Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 414
Offentligt
2254830_0001.png
ÅRSREDEGØRELSE OM UDVIKLINGEN
PÅ ERHVERVSSYGDOMSOMRÅDET
2019
Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 414: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskfætigelsesministeren
2254830_0002.png
Udvikling på erhvervssygdomsområdet i
2019
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Erhvervssygdomsudvalgets
årsredegørelse til beskæftigelsesministeren og Folketinget
Indholdsfortegnelse
Indledning ................................................................................................................................................... 2
Generelt om Erhvervssygdomsudvalgets arbejde ...................................................................................... 3
Sammenfatning af Erhvervssygdomsudvalgets arbejde i 2019 .................................................................. 4
Drøftelser i 2020 ......................................................................................................................................... 6
Temaer i 2019 ............................................................................................................................................. 7
Tema 1: Psykisk sygdom ......................................................................................................................... 7
1.1. Opdateret viden om psykisk sygdom efter vold og trusler – bekræfter hidtidig praksis .................... 8
1.1.1. Drøftelser af konkrete sager ...................................................................................................... 9
Tema 2: Kræft.......................................................................................................................................... 9
2.1. Ny viden om anden kræft relateret til svejsning, molybdæn trioxid og indium tin oxid ..................... 9
2.1.1. Praksis for behandling af sager om modermærkekræft (melanom) i øjet som følge af UV-stråling
ved svejsning ..................................................................................................................................... 10
2.1.2. Praksis for behandling af sager om øvrig kræft efter udsættelse for svejserøg ....................... 11
2.1.3. Praksis for behandling af sager om kræft efter udsættelse for molybdæn trioxid og indium tin
oxid .................................................................................................................................................... 11
2.2. Ny viden om kræft som følge af udsættelse for styren ................................................................... 11
2.2.1. Praksis vedrørende erhvervsbetinget udsættelse for opløsningsmidler herunder styren ........ 12
2.2.2. Forelæggelse af sager for Erhvervssygdomsudvalget ............................................................. 12
2.2.3. Drøftelser af konkrete sager .................................................................................................... 12
2.3. Opfølgning på drøftelser om lungekræft efter svejserøg (opfølgning fra 2018) .............................. 12
2.3.1. Praksis vedrørende lungekræft og svejserøg .......................................................................... 12
2.3.2. Forelæggelse af sager for Erhvervssygdomsudvalget ............................................................. 13
2.3.3. Drøftelser af konkrete sager .................................................................................................... 13
Bilag A: Retspraksis og principafgørelser fra Ankestyrelsen .................................................................... 14
Bilag B: Oversigt over ændringer på fortegnelsen siden 2005.................................................................. 15
Bilag C: Oversigt over medlemmerne i Erhvervssygdomsudvalget per 31. december 2019 .................... 19
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 414: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskfætigelsesministeren
2254830_0003.png
Indledning
I henhold til § 15, stk. 3, i lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring (AES), skal Erhvervssygdomsudvalget afgive en årlig redegørelse til
beskæftigelsesministeren om udviklingen på erhvervssygdomsområdet, herunder om
udviklingen i retspraksis. Herved videreføres den forpligtelse til en årlig afrapportering til
ministeren, som blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af arbejdsskadereformen i
2003 for at sikre politikerne en orientering om reformens effekter. Beskæftigelsesministeren
sender redegørelsen til et af Folketinget nedsatte udvalg.
Redegørelsen beskriver drøftelserne på det ene principielle møde, der blev afholdt i
Erhvervssygdomsudvalget i 2019, konklusionerne herfra og derigennem også væsentlige
dele af udviklingen på erhvervssygdomsområdet. Redegørelsen præsenterer derudover de
indtil nu planlagte drøftelser i Erhvervssygdomsudvalget i 2020. Redegørelsen indeholder
tre bilag, som Erhvervssygdomsudvalget har anmodet om. Se nærmere om bilagene
nedenfor.
Erhvervssygdomsudvalgets praksis ved behandling af konkrete sager er fra 2005 beskrevet
gennem offentliggørelse af enkelte af de konkrete sager i anonymiseret form på
www.aes.dk. Interesserede kan således følge udvalgets praksis, da der på hjemmesiden er
et større antal af disse resuméer fra konkrete sager. Der bliver løbende offentliggjort nye
resuméer.
De opgjorte tal for erhvervssygdomsområdet indeholder som sædvanligt tal dels fra 2005
og dels for de seneste 10 år tilbage i tid. Dermed er ikke alle tal fra 2005-2019 medtaget.
Året 2005 er medtaget som baseline for anvendelsen af den aktuelle fortegnelse over
erhvervssygdomme, som finder anvendelse for sygdomme anmeldt fra 1. januar 2005.
AES udgiver hvert år en arbejdsskadestatistik. Denne statistik udgives nogenlunde
samtidig med årsredegørelsen og indeholder fyldestgørende informationer om blandt
andet tal for anmeldelser og anerkendelser fordelt på diagnose, branche, køn, geografi
og alder. Arbejdsskadestatistikken kan findes
her.
AES har desuden et statistikværktøj
på hjemmesiden, hvor det er muligt at søge blandt de anmeldte arbejdsskadesager ud fra
konkret behov. Dette værktøj supplerer den årlige arbejdsskadestatistik. Statistikken
opdateres løbende, og det er muligt at udsøge særlige emner, perioder eller geografiske
områder.
Bilag A beskriver retspraksis og principafgørelser fra Ankestyrelsen.
2
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 414: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskfætigelsesministeren
2254830_0004.png
Bilag B Oversigt over ændringerne på fortegnelsen
1
siden 2005.
Bilag
C
indeholder en oversigt over medlemmerne i Erhvervssygdomsudvalget per 31.
december 2019.
Generelt om Erhvervssygdomsudvalgets arbejde
Erhvervssygdomsudvalget består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter,
Sundhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet. Formanden for Erhvervssygdomsudvalget er AES’
direktør. Udvalget har tilknyttet en række arbejdsmedicinske og andre lægefaglige
eksperter.
Erhvervssygdomsudvalget har til opgave løbende at indstille til beskæftigelsesministeren,
hvilke
sygdomme,
der
opfylder
kravene
for
at
blive
optaget
på
erhvervssygdomsfortegnelsen, og dermed kan anerkendes administrativt af AES.
Udvalget har også mulighed for at indstille sygdomme til anerkendelse som
erhvervssygdomme, selvom disse ikke er optaget på fortegnelsen over erhvervs-
sygdomme.
AES og Erhvervssygdomsudvalgets arbejde har siden arbejdsskadereformen i 2004 med-
ført, at 18 sygdomme er blevet optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme.
Desuden er betingelserne for at anerkende sygdomme ændret for 39 af de sygdomme,
der allerede var optaget på fortegnelsen. Se nærmere i bilag B, hvor oversigten over alle
ændringerne på fortegnelsen fremgår.
AES forelægger konkrete sager for Erhvervssygdomsudvalget, når AES skønner, at der
er mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes som en arbejdsskade. Dette følger
af arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 3. AES forelægger den konkrete sag for udvalget,
hvis ét af følgende forhold er til stede i sagen:
•
•
•
Sagen vurderes at være til anerkendelse ud fra udvalgets praksis i tilsvarende sager.
Sagen vurderes at ligge tæt på anerkendelse i forhold til udvalgets praksis.
Sagen vedrører en sygdom eller en belastning, hvor der ikke tidligere er taget stilling til, hvorvidt
de beskrevne forhold i sagen er tilstrækkelige til at opfylde kravene til anerkendelse som følge
af arbejdets særlige art.
Sagen ligger inden for et fokusområde, som Erhvervssygdomsudvalget har bedt AES være
opmærksom på at få forelagt.
Sagen er hjemvist af Ankestyrelsen til forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
•
•
1
I denne rapport refererer ”erhvervssygdomsfortegnelsen” til ”Erhvervssygdomsfortegnelsen for sygdomme anmeldt fra
1. januar 2005”. Der eksisterer to sideløbende fortegnelser, en for
erhvervssygdomme anmeldt
før
1. januar 2005
og en
for
erhvervssygdomme anmeldt
fra
1. januar 2005.
3
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 414: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskfætigelsesministeren
2254830_0005.png
Sammenfatning af Erhvervssygdomsudvalgets arbejde i 2019
Erhvervssygdomsudvalget har i 2019 afholdt et principielt møde den 19. marts 2019. På
mødet blev psykiske sygdomme og kræft drøftet, hvilket medførte en mindre ændring af den
aktuelle erhvervssygdomsfortegnelse, idet modermærkekræft (malignt melanom) i øjet blev
optaget på fortegnelsen til anerkendelse efter udsættelse for UV stråling ved svejsning.
De væsentligste principielle drøftelser, som AES og Erhvervssygdomsudvalget har haft i
2019, beskrives i redegørelsens tema 1 om psykisk sygdom. Udvalget drøftede
udredningsrapporten om sammenhængen mellem andre psykiske sygdomme end PTSD
efter udsættelse for vold og trusler Læs mere herom under tema 1 om psykiske
sygdomme.
I 2019 har der desuden været fokus på blandt andet kræft, idet IARC har udsendt flere
artikler og monografier om kræft. Disse er behandlet i redegørelsens tema 2.
Der er i alt afholdt 10 møder om konkrete sager i løbet af 2019. Erhvervssygdomsudvalget
har på disse møder i alt behandlet 254 konkrete sager. Her har 204 af sagerne omhandlet
psykiske sygdomme, hvoraf 7 sager var sager om psykisk sygdom hos veteraner. De
resterende 50 sager har omhandlet sygdomme i bevægeapparatet, lunger og
kræftsygdomme, hvoraf 5 har handlet om brystkræft efter natarbejde.
218 sager er blevet indstillet til anerkendelse af udvalget, mens 36 er blevet indstillet til
afvisning. Derudover er 12 sager enten udsat eller trukket på mødet.
4
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 414: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskfætigelsesministeren
2254830_0006.png
Tabel 1
2
: Antal sager på erhvervssygdomsudvalgsmøde per år – indstillet til
anerkendelse
Antal anerkendte
sager forelagt
2005 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 I alt
**
Fysiske sygdomme
241
42
50
31
33
21
14
28
43
25
890
Brystkræft
-
10
7
4
3
11
1
3
6
2
148
Stress
og
5
6
depression
-
6
8
25
8
7
8
7
95
Veteransager
-
-
-
5
33
20
32
18
8
5
121
Mobning
-
-
-
-
10
9
13
22
43
25
122
Andre
psykiske
109 243
sager
*
52
79
85
84 104
54
64
154 1.311
I alt
293 137 150 149 191 122 132 185 349 218 2.687
* Psykiske sager blev først senere opdelt yderligere på møderne i stress og depression, veteran, mobning.
Herefter udgør kategorien andre psykiske sager primært belastningen vold og trusler, mens den også tidligere
omfattede fx mobning.
** I alt indeholder antal sager indstillet til anerkendelse i Erhvervssygdomsudvalget for hele perioden fra 2005
til 2019
Tabel 2
3
: Antal sager på erhvervssygdomsudvalgsmøde per år – indstillet til
afvisning
Antal afviste sager
forelagt
2005 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 I alt**
Fysiske sygdomme
110
39
38
50
51
42
12
19
41
20
647
Brystkræft
-
34
24
2
3
13
2
2
2
3
223
Stress
og
12
15
depression
-
7
11
19
12
19
31
5
148
Veteransager
-
-
-
0
12
3
9
1
2
2
29
Mobning
-
-
-
-
3
15
3
5
6
2
34
Andre
psykiske
17
16
sager
*
28
28
14
15
33
40
39
4
311
I alt
138 108
87
86 114 132
96
56
82
36 1.392
* Psykiske sager blev først senere opdelt yderligere på møderne i stress og depression, veteran, mobning.
Herefter udgør kategorien andre psykiske sager primært belastningen vold og trusler, mens den også tidligere
omfattede fx mobning.
** I alt indeholder antal sager indstillet til afvisning i Erhvervssygdomsudvalget for hele perioden fra 2005 til
2019.
2
3
Manuel opgørelse på årsbasis på baggrund af mødernes dagsordner – for procentvis fordeling se tabel 3.
Manuel opgørelse på årsbasis på baggrund af mødernes dagsordner.
5
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 414: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskfætigelsesministeren
2254830_0007.png
Tabel 3: Antal sager på erhvervssygdomsudvalgsmøde per år – indstillet til
afvisning i procent
4
Antal afviste sager
forelagt - i procent 2005 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Gns.
**
Fysiske sygdomme
31% 48% 43% 62% 61% 67% 46% 40% 49% 44% 42%
Brystkræft
- 77% 77% 33% 50% 54% 67% 40% 25% 60% 60%
Stress
og
42%
54% 58% 43% 60% 73% 79% 71% 71%
61%
depression
-
Veteransager
-
-
-
- 27% 13% 22% 5% 20% 29% 19%
Mobning
-
-
-
- 23% 63% 19% 19% 12% 7% 22%
Andre
psykiske
3%
26% 14% 15% 24% 43% 38% 13% 6%
19%
sager
*
35%
Gennemsnit
**
32% 44% 37% 37% 37% 52% 42% 23% 19% 14% 34%
* Psykiske sager blev først senere opdelt yderligere på møderne i stress og depression, veteran, mobning.
Herefter udgør kategorien andre psykiske sager primært belastningen vold og trusler, mens den tidligere også
omfattede fx mobning.
**Gennemsnittet er udregnet på baggrund af det samlede antal sager, som har været behandlet på
udvalgsmøderne fraset udsatte sager og sager, der er blevet trukket fra møderne.
På sagsmøderne blev der afgivet dissens fra enten arbejdsgiver- eller lønmodtagersiden
i et forholdsvis lille antal sager – i lyset af sagernes kompleksitet. Det gennemsnitlige
antal dissenser var ca. 4 pr møde i 2019. Dette antal skal ses i forhold til et gennemsnitligt
antal sager på mødernes dagsorden på godt 24.
En dissens er typisk begrundet i den konkrete vurdering af belastningens eller
dokumentationens karakter.
Drøftelser i 2020
Der er indtil videre planlagt fire principielle møder i Erhvervssygdomsudvalget i 2020. På
møderne forventes det, at følgende emner vil blive drøftet:
•
•
•
•
•
Udredningsrapporten om arbejdsbetinget astma
Udredningsrapporten om psykiske sygdomme som følge af alvorlige og langvarige
stressbelastninger på arbejdet
IARC’s monografi 121 om styren
IARC’s monografi 124 om blandt andet brystkræft efter natarbejde (forventes tidligst
offentliggjort i sommeren 2020)
Årsredegørelse 2019 til beskæftigelsesministeren
4
Tabellen viser sager indstillet til afvisning – eksklusive de sager, som blev udsat eller trukket fra udvalgsmødet.
6
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 414: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskfætigelsesministeren
2254830_0008.png
Udvalget følger, men har ikke selv bestilt, andre forskningsprojekter vedrørende sygdomme,
der kan opstå som følge af arbejdsmæssige belastninger for løbende at sikre overblik og
opdateret viden på området.
Ud over ovenstående områder vil udvalget samtidig have fokus på mulighederne for at
afdække medicinsk dokumentation om nye eller tidligere udredte områder, herunder viden
og forskning, der afdækker årsagssammenhænge mellem arbejdsmæssige belastninger og
udvikling af sygdomme i bevægeapparatet, psykiske sygdomme og kræftsygdomme.
Erhvervssygdomsudvalget drøfter derfor løbende på de principielle møder en status for
forsknings- og videnssituationen, herunder hvilke udredningsarbejder der efter udvalgets
opfattelse bør udbydes via Arbejdsmiljøforskningsfonden.
Temaer i 2019
Tema 1: Psykisk sygdom
Spørgsmålet om sammenhængen mellem arbejdsmæssige belastninger og udvikling af
psykisk sygdom er fortsat et meget væsentligt emne for drøftelserne i
Erhvervssygdomsudvalget.
Posttraumatisk belastningsreaktion (i det følgende benævnt PTSD) efter traumatiske
begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed, og af en exceptionelt
truende eller katastrofeagtig natur, er ikke længere den eneste psykiske sygdom, der er
optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Drøftelserne i 2016 førte til, at
depression efter exceptionelle belastninger under krigsdeltagelse blev optaget på
fortegnelsen.
Mange af sagerne til Erhvervssygdomsudvalget handler om psykiske sygdomme. I de
sager er det en særlig udfordring for vurderingen af, om den psykiske sygdom skyldes
arbejdet, at få de konkrete arbejdsmæssige belastninger beskrevet og i tilstrækkelig grad
sandsynliggjort. Det gælder blandt andet ved sager om mobning og chikane, hvor be-
lastningen ofte er den enkeltes oplevelse. Udvalgets konkrete stillingtagen
vanskeliggøres ofte i de enkelte sager om psykiske sygdomme, fordi årsagen til
sygdommen sjældent er entydig. Udvalget skal derfor ved behandlingen af disse sager
også tage stilling til betydningen af private psykiske belastninger eller tidligere psykisk
sygdom forud for arbejdsbelastningen. Erhvervssygdomme anerkendes kun som
arbejdsskader efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget i det omfang, at
sygdommen i udelukkende eller overvejende grad skyldes arbejdets særlige art.
AES og Erhvervssygdomsudvalget følger det psykiske område nøje for at sikre, at
7
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 414: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskfætigelsesministeren
2254830_0009.png
udvalgets praksis svarer til den nyeste viden.
I 2017 besluttede AES og Erhvervssygdomsudvalget at iværksætte en udredning om andre
psykiske sygdomme end PTSD efter udsættelse for vold og trusler. Opslaget blev sendt til
Arbejdsmiljøforskningsfonden før sommeren 2017 med ansøgningsfrist i september 2017.
Udredningen blev drøftet i marts 2019.
Endvidere besluttede AES og Erhvervssygdomsudvalget i 2017 at iværksætte en udredning
om sammenhængen mellem belastende og længerevarende stresspåvirkninger på arbejdet
og udvikling af psykisk sygdom i form af depression og belastningsreaktion fraset PTSD.
Udredningen er planlagt drøftet i maj 2020.
1.1. Opdateret viden om psykisk sygdom efter vold og trusler – bekræfter
hidtidig praksis
Årligt er der siden 2005 i gennemsnit anmeldt cirka 4.000 sager om psykisk sygdom om
året. Det svarer til cirka 60.000 sager i alt. 1.518 sager er blevet anerkendt efter
fortegnelsen, mens 1.635 er anerkendt efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
Langt de fleste – knapt 1.300 anerkendes efter arbejdsmæssig udsættelse for primært
vold eller trusler om vold
5
.
Erhvervssygdomsudvalget drøftede på mødet den 19. marts 2019 det videnskabelige
referencedokument ”Vold på arbejdspladsen og psykiske helbredskonsekvenser: Et
systematisk review med metaanalyse” fra december 2018. Referencedokumentet skulle
belyse årsagssammenhænge mellem udsættelse for vold og trusler på arbejdet og
udvikling af symptomer på andre psykiske sygdomme end PTSD.
Forskergruppen havde ikke mulighed for specifikt at undersøge, hvorvidt sygdommen
uspecificeret eller anden belastningsreaktion optrådte i disse sammenhænge. Det skyldes,
at belastningen også for disse diagnoser indgår i diagnosen. Men i modsætning til PTSD er
der for den uspecificerede/anden belastningsreaktion ikke klart beskrevet krav til
belastningerne i ICD-10 diagnosekriteriet. Derfor er disse krav i stedet defineret ved
erfaringer for årsagssammenhænge, blandt andet gennem udvalgets erfaringer. Den
anvendte undersøgelsesmetode har dermed ikke være anvendelig for disse diagnoser.
Forfatterne fastslog i rapporten, at
•
•
Der er en hyppig forekomst af vold og trusler på mange arbejdspladser,
Vold dækker fra grove overfald med brug af våben til slag, spark, spyt, kradseri eller at få kastet
ting efter sig. Trusler er både den direkte trussel, men også truende adfærd og forfølgelse indgår
i denne definition,
5
Se tabel 1 ovenfor.
8
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 414: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskfætigelsesministeren
2254830_0010.png
•
•
For depressiv lidelse fandtes begrænset evidens for at denne kunne forårsages af vold og/eller
trusler på arbejdspladsen
For angstsygdom fandtes der utilstrækkelig evidens for årsagssammenhæng mellem vold og
trusler og udviklingen af denne sygdom.
Samlet set vurderede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Erhvervssygdomsudvalget, at
udredningsrapporten ikke kunne føre til ændringer på aktuelle fortegnelse. Videre fandt
udvalget, at den nuværende praksis for anerkendelse af psykiske sygdomme i form af
depression, uspecificeret belastningsreaktion og angst efter udsættelse for vold og trusler
kunne fastholdes.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har således fortsat fokus på at forelægge sager, hvor der
er tvivl om, hvorvidt den arbejdsmæssige belastning har medført psykisk sygdom.
1.1.1. Drøftelser af konkrete sager
AES og Erhvervssygdomsudvalget drøfter fortsat løbende, hvorvidt en konkret sag om en
psykisk sygdom, der ikke opfylder fortegnelsens krav til anerkendelse, kan anerkendes som
en arbejdsskade som følge af de særlige arbejdsmæssige belastninger.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i 2019 behandlet 204 sager om psykisk sygdom i alt.
Fordelingen af disse sager var, at 158 sager handlede om vold og trusler om vold, 27 sager
handlede om mobning og chikane, 7 sager var om udsendte veteraner og 12 omhandlede
stressende arbejdsbelastninger.
Tema 2: Kræft
Kræftsygdomme var et særligt fokusområde, da politikerne forhandlede reformen af ar-
bejdsskadesystemet i 2003. De lempeligere krav til optagelse af nye sygdomme på
fortegnelsen har i årene efter reformen medført, at blandt andet flere nye kræftsygdomme
er optaget på fortegnelsen, og at betingelserne for anerkendelse af flere kræftsygdomme
er lempet, eksempelvis for næse- og bihulekræft samt hudkræft.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Erhvervssygdomsudvalget holder løbende øje med
ny forskning inden for kræftområdet.
2.1. Ny viden om anden kræft relateret til svejsning, molybdæn trioxid og
indium tin oxid
Erhvervssygdomsudvalget drøftede i december 2018 med udgangspunkt i IARC’s
monografi 118 den nyeste viden om lungekræft efter udsættelse for svejserøg.
Drøftelserne førte til optagelse af lungekræft efter svejserøg på fortegnelsen som nye
9
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 414: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskfætigelsesministeren
2254830_0011.png
punkt K.4.1.v. Læs eventuelt mere herom i
årsberetningen fra 2018.
På mødet i marts 2019 fortsatte udvalget drøftelserne af IARC’s monografi 118 med
udgangspunkt i andre kræftsygdomme relateret til svejsning, molybdæn trioxid og indium
tin oxid. Disse drøftelser førte til optagelse af modermærkekræft (melanom) i øjet efter
udsættelse for UV-stråling ved svejsning i metal kunne indstilles til optagelse på såvel
den aktuelle som gamle fortegnelse over erhvervssygdomme.
Samtidig fandtes den foreliggende forskning at understøtte en vis sandsynlighed for
årsagssammenhæng mellem udsættelse for svejserøg og udvikling af kræft i nyrerne.
Derfor har Erhvervssygdomsudvalget bedt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at sikre,
at alle sager om kræft i nyrerne efter udsættelse for svejserøg, bliver forelagt udvalget til
vurdering.
Monografien undersøgte ligeledes risikoen for udvikling af andre kræftsygdomme efter
udsættelse for svejserøg, herunder leukæmi, non-Hodgkins lymfom, blærekræft, kræft i
hjerne, hoved, nakke, næse og bihuler samt svælg, men udvalget fandt ikke en
tilstrækkelig øget risiko for udvikling af disse sygdomme efter udsættelse for svejserøg.
Disse sager forelægges derfor kun udvalget til vurdering, hvis der er konkrete forhold i
den enkelte sag, der understøtter en øget årsagssammenhæng.
IARC havde i monografien klassificeret molybdæn trioxid og indium tin oxid som muligt
kræftfremkaldende for mennesker, gruppe 2B. Der fandtes dog ikke nærmere data i
monografien, der kunne understøtte en risiko for udvikling af kræft hos mennesker efter
udsættelse for disse stoffer. Konkrete sager om kræftsygdomme efter udsættelse for
disse stoffer vil derfor som alt overvejende hovedregel ikke blive forelagt for
Erhvervssygdomsudvalget.
2.1.1. Praksis for behandling af sager om modermærkekræft (melanom) i øjet som
følge af UV-stråling ved svejsning
Ved udvalgets drøftelse blev det besluttet at indstille til ministeren, at modermærkekræft
(melanom) i øjet efter udsættelse for UV-stråling i forbindelse med svejsning, kunne
optages på fortegnelsen, når den ansatte opfyldte følgende betingelser:
•
•
•
•
•
Den ansatte skal have været udsat for svejsning i metal gennem en årrække
Der skal være tale om en udsættelse i betydeligt omfang (flere timer dagligt)
Udsættelsen skal ske gennem mange år (15 til 20 år)
Den ansatte har ikke anvendt relevante værnemidler
Der skal være gået 20 år eller mere fra første udsættelse til sygdommen konstateres
Hvis der gennem årene har været gentagne tilfælde af ”svejseøjne”, kan dette understøtte
dokumentationen for en utilstrækkelig beskyttelse af øjnene.
Indstillingen er efterfølgende indarbejdet i Arbejdstilsynets vejledning om anerkendelse
10
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 414: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskfætigelsesministeren
2254830_0012.png
af erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005.
2.1.2. Praksis for behandling af sager om øvrig kræft efter udsættelse for svejserøg
På baggrund af den foreliggende forskning fra IARC besluttede udvalget i forbindelse med
drøftelserne, at alle sager om kræft i nyrerne efter udsættelse for svejserøg fremadrettet
skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget til behandling. Dette skyldes, at der med
IARC’s gennemgang er påvist en vis sandsynlighed for årsagssammenhæng.
Omvendt vil sager om leukæmi, non-Hodgkins lymfom, blærekræft, kræft i hjernen,
hovedet, nakken, bihuler samt svælg som altovervejende hovedregel ikke blive forelagt
Erhvervssygdomsudvalget, da der ikke er påvist en årsagssammenhæng mellem disse
kræftsygdomme og udsættelse for svejserøg.
2.1.3. Praksis for behandling af sager om kræft efter udsættelse for molybdæn
trioxid og indium tin oxid
Uanset IARC klassificerer molybdæn trioxid og indium tin oxid som muligt
kræftfremkaldende for mennesker, gruppe 2B, så foreligger der i monografien fra IARC
ikke nærmere data, der understøtter en risiko for udvikling af kræft hos mennesker efter
udsættelse for disse stoffer.
Konkrete sager om kræftsygdomme efter udsættelse for disse stoffer vil derfor som alt
overvejende hovedregel ikke blive forelagt for Erhvervssygdomsudvalget.
2.2. Ny viden om kræft som følge af udsættelse for styren
I slutningen af 2018 udgav Arbejdsmiljøforskningsfonden en slutrapport om
styreneksponering og risiko for udvikling af kræft. Slutrapporten indgik i IARC’s monografi
121, som efterfølgende blev udgivet medio 2019.
Selv om IARC ifølge den offentliggjorte artikel i Lancet (fra april 2018) konkluderede, at
forskningen understøttede en opklassificering af styren fra gruppe 2B (muligt
kræftfremkaldende) til gruppe 2A (sandsynligt kræftfremkaldende), besluttede
Erhvervssygdomsudvalget på mødet i december 2018 at afvente offentliggørelsen af
monografi 121 om styren, førend udvalget kunne tage stilling til, hvorvidt den nye
forskning kunne føre til optagelse af styren på fortegnelserne, herunder også kravet til
den arbejdsmæssige eksponering for styren.
Med udgangspunkt i de arbejdsmæssige eksponeringer, som medførte forøget risiko for
udvikling af særlige kræfttyper beskrevet i slutrapporten, bad Erhvervssygdomsudvalget
derfor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at forelægge konkrete sager til vurdering i
11
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 414: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskfætigelsesministeren
2254830_0013.png
udvalget, indtil udvalget havde haft mulighed for at drøfte IARC’s monografi 121. Der har
imidlertid endnu ikke været sager af den karakter.
IARC har i 2019 udgivet monografi 121 om langtidsvirkningerne af udsættelse for styren,
som skal drøftes i Erhvervssygdomsudvalget på mødet i marts 2020.
2.2.1. Praksis vedrørende erhvervsbetinget udsættelse for opløsningsmidler
herunder styren
I dag anerkendes enkelte sygdomme efter fortegnelsen efter betydelig erhvervsbetinget
udsættelse for opløsningsmidler, herunder styren (toksisk hjerneskade, nyreskade og
toksisk eksem), idet de er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen under henholdsvis
punkt (I.6.1, I.6.2. og G.2.)
2.2.2. Forelæggelse af sager for Erhvervssygdomsudvalget
Frem til Erhvervssygdomsudvalgets drøftelse af monografi fra IARC, Volume 121 om
styren, forelægges sager for Erhvervssygdomsudvalget vedrørende blod- eller lymfekræft
samt næse- og bihulekræft efter udsættelse for styren svarende til skønsmæssigt mere
end 46mg/m
3
-år hhv. 37mg/mm
3
år.
2.2.3. Drøftelser af konkrete sager
Der har ikke været forelagt sager om kræft efter udsættelse for styren for
Erhvervssygdomsudvalget i 2019.
2.3. Opfølgning på drøftelser om lungekræft efter svejserøg (opfølgning fra
2018)
Drøftelserne i december 2018 om lungekræft som følge af svejsning førte til en optagelse
af sygdommen på fortegnelsen under punkt K.4.1.v. fra 1. juli 2019.
2.3.1. Praksis vedrørende lungekræft og svejserøg
Lungekræft som følge af udsættelse for svejserøg fremgår ikke direkte af fortegnelsen i
dag, men lungekræft kan anerkendes efter udsættelse for nikkel og krom, som indgår i
svejserøgen. Det fremgår da også af vejledningen om erhvervssygdomme, at svejsere er
en gruppe på arbejdsmarkedet, som er særligt udsat for udvikling af lungekræft, hvis de
har arbejdet med rustfrit stål og har indåndet svejse-/slibestøj eller svejserøg med de
pågældende stoffer (nikkel og krom).
Efter Erhvervssygdomsudvalgets møde i december 2018 blev der fastslået enighed om,
at lungekræft som følge af svejserøg kunne optages på såvel tidligere som aktuelle
12
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 414: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskfætigelsesministeren
2254830_0014.png
erhvervssygdomsfortegnelse efter mindst 5 års udsættelse for svejserøg hos personer,
der har haft svejsning som hovedopgave i en væsentlig del af arbejdstiden. Det vil tale
imod en anerkendelse, hvis lungekræften er opstået mindre end 10 år efter
eksponeringen for svejserøg startede.
Optagelsen af lungekræft som følge af svejserøg er sket per 1. juli 2019 ved punkt K.4.1.v
på den aktuelle fortegnelse og bilag 1, gruppe F, jf. bilag 2 til fortegnelsen over
erhvervssygdomme anmeldt før 2005.
2.3.2. Forelæggelse af sager for Erhvervssygdomsudvalget
Konkrete sager, der ikke kan anerkendes efter fortegnelsen, kan efter en konkret
vurdering af belastningen forelægges for Erhvervssygdomsudvalget med henblik på en
vurdering af, om det er overvejende sandsynligt, at der er en årsagsmæssig
sammenhæng mellem arbejdet og sygdommen efter 2003-lovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led,
om arbejdets særlige art.
2.3.3. Drøftelser af konkrete sager
Der har ikke været forelagt sager om lungekræft efter udsættelse for svejserøg efter
ændringen af fortegnelsen. Forud for ændringen havde AES fra udvalget fået
bemyndigelse til at behandle sagen administrativt, hvilket skete i et enkelt tilfælde.
13
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 414: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskfætigelsesministeren
2254830_0015.png
Bilag A: Retspraksis og principafgørelser fra Ankestyrelsen
Der er i 2019 ikke afsagt højesterets – eller andre endelige domme af betydning for
praksis i Erhvervssygdomsudvalget eller for erhvervssygdomsområdet generelt.
Ligeledes har Ankestyrelsen ikke udsendt nye principafgørelser for området, der ændrer
praksis. Tidligere principafgørelser er samlet og udstedt i nye principmeddelelser, uden
at der herved er ændret på praksis.
14
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 414: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskfætigelsesministeren
2254830_0016.png
Bilag B: Oversigt over ændringer på fortegnelsen siden 2005
Nye sygdomme på fortegnelsen i forhold til før 2005:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
Posttraumatisk belastningsreaktion (januar 2005)
Slidgigt i knæ (januar 2005)
Biceps-tendinit (januar 2005)
Golfalbue (januar 2005)
Pleurale plaques (lungehindepletter efter asbest) (januar 2005)
Nyrekræft (koksfremstilling) (januar 2005)
Kræft i skjoldbruskkirtlen (efter udsættelse for ioniserende stråling som eksempelvis
røntgen og gammastråling) (januar 2005)
Brystkræft (efter udsættelse for ioniserende stråling som eksempelvis røntgen og
gammastråling) (januar 2005)
Knoglekræft (efter udsættelse for radium 226-228) (januar 2005)
Mavekræft (efter udsættelse for uorganiske blyforbindelser) (januar 2005)
Kræft i slimhinder i bihuler og processus mastoideus (efter udsættelse for radium-
226) (januar 2005)
Kræft i bindevæv (efter udsættelse for dioxin) (januar 2005)
Slidgigt i hofteleddene (september 2006)
Springerknæ (november 2008)
Lungebetændelse efter udsættelse for vanadium (marts 2010)
Lungesygdom af obstruktiv type efter udsættelse for isocyanater (marts 2010)
Depression efter krigsdeltagelse F.2. (maj 2016)
Modermærkekræft i øjet efter UV-stråling (1. januar 2020)
Lempelser af påvirkninger eller nye påvirkninger for "gamle" sygdomme:
1.
2.
3.
4.
5.
Sygdom i hånd og underarm (C.1) (januar 2005)
Karpaltunnelsyndrom (C.2) (januar 2005)
Albuesygdom (C.4) (januar 2005)
Skuldersygdom (C.5) (januar 2005)
Nakke-skuldersmerter (B.2)
•
Der stilles ikke længere krav om arbejdsophør eller skift til andet arbejde
(januar 2005).
•
Der stilles ikke længere krav om præcisionsarbejde i fastlåste stillinger
(foråret 2007). De hidtidige regler, hvor der blev stillet krav om statisk og
monotont præcisionsarbejde i mange år, var især rettet mod syerskerne.
Dem er der ikke så mange af i Danmark mere. Til gengæld ses der stadig
flere anmeldelser fra andre faggrupper med manuelt arbejde, og der er flere
15
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 414: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskfætigelsesministeren
2254830_0017.png
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
31.
32.
33.
34.
typer arbejde, der vil kunne opfylde de nye belastningskrav, end før
ændringerne.
Høresygdom (A.1) (januar 2005)
Lænderyg (plejearbejde) (B.1) (januar 2005)
Lungekræft efter passiv rygning (januar 2005)
Lungekræft efter udsættelse for partikler af metallisk kobolt med indhold af
wolframkarbid (tungsten) (januar 2005)
Blærekræft som følge af malerarbejde (januar 2005)
Blærekræft efter udsættelse for arsen (januar 2005)
Blærekræft efter udsættelse for ortho-toluidin (januar 2005)
•
Blærekræft efter udsættelse for 4-Klor-ortho-toluidin stod allerede på
fortegnelsen. Ændringen medførte, at det nu også var muligt at anerkende
blærekræft efter udsættelse for ortho-toluidin.
Blærekræft efter udsættelse for stenkulstjære og stenkulstjærebeg (januar 2005)
Blærekræft efter udsættelse for aluminiumsfremstilling (januar 2005)
Blærekræft efter udsættelse for støvle- og skofremstilling og -reparation (januar
2005)
Næse- og bihulekræft (kromforbindelser) (januar 2005)
Næsesvælgskræft (efter udsættelse for formaldehyd) (september 2005)
•
Flyttet fra gruppe 2a til gruppe 1
Mavekræft (efter udsættelse for bly) (januar 2005)
Strubekræft (sennepsgas samt fremstilling af isopropylalkohol) (januar 2005)
Mesotheliom (talkum med asbestiforme fibre) (januar 2005)
Bughindekræft (talkum med asbestlignende fibre) (januar 2005)
Hudkræft, koksfremstilling og kulforgasning) (januar 2005)
Leverkræft og galdevejskræft (aflatoxiner) (januar 2005)
Lever (angiosarkom) (vinylklorid) (januar 2005)
Leukæmi (gummiindustri) (januar 2005)
Leukæmi efter støvle- og skofremstilling og -reparation (januar 2005)
KOL: Dampe og gasser er tilføjet punkterne om kronisk bronkitis/KOL (marts 2010)
Skuldersygdomme (maj 2012)
•
Tydeliggørelse af, at impingementsyndrom er omfattet af punktet
•
Tale om gener fra og forandringer i rotator cuff-senerne
•
Kravene til diagnosticering blev skærpet, således at der stilles krav om både
ømhed/smerter og ét yderligere objektivt fund
Lungekræft efter bitumen ved asfalt-tagarbejde (oktober 2012)
Myeloid leukæmi efter udsættelse for formaldehyd (oktober 2012)
Forsinket PTSD omfattet af F.1 (juli 2013)
KOL – forbehold for rygning er slettet på gammel fortegnelse (august 2013)
Nikkeleksem – nu nok med måneders udsættelse (september 2013)
Kirtelcellekræft (næsekræft) belastningskravene nedsat (december 2013)
16
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 414: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskfætigelsesministeren
2254830_0018.png
35.
36.
37.
38.
39.
Hudkræft – præcisering af ordlyden, så forstadier til hudkræft fremgår af
fortegnelsens punkt, samt tilføjelse af beskrivelse af belastningskravet i
vejledningen (2014)
Nyrekræft – efter udsættelse for trikloretylen, TRI (2014)
Kræft i urinblæren – efter udsættelse for PERC (2014)
Slidgigt i knæ (marts 2016)
Lungekræft efter udsættelse for svejserøg (juli 2019)
Sproglige præciseringer
1.
Non-Hodgkins lymfom, lungekræft, bindevæv og kræft uden specifikation – efter
udsættelse for dioxin (januar 2005)
•
Tidligere stod der i fortegnelsen, at udsættelse for dioxin kunne medføre alle
kræftformer.
Mindre ændringer i ordlyden af fortegnelsens punkt E.3.3. om pleurale plaques
(pletter på lungehinderne forårsaget af udsættelse for asbest) (december 2014)
Alle kræftsygdomme bliver placeret i gruppe K (2005)
Praksis for behandling af sager om kirtelcellekræft og pladecellekræft blev
præciseret i vejledningen (2014)
2.
3.
4.
Skærpelser
1.
Blærekræft efter frisørarbejde hos mænd (oktober 2012)
•
Ny forskning viste, at det kun er mandlige frisører, der har en forøget risiko
for at udvikle blærekræft på grund af deres arbejde. Tidligere kunne
blærekræft efter frisørarbejde hos kvinder også anerkendes.
Fosterskader samt lever- og galdevejskræft udviklet efter udsættelse for PCB
opfylder ikke længere betingelserne for at stå på fortegnelsen. Sygdommene blev
derfor taget af fortegnelsen (april 2013)
Non-Hodgkins lymfom efter udsættelse for PERC tages af fortegnelsen (2014)
2.
3.
Opsamling
Antal ændringer fra 2005 2018 er i alt 62
•
Nye sygdomme: 18
•
Lempelser af påvirkninger eller nye påvirkninger for "gamle" sygdomme: 39
•
Sproglige præciseringer: 4
•
Skærpelser: 3
17
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 414: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskfætigelsesministeren
2254830_0019.png
Kilder
Oversigten er udarbejdet på baggrund af en manuel gennemgang af historiske
fortegnelser, nyheder på hjemmesiden samt tidligere årsredegørelser om udviklingen på
erhvervssygdomsområdet.
Opgjort per 31. december 2019
18
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 414: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskfætigelsesministeren
2254830_0020.png
Bilag C: Oversigt over medlemmerne i
Erhvervssygdomsudvalget per 31. december 2019
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Formand
Direktør Anne Kristine Axelsson
Stedfortræder
Vicedirektør Jesper Hartvig Pedersen
Sundhedsstyrelsen
Medlem
Stedfortrædere
Overlæge Jane Frølund Thomsen
Professor, overlæge, ph.d. Johan Hviid Andersen
Overlæge, klinisk lektor, dr.med. Jesper Bælum
Arbejdstilsynet
Medlem
Stedfortræder
Læge Birgit Bülow
Psykolog Patricia Pihl
Dansk Arbejdsgiverforening
Medlem
Chefkonsulent
Chefkonsulent
Stedfortrædere
Chefkonsulent
Chefkonsulent
Lena Søby
Povl-Christian Jensen
Annette Hoffmann
Katrine Nordbo Jakobsen
Fagbevægelsens Hovedorganisation
Medlem
Forbundssekretær Peter Poulsen
Advokat Claus Hanghøj
Advokat, konsulent Ann-Beth Kirkegaard
Stedfortrædere
Advokat Anne Bech Nielsen
Forbundssekretær Mette Nielsen
Socialrådgiver Anne Marie Ege Bryde
Jurist Jacob Gjedde
Socialrådgiver Jane Nielsen
19
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 414: Årlig redegørelse til Folketinget fra Erhvervssygdomsudvalget, fra beskfætigelsesministeren
2254830_0021.png
De offentlige arbejdsgivere
Medlem
Konsulent Nina Roth
Stedfortrædere
Konsulent Clemens Ørnstrup Etzerodt
20