BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 42: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 42
Offentligt

NOTAT

Redegørelse for klagesager på arbejdsmiljø-

området i 2018

Juni 2019

Arbejdstilsynet afgiver hvert år en redegørelse for tilsynets behandling af klagesa-

ger. Nedenfor følger redegørelsen for behandlingen af klagesager i 2018.

Sammenfatning

Arbejdstilsynet har gennem flere år haft en lav klageprocent, og også i 2018 er det

kun få af tilsynets afgørelser, der påklages. Klageprocenten er således på 1,8 pct.

Antallet af afgørelser, som er blevet ophævet eller omgjort, er faldet i 2018. Ar-

bejdstilsynet har selv ophævet 38 pct. af de påklagede afgørelser, hvilket er et fald

ift. 2017, hvor det var 45 pct. Samtidig er antallet af afgørelser, som omgøres af

Arbejdsmiljøklagenævnet, faldet fra 20 pct. til 17 pct.

Endelig er der fra 2017 til 2018 sket et fald i den gennemsnitlige sagsbehandlings-

tid for klagesager fra 58 dage til 55 dage.

Arbejdstilsynet vurderer, at faldet i antallet af ophævede og omgjorte sager bl.a.

skyldes de senere års

fokus på kvalitet i afgørelser.

Arbejdstilsynet har arbejdet mål-

rettet med at sikre, at

der træffes juridisk rigtige og forståelige afgørelser i forhold

til virksomhederne.

Arbejdstilsynet fortsætter også fremover dette arbejde, bl.a. med tilbagevendende

kvalitetsmålinger af afgørelser med efterfølgende målrettede opfølgningstiltag.

Arbejdstilsynet arbejder også på en bedre dataunderstøtning af området, så den

interne styring bliver nemmere. Endelig er der i Arbejdstilsynets decentreale enhe-

der, hvor klagesagerne behandles, sket en opnormering af juristressourcer, hvilket

både understøtter kvalitetsaktiviteter og fremmer en hurtigere sagsbehandling af

klager fra virksomhederne.

Nedenfor følger en mere detaljeret redegørelse for behandlingen af klagesager i

Arbejdstilsynet.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 42: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Del 1. Antal afgørelser ophævet af Arbejdstilsynet i remonstrati-

onsperioden i 2018 og baggrunden herfor

Arbejdstilsynets har i 2018 gennemført 37.000 tilsynsbesøg og afgivet

17.844

afgø-

relser inden for arbejdsmiljøområdet. 9.904 af afgørelserne vedrører problemer

inden for de prioriterede områder, heraf 1.325 vedrørende muskel- og skeletbe-

svær, 432 vedrørende psykisk arbejdsmiljø og 8.020 vedrørende ulykkesrisici.

Arbejdstilsynet

modtog

i 2018 klage over 336 arbejdsmiljøafgørelser. Det svarer

til en klageprocent

på 1,9 %.

Af de 336 påklagede afgørelser blev 11 trukket tilba-

ge af virksomheden. De resterende 325 påklagede afgørelser svarer til en reel kla-

geprocent på

1,8 %.

Klageprocenten var for 2017 beregnet til 1,9 %. Der er således

sket et lille fald i klageprocenten.

190 af de 336 påklagede afgørelser vedrører problemer inden for de 3 prioriterede

områder. Heraf er 6 klager trukket tilbage af klageren. De resterende 184 påklagede

afgørelser på de prioriterede områder fordeler sig med 23 vedrørende muskel- og

skeletbesvær, 12 vedrørende psykisk arbejdsmiljø og 149 vedrørende ulykkesrisici.

Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af påklagede afgørelser de seneste

år.

Tabel 1. Udviklingen i antallet af påklagede afgørelser de seneste år.

2014

Påklagede

afgørelser

774

2015

477

2016

530

2017

375

2018

336

I 2018

behandlede

Arbejdstilsynet klage over 358 afgørelser, heraf 274 afgørelser

påklaget i 2018, 82 afgørelser påklaget i 2017 og 2 afgørelser påklaget 2016.

Af de 358 behandlede påklagede afgørelser blev 211 oversendt til Arbejdsmiljø-

klagenævnet, 18 blev trukket tilbage af klageren, mens Arbejdstilsynet valgte at

ophæve 129 påklagede afgørelser, som derfor ikke er videresendt til klagenævnet.

Tabel 2: Sager oversendt til Arbejdsmiljøklagenævnet

Antal sager

Oversendt til AMK

Ophævet af Arbejdstilsynet

Trukket af klager

I alt

211

129

358

Sager ophævet i remonstrationsperioden

De 129 ophævede afgørelser svarer til en ophævelsesprocent på 38

Det bemær-

kes hertil, at ophævelsesprocenten er beregnet på baggrund af de reelt behandlede

klager (325). Dvs. antal behandlede afgørelser fratrukket de klager, som er trukket

tilbage af klager.

Ophævelsesprocenten har i årene 2014, 2015, 2016 og 2017 været henholdsvis

41%, 40%, 36% og 45%, så ophævelsesprocenten i 2018 ligger under gennemsnit-

tet for de forudgående år.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 42: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Gennemgangen viser, at cirka 52 % (i alt 67) af de afgørelser, der blev ophævet i

remonstrationsperioden, blev ophævet på grund af indholdsmæssige mangler i af-

gørelserne, som fx mangelfuld beskrivelse eller uklarhed.

Cirka 26 % (i alt 34) er ophævet som følge af nye oplysninger i sagerne.

Cirka 12 % (i alt 15) blev ophævet på grund af formelle fejl. Dette drejer sig bl.a.

om, at der ikke er sket fornøden partshøring.

Cirka 3 % af afgørelserne (i alt 4) er ophævet som konsekvens af ophævelse af

underliggende påbud, fx rådgivningspåbud, hvor det materielle påbud er ophævet.

Cirka 4 % af afgørelserne (i alt 5) er ophævet på grund af et ændret fagligt skøn.

De resterende cirka 3 % af afgørelserne (i alt 4) blev ophævet pga. skabelonfejl.

Del 2. Antal afgjorte klagesager fra Arbejdsmiljøklagenævnet i

2018 og baggrunden for hjemvisninger og ophævelser

Det fremgår af oplysninger til brug for Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning

for

2018,

at klagenævnet i 2018 traf i alt 316 afgørelser. En del af disse (53) vedrørte

afgørelser om overskridelse af klagefrister og spørgsmål om nævnets kompetence,

som Arbejdstilsynet ikke har kompetence til at træffe afgørelse om.

Desuden har Arbejdsmiljøklagenævnet truffet 4 afgørelser i sager efter rygeloven.

Klagenævnet behandlede således 259 klager over afgørelser efter arbejdsmiljølo-

ven, truffet af Arbejdstilsynet. Af disse 259 klager gav 44 anledning til en ændring

af Arbejdstilsynets afgørelse.

Dette svarer til en omgørelsesprocent på 17 %. Omgørelsesprocenten har i årene

2014

–

2017 været henholdsvis 34 %, 28 %, 25 % og 20 %. Omgørelsesprocenten

for 2018 er således

faldet i forhold til året før, og

ligger under gennemsnittet for de

forudgående 4 år.

Tabel 3. Oversigt over udviklingen i klagesager i årene 2014 - 2018

Antal:

2014

2015

2016

2017

Tilsynsbesøg

Afgørelser efter

AML

Indgående klager/

påklagede afgørel-

ser efter AML

Klageprocent

Påklagede afgørel-

ser behandlet i AT

Klager trukket til-

bage

62.600

24.732

774

61.100

22.191

477

48.100

21.573

530

41.000

19.186

375

2018

37.000

17.844

336

912

454

2,4

513

1,9

389

1,8

358

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 42: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Antal:

Påklagede afgørel-

ser ophævet af AT

Påklagede afgørel-

ser sendt til AMK

Ophævelsesprocent

Klager behandlet af

AMK

Afgørelser fastholdt

af AMK

Afgørelser ændret

af AMK

Omgørelsesprocent

AMK

2014

360

512

2015

176

259

2016

175

315

2017

170

212

2018

129

211

404

265

139

630

481

149

276

207

338

271

263

219

Årsager til omgørelse i Arbejdsmiljøklagenævnet

Arbejdstilsynet har foretaget en gennemgang af afgørelser

omgjort af klagenæv-

net. Den viser, at:

Cirka 38 % af afgørelserne blev ændret med begrundelsen indholdsmæssige fejl, fx

mangelfulde oplysninger, mangler ved begrundelsen eller et mangelfuldt grundlag

for afgørelserne. De sidste knapt 62 % af afgørelserne blev ændret på grund af nye

oplysninger.

Del 3. Arbejdstilsynets sagsmål og sagsbehandlingstid

Arbejdstilsynet har i 2018 arbejdet med 3 forskellige interne sagsbehandlingsfrister

for klagesager: 3 uger for klagerne over efterkommelsesfrist, fratagelse af opsæt-

tende virkning og behandling af for sent indgivet klage, 4 uger for klager over

strakspåbud og forbud, og 6 uger for øvrige klager. Disse frister blev i 2018 over-

holdt for henholdsvis 53 %, 48 % og 51 % af klagerne.

Antal klager, hvor fristerne er overholdt, er i 2018 steget for klagerne med 3 ugers

frist, mens de er faldet for de andre sagstyper i forhold til året før.

Fristoverholdelsen er beregnet på baggrund af antal påklagede afgørelser behandlet

i Arbejdstilsynet i 2018. Tilsvarende var fristoverholdelsen i redegørelserne for

2014, 2015, 2016 og 2017 beregnet på baggrund af behandlede klager i de pågæl-

dende år.

Gennemgangen omfatter de sager, som Arbejdstilsynet selv har registreret som omgjort i

2018 (i alt 13 sager). Arbejdstilsynet har ikke mulighed for at finde direkte tilbage til de en-

keltsager, der ligger bag nævnets samlede tal for omgørelser, idet Arbejdstilsynet ikke har

en samlet liste med sagsnumrene for disse sager. Forskellen på tallene skyldes bl.a., at

nogle af nævnets sager kan tælle dobbelt i nævnets beregning, men ikke gør det i Arbejds-

tilsynets opgørelse.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 42: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de påklagede afgørelser behandlet i

Arbejdstilsynet i 2018 var 55 dage mod 58 dage i 2017, 70 dage i 2016, 59 dage i

2015 og 73 dage i 2014. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er således faldet

noget i forhold til året før, og ligger også lavere end gennemsnittet for de forudgå-

ende 4 år.

Tabel 4. Sagsbehandlingstiden

2014

Overholdelse af 3

ugers frist i pct.

Overholdelse af 4

ugers frist i pct.*

Overholdelse af 6

ugers frist i pct.

2015

2016

2017

2018

Gennemsnitlig sags-

behandlingstid, antal

dage

*Frist indført med virkning for 2. halvår 2014.

Arbejdstilsynet har fortsat opmærksomhed på udviklingen i sagsbehandlingstiden.

Del 4. Arbejdstilsynets arbejde med kvalitet i afgørelser

Arbejdstilsynet har gennem flere år haft stort fokus på vigtigheden af, at de afgø-

relser, som Arbejdstilsynet træffer, både har en høj juridisk kvalitet og er fagligt

korrekte samtidig med, at afgørelserne er forståelige og kan danne udgangspunkt

for virksomhedernes forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer. Arbejdstilsynet har

fortsat en opmærksomhed på de grundlæggende forvaltningsretlige rammer om-

kring afgørelsesvirksomheden.

Arbejdstilsynet har kontinuerligt hen over de seneste år arbejdet indgående med

kvaliteten i afgørelser. For arbejdet i tidligere år henvises til del 4 i redegørelsen

for klagesager i 2015 - 2017.

Arbejdstilsynet har igen i 2018 gennemført en måling af kvaliteten af afgørelser.

Der er gennemført en fælles måling for alle tilsynscentre i Arbejdstilsynet, hvor der

blev udtaget 200 sager til brug for en generel kvalitetsvurdering på organisations-

niveau med fokus på organisatorisk læring. Målingen viste, at kvaliteten i 2018 var

forbedret i forhold til målingen i 2017. Målingen er fulgt op i de enkelte tilsynscen-

tre, dels med læringsinitiativer, dels med lokale målinger.

Der er blevet arbejdet videre med tilpasninger i organiseringen af afgørelsesvirk-

somheden, bl.a. med forbedret understøtning af de tilsynsførendes sparringsmulig-

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 42: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

heder med både jurister og med arbejdsmiljøfaglige kolleger.

Ud over de nævnte tiltag, fortsætter Arbejdstilsynet med en række generelle tiltag.

Der kan bl.a. fremhæves følgende:



Løbende undervisning for de tilsynsførende i de generelle forvaltningsretlige

regler og rammer omkring afgørelser. Jurister læser alle påbud fra nye tilsynsfø-

rende i en periode.

Systematisk vidensopsamling og koordinering, bl.a. i forhold til afgørelser fra

Arbejdsmiljøklagenævnet. Arbejdet foregår bl.a. i regi af en landsdækkende

forvaltningsretlig gruppe, som mødes kvartalsvis, og hvor der er fokus på afgø-

relser fra Arbejdsmiljøklagenævnet, praksisopsamling, læring og videndeling på

tværs af Arbejdstilsynet.

Samarbejdet med Arbejdsmiljøklagenævnets sekretariat, dels gennem en løben-

de dialog, dels gennem møder, hvor udviklingen på klagesagsområdet følges, og

hvor der opsamles viden og erfaringer, som kan danne grundlag for yderligere

initiativer.



Del 5. Principielle klagenævnsafgørelser med Arbejdstilsynets

kommentarer

Denne del af redegørelsen indeholder resumé af afgørelser af almen og principiel

interesse.

afsnit 5.1.

er gennemgået 2 principielle afgørelser, hvor klagenævnet har tiltrådt

Arbejdstilsynets afgørelser.

afsnit 5.2.

er opregnet de afgørelser, som fremgår af klagenævnets nyhedsbreve

samt i nævnets resumeer heraf. Der er 4 afgørelser, hvor klagenævnet enten har

ophævet Arbejdstilsynets afgørelse eller sendt sagen tilbage til Arbejdstilsynet til

fornyet behandling (hjemvisning). Hvert resumé indeholder en beskrivelse af sa-

gen, klagenævnets afgørelse, begrundelse herfor samt hvordan Arbejdstilsynet har

fulgt op på afgørelsen.

5.1. Klagenævnet tiltræder 2 afgørelser

Sag nr. 1: Fastholdelse af strakspåbud om at sikre, at arbejdet med

borgere med uforudsigelig voldelig adfærd, tilrettelægges således, at

risikoen for vold imødegås. Virksomheden skal herunder sikre, at de

ansatte får oplæring og instruktion i at udføre arbejdet, så risikoen for

at ansatte udsættes for vold forebygges

I forbindelse med undersøgelse af en arbejdsulykke på et pleje- og rehabiliterings-

center fik Arbejdstilsynet oplyst, at der havde været en episode med en borger, der

blev indlagt på centret efter at være blevet udskrevet fra psykiatrisk afdeling på et

sygehus. Pleje- og rehabiliteringscentret fik ikke alene oplyst af sygehuset, at bor-

geren havde været indlagt på grund af en psykose, men at han på udskrivningstids-

punktet var ude af denne. Da borgeren ankom til centret, virkede han meget psyko-

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 42: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

tisk og svær kontaktbar. Efter kort tid blev borgeren meget voldsom og slog og

sparkede flere ansatte, herunder én alvorligt.

Arbejdstilsynet vurderede, at risikoen i forbindelse med håndtering af voldsomt

udadreagerende og uforudsigelig adfærd fra nyindlagte borgere ikke var tilstrække-

ligt forebygget.

Et enigt nævn lagde vægt på, at der er risiko for, at der kan blive indlagt borgere

med voldelig, uforudsigelig udadreagerende adfærd på pleje- og rehabiliteringscen-

tret, da der arbejdes med borgere, som bliver indlagt med manglende dokumentati-

on, som kan være udadreagerende. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at det

kan forekomme, at der indlægges borgere, som er uden for målgruppen, og at vur-

deringen af, hvem der indlægges, foretages af andre end centrets ledelse og ansatte.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at der ikke var klare retningslinjer for arbejdet

med sådanne borgere, ligesom voldspolitikken ikke var kendt af de ansatte, og der

ikke skete systematisk registrering af vold.

Sag nr. 2: Fastholdelse af et påbud om at sikre, at arbejdspladserne i

kasselinjen hos supermarked indrettes med passende inventar, så de

ansatte kan udføre arbejdet forsvarligt

Ved et tilsynsbesøg hos et supermarked besigtigede Arbejdstilsynet kasselinjen

med flere kasser til ekspedition af kunder, og Arbejdstilsynet observerede en af de

ansattes arbejde i kasselinjen.

Arbejdstilsynet konstaterede, at kassen fra scanningsområdet og ned til kundepak-

keområdet for enden af kassen var indrettet med 2 vareruller, hvor den ansatte ma-

nuelt skubbede varerne ned til kunden. Den ene af de 2 vareruller var en fortsættel-

se af scanningsområdet, hvor den ansatte kunne skubbe varerne lige ud til venstre,

men den anden varerulle tættest på den ansatte kørte skråt tilbage til et kundepak-

keområde, som lå lidt bag den ansattes arbejdsstation og lodlinjen på den ansattes

venstre skulder. Ved besigtigelsen af den ansattes arbejde i kassen kunne Arbejds-

tilsynet konstatere, at den ansatte udførte arbejdet med vrid i ryggen og rotation

udadtil i venstre skulder, når den ansatte siddende skulle skubbe varer ned ad vare-

rullen bag den ansattes venstre skulder.

Arbejdstilsynet konstaterede også, at pladsforholdene for den ansatte ved arbejdet i

kasselinjen ikke var tilstrækkelige til at kunne udføre arbejdet i hensigtsmæssige

arbejdsstillinger. For at kunne nå tastaturet i kassen ved siddende arbejde havde

den ansatte lårene klemt op imod underkanten af kassen, og det kunne konstateres,

at den ansatte udførte det siddende arbejde uden tilstrækkelig mulighed for støtte i

lænden, da den ansatte ikke kunne komme ordentligt tilbage på stolen ved arbejds-

stationen. Ved stående arbejde konstaterede Arbejdstilsynet, at der var meget lidt

plads mellem stolen bag den ansatte og kanten på kassen foran den ansatte, hvilket

medførte arbejde i en fastlåst arbejdsstilling.

Under besøget fik Arbejdstilsynet oplyst, at den ansatte, som Arbejdstilsynet ob-

serverede under besøget, udførte arbejde i kasselinjen ca. 6-7 timer dagligt med en

nogenlunde ligelig fordeling mellem siddende og stående arbejde. Hvad angår de

øvrige ansatte i virksomheden blev det oplyst, at de i gennemsnit udførte arbejde i

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 42: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

kasselinjen ca. 2-3 timer dagligt på hverdage og ca. 4 timer om dagen i weekender.

På denne baggrund gav Arbejdstilsynet virksomheden påbud om at sikre, at ar-

bejdspladserne i kasselinjen skal indrettes med passende inventar, så de ansatte kan

udføre arbejdet sundhedsmæssigt forsvarligt.

I klagen over påbuddet anførte virksomheden, at kasselinjen og operatørpladsen i

kassen er et CE-mærket teknisk hjælpemiddel, som derfor ikke er omfattet af reg-

len om passende inventar i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om faste arbejdssteders

indretning.

Ved afgørelse af 5. november 2018 fastholdt Arbejdsmiljøklagenævnet Arbejdstil-

synets påbud til virksomheden. Et flertal af nævnets medlemmer fandt, at arbejds-

pladserne i kasselinjen ikke var indrettet med passende inventar, således at arbejdet

i kasselinjen kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Fler-

tallet lagde vægt på Arbejdstilsynets konstateringer af indretningen af kasselinjen

og den ansattes arbejdsplads i kassen, pladsforholdene ved arbejdet i kasselinjen og

den ansattes arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser ved udførelsen af arbejdet.

Flertallet lagde også vægt på oplysningerne om omfanget og varigheden af de an-

sattes arbejde i kasselinjen, herunder oplysningerne om fordelingen mellem sid-

dende og stående arbejde.

Hvad angår det forhold, at kasselinjen og operatørpladsen i kassen er et CE-mærket

teknisk hjælpemiddel, bemærkede flertallet, at kasselinjen og de enkelte kasser

anvendes af de ansatte til betjening af kunder som en fast del af det sædvanlige

arbejde, og at der derfor er tale om en stationær arbejdsplads for de ansatte.

Flertallet bemærkede desuden, at Arbejdstilsynet ikke er forhindret i at give påbud

vedr. CE-mærkede maskiner eller tekniske hjælpemidler, hvis det vurderes, at den

konkrete anvendelse er uforsvarlig og i strid med reglerne i arbejdsmiljølovgivnin-

gen. På baggrund af konstateringerne og oplysningerne ved Arbejdstilsynets besøg

fandt flertallet, at det var dokumenteret, at arbejdspladserne i kasselinjen ikke var

indrettet med inventar, så arbejdet kan udføres forsvarligt.

Nævnets afgørelse blev truffet af et flertal på 7 ud af nævnets 9 stemmeberettigede

medlemmer.

Mindretalsudtalelse: Et mindretal på 2 af nævnets medlemmer fandt, at Arbejdstil-

synet ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at der var grundlag for at afgive

påbud om arbejdspladsen i kasselinjen.

5.2 Klagenævnet tiltræder ikke/kun delvist afgørelse (3 ophævet

og 1 hjemvist)

Sag nr. 1: Hjemvisning af et påbud om at sikre, at unge undervisnings-

pligtige og unge under 15 år kun udfører de opgaver de må efter regler-

Arbejdstilsynet fik under et tilsynsbesøg i en forretning med bageri oplyst, at der er

unge på 14 - 15 år, og som er undervisningspligtige (7 og 8 klassetrin), der som en

del af deres arbejdsopgave udfører rengøring af gulvene og borde i bageriet. Det

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 42: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

blev herunder oplyst, at de skrubber og spuler gulvene og skrubber bordene.

Arbejdstilsynet traf på den baggrund afgørelse med påbud om at sikre, at de unge,

der er undervisningspligtige og under 15 år, kun udfører de opgaver, de må beskæf-

tige sig med, jf. § 30, bilag 7, i bekendtgørelsen om unges arbejde.

Virksomheden oplyste i klagen, at den største del rengøres ved, at der sprøjte vand

og sæbe (automatisk blandet) ud over gulvet. Vandet skrabes herefter af med en

svaber. Enkelte steder er man nødt til at skrubbe på fedtpletter og lign.

Virksomheden anførte desuden, at der ikke er tale om, at hele gulvet skrubbes, men

at det aftørres med svaber, hvorfor virksomheden vurderede, at belastningen kan

sidestilles med den belastning, der er ved støvsugning. Det forhold, at der enkelte

steder skrubbes på fedtpletter på gulv og bord, kan sidestilles med at tørre en gen-

stridig plet af.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste Arbejdstilsynets påbud om at sikre, at de unge

der er undervisningspligtige og under 15 år, kun udfører de opgaver de må beskæf-

tige sig med, jf. § 30, bilag 7, i bekendtgørelsen om unges arbejde.

Et flertal af nævnets medlemmer fandt, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til at

kunne vurdere, hvorvidt rengøring, herunder skrubning af gulve og borde og spu-

ling af gulve, i bageriet hos virksomheden, er ”lettere rengøringsarbejde”.

Flertallet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet alene har oplyst, at der er unge på 14-15

år, og som er undervisningspligtige (7. og 8. klassetrin), der som en del af deres

arbejdsopgave udfører rengøring af gulvene og borde i bageriet, herunder at de

skrubber og spuler gulvene og skrubber bordene.

Flertallet lagde herved vægt på, at Arbejdstilsynets afgørelse ikke indeholdt oplys-

ninger om, hvordan arbejdet konkret blev udført, herunder oplysninger om omfan-

get af rengøringen og omfanget af skrubningen af gulve og borde eller oplysninger

om arbejdsmetoden til at gøre rent.

Flertallet lagde desuden vægt på, at der ikke er oplysninger på sagen om, hvor læn-

ge ad gangen eller hvor ofte de unge arbejder med rengøringen i bageriet.

Nævnets afgørelse blev truffet af et flertal på 6 ud af nævnets 11 stemmeberettige-

de medlemmer.

Mindretalsudtalelse: Et mindretal på 5 af nævnets medlemmer fandt, at der er til-

strækkelige oplysninger til at træffe afgørelse efter reglerne og i overensstemmelse

med nævnets praksis.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har varslet nyt besøg til undersøgelse af sagen om undervisnings-

pligtiges arbejde. Der er gennemført to besøg. Der beskæftiges ikke længere unge

ved rengøring af bageri.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 42: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Sag nr. 2: Ophævelse af påbud om at sikre fodspark på rækværk langs

en gavl

Ved til tilsynsbesøg på en byggeplads konstaterede Arbejdstilsynet, at en af en

virksomheds ansatte var ved at fastskrue den nederste del af tagpladen på åsen, og

han arbejdede 50 cm fra gavlkanten. Der var ca. 8,5 m ned til terræn, hvor han

arbejdede, og taghældningen var ca. 20 grader. Der var opsat et rækværk langs

gavlen, men rækværket havde ikke en fodliste, og åbningen mellem knælisten og

tagpladen var 40 cm.

Arbejdstilsynet afgav et strakspåbud til virksomheden om at sikre fodspark på ræk-

værk langs gavlen.

Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede Arbejdstilsynets påbud om at sikre fodspark

på rækværk langs gavlen, da Arbejdstilsynets påbud efter sin formulering er et

metodepåbud, som der efter reglerne om gavlarbejde på tage med en hældning på

15 grader eller derover, ikke er hjemmel til.

Nævnet vurderede desuden, at Arbejdstilsynet ikke havde sandsynliggjort, at der

var risiko for, at den ansatte, som arbejdede tæt på gavlen, kunne falde ned mellem

rækværkets knæliste og tagpladen.

Nævnet lagde herved vægt på, at åbningen mellem knælisten og tagpladen var 40

cm, som i de fleste tilfælde vil være tilstrækkelig sikring mod nedstyrtning fra gav-

le på tage.

Nævnets afgørelse blev truffet af et enigt nævn.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget klagenævnets afgørelse til efterretning. Byggepladsen var

ophørt på afgørelsestidspunktet.

Sag nr. 3: For sen klage behandlet i nævnet da afgørelser om malear-

bejde var sendt til en murerentreprenør i stedet for til malerentreprenø-

ren, og afgørelserne blev derfor ophævet

Arbejdstilsynet havde på baggrund af et tilsynsbesøg på en byggeplads truffet afgø-

relser med 5 strakspåbud, 1 forbud og 1 rådgivningspåbud til en entreprenørvirk-

somhed A. Påbuddene drejede sig om malerentreprisen, som virksomheden i en for

sen klage havde anført ikke at have haft, men at påbuddet med rette skulle være

givet til entreprenørvirksomhed B, som havde malerentreprisen.

Afgørelserne var truffet efter et tilsynsbesøg på en byggeplads, hvor Arbejdstilsy-

net havde talt med en arbejdsgiverrepræsentant, som på tilsynstidspunktet fungere-

de som formand for entreprenørvirksomhed A, som havde murerentreprisen.

Da Arbejdstilsynet kunne konstatere flere overtrædelser af arbejdsmiljølovgivnin-

gen i forbindelse med arbejdet med slibning af en væg i en lejlighed på byggeplad-

sen, traf Arbejdstilsynet 6 afgørelser til entreprenørvirksomhed A med påbud, som

vedrørte malerarbejdet på pladsen.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 42: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

På baggrund af de 6 afgørelser traf Arbejdstilsynet desuden afgørelse med påbud

om at bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet til at

bistå sig med at løse og forebygge de arbejdsmiljøproblemer, der er truffet afgørel-

se om.

Fristen for at klage var overskredet.

Entreprenørvirksomhed A, som havde modtaget afgørelserne oplyste i et brev Ar-

bejdstilsynet om, at der desværre var sket en fejl, da det ikke er entreprenørvirk-

somhed A, der har haft malerentreprisen på byggepladsen og oplyste, at det var

entreprenørvirksomhed B, som havde malerentreprisen.

Arbejdsmiljøklagenævnet traf afgørelse om, at klagen over de afgivne afgørelser

behandles, idet afgørelserne er åbenbare urigtige, da de ikke er afgivet til rette

modtager.

Nævnet lagde herved vægt på, at entreprenørvirksomhed A i klagen har oplyst, at

virksomheden ikke har haft malerentreprisen ved Arbejdstilsynets tilsynsbesøg på

byggepladsen, som Arbejdstilsynets afgørelser omhandler.

Nævnet lagde desuden vægt på, at virksomheden i klagen havde oplyst, at det var

entreprenørvirksomhed B, der havde malerentreprisen under Arbejdstilsynets til-

synsbesøg, hvor den person, som Arbejdstilsynet talte med var formand, men at

pågældende også har fungeret som formand for entreprenørvirksomhed

A’s ansatte,

da de som led i murerentreprisen opsatte gasbeton, idet der var et samarbejde imel-

lem de 2 virksomheder.

Nævnet fandt, at oplysningerne i CVR-registreret understøtter virksomhedens op-

lysninger i klagen.

Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede herefter alle afgørelser til entreprenørvirk-

somhed A, idet de er åbenbare urigtige, da entreprenørvirksomhed A ikke er rette

modtager af afgørelserne.

Nævnet lagde herved vægt på, at entreprenørvirksomhed A i klagen har oplyst, at

virksomheden ikke har haft malerentreprisen ved Arbejdstilsynets tilsynsbesøg på

byggepladsen, som Arbejdstilsynets afgørelser omhandler.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser er truffet af et enigt nævn.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 42: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynets vurdering af at entreprenørvirksomhed A var rette pligtsubjekt i

forhold til de afgivne afgørelser blev ikke tiltrådt af Arbejdsmiljøklagenævnet. Sa-

gen har efterfølgende været drøftet med Arbejdsmiljøklagenævnet. Arbejdstilsynet

har taget Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse til efterretning.

Sag nr. 4: Ophævelse af afgørelse om, at en skateboardforening havde

overtrådt reglerne i arbejdsmiljølovgivningen om effektivt at forebygge

faren for brand og eksplosion

Arbejdstilsynet foretog tilsynsbesøg hos en skaterklub, som stod for et arrangement

med opvisning af skatere, der skulle hoppe igennem en ring med ild i. Det var et

samarbejde mellem en skole og kommunen.

Halinspektøren havde forinden arrangementet udarbejdet en minutplan, hvor det

fremgik, hvilke frivillige der skulle udføre de forskellige arbejdsopgaver under

arrangementet, herunder at en frivillig var ansvarlig for opstilling af ”Ring of Fire”.

Arbejdstilsynet fik endvidere oplyst, at kort forinden ulykken opstår, er de alle

sammen presset på tid, og at de afskærmninger, som kommunen stod for, ikke fun-

gerer optimalt, idet tilskuerne pressede sig tættere på ramperne og "Ring of Fire".

Halinspektøren havde bedt nogle frivillige om at overhælde ringen med Bio

Ethanol, som skulle bruges til at hoppe igennem, hvorefter den skulle opsættes ved

rampen og antændes. Antændingen foregik med en ukrudtsbrænder og Bio Ethano-

let brænder kort, hvorefter det går ud og ringen begynder at ryge.

Halinspektøren og den frivillige, som var ansvarlig for at opstille "Ring of Fire",

havde forsøgt at genantænde ringen ved at hælde lidt Bio Ethanol på den uden, at

det lykkedes. Herefter gik halinspektøren væk, da der var problemer med at holde

tilskuerne på afstand. Bagefter hører halinspektøren et sus, og den frivillige er fort-

sat med at hælde Bio Ethanol på ringen ved at sprøjte det ud fra dunken, hvorved

det antændes og eksploderede ud på

publikum.

Halinspektøren og den frivillige havde ikke orienteret sig i sikkerhedsdatabladet for

Bio Ethanol og havde ikke kendskab til Bio Ethanols egenskaber, eller hvordan

man skal sikres sig mod brand og eksplosion.

Arbejdstilsynet kunne ved tilsynsbesøget konstatere, at virksomheden har bragt

forholdene i orden, fordi klubben havde besluttet aldrig at bruge "Ring of Fire"

mere og derfor ikke vil anvende Bio Ethanol og ild ved kommende skaterarrange-

menter.

Arbejdstilsynet har herefter truffet afgørelse uden handlepligt til skaterklubben om,

at foreningen har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om effektivt at fore-

bygge faren for brand og eksplosion ved arbejdet med genantænding af "Ring of

Fire" ved skater arrangementet.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 42: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Formanden for klubben klagede over afgørelsen, og oplyste, at han ikke mener, at

det er ham som formand i skaterklubben, der har arbejdsgiveransvaret.

Byretten frifandt ved en dom klubben for strafansvar efter reglerne om arbejde for

en arbejdsgiver, jf. arbejdsmiljølovens § 2, stk. 1.

Byretten fandt, at det var kommunen, der som arrangør havde det overordnede

ansvar for sikkerheden i forbindelse med arrangementets afholdelse, og således

havde en selvstændig pligt til at instruere og kontrollere det arbejde, der blev udført

af de frivillige.

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at skateboardklubben ikke var rette modtager af

Arbejdstilsynets afgørelse og ophævede afgørelsen.

Nævnet vurderede, at arbejdet ikke er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen, og

lagde vægt på, at retten ved en dom frifandt skateboardklubben for strafansvar efter

arbejdsmiljølovens regler om arbejde, herunder arbejde for en arbejdsgiver.

Nævnet lagde herved vægt på, at det fremgår af dommen, at opstillingen og antæn-

delsen af ringen, der blev benyttet til ”Ring of Fire”, var en aktivitet, som må anses

som en aktivitet, der har karakter af en sportsaktivitet, der efter lovforarbejderne til

arbejdsmiljøloven ikke betragtes som arbejde omfattet af arbejdsmiljølovgivnin-

gen.

Nævnets afgørelser blev truffet af et enigt nævn.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse til efterretning og

har ikke foretaget sig yderligere i den konkrete sag.