Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 401
Offentligt
2251780_0001.png
Bilag 2
1. Ny sammensætning af Ankestyrelsen i erhvervssygdomssager
Ankestyrelsens nuværende sammensætning
Ankestyrelsens sammensætning i sager, hvor der er klaget over en afgørelse truffet af
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter arbejdsskadesikringsloven, er en ankechef (der er formand)
og to beskikkede medlemmer. En hos Ankestyrelsen ansat lægekonsulent kan om nødvendigt uden
stemmeret deltage i ankemødet og rådgive om lægefaglige spørgsmål. Det er en almindelig erfaring, at
der aldrig træffes afgørelser med de to beskikkede medlemmers stemmer mod ankechefen. Er der
optræk til det, vil sagen blive taget af mødet og genbehandlet efter yderligere sagsoplysning. Denne
sammensætning og praksis kan medvirke til, at afgørelse i den enkelte sag i vid udstrækning (læs
”altid” vil følge den praksis, som Ankestyrelsen selv har lagt sig på og udviklet. Det giver
forudsigelighed og måske lighed, men det indebærer også en ikke ubetydelig risiko for, at praksis ikke
udfordres og udvikler sig. De beskikkede medlemmer har med al respekt for deres arbejde ikke nogen
som helst mulighed for at udfordre endsige anfægte lægefaglige spørgsmål. Den kompetence har den
hos Ankestyrelsen ansatte lægekonsulent. Det samme gælder juridisk vanskelige spørgsmål, herunder
hvad Ankestyrelsens praksis betyder for afgørelsen af den enkelte sag. Den kompetence har
ankechefen.
PTSD-sager er komplicerede
Der kan ikke herske tvivl om, at behandling og afgørelse af særligt psykiske erhvervssygdomssager er
meget komplicerede. Det gælder både i forhold til den lægefaglige diagnosticering og i særlig grad
sammenhængen med det udførte arbejde. Diagnosekriterierne for PTSD er særligt vanskelige og
lægeligt omdiskuterede både i Danmark og i udlandet, jf. WHO’s nuværende kriterier, nye kriterier og
det amerikanske diagnosesystem. Diagnosen er yderligere vanskelig derved, at det er en af de eneste,
hvor årsagen til sygdommen (belastningerne) indgår i de betingelser, der skal være opfyldt for
lægeligt at stille diagnosen. I en sådan situation er det ret oplagt, at bedømmelse af, om diagnosen kan
stilles, er meget vanskelig. Det vil i mange tilfælde være nødvendigt at foretage en afvejet
bevisbedømmelse, da kriterierne sjældent alle klart er opfyldt. Denne vægtede bevisbedømmelse
forudsætter stor viden og erfaring såvel lægeligt som juridisk. I tillæg hertil er reglerne i både
arbejdsskadesikringsloven og særloven også komplicerede. Det gælder både procesreglerne og de
materielle regler.
Ankestyrelsen besidder ikke den højt specialiserede lægefaglige og juridiske viden og erfaring, når de i
ankemøder træffer afgørelse i disse sager. Bl.a. derfor kan der rejses betydelig og berettiget kritik af
den administrative praksis.
Forslag til ny sammensætning
Soldaterlegatet foreslår på denne baggrund, at Ankestyrelsen i hvert fald i erhvervssygdomssager for
veteraner (men sandsynligt også med fordel for andre) fremadrettet sammensættes på anden og
bredere måde. Man kan formentlig med fordel skele til sammensætningen af Ankenævnet for
Patienterstatning efter lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsområdet. Tilpasset
arbejdsskadeområdet kunne formanden, modsat i dag, være en dommer med særlig viden og erfaring,
1-2 af lægeforeningen (eller andre relevante) udpegede speciallæger, 1 advokat udpeget af
Advokatsamfundet og 1-2 udpeget af arbejdsmarkedets parter. Det vil således blive 5 til 7 medlemmer.
Ankestyrelsen forbereder sagerne såvel lægeligt som juridisk. Ankestyrelsen modtager som nu
rådgiver af relevante lægekonsulenter og udarbejder udkast til afgørelse af de enkelte sager omfattet
af den særordning.
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Henvendelse af 28/9-20 fra Soldaterlegatet vedr. status på veteraners arbejdsskadesager efter dommen fra Vestre Landsret fra 26. juni 2020
2251780_0002.png
Med en sådan sammensætning bliver afgørelsen af den enkelte sag gjort mere uafhængig af
myndighedernes ofte for faste praksis. Særligt med en dommer som formand kan man være sikker på,
at afgørelserne ikke
”stikker af” i forhold til gældende ret og praksis. Der vil blive tilført yderligere
både lægefaglig og juridisk viden og erfaring, og afgørelserne må forventes at få en højere kvalitet og
rigtighed.
2.
Hurtig implementering af WHO’s manual for klassifikation
og diagnostiske kriterier
ICD-11
ICD-10 afspejler ikke nyeste viden
De nuværende diagnosekriterier for DF .1 Posttraumatisk belastningsreaktion ”PTSD” i ICD-10,
som
danner grundlag for såvel speciallægens diagnose og AES’ bedømmelse i
arbejdsskadesagen, er ikke
tidssvarende. Denne manual er taget i brug for mere end 25 år siden og diagnosekriterierne afspejler
ikke den viden man har i dag på baggrund af systematisk forskning og klinisk viden. Der hersker
blandt fagfolk enighed om, at ICD-10 både i forhold til krav om belastningens karakter (stressor-
kriteriet) og sygdommens udvikling ikke er i trit med nyeste viden på området og dermed
problematisk. Denne problemstilling er uafhængig af Soldaterlegatets juridiske kritik af
arbejdsskademyndighedernes praksis, men den er en yderligere forhindring for at der kan træffes
retfærdige afgørelser i veteraners arbejdsskadesager. En opdatering af WHO’ s diagnosekriterier ICD-
11) er præsenteret i 2018 med ikrafttræden pr. 1. januar 2022.
Det er 25 år siden, at ICD-10 blev udgivet, og der har længe været behov for en tidssvarende
klassifikation med indhold svarende til de videnskabelige fremskridt og nyere medicinsk praksis, der
er udviklet i den mellemliggende periode.
Hvor ligger forskellen mellem ICD-10 og ICD-11
En væsentlig ændring i kriterierne for ICD-11 bliver, at der sker en opblødning i beskrivelsen af
stressorkriteriet (belastningskriteriet), men en skærpelse af de enkelte kriterier for
kernesymptomerne med især øget vægt på genoplevelsessymptomer. Tidskriteriet udgår og en række
uspecifikke kriterier udgår og skaber dermed en forenkling i diagnosen. Forskningsresultater peger
på at de skærpede krav kan medføre, at det er sværere at opfylde kriterierne for PTSD efter ICD-11
end efter nuværende ICD-10. ICD-11 bør dog være et fremskridt for veteraner i forhold til
anerkendelse af de komplekse reaktioner som veteranerne udviser og giver adgang til anerkendelse af
sammenhæng mellem det oprindelige traume og de negative følgevirkninger veteranerne oplever
efterfølgende.
Hvorfor ICD-11
Det er betydningsfuldt for veteraner at ICD-11 indføres idet der tilføjes diagnosen kompleks PTSD,
som erstatter den nuværende df620 - personlighedsforandring efter katastrofeoplevelse, som er
forankret i klinisk forskningsviden gennem de seneste år. Tilføjelsen giver mulighed for mere præcis
diagnosticering og dermed adgang til den korrekte behandling og ikke mindst anerkendelse af de
langvarige komplekse negative følgevirkninger man ser hos de skadede soldater. ICD-11 giver
forbedrede muligheder for at identificere veteranernes komplekse langtidsfølger af PTSD-sygdommen
og anerkende disse som netop direkte følger af en forudgående PTSD. Derfor anbefaler
Soldaterlegatet, at WHO’s opdaterede diagnosekriterier ICD-11 tages i brug så hurtigt som muligt.
2