BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 391: Orientering om revideret lovforslag og høringsnotat vedr. lovforslag om ændring af barselsloven, lov om sygedagpenge og flere andre love (Udvidet ret til sorgorlov), fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 391
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar

vedr. forslag til lov om ændring af barselslo-

ven, lov om sygedagpenge og forskellige an-

dre love (Ret til fravær i 26 uger for foræl-

dre, der mister et barn under 18 år (sorgor-

lov) samt hjemmel til at fastsætte særlige

regler om revision af nogle kommuners regn-

skaber for regnskabsåret 2021 på områder

med statsrefusion eller statstilskud)

J.nr.

AMY

CHSO/YOL/JVR

Indledning

Formålet med udkast til lovforslag om ændring af barselsloven, lov om sygedag-

penge og forskellige andre love er at forbedre vilkårene for ret til fravær for foræl-

dre, der mister deres barn. Med forslaget udvides retten til fravær til at omfatte alle

forældre, der mister et barn inden det fyldte 18. år, ligesom fraværsperioden for-

længes fra 14 uger til 26 uger efter barnets død.

Et udkast til forslag til lov om ændring af barselsloven, lov om sygedagpenge og

forskellige andre love har været sendt i høring i perioden 28. august

–

8. september

2020 samt lagt på høringsportalen den 28. august 2020.

Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder, organisationer mv.:

Advokatrådet, Adoption og Samfund, Akademikerne (AC), Ankestyrelsen, Ar-

bejdsløshedskassen ASE, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Business Dan-

mark, Beskæftigelsesrådet, Børnecancerfonden, Centralorganisationernes Fælles-

udvalg (CFU), Danske A-kasser, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Artistfor-

bund, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Psykolog-

forening, Datatilsynet, Det Faglige Hus, Dansk Kvindesamfund, Dansk Socialråd-

giverforening, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regio-

ner, Danske Revisorer, Den Danske Dommerforening, DIA (Danish International

Adoption), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Familier med kræftramte

børn, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Foreningen Cancerramte Børn,

Foreningen Far, Frie Funktionærer, FSR - Danske Revisorer, Gartneri-, Land- og

Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Hjerteforeningen, Ingeniørforeningen (IDA),

Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening (KL), KMD, Kom-

munale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kristelig Arbejdsgiverfor-

ening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Kræftens Bekæmpelse, Kvinderå-

det, Kvinfo, Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere (LAFS), Landsforeningen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 391: Orientering om revideret lovforslag og høringsnotat vedr. lovforslag om ændring af barselsloven, lov om sygedagpenge og flere andre love (Udvidet ret til sorgorlov), fra beskæftigelsesministeren

Mistet Barn, Landsforeningen Spædbarnsdød, Lederne, Producentforeningen, Rigs-

revisionen, SMV Danmark, Sundhedskartellet og Udbetaling Danmark.

Der er modtaget høringssvar fra følgende hørte myndigheder og organisationer:

Advokatrådet, Adoption og Samfund, Akademikerne (AC), Ankestyrelsen, Cen-

tralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Danske A-kasser, Dansk Arbejdsgiver-

forening (DA), Datatilsynet, Dansk Psykolog Forening, Danske Regioner, DIA

(Danish International Adoption), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Finans-

sektorens Arbejdsgiverforening (FA), FSR

–

Danske Revisorer, Institut for Menne-

skerettigheder, Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Kræftens Bekæmpelse, Lederne

og Udbetaling Danmark.

Der er desuden modtaget høringssvar fra:

Det Nationale Sorgcenter.

Følgende har ikke bemærkninger til lovforslaget:

Advokatrådet, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Danske A-kasser,

Danske Regioner og Institut for Menneskerettigheder.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Generelle bemærkninger til forslaget om udvidelse af ret-

ten til sorgorlov

Samtlige høringsparter, der har afgivet høringssvar, er overvejende positive over

for forslaget om udvidelse af retten til sorgorlov.

Akademikerne og Forhandlingsfællesskabet finder det positivt, at forslaget udvider

den nugældende sorgorlov til at omfatte alle forældre, der mister et barn inden det

fyldte 18. år, samtidig med at perioden forlænges fra 14 til 26 uger.

Dansk Psykolog Forening ser positivt på forslaget om at udvide sorgorloven til for-

ældre, der mister et barn under 18 år. Der peges på, at nationale registerbaserede

undersøgelser af sorgreaktioner blandt danskere peger på, at forældre, der mister

børn, er i væsentlig øget risiko for at udvikle psykiske lidelser i efterforløbet efter

barnets død.

Det Nationale Sorgcenter bakker op om forslaget, men mener ikke, at forslaget kan

stå alene. Det Nationale Sorgcenter har udtrykt ønske om at komme på høringsli-

sten, så de fremover bliver hørt i sager, der vedrører tab/sorg og arbejdsliv.

Dansk Psykolog Forening og Det Nationale Sorgcenter mener, at den fastsatte al-

dersgrænse på 18 år er tilfældig, idet behovet for sorgorlov hos forældre, der mister

et ældre barn kan være lige så stort. Dansk Psykolog Forening opfordrer til, at ad-

gangen til sorgorlov ikke afgrænses på alder, men at alle med behov får adgang til

sorgorlov.

Dansk Psykolog Forening og Det Nationale Sorgcenter peger på, at der er brug for

øvrige støttetiltag til personer i sorg. Som eksempler på øvrige støttetiltag foreslår

Dansk Psykolog Forening fleksibel tilbagevenden til arbejdspladsen og let og fri

adgang til psykologhjælp. Det Nationale Sorgcenter foreslår bl.a. bedre behand-

lingsmuligheder til mennesker med komplicerede sorgreaktioner, samt indsatser

rettet mod virksomheder, jobcentre mv., så chefer, kollegaer og sagsbehandlere i

sygedagpengesager ved mere om sorg/sorgreaktioner og sorgens mulige konse-

kvenser for funktions- og arbejdsevnen.

Datatilsynet bemærker, at udkastet ikke umiddelbart giver anledning til bemærk-

ninger, idet det dog forudsættes, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og data-

beskyttelsesloven vil blive iagttaget i forbindelse med behandlinger af personoplys-

ninger foranlediget af lovforslaget.

DIA (Danish International Adoption) ser positivt på forslaget, som vil forbedre vil-

kårene for ret til fravær for forældre, der mister deres barn, således at alle forældre,

der mister et barn inden det fyldte 18. år, bliver omfattet.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er meget positive overfor, at der bliver

indført en udvidet ret til fravær for forældre, der mister deres barn inden det fyldte

18. år.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening anerkender formålet med ændringsbestem-

melsen

Lederne støtter forslaget, som betyder, at vilkårene for ret til fravær for forældre,

der mister deres barn, forbedres.

Kristelig Fagbevægelse (Krifa) støtter forslagets hensigt om at skabe en rettigheds-

baseret ramme om fravær til sorgorlov.

Kræftens Bekæmpelse ser meget positivt på lovforslaget, som vil medføre en bety-

delig forbedring af retstilstanden for pårørende. Kræftens Bekæmpelse bakker ufor-

beholdent op om udvidelsen af alderskravet til 18 år, som vil lukke et uhensigts-

mæssigt hul i lovgivningen. Sorgen over at miste et barn afhænger ikke af barnets

alder, og lovændringen vil blandt andet få afgørende betydning for de forældre,

som mister et barn under 18 år pga. kræftsygdom eller anden sygdom.

Kræftens Bekæmpelse finder det ligeledes positivt, at man med lovændringen vil

udvide orlovsperioden fra 14 uger til 26 uger med mulighed for barselsdagpenge.

Dermed sikres forældre ret til ro og bearbejdelse af sorgen i længere tid, hvis der er

behov for det

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) bemærker, at det er

DA’s generelle opfattelse, at

der ikke er behov for yderligere orlovsrettigheder på det danske arbejdsmarked,

idet der allerede er omfattende muligheder for at tage orlov efter eksisterende fri-

hedsrettigheder. DA mener dog, at der her er tale om en helt ekstraordinær og for

forældrene ulykkelig situation, hvor der er saglige grunde for at ligestille forældre,

der mister et barn, inden barnet er fyldt 18 år med den situation, som den nugæl-

dende sorgorlov gælder for.

DA har noteret sig, at der er tale om en betydelig udvidelse af fraværsretten,

idet fraværsretten udvides fra 14 uger til 26 uger for begge forældre. I den forbin-

delse bemærker DA, at en orlovsret ikke nødvendigvis er det, der er behov for hos

den enkelte forælder. Det er således vigtigt, at det ikke opleves som et pres for den

enkelte at udnytte orlovsretten. Det er

DA’s oplevelse, at der på virksomhederne i

dag generelt udvises stor forståelse over for forældre, der gennemgår en sorgperi-

ode, og at man ofte finder ud af, hvad der er den bedste løsning for at hjælpe med-

arbejderen igennem en sorgperiode.

DA bemærker endvidere, at den meget korte høringsfrist er problematisk.

Kommentarer:

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig, at der er bred opbakning til lovforslaget

blandt høringsparterne.

Lovforslaget udmønter den politiske aftale af 16. juni 2020, der er indgået mellem

regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folke-

parti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance

og Alternativet om udvidet ret til sorgorlov.

Aftalen udspringer af beslutningsforslag B 171 fra 12. maj 2020, som bygger på et

borgerforslag. Et enigt Folketing stemte den 23. juni 2020 for beslutningsforslaget

som en del af den politiske aftale.

Med aftalen ønsker regeringen og Folketingets partier at ændre de gældende reg-

ler, så alle forældre, der mister et barn under 18 år, får ret til 6 måneders (26

uger) sorgorlov.

Det er forudsat i den indgåede aftale mellem regeringen og Folketingets øvrige

partier, at der er knyttet en ret til barselsdagpenge ved fravær under sorgorlov for

forældre, der opfylder betingelserne i barselsloven for ret til barselsdagpenge.

Beskæftigelsesministeriet har desuden noteret sig de anførte forslag om yderligere

støttetiltag til personer i sorg. Ministeriet bemærker hertil, at forslag om støttetil-

tag til personer i sorg falder uden for lovforslagets område.

Beskæftigelsesministeriet beklager den korte høringsfrist.

Bemærkninger til målgruppen for sorgorlov

I flere høringssvar foreslås en udvidelse af målgruppen for sorgorlov:

Sted- og plejeforældre

Akademikerne bemærker, at der vil være situationer, hvor sted- og plejeforældre,

hos hvem plejebarnet havde fast bopæl, kan opleve en lignende sorg som de biolo-

giske forældre, som ligeledes kan medføre et behov for fravær uden at miste deres

ret til sygedagpenge.

Kommende adoptanter, der ikke har modtaget barnet

DIA (Danish International Adoption) mener, at der i lovforslaget bør tages højde

for den situation, hvor et kommende adoptivbarn dør, inden det er modtaget/hjem-

taget af de kommende adoptivforældre, således at kommende adoptivforældre, som

har accepteret et barn (men endnu ikke modtaget barnet) også omfattes af reglerne i

lovforslaget, og dermed får mulighed for at få sorgorlov.

DIA oplyser, at der i forbindelse med internationale adoptioner kan gå flere måne-

der, nogle gange flere år, fra de kommende adoptivforældrenes accept af barnet til

modtagelsen (hjemtagelsen) af barnet, og at det sker i sjældne tilfælde, at et kom-

mende adoptivbarn dør, inden det er modtaget/hjemtaget af de kommende adoptiv-

forældre. Det forekommer, at

kommende adoptivforældre i en ”venteperiode” knyt-

ter sig til deres barn og opbygger særdeles stærke følelsesmæssige bånd til det

barn, de har accepteret, og nu venter på at modtage/hjemtage.

Foreningen Adoption og Samfund bemærker, at det bør præciseres i lovforslaget, at

kommende adoptanter skal kunne få sorgorlov i forbindelse med tabet af et accep-

teret barn på linje med, at biologiske forældre kan få sorgorlov ved dødsfødsel.

Dvs, at adoptanter ikke alene skal kunne få sorgorlov ved tabet af et adopteret barn,

men også ved tabet af et barn, før adoptionen er fuldbyrdet, nærmere bestemt fra

det tidspunkt, hvor adoptanten/adoptanterne har accepteret et barn.

Ankestyrelsen bemærker, at forslaget i barselslovens § 13 også gælder for adoptan-

ter og kommende adoptanter, herunder internationale adoptioner, men ikke omfat-

ter kommende adoptanter, der måtte opleve, at det barn, de er matchet med, afgår

ved døden inden hjemtagelsen.

Ankestyrelsen påpeger, at der flere steder i lovforslaget og bemærkningerne hertil

bruges ordene ”forældre” (fx § 1) og ”alle forældre” (fx Indledning, 4. afsnit). For

at undgå fortolkningstvivl foreslår Ankestyrelsen, at det overvejes at præcisere,

hvilke forældre der skal være omfattet af ret til sorgorlov.

Bortadoption

Akademikerne og Forhandlingsfællesskabet bemærker, at lovforslaget ikke ændrer

retsstillingen for forældre, der må bortadoptere deres barn. Deres retsstilling har

indtil lovforslaget været sidestillet med forældre, hvis børn er dødfødt eller dør, og

Akademikerne og Forhandlingsfællesskabet undrer sig over, at deres ret til fravær

ikke også forlænges til 26 uger, hvis barnet bortadopteres inden den 32. uge. For-

handlingsfællesskabet bemærker, at det ikke fremgår af forslaget, hvorfor forældre,

der må bortadoptere deres barn ikke længere kan sidestilles med forældre, der mi-

ster et barn.

Andre udsatte grupper

Dansk Psykolog Forening og Det Nationale Sorgcenter anbefaler at udvide mål-

gruppen til også at omfatte andre udsatte grupper, der har behov for hjælp i forbin-

delse med tabet af en nær person. Der peges fx på unge forældre, der mister en æg-

tefælle, der er i lige så høj risiko for at udvikle psykiske lidelser efter tabet, som

forældre der mister et barn.

Vedrørende målgruppen for forslaget bakker Akademikerne op om det afgivne hø-

ringssvar fra Dansk Psykolog Forening.

Kommentarer:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forslaget udmønter den politiske aftale af

den 16. juni 2020 om at udvide retten til sorgorlov for forældre, der mister et barn

under 18 år, som er indgået mellem regeringen og Folketingets partier. Med for-

slaget udvides den nugældende sorgorlov til at omfatte alle forældre, der mister et

barn inden det fyldte 18. år, og perioden med ret til sorgorlov forlænges fra 14 til

26 uger.

Der er med lovforslaget ikke tiltænkt en ændring af persongruppen for reglerne om

sorgorlov. Efter barselsloven er forældre mor, far og medmor. For adoptanter gæl-

der i dag en ret til sorgorlov, når de har modtaget barnet. Dette fastholdes ved for-

slaget, hvor det præciseres, at retten til fravær i forbindelse med barnets død gæl-

der for adoptanter og kommende adoptanter, der har modtaget et barn. Forslaget

ændrer ikke på gældende regler og praksis for, hvornår et barn anses for modta-

get. Kommende adoptanter, der ikke har modtaget barnet, stedforældre og pleje-

forældre er ikke omfattet af gældende regler om sorgorlov og omfattes derfor ikke

af forslaget.

Det vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, hvilke forældre der er

omfattet af reglerne om sorgorlov.

Forældre, der bortadopterer et barn, er ikke omfattet af aftalen om udvidet ret til

sorgorlov. For forældre, der bortadopterer et barn inden den 32. uge efter fødslen,

opretholdes den gældende retsstilling, og hver af forældrene har fortsat ret til

sorgorlov i 14 uger efter, at barnet er bortadopteret inden den 32. uge efter føds-

len.

Forslaget om sorgorlov til andre udsatte grupper ligger uden for den politiske af-

tale.

Det bemærkes endvidere, at personer, der ikke er omfattet reglerne om sorgorlov,

lige som i dag kan have ret til sygedagpenge, hvis de bliver uarbejdsdygtige i for-

bindelse med, at de rammes af sorg, og i øvrigt opfylder betingelserne i sygedag-

pengeloven, herunder beskæftigelseskravet.

Bemærkninger til forslaget om ændring af beskæftigelses-

kravet for selvstændige erhvervsdrivende

Udbetaling Danmark bemærker, at som den foreslåede bestemmelse i barselslovens

§ 28 er formuleret, vil konsekvensen være, at en selvstændig erhvervsdrivende,

som i forvejen er på forældreorlov og skal overgå til en sorgorlov, alene kan påbe-

gynde den nye orlov, hvis der ikke er afbrydelse i orloven. En selvstændig, som

ikke påbegynder sin sorgorlov med det samme, vil ikke i alle tilfælde kunne op-

fylde beskæftigelseskravet. Den selvstændige kan derfor

–

til forskel for lønmodta-

geren

–

være afskåret fra at hoppe ind og ud af sin orlovsperiode.

Kommentarer:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at den foreslåede ændring af barselslovens §

28, stk. 2, indebærer, at selvstændige erhvervsdrivende vil kunne se bort fra perio-

der på indtil 2 år, hvor der er ydet barselsdagpenge under sorgorlov ved vurderin-

gen af om beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge er opfyldt. Forslaget

skal sikre, at selvstændige erhvervsdrivende ligesom lønmodtagere har mulighed

for at afholde sorgorlov med barselsdagpenge fleksibelt, hvor de kan veksle mellem

orlov og arbejde i perioden med ret til fravær efter forslaget, uden at miste retten

til barselsdagpenge under sorgorlov.

Der henvises endvidere til den foreslåede ændring i forslaget til § 29, stk. 1, som

sikrer fortsat ret til barselsdagpenge for forældre, der overgår fra sorgorlov til an-

den orlov, og fra anden orlov, som fx forældreorlov til sorgorlov, da beskæftigel-

seskravet ikke skal opfyldes på ny ved overgangen. Hvis forældrene ikke overgår

direkte fra fx forældreorlov til sorgorlov, vil der være tale om en ny fraværsperiode

ved påbegyndelsen af sorgorloven, og beskæftigelseskravet skal på ny være opfyldt

ved overgang til sorgorlov.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Bemærkninger til forslaget om ændrede regler for varsling

af arbejdsgiver og lønmodtagers mulighed for delvis gen-

optagelse af arbejdet

Akademikerne finder det særligt positivt, at lønmodtageren i lovforslagets § 15, stk.

6, får mulighed for selv at vurdere behovet for fravær uden godkendelsesprocedurer,

ligesom det er muligt for lønmodtageren senere at ændre denne fraværslængde ved

afgivelse af nyt varsel.

Akademikerne håber, at det i lovbemærkningerne og gennem vejledninger gøres

klart, at den enkelte bør få mulighed for løbende at tage stilling til behovet for fravær,

ligesom drøftelser om delvis tilbagevenden bør være en mulighed, hvor dette initiativ

kommer fra den sørgende.

Dansk Arbejdsgiverforening finder, at det er vigtigt, at varslingsbestemmelsen i §

15, stk. 6, bevares, så en arbejdsgiver underrettes uden ugrundet ophold om sorgor-

loven, idet dette giver arbejdsgiveren mulighed for at planlægge arbejdet og

tage højde for medarbejderens fravær.

I lyset af den betydelige udvidelse af sorgorlovsretten er det efter DA’s

opfattelse problematisk, at der med ny-affattelsen af § 15, stk. 6, gives mulighed

for, at lønmodtageren ensidigt kan ændre anvendelsen af fraværsretten, også selv

om dette skal gøres uden ugrundet ophold.

DA foretrækker, at der i stedet gives mulighed for via aftale med arbejdsgiveren at

ændre et allerede varslet fravær, så arbejdsgiveren og lønmodtageren kan plan-

lægge lønmodtagerens tilbagevenden i fællesskab, særligt set i lyset af, at perioden

med sorgorlov udvides betydeligt.

Arbejdsgiveren kan have disponeret med ansættelse af vikar i tilfælde af, at løn-

modtageren har varslet orlov i 26 uger. Tilsvarende kan et ønske om at forlænge

orloven sætte arbejdsgiveren i en ny situation i forhold til at skulle tage højde for

en yderligere fraværsperiode.

DA peger på, at det af bemærkningerne til § 15, stk. 6, 1. pkt. fremgår, at lønmod-

tageren med forslaget får en udtrykkelig forpligtelse til at give besked om

længden af det forventede fravær. På denne måde vil arbejdsgiveren have

mulighed for at kunne planlægge arbejdet og tage hensyn til lønmodtagerens fra-

vær i opgaveplanlægningen. Videre fremgår det af bemærkningerne til § 15, stk. 6,

2. pkt., at såfremt lønmodtageren efter varslets afgivelse ønsker at ændre anvendel-

sen af fraværsretten, skal arbejdsgiveren på ny varsles uden ugrundet ophold.

Efter DA’s opfattelse, er den

foreslåede ændring i § 15, stk. 6, 2. pkt., modstrid-

ende til bemærkningerne til § 15, stk. 6, 1. pkt., om arbejdsgivers mulighed for at

kunne planlægge arbejdet og tage hensyn til lønmodtagerens fravær i opgaveplan-

lægningen.

Endelig har DA anført, at de forstår lovforslaget således, at barselslovens § 22 sam-

menholdt med barselslovens § 20 fører til, at forældre også under den udvidede

sorgorlov får mulighed for at genoptage arbejdet helt eller delvist under sorgorlov.

Efter DA’s opfattelse bør en sådan adgang til delvis genoptagelse af arbejdet skulle

aftales med arbejdsgiveren, jf. principperne i barselslovens § 12, stk. 1.

Kristelig Fagbevægelse (Krifa) finder det vigtigt, at loven sikrer rammer, som kan

tilpasses den enkeltes behov, og som kan indrettes fleksibelt. Det er derfor afgø-

rende, at muligheden for deltidsorlov og gradvis ændring af orloven sikres.

Krifa finder det hensigtsmæssigt, at lønmodtageren får en klar eksplicit ret til at

genoptage arbejdet gradvist.

Kræftens Bekæmpelse finder det positivt, at der er lagt op til en fleksibel ordning,

hvorefter forældrene efter aftale med arbejdsgiveren har mulighed for at genoptage

arbejdet delvist under orloven.

Kommentarer:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslagets formål er at forbedre vilkå-

rene for de forældre, der mister et barn, og at sikre størst mulig fleksibilitet i denne

situation. Behovet for fleksibilitet skyldes, at det kan være meget vanskeligt for for-

ældre, der netop har mistet et barn, at forudsige, hvor lang en fraværsperiode man

har behov for. På den baggrund giver den foreslåede ændring af varslingsreglen i

§ 15, 6, 2. pkt., lønmodtageren mulighed for senere at ændre et varslet fravær,

hvilket skal ske uden ugrundet ophold. Beskæftigelsesministeriet bemærker, at var-

sel herom skal gives uden ugrundet ophold for at imødekomme hensynet til ar-

bejdsgiverens opgaveplanlægning. Beskæftigelsesministeriet noterer sig, at ar-

bejdsgiveren kan have disponeret med en vikar i den situation, hvor lønmodtageren

senere ønsker at afkorte orloven, ligesom arbejdsgiveren skal tage højde for en

yderligere fraværsperiode, hvis lønmodtageren ønsker at forlænge orloven

–

dog

ikke ud over 26 uger. Det er ministeriets vurdering, at lovens ordlyd og lovbe-

mærkningerne i tilstrækkeligt omfang præciserer, at lønmodtageren senere kan

ændre udnyttelse af fraværsretten, hvis lønmodtageren har behov for det.

Beskæftigelsesministeriet bemærker desuden, at lovforslaget ikke ændrer på de ek-

sisterende muligheder for at vende tilbage på arbejdet under sorgorloven. Delvis

genoptagelse af arbejdet kræver aftale med arbejdsgiveren.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Tekniske bemærkninger til lovforslaget

Dansk Arbejdsgiverforening konstaterer, at formålet med loven præciseres, og at

det tydeliggøres, at der for så vidt angår pasning af alvorligt syge børn er tale om

en dagpengeret, men ikke om en fraværsret. DA foreslår, at dette forhold tydelig-

gøres yderligere, så dagpengeretten ved pasning af alvorligt syge børn fremgår af et

særskilt nr. 3 i § 1.

Kommentarer:

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det med den nye affattelse af for-

målsbestemmelsen i § 1 er tilstrækkeligt præcisereret, at retten til dagpenge til pas-

ning af alvorligt syge børn alene er en dagpengeret og ikke en ret til fravær. Dette

skal ses i lyset af, at retten til dagpenge eksplicit fremgår af § 1, nr. 2, om ret til

dagpenge uden at fremgå af § 1, nr. 1, om retten til fravær.

Ankestyrelsen henviser til, at det fremgår af afsnit 24 i bemærkningerne til lov-

forslagets nr. 4, at

”I tilfælde, hvor en forælder er påbegyndt forældreorlov efter §

9 for et barn, og en ældre søskende dør, vil forældrene ligeledes kunne udsætte det

resterende fravær efter § 9 til efter udløb af sorgorlovsperioden. Dog skal foræl-

dreorlovsperioden være afholdt inden barnet fylder 9 år.”

Ankestyrelsen foreslår, at det bør overvejes, om det ikke, når der sættes en alders-

grænse for udsættelsen af igangværende orlov, bør fremgå direkte af lovteksten.

Det kunne være med stort set samme formulering som i § 23, stk. 5, eller med en

henvisning til, at aldersgrænsen i § 23, stk. 5, fortsat finder anvendelse hvis en

igangværende forældreorlov standses/udsættes.

Kommentarer:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det vil blive præciseret i forslaget til § 13,

stk. 4, at den udsatte forældreorlov skal være afholdt, inden barnet fylder 9 år.

Ankestyrelsen har desuden haft forskellige forslag til præciseringer i bemærknin-

gerne, som stort set bliver imødekommet. Bl.a. foreslås en tydeliggørelse af, at hvis

et nyfødt barn dør, så bortfalder øvrige fraværsrettigheder efter barselsloven, og

fraværet sker efter barselslovens § 13.

Administration af reglerne om sorgorlov

Ankestyrelsen bemærker, at STAR vurderer i lovforslaget (pkt. 4), at det vil berøre

ca. 750 personer om året, hvoraf 240 vil være nye sager. Ankestyrelsen vurderer, at

nogle af de berørte vil klage over et afslag, fordi de ikke opfylder beskæftigelses-

kravet, som er en forudsætning for retten til sorgorlov, og nogle af de berørte vil

klage over beregningen af størrelsen af det, de kan få udbetalt. Lovforslaget kan

herudover medføre flere sager om forældreorlov som følge af en udsættelse af

denne, men disse sager kan komme inden for en årrække.

Ankestyrelsen vurderer, at der vil komme flere sager på området, men at det ikke

vil være i et omfang, der har betydelige økonomiske konsekvenser for Ankestyrel-

sen.

Kommentarer:

Beskæftigelsesministeriet har taget Ankestyrelsens bemærkninger til efterretning.

Udbetaling Danmark bemærker, at en målrettet kommunikation og administration

af de nye sorgorlovsregler, kræver oprettelsen af en ny fraværsårsag, for fraværspe-

rioder omfattet af den foreslåede bestemmelse i barselslovens § 13.

For at muliggøre administrationen af den nye sorgorlov, vil det være nødvendigt

for Udbetaling Danmark, at arbejdsgiveren anmelder en ny sag, når en sorgorlov

påbegyndes, og ligeledes hvis en sorgorlov efterfølges af forældreorlov på et andet

barn.

Det bemærkes, at de estimerede omkostninger for Udbetaling Danmarks vil skulle

genbesøges, såfremt der sker ændringer til lovforslaget, der har betydning for esti-

materne. ATP leverer som administrator af Udbetaling Danmark bistand til lov-

bundne ordninger, der administreres af ATP på ikke-kommercielle vilkår. Dette be-

tyder, at ydelserne leveres på omkostningsdækket basis, og at ATP ikke kan påfø-

res omkostninger som følge af administrationen og varetagelsen af ordningerne.

ATP beregner hverken avance eller risikopræmie i forbindelse med prisfastsættel-

sen, og har således ikke et budget til finansiering af nye opgaver i ordningerne.

Det forventes endvidere, at finansieringen af de samlede implementerings- og

driftsomkostninger som følge af lovforslaget, herunder om det skal indgå i DUT-

forhandlingerne, skal afklares med KL.

Kommentarer:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det vil blive præciseret i bemærkningerne

til lovforslaget, at arbejdsgiver af administrative grunde skal anmelde ny fraværs-

årsag til Udbetaling Danmark, når en lønmodtager går direkte fra sorgorlov til en

anden type orlov til et andet barn, eller overgår direkte fra anden orlov til sorgor-

lov.

Beskæftigelsesministeriet bemærker endvidere, at det fremgår af bemærkningerne

til lovforslaget, at de økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget

skal forhandles med de kommunale parter.

Udbetaling Danmarks øvrige bemærkninger har ministeriet taget til efterretning.

Bemærkninger til anden lovgivning

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Lederne bemærker, at lovforslaget blandt andet medfører konsekvenser i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats fx således, at ”barsel” ændres til ”barsel eller sorgor-

lov” med videre. Det fremgår imidlertid ikke, hvilke ændringer det medfører i lov

om arbejdsløshedsforsikring, når det gælder optjeningsperioden og beregningsperi-

oderne. Det fremgår af lov om arbejdsløshedsforsikring, at perioderne, indkomst-

henholdsvis beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges med sammenlagt op

til 2 år, hvis medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge

ved barsel. Tilsvarende kan beregningsperioderne forlænges, hvis der i perioden på

24 måneder forekommer perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov

om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Lederne bemærker, at det er uklart, om

dette også vil omfatte sorgorlov og foreslår, at det præciseres, at perioder med

sorgorlov på samme måde som orlov og dagpenge ved barsel indebærer, at optje-

ningsperioden og beregningsperioderne i arbejdsløshedssikringsloven forlænges til-

svarende.

Kommentarer:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er

der i de nævnte regelsæt generelt henvist til modtagelse af dagpenge efter lov om

ret til orlov og dagpenge ved barsel. Det betyder, at udbetaling af dagpenge efter

denne lov vil forlænge optjenings-, beregnings- og referenceperioderne uanset i

hvilken forbindelse, der vil blive udbetalt dagpenge (barsel eller sorgorlov). Der er

derfor ikke et juridisk behov for en ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

Lov om aktiv socialpolitik

Kræftens Bekæmpelse bemærker, at det er en forudsætning for at få barselsdag-

penge i forbindelse med sorgorlov, at man lever op til beskæftigelseskravet. Med

henblik på at undgå ulighed opfordrer Kræftens Bekæmpelse til, at det undersøges

nærmere, hvilke persongrupper, som ikke opfylder beskæftigelseskravet, og hvad

deres situation er i forbindelse med et barns dødsfald. Herunder opfordres styrelsen

til undersøge, hvordan man kan sikre den nødvendige ro og mulighed for orlov el-

ler lignende (f.eks. en fredningsperiode fra jobcentret) for de forældre, som ikke

kan opfylde beskæftigelseskravet.

Kommentarer:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det er korrekt, at for at få ret til barsels-

dagpenge efter barselsloven, herunder under sorgorlov, er det en betingelse, at be-

skæftigelseskravet i barselsloven er opfyldt. Beskæftigelseskravet viser, at foræl-

drene har en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet.

For forældre, der ikke har den nødvendige tilknytning til arbejdsmarkedet, og som

ikke opfylder beskæftigelseskravet, fx forældre, der modtager kontanthjælp, res-

sourceforløbsydelse, ledighedsydelse m.v., betyder forslaget, at forældrene har en

rimelig grund til ikke at opfylde deres rådighedsforpligtelse, og at de pågældende

bevarer retten til ydelse i den periode, hvor de har ret til sorgorlov.

Ankestyrelsen foreslår, at det i bemærkningerne til lovforslaget om ændringer i lov

om aktiv socialpolitik (punkt 2.5), og i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (2.6),

overvejes at beskrive nærmere, hvis forældre på disse ydelser også har mulighed

for at være på fx barselsorlov med et nyfødt barn, og så overgår til sorgorlov, hvis

et ældre barn dør, og så gå tilbage på forældreorlov med det nyfødte barn.

Kommentarer:

I lighed med den forslåede regelændring i barselsloven om sorgorlov, jf. pkt. 2.1.2.

i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil tilsvarende gælde i forhold til de fo-

reslåede regelændringer i lov om aktiv socialpolitik. Der vil i bemærkningerne i

pkt. 2.5.2. blive indsat en henvisning til bemærkningerne til pkt. 2.1.2. Efter § 13,

stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, har en person, der modtager selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourcefor-

løbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse,

ikke pligt til at opfylde sin rådighedsforpligtelse, hvis den pågældende har ret til

fravær ved graviditet, barsel og adoption i det omfang, der under fravær efter be-

stemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14,

stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

Ved at sorgorlov indsættes i de relevante bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik,

får personerne en tilsvarende ret til ikke at stå til rådighed, når de har ret til sorg-

orlov efter forslaget til § 13 i barselsloven. Det betyder bl.a., at forældre, der er på

forældreorlov til ét barn, og under orloven mister et ældre barn og overgår til

sorgorlov, efter perioden med sorgorlov vil kunne afholde den resterende forældre-

orlov.

Lov om ligebehandling

Dansk Arbejdsgiverforening finder, at ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, om om-

vendt bevisbyrde bør justeres, så den omvendte bevisbyrde i en evt. afskedigelses-

situation fortsat kun skal gælde i forbindelse med sorgorlov, som ligger i forlæn-

gelse af en graviditets, barsels- eller forældreorlov. Omvendt bevisbyrde er en gan-

ske særlig og meget indgribende bevisbyrderegel, der kun bør anvendes helt undta-

gelsesvist, hvorfor henvisningen til barselslovens § 13 bør indskrænkes, idet DA i

øvrigt formoder, at denne konsekvens af den udvidede sorgorlov er utilsigtet.

Kommentarer:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslaget ikke har til hensigt at ændre på

den gældende bestemmelse i ligebehandlingslovens i § 16, stk. 4, om bevisbyrde.

Det påhviler således allerede i dag arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse un-

der fravær efter barselslovens § 13 ikke er begrundet i dette forhold.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Lov om barselsudligning

Barsel.dk bemærker, at der i udkastet til lovforslag ikke er taget udtrykkelig stilling

til, hvorvidt lovforslaget skal have betydning for retten til refusion fra Barsel.dk

under fravær efter barselslovens § 13. Det er Barsel.dks vurdering, at lovforslaget

med sin nuværende ordlyd vil indebære, at Barsel.dk potentielt kan yde refusion for

fravær efter barselslovens § 13 frem til barnets fyldte 18. år.

Barsel.dk opfordrer til, at der i lovforslaget tages stilling til, hvorvidt den udvidede

ret til fravær efter § 13 skal påvirke retten til refusion fra Barsel.dk.

Kommentarer:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at ministeriet er i dialog med ATP om betyd-

ningen af udvidelsen af retten til sorgorlov for barselsudligningsordningen.

Kommunal revision

FSR - danske revisorer tager forbehold for ministeriets vurdering af, at

indførelse af den nye revisionsordning i 8-12 kommuner i 2021 samlet set ikke vil

medføre øgede udgifter for kommunerne. Det er FSR

–

danske revisorers holdning,

at den nye revisionsordning vil medføre øgede udgifter for kommunerne - både i

forhold til kommunens egen administration og udgifter til revision.

Kommentarer:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at de økonomiske konsekvenser endnu ikke er

forhandlet med de kommunale parter, men der er primært tale om, at de nuvæ-

rende indberetninger af revisionsresultater i papirform erstattes af digitale regi-

streringer og indberetninger, hvorimod der ikke påtænkes væsentlige ændringer af

kravene til revisionens udførelse eller nye krav til den kommunale opfølgning. På

den baggrund vurderer Beskæftigelsesministeriet, at den digitalt understøttede re-

visionsordning samlet set ikke kan forventes at medføre kommunaløkonomiske kon-

sekvenser.