Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 415
Offentligt
2254840_0001.png
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Tilsynsbrev til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse
vedrørende 2019
CVR 10172748
Kære bestyrelse for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Jeg vil indledningsvis takke for indsatsen i 2019 og for tilsynsmaterialet. Jeg aner-
kender den betydelige indsats, der har dannet baggrund for resultaterne.
J.nr.
2020-4467
Som led i mit lovfastsatte tilsyn fremsender jeg hermed det årlige tilsynsbrev, der
indeholder tilsynets vurdering af, om bestyrelsen har sikret, at AES administreres
hensigtsmæssigt og forsvarligt og under behørig hensyntagen til borgerens retssik-
kerhed.
Tilsynets vurderinger bygger primært på de lovfastsatte leverancer, som er modta-
get fra bestyrelsen og evt. tilsynssager i løbet af året. Tilsynet har fokus både på
sagsbehandlingen og administrative forhold.
Sagsbehandlingen
Sagsbehandlingstid
Jeg er overordnet tilfreds med, at AES i 2019 har haft en positiv udvikling i sagsbe-
handlingstiden, herunder særligt, at det lykkedes AES at nedbringe sagsbehand-
lingstiden for sager med tab af erhvervsevne til knapt 22 måneder. Jeg anerkender
den betydelige indsats, der har dannet baggrund for dette resultat, og at AES har
nået de prognoser, som bestyrelsen har opsat.
Jeg er dog samtidig meget bevidst om, at lang sagsbehandlingstid kan sætte den en-
kelte tilskadekomne i en sårbar situation, menneskeligt og økonomisk, hvilket vi
skal gøre, hvad vi kan, for at undgå. Nedbringelse af sagsbehandlingstiderne er der-
for fortsat et væsentligt opmærksomhedspunkt for tilsynet med AES. Dette skal
også ses i forlængelse af de seneste års fokus fra Folketingets Ombudsmand og se-
nest Rigsrevisionen, der også følger udviklingen.
Jeg vil i forlængelse heraf anmode bestyrelsen om at opstille nye målsætninger el-
ler prognoser for sagsbehandlingstiden for alle sagstyper, herunder også de så-
kaldte andengangssager og private erstatningssager i 2021 og frem. Jeg vil bede om
at modtage bestyrelsens målsætninger senest den 1. januar 2021.
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 415: Orientering om Beskæftigelsesministeriets tilsynsbrev for 2019 til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (AES) bestyrelse, fra beskæftigelsesministeren
Lovens frister
Bestyrelsen opsatte i forbindelse med Rigsrevisionens beretning på arbejdsskade-
området fra 2019 en indfasningsplan for overholdelsen af lovens frister. Jeg har i
forlængelse heraf noteret mig, at bestyrelsen ikke i beretningen opgør, om AES
overholder lovens frister i sagerne. Jeg vil bede bestyrelsen om at sende denne op-
gørelse for overholdelsen af de lovfastsatte frister i 2019. Jeg vil bede om at mod-
tage opgørelsen senest den 1. januar 2021.
Der trådte som bekendt ved indgangen til 2020 nye regler om frister for sagsbe-
handlingen i kraft, jf. arbejdsskadesikringsloven §16. Jeg ser frem til at følge den
videre implementering heraf, og det er min klare forventning, at bestyrelsen på
baggrund af den nye lovgivning opstiller nye målsætninger for fristoverholdelsen,
der kan erstatte den indfasningsplan for lovens frister, som løber til og med 2020.
Sagsbehandlingstid for andengangssager
Bestyrelsens opgjorde sagsbehandlingstiden for de såkaldte andengangssager i til-
synsmaterialet for 2018, men disse er ikke opgjort i tilsynsmaterialet for 2019. Det
er vurderingen, at sagsbehandlingstiderne for disse sager er væsentlige, idet sa-
gerne udgør knapt en fjerdedel af de oprettede sager i 2019. Jeg vil derfor anmode
bestyrelsen om senest 1. januar 2021at fremsende en opgørelse for 2019, som er
sammenlignelig med opgørelsen for 2018.
Kvalitet
Jeg vil gerne kvittere for bestyrelsens hidtidige initiativer for at sikre høj kvalitet i
sagsbehandlingen. Kortest mulig sagsbehandlingstid er vigtig for borgernes retssik-
kerhed, men det må ikke opnås på bekostning af afgørelsens kvalitet.
Derfor er der fortsat anledning til opmærksomhed vedrørende korrekte afgørelser,
herunder at sagerne er tilstrækkeligt oplyste til, at der kan foretages et korrekt og
velbegrundet skøn i henhold til reglerne i arbejdsskadesikringsloven. Ministeriet
ønsker derfor fortsat at blive orienteret om udviklingen i kvaliteten, herunder
hvilke yderligere initiativer bestyrelsen fremadrettet tager for at sikre en sagsbe-
handling med den rette kvalitet.
I forlængelse heraf vil jeg gerne kvittere for modtagelsen af afrapporteringen på ar-
bejdet i den Klageenhed, som AES oprettede i 2018. Afrapporteringen viser, at 25-
30 pct. af de ulykkessager, der behandles i klageenheden remonstreres, mens dette
er tilfældet for 10 pct. af erhvervssygdomssagerne. Af afrapporteringen fremgår
det, at den ønskede fremadrettede effekt af arbejdet i klageenheden er, at flere af-
gørelser er korrekte første gang, samt at der opnås færre hjemvisninger fra Anke-
styrelsen begrundet med, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst.
Produktivitet
Jeg har noteret mig, at bestyrelsen i 2020 vil arbejde med at styrke produktiviteten.
Indsatsen er blandt andet en følge af Rigsrevisionens beretning fra november 2019,
der netop satte fokus på den vigende produktivitet i sagsbehandlingen. Jeg vil
gerne følge området og skal derfor bede om, at bestyrelsen orienterer ministeriet
om de iværksatte initiativer og udviklingstendenser inden udgangen af marts 2021.
2
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 415: Orientering om Beskæftigelsesministeriets tilsynsbrev for 2019 til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (AES) bestyrelse, fra beskæftigelsesministeren
Administrative forhold
Regnskab
Jeg har noteret mig, at den
interne og eksterne revision har påtegnet AES’ og AES
Udbetalings årsrapport for 2018 uden forbehold. Det fremgår af årsrapporten for
AES Udbetaling, at årets resultat for 2019 var et overskud på 271 mio. kr. Jeg vil
gerne høre, hvad bestyrelsen har drøftet i forlængelse heraf, og om der er taget til-
tag til fremadrettet at sikre en større balance i AES Udbetaling. Jeg vil bede om be-
styrelsens tilbagemelding senest den 1. januar 2021.
Medarbejdsomsætning
Jeg har noteret mig, at bestyrelsen i 2019 har haft fokus på at nedsætte medarbej-
deromsætningen. Det er positivt, at det i løbet af 2019 er lykkedes at halvere med-
arbejderomsætningen, og jeg kan forstå, at bestyrelsen fortsat har fokus herpå.
Jeg vil også fremover følge bestyrelsens indsats for at nedbringe omsætningen.
Nyt sagsbehandlingssystem - ANS
Som jeg også tidligere har tilkendegivet, så er det helt essentielt, at der bliver udar-
bejdet et stabilt og holdbart system, som fremadrettet kan bidrage positivt til udvik-
lingen på arbejdsskadeområdet, samt bidrage til at den tilskadekomne får en bedre
forståelse for sagsforløbet. Som tidligere skrevet, er det ministeriets forventning,
men også forståelse, at bestyrelsen får afgørende indflydelse ved anskaffelse, og at
bestyrelsen stiller de rette krav til et kommende system.
Jeg skal derfor anmode om, at bestyrelsen fortsat orienterer mig om evt. væsentlige
afvigelser i forbindelse med anskaffelsen, og at AES inddrager ministeriet, når det
er relevant, så der fx kan tages hensyn til integrationen med it-systemer, som er af
betydning for administrationen af opgaver, der hører under Beskæftigelsesministe-
riet.
Lovbundne ordninger
Jeg har endelig noteret mig, at beretningen ikke indeholder oplysninger om
alle de ordninger, som AES administrerer, hvilket tilsynet også bemærkede i til-
synsbrevet 2018. Tilsynet henstiller til, at alle de ordninger som bestyrelsen har an-
svaret for, fremadrettet indgår i beretningen. Jeg vil i forlængelse heraf bede besty-
relsen oplyse, hvorvidt det er udtryk for, at der ikke er truffet væsentlige beslutnin-
ger eller indtruffet væsentligt omstændigheder på områderne.
Afslutningsvist vil jeg takke bestyrelsen for det konstruktive samarbejde, og jeg ser
frem til et fortsat givtigt samarbejde med bestyrelsen.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
3