Beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Kære udvalgsmedlemmer
I lyset af den bekymrende udvikling i smittetallet ønsker regeringen, at Arbejdstil-
synet i højere grad bidrager til at reducere smittespredningen af coronavirus.
Jeg har derfor på baggrund af en drøftelse med arbejdsmiljøforligskredsen den 1.
oktober 2020 besluttet, at Arbejdstilsynet fra og med i dag igangsætter en midlerti-
dig højintensiv tilsyns- og kommunikationsindsats med målrettet fokus på forebyg-
gelse af smittespredning hos ansatte.
Den landsdækkende indsats rettes mod butikker, restauranter og barer, slagterier
samt avl af pelsdyr. Disse brancher er valgt, fordi der enten her færdes medarbej-
dere og gæster/kunder tæt sammen, som gør det særligt udfordrende at overholde
retningslinjerne, eller fordi vi har set smitteudbrud i brancherne. Tilsynsindsatsen
varer i to uger, og der afsættes i perioden ca. 50 fuldtidsansatte.
Tilsynsindsatsen udformes som målrettede specialtilsyn med fokus på forebyggelse
af smittespredning hos de ansatte. Arbejdstilsynet vil i forbindelse med indsatsen
have fokus på mundtlig vejledning, men vil give strakspåbud, hvis formålet ellers
vil forspildes. Samtidig vil kommunikationsindsatsen have til formål at skabe op-
mærksomhed omkring arbejdsgiverens ansvar, så virksomhederne understøttes i at
leve op til de retningslinjer og krav, der gælder.
En målrettet tilsynsindsats ift. smittespredning vil betyde, at Arbejdstilsynet vil
gennemføre færre tilsyn af andre typer, fx tilsyn som følge af klager, i perioden.
Arbejdstilsynet vil søge at minimere de afledte konsekvenser så meget som muligt.
Arbejdstilsynet vil desuden orientere branchefællesskaberne for arbejdsmiljø
(BFA’erne)
om indsatsen.
Jeg håber, at indsatsen vil bidrage til at stoppe den negative udvikling i smittetallet.
5. oktober 2020
J.nr.
20205200461