Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 401
Offentligt
2251778_0001.png
Status på veteraners arbejdsskadesager efter dommen fra Vestre Landsret fra 26. juni 2020
Siden 2012 har Soldaterlegatet påpeget gennemgående problemer i arbejdsskademyndighedernes
behandling af veteraners psykiske arbejdsskadesager, senest ved offentliggørelsen af en omfattende
analyse af 693 sager i oktober 2019.
Rapporten rejser alvorlig kritik af myndighedernes sagsbehandling og juridiske vurderinger. Analysen
viser, hvordan veteraner på et ulovligt grundlag får afslag på anerkendelse og erstatning. Kritikken
angår særligt følgende: (konklusionerne er uddybet i bilag 1)
Belastningskriteriet: myndighederne stiller strengere krav, end lovgivningen tillader
i forhold til den belastning, soldaterne skal have været udsat for. AES tager ulovligt
hensyn til uvedkommende private årsagsfaktorer i deres begrundelse for afslag jvf.
tidligere højesteretsafgørelse.
Tidskriteriet: myndighederne stillere strengere krav til beviserne for den
tidsmæssige sammenhæng mellem belastning og sygdom, end der er hjemmel til i
lovgivningen. Generelt lægger man for lidt vægt på klare speciallægeerklæringer og
udtalelser fra pårørende og for stor vægt på soldatens oprindelige udsagn om sit
helbred, til trods for at undgåelsesadfærd er et karakteristisk PTSD-symptom.
Dommen fra 26. juni 2020
Landsretsdommen gør op med myndighedernes ulovlige krav. Sagen handlede om myndighedernes
kriterie om tidsmæssig sammenhæng (men den kunne lige så godt have handlet om
belastningskriteriet). Med dommen blev det slået fast, at spørgsmålet om, hvorvidt en veteran har
PTSD som følge af udsendelse i krig er et lægefagligt spørgsmål
og hvis lægerne og sundhedsvæsnet
siger, at det er tilfældet, skal sagen anerkendes. Det skal den også, selvom det ikke passer ind i den
praksis for anerkendelse, som myndighederne selv har skabt
og som afviger fra speciallægernes og
sundhedsvæsnets krav. Med andre ord har landsretten altså taget klart stilling til, at den
myndighedsskabte praksis er forkert, og myndighedens bevisvurdering er imod gældende ret.
Konklusion
Problemet i sin helhed løses ikke af landsretsdommen og derfor forventer Soldaterlegatet fortsat at:
ALLE afviste veteransager genoptages
på AES’ egen initiativ
ALLE sager, der fortsat ikke finder anerkendelse, forelægges
Erhvervssygdomsudvalget (medmindre sagen er åbenlyst irrelevant)
SÆRLOVEN OPDATERES ved at man i alle sager om anerkendelse vender
bevisbyrden, så det pålægges myndigheden at sandsynliggøre, at veteranens
psykiske lidelse er opstået af andre årsager end udsendelsen, når der foreligger en
speciallægeerklæring der siger, at veteranen har PTSD efter udsendelse. En
tilsvarende regel findes allerede i arbejdsskadesikringsloven (§ 12, stk. 2) og kan
nemt indskrives i særloven, der i forvejen kun gælder for veteraner med PTSD.
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 401: Henvendelse af 28/9-20 fra Soldaterlegatet vedr. status på veteraners arbejdsskadesager efter dommen fra Vestre Landsret fra 26. juni 2020
2251778_0002.png
Sekundært anbefaler Soldaterlegatet: (anbefalingerne er uddybet i bilag 2)
En ny sammensætning af Ankestyrelsen i erhvervssygdomssager
En hurtig implementering af WHO’s manual for klassifikation og diagnostiske
kriterier ICD-11
Bilag 1: Uddybende beskrivelse af konklusionerne fra Soldaterlegatets juridiske rapport
Bilag 2: Uddybende beskrivelse af Soldaterlegatets anbefalinger