BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 393: Orientering om fremsættelse af lovforslag om ændring af barselsloven (Midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19), fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 393
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af barselsloven

(Midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19)

§1

I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2. februar 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 1335 af

11. september 2020 og § 3 i lov nr. 1337 af 11. september 2020, foretages følgende ændring:

Efter § 26 indsættes i

kapitel 5:

»Midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19

§ 26 a.

En lønmodtager i et ansættelsesforhold eller en selvstændig erhvervsdrivende, som er

forælder til et barn under 14 år, der hjemsendes som følge af et eller flere konkrete covid-19

smittetilfælde i dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v., har ret til dagpenge til pasning af barnet

fra Udbetaling Danmark, jf. § 26 c.

Stk. 2.

Det er en betingelse, at forælderen som lønmodtager ikke har mulighed for at arbejde

hjemmefra eller som selvstændig erhvervsdrivende at drive sin virksomhed hjemmefra. Er forælderen

lønmodtager, er det desuden en betingelse, at forælderen ikke har omsorgsdage eller afspadsering,

der kan bruges til pasning af barnet, og at der ikke udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren

for samme dag. Deler forældrene bopæl og er lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, er

det en betingelse, at begge forældre opfylder betingelserne efter 1. og 2. pkt.

Stk. 3.

Forælderen skal overfor Udbetaling Danmark fremlægge dokumentation for, hvornår

dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. som følge af et eller flere konkrete smittetilfælde med

covid-19 har sendt barnet hjem samt på tro og love oplyse sidste dag, barnet er hjemsendt. En

lønmodtager skal desuden på tro og love erklære, at der ikke udbetales løn eller holdes ferie fra

arbejdsgiveren for samme dag.

Stk. 4.

Forælderen skal som lønmodtager overfor Udbetaling Danmark fremlægge erklæring fra

arbejdsgiveren om, at forælderen ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra, at forælderen ikke har

ubrugte omsorgsdage eller afspadsering, der kan bruges til pasning af barnet, og at der ikke udbetales

løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag. Forælderen skal som selvstændig

erhvervsdrivende overfor Udbetaling Danmark på tro og love erklære, at det ikke er muligt at drive

virksomheden hjemmefra. Deler forældrene bopæl, skal der fremlægges erklæring fra begge forældre

efter 1. og 2. pkt.

§ 26 b.

En lønmodtager i et ansættelsesforhold eller en selvstændig erhvervsdrivende, som er

forælder til et barn under 14 år, der er konstateret smittet med covid-19 og af denne årsag ikke kan

komme i dagtilbud, skole eller institution m.v., har ret til dagpenge til pasning af barnet fra Udbetaling

Danmark, jf. § 26 c.

Stk. 2.

Det er en betingelse, at forælderen som lønmodtager ikke har mulighed for at arbejde

hjemmefra eller som selvstændig erhvervsdrivende at drive sin virksomhed hjemmefra. Er forælderen

lønmodtager, er det desuden en betingelse, at forælderen ikke har barnets sygedage, omsorgsdage

eller afspadsering, der kan bruges til pasning af barnet, og at der ikke udbetales løn eller holdes ferie

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 393: Orientering om fremsættelse af lovforslag om ændring af barselsloven (Midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19), fra beskæftigelsesministeren

fra arbejdsgiveren for samme dag. Deler forældrene bopæl og er lønmodtagere eller selvstændige

erhvervsdrivende, er det en betingelse, at begge forældre opfylder betingelserne efter 1. og 2. pkt.

Stk. 3.

Forælderen skal fremlægge dokumentation for positiv test for covid-19 for barnet og på tro

og love oplyse sidste dag, hvor det er nødvendigt, at barnet er hjemme. En lønmodtager skal desuden

på tro og love erklære, at der ikke udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag.

Stk. 4.

Forælderen skal som lønmodtager overfor Udbetaling Danmark fremlægge erklæring fra

arbejdsgiveren om, at forælderen ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra, at forælderen ikke har

ubrugte barnets sygedage, omsorgsdage eller afspadsering, der kan bruges til pasning af barnet, og at

der ikke udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag. Forælderen skal som

selvstændig erhvervsdrivende på tro og love erklære, at det ikke er muligt at drive virksomheden

hjemmefra. Deler forældrene bopæl, skal der fremlægges erklæring fra begge forældre efter 1. og 2.

pkt.

§ 26 c.

Udbetaling Danmark kan for perioden til og med den 31. december 2020 udbetale dagpenge

efter §§ 26 a og 26 b for sammenlagt op til 10 fraværsdage vedrørende det enkelte barn. Dagpengene

beregnes og udbetales efter lovens almindelige regler for beregning og udbetaling til lønmodtagere

og selvstændige. Der kan kun udbetales dagpenge til én forælder pr. dag, barnet er hjemme, og der

kan kun udbetales dagpenge for hele fraværsdage. En forælder kan kun få udbetalt dagpenge for et

barn pr. dag. Ansøges der om dagpenge for mere end 10 dage for det enkelte barn, udbetales

dagpengene for dagene i den rækkefølge, hvor Udbetaling Danmark har modtaget den nødvendige

dokumentation for dagene.

Stk. 2.

Den første fraværsdag er den dag, hvor betingelserne for at få dagpenge efter §§ 26 a eller

26 b er opfyldt. Fraværsperioden anses for afsluttet, når barnet kan komme i skole eller institution

igen.

Stk. 3.

Anmodning om dagpenge efter §§ 26 a og 26 b indgives til Udbetaling Danmark efter

reglerne i § 31 og de regler, der er fastsat efter § 31, stk. 2.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.2.

2.3.

10.

Indledning

Midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19

Gældende ret

Sundhedsstyrelsens vejledning

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klima- og miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Med

”Trepartsaftale

om midlertidig ordning med barselsdagpenge til forældre med hjemsendte børn

som følge af covid-19” fra 10. september 2020 blev regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om

at indføre en midlertidig ret til dagpenge efter barselsloven til forældre, der må blive hjemme for at

passe deres børn som følge af covid-19.

Med nærværende lovforslag foreslås, at forældre til børn, der som følge af et eller flere konkrete

covid-19 smittetilfælde i dagtilbud, skole eller institution m.v. hjemsendes i overensstemmelse med

sundhedsmyndighedernes anbefalinger, samt forældre til børn, der er konstateret smittet med covid-

19, får ret til dagpenge efter barselsloven i op til 10 dage pr. barn.

Det er endvidere aftalt, at ordningen omfatter forældre til børn til og med 13 år.

Aftalen omfatter lønmodtagere i ansættelse. Der kan kun gives støtte til én forælder pr.

hjemsendelsesdag. De omfattede forældre skal opfylde barselslovens betingelser for ret til dagpenge,

herunder beskæftigelseskravet. Det er en betingelse, at forældrene ikke har mulighed for

hjemmearbejde, og at de ikke har omsorgsdage eller afspadsering, de kan bruge til pasning af barnet.

Hvis der er tale om et barn, der er konstateret smittet med covid-19, skal forældrene desuden have

brugt barnets 1. og 2. sygedag.

Regeringen (Socialdemokratiet), foreslår derudover, at ordningen også skal omfatte selvstændige

erhvervsdrivende. Det er en betingelse, at det ikke er muligt at drive virksomheden hjemmefra.

Aftalepartierne er enige om, at ordningen gælder fra lovens ikrafttrædelse til og med den 31.

december 2020.

2. Midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19

2.1. Gældende ret

Barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2. januar 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 1335 af

11. september 2020 og § 3 i lov nr. 1337 af 11. september 2020, fastsætter regler om forældres ret til

fravær og dagpenge efter loven i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption m.v. Som

udgangspunkt er der fastsat regler for mødre, fædre, medmødre og adoptanter.

Det er en betingelse for ret til dagpenge efter barselsloven, at man opfylder et beskæftigelseskrav,

som viser en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. Beskæftigelseskravet for lønmodtagere for ret til

barselsdagpenge fremgår af lovens § 27. Efter lovens § 27, stk. 1, nr. 1, kan beskæftigelseskravet bl.a.

opfyldes ved, at lønmodtageren dagen før fraværet eller på første fraværsdag er i beskæftigelse og

har været i beskæftigelse i mindst 160 timer inden for de seneste 4 afsluttede kalendermåneder forud

for første fraværsdag og i mindst 3 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver

måned.

Lønmodtagere kan herudover blandt andet opfylde beskæftigelseskravet f.eks. ved at være berettiget

til arbejdsløshedsdagpenge efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller ved ansættelse

i fleksjob, jf. lovens § 27, stk. 1, nr. 6.

For selvstændige erhvervsdrivende fremgår beskæftigelseskravet af lovens § 28. Retten til

barselsdagpenge for en selvstændig erhvervsdrivende er som udgangspunkt betinget af, at der inden

for de sidste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale

overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for

fraværet. Har den selvstændige virksomhed været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes

perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

Beregning og udbetaling af dagpenge efter loven foretages for lønmodtagere efter reglerne i lovens

§§ 32, 33 og 35.

Det fremgår af lovens § 33, stk. 1, at barselsdagpenge til lønmodtagere, der er fraværende, beregnes

på grundlag af det ugentlige timetal under fraværet og den timefortjeneste, som lønmodtageren i

gennemsnit har opnået i det aktuelle ansættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder

forud for første fraværsdag, efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Opgørelse af timefortjenesten

sker på baggrund af indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister.

I henhold til lovens § 34 er der fastsat bestemmelser om beregning af barselsdagpenge til personer

ansat i fleksjob og selvstændige erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i

egen virksomhed efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For selvstændige erhvervsdrivende fastsætter beskæftigelsesministeren efter lovens § 32, stk. 2, regler

om, hvilke indtægter der skal henregnes til selvstændig erhvervsindtægt, og om beregning af

barselsdagpenge på grundlag af arbejdsfortjenesten ved selvstændig virksomhed, herunder om

anvendelse af indtægtsoplysninger fra skattemyndighederne.

Det følger af § 7, stk. 1, i bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af

barselsdagpenge m.v. at som beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdrivende anvendes

årsopgørelsens oplysninger om:

1) Overskud af virksomhed og udlejningsejendom.

2) Indtægt overført til medarbejdende ægtefælle.

3) Egne syge- og barselsdagpenge, kompensation efter lov om barselsudligning for selvstændige

erhvervsdrivende og andre indtægter.

Efter bekendtgørelsens § 6, stk. 5, er en selvstændig erhvervsdrivende, der har tilmeldt sig en frivillig

forsikring efter reglerne i sygedagpengelovens kapitel 16, dog berettiget til mindst 2/3 af det beløb,

der er nævnt i barselslovens § 35, stk. 1, uanset om der kan dokumenteres en arbejdsfortjeneste.

Det højeste barselsdagpengebeløb pr. uge fremgår af lovens § 35, stk. 1. Beløbet udgør 4.405 kr. i

2020.

Efter lovens § 39 er en arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær fra arbejdet, berettiget til at få

udbetalt de barselsdagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra Udbetaling Danmark

vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme

tidsrum.

Det fremgår af lovens § 26, at der også kan ydes dagpenge efter loven til forældre ved pasning af

alvorligt syge børn under 18 år. Det er som udgangspunkt en betingelse, at barnets sygdom skønnes

at medføre behov for ophold på hospital eller lignende institution i 12 dage eller mere. § 26 giver ikke

forældrene ret til fravær fra arbejdet, men giver ret til dagpenge, hvis forælderen har fravær. Efter

praksis kan bestemmelsen efter en konkret vurdering også omfatte stedforældre.

Anmodning om dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn skal efter lovens § 31 indgives til

Udbetaling Danmark senest 8 uger efter første fraværsdag. Indgives anmodningen efter denne frist,

bortfalder retten til barselsdagpenge for den periode, der ligger før anmodningen.

Beskæftigelsesministeren kan efter § 31, stk. 2, fastsætte nærmere regler om, på hvilken måde

ansøgningen skal indgives, og om dispensation fra fristen.

Det følger af § 26 i bekendtgørelse om ret til barsel, at en lønmodtagers anmodning om dagpenge ved

pasning af alvorligt syge børn skal indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter første

fraværsdag. Arbejdsgiveren skal afgive oplysninger om lønmodtagerens fravær i forbindelse med

pasning af alvorligt syge børn til brug for Udbetaling Danmarks behandling af sagen. Oplysningerne

skal afgives via Nemrefusion. Lønmodtageren skal anmode Udbetaling Danmark om

barselsdagpenge på baggrund af de oplysninger, som arbejdsgiveren har afgivet i Nemrefusion.

Lønmodtageren skal anmode via den digitale løsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed

(digital selvbetjening). En lønmodtager, som ikke har modtaget meddelelse fra Udbetaling Danmark

om arbejdsgiverens indberetning af fravær, eller som er undtaget fra digital selvbetjening efter § 2 i

bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v.

om sociale ydelser m.v., skal anmode Udbetaling Danmark om dagpenge på en blanket, der anvises

af Udbetaling Danmark. Hvis anmodningen om dagpenge er indgivet efter fristen, bortfalder retten

til dagpenge for den periode, der ligger før anmodningen. Udbetaling Danmark kan dog udbetale

dagpenge for tiden før anmodningen er modtaget, når lønmodtageren på grund af hospitalsophold har

været forhindret i at anmode til tiden, eller når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at

anmodningen ikke er sket rettidigt. Det samme gælder, hvis fristen overskrides med højst en uge og

overskridelse af fristen skyldes, at lønmodtageren har afventet modtagelse af meddelelse fra

Udbetaling Danmark.

Det følger af § 28 i bekendtgørelsen, at en selvstændig erhvervsdrivendes anmodning om dagpenge

ved pasning af alvorligt syge børn skal indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter første

fraværsdag. Anmodning skal ske via Nemrefusion. Hvis anmodningen om dagpenge er indgivet efter

fristen, bortfalder retten til dagpenge for den periode, der ligger før anmodningen. Udbetaling

Danmark kan dog udbetale dagpenge for tiden før anmodningen er modtaget, når den selvstændige

erhvervsdrivende på grund af hospitalsophold har været forhindret i at anmode til tiden, eller når

andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at anmodningen ikke er sket rettidigt. Det samme

gælder, hvis overskridelse af fristen skyldes driftsforstyrrelser hos Nemrefusion af et omfang og en

varighed, der har afskåret den selvstændige erhvervsdrivende fra at anmode rettidigt.

2.2. Sundhedsstyrelsens vejledning

Sundhedsstyrelsens informationsmateriale

”Forholdsregler ved tilfælde af COVID-19

i dagtilbud,

skoler, ungdoms- og voksenuddannelser”

(seneste version af 17. september 2020) vejleder ledelser

og medarbejdere i dagtilbud, skoler samt ungdoms- og voksenuddannelser til børn og unge i, hvordan

de skal forholde sig ved tilfælde af smitte med ny coronavirus/COVID-19 blandt børn/elever og

medarbejdere.

Ved ét smittetilfælde af COVID-19 i dagtilbud og grundskoler

Det fremgår af materialet, at fremgangsmåden ved ét konstateret smittetilfælde afhænger af, om det

pågældende dagtilbud eller grundskole af undervisningshensyn, og i overensstemmelse med

gældende retningslinjer fra Børne- og Undervisningsministeriet, har måtte fravige den generelle

anbefaling om at holde 1 meters afstand inden for stuen/klassen:

1. Hvis der er holdt 1 meters afstand: Der igangsættes konkret vurdering af, hvem der er nære

kontakter til den smittede i dagtilbud eller skole - både børn/elever i klassen/stuen og børn/elever

uden for, der har været en nær kontakt med den smittede. De nære kontakter hjemsendes og testes to

gange efter programmet for smitteopsporing af nære kontakter (jf. Sundhedsstyrelsens

”Smitteopsporing af nære kontakter”).

I tillæg hertil igangsættes, ud fra et forsigtighedsprincip, en

screening af børn og elever, som går i samme klasse/stue, men som ikke opfylder kriterierne for at

være nær kontakt. De sendes hjem med henblik på at blive testet én gang. Børn/elever må vende

tilbage igen efter, at de har fået svar på, at de ikke har COVID-19, og ikke har symptomer.

2. Hvis anbefalingen om 1 meters afstand har været fraveget i overensstemmelse med Børne- og

Undervisningsministeriets retningslinjer: Alle børn/elever på samme stue/klasse med den smittede

hjemsendes, og skal følge programmet for nære kontakter med to test. Herudover skal der igangsættes

opsporing og konkret vurdering af, hvem der, ud over børn/elever i samme klasse/stue, er nære

kontakter til den smittede. Børn/elever kan vende tilbage igen efter, de har fået svar på, at de ikke har

COVID-19, og ikke har symptomer.

Medarbejdere

Såfremt en medarbejder i dagtilbud/skole/ungdoms- eller voksenuddannelse er testet positiv for

COVID-19, identificeres alle nære kontakter, som medarbejderen har undervist eller været i kontakt

med, inden for 48 timer før medarbejderen fik symptomer. De identificerede nære kontakter

hjemsendes og testet to gange (jf. Sundhedsstyrelsens

”Smitteopsporing

af nære kontakter”).

Det vil sige, at hele klassen/stuen ikke per automatik sendes hjem som nære kontakter, da det

forventes, at medarbejdere som udgangspunkt har god håndhygiejne og holdt afstand, selvom det

altid bør ske under hensyntagen til det professionelle behov for nærhed og omsorg i arbejdet.

Med hensyn til medarbejdere i dagtilbud gælder den generelle anbefaling om 1 meters afstand ikke

for så vidt angår børns leg og personalets omsorg og arbejde med børnene. Ved smittetilfælde hos en

medarbejder i dagtilbud vil der hermed ofte være flere nære kontakter blandt børnene på

stuen/gruppen. Det vil her bero på en konkret vurdering i den pågældende situation, hvor mange børn

på stuen/gruppen, der anses for at være nære kontakter.

Tilbagevenden til dagtilbud, skole, ungdoms- og voksenuddannelse eller arbejde

Alle børn, elever og medarbejdere, der sendes hjem, hvad enten det er som nær kontakt eller i

forbindelse med screening for COVID-19 i dagtilbud eller skoler, og som er uden symptomer på

COVID-19, skal blive hjemme, indtil de er blevet testet og testresultatet foreligger. De må ikke lege

med eller ses med andre børn eller personer uden for husstanden, gå på arbejde, gå på indkøb mm.

Det er dog i orden at gå en tur, hvis der holdes god afstand til andre.

Børn, elever og medarbejdere, som holdes hjemme og skal testes, som enten nær kontakt eller i

forbindelse med screening, og som er uden symptomer på COVID-19, må først mødes med andre

uden for hustanden og komme tilbage til dagtilbud, skole, ungdoms- samt voksenuddannelse og

arbejde, hvis det første testsvar er negativt (dvs. at der ikke er påvist coronavirus).

Hvis man er nær kontakt, skal anden test stadig foretages to dage efter første test, selvom første test

er negativ. I perioden op til og efter, man har fået taget anden test som nær kontakt, må man godt

komme i dagtilbud, skole, ungdoms- samt voksenuddannelse eller på arbejde, såfremt første test var

negativ, og man ikke har symptomer. Det anbefales her at være ekstra opmærksom på at følge

Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger om håndhygiejne, hosteetikette, fysisk afstand og at vise

særligt hensyn til sårbare, som kan være i særlig risiko for alvorligt forløb ved smitte med ny

coronavirus.

Ved udvikling af symptomer efter hjemsendelse må barnet/eleven/medarbejderen møde op igen 48

timer efter symptomfrihed. Den smittede anses herefter for at være smittefri, og skal hermed ikke

testes negativ for at komme tilbage igen. Testen kan nemlig i en længere periode efter symptomophør

være positiv pga. inaktiv virus, selv om man er rask og ikke længere smitter.

Børn under 12 år som ikke får foretaget en test, skal blive hjemme i 7 dage efter hjemsendelse. Hvis

de udvikler symptomer, skal de blive hjemme indtil, de har haft 48 timer uden symptomer.

Ved flere smittetilfælde i dagtilbud, skoler, ungdomsuddannelser og voksenuddannelser

Ved flere tilfælde af smitte med ny coronavirus i en daginstitution, skole eller ungdomsuddannelse

(ud over nære kontakter eller børn/medarbejdere, der oplagt er smittet andetsteds, f.eks. i husstanden,

eller elever fra samme stue/klasse) er der tale om et udbrud, og det bør afklares, om der er sket større

smittespredning. I den forbindelse skal det afgrænses, hvem der anses for at være en del af udbruddet.

Afgrænsningen af et udbrud og evt. nedlukning vil være afhængig af, hvor stor sandsynligheden for

smittespredning er, hvilket blandt andet afhænger af de fysiske rammer og hygiejnemæssige forhold,

og hvor meget interaktion børnene/elever/medarbejdere har med hinanden. Det vil således bero på en

konkret vurdering, og det kan f.eks. håndteres som følger:

• Flere smittetilfælde fordelt på flere klasser på samme gang, men ellers ikke andre steder på skolen.

Her hjemsendes hele gangen.

• Flere smittetilfælde fordelt på flere klasser på forskellige gange i en samlet bygning. Her lukkes den

pågældende bygning med flere smittetilfælde ned, men ikke resten af skolen.

• Flere smittetilfælde både blandt medarbejdere og børn fordelt på

forskellige stuer/grupper i et

dagtilbud. Her lukkes hele institutionen og alle børn og voksne sendes hjem for en periode.

Afgrænsningen bør omfatte den snævrest mulige kreds, der er fællesnævner for tilfældene.

Såfremt der er konstateret flere smittede i forskellige klasser eller på forskellige stuer/grupper, og der

ikke er nogen sammenhæng mellem de enkelte tilfælde, anbefales det altid, at:

•

Dagtilbud og grundskoler kontakter den kommunale sundhedstjeneste for rådgivning om

afgrænsning og den konkrete håndtering af udbruddet, herunder evt. lukning af bestemte arealer

(f.eks. en hel etage, flere stuer), bygninger eller hele institutionen.

•

Ungdoms- og voksenuddannelser kontakter Styrelsen for Patientsikkerhed for rådgivning om

afgrænsning og den konkrete håndtering af udbruddet, herunder evt. lukning af bestemte arealer

(f.eks. en hel etage, flere stuer), bygninger eller hele institutionen.

•

Alle børn, elever og medarbejdere, der i det konkrete tilfælde anses som omfattet af udbruddet, bør

sendes hjem og testes én gang. De identificerede nære kontakter følger programmet for to test af nære

kontakter.

•

Med mindre andet meldes ud fra ledelsen, kan børn/elever og medarbejdere møde op igen efter én

negativ test. Hvis børn ikke testes, må de møde op igen 7 dage efter hjemsendelse. Ved udvikling af

symptomer efter hjemsendelse må barnet/den unge/medarbejderen møde op igen 48 timer efter

symptomfrihed. Den smittede anses herefter for at være smittefri, og skal hermed ikke testes negativ

for at komme tilbage igen. Testen kan nemlig i en længere periode efter symptomophør være positiv

pga. inaktiv virus, selv om man er rask og ikke længere smitter.

•

Der skal efter tilbagevenden til dagtilbud/skole/ungdomsuddannelse/voksenuddannelse være

skærpet opmærksomhed fra både institutionens samt forældrenes side på tegn på symptomer hos

børn/unge/medarbejdere. Herudover sættes der også ind med en skærpet indsats på

smitteforebyggende tiltag.

2.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at hjælpe forældre, der må blive hjemme for at passe deres børn som følge af covid-19, foreslås

det at indføre ret til op til i alt 10 dage med dagpenge efter barselsloven for lønmodtagere og

selvstændige erhvervsdrivende, der er forældre til et barn, der som følge af et eller flere konkrete

covid-19 smittetilfælde på dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. hjemsendes efter anbefaling

fra sundhedsmyndighederne uden selv nødvendigvis at have symptomer på covid-19, eller er forældre

til et barn, der er konstateret smittet med covid-19. Forslaget omfatter således ikke generelle

hjemsendelser på grund af en politisk beslutning om at lukke dagtilbud, skoler eller institutioner ned.

Det forudsættes med forslaget, at dagtilbuddene, skolerne og institutionerne m.v. følger

sundhedsmyndighedernes til enhver tid gældende anbefalinger.

Det foreslås, at ordningen skal omfatte forældre til børn til og med 13 år. Forældre skal i denne

sammenhæng forstås som biologiske forældre og adoptivforældre, herunder medmødre. Andre

personer, f.eks. stedforældre, søskende og bedsteforældre, vil ikke være omfattet. Ordningen foreslås

at omfatte lønmodtagere i ansættelse - dvs. ikke ledige - og selvstændige erhvervsdrivende. Det

betyder for lønmodtagere, at et af beskæftigelseskravene i lovens § 27, stk. 1, skal være opfyldt,

samtidig med at lønmodtageren skal være i et aktuelt ansættelsesforhold de dage, der ønskes dagpenge

for. For selvstændige erhvervsdrivende skal beskæftigelseskravet i lovens § 28 være opfyldt.

Det foreslås endvidere, at der i alt kan ydes dagpenge for 10 arbejdsdage pr. barn i perioden fra og

med lovens ikrafttræden til og med den 31. december 2020. Dagpengene udbetales for hele

arbejdsdage hos den pågældende arbejdsgiver, og der kan kun gives støtte til én forælder pr.

hjemsendelsesdag. Der vil således ikke være mulighed for at få udbetalt dagpenge efter ordningen for

f.eks. en halv arbejdsdag til den ene forælder og en halv arbejdsdag til den anden forælder, eller kun

for en halv arbejdsdag til den ene forælder. Men der vil være mulighed for, at forældrene løbende

fordeler afholdelsen af de (hele) dage imellem sig. Der vil også være mulighed for, at en forælder

med 2 arbejdsgivere, der skulle have været på arbejde hos begge arbejdsgivere den samme dag, kan

søge om dagpenge for sin fulde arbejdsdag hos arbejdsgiver A (med f.eks. 4 timer) og ikke søge om

noget for sin arbejdsdag hos B, fordi de timer, forælderen skulle arbejde hos arbejdsgiver B, kan ske

hjemmefra. De 10 dage skal ligge på arbejdsdage, hvor forælderen skulle have arbejdet, og hvor der

derfor efter barselslovens almindelige regler ville være ret til barselsdagpenge. Dvs. hvis forælderen

arbejder fra mandag til torsdag, er der ikke ret til dagpenge for fredag. Der kan som udgangspunkt

ikke udbetales dagpenge for weekenden, idet barnet som udgangspunkt ikke vil være fraværende pga.

covid-19 fra f.eks. skole i weekenden, men fordi skolen er lukket.

Ud over krav om, at den forælder, der søger, er lønmodtager i ansættelse eller selvstændig

erhvervsdrivende, foreslås det for forældre, der deler bopæl og begge er lønmodtagere og/eller

selvstændige erhvervsdrivende, at være en betingelse for ret til dagpenge efter den foreslåede ordning,

at ingen af forældrene har mulighed for hjemmearbejde (for selvstændige, at denne ikke kan drive sin

virksomhed hjemmefra), og at lønmodtageren (lønmodtagerne, hvis begge er lønmodtagere), ikke har

omsorgsdage eller afspadsering, de kan bruge til pasning af barnet, eller ikke har ubrugte (hele)

omsorgsdage eller barnets 1. og 2. sygedag ved smitte med ret til løn, alternativt har adgang til via

fritvalgslønkontoen eller anden lignende opsparing at kunne trække betaling for (hele) omsorgsdage

eller barnets 1. og 2. sygedag svarende til overenskomstens sats, hvis der er en sådan, og hvis der ikke

er en sådan, så skal betaling som minimum svare til barns 1. sygedag. En forælder, der f.eks. er på

tjenesterejse i udlandet på barnets 1. og 2. sygedag kan ikke anses for at have mulighed for at holde

disse. Tilsvarende vil en forælder, der kun har en halv omsorgsdag tilbage, ikke kunne anses for at

have mulighed for at holde en hel omsorgsdag. Afholder forælderen den halve omsorgsdag, vil der

ikke kunne udbetales dagpenge for den anden halvdel af dagen. Søger forælderen om dagpenge efter

den foreslåede ordning i stedet for at holde den halve omsorgsdag, vil der være ret til dagpenge for

hele dagen. Det er derudover en betingelse, at der ikke udbetales løn fra arbejdsgiveren for samme

dag eller holdes ferie.

Det foreslås, at forældrene skal fremlægge dokumentation for, at dagtilbuddet, skolen eller

institutionen m.v. som følge af et eller flere konkrete covid-19 smittetilfælde har sendt barnet hjem.

En hjemsendelse kan f.eks. dokumenteres med kopi af et evt. brev, som er sendt til den enkelte

forælder. Forælderen kan også dokumentere f.eks. en hjemsendelse fra skole ved at sende udskrift fra

skolens (eller kommunens) hjemmeside, hvor de omfattede klasser/årgange fremgår, kombineret med

en udskrift af kontaktoplysningerne i Aula, hvor det fremgår, at barnet går i klassen/årgangen.

Alternativt kan forælderen kontakte dagtilbuddet/skolen/institutionen m.v. og anmode dem om at

udfylde en blanket med de nødvendige oplysninger. Hjemsendelsen kan ikke dokumenteres med

udskrifter fra f.eks. Aula, hvor andre forældre eller elevers navne m.v. fremgår. Datoen for

hjemsendelsen skal fremgå. Hvis dagene skal bruges, fordi barnet er konstateret smittet med covid-

19, skal der fremlægges dokumentation for positiv test. Der foreslås at kunne være ret til dagpenge

fra og med den dato, hvor barnet fik foretaget den positive test, uanset at resultatet af testen først

foreligger senere. Forældrene skal desuden på tro og love oplyse sidste dag i

hjemsendelsen/sygdommen og erklære, at de ikke modtager f.eks. løn fra arbejdsgiveren for de

ansøgte dage. Selvstændige erhvervsdrivende forældre skal erklære, at det ikke er muligt at drive

virksomheden hjemmefra.

Forælderen skal som lønmodtager overfor Udbetaling Danmark fremlægge erklæring fra

arbejdsgiveren om, at forælderen ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra, at forælderen ikke har

afspadsering, som kan bruges, eller ikke har ubrugte (hele) omsorgsdage eller barnets 1. og 2. sygedag

ved smitte med ret til løn, alternativt har adgang til via fritvalgslønkontoen eller anden lignende

opsparing at kunne trække betaling for (hele) omsorgsdage eller barnets 1. og 2. sygedag svarende til

overenskomstens sats, hvis der er en sådan, og hvis der ikke er en sådan, så skal betaling som

minimum svare til barns 1. sygedag.

Såfremt begge forældre er lønmodtagere og deler bopæl, foreslås det, at der skal fremlægges

erklæring fra begge forældres arbejdsgivere om, at forældrene ikke har mulighed for hjemmearbejde,

at de ikke har afspadsering, som de kan bruge, eller ikke har ubrugte (hele) omsorgsdage eller barnets

1. og 2. sygedag ved smitte med ret til løn, alternativt har adgang til via fritvalgslønkontoen eller

anden lignende opsparing at kunne trække betaling for (hele) omsorgsdage eller barnets 1. og 2.

sygedag svarende til overenskomstens sats, hvis der er en sådan, og hvis der ikke er en sådan, så skal

betaling som minimum svare til barns 1. sygedag.Forældre, der er selvstændige erhvervsdrivende og

bor sammen, eller bor sammen med en lønmodtager, skal erklære, at det ikke er muligt at drive

virksomheden hjemmefra. Hvis forældrene ikke deler bopæl, skal der alene fremlægges erklæring

som selvstændig erhvervsdrivende eller fra arbejdsgiveren til den forælder, der ansøger.

Arbejdsgiver/den selvstændige erhvervsdrivende anmelder fraværet til Udbetaling Danmark via

Nemrefusion. Det enkelte forløb kan anmeldes på én gang, selvom der evt. er dage, der ikke er søgt

ydelse for.

F.eks. en sag, hvor arbejdsgiveren anmelder, at første dag uden løn m.m. fra arbejdsgiveren er den 1.

oktober 2020. I sagen har den ene forælder arbejde på en boreplatform og har været hjemme hos

barnet fra den 28. september, hvor barnet blev hjemsendt, men er den 1. oktober taget tilbage til

boreplatformen. Den anden forælder søger om dagpenge for dagene 1.-2. oktober 2020, og igen fra

dagene 8.-9. oktober. Der er ikke søgt for weekenden (hvor barnet ikke er hjemme fra skole på grund

af hjemsendelsen, men fordi skolen er lukket), og heller ikke for dagene 5.-7. oktober, hvor

forældrene havde anden pasningsmulighed.

Har en forælder to børn, som er omfattet af samme hjemsendelse, og søger samme forælder for begge

børn, skal det ske ved to ansøgninger, selvom der evt. er tale om en sammenhængende periode. Den

samme forælder kan kun modtage dagpenge for ét barn pr. dag.

For at få ret til barselsdagpenge efter den foreslåede ordning vil personen skulle opfylde betingelserne

i barselsloven, herunder beskæftigelseskravet. Som første fraværsdag i forhold til at opfylde

beskæftigelseskravet og i forhold til beregning af dagpengene anses den dag, hvor arbejdsgiver/den

selvstændige erhvervsdrivende oplyser, at der er fravær uden ret til løn m.m. Arbejdsgiver vil dermed

skulle oplyse den første dag, hvor lønmodtageren ikke har ret til løn m.v.

–

dvs. ikke nødvendigvis

den første dag, hvor barnet er sendt hjem/blevet syg med positiv test. Dagen regnes som første

fraværsdag, uanset om forælderen søger om dagpenge fra denne dato. Tilsvarende vil den

selvstændige erhvervsdrivende skulle oplyse den første dag, hvor den selvstændige erhvervsdrivende

ikke kan drive sin virksomhed på grund af pasningen af barnet. En fraværsperiode anses for afsluttet,

når barnet kan komme tilbage i dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. Hvis barnet efterfølgende

igen bliver hjemsendt eller konstateret smittet, skal arbejdsgiveren/den selvstændige anmelde den nye

sag.

Beregning og udbetaling af barselsdagpenge efter ordningen foreslås at ske efter de almindelige regler

i barselsloven. Da det er en betingelse for forælderens ret til dagpenge, at der ikke udbetales løn fra

arbejdsgiveren under fraværet, vil der ikke kunne være ret til refusion til arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren vil, i modsætning til, hvad der generelt gælder efter barselsloven, således ikke få ret

til refusion. Ordningen får således heller ikke betydning for Barsel.dk, da arbejdsgiveren på samme

måde heller ikke får ret til refusion efter barseludligningsordningen på det private arbejdsmarked.

Da det er en betingelse for at få udbetalt dagpengene som lønmodtager, at der er tale om et

ansættelsesforhold, vil beregningen af dagpengene dog kun ske som lønmodtager; det vil sige, at

dagpengene ikke vil blive beregnet på grundlag af evt. supplerende arbejdsløshedsdagpenge. En

forælder, der både opfylder beskæftigelseskravet som selvstændig og som lønmodtager, og i øvrigt

opfylder betingelserne, vil efter de gældende regler kunne få beregnet dagpengene som både

lønmodtager og selvstændig.

Der kan i alt udbetales dagpenge pga. hjemsendelse eller smitte med covid-19 i 10 dage pr. barn. Det

foreslås, at hvis der bliver ansøgt om dagpenge for mere end 10 dage pr. barn

–

f.eks. hvis forældrene

ikke bor sammen, og ikke er klar over, hvor mange dage, den anden forælder søger om - udbetales

dagpengene for dagene i den rækkefølge, hvor Udbetaling Danmark har modtaget den nødvendige

dokumentation for dagene.

F.eks. hvis begge forældre har haft fravær, der kan opfylde reglerne, med hver 3 (forskellige) dage i

oktober og 3 dage i november. Den ene forælder sender dokumentation til Udbetaling Danmark for

alle sine dage den 10. november 2020. Den anden forælder sender først dokumentationen den 24.

november 2020. I det tilfælde vil den første forælder få ret til dagpenge for 6 dage, og den anden

forælder, hvor dokumentationen først foreligger den 24. november, vil få ret til dagpenge for 4 dage.

Hvis begge forældre allerede i oktober sender dokumentation til Udbetaling Danmark for dagene i

oktober, vil begge forældre få ret til dagpenge for 3 dage for oktober. De resterende 6 dage (2 x 3

dage i november) vil blive fordelt med 3 til den forælder, der først sørger for, at Udbetaling Danmark

har den nødvendige dokumentation, og 1 dag til den anden forælder.

Lønmodtagere, der er omfattet af ordningen, men efterfølgende mister deres arbejde, kan kun få ret

til dagpenge efter ordningen for de dage, hvor de er i ansættelse.

Det er ikke med lovforslaget hensigten at ændre på gældende regler eller aftaler i forhold til ret til

fravær og ret til løn under dette fravær. Med ordningen indføres ikke en ret til fravær eller en ret til

løn under fraværet.

Der er ikke en lovreguleret ret til fravær i forbindelse med barns sydom. Ret til fravær ved barns

sygdom reguleres af arbejdsmarkedets parter via overenskomsterne eller individuelle aftaler. Mange

kollektive overenskomster regulerer en række fraværsrettigheder med eller uden løn. Det vil typisk

være en ret til omsorgsdage for mindre børn og ret til fravær ved barns sygdom, men kan også være

ret til tjenestefrihed uden løn, ret til sabbatorlov eller anden form for fleksibilitet. Når

fraværsmuligheder ved barns sygedag og alle andre fraværsmuligheder såsom fridage, afspadsering

m.v. er opbrugte, er udgangspunktet, at yderligere fravær skal aftales med arbejdsgiveren. Afhængigt

af de konkrete omstændigheder vil en medarbejder, som meddeler arbejdsgiveren, at vedkommende

ikke kan møde på arbejde på grund af barnets Covid-19-diagnose, ikke umiddelbart kunne

afskediges/bortvises. Dette fravær sker imidlertid uden ret til betaling fra arbejdsgiveren.

3. Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Det foreslås, at arbejdsgiveren anvender det almindelige indberetningssystem, NemRefusion, til at

afgive oplysninger om lønmodtagerens fravær som følge af pasning af barn, som enten er hjemsendt

på grund af covid-19 fra dagtilbud, skole eller institution m.v., eller fordi barnet er smittet med covid-

19.

Ved arbejdsgiverens indberetning via NemRefusion angiver arbejdsgiveren oplysningerne ved at

anvende fraværsårsagen ”Alvorligt sygt barn” og der afgives stamoplysninger om lønmodtageren,

bl.a. om lønmodtagerens CPR-nr., navn og adresse, oplysninger om ansættelses- og arbejdstid,

lønforhold, herunder om der tale om fleksjob eller løntilskud, og hvilken dato lønmodtageren havde

første fraværsdag uden løn m.v. Derudover afgiver arbejdsgiveren også oplysninger om sin

virksomhed i form af dennes CVR-nr./P-nr. og firmanavn.

Udbetaling Danmark sender på baggrund af indberetningen fra arbejdsgiveren et automatisk brev til

lønmodtageren. I brevet kan lønmodtageren læse om både pasning af alvorligt sygt barn og pasning

som følge af covid-19, og får et ansøgningslink til både en ny selvbetjeningsløsning, som skal

benyttes ved pasning som følge af covid-19, og et link til den eksisterende selvbetjeningsløsning, som

benyttes ved alvorligt sygt barn, samt om hvilke oplysningstyper, der behandles. Herefter går ansøger

videre til den relevante selvbetjeningsløsning, afhængig af ansøgers situation. Ansøger logger med

sit NemId på selvbetjeningen, hvor al kommunikationen er krypteret og overholder

sikkerhedsreglerne på samme måde som Udbetaling Danmarks eksisterende selvbetjeningsløsninger,

herunder i forhold til logning, og at der alene er arbejdsbetinget adgang til de nødvendige oplysninger.

I den nye selvbetjeningsløsning skal ansøger afgive yderligere oplysninger i forbindelse med sin

ansøgning om dagpenge. Det er f.eks. oplysninger om, hvorvidt ansøger bor sammen med barnets

anden forælder, om der modtages løn m.v. under fraværet - herunder om der kan benyttes

omsorgsdage eller afspadseringsdage m.v. - og første og sidste fraværsdag. Ansøger får mulighed for

at vedhæfte den nødvendige dokumentation. Ansøger kan også vælge at sende dokumentationen

senere.

Hvis barnet er smittet med covid-19, skal lønmodtageren sende dokumentation i form af positivt

testresultat for barnet (helbredsmæssige oplysninger om barnet).

Hvis barnet er hjemsendt, skal lønmodtageren som dokumentation, hvor anden dokumentation ikke

forefindes, have dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. til at udfylde erklæring om den periode,

hvor barnet har været hjemsendt.

Som yderligere dokumentation skal lønmodtagerens egen arbejdsgiver erklære dato for

lønmodtagerens første hele fraværsdag uden løn m.v., at lønmodtageren ikke har mulighed for at

arbejde hjemmefra, at der ikke er ubrugte omsorgsdage eller afspadsering m.v., og at der ikke

udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag. Hvis barnets forældre bor sammen

og er lønmodtagere, skal begge forældres arbejdsgivere afgive hver sin erklæring med ovennævnte

oplysninger.

Hvis forældrene bor sammen og den anden forælder (dvs. den forælder, der ikke ansøger) er

selvstændig erhvervsdrivende, skal den anden forælder afgive en tro- og love erklæring om, at

personen ikke har mulighed for at drive virksomheden hjemmefra samtidig med pasning af barnet.

Det sker på en særskilt erklæring, som ansøger skal bede den anden forælder om at udfylde, hvorefter

ansøger skal sende den til Udbetaling Danmark.

Når en lønmodtager skal ansøge om dagpenge, vil det være nødvendigt, at arbejdsgiver behandler

bl.a. almindelige personoplysninger om lønmodtageren, omfattet af databeskyttelsesforordningens

artikel 6, stk. 1, men evt. også følsomme personoplysninger om lønmodtagerens barn, da årsagen til

lønmodtagerens fravær kan være pasning af sygt barn med covid-19, omfattet af

databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1 (helbredsoplysninger).

Derudover vil dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. i forbindelse med lønmodtagers ansøgning

om dagpenge behandle almindelige personoplysninger om barnet, hvis den af Udbetaling Danmark

udformede blanket benyttes. Der vil ikke blive behandlet helbredsmæssige oplysninger.

Udbetaling Danmark behandler i forbindelse med lønmodtagers ansøgning almindelige

personoplysninger om ansøger, dennes barn og barnets anden forælder til brug for sagsbehandlingen

og udbetaling af ydelsen. Der behandles også oplysninger om ansøgers og barnets CPR-numre,

omfattet af databeskyttelseslovens § 11. Der behandles også oplysninger om anden forælders CVR-

nr. og P-nr., hvis denne er selvstændig, og oplysninger om anden forælders arbejdsgiver, herunder

firmanavn og CVR-nr. og P-nr., hvis anden forælder er lønmodtager. Hvis barnet er smittet med

covid-19, behandler Udbetaling Danmark også følsomme personoplysninger om barnet i form af

helbredsoplysninger, som er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1.

I forbindelse med lønmodtagers ansøgning behandler også den anden forælders arbejdsgiver evt.

helbredsoplysninger oplysninger om barnet, da det fremgår af den erklæring, som arbejdsgiveren skal

udfylde, at der skal udfyldes særskilte oplysninger om, hvorvidt barns sygedage er brugt, hvis barnet

er smittet med COVID-19. Dermed skal arbejdsgiver vide, om barnet er smittet eller ej.

Den selvstændige erhvervsdrivende indgiver anmodning om dagpenge i NemRefusion. Her oplyser

den selvstændige fraværsårsagen ”Alvorligt sygt barn”. Den selvstændige erhvervsdrivende afgiver

desuden oplysninger om sit CPR-nr., navn og adresse, oplysninger om arbejdsforhold, herunder antal

af arbejdstimer, medlemskab af forsikringsordninger og første hele fraværsdag og barnets CPR-nr.

Derudover afgiver den selvstændige også oplysninger om sit CVR-nr. og firmanavn.

Udbetaling Danmark sender på baggrund af anmodningen fra en selvstændig erhvervsdrivende et

brev til denne. I brevet kan den selvstændige erhvervsdrivende læse om både pasning af alvorligt

sygt barn og pasning som følge af covid-19, og får et ansøgningslink til både en ny

selvbetjeningsløsning, som skal benyttes ved pasning som følge af covid-19, og et link til den

eksisterende selvbetjeningsløsning, som benyttes ved alvorligt sygt barn. Herefter går ansøger videre

til den relevante selvbetjeningsløsning, afhængig af ansøgers situation. Ansøger logger med sit

NemId på selvbetjeningen, hvor al kommunikationen er krypteret og overholder sikkerhedsreglerne

på samme måde som Udbetaling Danmarks eksisterende selvbetjeningsløsninger. I den nye

selvbetjeningsløsning skal ansøger afgive yderligere oplysninger i forbindelse med sin ansøgning om

dagpenge. Det er f.eks. oplysninger om, hvorvidt ansøger bor sammen med barnets anden forælder.

Den selvstændige erhvervsdrivende erklærer også, om der kan drives selvstændig virksomhed

samtidig med pasning af barnet, og oplyser første og sidste fraværsdag. Ansøger får mulighed for at

vedhæfte den nødvendige dokumentation. Ansøger kan også vælge at sende dokumentationen senere.

Hvis barnet er smittet med covid-19, skal den selvstændige erhvervsdrivende sende dokumentation i

form af positivt testresultat for barnet (helbredsmæssige oplysninger om barnet).

Hvis barnet er hjemsendt, skal den selvstændige erhvervsdrivende som dokumentation, hvor anden

dokumentation ikke forefindes, have dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. til at udfylde

erklæring om den periode, hvor barnet har været hjemsendt.

Hvis barnets forældre bor sammen og barnets anden forælder er lønmodtager, skal den anden

forælders arbejdsgiver afgive erklæring om, at lønmodtageren ikke har mulighed for at arbejde

hjemmefra, at der ikke er ubrugte omsorgsdage eller afspadsering, og at der ikke udbetales løn m.v.

eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag. Hvis barnet er syg, skal det endvidere oplyses,

om der er ubrugte barns sygedage.

Hvis forældrene bor sammen og den anden forælder også er selvstændig erhvervsdrivende, skal den

anden forælder afgive en tro- og love erklæring om, at personen ikke har mulighed for at drive

virksomheden hjemmefra samtidig med pasning af barnet. Det sker på en særskilt erklæring, som

ansøger skal bede den anden forælder om at udfylde, hvorefter ansøger skal sende den til Udbetaling

Danmark.

Når en selvstændig skal ansøge om dagpenge og den anden forælder er lønmodtager, vil det være

nødvendigt, at den anden forælders arbejdsgiver behandler bl.a. almindelige personoplysninger om

lønmodtager-forælderen, omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, men evt. også

følsomme personoplysninger om barnet, omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1,

(helbredsoplysninger), hvis barnet er sygt, og der derfor skal udfyldes særskilte oplysninger om barns

sygedage er brugt. Dermed skal arbejdsgiver vide, om barnet er smittet eller ej.

Derudover vil dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. i forbindelse med den selvstændige

erhvervsdrivendes ansøgning om dagpenge behandle almindelige personoplysninger om barnet, hvis

den af Udbetaling Danmark udformede blanket benyttes. Der vil ikke blive behandlet

helbredsmæssige oplysninger.

Udbetaling Danmark behandler i forbindelse med den selvstændige erhvervsdrivendes ansøgning

almindelige personoplysninger om ansøger, dennes barn og barnets anden forælder til brug for

sagsbehandlingen og udbetaling af ydelsen. Der behandles også oplysninger om ansøgers og barnets

CPR-numre, omfattet af databeskyttelseslovens § 11. Der behandles også oplysninger om anden

forælders CVR-nr., hvis denne er selvstændig erhvervsdrivende og oplysninger om anden forælders

arbejdsgiver, herunder firmanavn og CVR-nr., hvis anden forælder er lønmodtager. Udbetaling

Danmark behandler også følsomme personoplysninger om barnet i form af helbredsoplysninger, som

er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, hvis barnet er smittet med covid-19.

Efter artikel 6, stk. 1, litra e, kan der behandles personoplysninger, hvis det er nødvendigt af hensyn

til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig

myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Det vurderes, at ansøgers arbejdsgivers og barnets anden forælders arbejdsgivers behandling af

personoplysningerne vil kunne finde sted i medfør af artikel 6, stk. 1, litra e, idet behandlingen er

nødvendig af hensyn til Udbetaling Danmarks forpligtelse til at træffe afgørelse om retten til

barselsdagpenge i medfør af barselslovens § 48, herunder i de typer af sager, som er beskrevet i de

foreslåede §§ 26 a-26 c.

Det vurderes ligeledes, at dagtilbuddets, skolens eller institutionens behandling af personoplysninger

vil kunne finde sted i medfør af artikel 6, stk. 1, litra e, idet behandlingen sker i samfundets interesse,

da de bistår myndighederne med at oplyse sagen.

Behandlingen af særlige kategorier af oplysninger, som f.eks. oplysninger om helbred, må som

udgangspunkt ikke ske, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1. Behandling kan dog ske,

hvis én af undtagelserne i artikel 9, stk. 2, gør sig gældende. Behandling kan efter artikel 9, stk. 2,

litra f, finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende

eller forsvares, eller når domstole handler i deres egenskab af domstol.

Det vurderes, at Udbetaling Danmarks behandling af følsomme personoplysninger i forbindelse med

behandling af dokumentation, jf. de foreslåede §§ 26 a-26 c, kan finde sted i medfør af forordningens

artikel 9, stk. 2, litra f, da behandlingen er nødvendig for, at Udbetaling Danmark kan fastslå om den

registrerede har ret til dagpenge efter de foreslåede §§ 26 a-26 c.

Efter databeskyttelseslovens § 12, stk. 2, kan behandling af oplysninger omfattet af bl.a.

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, finde sted, hvis behandlingen er

nødvendig for, at den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, som

udspringer af anden lovgivning eller kollektive overenskomster, medmindre den registreredes

interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder går forud herfor.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at arbejdsgivers behandling af oplysninger kan finde

sted i medfør af denne bestemmelse, da behandlingen er nødvendig, for at lønmodtageren kan forfølge

sin legitime interesse i at kunne få ret til barselsdagpenge for de dage, hvor forældre m.v. er nødt til

at blive hjemme uden løn/indtægt for at passe børn under 14 år.

Derudover skal de grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5 være opfyldt

ved behandlingen af personoplysninger i forbindelse med administrationen af den foreslåede ordning.

Det indebærer bl.a., at behandlingen af oplysninger om fravær skal være rimelig og begrænset til,

hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.

Det vurderes, at behandlingen er rimelig og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de

formål, hvortil oplysningerne behandles, da oplysningerne begrænses til at være en angivelse af

fraværsårsagen ("Alvorligt sygt barn"), herunder hvis der i erklæringerne, som lønmodtageren

uploader i selvbetjeningsløsningen, foreligger dokumentation for, at barnet er hjemsendt fra

dagtilbud, skole eller institution, eller er konstateret smittet med covid-19, men at nærmere

oplysninger ikke skal behandles.

Det bemærkes, at Udbetaling Danmark efter § 4, stk. 2, i lov om digital løsning til brug for anmeldelse

af sygefravær og anmodning om refusion af og tilskud m.v. (Nemrefusion), er dataansvarlig efter

databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven for de data i Nemrefusion, som skal anvendes

i Udbetaling Danmarks behandling af en sag om dagpenge efter barselsloven. Udbetaling Danmark

vil være dataansvarlig for den nye selvbetjeningsløsning.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

De økonomiske konsekvenser afhænger af antallet af hjemsendte børn som følge af et eller flere

konkrete tilfælde af covid-19 i dagtilbuddet, skolen og institutionen. Det er vanskeligt at skønne over

smitteudviklingen hen over efteråret, og deraf det samlede antal hjemsendte børn. Skønnet er derfor

forbundet med væsentlig usikkerhed.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at ca. 10.200 forældre vil være omfattet af ordningen frem til

den 31. december 2020.

Samlet set skønnes der med betydelig usikkerhed at være offentlige merudgifter på ca. 47,6 mio. kr.

før skat og tilbageløb, svarende til ca. 24,2 mio. kr. efter skat og tilbageløb. Merudgifterne finansieres

inden for den finanspolitiske tilrettelæggelse.

Merudgifterne fordeler sig med ca. 44,9 mio. kr. vedrørende staten og 2,7 mio. kr. vedrørende

kommunerne, jf. tabel 1. De statslige merudgifter kommer som følge af, at flere personer vil opnå en

midlertidig ret til barselsdagpenge for at passe et hjemsendt barn, mens de kommunale merudgifter

stammer fra en øget administration samt tilpasninger, der varetages af Udbetaling Danmark.

Tabel 1:

Samlede merudgifter fordelt på

stat og kommune, 2020-pl

Stat

44,9

Barselsdagpenge

44,9

Kommune

2,7

Administration

2,0

Tilpasninger mv.

0,7

I alt offentlige

udgifter

47,6

Kilde: Egne beregninger

Anm.: UDK har skønnet, at der vil være administrative udgifter på mellem 1,8-2,1 mio. kr., som i

tabellen er afrundet til 2,0 mio. kr. Samtidig skønner UDK, at der vil være udviklingsomkostninger

på mellem 0,6-0,8 mio. kr., som i tabellen er afrundet til 0,7 mio. kr. UDK oplyser, at udgifterne

primært vil være i 2020, men at det ikke kan udelukkes, at dele af de samlede udgifter vil være udgifter

i 2021.

UDK har skønnet, at der vil være merudgifter til administration af ordningen på mellem 1,8-2,1 mio.

kr. i 2020, samt udviklingsudgifter på mellem 0,6-0,8 mio. kr. som afholdes af Udbetaling Danmark.

De administrative udgifter dækker over sagsbehandling i forbindelse med ansøgning,

telefonopkald, klagehåndtering samt løbende rapportering.

Udviklingsomkostningerne dækker over, at der skal udvikles breve, blanketter,

selvbetjeningsløsninger og journalisering. Dertil kommer udarbejdelse af instrukser,

videnløsningsartikler, borger.dk temaside og artikler, Virk.dk artikler og nyhedsbreve.

Afslutningsvist skal der rekrutteres og oplæres kunderådgivere til de nye opgaver.

Omkostningerne forventes primært afholdt i 2020, men da der med bagudvirkende kraft kan søges

om dagpenge for perioden frem til 31. december 2020, må det forventes, at en mindre andel af

omkostningerne til både udvikling og administration vil afholdes i 2021.

De økonomiske og administrative konsekvenser af ændringsforslaget skal forhandles med de

kommunale parter.

Lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget understøtter,

at administrationen af den midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19 kan

ske digitalt og primært ved brug af de it-systemer, der allerede i dag anvendes i sager efter

barselsloven.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Der vil være mindre administrative konsekvenser for erhvervslivet som følge af, at arbejdsgiverne

skal indberette fraværet i NemRefusion.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Der vil være administrative konsekvenser for borgerne som følge af, at de skal sende en række

erklæringer til UDK, som angiver, at de ikke har flere omsorgsdage, ikke mere afspadsering og ikke

kan arbejde hjemme. Derudover skal borgeren sørge for at indhente dokumentation for, at barnet er

hjemsendt som følge af et konkret tilfælde af covid-19.

7. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- eller miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da regeringen ønsker, at reglerne skal træde i

kraft hurtigst muligt. Under hensyntagen til, at lovforslaget ønskes hastebehandlet, er lovforslaget

ikke sendt i høring i forbindelse med fremsættelse.

10. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/Mindreudgifter

(Hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, angive »Ingen«)

Ingen

Negative

konsekvenser/Merudgifter

(Hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, angive »Ingen«)

Stat:

Lovforslaget skønnes at

medføre merudgifter for:

44,9 mio. kr. i 2020

Kommuner:

Lovforslaget skønnes at

medføre merudgifter for 2,7

mio. kr. i 2020

Kommuner:

0,7 mio. kr. i 2020.

Ingen

Forslaget forventes at medføre

mindre administrative

konsekvenser for

erhvervslivet som følge af, at

arbejdsgiverne skal indberette

fraværet i NemRefusion.

Forslaget forventes at medføre

administrative konsekvenser

for borgerne som følge af, at

de skal sende en række

erklæringer til Udbetaling

Danmark, som angiver, at de

ikke har flere omsorgsdage,

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen af betydning

Ingen

Administrative konsekvenser

for borgerne

Ingen af betydning

ikke mere afspadsering og

ikke kan arbejde hjemme.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Er i strid med de fem

NEJ

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-regulering

/Går videre end minimumskrav

i EU-regulering

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af barselsloven § 26, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2. februar 2020, at forældre

med alvorligt syge børn under 18 år har ret til dagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis de i forbindelse

med barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig

virksomhed. Der er i stk. 1-5 fastsat nærmere regler om betingelserne for ret til dagpenge til forældre

med alvorligt syge børn.

Der er ikke i barselsloven regler om ret til dagpenge til forældre til et barn, der f.eks. hjemsendes som

følge af covid-19 smittetilfælde i dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. Der er heller ikke regler

om ret til dagpenge til forældre til pasning af barnet, hvis barnet selv er smittet med covid-19 uden at

være alvorligt syg.

For at få ret til dagpenge efter barselsloven som lønmodtager, er det en betingelse at

beskæftigelseskravet i lovens § 27 er opfyldt. For en selvstændig erhvervsdrivende skal

beskæftigelseskravet i lovens § 28 være opfyldt.

Det foreslås i

§ 26 a, stk. 1,

at en lønmodtager i et ansættelsesforhold eller en selvstændig

erhvervsdrivende, som er forælder til et barn under 14 år, der hjemsendes som følge af et eller flere

konkrete covid-19 smittetilfælde i dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v., har ret til dagpenge

til pasning af barnet fra Udbetaling Danmark, jf. § 26 c.

Forslaget betyder, at lønmodtagere i ansættelse og selvstændige erhvervsdrivende, som i øvrigt

opfylder lovens betingelser for udbetaling af barselsdagpenge, herunder beskæftigelseskravet efter

lovens §§ 27 eller 28, vil kunne få ret til dagpenge i en begrænset periode efter barselsloven, hvis

deres barn under 14 år hjemsendes fra dagtilbuddet, skolen eller institutionen som følge af et eller

flere konkrete covid-19 smittetilfælde i dagtilbuddet, skolen eller institutionen. Herved vil en forælder

sikres en økonomisk kompensation svarende til satsen for barselsdagpenge til pasning af et hjemsendt

barn.

Det vil alene være biologiske forældre og adoptivforældre, herunder medmødre, som vil kunne få ret

til dagpenge efter den foreslåede ordning. Andre personer, såsom stedforældre, søskende og

bedsteforældre, vil ikke være omfattet. Omfattet af ordningen vil desuden kun være lønmodtagere i

ansættelse og selvstændige erhvervsdrivende, men ikke ledige. Lønmodtagere defineres og vurderes

som normalt efter barselsloven. F.eks. anses en person, som er ansat i sit eget ApS eller A/S, også

som lønmodtager.

Ved dagtilbud, skoler og institutioner m.v. vil skulle forstås dagtilbud, skoler og institutioner m.v.,

der optager børn og unge i tilbud efter dagtilbudsloven, skoler og skolefritidsordninger efter

folkeskoleloven, skoler efter lov om efterskoler og frie fagskoler, skoler og skolefritidsordninger og

dagtilbud, heltidsskolefritidsordninger og klubtilbud fra 4. klassetrin efter lov om friskoler og private

grundskoler m.v., klubtilbud efter ungdomsskoleloven samt andre uddannelsesinstitutioner m.v., der

optager elever under 14 år.

Forslaget omfatter ikke generelle hjemsendelser på grund af en politisk beslutning om at lukke skoler

ned, herunder børne- og undervisningsministerens beslutninger efter nødprocedurebekendtgørelsens

§ 7. Der vil skulle være tale om konkrete smittetilfælde med covid-19 i dagtilbuddet, skolen eller

institutionen m.v.

Forslaget omfatter heller ikke den situation, at et barn eller personale i dagtilbuddet, skolen eller

institutionen m.v. alene udviser covid-19 symptomer, uden at være testet positiv.

Det er forudsat, at hjemsendelser sker i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes

anbefalinger.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at sundhedsmyndighedernes anbefalinger er under stadig

udvikling, og det vil være den sidst opdaterede anbefaling fra sundhedsmyndighederne, som

dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. vil skulle foretage deres vurdering ud fra.

Sundhedsstyrelsens informationsmateriale

”Forholdsregler

ved tilfælde af COVID-19 i dagtilbud,

skoler, ungdoms-

og voksenuddannelser”

(seneste version af 17. september 2020) vejleder ledelser

og medarbejdere på skoler, dagtilbud og ungdomsuddannelser i, hvad de skal gøre for at forebygge

smitte i de situationer, hvor et barn eller en elev er smittet med covid-19. Det foreslås i

§ 26 a, stk.

2, 1. pkt.,

at det er en betingelse, at forælderen som lønmodtager ikke har mulighed for at arbejde

hjemmefra eller som selvstændig erhvervsdrivende at drive sin virksomhed hjemmefra.

Forslaget betyder, at en lønmodtager, som kan udføre sit arbejde hjemmefra, ikke vil kunne få ret til

dagpenge efter ordningen. Omfattet vil derfor være lønmodtagere, som f.eks. udfører serviceopgaver

som fysisk betjening af kunder på arbejdspladsen eller plejeopgaver. Omfattet vil også kunne være

lønmodtagere i produktionsvirksomheder. Som følge af arbejdsgiverens ledelsesret vil det dog i sidste

ende være op til arbejdsgiveren, om arbejdet kan udføres hjemmefra, herunder om lønmodtageren

kan udføre andre opgaver for arbejdsgiveren hjemmefra.

Det betyder også, at en selvstændig erhvervsdrivende, som ikke kan udføre sin selvstændige

virksomhed hjemmefra, vil kunne være omfattet af ordningen. Dette kunne f.eks. være tilfældet for

enkeltmandsvirksomheder uden ansatte, der udfører tjenesteydelser, som kræver fysisk

tilstedeværelse uden for hjemmet.

Det foreslås i

§ 26 a, stk. 2, 2. pkt.,

at er forælderen lønmodtager, er det desuden en betingelse, at

forælderen ikke har omsorgsdage eller afspadsering, der kan bruges til pasning af barnet, og at der

ikke udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag.

Forslaget betyder, at en lønmodtager vil skulle have forbrugt sin eventuelle ret til

overenskomstmæssige eller aftalemæssige (hele) omsorgsdage, herunder adgang til via

fritvalgslønkontoen eller anden lignende opsparing at kunne trække betaling for (hele) omsorgsdage

svarende til overenskomstens sats, hvis der er en sådan, og hvis der ikke er en sådan, så skal betaling

som minimum svare til barns 1. sygedag, før der vil kunne være ret til dagpenge efter den foreslåede

ordning. Har lønmodtageren ret til betalte fridage som følge af overarbejde, vil sådanne dage også

skulle være forbrugt. Det vil ikke være et krav, at lønmodtageren har forbrugt sin optjente ferie, men

holder lønmodtageren ferie, vil der ikke kunne udbetales dagpenge for feriedagene. Lønmodtageren

vil dog kunne få dagpenge efter den foreslåede ordning, når omsorgsdagene eller afspadseringsdagene

er forbrugt. Da der ikke kan ydes dagpenge for halve dage, er det ikke et krav, at f.eks. eventuelle

halve omsorgsdage eller en enkelt afspadseringstime m.m. skal være brugt.

Kravet om, at der ikke kan udbetales løn samtidig betyder, at arbejdsgiveren ikke vil kunne få

dagpengene udbetalt som refusion, hvis arbejdsgiveren udbetaler løn.

Det foreslås i

§ 26 a, stk. 2, 3. pkt.,

at deler forældrene bopæl og er lønmodtagere eller selvstændige

erhvervsdrivende, er det en betingelse, at begge forældre opfylder betingelserne efter 1. og 2. pkt.

Forslaget betyder, at hvis forældrene deler bopæl og begge er lønmodtagere og/eller selvstændig

erhvervsdrivende, vil det være en betingelse for ret til dagpenge efter den foreslåede ordning, at ingen

af forældrene har mulighed for at udføre arbejdet og/eller drive den selvstændige virksomhed

hjemmefra.

Det er derimod uden betydning, om andre i husstanden, herunder stedforældre eller ældre søskende

vil kunne være hjemme for at passe barnet. Tilsvarende gælder, hvis den anden samboende forælder

ikke er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.

For lønmodtagere vil det desuden være et krav, at der ikke er omsorgsdage, herunder adgang til via

fritvalgslønkontoen eller anden lignende opsparing at kunne trække betaling for (hele) omsorgsdage

svarende til overenskomstens sats, hvis der er en sådan, og hvis der ikke er en sådan, så skal betaling

som minimum svare til barns 1. sygedag, eller ubrugt afspadsering, der kan anvendes. Kravet betyder

omvendt ikke, at en lønmodtager, der arbejder et sted, hvor lønmodtageren ikke uden videre kan

komme hjem mellem arbejdsdagene, vil skulle komme hjem og bruge sine omsorgsdage eller

afspadsering.

Det foreslås ligeledes at være et krav, at lønmodtageren ikke får udbetalt løn fra arbejdsgiveren eller

aktuelt holder ferie.

Det i

§ 26 a, stk. 3, 1. pkt.,

at forælderen overfor Udbetaling Danmark skal fremlægge dokumentation

for, hvornår dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. som følge af et eller flere konkrete

smittetilfælde med covid-19 har sendt barnet hjem og på tro og love oplyse sidste dag, barnet er

hjemsendt.

Forslaget betyder, at forælderen vil skulle tilvejebringe den fornødne dokumentation for, at

dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. har hjemsendt barnet som følge af et eller flere konkrete

smittetilfælde med covid-19.

En hjemsendelse vil f.eks. kunne dokumenteres med kopi af et evt. brev, som er sendt til den enkelte

forælder. Forælderen kan også dokumentere f.eks. en hjemsendelse fra skole ved at sende udskrift fra

skolens (eller kommunens) hjemmeside, hvor datoen for hjemsendelsen og de omfattede

klasser/årgange fremgår, kombineret med en udskrift af kontaktoplysningerne i Aula, hvor det

fremgår, at barnet går i klassen/årgangen. Alternativt vil forælderen kunne kontakte

skolen/institutionen/kommunen og anmode dem om at udfylde en blanket med de nødvendige

oplysninger. Hjemsendelsen vil ikke kunne dokumenteres med udskrifter fra f.eks. Aula, hvor andre

forældre eller elevers navne m.v. fremgår.

Forslaget betyder også, at datoen for hjemsendelsen vil skulle fremgå af dokumentationen, og

lønmodtageren skal på tro og love oplyse sidste dag barnet er hjemsendt.

Det foreslås i

§ 26 a, stk. 3, 2. pkt.,

at en lønmodtager på tro og love desuden skal erklære, at der ikke

udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag.

Forslaget betyder, at en lønmodtager ved sin ansøgning på tro og love vil skulle erklære, at

arbejdsgiveren ikke udbetaler løn for de ansøgte dage. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at

lønmodtager ikke samtidig kan få udbetalt løn fra arbejdsgiveren under afspadsering eller under

afholdelse af (hele) omsorgsdage, herunder adgang til via fritvalgslønkontoen eller anden lignende

opsparing at kunne trække betaling for (hele) omsorgsdage svarende til overenskomstens sats, hvis

der er en sådan, og hvis der ikke er en sådan, så skal betaling som minimum svare til barns 1. sygedag.

Samtidig skal lønmodtageren erklære, at der ikke holdes ferie på de dage, som lønmodtageren søger

om dagpenge på. Det er i den sammenhæng uden betydning, om lønmodtageren holder ferie med eller

uden betaling fra arbejdsgiveren.

Det foreslås i

§ 26 a, stk. 4, 1. pkt.,

at forælderen som lønmodtager overfor Udbetaling Danmark skal

fremlægge erklæring fra arbejdsgiveren om, at forælderen ikke har mulighed for at arbejde

hjemmefra, at forælderen ikke har ubrugte omsorgsdage eller afspadsering, der kan bruges til pasning

af barnet, og at der ikke udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag.

Forslaget indebærer, at en lønmodtager vil skulle tilvejebringe den fornødne dokumentation for, at

betingelserne efter den foreslåede § 26 a, stk. 2, er opfyldt. Lønmodtageren vil derfor skulle indhente

en erklæring fra arbejdsgiveren om, at det ikke er muligt at arbejde hjemmefra, at der ikke er ubrugte

(hele) omsorgsdage eller afspadsering, der kan bruges til pasning af barnet, herunder adgang til via

fritvalgslønkontoen eller anden lignende opsparing at kunne trække betaling for (hele) omsorgsdage

svarende til overenskomstens sats, hvis der er en sådan, og hvis der ikke er en sådan, så skal betaling

som minimum svare til barns 1. sygedag, og at der ikke udbetales løn eller holdes ferie fra

arbejdsgiveren for de ansøgte dage. Erklæringen vil kunne være en fortrykt erklæring, som

Udbetaling Danmark formidler til lønmodtageren, når arbejdsgiveren har indmeldt fraværet til

Nemrefusion. Lønmodtageren vil i den forbindelse skulle sende erklæringen til arbejdsgiveren, som

herefter udfylder erklæringen og tilbagesender den til lønmodtageren. Det vil kunne ske elektronisk

via mail. Der er således ikke krav om en fysisk underskrift fra arbejdsgiveren, hvis det er utvivlsomt,

at mailen er sendt fra arbejdsgiveren.

Det foreslås i

§ 26 a, stk. 4, 2. pkt.,

at forælderen som selvstændig erhvervsdrivende overfor

Udbetaling Danmark på tro og love skal erklære, at det ikke er muligt at drive virksomheden

hjemmefra.

Det betyder, at den selvstændige erhvervsdrivende for at få ret til dagpenge efter ordningen på tro og

love vil skulle erklære, at det ikke er muligt at drive den selvstændige virksomhed hjemmefra.

Det foreslås, i

§ 26 a, stk. 4, 3. pkt.,

at deler forældrene bopæl, skal der fremlægges erklæring fra

begge forældre efter 1. og 2. pkt.

Det betyder, at i tilfælde af, at forældrene deler bopæl, vil den forælder, som søger om dagpengene,

udover erklæringen fra sin egen arbejdsgiver eller sig selv som selvstændig erhvervsdrivende, skulle

indhente erklæring fra enten den anden forælders arbejdsgiver eller den anden forælder selv som

selvstændig erhvervsdrivende. Der vil være tale om separate erklæringer, da erklæringen fra f.eks.

den enes arbejdsgiver ikke vedrører den anden forælders arbejdsgiver.

Det foreslås i

§ 26 b, stk. 1,

at en lønmodtager i et ansættelsesforhold eller en selvstændig

erhvervsdrivende, som er forælder til et barn under 14 år, der er konstateret smittet med covid-19 og

af denne årsag ikke kan komme i dagtilbud, skole eller institution m.v., har ret til dagpenge til pasning

af barnet fra Udbetaling Danmark, jf. § 26 c.

Forslaget betyder, at lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, som i øvrigt opfylder lovens

betingelser for udbetaling af barselsdagpenge, herunder beskæftigelseskravet efter lovens §§ 27 eller

28, vil kunne få ret til dagpenge i en begrænset periode efter barselsloven, hvis deres barn under 14

år er konstateret smittet med covid-19 og af denne årsag ikke kan komme i dagtilbud, skole eller

institution m.v. Herved vil en forælder sikres en økonomisk kompensation svarende til satsen for

barselsdagpenge til pasning af et covid-19-smittet barn, som ikke kan komme i dagtilbud, skole eller

institution m.v.

Forslaget indebærer, at det vil være en betingelse, at barnet er testet positiv for covid-19. Det vil

således ikke være tilstrækkeligt, at barnet udviser symptomer på smitte med covid-19 eller er nær

kontakt til en, der er smittet med covid-19. Retten til dagpenge vil gælde fra den dag, hvor den positive

test er foretaget. Hvis forælderen således har været hjemme uden løn eller anden økonomisk dækning

imellem testdatoen og resultatet for testen, vil forælderen kunne få ret til dagpenge fra den dag, den

positive test er foretaget.

Forslaget indebærer, at det alene vil være biologiske forældre og adoptivforældre, herunder

medmødre, som vil kunne få ret til dagpenge efter den foreslåede ordning. Andre personer, såsom

stedforældre, søskende og bedsteforældre, vil ikke være omfattet af forslaget. Omfattet af den

foreslåede ordning vil desuden kun være lønmodtagere i ansættelse og selvstændig erhvervsdrivende,

men ikke ledige. Lønmodtagere vil i den sammenhæng defineres og vurderes som normalt efter

barselsloven. F.eks. anses en person, som er ansat i sit eget ApS eller A/S, også som lønmodtager.

Ved dagtilbud, skoler og institutioner m.v. vil skulle forstås dagtilbud, skoler og institutioner m.v.,

der optager børn og unge i tilbud efter dagtilbudsloven, skoler og skolefritidsordninger efter

folkeskoleloven, skoler efter lov om efterskoler og frie fagskoler, skoler og skolefritidsordninger og

dagtilbud, heltidsskolefritidsordninger og klubtilbud fra 4. klassetrin efter lov om friskoler og private

grundskoler m.v., klubtilbud efter ungdomsskoleloven samt andre uddannelsesinstitutioner m.v., der

optager elever under 14 år.

Det foreslås, i

§ 26 b, stk. 2, 1. pkt.,

at det er en betingelse, at forælderen som lønmodtager ikke har

mulighed for at arbejde hjemmefra eller som selvstændig erhvervsdrivende at drive sin virksomhed

hjemmefra.

Forslaget betyder, at en lønmodtager, som kan udføre sit arbejde hjemmefra, ikke vil kunne få ret til

dagpenge efter ordningen. Omfattet vil derfor kunne være lønmodtagere, som f.eks. udfører

serviceopgaver som fysisk betjening af kunder på arbejdspladsen eller plejeopgaver. Omfattet vil

også kunne være lønmodtagere i produktionsvirksomheder. Som følge af arbejdsgiverens ledelsesret

vil det dog i sidste ende være op til arbejdsgiveren, om arbejdet kan udføres hjemmefra, herunder om

lønmodtageren kan udføre andre opgaver for arbejdsgiveren hjemmefra.

Det betyder også, at en selvstændig erhvervsdrivende, som ikke kan udføre sin selvstændige

virksomhed hjemmefra, vil kunne være omfattet af ordningen. Dette kunne f.eks. være tilfældet for

enkeltmandsvirksomheder uden ansatte, der udfører tjenesteydelser, som kræver fysisk

tilstedeværelse uden for hjemmet.

Det foreslås i

§ 26 b, stk. 2, 2. pkt.,

at er forælderen lønmodtager, er det desuden en betingelse, at

forælderen ikke har omsorgsdage eller afspadsering, der kan bruges til pasning af barnet, og at der

ikke udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag

Forslaget betyder, at en lønmodtager vil skulle have forbrugt sin eventuelle ret til

overenskomstmæssige eller aftalemæssige barnets sygedage og (hele) omsorgsdage, herunder adgang

til via fritvalgslønkontoen eller anden lignende opsparing at kunne trække betaling for (hele)

omsorgsdage eller barnets 1. og 2. sygedag svarende til overenskomstens sats, hvis der er en sådan,

og hvis der ikke er en sådan, så skal betaling som minimum svare til barns 1. sygedag, før der vil

kunne være ret til dagpenge efter den foreslåede ordning. Har lønmodtageren ret til betalte fridage

som følge af overarbejde, vil sådanne dage også skulle være forbrugt. Det vil ikke være er et krav, at

lønmodtageren har forbrugt sin optjente ferie, men holder lønmodtageren ferie, vil der ikke kunne

udbetales dagpenge for feriedagene. Lønmodtageren vil dog kunne få dagpenge efter den foreslåede

ordning, når omsorgsdagene eller afspadseringsdagene er forbrugt. Da der ikke kan ydes dagpenge

for halve dage, er det ikke et krav, at f.eks. eventuelle halve omsorgsdage m.m. skal være brugt.

Kravet om, at der ikke kan udbetales løn samtidig, betyder, at arbejdsgiveren ikke vil kunne få

dagpengene udbetalt som refusion, hvis arbejdsgiveren udbetaler løn.

Det foreslås i

§ 26 b, stk. 2, 3. pkt.,

at deler forældrene bopæl og er lønmodtagere eller selvstændige

erhvervsdrivende, er det en betingelse, at begge forældre opfylder betingelserne efter 1. og 2. pkt.

Forslaget betyder, at hvis forældrene deler bopæl og begge er lønmodtagere og/eller selvstændige

erhvervsdrivende, vil det være en betingelse for ret til dagpenge efter den foreslåede ordning, at ingen

af forældrene har mulighed for at udføre arbejdet og/eller drive den selvstændige virksomhed

hjemmefra.

Det er derimod uden betydning om andre i husstanden, herunder stedforældre eller ældre søskende

vil kunne være hjemme for at passe barnet. Tilsvarende gælder, hvis den anden samboende forælder

ikke er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.

For lønmodtagere vil det desuden være et krav, at der ikke er ubrugte barnets sygedage, (hele)

omsorgsdage herunder adgang til via fritvalgslønkontoen eller anden lignende opsparing at kunne

trække betaling for (hele) omsorgsdage eller barnets 1. og 2. sygedag svarende til overenskomstens

sats, hvis der er en sådan, og hvis der ikke er en sådan, så skal betaling som minimum svare til barns

1. sygedag, eller ubrugt afspadsering, der kan anvendes. Kravet betyder omvendt ikke, at en

lønmodtager, der arbejder et sted, hvor lønmodtageren ikke uden videre kan komme hjem mellem

arbejdsdagene, vil skulle komme hjem og bruge sine omsorgsdage eller afspadsering.

Det foreslås ligeledes at være et krav, at lønmodtageren ikke får udbetalt løn fra arbejdsgiveren eller

aktuelt holder ferie.

Det foreslås i

§ 26 b, stk. 3,

at forælderen skal fremlægge dokumentation for positiv test for covid-19

for barnet og på tro og love oplyse sidste dag, hvor det er nødvendigt, at barnet er hjemme.

Forslaget betyder, at forælderen vil skulle fremlægge dokumentation for positiv test for barnet.

Forslaget betyder også, at forælderen på tro og love skal oplyse barnets sidste hjemmedag, der skyldes

covid-19-smitten. Der foreslås at kunne være ret til dagpenge fra og med den dato, hvor barnet fik

foretaget den positive test.

Vurderingen af, hvornår barnet kan komme tilbage, forudsættes at ske med udgangspunkt i

sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger.

Det foreslås i

§ 26 b, stk. 3, 2. pkt.,

at en lønmodtager desuden på tro og love skal erklære, at der ikke

udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag.

Forslaget betyder, at en lønmodtager ved sin ansøgning på tro og love vil skulle erklære, at

arbejdsgiveren ikke udbetaler løn for de ansøgte dage. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at

lønmodtager ikke samtidig kan få udbetalt løn fra arbejdsgiveren under afspadsering eller under

afholdelse af barnets sygedage eller (hele) omsorgsdage, herunder adgang til via fritvalgslønkontoen

eller anden lignende opsparing at kunne trække betaling for (hele) omsorgsdage eller barnets 1. og 2.

sygedag svarende til overenskomstens sats, hvis der er en sådan, og hvis der ikke er en sådan, så skal

betaling som minimum svare til barns 1. sygedag.

Samtidig skal lønmodtageren erklære, at der ikke holdes ferie på de dage, som lønmodtageren søger

om dagpenge på. Det er i den sammenhæng uden betydning, om lønmodtageren holder ferie med eller

uden betaling fra arbejdsgiveren.

Det foreslås i

§ 26 b, stk. 4, 1. pkt.,

at forælderen som lønmodtager overfor Udbetaling Danmark skal

fremlægge erklæring fra arbejdsgiveren om, at forælderen ikke har mulighed for at arbejde

hjemmefra, at forælderen ikke har ubrugte barnets sygedage, (hele) omsorgsdage eller afspadsering,

der kan bruges til pasning af barnet, og at der ikke udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren

for samme dag.

Forslaget indebærer, at en lønmodtager vil skulle tilvejebringe den fornødne dokumentation for, at

betingelserne efter den foreslåede § 26 b, stk. 2, er opfyldt. Lønmodtageren vil derfor skulle indhente

en erklæring fra arbejdsgiveren om, at det ikke er muligt at arbejde hjemmefra, at der ikke er ubrugte

barnets sygedage, omsorgsdage eller afspadsering, der kan bruges til pasning af barnet, herunder

adgang til via fritvalgslønkontoen eller anden lignende opsparing at kunne trække betaling for (hele)

omsorgsdage eller barnets 1. og 2. sygedag svarende til overenskomstens sats, hvis der er en sådan,

og hvis der ikke er en sådan, så skal betaling som minimum svare til barns 1. sygedag, og at der ikke

udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for de ansøgte dage. Erklæringen vil kunne være

en fortrykt erklæring, som Udbetaling Danmark formidler, når arbejdsgiveren har indmeldt fraværet

til Nemrefusion. Lønmodtageren vil i den forbindelse skulle sende erklæringen til arbejdsgiveren,

som herefter udfylder erklæringen og tilbagesender den til lønmodtageren. Det vil kunne ske

elektronisk via mail. Der er således ikke krav om en fysisk underskrift fra arbejdsgiveren, hvis det er

utvivlsomt, at mailen er sendt fra arbejdsgiveren.

Det foreslås i

§ 26 b, stk. 4, 2. pkt.,

at forælderen som selvstændig erhvervsdrivende på tro og love

skal erklære, at det ikke er muligt at drive virksomheden hjemmefra.

Det betyder, at den selvstændig erhvervsdrivende for at få ret til dagpenge efter ordningen på tro og

love vil skulle erklære, at det ikke er muligt at drive sin selvstændige virksomhed hjemmefra.

Det foreslås i

§ 26 b, stk. 4, 3. pkt.,

at deler forældrene bopæl, skal der fremlægges erklæring fra begge

forældre efter 1. og 2. pkt.

Det betyder, at i tilfælde af, at forældrene deler bopæl, vil den forælder, som søger om dagpengene,

udover erklæringen fra sin egen arbejdsgiver eller sig selv som selvstændig erhvervsdrivende skulle

indhente erklæring fra enten den anden forælders arbejdsgiver eller den anden forælder som

selvstændig erhvervsdrivende. Der vil tale om separate erklæringer, da erklæringen fra f.eks. den enes

arbejdsgiver ikke vedrører den anden forælders arbejdsgiver.

Det foreslås i

§ 26 c, stk. 1, 1. pkt.,

at Udbetaling Danmark for perioden til og med den 31. december

2020 kan udbetale dagpenge efter forslagets §§ 26 a og 26 b for sammenlagt op til 10 fraværsdage

vedrørende det enkelte barn.

Forslaget betyder, at retten til op til 10 dages dagpenge efter forslagets §§ 26 a og 26 b skal gælde til

og med 31. december 2020. Det afgørende vil ikke være, hvornår hjemsendelsen er sket, men hvornår

lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende har fraværet. Er hjemsendelsen sket inden

lovens ikrafttræden, vil lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende kunne få dagpenge

for fravær efter den foreslåede ordning fra lovens ikrafttræden, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Er barnet eksempelvis sendt hjem 2 dage før lovens ikrafttræden og varer hjemsendelsen 5 dage, vil

der kunne udbetales dagpenge for 3 dage, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Retten til op til 10 dage med dagpenge vil være knyttet til det enkelte barn. Har forældrene imidlertid

flere børn, som er hjemsendt samtidig, vil der ikke for den enkelte dag kunne udbetales dobbelte

dagpenge til den ene forælder. Men har forældrene to børn, der er hjemsendte, vil begge forældre på

den enkelte dag kunne have ret til dagpenge i forhold til hvert af børnene. Forældrene kan også vælge

at holde 20 enkelte dage for de to børn med en forælder pr. dag.

Det er ikke et krav, at der er tale om 10 sammenhængende dage. De 10 dage vil skulle ligge på

arbejdsdage, hvor lønmodtageren sædvanligvis ville have været på arbejdet. Tilsvarende vil der for

den selvstændig erhvervsdrivende alene indgå dage, hvor den selvstændige sædvanligvis udfører

indtægtsgivende aktiviteter.

Forslaget betyder også, at der kun vil kunne udbetales dagpenge for samme barn for højst 10

fraværsdage uanset årsag. Har forældrene f.eks. først brugt 5 dages dagpenge i forbindelse med

barnets hjemsendelse efter forslagets § 26 a, og bliver barnet efterfølgende smittet med covid-19, har

forældrene alene ret til 5 dages dagpenge efter forslagets § 26 b, uanset at fraværet måtte blive længere

end 5 dage.

Det foreslås i

§ 26 c, stk. 1, 2. pkt.,

at dagpengene beregnes og udbetales efter lovens almindelige

regler for beregning og udbetaling til lønmodtagere og selvstændige.

Forslaget vil betyde, at beregning og udbetaling af dagpenge vil skulle følge lovens almindelige regler

om beregning og udbetaling til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. Beregningen for en

lønmodtager, der modtager supplerende arbejdsløshedsdagpenge, vil således alene ske i forhold til

lønmodtageransættelsen.

Det fremgår af lovens § 33, stk. 1, at barselsdagpenge til lønmodtagere, der er fraværende, beregnes

på grundlag af det ugentlige timetal under fraværet og den timefortjeneste, som lønmodtageren i

gennemsnit har opnået i det aktuelle ansættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder

forud for første fraværsdag, efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Opgørelse af timefortjenesten

sker på baggrund af indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister.

I henhold til lovens § 34 er der fastsat bestemmelser om beregning af dagpenge til personer ansat i

fleksjob og selvstændige erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen

virksomhed efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det følger af § 7, stk. 1, i bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af

barselsdagpenge m.v. at som beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdrivende, anvendes

årsopgørelsens oplysninger om:

1) Overskud af virksomhed og udlejningsejendom.

2) Indtægt overført til medarbejdende ægtefælle.

3) Egne syge- og barselsdagpenge, kompensation efter lov om barselsudligning for selvstændige

erhvervsdrivende og andre indtægter.

Efter bekendtgørelsens § 6, stk. 5, er en selvstændig erhvervsdrivende, der har tilmeldt sig en frivillig

forsikring efter reglerne i sygedagpengelovens kapitel 16, dog berettiget til mindst 2/3 af det beløb,

der er nævnt i barselslovens § 35, stk. 1, uanset om der kan dokumenteres en arbejdsfortjeneste.

Det højeste barselsdagpengebeløb pr. uge fremgår af lovens § 35, stk. 1. Beløbet udgør 4.405 kr. i

2020.

Det foreslås i

§ 26 c, stk. 1, 3. pkt.,

at der kun kan udbetales dagpenge til én forælder pr. dag, barnet

er hjemme, og der kan kun udbetales dagpenge for hele fraværsdage.

Forslaget betyder, at det kun er den ene af forældrene, der vil kunne udbetales dagpenge til for den

enkelte hjemsendelsesdag. Forslaget er imidlertid ikke til hinder for, at forældrene vil kunne skiftes

til at få dagpenge. For et barn, der er hjemsendt i 10 dage, vil hver forælder f.eks. kunne få udbetalt

dagpenge for 5 dage. Det vil imidlertid ikke være muligt at få udbetalt dagpenge efter ordningen for

f.eks. en halv arbejdsdag til den ene forælder og en halv arbejdsdag til den anden forælder.

Det vil derimod være muligt for en forælder, der har to arbejdsgivere, kun at få udbetalt dagpenge for

det ene ansættelsesforhold, fordi det f.eks. er muligt at arbejde hjemmefra i det andet

ansættelsesforhold. Det vil også være muligt, at en forælder, som både er lønmodtager og selvstændig

erhvervsdrivende, vil kunne få dagpenge for sit lønmodtagerforhold, fordi vedkommende ikke kan

udføre sit lønmodtagerarbejde hjemmefra, men godt kan drive sin selvstændige virksomhed

hjemmefra.

Det foreslås i

§ 26 c, stk. 1, 4. pkt.,

at en forælder kun kan få udbetalt dagpenge for et barn pr. dag.

Forslaget betyder, at en forælder alene vil kunne få udbetalt dagpenge til pasning af ét barn pr. dag,

uanset om barnet har søskende, der er omfattet af samme hjemsendelse. En forælder kan f.eks. ikke

få udbetalt dobbelte dagpenge, hvis der er to børn, der er hjemsendt. Den anden forælder vil imidlertid

kunne få dagpenge for det andet barn, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Forslaget vil heller ikke være til hinder for, at såfremt hjemsendelsen strækker sig over mere end 10

dage, vil en forælder f.eks. først kunne få dagpenge for de første 10 dage for det ene barn og så

begynde at få dagpenge for det andet barn.

Det foreslås i

§ 26 c, stk. 1, 5. pkt.,

at ansøges der om dagpenge for mere end 10 dage for det enkelte

barn, udbetales dagpengene for dagene i den rækkefølge, hvor Udbetaling Danmark har modtaget den

nødvendige dokumentation for dagene.

Forslaget vil betyde, at hvis der bliver ansøgt om dagpenge for mere end 10 dage, udbetales

dagpengene først for dage, som Udbetaling Danmark har modtaget den nødvendige dokumentation

for.

F.eks. hvis forældrene ikke bor sammen, og begge forældre har haft 6 dages fravær i perioden. De

dage, der vil blive udbetalt dagpenge for, er de dage, hvor der først er sendt den nødvendige

dokumentation til Udbetaling Danmark. Det kan være, at den ene forælder får dagpenge for 6 dage

og den anden for 4; det afgørende er, hvornår Udbetaling Danmark har den nødvendige

dokumentation for den enkelte dag. De første 10 dage, der foreligger dokumentation for, er de 10

dage, der kan udbetales for.

Det foreslås i

§ 26 c, stk. 2,

at den første fraværsdag er den dag, hvor betingelserne for at få dagpenge

efter forslagets §§ 26 a eller 26 b er opfyldt. Fraværsperioden anses for afsluttet, når barnet kan

komme i skole eller institution igen.

Forslaget betyder, at fraværsperioden regnes fra den dag, hvor barnet er hjemsendt eller smittet med

covid-19, og hvor lønmodtageren ikke får løn eller holder ferie fra arbejdsgiveren. For den

selvstændige erhvervsdrivende er det den første dag, hvor barnet er hjemsendt eller smittet med covid-

19, og hvor den selvstændige erhvervsdrivende ikke kan drive virksomheden.

Det betyder, at forælderen skal opfylde beskæftigelseskravet på denne dag, og at beregningen af

dagpenge sker med udgangspunkt i den dag.

Det er i den forbindelse uden betydning, om der er dage, hvor arbejdet er genoptaget, fordi den anden

forælder passer barnet. Hver forælder vil i det tilfælde kun skulle indgive en ansøgning pr. barn for

samme fraværsperiode. Forælderen kan også vælge ikke at søge for den første dag, arbejdsgiveren

har meldt ind som første fraværsdag.

Fraværsperioden anses for afsluttet, når barnet kan komme i skole eller institution igen.

Det foreslås i

§ 26 c, stk. 3,

at anmodning om dagpenge efter forslagets §§ 26 a og 26 b indgives til

Udbetaling Danmark efter reglerne i § 31 og de regler, der er fastsat efter § 31, stk. 2.

Forslaget betyder, at anmodning om dagpenge efter den foreslåede ordning vil skulle indgives til

Udbetaling Danmark senest 8 uger efter første fraværsdag. Indgives anmodningen efter denne frist,

vil retten til dagpenge for den periode, der ligger før anmodningen, bortfalde. Disse regler fremgår af

§ 31.

Som følge af § 26 i bekendtgørelse nr. 843 af 25. juni 2018 om ret til barsel vil arbejdsgiveren skulle

afgive oplysninger om lønmodtagerens fravær efter ordningen til brug for Udbetaling Danmarks

behandling af sagen. Oplysningerne vil skulle afgives via Nemrefusion. Lønmodtageren vil skulle

anmode Udbetaling Danmark om dagpenge på baggrund af de oplysninger, som arbejdsgiveren har

afgivet i Nemrefusion.

Lønmodtageren vil skulle anmode om dagpengene via den digitale løsning, som Udbetaling Danmark

stiller til rådighed (digital selvbetjening). En lønmodtager, som ikke har modtaget meddelelse fra

Udbetaling Danmark om arbejdsgiverens indberetning af fravær, eller som er undtaget fra digital

selvbetjening efter § 2 i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger

og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v., vil skulle anmode Udbetaling Danmark om dagpenge

på en blanket, der anvises af Udbetaling Danmark. Hvis anmodningen om dagpenge er indgivet efter

fristen, vil retten til dagpenge for den periode, der ligger før anmodningen, bortfalde. Udbetaling

Danmark kan dog udbetale dagpenge for tiden før anmodningen er modtaget, når lønmodtageren på

grund af hospitalsophold har været forhindret i at anmode til tiden, eller når andre særligt

undskyldende forhold har bevirket, at anmodningen ikke er sket rettidigt. Det samme gælder, hvis

fristen overskrides med højst en uge og overskridelse af fristen skyldes, at lønmodtageren har afventet

modtagelse af meddelelse fra Udbetaling Danmark.

Det enkelte forløb vil kunne anmeldes på én gang, selvom der evt. er dage, der ikke er søgt ydelse

for.

F.eks. en sag, hvor arbejdsgiveren anmelder, at første dag uden løn m.m. fra arbejdsgiveren er den 1.

oktober 2020. I sagen har den ene forælder arbejde på en boreplatform og har været hjemme hos

barnet fra den 28. september, hvor barnet blev hjemsendt, men er den 1. oktober taget tilbage til

boreplatformen. Den anden forælder søger om dagpenge for dagene 1.-2. oktober 2020, og igen fra

dagene 8.-9. oktober. Der er ikke søgt for weekenden (hvor barnet ikke er hjemme fra skole på grund

af hjemsendelsen, men fordi skolen er lukket), og heller ikke for dagene 5.-7. oktober, hvor

forældrene havde anden pasningsmulighed.

Har en forælder to børn, som er omfattet af samme hjemsendelse, og søger samme forælder for begge

børn for forskellige dage i perioden, vil det skulle ske ved to ansøgninger.

Som følge af § 28 i bekendtgørelsen vil en selvstændig erhvervsdrivendes anmodning om dagpenge

efter ordningen skulle indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter første fraværsdag.

Anmodning skal ske via Nemrefusion. Hvis anmodningen om dagpenge er indgivet efter fristen,

bortfalder retten til dagpenge for den periode, der ligger før anmodningen. Udbetaling Danmark kan

dog udbetale dagpenge for tiden før anmodningen er modtaget, når den selvstændig erhvervsdrivende

på grund af hospitalsophold har været forhindret i at anmode til tiden, eller når andre særligt

undskyldende forhold har bevirket, at anmodningen ikke er sket rettidigt. Det samme vil gælde, hvis

overskridelse af fristen skyldes driftsforstyrrelser hos Nemrefusion af et omfang og en varighed, der

har afskåret den selvstændige erhvervsdrivende fra at anmode rettidigt.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1

at loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende, da der ønskes så tidlig en

ikrafttræden, som folketingsbehandlingen muliggør. Der vil således for perioden fra og med datoen

for lovens ikrafttræden, dvs. tidspunktet for bekendtgørelse i Lovtidende, til og med den 31. december

2020 kunne udbetales dagpenge for i alt op til 10 fraværsdage til et barn under 14 år, der som følge

af et eller flere konkrete covid-19 smittetilfælde i dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v.

hjemsendes. Tilsvarende vil gælde, hvis barnet er konstateret smittet med covid-19 og af denne årsag

ikke kan komme i dagtilbud, skole eller institution m.v.

Med det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt forudsættes, at der ville kunne udbetales dagpenge for

hele den dag, hvor loven bekendtgøres i Lovtidende.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse. Ifølge grundlovens §

42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde

stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. I den forbindelse

bemærkes, at forslaget skal medvirke til at forældre, som ellers ville kunne stå i en økonomisk

klemme, vil kunne få ret til dagpenge, hvis deres barn som følge af et eller flere konkrete covid-19

smittetilfælde i dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. hjemsendes, eller barnet smittes med

covid-19, og forældrene ikke kan arbejde hjemmefra, og ikke har ret til omsorgsdage eller løn m.v.

Det vurderes således at være afgørende, at de personer, som er omfattet af den midlertidige ret til

dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19, får en hurtig adgang til at modtage dagpenge i

de nævnte situationer. Dette skal ikke mindst ses i lyset af den seneste udvikling i smittetilfælde.

Det vurderes, at Udbetaling Danmark har en digital løsning klar, så det vil være muligt at behandle

ansøgninger ved lovens ikrafttræden.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det bemærkes, at barselsloven i øvrigt ikke finder

anvendelse for Færøerne og Grønland, jf. § 60 i loven.