Arbejdsmiljørådet
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Vedrørende status på implementering af initiativer som følge af
Arbejdsmiljørådets 19 anbefalinger vedrørende arbejdet med
epoxy og isocyanater
CVR 10172748
4. november 2019
Til Arbejdsmiljørådet
Tak for den tilsendte status på udmøntning af Arbejdsmiljørådets anbefalinger, der
skal være med til at øge sikkerheden i arbejdet med epoxy og isocyanater og styrke
det forebyggende arbejdsmiljøarbejde.
Jeres status viser, at der fra alle involverede aktører arbejdes ihærdigt med at få
omsat rådets anbefalinger til virkelighed på arbejdspladsen.
Med hensyn til Arbejdsmiljørådets anbefaling 3 om at undersøge, om der er grund-
lag for at foreslå en evaluering af grænsen for mærkning af et epoxyholdigt pro-
dukt, har jeg fra Arbejdstilsynet fået oplyst, at der er blevet taget kontakt til Miljø-
styrelsen herom. Miljøstyrelsen har oplyst, at grænsen for mærkning af kemiske
produkter – eksempelvis epoxy – fastlægges på EU-niveau, og at en eventuel eva-
luering, som foreslået, skal underbygges med særdeles tungvejende dokumentation.
Det er Arbejdstilsynets vurdering, at den nødvendige dokumentation ikke forelig-
ger på nuværende tidspunkt. Jeg har derfor bedt Arbejdstilsynet om at følge udvik-
lingen på området.
For så vidt angår jeres bemærkning om forslaget fra arbejdstagersiden om uddan-
nelseskrav til personer, som har instruktions- og tilsynspligt ved arbejde med epoxy
og isocyanater (anbefaling 14), har Arbejdstilsynet netop foretaget en ny afdæk-
ning af uddannelsesgraden, der viser, at kravet fortsat ikke er nødvendigt, da ud-
dannelsen er udbredt.
Som bekendt har vi med den nye politiske arbejdsmiljøaftale fra april 2019 sat øget
fokus på det kemiske arbejdsmiljø. Jeg er enig i, at enkelte af de anbefalinger, som
endnu ikke er udmøntet, vil kunne tænkes ind en bredere sammenhæng i forhold til
at få sat yderligere fokus på farlig kemi på arbejdspladsen.
J.nr.
2019-6065