Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 43
Offentligt
2101330_0001.png
Folketingets beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
7. november 2019
Orientering om høring af Arbejdsmiljørådet og offentlig høring
om implementering af nye EU-regler for arbejde med kræft-
fremkaldende stoffer og materialer
CVR 10172748
Til Folketingets beskæftigelsesudvalg
Jeg vil hermed orientere udvalget om, at Arbejdstilsynet netop har sendt forslag til
implementering af nye EU-regler for arbejde med kræftfremkaldende stoffer og
materialer til høring i Arbejdsmiljørådet m.fl.
Baggrunden for de nye regler er, at EU har vedtaget visse ændringer af kræftdirek-
tivet (2004/37/EF). Direktivændringen skal være gennemført i medlemslandene se-
nest 17. januar 2020.
Med implementeringen af direktivændringen skærpes grænseværdien for fem
kræftfremkaldende stoffer, herunder stofferne 1,2-epoxypropan, o-toluidin, 1,3-
butadien og bromethylen samt stofgruppen ildfaste keramiske fibre. For fem stoffer
indføres en anmærkning om, at stofferne er særligt hudoptagelige.
Direktivændringen indebærer desuden, at arbejde, som indebærer udsættelse for
kvartsstøv (respirabelt støv fra krystallinsk siliciumdioxid), der frigøres under en
arbejdsproces bliver omfattet af kræftdirektivet. Den del af direktivændringen, som
omhandler helbredskontrol, kræver ikke danske regelændringer, da de danske reg-
ler allerede er på niveau med direktivændringen.
Arbejdstilsynet vurderer ud fra det nuværende vidensniveau, at de foreslåede æn-
dringer ikke vil have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser, da virksom-
hederne ikke pålægges væsentligt ændrede forpligtelser.
Udkast til regelændringer vedlægges. Endvidere vedlægges notat, som dels gen-
nemgår principperne for fastsættelse af grænseværdier i EU-regi, dels beskriver det
umiddelbare kendskab til risiko og risikoniveauer for de stoffer, som EU har fastsat
grænseværdier med direktivændringen. I den forbindelse bemærkes, at Arbejdstil-
synet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i 2018 opstartede
en taskforce, som skal efterse de danske grænseværdier for kemiske stoffer og ma-
terialer i arbejdsmiljøet. I det arbejde indgår ligeledes de stoffer, som indgår i di-
rektivændringen.
J.nr.
20185000313
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 43: Orientering om Høring over ændring af kræftdirektivet (BM ID: 1821659)
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2