for at skulle stå til rådighed og søge job, mens der arbejdes med ivæksætterideen.

Mulighed for at samtalerne i kontaktforløbet har fokus på ivæksætterplanen og udviklingen i den.

Mulighed for mere end 6 ugers vejledning og opkvalificering i de første 26 ugers ledighed

Forventede resultater

I forsøgsperioden forventes følgende:



At 100 motiverede ledige med en perspektivrig iværksætter-ide får udarbejdet Min

Iværksætterplan i tæt samarbejde mellem jobcenter, erhvervsfremmesystemet og andre relevante

parter

–

eksempelvis uddannelsesinstitutionen.

At de 100 ledige deltager i konkrete iværksætterforløb hos Væksthus Nordjylland og/eller lokale

erhvervskontorer; eksempelvis EU Socialfondsprogrammet Innovativ Vækst

At 55 ledige etablerer virksomhed (registrering af aktivt cvr-nummer)

At 40 af disse virksomheder stadig eksisterer efter 2 år



For at evaluere på forsøget og målsætningerne etableres der en række målepunkter i forsøgsperioden. I

evalueringsfasen fastlåses indsatsen i kommunen, og der fokuseres på, at beskrive indsatsen og

resultaterne herfra. Evalueringsdesignet beskrives i det nedenstående.

Registrering af målgruppen for forsøget

For at sikre mindst mulig registreringsprocedure for den enkelte rådgiver, vil evalueringen hovedsageligt

basere sig på registeranalyse via Dream-data og kommunernes eget sagsbehandlersystem.

Det betyder, at der for de borgere, der indgår i Iværksætterforsøget og kommer på et Iværksætterforløb,

sættes en persongruppemarkering på. Det bevirker, at gruppen let udsøges i forbindelse med statistik,

målinger og evaluering.

Persongruppemarkeringerne oprettes centralt af STAR efter oplæg fra Aalborg og Frederikshavn Kommune.

De vil markere, at borger er omfattet af frikommuneforsøget samt hvilket iværksætterforløb de er på.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Kvantitativ evaluering

Ved forsøgets afslutning vil der blive evaluereret på forsøgets resultater set i forhold til forsøgets

forventede resultater.

Det vil sige, at der måles på



Antal udarbejdede Min IværksætterPlan

Antal påbegyndte iværksætterforløb

Antal gennemførte iværksætterforløb

Antal ledige der etablerer virksomhed (registrering af aktivt cvr-nummer)

Antal levedygtige virksomheder efter 6 måneder, 1 år, 1�½ år og 2 år efter registrering af cvr-

nummer.

Antal virksomheder, der stopper igen.

For at belyse resultaterne vil der ved forsøgets afslutning ligeledes via Dream-data og på hver

målgruppemarkering blive trukket data på følgende:

Karakteristika hos borger:



Alder

Køn

Uddannelsesmæssig baggrund

Ledighedslængde

Antal, der er gået i ordinær beskæftigelse (som lønmodtager)

Karakteristika hos etableret virksomhed



Branche

Antal ansatte

Geografisk placering

Ved at afdække karakteristika hos såvel borgerne som virksomhederne, skal det afdækkes om der er nogle

karakteristika, der gør det mere sandsynligt at etablere og fastholde den selvstændige virksomhed.

Derudover skal det belyses om iværksætterforløb har en tilsvarende eller bedre effekt end øvrige indsatser

i jobcentret.

Kvalitativ evaluering

Evaluering af medarbejderen: For jobcentrets medarbejdere indebærer forsøget en anden måde at kunne

arbejde med de ledige på, da der kan fraviges fra eksisterende lovgivning. For at få medarbejdernes

vurdering, herunder muligheder og barrierer samt øvrige relevante forhold, vil der både før og efter

forsøget blive undersøgt på følgende:



Vurderer medarbejdere at de har kompetencer og viden til at understøtte den ledige i

drøftelserne om iværksætteri og følge progressionen i jobsamtalerne i kontaktforløbet?

Er der interne/eksterne barrierer for at arbejde med iværksætteri

–

og hvilke? (Lovgivning,

ledelsesmæssigt fokus, viden, andet?)

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Evaluering af de ledige: De lediges vurdering af iværksætterforløbet vil blive undersøgt via spørgeskema.

Hvis de enkelte iværksætterforløb selv evaluere deltagernes vurdering af forløbe vil resultaterne af disse

indgå som data i denne evaluering.

Formkrav ved lovpligtige samtaler

Forsikrede ledige

Indledning

Dette notat beskriver evalueringsdesign for evaluering af forsøg med formkrav ved lovpligtige samtaler

med forsikrede ledige i

Rebild, Thisted, Frederikshavn/Læsø, Aalborg, Hjørring, Mariagerfjord,

Brønderslev, Jammerbugt og Vesthimmerland.

Den godkendte ansøgning om forsøg med formkrav ved lovpligtige samtaler giver de ni kommuner

mulighed for at gennemføre forsøg med tre overordnede temaer;

indhold, form og kadence

for følgende

10 målgrupper i LAB-loven: 2.1, 2.2, 2.3, 2.4, 2.5, 2.7, 2.11, 2.12, 2.13 og 2.14. Dette evalueringsdesign

omhandler de forsikrede ledige (2.1). Derudover giver fritagelsen mulighed for at rykke fællessamtalen med

a-kassen til den 2. eller 3. samtale i forløbet med de forsikrede ledige.

Det stod allerede klart i processen omkring ansøgningen, at kommunerne ønskede at gøre brug af

fritagelsen på forskellige måder. Evalueringsdesignet er derfor udformet, så det indfanger resultater og

effekter i kommunerne med forskelligt udformede forsøg. Fx ønsker Thisted Kommune kun at gennemføre

forsøg med samtalernes form for forsikrede ledige, som kategoriseres som sæsonledige. Vesthimmerland

derimod ønsker at arbejde videre med deres gode erfaringer fra frikommune I og ønsker derfor at inddrage

alle forsikrede ledige og gennemføre forsøg med både indhold, form og kadence.

Nogle kommuner ønsker også at gennemføre forsøg med fællessamtalen. Der har været afholdt et møde

mellem netværket og de nordjyske a-kasser, hvor forsøget er blevet drøftet

–

a-kasserne var på dette møde

positivt indstillet over for forsøget. Evalueringsdesignet vil derfor også have fokus på at evaluere på denne

del af forsøget.

Rambøll er blevet bestilt som evaluator og der har allerede været gennemført følgende aktiviteter i

forbindelse med evalueringen. For det første er der afholdt et opstartsmøde, hvor rammerne for processen

blev fastlagt. Derudover har der været afholdt en dokumentationsworkshop (31.05.2017), hvor

surveyspørgsmål blev kvalificeret og valideret. Derudover blev det drøftet hvilke delmålgrupper

kommunerne ønsker at følge særligt med personmærkemarkeringer.

Evalueringsdesign

For at kunne beskrive forsøgets udformning, omfang og resultater i de ni kommuner både kvantitativt og

kvalitativt, har vi opstillet et mixed-method-design, som bygger på en kombination af en solid

registeranalyse, dybdegående casebesøg i alle kommunerne, workshop med a-kasserne og surveys med

borgere og medarbejdere. Dermed skabes et solidt grundlag for en ambitiøs evaluering af forsøget.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Evalueringen udgøres af to overordnede spor. For det første gennemføres en effektevaluering og for det

andet gennemføres der en virknings- og procesevaluering.

Nedenfor beskrives de to spor og de dertilhørende aktiviteter.

Effektevaluering

Effektevalueringen gennemføres i form af en registeranalyse. Først og fremmest vil vi med evalueringen

analysere det samlede forsøg med forsikrede ledige på tværs af kommuner. Derudover vil vi gå skridtet

videre og analysere de enkelte kommuners resultater. Det skyldes, at kommunernes udformning og omfang

af forsøget varierer. Dermed synliggøres eventuelle resultater for det overordnede forsøg, mens der

samtidig kan vises effekter på de specifikke kommuneforsøg.

I registeranalysen sammenlignes en ledig i en af frikommunerne med ledige fra en sammenlignelig

klyngekommune. Der benyttes et før-efter-design med en difference-in-difference-kontrolgruppe. Dermed

vurderes det om ændringerne i fx beskæftigelsesgrad for målgruppen fra før frikommune til efter

frikommune har været bedre end en sammenlignelig målgruppe i en sammenlignelig klyngekommune.

Da der i alle kommunerne er en lang række sideløbende aktiviteter, som også påvirker målgruppen i

perioden, kan det være svært at påvise, om en given forskel skyldes forsøget, eller om det skyldes andre

ændringer i kommunen. Derfor kan de statistiske resultater ikke alene svare på om de identificerede

resultater skyldes de konkrete forsøg. Af denne grund holdes resultaterne op imod forsøgenes udformning.

Resultaterne suppleres derudover med kvalitative data fra casebesøg, workshop med a-kasser og resultater

fra medarbejdersurvey og borgersurvey.

Registeranalysen vil både indeholde beskrivende statistik og en oversigt over resultater fra forsøgene.

I den beskrivende del fremgår først og fremmest en beskrivelse af de delmålgrupper, hvor der har været

personmarkeringer på fx sæsonledige og akademikere. Derudover fremgår udviklingen over tid på en række

indikatorer fra DREAM - der måles mere konkret på følgende:

Nye forløb, afsluttede forløb til job, uafsluttede forløb, antal samtaler pr. kvartal, vejledning og

opkvalificeringsgrad, virksomhedsaktiveringsgrad, SU-grad og beskæftigelsesgrad.

I resultatdelen holdes ændringerne over tid op imod sammenlignelige målgrupper i klyngekommunerne.

Dette gøres både for indikatorer med personmarkering og nedenstående: antal samtaler pr. kvartal, uger til

1. samtale, aktiveringsgrad, virksomhedsrettet aktiveringsgrad, derudover måles der på beskæftigelsesgrad

og uddannelsesgrad.

Virknings- og procesevaluering

Ud over effektevalueringen gennemføres der en virkningsevaluering og en procesevaluering:

Virkningsevalueringen

har vægt på at identificere de resultater, der ikke relaterer sig til direkte effekterne,

men fx til medarbejderes og borgeres vurdering af forsøget. I forlængelse heraf indfanges eventuelle

mekanismer, som kan være forklarende for de effekter, der eventuelt identificeres i effektanalysen.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Procesevalueringen

har fokus på at beskrive forsøgene og kommunernes vurdering af processen omkring

forsøgene. Derudover sættes der fokus på succesfulde tiltag, som er blevet sat i stedet for de procesregler

kommunerne er blevet fritaget fra.

De nedenstående aktiviteter er alle centrale i både virkningsevalueringen og procesevalueringen.

Borgersurvey:

Borgersurveyen gennemføres som en tværsnitsundersøgelse, som gentages fire gange. Alle fire

borgersurveys indeholder de samme spørgsmål. Der spørges ind til borgerens vurdering af det generelle

møde med jobcenteret, fleksibilitet i og relevans af samtaleforløbet samt hvorvidt forløbet bidrager til en

øget motivation og tro på et arbejde. De konkrete spørgsmål fremgår af bilag 1.

Den første måling udsendes i slutningen af august 2017 og fungerer som nulpunktsmåling inden forsøgene

igangsættes. De tre efterfølgende målinger gennemføres i februar 2018, februar 2019 og februar 2020 og

afspejler borgernes vurdering efter frikommuneforsøget er igangsat.

Nulpunktsmålingen udsendes til alle forsikrede ledige i kommunerne. De efterfølgende surveys sendes til

de borgere som kommunen vurderer, er relevante at spørge om forsøget (det kan fx være dem der er

omfattet af forsøget, eller alle borgere). Surveys udsendes via E-boks ud fra cpr-numre, hvor borgerne

modtager en introducerede mail med et surveylink.

Medarbejdersurvey:

Evalueringen af frikommune I viste, at frikommuneforsøgene på beskæftigelsesområdet havde en positiv

indvirkning på medarbejdernes tilfredshed og motivation. Derudover er medarbejderne en vigtig kilde til at

forstå, hvad forsøget reelt har betydet i den enkelte kommune. Derfor gennemføres der en survey til

medarbejderne, som sætter fokus på deres syn på forsøget og deres vurdering af ændringer og resultater.

Denne survey sendes også fire gange på samme tidspunkt som borgersurveys (august 2017, februar 2018,

februar 2019 og februar 2020). Surveyen sendes til medarbejderen som et direkte link via mail.

I alle målingerne fremgår de samme spørgsmål (se bilag 2). Ved sidste måling i 2020 vil der være

supplerende spørgsmål, som beder medarbejderne vurderer betydningen af at have deltaget i

frikommuneforsøget.

Casebesøg:

Casebesøgene spiller en central rolle i både virkningsevalueringen og procesevalueringen. I

virkningsevalueringen suppleres de kvantitative resultater med kvalitative input fra interview med ledere

og fokusgruppeinterview med medarbejdere og borgere i de ni kommuner. Derudover kan input fra

interview med medarbejdere og borgere være med til at afdække virksomme mekanismer, som kan

forklare resultaterne. I procesevalueringen giver casebesøgene en kvalitativ beskrivelse af forsøgenes

udformning på tværs af kommunerne og de specifikke udformninger i de enkelte kommuner.

Casebesøgene vil blive booket således, at der om formiddagen bliver gennemført interview med ledere og

fokusgruppeinterview med medarbejdere, om eftermiddagen gennemføres der fokusgruppeinterview med

5-8 borgere.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Survey til a-kasser og workshop:

Forsøget indebærer muligheden for at kommunerne kan udsætte fællessamtalen i de forsikrede lediges

forløb til 2. eller 3. samtale. Hvis det kan aftales med a-kasserne udsendes der en survey til a-

kassemedarbejdere

–

Aalborg Kommune tager dialogen med a-kasserne. Surveyen udsendes kun én gang i

slutningen af 2018 cirka en måned inden, at centrale medarbejdere og ledere fra de involverede a-kasser

inviteres til en workshop.

Spørgsmålene omhandler a-kassemedarbejdernes syn på at have deltaget i forsøget og deres vurdering af

forsøgets resultater.

I forlængelse af surveyen (første halvår 2019) afholdes en workshop med repræsentanter fra de nordjyske

a-kasser. Resultaterne fra surveyen, der er udsendt cirka en måned inden, inddrages på workshoppen, hvor

de foreløbige resultater bliver drøftet og a-kasserne får mulighed for at give deres vurdering af

perspektiverne med forsøget.

Processtøtte

Projektet indebærer også processtøtte i form af en statusworkshop. I forlængelse af denne har

kommunerne mulighed for at justere i indsatsen ud fra de foreløbige erfaringer og resultater.

Statusworkshop

I andet halvår 2018 gennemføres en statusworkshop, hvor forsøgenes udformning genbesøges og der

sættes fokus på de foreløbige resultater. Statusworkshoppen giver desuden et overblik over forsøgenes

udformning, inden kommunerne går ind i den endelige evalueringsfase.

Inden workshoppen gennemføres den anden survey med medarbejdere og borgere. Inden

statusworkshoppen udarbejdes der et kort statusnotat, som indeholder resultaterne fra

medarbejdersurveyen og borgersurveyen

–

efter workshoppen opdateres notatet med de foreløbige

resultater, der er blevet fremhævet på workshoppen. Derudover indeholder statusnotatet et kort

ledelsesresume.

Den endelige evalueringsrapport

Den samlede evaluering opsamler resultaterne fra de to spor; effektevalueringen og virknings- og

procesevalueringen. Evalueringen samles i en rapport, som vil være opbygget med følgende disposition:

1. Indledning

2. Ledelsesresumé

3. Hovedkonklusioner

4. Beskrivelse af forsøg med samtaler for målgruppe 2.1

4.1 Form

4.2 Indhold

4.3 Kadence

5. Registeranalyse

6. Resultater af forsøg med samtaler

7. Beskrivelse af forsøg med fællessamtalen og resultater

Bilag 1: surveyresultater fra borgersurveys

Bilag 2: surveyresultater fra medarbejdersurvey

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Rapporten vil både omhandle forsøgene på et overordnet niveau, men vil også beskrive de specifikke

forsøg og resultater i de enkelte kommuner.

Bilag: se side 25.

Sygedagpengemodtagere

Friko

u e etværket i Nordjylla d har u der overskrifte ”E

ere fleksi el og effektiv

eskæftigelsesi dsats” fået godke dt forsøg o for krav ved lovpligtige sa taler.

Det overordnede formål med forsøget er at etablere et individuelt kontaktforløb, som tager udgangspunkt i

borgerens individuelle behov, barrierer og kompetencer, med fokus på at skabe resultater frem for

overholdelse af proceskrav.

Forsøget har fokus på 3 overordnede temaer:

1. Samtalernes form

2. Samtalernes indhold

3. Samtalernes kadence

Formålet med dette evalueringsdesign er at beskrive, hvordan de deltagende kommuner løbende vil følge

op på forsøget og evaluere forsøget.

Målgruppe



LAB 2.5

–

Sygedagpengemodtagere

Kommuner

Følgende kommuner deltager i forsøget:



Rebild (deltager ikke i den del af forsøget, som vedrører samtalens indhold)

Jammerbugt

Vesthimmerland

Forandringsteori

Udgangspunktet for forandringsteorien er ansøgningen for frikommuneforsøget. I ansøgningen bliver der

sat fokus på følgende 3 overordnede temaer:

1. Samtalens form

2. Samtalens indhold

3. Samtalens kadence

De 3 temaer fremgår i kolonne 1 i den følgende tabel.

Til hver af temaerne er der i ansøgningen opstillede en række forventede mekanismer og resultater, som er

opstillet i kolonne 2 i den følgende tabel. I kolonne 3 fremgår de forventede effekter.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Formålet med Forandringsteorien er, at give et bud på, hvordan en indsats kan give et bestemt resultat.

Den forbinder indsatsen med de forventede effekter og udpeger de mekanismer, som sættes i spil i

forbindelse med forsøget.

Aktivitet: samtaler

Mekanisme/kortsigtet resultat

Forventet effekt

1. Ændring af samtalens form



Hyppigere opfølgning

Mere motiverede borgere

Mere fokuserede samtaler

Bedre kontakt til socialt

udsatte



Optimering af ressourcer i

jobcentret



Individuelt afstemte og

målrettede samtaler



Ressourceudnyttende borgere

–

Med fokus på job og

raskmelding



Beslutningsdygtige og

resultatfokuserede

medarbejdere



Bedre timing af samtaler



Mere motiverede borgere og

medarbejdere

1. Ændring af samtalens indhold



Mere empowerment

Individuelt tilrettelagt indsats

Mere kvalitet i indsatsen

”Mi pla ” liver ere

nærværende



Flere i arbejde



Optimering af ressourcer



Mere arbejdsglæde

2. Ændring af samtalens kadence

I det følgende bliver det beskrevet, hvordan de forventede mekaniser og kortsigtede resultater hænger

sammen med de forventede effekter.

Samtalernes form

De deltagende kommuner ønsker at skabe bedre rammer for at planlægge mere individuelle og målrettede

samtaleforløb. Kommunerne vil anvende andre samtaleformer end den individuelle jobsamtale, f.eks.

telefonsamtaler og gruppesamtaler.

Forventende mekanismer og kortsigtede resultater

Hyppigere opfølgning

Ved at ændre på samtalens form, bliver det mulighed for at vælge en

form som passer til den enkelte borger og til den aktuelle situation. Og

den fleksibilitet kan betyde en hyppigere opfølgning.

Mere motiverede borgere

Det forventes at borgerne bliver mere motiverede, hvis en samtale

f.eks. kan klares over telefon fremfor at blive afviklet på jobcentret.

Mere fokuserede samtaler

Forventede effekter



Individuelt tilrettelagt indsats



Mere kvalitet i indsatsen



Optimering af ressourcer



Mere empowerment



Individuelt tilrettelagt indsats

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Hvor det giver mening at afholde gruppesamtaler, kan det giver mere

fokuserede samtaler. Gruppedynamikken kan også bidrage til, at

gruppesamtaler kan blive mere effektive og motiverende.

Bedre kontakt til socialt udsatte

Det forventes, at f.eks. telefoniske samtaler i nogle tilfælde vil være et

godt alternativ for borgere med angst, social fobi og lignede.

Optimering af ressourcer i jobcentret

Det forventes, at ressourcerne kan anvendes mere hensigtsmæssigt

og der hvor det giver mening.



Mere kvalitet i indsatsen



Mere empowerment



Individuelt tilrettelagt indsats



Mere kvalitet i indsatsen



Mere kvalitet i indsatsen



Optimering af ressourcer



Mere arbejdsglæde

Samtalernes indhold

De deltagende kommuner ønsker at ændre samtalernes indhold, så indholdet i samtalerne i højere grad er

målrettet borgernes behov.

Forventende mekanismer og kortsigtede resultater

Individuelt afstemte og målrettede samtaler

Det forventes, at indholdet i samtalerne i højere grad kan afstemmes

med borgernes behov.

Ressourceudnyttende borgere

–

Med fokus på job og raskmelding

Erfaringer viser, at borgerne er mindre motiverede når samtalen

omhandler nogle faste punkter, som skal gennemgås.

Det forventes, at hvis borgerne derimod oplever, at samtalen er

relevant og målrettet deres individuelle behov og situation, så stiger

deres motivation og ejerskab ligeledes.

Beslutningsdygtige og resultatfokuserede medarbejdere

Det forventes, at medarbejderne bliver mere beslutningsdygtige og

resultatfokuserede når de i højere grad kan sætte deres faglighed i

spil.

Forventede effekter



Individuelt tilrettelagt indsats



Mere kvalitet i indsatsen



Mere empowerment



Individuelt tilrettelagt indsats



Mere kvalitet i indsatsen



Individuelt tilrettelagt indsats

Mere kvalitet i indsatsen

Optimering af ressourcer

Mere arbejdsglæde

Samtalernes kadence

De deltagende kommuner ønsker, at samtaler kan gennemføres med en kadence, der er tilpasset

borgernes situation og behov.

Forventende mekanismer og kortsigtede resultater

Bedre timing af samtaler

Det forventes, at samtalerne kan blive planlagt mere hensigtsmæssigt,

så samtalerne kan afholdes når det giver bedst mening f.eks. efter et

svar fra læge/sygehus eller afsluttet opkvalificering.

Mere motiverede borgere og medarbejdere

Forventede effekter



Mere empowerment



Individuelt tilrettelagt indsats



Mere kvalitet i indsatsen



Optimering af ressourcer



Mere empowerment

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Det forventes, at både medarbejdere og borgere bliver mere

motiverede når samtalerne kan planlægges mere hensigtsmæssigt.



Individuelt tilrettelagt indsats

Mere kvalitet i indsatsen

Optimering af ressourcer

Mere arbejdsglæde

Opfølgning og dataindsamling

Tidspunkt

Data og datakilder

Løbende opfølgning og

Jobindsats.dk

Der vil løbende og ved forsøgets afslutning blive hentet fra Jobindsats.dk og

når forsøget afsluttes

der vil blandt andet blive fulgt op på følgende på målgruppeniveau:



Gennemsnitlig varighed



Andelen af afsluttede sager i forhold til antallet af sager



Andelen af tilbagevenden til arbejde



Andelen der kommer i beskæftigelse og uddannelse

DREAM

De involverede kommuner er i dialog med Arbejdsmarkedskontor

Midt/Nord om at hente data fra DREAM.

Ved forsøgets start

Nulpunktsundersøgelse:

I 2017 gennemgøres der i uge 40 og 41 følgende surveys:



Medarbejdersurvey



Borgersurvey (sygedagsager med en varighed på mere end 8 uger)



Ledersurvey

Surveys

Der gennemføres løbende surveys for følgende:



Medarbejdersurvey



Borgersurvey (sygedagsager med en varighed på mere end 8 uger)



Ledersurvey

Surveys skal bruges til, at følge op på udviklingen i forhold til

nulpunktsanalysen og de gennemføres i følgende perioder:

2018:



2019:



2020:



Løbende opfølgning

Uge 14-15

Uge 40-41

Uge 14-15

Uge 40-41

Uge 14-15

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Øvrige målgrupper

Friko

u e etværket i Nordjylla d har u der overskrifte ”E

ere fleksi el og effektiv

eskæftigelsesi dsats” fået godke dt forsøg o for krav ved lovpligtige sa taler.

Det overordnede formål med forsøget er at etablere et individuelt kontaktforløb, som tager udgangspunkt i

borgerens individuelle behov, barrierer og kompetencer, med fokus på at skabe resultater frem for

overholdelse af proceskrav.

Forsøget har fokus på 3 overordnede temaer:

4. Samtalernes form

5. Samtalernes indhold

6. Samtalernes kadence

Formålet med dette evalueringsdesign er at beskrive, hvordan de deltagende kommuner løbende vil følge

op på forsøget og evaluere forsøget.

Målgrupper



LAB 2.2

–

Jobparate kontanthjælpsmodtagere



LAB 2.3

–

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere



LAB 2.4

–

Revalidender



LAB 2.7

–

Ledighedsydelsesmodtagere



LAB 2.11

–

Borgere visiteret til ressourceforløb



LAB 2.12

–

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere



LAB 2.13

–

Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere



LAB 2.14

–

Jobafklaringsforløb

Kommuner

Følgende kommuner deltager i forsøget:



Jammerbugt

Frederikshavn

Vesthimmerland

Herunder følger en oversigt over de målgrupper, som de enkelte kommuner har fokus på i forsøget.

Målgruppe

LAB 2.2

–

Jobparate kontanthjælpsmodtagere

LAB 2.3

–

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

LAB 2.7

–

Ledighedsydelsesmodtagere

LAB 2.4

–

Revalidender

LAB 2.11

–

Borgere visiteret til ressourceforløb

LAB 2.12

–

Uddannelsesparate

Kommune(r)

Vesthimmerland og Frederikshavn

Vesthimmerland

Vesthimmerland og Frederikshavn

Vesthimmerland og Jammerbugt

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

uddannelseshjælpsmodtagere

LAB 2.13

–

Aktivitetsparate

uddannelseshjælpsmodtagere

LAB 2.14

–

Jobafklaringsforløb

Vesthimmerland og Jammerbugt

Vesthimmerland

Forandringsteori

Udgangspunktet for forandringsteorien er ansøgningen for frikommuneforsøget. I ansøgningen bliver der

sat fokus på følgende 3 overordnede temaer:

4. Samtalens form

5. Samtalens indhold

6. Samtalens kadence

De 3 temaer fremgår i kolonne 1 i den følgende tabel.

Til hver af temaerne er der i ansøgningen opstillede en række forventede mekanismer og resultater, som er

opstillet i kolonne 2 i den følgende tabel. I kolonne 3 fremgår de forventede effekter.

Formålet med Forandringsteorien er, at give et bud på, hvordan en indsats kan give et bestemt resultat.

Den forbinder indsatsen med de forventede effekter og udpeger de mekanismer, som sættes i spil i

forbindelse med forsøget.

Aktivitet: samtaler

Mekanisme/kortsigtet resultat

Forventet effekt

2. Ændring af samtalens form



Hyppigere opfølgning

Mere motiverede borgere

Mere fokuserede samtaler

Bedre kontakt til socialt

udsatte



Optimering af ressourcer i

jobcentret



Individuelt afstemte og

målrettede samtaler



Ressourceudnyttende borgere

–

Med fokus på job og

raskmelding



Beslutningsdygtige og

resultatfokuserede

medarbejdere



Bedre timing af samtaler



Mere motiverede borgere og

medarbejdere

3. Ændring af samtalens indhold



Mere empowerment

Individuelt tilrettelagt indsats

Mere kvalitet i indsatsen

”Mi pla ” liver ere

nærværende



Flere i arbejde



Optimering af ressourcer



Mere arbejdsglæde

4. Ændring af samtalens kadence

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

I det følgende bliver det beskrevet, hvordan de forventede mekaniser og kortsigtede resultater hænger

sammen med de forventede effekter.

Samtalernes form

De deltagende kommuner ønsker at skabe bedre rammer for at planlægge mere individuelle og målrettede

samtaleforløb. Kommunerne vil anvende andre samtaleformer end den individuelle jobsamtale, f.eks.

telefonsamtaler og gruppesamtaler.

Forventende mekanismer og kortsigtede resultater

Hyppigere opfølgning

Ved at ændre på samtalens form, bliver det mulighed for at vælge en

form som passer til den enkelte borger og til den aktuelle situation. Og

den fleksibilitet kan betyde en hyppigere opfølgning.

Mere motiverede borgere

Det forventes at borgerne bliver mere motiverede, hvis en samtale

f.eks. kan klares over telefon fremfor at blive afviklet på jobcentret

Mere fokuserede samtaler

Hvor det giver mening at afholde gruppesamtaler, kan det giver mere

fokuserede samtaler. Gruppedynamikken kan også bidrage til, at

gruppesamtaler kan blive mere effektive og motiverende.

Bedre kontakt til socialt udsatte

Det forventes, at f.eks. telefoniske samtaler vil være et godt alternativ

for borgere med angst, social fobi og lignede.

Optimering af ressourcer i jobcentret

Det forventes, at ressourcerne kan anvendes mere hensigtsmæssigt

og der hvor det giver mening.

Forventede effekter



Individuelt tilrettelagt indsats



Mere kvalitet i indsatsen



Mere empowerment



”Mi pla ” liver ere

nærværende



Individuelt tilrettelagt indsats



Mere kvalitet i indsatsen



Mere empowerment



Individuelt tilrettelagt indsats



Mere kvalitet i indsatsen



Mere kvalitet i indsatsen



Optimering af ressourcer



Mere arbejdsglæde

Samtalernes indhold

De deltagende kommuner ønsker at ændre samtalernes indhold, så indholdet i samtalerne i højere grad er

målrettet borgernes behov.

Forventende mekanismer og kortsigtede resultater

Individuelt afstemte og målrettede samtaler

Det forventes, at indholdet i samtalerne i højere grad kan afstemmes

med borgernes behov.

Ressourceudnyttende borgere

–

Med fokus på job og raskmelding

Erfaringer viser, at borgerne er mindre motiverede når samtalen

omhandler nogle faste punkter, som skal gennemgås.

Det forventes, at hvis borgerne derimod oplever, at samtalen er

relevant og målrettet deres individuelle behov og situation, så stiger

deres motivation og ejerskab ligeledes.

Forventede effekter



Individuelt tilrettelagt indsats



Mere kvalitet i indsatsen



Mere empowerment



Individuelt tilrettelagt indsats



Mere kvalitet i indsatsen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Beslutningsdygtige og resultatfokuserede medarbejdere

Det forventes, at medarbejderne bliver mere beslutningsdygtige og

resultatfokuserede når de i højere grad kan sætte deres faglighed i

spil.



Individuelt tilrettelagt indsats

Mere kvalitet i indsatsen

Optimering af ressourcer

Mere arbejdsglæde

Samtalernes kadence

De deltagende kommuner ønsker, at samtaler kan gennemføres med en kadence, der er tilpasset

borgernes situation og behov.

Forventende mekanismer og kortsigtede resultater

Bedre timing af samtaler

Det forventes, at samtalerne kan blive planlagt mere hensigtsmæssigt,

så samtalerne kan afholdes når det giver bedst mening f.eks. efter et

svar fra læge/sygehus eller afsluttet opkvalificering,

Mere motiverede borgere og medarbejdere

Det forventes, at både medarbejdere og borgere bliver mere

motiverede når samtalerne kan planlægges mere hensigtsmæssigt.

Forventede effekter



Mere empowerment



Individuelt tilrettelagt indsats



Mere kvalitet i indsatsen



Optimering af ressourcer



Mere empowerment

Individuelt tilrettelagt indsats

Mere kvalitet i indsatsen

Optimering af ressourcer

Mere arbejdsglæde

Opfølgning og dataindsamling

Tidspunkt

Data og datakilder

Løbende opfølgning og

Jobindsats.dk

når forsøget afsluttes

Der vil løbende og ved forsøgets afslutning blive hentet fra Jobindsats.dk og

der vil blandt andet blive fulgt op på følgende på målgruppeniveau:



Gennemsnitlig varighed



Andelen af afsluttede sager i forhold til antallet af sager



Andelen der kommer i beskæftigelse og uddannelse

DREAM

De involverede kommuner er i dialog med Arbejdsmarkedskontor

Midt/Nord om at hente data fra DREAM.

Ved forsøgets start

Nulpunktsundersøgelse:

I 2017 gennemgøres der i uge 40 og 41 følgende surveys:



Medarbejdersurvey



Borgersurvey



Ledersurvey

Surveys

Der gennemføres løbende surveys for følgende:



Medarbejdersurvey

Løbende opfølgning

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg



Borgersurvey

Ledersurvey

Surveys skal bruges til, at følge op på udviklingen i forhold til

nulpunktsanalysen og de gennemføres i følgende perioder:

2018:



2019:



2020:



Uge 14-15

Uge 40-41

Uge 14-15

Uge 40-41

Uge 14-15

Fleksibilitet i forhold til forholdstalskravene

Forsøgstilladelsen indebærer en fravigelse fra § 48, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 73 i

bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at der i såvel private som offentlige virksomheder

skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i

virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud.

Forsøgstilladelsen gøres gældende for følgende målgrupper:

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (§ 2, nr. 3)

Ledighedsydelsesmodtagere (§ 2, nr. 7), som har en ledighedsperiode på mere end 18 måneder

Ressourceforløbsydelsesmodtagere (§ 2, nr. 11)

Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere (§ 2, nr. 13)

Aktivitetsparate udlændinge (jf. integrationslovens § 17)

Det er en betingelse for forsøget, at der er tale om virksomhedspraktik i små miljøer med et særligt fokus

på trygge rammer omkring personen, og at jobcenteret vurderer, at personen bedst udvikler sig i sådanne

miljøer. Såfremt der under en virksomhedspraktik sker ændringer i en persons evner og forudsætninger for

at deltage i praktikken, foretages der en ny vurdering af, om personen fortsat opfylder betingelsen for

fritagelsen fra forholdstalskravet.

Opgaveforståelse og undersøgelsesspørgsmål

I forsøget lægges der op til at ovenstående målgrupper ikke tænkes med i optællingen af forholdstalskravet

på virksomheder. Formålet med forsøget er, at flere udsatte borgere, af ovennævnte målgrupper,

modtager en virksomhedsrettet indsats og oplever progression i indsatsen, så de kommer tættere på

arbejdsmarkedet.

Forsøgets resultater

I forsøget forventes følgende resultater:

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

1. Antallet af udsatte borgere, der får en virksomhedsrettet indsats øges med 25 %

2. 60 % af de borgere, som deltager i forsøget, opnår en progression og kommer tættere på

arbejdsmarkedet

Analysedesign

For at evaluere på ovenstående resultater i forsøget vil evalueringen indeholde et kvantitativt

evalueringsdesign:

Kvantitativ evaluering

1. Kvantitativ evaluering med måling af andel borgere i målgruppen, der modtager en virksomhedsrettet

indsats

Med henblik på at lave en måling på andelen af borgere, der modtager en virksomhedsrettet indsats i

målgruppen laves en nulpunktsanalyse inden forsøgets start i alle deltagende kommuner pr. 30.06.17. Disse

tal trækkes via jobindsats.dk

En gang om året trækkes samme tal fra de deltagende kommuner med henblik på at følge udviklingen i

forsøget. Første træk foretages dog allerede i første kvartal 2018, men henblik på tidligt at følge forsøget.

2. Kvantitativ evaluering af de deltagende borgere progression i den virksomhedsrettede indsats.

Men henblik på at følgende de deltagende borgeres progression i den virksomhedsrettede indsats

foretages en persongruppemarkering på alle borgere i forsøget. I forsøget laves herefter en evaluering på,

hvorledes borgerne opnår progression og kommer tættere på arbejdsmarkedet. Der evalueres på følgende

kriterier:

a. Er borgeren skiftet kategori

–

f.eks. fra aktivitetsparat til jobparat, og kan derved

vurderes tættere på arbejdsmarkedet end ved projektets start

b. Har borgeren opnået ordinære timer efter deltagelse i den virksomhedsrettede indsats,

gået i uddannelse eller job med løntilskud

Kvalitativ evaluering

Desuden foretages i forsøget en kvalitativ evaluering med henblik på at evaluere på de involverede

interessenters oplevelse af de indsatser, som muliggøres ved fravigelse fra forholdstalskravet for

pågældende målgrupper. I forsøget evalueres på:

A. Virksomhedernes oplevelse af de nye muligheder i den virksomhedsrettede indsats for borgeren i

forsøget

B. Borgerens oplevelse af de nye muligheder i den virksomhedsrettede indsats

C. Medarbejderne i de deltagende kommuners jobcentre og deres oplevelse af de nye muligheder for

virksomhedsrettede indsatser i forsøget.

Hvad angår målgruppe 2, ledighedsydelsesmodtagere som har en ledighedsperiode på mere end 18 måneder,

kan disse ikke trækkes med udgangspunkt i 18 måneders ledighed. Vi vil derfor, hvad angår denne målgruppe,

trække tal for hele populationen, og i evalueringen tage højde for den eksisterende fejlmargin, der opstår herved.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Til ovenstående evaluering udarbejdes et spørgeskema i SurveyXact til hver af ovenstående målgruppe:

Målgruppe:

Virksomhed

Spørgsmål

1. Hvor mange ansatte på ordinære timer har du?

a) Ingen, der er kun mig ansat i virksomheden

b) 1-2 medarbejdere

c) 2-5 medarbejdere

d) Flere end 5 medarbejdere

2. Hvordan har det været at have mulighed for at

have flere praktikanter samtidig?

Skala: Rigtig godt, godt, mindre godt, ikke godt

Mulighed for uddybning____________________

3. Har du lavet særlige initiativer/indsatser for de

borgere du har haft i praktik?

Hvis ja, hvilke?_______________________________

Borger

1. Hvordan har det været at være i praktik i en

virksomhed, hvor der også har været andre

praktikanter samtidig med dig?

Skala: Rigtig godt, godt, mindre godt, ikke godt

Mulighed for uddybning____________________

2. Føler du, at der har været det rette match mellem

dig og virksomheden?

a) Ja

b) Nej

c) Ved ikke

3. Har denne praktik været anderledes end

den/dem, du tidligere har været i?

a) Hvis ja,

hvordan?___________________________

b) Nej

c) Jeg har ikke tidligere været i praktik

Virksomhedskonsulenten/rådgivere

n, der afslutter forløbet med

borgeren.

Spørgeskemaet udfyldes i

forbindelse med slutopfølgningen

med borgeren.

Ansvar

Virksomhedskonsulenten/rådgivere

n, der afslutter forløbet på

virksomheden.

Spørgeskemaet udfyldes i

forbindelse med slutopfølgningen på

virksomheden

Medarbejde

1. I hvilken grad vurderer du, at fritagelsen for

forholdstalskravet er afgørende for, at borgeren kom

i en virksomhedsrettet indsats?

Skala: I høj grad, i nogen grad, i mindre grad, slet

Virksomhedskonsulenten/rådgivere

n, der både opstarter og afslutter

forløbet med borgeren (hvis dette

ikke er den samme).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

ikke

3. Hvilke af følgende elementer har været

fordelagtige for en vellykket virksomhedsrettet

indsats for borgeren?:

a) Vi kunne afvige fra forholdstalskravet for at

finde det rette match mellem borger og

virksomheds (der var allerede borgere i

virksomhedspraktik i virksomheden)

b) Borgeren havde mulighed for at komme i

praktik i et ” akkerska ” ed e a de

borger

c) Virksomheden har kørt et særligt forløb for

udsatte borgere som kunne muliggøres

grundet afvigelsen fra forholdstalskravene

d) Andet:_____________________________

Spørgeskemaet udfyldes når

slutevalueringen med både

borgeren og virksomheden er

gennemført.

Der følges løbende op på svarprocenten på spørgeskemaundersøgelserne. Første opfølgning foretages tre

måneder efter projektets start pr. 1.10.17. Hvis svarprocenten ikke er tilfredsstillende tager arbejdsgruppen

for forsøget stilling til hvordan der rettes op herpå.

I første kvartal 2018 laves et nedslag i besvarelserne på spørgeskemaet med henblik på at følge

tilfredsheden hos forsøgets deltagere. Arbejdsgruppen tager herefter stilling til, om der skal ændres noget i

forsøget, inden for forsøgsbekendtgørelsen, i forbindelse hermed.

Overblik over evaluering

Aktivitet

Nulpunktanalyse

Træk på andel borgere i

virksomhedsrettet indsats

Træk på andel borgere, der

har opnået progression

Spørgeskemaundersøgelse

(foretages løbende efter

endt forløb)

1. halvår

2017

2. halvår

2017

1. halvår

2018

2. halvår

2018

1. halvår

2019

2. halvår

2019

1. halvår 2020

(slutevaluering)

Fleksible rammer for uddannelse

Forsøget refererer til § 34 og 37 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

§ 34 bevirker, at der maksimalt kan gives

6 ugers vejledning- og opkvalificering inden

for de første 26 ugers

sammenlagt ledighed for følgende grupper:

1. Dagpengemodtagere under 30 år med en kompetencegivende uddannelse

2. Dagpengemodtagere over 30 år.

§ 37 bevirker, at der ikke kan bevilges

studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse

til

dagpengemodtagere under 30 år.

Disse bestemmelser har til formål at begrænse brugen af opkvalificering for visse grupper til fordel for

andre indsatser såsom virksomhedsrettet aktivering. Reglerne hæmmer dog også jobcentrenes muligheder

for at matche de ledige til virksomhedernes kompetencebehov via opkvalificering tidligt i ledighedsforløbet.

Forsøget indebærer således, at kommunerne kan afvige for § 34 og 37 i Lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Konkret lægges der således op til, at:



Dagpengemodtagere under 30 år med en kompetencegivende uddannelse og dagpengemodtagere

over 30 år får mulighed for at modtage vejledning og opkvalificering i mere end 6 uger inden for de

første 26 ugers ledighed. Det er hensigten, at tilbuddet kun gives til forsikrede ledige uden

uddannelse, forsikrede ledige med en uddannelse, hvis denne uddannelse er forældet, eller hvis

den pågældende ledige af skånehensyn ikke kan fortsætte inden for uddannelsesområdet.



Dagpengemodtagere under 30 år får mulighed for at få tilbud om studie- og

erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er hensigten, at disse tilbud på linje med ovenfor kun

gives, såfremt de ledige ikke har en uddannelse, har en forældet uddannelse eller af skånehensyn

ikke kan arbejde inden for et uddannelsesområde.

Opgaveforståelse og undersøgelsesspørgsmål

Forsøget har til formål at efterprøve, hvorvidt en dispensation fra § 34 og 37 i Lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats vil resultere i en stigning i antallet af ledige ufaglærte eller faglærte med forældede

kompetencer, som påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse og derved bidrage

til at bringe de ledige i varig beskæftigelse eller uddannelse.

På den baggrund er der formuleret følgende undersøgelsesspørgsmål for evalueringen af hele forsøget:

1. Har dispensationen fra LAB § 34 og § 37 medført, at der er sket en stigning i antallet af bevilgede

uddannelsesforløb (studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse) til målgruppen, set i

forhold til niveauet fra før forsøget.

2. Har dispensationen fra LAB § 34 og § 37 medført, at antallet af etablerede voksenlærlingeforløb til

målgruppen er højere end før forsøget.

3. Hvornår i ledighedsperioden bliver forløb sat i gang, som følge af dispensationen fra LAB § 34 og §

37?

Evalueringsdesign

For at undersøge effekterne af en dispensation fra bestemmelserne i fra LAB § 34 og § 37 opstilles der et

evalueringsdesign, der primært af fokus på at måle antallet af bevilgede studie- og

erhvervskompetencegivende uddannelsesforløb, samt hvornår i ledighedsperioden de er bevilget.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Evalueringsdesignet baseres på kvantitativ data. Det kvantitative data udgøres af datatræk i fagsystemer,

der skal danne grundlad for af kunne besvare underspørgsmålene 1-3.

Alle som får bevilliget uddannelse under de fleksible rammer for uddannelse både ved dispensation af §34

og §37 skal markeres med en persongruppemarkering, således gruppen kan identificeres.

Forsøgets resultater

Afslutningsvis skal det måles, hvor mange personer som har fået bevilliget uddannelse der:

- Er i ordinær beskæftigelse indenfor området

- Er i voksenlære

- Deltager i ordinært uddannelse

Der skal foretages en analyse af, hvornår i ledighedsforløbene der er blevet bevilget opkvalificering

eksempelvis en studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, som kræver en dispensation for §34

og/eller §37. Formålet med denne analyse er, at finde frem til hvorvidt de bevilgede uddannelsesforløb er

igangsat tidligere.

Ved slutevalueringen skal der køres DREAM kørsel på de borgere, som har bevilliget uddannelse under de

fleksible rammer for uddannelse for at kunne undersøge, i hvilket omfang målgruppen er kommet i varig

beskæftigelse efter endt uddannelse. Det vil eksempelvis kunne måles på, ved at se på om gruppen er i

beskæftigelse herunder også lærlingeforløb 3, 6 eller 9 måneder efter endt uddannelse. Analysen baseret

på DREAM-data skal vurderes med det forbehold, at en del af de igangsatte studie- og

erhvervskompetencegivende uddannelser ikke er gennemført, grundet uddannelsens længde.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Bilag

Bilag 1:

Hvad er dit køn?



Mand



Hvor gammel er du?

Kvinde



18-25 år



26-35 år

36-45 år

46-55 år

56-60 år

Over 60 år

Hvor mange samtaler/møder har du været til med jobcenteret i din nuværende ledighedsperiode?



0 samtaler



1-3 samtaler



Hvorda oplever du ge erelt

4-6 samtaler

7-10 samtaler

11 eller derover

ødet

ed jo e teret? Jeg liver

ødt

ed…

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

I meget højI høj grad I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Ved ikke

…

et fleksibelt system, der er tilpasset mine

individuelle behov

… e gagerede sags eha dlere

… et e i gsfuldt forlø i forhold til sa taler og

indsatser

… et forlø

ed fokus på at for edre

uddannelsesmuligheder

… e tro på, at jeg ka ko

e i jo

i e jo

- og



I hvor høj grad vurderer du, at dine samtaler i jobcenteret:

I meget højI høj grad I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Ved ikke

… har e ko taktfor , der er i dividuelt og fleksi elt

tilrettelagt efter dine behov?

… tilpasses, så du får i dflydelse på sa tale s

indhold?

… har fokus på releva te og ko krete udda

jobmuligheder for dig?

… afholdes

ed e passe de hyppighed?

e i jo ?

else-



… giver dig e øget tro på, at du ka ko

Har du andre kommentarer angående dit samtaleforløb med jobcenteret?

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

______________________________________________________________________

Mange tak for din besvarelse!

Bilag 2

I hvor mange år har du arbejdet inden for området?

[Angiv svar]:

__________________

I hvor høj grad vurderer du, at de samtaler, du

e fører…

I meget højI høj grad I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Ved ikke

… har e ko taktfor , der er i dividuelt og fleksi elt

tilrettelagt efter borgerens behov?

… tilpasses, så orgere får i dflydelse på sa tale s

indhold?

… har fokus på releva te og ko krete udda

jobmuligheder for borgeren?

elses-



… pla lægges fleksi elt efter orgere s ko krete

behov?

… afholdes

ed e passe de hyppighed?

Hvor e ig er du i udsag et o , at orger e…

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Helt

enig

… er aktivt idrage de i deres sa taleforlø ?

… er positivt ste t over for i dholdet i deres

samtaler?

… er tilfredse ed

planlægningen af deres

samtaleforløb?

… e er, at deres sa taleforlø idrager til deres

motivation for uddannelse og job?

Enig

Hverke Uenig Helt

n eller

uenig

Ved ikke



(KUN SLUTMÅLING)

I hvilke grad vurderer du, at friko

u eforsøget har idraget til…

I meget højI høj grad I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Ved ikke

... et arbejde, der er mere meningsfuldt og øger min

motivation

…

i dre ad i istratio og færre ad i istratio skrav

faglige skøn i mit arbejde



… at der er øget tillid til

… et forøget fokus på lø e de fore kli g af

unødvendige regler

… at styrke kvalitete i i dsatse overfor de ledige

… e for edret ressour eud yttelse og effektivitet

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Henvendelse af 18/11-19 fra KKR Nordjylland - materiale fra frikommuneforsøg

Har du yderligere kommentarer til, hvordan det har været at være en del af frikommuneordningen?

Mange tak for din besvarelse!