BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 391: Orientering om revideret lovforslag og høringsnotat vedr. lovforslag om ændring af barselsloven, lov om sygedagpenge og flere andre love (Udvidet ret til sorgorlov), fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 391
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af barselsloven, lov om sygedagpenge og

flere andre love

(Ret til fravær i 26 uger for forældre, der mister et barn under 18 år (sorgorlov) m.v. samt hjemmel

til at fastsætte særlige regler om revision af nogle kommuners regnskaber for regnskabsåret 2021 på

områder med statsrefusion eller statstilskud)

§1

I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2. februar 2020, foretages følgende ændringer:

§ 1

affattes således:

»§ 1.

Formålet med denne lov er

1) at sikre forældre ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel, adoption, herunder mid-

lertidig placering, og sorgorlov m.v., og

2) at sikre forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet ret til barselsdagpenge under fravær i

forbindelse med graviditet, fødsel, adoption, herunder midlertidig placering, sorgorlov og at

sikre ret til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn m.v.«

§ 4, stk. 5,

indsættes efter

»adoption,«: »sorgorlov

og ved pasning af alvorligt syge børn,«.

Overskriften

til kapitel 4 affattes således:

»Kapitel 4

Ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption m.v.«

§ 13

affattes således:

»§ 13.

Hver af forældrene har ret til fravær i 26 uger efter barnets død, hvis barnet er dødfødt eller

dør inden det fyldte 18. år. Samme ret til fravær gælder for adoptanter og for kommende adoptanter,

der har modtaget et barn.

Stk. 2.

Hver af forældrene har ret til fravær i 14 uger, hvis barnet bortadopteres inden den 32. uge

efter fødslen.

Stk. 3.

I tilfælde, jf. stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, hvor moderen lider af en graviditetsbetinget sygdom,

forlænges hendes fraværsret, dog højst indtil 46 uger efter fødslen.

Stk. 4.

For forældre, der udnytter retten til fravær efter stk. 1, udsættes retten til fravær efter § 9 for

et andet barn. Udsat fravær skal være udnyttet inden barnet fylder 9 år.«

§ 15. stk. 6,

affattes således:

»Stk.

En lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær efter § 13, skal uden ugrundet ophold under-

rette arbejdsgiveren om fraværet, herunder fraværets længde. Såfremt lønmodtageren efter varslets

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 391: Orientering om revideret lovforslag og høringsnotat vedr. lovforslag om ændring af barselsloven, lov om sygedagpenge og flere andre love (Udvidet ret til sorgorlov), fra beskæftigelsesministeren

afgivelse ønsker at ændre anvendelsen af fraværsretten, skal arbejdsgiveren på ny varsles uden

ugrundet ophold. Såfremt lønmodtageren har afgivet varsel efter stk. 1-5, bortfalder de afgivne vars-

ler, og arbejdsgiveren skal uden ugrundet ophold varsles på ny i situationer omfattet af 1. pkt. En

lønmodtager, der ønsker at overgå fra fravær efter § 13 til fravær efter § 9 for et andet barn, skal un-

derrette sin arbejdsgiver herom senest 4 uger inden udløbet af det varslede fravær efter 1. og 2.

pkt.«

§ 28, stk. 2,

erstattes

»efter

denne lovs« med:

»efter

denne lov er ydet barselsdagpenge til foræl-

dre under fravær efter § 13, eller hvor der efter«.

§ 29, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt.:

»Påbegyndelsen

af fravær efter § 13 anses ikke for en ny fraværsperiode for forældre, der ved over-

gangen udnytter en ret til fravær efter §§ 6

–

9 eller § 26 med ret til barselsdagpenge. Tilsvarende

anses påbegyndelse af fravær efter §§ 6

–

9 eller § 26 ikke for en ny fraværsperiode for forældre,

der ved overgangen udnytter retten til fravær efter § 13 med ret til barselsdagpenge«.

§ 40, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter

»adoption«: »,

sorgorlov«.

§2

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, som senest ændret ved § 2

i lov nr. 960 af 26. juni 2020, foretages følgende ændringer:

§ 24, stk. 3, nr. 3,

ændres »graviditet, barsel eller adoption eller ved børns alvorlige sygdom«

til: »graviditet, barsel, adoption, sorgorlov eller ved børns alvorlige sygdom«.

§ 30, stk. 3, nr. 1,

indsættes efter »adoption,«: »sorgorlov«.

§3

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, som bl.a. ændret

ved § 2 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 1 i lov nr. 1558 af 27. december 2019, § 1 i lov nr. 473 af 22.

april 2020, § 1 i lov nr. 525 af 27. april 2020 og senest ved lov nr. 959 af 26. juni 2020, foretages

følgende ændringer:

§ 13 f, stk. 12, nr. 2,

ændres »eller adoption« til: », adoption eller sorgorlov«.

To steder i

§ 24, stk. 2

og i stk.

5, 2. pkt.,

to steder i

§ 25, stk. 8, 1. pkt., i stk. 8, 2. pkt.,

to steder i

stk. 11, 2. pkt.,

og i

§ 73 d

ændres »og adoption« til: », adoption og sorgorlov«.

§ 68, stk. 7, § 74, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 2, § 74 a, stk. 7,

§ 74 f, stk. 4,

ændres »eller bar-

sel« til: », barsel eller sorgorlov«.

§ 69 j, stk. 13,

ændres »og barsel« til: », barsel og sorgorlov«.

§ 74 c, stk. 1, 6. pkt.,

§ 74 f, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »barsel«: »eller sorgorlov«.

§4

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv

beskæftigelsesindsats, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1054 af 30. juni 2020, foretages følgende

ændring:

§ 37, stk. 1, 3. pkt.,

stk. 2, 3. pkt.,

indsættes efter »Perioder med ydelser under barsel«: »eller

sorgorlov«.

§ 110, stk. 1, 2. pkt.

§ 114, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »Perioder med barsel«: »eller sorg-

orlov«, og »barsel og adoption« ændres til: »barsel, adoption og sorgorlov«.

§124, stk. 2, 1. pkt.,

stk. 3, 1. pkt.,

ændres »eller barsel« til: », barsel eller sorgorlov«.

§ 124, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »eller barselsperioden« til: », barsels- eller sorgorlovsperioden«.

§ 124, stk. 6,

ændres »barsel« til: », barsels- eller sorgorlov«.

§ 146, nr. 2,

ændres: »barsel« til: »barsel, sorgorlov«.

§5

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 16.

august 2019, som ændret senest ved lov nr. 1559 af 27. december 2019, foretages følgende ændring:

§ 85

indsættes som

stk. 2:

”Stk.

Reglerne i medfør af stk. 1 kan fastsættes således, at revisionen for regnskabsåret 2021 i

nogle kommuner, dog højst 12 kommuner, skal foretages efter særlige regler, der afviger fra reg-

lerne om revisionen i de øvrige kommuner.”

§6

I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af

22. juni 2020, foretages følgende ændring:

§ 47

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

”Stk.

Reglerne i medfør af stk. 1 kan fastsættes således, at revisionen for regnskabsåret 2021 i

nogle kommuner, dog højst 12 kommuner, skal foretages efter særlige regler, der afviger fra reg-

lerne om revisionen i de øvrige kommuner.”

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§7

I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 2. oktober 2019, foretages følgende ændring:

§ 13

indsættes som

stk. 4:

”Stk.

Reglerne i medfør af stk. 3 kan fastsættes således, at revisionen for regnskabsåret 2021 i

nogle kommuner, dog højst 12 kommuner, skal foretages efter særlige regler, der afviger fra reg-

lerne om revisionen i de øvrige kommuner.”

§8

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1203 af 3. august 2020, foretages følgende

ændringer:

§ 64

indsættes som

stk. 5:

”Stk.

Reglerne i medfør af stk. 1, 6. pkt., kan fastsættes således, at revisionen for regnskabsåret

2021 i nogle kommuner, dog højst 12 kommuner, skal foretages efter særlige regler, der afviger fra

reglerne om revisionen i de øvrige kommuner.”

§ 75

indsættes som

stk. 2:

”Stk.

Reglerne i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan fastsættes således, at revisionen for regnskabsåret

2021 i nogle kommuner, dog højst 12 kommuner, skal foretages efter særlige regler, der afviger fra

reglerne om revisionen i de øvrige kommuner.”

§9

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 17. juni 2010,

som ændret ved lov nr. 493 af 21. maj 2013, lov nr. 722 af 25. juni 2014, lov nr. 380 af 27. april

2016 og lov nr. 628 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:

§ 33

indsættes som

stk. 2:

”Stk.

Reglerne i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan fastsættes således, at revisionen for regnskabsåret

2021 i nogle kommuner, dog højst 12 kommuner, skal foretages efter særlige regler, der afviger fra

reglerne om revisionen i

de øvrige kommuner.”

§ 10

I lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 26. oktober 2017, som ændret ved lov nr.

1567 af 18. december 2018, foretages følgende ændring:

§ 19

indsættes som

stk. 5:

”Stk.

Reglerne i medfør af stk. 4, 4. pkt., kan fastsættes således, at revisionen for regnskabsåret

2021 i nogle kommuner, dog højst 12 kommuner, skal foretages efter særlige regler, der afviger fra

reglerne om revisionen i de øvrige kommuner.”

§ 11

I lov nr. 623 af 8. juni 2016 om integrationsgrunduddannelse (igu), som ændret ved lov nr. 562 af 7.

maj 2019, foretages følgende ændring:

§ 10

indsættes som

stk. 11:

”Stk.

11.

Reglerne i medfør af stk. 10 kan fastsættes således, at revisionen for regnskabsåret 2021 i

nogle kommuner, dog højst 12 kommuner, skal foretages efter særlige regler, der afviger fra reg-

lerne om revisionen i de øvrige kommuner.”

§ 12

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Stk. 2.

Lovens §§ 1-4 finder anvendelse for forældre til et barn, som den 1. januar 2021 eller senere

er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. Fraværsret og ret til barselsdagpenge for forældre i forbindelse med et barns død eller

bortadoption

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.2. Beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge

2.2.1.

Gældende ret

2.2.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.3. Lønmodtagers pligt til at underrette arbejdsgiver om udnyttelse af retten til fravær (vars-

ling)

2.3.1.

Gældende ret

2.3.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.4. Ændringer i lov om sygedagpenge

2.4.1.

Gældende ret

2.4.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.5. Ændringer i lov om aktiv socialpolitik

2.5.1.

Gældende ret

2.5.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.6. Ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

2.6.1.

Gældende ret

2.6.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.7. Hjemmel til at fastsætte særlige regler om revision af nogle kommuners regnskaber for

regnskabsåret 2021 på områder med statsrefusion eller statstilskud.

2.7.1

Gældende ret

2.7.1.1.

Bemyndigelsesbestemmelser

2.7.1.2.

Ministeriernes fælles bekendtgørelse om refusion og til-

skud, regnskabsaflæggelse og revision

2.7.1.2.1.

Anvendelsesområde

2.7.1.2.2

Krav til revisionens udførelse

2.7.1.2.3.

Påtegning af refusions- og tilskudsopgørelse

2.7.1.2.4.

Revisionsberetning

2.7.1.2.5.

Opfølgning på revisionsberetning

2.7.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.7.3.

Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Indførelse af sorgorlov til forældre, som mister et barn under 18 år

3.2. Hjemmel til at fastsætte særlige regler om revision af nogle kommuners regnskaber for

regnskabsåret 2021 på områder med statsrefusion eller statstilskud

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at forbedre vilkårene for ret til fravær for forældre, der mister deres

barn. Med forslaget udvides retten til fravær til at omfatte alle forældre, der mister et barn inden det

fyldte 18. år, ligesom fraværsperioden forlænges fra 14 uger til 26 uger efter barnets død.

Efter de gældende regler har forældre mulighed for fravær i 14 uger, hvis et barn er dødfødt, dør el-

ler bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen. Det samme gælder for begge adoptionssø-

gende forældre, hvis et adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet. Opfylder

forældrene betingelserne for ret til barselsdagpenge, kan der udbetales barselsdagpenge i 14 ugers

perioden, enten til personen selv, eller til dennes arbejdsgiver, hvis personen modtager løn under

fraværet.

I modsætning hertil har forældre, der mister et ældre barn, ikke ret til fravær i forbindelse med bar-

nets død.

Forslaget om at indføre fraværsret for alle forældre, der mister et barn under 18 år, udmønter den

politiske aftale af 16. juni 2020, der er indgået mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti,

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borger-

lige, Liberal Alliance og Alternativet om udvidet ret til sorgorlov.

Aftalen udspringer af beslutningsforslag B 171 fra 12. maj 2020, som bygger på et borgerforslag. B

171 blev behandlet i Folketinget i juni 2020, og et enigt Folketing stemte den 23. juni 2020 for be-

slutningsforslaget som en del af den politiske aftale.

Det fremgår af den politiske aftale, at regeringen og Folketingets partier er enige med forslagsstil-

lerne bag det oprindelige borgerforslag i, at der er behov for sorgorlov til alle forældre, der mister

deres barn, uanset om barnet er nyfødt eller 17 år, da alle forældre har behov for ro til at komme

igennem en meget tung og svær periode.

Partierne bag aftalen lægger vægt på, at sorgen over at miste et barn ikke er afhængig af barnets al-

der. Ikke desto mindre har man som forældre efter de gældende regler kun ret til sorgorlov, hvis

man mister et barn inden 32. uge efter fødslen.

Med aftalen ønsker regeringen og Folketingets partier at ændre de gældende regler, så alle forældre,

der mister et barn under 18 år, får ret til 6 måneders (26 uger) sorgorlov.

Det er forudsat i den indgåede aftale mellem regeringen og Folketingets partier, at der med udvidel-

sen af sorgorloven fra 14 til 26 uger til forældre, der mister et barn under 18 år, er knyttet en ret til

barselsdagpenge under fraværet for forældre, der opfylder betingelserne i barselsloven for ret til

barselsdagpenge.

For at imødekomme forudsætningen om, at alle forældre i den udvidede fraværsperiode på 26 uger

skal kunne holde orlov med ret til barselsdagpenge fleksibelt, indeholder lovforslaget ændringer i

reglerne om retten til barselsdagpenge. Der indsættes en bestemmelse, som gør det muligt for foræl-

dre, der allerede er på orlov, at kunne overgå fra en orlov med ret til barselsdagpenge til sorgorlov

–

eller omvendt fra sorgorlov til en anden orlov - uden krav om, at betingelserne for ret til barselsdag-

penge på ny skal være opfyldt. For selvstændige erhvervsdrivende foreslås, at der ved vurderingen

af, om beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge er opfyldt, ses bort fra perioder på indtil 2 år,

hvor der er udbetalt barselsdagpenge under sorgorlov efter forslaget.

Ved konkurrerende barselsrettigheder efter barselsloven, hvor der på samme tid er ret til sorgorlov

til ét barn og forældreorlov til et andet barn, skabes hjemmel til at udsætte forældreorloven til det

andet barn i de tilfælde, hvor forældrene udnytter retten til sorgorloven.

Lovforslaget indeholder desuden forskellige justeringer i barselsloven som følge af indførelsen af

den udvidede ret til sorgorlov, herunder en ændring af formålsbestemmelsen i barselsloven, enkelte

præciseringer i lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik og lov om aktiv en aktiv beskæfti-

gelsesindsats.

Endvidere har lovforslaget til formål at skabe hjemmel i bl.a. retssikkerhedsloven til, at der kan an-

vendes en anden revisionsmodel i 8-12 kommuner i 2021 i forbindelse med gradvis udrulning af en

ny, digital, kommunal revisionsmodel, der vil dække alle kommuner fra den 1. januar 2022. I dag

bliver revisionsresultater formidlet i skriftlige revisionsberetninger.

Det er ikke inden for rammerne af de nugældende lovbestemmelser muligt at fastsætte regler, som

indebærer, at der skal foretages revision på forskellige måder i kommunerne, hvorfor der via be-

myndigelsesbestemmelsen i § 85 i retssikkerhedsloven og tilsvarende bestemmelser i en række an-

dre love skabes hjemmel til, at der kan fastsættes regler, der åbner for, at revisionen af nogle kom-

muners regnskaber for 2021 skal ske efter andre regler end i landets øvrige kommuner.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Fraværsret og ret til barselsdagpenge for forældre i forbindelse med et barns død eller bort-

adoption

2.1.1. Gældende ret

Retten til fravær i forbindelse med et barns død eller bortadoption er reguleret i § 13 i barselsloven,

jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2. februar 2020.

Hvis et barn er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, har hver af

forældrene ret til fravær i 14 uger efter barnets død eller bortadoption. Det følger af lovens § 13, stk.

1, 1. pkt. I tilfælde, hvor moderen lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges fraværsretten,

dog højst indtil 46 uger efter fødslen, jf. § 13, stk. 1, 2. pkt.

En moders ret til 14 ugers barselsorlov efter lovens § 7, stk. 1, vil i forbindelse med barnets død

tidsmæssigt kunne falde sammen med retten til fravær efter lovens § 13, stk. 1, hvor der ligeledes er

ret til 14 ugers fravær. Moderens ret til barselsorlov efter § 7, stk. 1, bortfalder, når der i stedet er ret

til fravær efter § 13, stk. 1. Tilsvarende gælder for en adoptant, som har ret til fravær i 14 uger efter

modtagelsen af barnet efter § 8, stk. 6, og som på et tidspunkt inden for 14 ugers perioden i stedet

får ret til fravær efter § 13, stk. 2.

Er der født mere end ét barn ved fødslen, f.eks. en tvillingefødsel, og hvor ét af børnene dør ved

fødslen, vil moderen efter de gældende regler fortsætte med at holde de 14 ugers barselsorlov efter

barselslovens § 7, stk. 1, med det andet barn, og der vil i den situation ikke være fravær efter lovens

§ 13, stk. 1. Dør det andet barn på et senere tidspunkt i 14 ugers perioden efter fødslen, vil mode-

rens fravær herefter være fravær efter § 13, stk. 1, og eventuel resterende orlov efter § 7, stk. 1,

bortfalder.

Hvis et adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet, har hver af de adoptions-

søgende forældre ret til fravær i 14 uger efter barnets død, jf. § 13, stk. 2.

Fravær efter barselslovens § 13 regnes fra kalenderdagen efter dødsdagen.

Retten til barselsdagpenge under fravær efter § 13 er reguleret i barselslovens §§ 19 og 20.

Det fremgår af § 19, at til personer, som opfylder betingelserne for ret til barselsdagpenge, herunder

beskæftigelseskravet for lønmodtagere i § 27 eller for selvstændige erhvervsdrivende i § 28, udbeta-

ler Udbetaling Danmark barselsdagpenge efter reglerne i kapitel 5 under fravær i forbindelse med

graviditet, fødsel og adoption. Det fremgår af § 20, at ved fravær efter bl.a. § 13, udbetaler Udbeta-

ling Danmark barselsdagpenge beregnet efter barselslovens kapitel 9. Det følger heraf, at der er ret

til barselsdagpenge i den periode, hvor der er ret til fravær efter § 13, hvis betingelserne er opfyldt,

herunder beskæftigelseskravet, jf. afsnit 2.2.1.

Det fremgår af § 22, stk. 1, 1. pkt., at lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende kan genop-

tage arbejdet helt eller delvis i de perioder, hvor der er ret til barselsdagpenge efter § 20. Dette gæl-

der dog ikke for en moder i de første 2 uger efter fødslen, jf. § 22, stk. 1, 2. pkt.

Forældre, der har ret til 14 ugers fravær efter § 13 i forbindelse med et barns død eller bortadoption

inden den 32. uge efter fødslen, kan således genoptage arbejdet helt eller delvis

–

dog kan moderen

ikke genoptage arbejdet i de 2 første uger efter fødslen, som er en obligatorisk orlovsperiode. Dette

gælder også, hvis barnet er dødfødt.

Hver af de adoptionssøgende forældre, der efter § 13 har ret til 14 ugers orlov, hvis det adopterede

barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen, har en tilsvarende ret til at genoptage arbejdet helt

eller delvis i 14 ugers perioden.

Hvis arbejdet genoptages delvist efter de 2 første uger efter fødslen, udbetales nedsatte barselsdag-

penge efter reglerne i barselsbekendtgørelsen, jf. lovens § 22, stk. 3.

Der kan derimod ikke udbetales barselsdagpenge for uger, hvor arbejdet er genoptaget på fuld tid i

fraværsperioden efter § 13, jf. lovens § 22, stk. 2. Retten til barselsdagpenge for disse uger bortfal-

der og kan ikke udskydes til senere brug. Orlovsperioden kan efter afbrydelsen genoptages, og der

kan udbetales barselsdagpenge for den resterende orlovsperiode, hvis beskæftigelseskravet på ny er

opfyldt ved påbegyndelsen af fraværsperioden.

Eksempel: Hvis et barn dør 2 uger efter fødslen, har moderen og faderen efter § 13 ret til fravær i 14

uger med ret til barselsdagpenge, hvis beskæftigelseskravet i § 27 (for lønmodtagere) eller § 28 (for

selvstændigt erhvervsdrivende) er opfyldt. Hvis én af forældrene efter f.eks. 4 ugers fravær efter §

13 genoptager arbejdet på fuld tid i en uge, vil forælderen efterfølgende kunne genoptage orloven i

de resterende 9 uger med ret til barselsdagpenge, hvis beskæftigelseskravet er opfyldt på dette tids-

punkt. Retten til barselsdagpenge for den ene uge, hvor arbejdet er genoptaget på fuld tid, bortfal-

der.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forældre, der mister et barn, rammes lige hårdt af sorgen, uanset om barnet er nyfødt, 6 måneder

eller 16 år, men dette er ikke afspejlet i barselslovens gældende regler om fraværsret ved et barns

død.

Ifølge den indgåede politiske aftale mellem regeringen og Folketingets øvrige partier udvides retten

til sorgorlov og gælder for forældre, der mister et barn under 18 år.

Det er forudsat i aftalen, at der med udvidelsen af sorgorloven fra 14 til 26 uger til forældre, der mi-

ster et barn under 18 år, er knyttet en ret til barselsdagpenge under fraværet.

Det foreslås at ændre barselslovens § 13 således, at forældres ret til fravær i forbindelse med døds-

fødsel eller et barns død udvides til at omfatte alle forældre, der mister et barn under 18 år. Samtidig

udvides perioden med ret til fravær fra 14 uger til 26 uger efter barnets død for forældre, der mister

et barn under 18 år.

Forslaget betyder, at forældre, der mister et barn under 18 år, får ret til 26 ugers fravær efter barnets

død. Forældre er efter barselsloven mor, far og medmor. Adoptanter og kommende adoptanter, der

har modtaget et barn, får tilsvarende ret til 26 ugers fravær efter et barns død. Personer, der med

henblik på adoption, har modtaget et barn i midlertidig placering efter adoptionsloven, sidestilles

med kommende adoptanter, der har modtaget et barn. Lovforslaget ændrer ikke på gældende regler

og praksis for, hvornår et barn anses for modtaget.

Er der født mere end ét barn ved fødslen, f.eks. en tvillingefødsel, og hvor ét af børnene dør ved

fødslen, vil begge forældre fra dette tidspunkt have ret til 26 ugers fravær i forbindelse med det ene

barns død.

Moderen har i denne situation også en ret til barselsorlov i 14 uger efter fødslen for det andet barn,

hvoraf de første 2 uger efter en fødsel er obligatorisk, jf. lovens § 7, stk. 1. Faderen eller medmode-

ren har ret til 2 ugers fædreorlov, som skal holdes inden for de første 14 uger efter barnets fødsel, jf.

§ 7, stk. 3.

Fraværsretten efter § 7, stk. 1, er tidsmæssigt delvist sammenfaldende med de 26 ugers fravær efter

forslaget. Det indebærer, at forældrene vil kunne vælge, om de ønsker at udnytte fraværsretten efter

§ 7 eller holde sorgorlov efter forslaget. F.eks. kan moderen holde barselsorlov efter § 7 med det

ene (levende) barn, mens faderen samtidig holder sorgorlov efter forslaget i forbindelse med det an-

det barns død.

Når moderen benytter sin ret til fravær efter barselslovens § 7 i stedet for sorgorlov, kan hun, når 14

ugers perioden er brugt, overgå til sorgorlov, indtil hun har haft fravær i samlet 26 uger, efter bar-

nets død. Det samme gør sig gældende for faderen eller medmor, som ønsker at gøre brug af deres

ret til fædreorlov.

Fravær efter § 7 kan dog

–

ligesom de 26 ugers fraværsret efter forslaget - ikke udskydes til et se-

nere tidspunkt.

Det betyder, at hvis en forælder vælger at holde sorgorlov, bortfalder fraværsretten efter § 7.

I tilfælde, hvor retten til sorgorlov for et mistet barn og retten til forældreorlov efter § 9 til et le-

vende barn er tidsmæssigt sammenfaldende, foreslås det, at for forældre, der udnytter retten til sorg-

orlov efter § 13, udsættes perioden med forældreorlov efter § 9 for et andet barn.

Forslaget betyder, at forældre, der er på sorgorlov til ét barn, ikke vil miste muligheden for at kunne

afholde den fulde periode med forældreorlov til et andet barn, selvom perioden med sorgorlov går

ind over perioden med forældreorlov. Perioden med forældreorlov efter § 9 bliver udsat med den

periode, hvor der er holdt sorgorlov.

Forældre, der vil få ret til fravær i 26 uger efter barnets død, vil have ret til barselsdagpenge under

fraværet i 26 uger, hvis de opfylder betingelserne for ret til barselsdagpenge. Det samme gælder for

adoptanter og kommende adoptanter, der har modtaget et barn.

2.2. Beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge

2.2.1. Gældende ret

For at have ret til barselsdagpenge efter reglerne i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2.

februar 2020, skal betingelserne herfor være opfyldt, herunder beskæftigelseskravet.

Beskæftigelseskravet for lønmodtagere, jf. lovens § 27, stk. 1, kan bl.a. opfyldes ved aktuel beskæf-

tigelse af et vist omfang. Lønmodtageren skal således dagen før fraværet eller på første fraværsdag

være i beskæftigelse og have været beskæftiget i mindst 160 timer, inden for de seneste 4 afsluttede

kalendermåneder forud for fraværsperioden og i mindst 3 af disse måneder have været beskæftiget i

mindst 40 timer i hver måned, jf. § 27, stk. 1, nr. 1.

Beskæftigelseskravet kan desuden opfyldes ved, at lønmodtageren ville have været berettiget til ar-

bejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., hvis der ikke havde været ret til dagpenge efter barselsloven eller ved, at lønmodtageren ville

have været berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

hvis der ikke havde været ret til dagpenge efter barselsloven, jf. lovens § 27, stk. 1, nr. 2 og 3.

Det fremgår af lovens § 27, stk. 2, at ved opgørelsen af beskæftigelseskravet indgår timer, hvor løn-

modtageren har,

1) arbejdet som lønmodtager,

2) arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som lønmodtager og

med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet efter § 28,

3) modtaget dagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge efter denne lov,

4) modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor,

5) modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

6) afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse eller

7) modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond.

Beskæftigelseskravet for selvstændige, jf. lovens § 28, stk. 1, opfyldes ved, at den selvstændige er-

hvervsdrivende inden for de sidste 12 måneder har udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvde-

len af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den sene-

ste måned forud for fraværet. Har den selvstændige virksomhed været udøvet i mindre end 6 måne-

der, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

Efter lovens § 28, stk. 2, kan der ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt,

ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov om social service er ydet godtgørelse for tabt

arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller efter samme lov er ydet veder-

lag ved pasning af døende eller efter barselslovens § 26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt

syge børn.

Det fremgår af § lovens 29, stk. 1, at det er en betingelse for udbetaling af barselsdagpenge, at be-

skæftigelseskravet i § 27 eller § 28 er opfyldt ved påbegyndelse af en fraværsperiode. Som en und-

tagelse hertil er det i § 29, stk. 2, fastsat, at der kan udbetales barselsdagpenge fra det tidspunkt,

hvor en person efter fraværets påbegyndelse opfylder det beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 27,

stk. 1, nr. 2 og 3.

Betingelserne for ret til barselsdagpenge skal således som udgangspunkt være opfyldt ved hver fra-

værsperiodes påbegyndelse. Dette gælder bl.a. også ved afholdelse af udskudt forældreorlov, jf. §

23, stk. 3, hvoraf det fremgår, at retten til barselsdagpenge under senere fravær er betinget af, at bar-

selsdagpengemodtageren opfylder beskæftigelseskravet i § 27 eller § 28, når den udskudte orlov

holdes.

Overgang fra en type orlov til en anden type orlov efter barselsloven, f.eks. moderens overgang fra

orlov efter § 7 (14-ugers barselsorlov efter barnets fødsel) til orlov efter § 9 (forældreorlov), anses

ikke for påbegyndelse af en ny fraværsperiode, og beskæftigelseskravet skal derfor ikke være op-

fyldt på ny ved overgangen. Der vil derimod være tale om påbegyndelse af en ny fraværsperiode i

tilfælde, hvor forældrene går fra orlov vedrørende ét barn til orlov vedrørende ét andet barn.

Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse 14-14, at uanset, hvornår en kvinde - som har født -

anmoder om barselsdagpenge, er retten til barselsdagpenge betinget af, at hun opfyldte beskæftigel-

seskravet senest på tidspunktet for fødslen. Dette regnes for tidspunktet for fraværets begyndelse ift.

moderens fravær i forbindelse med fødslen. Faderen skal opfylde beskæftigelseskravet for ret til

barselsdagpenge senest på tidspunktet, hvor orloven holdes inden for de første 46 uger efter barnets

fødsel.

Moderens ret til fravær i forbindelse med barnets fødsel fremgår af lovens § 6, stk. 1, hvorefter mo-

deren har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet, når der skønnes at være 4 uger til fødslen,

og af § 7, stk. 1, hvor moderen har ret til fravær i 14 uger efter barnets fødsel, hvoraf de første 2

uger er en obligatorisk orlovsperiode. Faderen eller medmoderen har inden for de første 14 uger ef-

ter fødslen ret til fravær i to uger (fædreorlov), jf. § 7, stk. 3. Efter den 14. uge efter fødslen har hver

af forældrene ret til forældreorlov i 32 uger, jf. lovens § 9, stk. 1.

For adoptanter gælder lovens § 8, stk. 6, som i de første 14 uger efter modtagelse af barnet giver en

af de adopterende forældre ad gangen ret til fravær bortset fra ret til samtidigt fravær i 2 sammen-

hængende uger. Efter den 14. uge efter modtagelse af barnet har adoptanter ret til fravær fra arbej-

det under forældreorlov efter §§ 9 og 10.

Både lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende kan under fravær efter §§ 6

–

11 genoptage

arbejdet helt eller delvis efter aftale med arbejdsgiver. Hvis arbejdet genoptages på fuld tid under

fravær efter § 9, kan fraværsretten udskydes for den periode, hvor arbejdet har været genoptaget, jf.

§ 12, stk. 3. Den udskudte fraværsret skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år, jf. § 11, 4. pkt., og

§ 12, stk. 4.

Hvis arbejdet er genoptaget i mere end én uge, anses orloven for afbrudt, og betingelserne for ret til

barselsdagpenge skal være opfyldt på ny på det tidspunkt, hvor en ny orlovsperiode påbegyndes.

Dette gælder både for lønmodtagere og for selvstændigt erhvervsdrivende. Særligt for selvstændigt

erhvervsdrivende betyder dette, at hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har genoptaget arbejdet

på fuld tid i en uge, er orloven afbrudt med den konsekvens, at beskæftigelseskravet i § 28, stk. 1,

ikke nødvendigvis er opfyldt ugen efter, (idet den selvstændigt erhvervsdrivende efter § 28, stk. 1,

inden for de sidste 12 måneder skal have udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den

normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned

forud for fraværet). Der vil derfor muligvis ikke være ret til barselsdagpenge. Tilsvarende gælder,

hvis den selvstændigt erhvervsdrivende ønsker at gå fra orlov vedrørende ét barn til orlov vedrø-

rende ét andet barn.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er en betingelse for ret til barselsdagpenge, at beskæftigelseskravet efter lovens § 27 eller § 28

er opfyldt. Beskæftigelseskravet skal være opfyldt på tidspunktet for påbegyndelse af en fraværspe-

riode, jf. lovens § 29, stk. 1.

Lovens § 29, stk. 1, finder også anvendelse ved fravær efter forslaget, hvilket vil sige, at beskæfti-

gelseskravet for ret til barselsdagpenge som udgangspunkt skal være opfyldt, når forældrene påbe-

gynder sorgorloven. Beskæftigelseskravets opfyldelse er for begge forældre knyttet til tidspunktet

for afholdelsen af sorgorloven, som ikke behøver at være sammenfaldende med tidspunktet for bar-

nets død.

For at sikre de forældre, der allerede er på orlov med ret til barselsdagpenge, fortsat ret til barsels-

dagpenge ved overgang til sorgorlov foreslås, at påbegyndelsen af sorgorlov efter forslaget ikke an-

ses for en ny fraværsperiode. Tilsvarende foreslås det, at påbegyndelse af anden orlov efter barsels-

loven efter sorgorlov ikke vil skulle anses som en ny fraværsperiode.

Forslaget skyldes, at der kan være forældre, der efter gældende regler ikke vil kunne opfylde be-

skæftigelseskravet ved overgang til sorgorloven eller ved overgang fra sorgorloven til anden orlov

efter barselslovens regler.

Det kan f.eks. være en lønmodtager, der er på orlov med et barn, og under orloven har mistet sit ar-

bejde. Under orloven dør lønmodtagerens andet barn; men da lønmodtageren ikke længere er i be-

skæftigelse, kan lønmodtageren ikke opfylde beskæftigelseskravet i § 27, stk. 1, nr. 1, og vil dermed

ikke kunne opfylde beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge under sorgorlov vedrørende det

afdøde barn.

Forslaget indebærer endvidere, at da der ikke vil være tale om en ny fraværsperiode ved overgang

fra f.eks. orlov efter § 9 vedrørende et barn til sorgorlov vedrørende et andet barn, vil der ikke

skulle ske en ny beregning af barselsdagpengene efter lovens § 33.

Det bemærkes, at arbejdsgiver af administrative grunde skal anmelde ny fraværsårsag til Udbetaling

Danmark, når en lønmodtager går direkte fra sorgorlov til en anden type orlov til et andet barn, eller

overgår direkte fra anden orlov til sorgorlov.

Den foreslåede ændring af lovens § 29, stk. 1, omfatter ikke de situationer, hvor forældre under

sorgorlov genoptager arbejdet på fuld tid i mere end én uge, og som efterfølgende går tilbage til

sorgorlov. I denne situation skal beskæftigelseskravet på ny være opfyldt for at få ret til barselsdag-

penge ved påbegyndelse af en periode med sorgorlov på et senere tidspunkt, da arbejde i mere end

en uge anses for afbrydelse af orloven. Betingelserne for ret til barselsdagpenge skal efter gældende

regler på ny være opfyldt ved påbegyndelsen af en ny fraværsperiode.

Det foreslås derfor at ændre lovens § 28, stk. 2, således, at der ved vurderingen af, om beskæftigel-

seskravet for ret til barselsdagpenge er opfyldt for selvstændigt erhvervsdrivende, vil skulle ses bort

fra perioder på indtil 2 år, hvor der er udbetalt barselsdagpenge under sorgorlov.

Forslaget betyder, at der ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet for selvstændige efter § 28,

stk. 1, er opfyldt, vil kunne ses bort fra perioder, hvor der er ydet barselsdagpenge under sorgorlov.

Hermed udvides anvendelsesområdet for bestemmelsen til også at omfatte perioder, hvor der er ud-

betalt dagpenge efter § 13 og ikke kun dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barselslo-

vens § 26.

Forslaget skal sikre, at selvstændigt erhvervsdrivende ligesom lønmodtagere har mulighed for at af-

holde sorgorloven fleksibelt, hvor de kan veksle mellem orlov og arbejde i perioden med ret til fra-

vær efter forslaget, uden at miste retten til barselsdagpenge under sorgorlov.

Forslaget betyder således, at en selvstændigt erhvervsdrivende, der under sorgorlov efter forslaget

med ret til barselsdagpenge, genoptager arbejdet i den selvstændige virksomhed, vil kunne opfylde

beskæftigelseskravet på ny, hvis pågældende på et senere tidspunkt i 26 ugers perioden, hvor der er

ret til fravær efter forslaget, vælger at genoptage orloven. Der vil ved vurderingen af, om beskæfti-

gelseskravet er opfyldt kunne ses bort fra perioden med udbetalte barselsdagpenge under sorgorlo-

ven, hvilket betyder, at fordi den selvstændigt erhvervsdrivende opfyldte beskæftigelseskravet forud

for første periode med fravær efter forslaget, vil beskæftigelseskravet som udgangspunkt også være

opfyldt på tidspunktet for påbegyndelse af en ny fraværsperiode i 26 ugers perioden.

2.3. Lønmodtagers pligt til at underrette arbejdsgiver om udnyttelse af retten til fravær (varsling)

2.3.1. Gældende ret

En lønmodtagers varslingspligt overfor arbejdsgiveren i forbindelse med fravær efter barselslovens

kapitel 4 er reguleret i barselslovens § 15. Efter § 15, stk. 6, skal en lønmodtager, der udnytter sin

ret til fravær, fordi barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen,

jf. § 13, stk. 1, uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver herom. Tilsvarende gælder for en

lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi det adopterede barn dør inden den 32. uge efter

modtagelsen af barnet, jf. § 13, stk. 2. Såfremt lønmodtageren har afgivet varsel efter stk. 1-5, bort-

falder de afgivne varsler, og arbejdsgiveren skal uden ugrundet ophold varsles på ny i situationer

omfattet af 1. og 2. pkt.

Efter § 17 har lønmodtageren ret til at ændre anvendelsen af fraværsretten, hvis et nyt varsel afgives

inden udløbet af fristen for varsel efter § 15, stk. 1-5, og § 16. Lønmodtageren har ret til at ændre

anvendelsen af fraværsretten, hvis der indtræffer omstændigheder, som gør det urimeligt at opret-

holde fraværsretten som varslet.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Barselslovens regler om varsling skal give arbejdsgiveren rimelig mulighed for at planlægge og til-

rettelægge arbejdet under lønmodtagerens fravær i forbindelse med graviditet, fødsel, orlov og

adoption. Således fastsætter § 15, hvornår lønmodtageren senest skal varsle fravær, samt hvornår og

hvordan man ønsker at udnytte sin fraværsret.

Det foreslås, at en lønmodtager, der udnytter sin ret til sorgorlov, dels fortsat uden ugrundet ophold

vil skulle underrette arbejdsgiveren herom, dels som noget nyt skal underrette arbejdsgiveren om

fraværets forventede længde.

Såfremt lønmodtageren efter varslets afgivelse ønsker at ændre anvendelsen af fraværsretten, vil ar-

bejdsgiveren som noget nyt skulle varsles uden ugrundet ophold. For at sikre forældre, der mister et

barn, størst mulig fleksibilitet i forbindelse med muligheden for at udnytte retten til sorgorlov, har

forslaget til formål at sikre, at lønmodtageren efter varslets afgivelse om udnyttelse af fraværsretten

senere kan forlænge eller afkorte fraværet, hvis lønmodtageren har behov for det.

Det foreslås endvidere, at en lønmodtager, der ønsker at overgå fra sorgorlov efter forslaget til for-

ældreorlov for et andet barn, vil skulle underrette sin arbejdsgiver herom senest 4 uger inden udlø-

bet af perioden med sorgorlov, som arbejdsgiver er underrettet om. Forslaget har til formål at tilgo-

dese hensynet til arbejdsgiveren, således at arbejdsgiveren får mulighed for at planlægge og tilrette-

lægge lønmodtagerens tilbagevenden til arbejdet.

2.4. Ændringer i lov om sygedagpenge

2.4.1. Gældende ret

Retten til sygedagpenge er en korttidsydelse, og udbetalingen af sygedagpenge ophører efter § 24,

stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, som udgangspunkt

efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedag-

penge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder.

Det følger af sygedagpengelovens § 24, stk. 3, nr. 3, at ved beregningen af sygedagpengeperioder

efter stk. 1, medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn i anledning af gra-

viditet, barsel eller adoption eller ved børns alvorlige sygdom, jf. barselsloven.

For lønmodtagere er retten til sygedagpenge fra arbejdsgiver betinget af, at beskæftigelseskravet i

sygedagpengelovens § 30 er opfyldt. Efter sygedagpengelovens § 30, stk. 2, er opfyldelsen af be-

skæftigelseskravet bl.a. betinget af, at lønmodtageren på første fraværsdag har været ansat uafbrudt

i de seneste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver.

Efter sygedagpengelovens § 30, stk. 3, nr. 1, indgår perioder, hvor lønmodtageren under ansættel-

sesforholdet har været syg eller haft fravær på grund af graviditet, fødsel, adoption eller børns al-

vorlige sygdom, i opgørelsen af 8-ugers-perioden i stk. 2.

En lønmodtager, der ikke har ret til sygedagpenge fra en arbejdsgiver, har ret til sygedagpenge fra

kommunen, hvis pågældende opfylder ét af de seks krav om tilknytning til arbejdsmarkedet, der er

nævnt i sygedagpengelovens § 32, stk. 1.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På baggrund af den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen i barselslovens § 1, jf. forslagets §

1, nr. 1, foreslås sygedagpengelovens § 24, stk. 3, nr. 3, ændret, så det tydeligt fremgår, at dage,

hvor der er udbetalt barselsdagpenge under sorgorlov ikke medregnes ved beregningen af sygedag-

pengeperioden efter sygedagpengelovens § 24, stk. 1.

Tilsvarende foreslås sygedagpengelovens § 30, stk. 3, nr. 1, ændret, så det tydeligt fremgår, at ved

opgørelsen af 8-ugers-perioden for opfyldelsen af beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiveren

indgår perioder med fravær under sorgorlov.

De foreslåede ændringer er alene en præcisering af gældende ret.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 2, nr. 1 og 2.

2.5. Ændringer i lov om aktiv socialpolitik

2.5.1. Gældende ret

Efter § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019

har personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses-

hjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb eller

ledighedsydelse en rimelig grund til ikke at opfylde deres rådighedsforpligtelse, hvis den pågæl-

dende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption i det omfang, der under fravær efter be-

stemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret

til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

Efter § 13 f, stk. 12, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, kan perioden på 12 kalendermåneder, hvori

kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde skal opfyldes, forlænges, hvis personen har ret til

fravær ved graviditet, barsel og adoption, jf. § 13, stk. 7, i samme lov.

Efter § 24, stk. 2, og stk. 5, 2. pkt., og § 25, stk. 8 og stk. 11, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, har

en person ret til et barselstillæg, når pågældende modtager uddannelses- eller kontanthjælp efter §§

23 og 25, i samme lov, i det omfang, der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk.

1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og

adoption.

Efter § 73 d, i lov om aktiv socialpolitik bevarer en revalidend revalideringsydelsen, når den pågæl-

dende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i barselsloven.

Efter § 68, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik bevarer personer, der modtager ressourceforløbsydelse

i ressourceforløb, retten til ydelsen under sygdom eller barsel.

Efter § 69 j, stk. 13, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik bevarer personer, der modtager ressource-

forløbsydelse i jobafklaringsforløb, retten til ydelsen under sygdom og barsel.

Efter § 74, stk. 1, nr. 3 og stk. 2, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, kan ledighedsydelsen udbetales i

perioder med sygdom eller barsel.

Efter § 74 a, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik bevarer personen ledighedsydelsen i perioder med

sygdom eller barsel.

Efter § 74 c, stk. 1, 6. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, medregnes perioder med ledighedsydelse

under barsel ikke i perioden på 12 måneder inden for 18 måneder, jf. § 74 c, stk. 1, 1. pkt., hvorefter

kommunen skal vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at få et fleksjob.

Efter § 74 f, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik medregnes perioder med ledighedsydelse un-

der barsel ikke, når man opgør den periode på 78 uger, hvori der kan udbetales ledighedsydelse i

efter ansættelse i ordinært arbejde.

I § 74 f, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik fremgår det, at personer, der modtager ledighedsydelse,

bevarer ydelsen under perioder med sygdom eller barsel.

Efter gældende praksis medfører dette, at personer, som har ret til dagpenge efter barselsloven vil

kunne få udbetalt ledighedsydelse under barsel, herunder i perioder med ret til fravær i forbindelse

med graviditet og adoption.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På baggrund af de foreslåede ændringer i barselslovens § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, hvor det fo-

reslås, at alle forældre får ret til fravær i 26 uger, hvis deres barn dør, inden det fylder 18 år, er der

behov for at ændre i visse bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik.

Det fremgår af § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, at ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle

at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp som uddannelses- eller jobparat,

har den person, som har en rimelig grund, ikke pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejds-

muligheder ved at deltage i tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1, tilbud eller beskæftigel-

sesfremmende foranstaltninger m.v. efter stk. 5 eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i

form af aktiviteter pålagt efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter stk. 6.

En rimelig grund er f.eks., at personer har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption efter bar-

selslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2. Perioder med fravær efter

barselslovens § 13 er således en rimelig grund til ikke at udnytte sine uddannelses- og arbejdsmulig-

heder efter lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås at ændre § 13 f, stk. 12, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik således, at sorgorlov indsæt-

tes, så det tydeligt fremgår af bestemmelsen, at fravær ved sorgorlov også kan forlænge den periode

på 12 kalendermåneder, hvori man skal præstere 225 timers ordinært og ustøttet arbejde for at be-

vare den fulde hjælp efter §§ 22-25 i samme lov.

Det foreslås ligeledes at ændre § 24, stk. 2 og stk. 5. 2. pkt., § 25, stk. 8, 1. og 2. pkt, og stk. 11, 2.

pkt., i lov om aktiv socialpolitik, således at retten til sorgorlov indsættes, så det tydeligt fremgår af

bestemmelserne, at også fravær ved sorgorlov medfører, at personen får ret til et barselstillæg i peri-

oden med ret til sorgorlov.

Det foreslås at ændre § 68, stk. 7, § 73 d, § 74, stk. 1, nr. 3 og stk. 2, nr. 2, § 74 a, stk. 7, og § 74 f,

stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, således at retten til sorgorlov indsættes, så det tydeligt fremgår af

bestemmelsen, at også fravær ved sorgorlov medfører, at ydelsesmodtageren bevarer retten til

ydelse i 26 uger, hvor personen har ret til fravær under sorgorlov.

Det foreslås at ændre § 69 j, stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik, således at retten til sorgorlov ind-

sættes, så det tydeligt fremgår af bestemmelsen, at også fravær ved sorgorlov medfører, at ydelses-

modtageren bevarer retten til ydelse i 26 uger, hvor personen har ret til fravær under sorgorlov.

Det foreslås at ændre § 74 c, stk. 1, 6. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, således at retten til fravær

ved sorgorlov indsættes, så det tydeligt fremgår af bestemmelsen, at også fravær ved sorgorlov ikke

vil skulle medregnes i perioden på 12 måneder inden for 18 måneder, jf. § 74 c, stk. 1, 1. pkt., hvor-

efter kommunen skal vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at få et fleksjob.

Det foreslås at ændre § 74 f, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, således at retten til fravær

ved sorgorlov indsættes, så det tydeligt fremgår af bestemmelsen, at også fravær ved sorgorlov ikke

vil skulle medregnes i perioden på 78 uger, hvori man kan modtage ledighedsydelse efter ansættelse

i ordinært arbejde.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 3, nr. 1-5.

2.6. Ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

2.6.1. Gældende ret

Efter § 37, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 548 af 7. maj 2019, medregnes perioder med ydelse under barsel ikke i opgørelsen af pe-

rioden med ledighedsydelse for en person, der er visiteret til fleksjob og modtager ledighedsydelse,

når personen skal henvises til anden aktør.

Det betyder, at perioder med barsel ikke regnes med i opgørelsen af de 6 måneder med ledigheds-

ydelse inden for 9 måneder, som er en betingelse for personens ret til at blive henvist til anden aktør

efter stk. 1.

Perioder med barsel regnes heller ikke med i opgørelsen af de 12 måneder med ledighedsydelse in-

den for 18 måneder, som er det tidspunkt, hvor jobcenteret skal henvise en person, som jobcenteret i

medfør af § 74 c i lov om aktiv socialpolitik har vurderet fortsat opfylder betingelserne for fleksjob,

til anden aktør efter stk. 2.

Efter § 110, stk. 1, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan perioder med barsel ikke

medregnes i jobafklaringsforløbets varighed, i det omfang der er ret til dagpenge ved graviditet, bar-

sel og adoption under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6,

§ 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.

Efter § 114, stk.1, 2. pkt., kan perioder med barsel ikke medregnes i ressourceforløbets varighed, i

det omfang der under fravær er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption efter bestemmel-

serne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.

Disse bestemmelser betyder, at for personer, der er i et jobafklarings- eller ressourceforløb, medreg-

nes perioder med barsel ikke i forløbets varighed, i det omfang borgeren har ret til dagpenge ved

graviditet, barsel og adoption under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §

7, § 8, stk. 1-6, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.

Efter § 124, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er personer, der modtager løn under syg-

dom eller barsel, berettiget til fleksløntilskud i sygdoms- eller barselsperioden. Beregningen af

fleksløntilskuddet i § 123, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for beregning af fleksløntilskuddet.

Det fremgår videre, at reglerne om mulighed for ophold uden for Danmark i lov om sygedagpenge

og barselsloven finder tilsvarende anvendelse for fleksløntilskuddet, når en ansat i fleksjob modta-

ger syge- eller barselsdagpenge.

Efter § 124, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan personer, der ikke er berettiget til

løn under sygdom eller barsel, modtage syge- eller barselsdagpenge efter de regler, der fastsættes i

medfør af § 49 i lov om sygedagpenge og i barselslovens § 34, eller ressourceforløbsydelse efter §

69 j i lov om aktiv socialpolitik. Det fremgår videre, at syge- eller barselsdagpengene eller ressour-

ceforløbsydelsen suppleres med fleksløntilskud, således at syge- eller barselsdagpenge eller ressour-

ceforløbsydelse og fleksløntilskud tilsammen svarer til 98 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §

47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Endelig fremgår det, at reglerne om mulighed for ophold

uden for Danmark i lov om sygedagpenge og barselsloven finder tilsvarende anvendelse for fleks-

løntilskuddet, når en ansat i fleksjob modtager syge- eller barselsdagpenge.

Efter § 124, stk. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at hvis ansættelsen i fleks-

job ophører under barsel, ophører fleksløntilskuddet, og personen overgår til barselsdagpenge, jf.

barselslovens § 34.

Efter § 146, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen i forhold til den fastsatte

tid forlænge revalideringsforløbet, hvis personen ikke kan gennemføre revalideringsforløbet på

grund af f.eks. barsel, som midlertidigt forsinker personen i at gennemføre revalideringsforløbet.

Denne bestemmelse betyder, at kommunen vil kunne forlænge revalideringsforløbet, herunder også

forlænge forløbet i forhold til den normerede uddannelsestid, hvis der i revalideringsforløbet opstår

forsinkelser, som typisk ikke vil kunne forudsiges ved tilrettelæggelse af revalideringsforløbet, her-

under f.eks. barsel.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På baggrund af de foreslåede ændringer i barselslovens § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, hvor det fo-

reslås, at alle forældre får ret til fravær i 26 uger, hvis deres barn dør, inden det fylder 18 år, er der

behov for at ændre i visse bestemmelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås at ændre § 37, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 3. pkt., således at det kommer til at fremgå, at

perioder med ydelse under sorgorlov på samme måde som perioder med ydelse under barsel ikke

medregnes i opgørelsen af perioden med ledighedsydelse på henholdsvis 6 måneder inden for 9 må-

neder og 12 måneder inden for 18 måneder, når personen skal henvises til anden aktør.

Perioder med ydelse under sorgorlov sidestilles således med perioder med ydelse under barsel ved

opgørelsen af perioden med ledighedsydelse forud for henvisning til anden aktør.

Det foreslås endvidere at tydeliggøre, at perioder med ret til fravær under sorgorlov heller ikke

medregnes i jobafklarings- eller ressourceforløbets varighed i det omfang, der er ret til dagpenge

under fraværet.

Det foreslås at ændre § 110, stk. 1, 2. pkt., og § 114, stk. 1, 2., pkt. i lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats således, at det fremgår tydeligt, at perioder med sorgorlov heller ikke medregnes i et jobaf-

klarings- eller ressourceforløbs varighed i det omfang, der er ret til dagpenge under fraværet.

De foreslåede ændringer om, at perioder med sorgorlov ikke medregnes i et jobafklarings- eller res-

sourceforløbs varighed, er således i overensstemmelse med de foreslåede ændringer i lov om aktiv

socialpolitik, hvor personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobaf-

klaringsforløb, har en rimelig grund til ikke at opfylde deres rådighedsforpligtelse i det omfang, der

er ret til dagpenge ved fravær i forbindelse med graviditet, barsel, adoption eller sorgorlov.

Det foreslås at ændre § 124, stk. 2, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at det

fremgår tydeligt, at personer, der modtager løn under sorgorlov også er omfattet af bestemmelsen

og er berettiget til fleksløntilskud. Det foreslås endvidere at ændre sygdoms- eller barselsperioden

til sygdoms-, barsels- eller sorgorlovsperioden.

Det foreslås at ændre § 124, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at det fremgår

tydeligt, at personer, der ikke modtager løn under sorgorlov også er omfattet af bestemmelsen og er

berettiget til barselsdagpenge og fleksløntilskud på tilsammen 98 pct. af arbejdsløshedsdagpenges

højeste beløb.

Det foreslås at ændre § 124, stk. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at det fremgår

tydeligt, at også personer, der ophører i fleksjob både under barsel eller sorgorlov, vil overgå til bar-

selsdagpenge, jf. barselslovens § 34, og at fleksløntilskuddet samtidigt vil ophøre.

Det foreslås videre at ændre § 146, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at det

fremgår tydeligt, at også sorgorlov er et forhold, som kan begrunde forlængelse af revalideringsfor-

løbet.

Den foreslåede præcisering af, at også sorgorlov kan begrunde forlængelse af revalideringsforløbet,

er således i overensstemmelse med de foreslåede ændringer i lov om aktiv socialpolitik, hvor fravær

ved sorgorlov medfører, at personer, der modtager revalideringsydelse, bevarer retten til ydelse un-

der de 26 uger, hvor personen har ret til sorgorlov.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 4, nr. 1-6.

2.7. Hjemmel til at fastsætte særlige regler om revision af nogle kommuners regnskaber for regn-

skabsåret 2021 på områder med statsrefusion eller statstilskud

2.7.1. Gældende ret

2.7.1.1. Bemyndigelsesbestemmelser

Efter den gældende bestemmelse i § 85 i lov om administration og retssikkerhed på det sociale om-

råde fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med social- og indenrigsministeren nær-

mere regler om anvisning af statsrefusion og statstilskud, regnskabsaflæggelse og revision. Tilsva-

rende bemyndigelsesbestemmelser findes i § 47 i lov om integration af udlændinge i Danmark (inte-

grationsloven), § 13, stk. 3, i repatrieringsloven, § 64, stk. 1, og § 75 i lov om almene boliger m.v.,

§ 33 i lov om boliger for ældre og personer med handicap, § 19, stk. 4, i lov om friplejeboliger, og §

10, stk. 10, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu).

På de nævnte lovområder er det således overladt til beskæftigelsesministeren efter forhandling med

social- og indenrigsministeren, udlændinge- og integrationsministeren og boligministeren at fast-

sætte generelle regler om anvisning af refusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision.

2.7.1.2. Ministeriernes fælles bekendtgørelse om refusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revi-

sion

Bemyndigelsesbestemmelserne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1467 af 16. december 2019 om

statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social- og

Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne-

og Undervisningsministeriets og Transport- og Boligministeriets ressortområder. Bekendtgørelsen

er i det følgende benævnt regnskabsbekendtgørelsen eller blot bekendtgørelsen.

2.7.1.2.1. Anvendelsesområde

Den gældende regnskabsbekendtgørelse anvendes for udbetaling af refusion og tilskud til kommu-

ner og regioner, regnskabsaflæggelse i kommuner og regioner samt revision af kommuners og regi-

oners regnskaber for udgifter omfattet af ordninger om refusion eller tilskud fra staten, efter føl-

gende love, jf. bekendtgørelsens § 1:

1) Lov om social service.

2) Lov om social pension.

3) Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

4) Lov om individuel boligstøtte.

5) Lov om almene boliger m.v.

6) Lov om boliger for ældre og personer med handicap.

7) Lov om friplejeboliger.

8) Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

9) Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

10) Lov om aktiv socialpolitik.

11) Lov om sygedagpenge.

12) Lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven).

13) Repatrieringsloven.

14) Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

15) Lov om seniorjob.

16) Lov om ophævelse af lov om servicejob.

17) Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven).

18) Lov om kontantydelse.

19) Lov om integrationsgrunduddannelse.

Den eneste ordning i regnskabsbekendtgørelsen, som vedrører regionerne, er udgifter efter lov om

ophævelse af lov om servicejob. Loven ophævede lov om servicejob den 1. april 2002, dog således,

at ansættelsesforhold, hvortil der var afgivet tilsagn om tilskud, eller som var påbegyndt inden den

1. april 2002, kunne opretholdes og fortsætte efter de hidtil gældende regler.

Alle øvrige ordninger i bekendtgørelsen vedrører refusion eller tilskud til kommunerne, og det er

alene kommunernes forhold, der berøres af nærværende lovforslag. Regionerne omtales derfor ikke

i den følgende beskrivelse af reglerne i regnskabsbekendtgørelsen.

2.7.1.2.2. Krav til revisionens udførelse

Reglerne om revisionen af kommunernes regnskaber vedrørende de områder, der er omfattet af

regnskabsbekendtgørelsen, fremgår af bekendtgørelsens kapitel 10 om revisionens udførelse.

Det følger af bekendtgørelsens §§ 65 og 66, at revisionen af kommunernes regnskaber skal udføres

af den revision, der er godkendt af Ankestyrelsen til at revidere kommunernes øvrige regnskaber, jf.

lov om kommunernes styrelse, og at revisionen skal udføres i overensstemmelse med god offentlig

revisionsskik, som det er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Derudover er der i bekendtgørelsens §§ 66 og 67 opstillet en række nærmere krav til revisionens ud-

førelse.

Efter § 66, stk. 3, efterprøver revisionen ved revisionsbesøg i årets løb, om kommunens forretnings-

gange og sagsbehandling, herunder anvendelsen af edb-systemer, er hensigtsmæssige og betryg-

gende.

§ 66, stk. 4, fastslår, at revisionen tilrettelægges under hensyn til dens betydning for de statslige

myndigheders styring og kontrol.

Efter § 66, stk. 5, gennemføres revisionen ved en kombination af system- og substansrevision base-

ret på revisors faglige vurdering af kommunens systemer, forretningsgange, kontrolmiljøer m.v.

Efter § 66, stk. 6, gennemføres revisionen ved stikprøvevise undersøgelser, hvor metoden kan være

såvel rent statistisk baseret som baseret på revisors konkrete og generelle erfaringer med fejlrisi-

koen på det enkelte område. Udvælgelsen af stikprøver skal ske med særlig vægt på nyetablerede

personsager og på sagsområder og sager, hvor der ved tilkendelse eller beregning af ydelser eller

tilskud indgår et skøn. Udvælgelsen af stikprøver skal endvidere ske ud fra et væsentlighedskrite-

rium, hvori der bl.a. indgår forhold af økonomisk, sagsbehandlingsmæssig, principiel og lokal ka-

rakter.

På baggrund af ressortministeriets analyser og vurderinger kan ministerierne efter bekendtgørelsens

§ 66, stk. 7, forlange, at revisor foretager revision på et eller flere sagsområder. De udmeldte sags-

områder indgår i revisors planlægning af den samlede, årlige revision af sagsområder omfattet af

regnskabsbekendtgørelsen.

§ 67, stk. 1, fastslår, at revisionen af personsager planlægges og gennemføres ud fra revisors faglige

vurdering af væsentlighed og risiko.

Efter § 67, stk. 2, skal revisionen af personsager inden for en kortere årrække være foretaget på alle

konti, for hvilke der skal ske personbogføring, uanset antallet af sager eller beløbenes størrelse.

Efter § 67, stk. 3, er det en forudsætning for, at revisor kan undlade årlig personsagsgennemgang på

enkelte områder og konti, at revisor på anden måde har tilvejebragt en begrundet overbevisning om,

at sagsbehandlingen på området er betryggende, samt at revisor har udarbejdet en turnusrevisions-

plan for de konti, der ikke bliver revideret hvert år. Revisionen redegør for og begrunder fravalget.

Efter § 67, stk. 4, efterprøver revisionen, om man ved sagsoprettelse og ved opfølgning udnytter

mulighederne for at foretage kontrol af oplysninger om økonomiske forhold, herunder i fornødent

omfang sammenholder oplysninger fra forskellige registre.

Efter § 67, stk. 5, efterprøver revisionen, om betingelserne for at opnå statsrefusion er opfyldt.

Efter § 67, stk. 6, stilles krav om, at revisionen påser, at kommunalbestyrelsen i behørigt omfang

rejser krav om tilbagebetaling af uretmæssigt modtaget boligstøtte og af lån efter lov om individuel

boligstøtte. Revisionen påser endvidere, at tilbagebetalte lån fuldt ud fradrages i refusionsopgørel-

sen.

Efter § 67, stk. 7, skal revisionen påse, at opkrævning af beløb efter § 62 i lov om almene boliger

m.v. samt af andre ydelser og tilskud med tilbagebetalingspligt foretages i overensstemmelse med

love og administrative forskrifter herom.

2.7.1.2.3. Påtegning af refusions- og tilskudsopgørelse

Hvert år afgiver kommunalbestyrelsen en endelig refusions- og tilskudsopgørelse til ressortministe-

riet, så snart revisor har forsynet opgørelsen med påtegning og senest den 15. maj, jf. bekendtgørel-

sens § 60, stk. 2.

Ifølge § 69, stk. 1, skal det fremgå af revisors påtegning, at den endelige årlige refusions- og til-

skudsopgørelse og opgørelse af tilskud med tilhørende specifikationer er revideret, og at revisionen

er udført i overensstemmelse med kommunens revisionsregulativ og regnskabsbekendtgørelsen. På-

tegningen skal desuden, jf. § 69, stk. 2, indeholde revisionens erklæring om, at opgørelsen er foreta-

get i overensstemmelse med lovgivningen.

2.7.1.2.4. Revisionsberetning

Efter § 71, stk. 1, afgiver revisionen hvert år, senest samtidig med afgivelse af beretning om revisio-

nen af kommunens eller regionens øvrige regnskaber, en beretning om revisionen af kommunens

regnskaber af ydelser og tilskud omfattet af regnskabsbekendtgørelsen. Fristen er således den

samme som i § 8, stk. 3, og § 9, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1051 af 15. oktober 2019 om kommu-

nernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Det betyder, at beretningen skal afgives til kom-

munalbestyrelsen inden den 15. juni, med undtagelse af beretningen vedrørende Københavns Kom-

mune, der skal afgives til Borgerrepræsentationen inden den 15. august.

Bekendtgørelsens § 71, stk. 2-6, indeholder nogle indholdsmæssige krav til revisionsberetningen.

Efter § 71, stk. 2, skal der i beretningen redegøres for den udførte revision samt for alle væsentlige

forhold, der har givet anledning til bemærkninger. Beretningens redegørelse for resultaterne af revi-

sors personsagsgennemgang skal som minimum specificeres på den autoriserede kontoplans funkti-

onsniveau (3. niveau). Desuden skal der redegøres for forhold af principiel eller økonomisk betyd-

ning, som revisor finder anledning til at fremdrage, herunder tilfælde, hvor fortolkning af gældende

regler giver anledning til tvivl. I beretningen redegøres i et særskilt afsnit for revisionen af udgifter,

der er eller kunne være anmeldt til statsrefusion efter de særlige regler om finansiering af udgifter til

udlændinge.

Efter § 71, stk. 3, skal revisor i beretningen redegøre for, i hvilket omfang kommunen eller regionen

har sikret kontrol af de oplysninger om økonomiske forhold, som modtagere af ydelser har givet. I

sager efter lov om individuel boligstøtte redegøres også for kommunens kontrol af de øvrige rele-

vante oplysninger, som modtagere har givet.

§ 71, stk. 4, fastslår, at hvis beretningen vedrører revision af en kommunes regnskaber, redegøres

der i beretningen for, i hvilket omfang kommunen har etableret procedurer til at forebygge og af-

dække tilfælde af uberettiget modtagelse af ydelser mod bedre vidende på områder omfattet af regn-

skabsbekendtgørelsen, samt for sagsoplysninger på Udbetaling Danmarks sagsområde, jf. § 11 i lov

om Udbetaling Danmark, og om procedurerne fungerer på betryggende vis.

Efter § 71, stk. 5, skal revisor i beretningen redegøre for alle væsentlige fejl og mangler i de ud-

tagne sager, og om fejl er blevet berigtiget. Revisor redegør for fejlens refusionsmæssige betydning

og størrelsen heraf. Endvidere redegøres for konstaterede systematiske fejl og mangler, og om der

er foretaget berigtigelser for hele populationen på et område, hvor der er konstateret fejl af mere sy-

stematisk karakter.

§ 71, stk. 6, stiller krav om, at revisor i beretningen redegør for og begrunder, hvis revisor har und-

ladt at foretage personsagsgennemgang på enkelte områder og konti.

2.7.1.2.5. Opfølgning på revisionsberetning

Det fremgår af § 72, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal sende revisionsberetningen til ressortmini-

steriet senest samtidig med, at revisionsberetninger m.v. for kommunens øvrige regnskaber sendes

til Ankestyrelsen. Dvs. inden udgangen af august måned, dog inden den 30. november for så vidt

angår Københavns Kommune.

Hvis revisionsberetningen indeholder anbefalinger om væsentlige ændringer i kommunens admini-

stration m.v., som ikke er blevet gennemført inden beretningens afgivelse til kommunalbestyrelsen,

har kommunalbestyrelsen efter § 72, stk. 2, pligt til ved fremsendelse af revisionsberetningen til mi-

nisterierne at redegøre for eventuelle påtænkte ændringer og angive frister for gennemførelsen

heraf. Kommunalbestyrelsen skal efterfølgende orientere ministerierne og kommunens revisor, når

foranstaltningerne er blevet gennemført.

Ressortministeriet skal efter § 72, stk. 3, gennemgå revisionsberetningerne og tage stilling til revisi-

onsbemærkninger vedrørende de områder, der hører til ministeriets ressort. Efter bestemmelsen

meddeler ministeriet derefter kommunalbestyrelsen og revisionen ministeriets afgørelse af spørgs-

mål af betydning for statsrefusion og tilskud samt yder den vejledning, som gennemgangen har gi-

vet anledning til.

Hvis revisionen i årets løb har afgivet delberetning til kommunalbestyrelsen på områder, der er om-

fattet af regnskabsbekendtgørelsen, har revisionen efter bekendtgørelsens § 72, stk. 4, pligt til at un-

derrette ressortministeriet.

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

I beretning 9/17 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne fra januar 2018 vurderede

Rigsrevisionen, at Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets og Børne-

og Socialministeriets tilsyn med områder, hvor kommunerne anmoder staten om refusion for deres

udgifter, bør forbedres.

Rigsrevisionen udtalte bl.a., at de kommunale revisionsberetninger er en væsentlig kilde til viden,

men ikke giver ministerierne vished for, at revisionen i tilstrækkelig grad dækker alle bevillinger på

finansloven, og at ministerierne ikke har afstemt med revisorerne, hvordan de vurderer, om fejl har

refusionsmæssig betydning.

Rigsrevisionen vurderede, at ministeriernes krav i regnskabsbekendtgørelsen er for detaljerede og

overlader en række vurderinger til ministerierne, som burde påhvile revisor. Efter Rigsrevisionens

opfattelse bør ministerierne bl.a. i stedet stille krav til en samlet konklusion fra revisor for hver be-

villing, fastlægge, hvad revisor skal betragte som en fejl, og fastlægge væsentlighedsniveauer. Mini-

sterierne skal ikke fastlægge, hvordan revisor skal udføre det arbejde, der leder frem til konklusio-

nen.

Endvidere bemærkede Rigsrevisionen, at ministerierne først får revisionsberetningerne op mod 1 år

efter, at personsagerne er revideret, og så sent, at ministerierne godkender deres regnskaber på et

ikke-revideret grundlag.

Rigsrevisionen anbefalede, at Beskæftigelsesministeriet sammen med de øvrige ressortministerier

genovervejede kravene til revision i regnskabsbekendtgørelsen, så ministerierne i højere grad stiller

krav til de konklusioner, som revisor skal afgive. På den måde vil ministerierne have et bedre

grundlag for at agere og dermed sikre, at statsregnskabet bliver rigtigt. Rigsrevisionen fandt, at mi-

nisterierne på de områder, hvor ministerierne har et bevillingsmæssigt ansvar, bør fastlægge, hvor-

når der er tale om fejl, og hvornår en fejl har refusionsmæssig betydning.

Beskæftigelsesministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministe-

riet har på den baggrund, og med inddragelse af KL, kommunale revisorer og udvalgte kommuner,

udviklet en digitalt understøttet revisionsmodel, der i højere grad end den nuværende revisionsord-

ning vil sikre:

Ensartet revision, der afdækker væsentlige fejl på tværs af kommuner.

Ensartet og klar kategorisering af fejl, herunder hvornår en fejl har refusionsmæssig betydning såle-

des, at væsentlige fejl afrapporteres ens og håndteres på samme måde på tværs af kommuner.

Tidstro afrapportering således, at fejl opdages i tide og kommuner og ministerier kan gribe ind og

imødegå fejladministration inden problemer vokser sig store.

Transparente revisionsresultater på finanslovens hovedkontoniveau, der giver mulighed for gensidig

læring på tværs af kommuner således, at revisionen opleves værdiskabende for både kommuner og

ministerierne.

Beskæftigelsesministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministe-

riet gennemfører i 3. og 4. kvartal 2020 et pilotforsøg i 4 kommuner for at afprøve den reviderede

revisionsmodel samt betaversionen af IT-understøttelsen af ordningen.

Ministerierne finder det afgørende, at eventuelle fejl i IT-modellen kan udbedres, inden modellen

bredes ud til alle 98 kommuner ved revisionen af regnskaber med næsten 90 mia. kr. i offentlige ud-

gifter.

2.7.3. Den foreslåede ordning

Den IT-understøttede revisionsmodel gennemføres trinvist, så den nye ordning i første omgang vil

træde i kraft i 8-12 kommuner pr. 1. januar 2021. Efterfølgende vil den nye ordning blive fuldt im-

plementeret i alle landets kommuner pr. 1. januar 2022.

Beskæftigelsesministeriet vil i samarbejde med de øvrige ministerier foretage de nødvendige æn-

dringer i regnskabsbekendtgørelsen forud for ikrafttrædelsen af første fase i implementeringen den

1. januar 2021.

De gældende bemyndigelsesbestemmelser i § 85 i lov om retssikkerhed og administration på det so-

ciale område, integrationslovens § 47, stk. 1, repatrieringslovens § 13, stk. 3, §§ 64 og 75 i lov om

almene boliger m.v., § 33 i lov om boliger for ældre og personer med handicap, § 19, stk. 4, i lov

om friplejeboliger, og § 10, stk. 10, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu) indeholder dog ikke

hjemmel til, at der kan fastsættes regler, som indebærer, at revisionen af nogle kommuners regnska-

ber skal ske efter andre regler end i landets øvrige kommuner.

Da der ikke foreligger hjemmel til den trinvise udrulning af den IT-understøttede revisionsmodel,

foreslås det derfor tilføjet i de nævnte love, at reglerne om revision, som beskæftigelsesministeren

fastsætter efter forhandling med ressortministrene, kan fastsættes således, at revisionen for regn-

skabsåret 2021 i nogle kommuner, dog højst 12 kommuner, skal foretages efter særlige regler, der

afviger fra reglerne om revisionen i de øvrige kommuner.

Der er således ikke tale om en generel udvidelse af lovhjemlerne. Ændringerne tager alene sigte på

at muliggøre en trinvis implementering, hvor den nye revisionsordning indføres i et begrænset antal

kommuner fra 2021 og derefter i landets øvrige kommuner fra 2022 med henblik på at minimere

risikoen for fejl i IT-løsningen.

Ministerierne vil i efteråret 2020 i samarbejde med KL og kommunale revisorer afklare, hvilke 8-12

kommuner, der skal omfattes af den nye revisionsordning fra 2021. Udvælgelsen af kommuner vil

være baseret på frivillighed og så vidt muligt med en repræsentation af såvel store som mellemstore

og små kommuner. Der vil desuden blive stilet efter en sammensætning af kommunerne, således at

hver af de fire revisionsvirksomheder, som i dag har opgaver med revision af kommunernes regn-

skaber, varetager revisionen for 2-3 af de udvalgte kommuner.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Indførelse af sorgorlov til forældre, som mister et barn under 18 år

Samlet set skønnes forslaget om indførelse af sorgorlov til forældre, som mister et barn under 18 år,

at medføre offentlige merudgifter på ca. 32,3 mio. kr. i 2021 før skat og tilbageløb, svarende til 25,0

mio. kr. efter skat og tilbageløb. De varige offentlige merudgifter skønnes at være på ca. 29,3 mio.

kr. før skat og tilbageløb, svarende til 21,9 mio. kr. efter skat og tilbageløb.

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter til barselsdagpenge

på ca. 37 mio. kr. varigt, og offentlige mindreudgifter til sygedagpenge på ca. 8 mio. kr. varigt. Der-

udover skønnes der at være implementeringsudgifter i Udbetaling Danmark på mellem 2,8-3,3 mio.

kr. i 2021, og løbende årlige IT-driftsudgifter i UDK på mellem 0,3-0,4 mio. kr. fra 2021.

De samlede udgifter fordeler sig med en merudgift på ca. 33 mio. kr. vedrørende staten og en min-

dreudgift på ca. 3 mio. kr. vedrørende kommunerne varigt.

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at berøre ca. 750 personer, der får ret til sorgorlov i 26

uger, hvis de mister et barn til og med barnets 17. år. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at af

de ca. 750 personer, der tilgår sorgorlov, kommer ca. 470 personer fra beskæftigelse. Den reste-

rende del tilgår sorgorlov fra selvstændigt erhverv eller fra andre ydelser.

Tabel 1: Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget, mio. kr. (2021-pl)

2020

2021

2022

203

Varigt

I alt statslige udgifter

0,0

32,6

Heraf til barselsdagpenge

0,0

36,5

Heraf til sygedagpenge

0,0 -

4,0 -

4,0

Heraf obligatorisk pension

0,0

0,1

I alt kommunale udgifter

0,0 -

0,3 -

3,3 -

3,3

Heraf sygedagpenge

0,0 -

3,7 -

3,7

Heraf implementeringsudgifter 0,0

3,0

0,0

Heraf driftsudgifter

0,0

0,4

I alt offentlige udgifter

0,0

32,3

29,3

Anm: De administrative konsekvenser af lovforslaget relateret til øget sagsbehandling vurderes at være under bagatel-

grænsen på 50.000 kr. UDK har estimeret, at der vil være implementeringsudgifter i 2021 på mellem 2,8-3,3 mio. kr. I

det samlede økonomiske skøn er det antaget, at implementeringsudgiften i 2021 er på 3,0 mio. kr. Derudover har UDK

estimeret at der vil være løbende årlige IT-driftsudgifter på mellem 0,3-0,4 mio. kr. årligt fra 2021. I det samlede skøn

er det antaget, at de løbende IT-driftsudgifter er på 0,4 mio. kr. årligt.

De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale

parter.

Den foreslåede udvidelse af ret til sorgorlov tager udgangspunkt i allerede eksisterende regler.

Lovforslaget skønnes at medføre implementeringsudgifter afholdt af Udbetaling Danmark på mel-

lem 2,8

–

3.3 mio. kr.

De skønnede implementeringsudgifter til en systemunderstøttet løsning omfatter etablering af en ny

fraværsårsag i NemRefusion, en ny orlovskonto, tilretning af processerne i fagsystemet og selvbe-

tjeningsløsningen, samt tilretning af kommunikation i breve og på borger.dk. De årlige driftsom-

kostninger til IT-drift forventes at stige med 0,3

–

0,4 mio. kr. som følge af den udvidede funktiona-

litet. Implementeringsudgiften er ikke varig.

Det bemærkes, at barselsområdet generelt er digitalt. Det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvor-

når den systemunderstøttede løsning, som beskrevet ovenfor, er færdigudviklet og klar til at blive

sat i drift. Indtil da vil et mindre antal sager om sorgorlov

–

ca. 750 om året

–

skulle sagsbehandles

manuelt af Udbetaling Danmark.

Forslaget er udarbejdet efter de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning. Efter princip 1 ta-

ger forslaget udgangspunkt i allerede eksisterende regler i barselsloven. Forslaget indebærer i over-

ensstemmelse med princip 2 og 3, at den digitale kommunikation og sagsbehandling bliver tilpasset

den specifikke ydelse, der tager udgangspunkt i borgerens situation og giver arbejdsgiver mulighed

for at indberette korrekt fraværsårsag i NemRefusion.

Lovforslaget er således også i overensstemmelse med princip 4 om ensartede begreber og genbrug

af data, da sagsbehandlingen vil ske på baggrund af eksisterende data på barselsområdet hos Udbe-

taling Danmark, men vil fremadrettet skulle administreres på en særskilt orlovskonto med et andet

navn end hidtil.

Forslaget lever derudover op til princip 5 om sikker datahåndtering, idet Udbetaling Danmark i for-

vejen foretager sikker behandling af data på bl.a. barselsområdet og i øvrigt vil skulle overholde de

databeskyttelsesretlige regler, herunder krav til IT-sikkerhed.

Lovforslaget lever endvidere op til princip 6 om anvendelse af eksisterende offentlig infrastruktur,

idet borger kan indberette orlov via eksisterende selvbetjeningsløsninger, og arbejdsgivere kan ind-

berette medarbejders fravær under sorgorlov i NemRefusion.

Endelig lever lovforslaget op til princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl, da den systemunderstøt-

tede løsning udformes således, at det fortsat er muligt at anvende løsningen i kontroløjemed.

3.2. Hjemmel til at fastsætte særlige regler om revision af nogle kommuners regnskaber for regn-

skabsåret 2021 på områder med statsrefusion eller statstilskud

Den nye, digitaliserede ordning understøtter kommunernes mulighed for at tilrettelægge revisions-

processen mere hensigtsmæssigt hen over året, herunder mulighed for at aftale med de kommunale

revisorer, at revisionen gennemføres og indrapporteres løbende og dermed mere tidstro ift. den nu-

værende revisionsmodel. De økonomiske konsekvenser for kommunerne skal forhandles med de

kommunale parter, men det vurderes, at de foreslåede lovændringer og regelændringerne, der skal

udmønte hjemlen til at indføre den nye revisionsordning i 8-12 kommuner i 2021, samlet set ikke

medfører øgede udgifter for kommunerne.

Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

Udgifter til udvikling og drift af den digitale indberetningsmodel afholdes inden for Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekrutterings økonomiske ramme.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det vurderes, at lovforslaget vil have ubetydelige økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet, da det alene vil berøre ca. 750 personer om året, som får mulighed for at holde 26

ugers orlov i forbindelse med et barns død inden det fyldte 18. år. Heraf vil der være ca. 240 nye

sager, som vedrører forældre, der mister et barn mellem den 33. uge efter fødslen og indtil barnet

fylder 18 år. De resterede ca. 510 sager vedrører forældre, der får ret til at udvide deres sorgorlov

fra den eksisterende ordning på 14 uger til 26 uger.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. august

–

til den 8. september 2020 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Adoption og Samfund, Akademikerne (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen

ASE, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Børnecan-

cerfonden, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Danske A-kasser, Danske Handicaporga-

nisationer, Datatilsynet, Det Faglige Hus, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Artistforbund,

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kvindesamfund, Dansk Psykolog-

forening, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Revisorer, Den Danske Dommerforening,

DIA (Danish International Adoption), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Familier med

kræftramte børn, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Foreningen Far, Foreningen Cancer-

ramte Børn, FSR

–

Danske Revisorer, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejds-

givere (GLS-A), Hjerteforeningen, Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder

(IMR), KMD, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), KL, Kristelig Arbejds-

giverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Kræftens Bekæmpelse, Kvinderådet,

KVINFO, LAFS (Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere), Landsforeningen Mistet Barn,

Landsforeningen Spædbarnsdød, Lederne, Producentforeningen, SMV Danmark, Rigsrevisionen,

Sundhedskartellet og Udbetaling Danmark.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser /

mindreudgifter (hvis ja, angiv om-

fang)

Negative konsekvenser /

merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

2021:

Staten: 4 mio. kr.

Kommunerne: 3,7 mio. kr.

Regionerne: -

Varigt:

Staten: 4 mio. kr.

Kommunerne: 3,7 mio. kr.

Regionerne: -

2021:

Staten:

36,6

mio. kr.

Kommunerne: 3,4 mio. kr.

Regionerne: -

Varigt:

Staten:

36,6 mio.

kr.

Kommunerne: 0,4 mio. kr.

Regionerne: -

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Ingen.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Implementeringsudgifter i Udbetaling

Danmark i 2021 på ca. 3 mio. kr. Hertil

er der løbende IT-driftsudgifter i UDK

på ca. 0,4 mio. kr. årligt fra 2021.

De administrative udgifter til sagsbe-

handling i kommunerne vurderes at være

under bagatelgrænsen.

Ingen

Ingen.

Ingen

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtigel-

ser (sæt X)

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af barselslovens § 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2. februar 2020, at formålet med

loven er at sikre forældre ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, herunder

midlertidig placering, og at sikre forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet ret til barselsdag-

penge under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, herunder midlertidig placering,

m.v.

Det foreslås, at barselslovens

§ 1

nyaffattes.

Det foreslås, at der sker en opsplitning af formålsbestemmelsen, så det tydeligt fremgår, i hvilke til-

fælde loven sikrer ret til fravær, og i hvilke tilfælde loven sikrer ret til barselsdagpenge m.v.

Det foreslås på den baggrund, at barselslovens

§ 1, stk. 1, nr. 1,

affattes således, at formålet med

denne lov er at sikre forældre ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel, adoption, herunder

midlertidig placering, og sorgorlov m.v.

Det betyder, at formålet fortsat vil være at sikre forældre ret til fravær i forbindelse med graviditet,

fødsel, adoption, herunder midlertidig placering, og at formålet også vil omfatte forældres ret til fra-

vær i 26 uger efter barnets død, hvis deres barn er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år, og ret til

fravær i 14 uger, hvis barnet bortadopteres inden den 32. uge efter barnets fødsel, jf. den foreslåede

§ 13.

Det foreslås desuden, at barselslovens

§ 1, stk. 1, nr. 2,

affattes således, at formålet også er at sikre

forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet ret til barselsdagpenge under fravær i forbindelse med

graviditet, fødsel, adoption, herunder midlertidig placering, sorgorlov og at sikre ret til dagpenge

ved pasning af alvorligt syge børn m.v.

Det betyder, at formålet fortsat vil være at sikre forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet ret til

barselsdagpenge under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel, adoption, herunder midlertidig

placering samt sorgorlov i overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 4. Endelig omfatter formålet

også forældres ret til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn.

En opsplitning vil gøre det tydeligt, at barselsloven ikke giver ret til fravær ved pasning af alvorligt

syge børn.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende regel i barselslovens § 4, stk. 5, at får en person, der har ret til barsels-

dagpenge efter denne lov, udbetalt løn fra en udenlandsk arbejdsgiver i forbindelse med graviditet,

fødsel og adoption, har arbejdsgiveren ret til refusion af barselsdagpenge, jf. § 39.

Det foreslås, at i

§ 4, stk. 5,

erstattes graviditet, fødsel og adoption med graviditet, fødsel, adoption,

sorgorlov og ved pasning af alvorligt syge børn.

Med forslaget præciseres det, at en udenlandsk arbejdsgiver, som udbetaler løn under sorgorlov og

løn ved pasning af syge børn, har ret til refusion, hvis lønmodtageren har ret til barselsdagpenge i

fraværsperioden efter barselsloven.

Til nr. 3

Det foreslås, at reglerne om sorgorlov ændres således, at retten til fravær udvides til at omfatte for-

ældre, der mister et barn inden det fyldte 18. år, ligesom fraværsperioden forlænges fra 14 uger til

26 uger efter barnets død.

Det foreslås som konsekvens heraf, at kapiteloverskriften til kapitel 4 affattes således, at den omfat-

ter ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption m.v.

Forslaget betyder, at opremsningen ikke bliver udtømmende.

Til nr. 4

Det fremgår af gældende regler, at hvis et barn er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den

32. uge efter fødslen, har hver af forældrene ret til fravær i 14 uger efter barnets død eller bortadop-

tion, jf. barselslovens § 13, stk. 1, 1. pkt. I tilfælde, hvor moderen lider af en graviditetsbetinget

sygdom, forlænges fraværsretten, dog højst indtil 46 uger efter fødslen, jf. barselslovens § 13, stk.

1, 2. pkt. Hvis et adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet, har hver af de

adoptionssøgende forældre ret til fravær i 14 uger efter barnets død, jf. barselslovens § 13, stk. 2.

Afgrænsningen mellem abort og for tidlig fødsel er en lægelig vurdering. Normalt vil der efter den

22. svangerskabsuge være tale om en fødsel, uanset om barnet er levende født. Der er dog kun tale

om et vejledende kriterium, idet der altid vil være tale om en medicinsk vurdering. Er der efter den

lægelige vurdering tale om dødfødsel, følger fraværsretten af bestemmelserne i barselslovens § 13.

Fravær efter barselslovens § 13 regnes fra kalenderdagen efter dødsdagen.

Det foreslås, at barselslovens

§ 13

nyaffattes.

Det foreslås, at der i den nye bestemmelse i barselslovens § 13 skelnes mellem barnets død og bar-

nets bortadoption inden den 32. uge efter fødslen. I de situationer, hvor barnet bortadopteres inden

den 32. uge efter fødslen, vil retstilstanden forblive uændret.

Det foreslås, at lovens

§ 13, stk. 1,

nyaffattes således, at hver forælder har ret til fravær i 26 uger ef-

ter barnets død, hvis deres barn er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år. Samme ret til fravær

gælder for adoptanter og kommende adoptanter, der har modtaget barnet.

Forslaget betyder, at forældres ret til fravær i tilfælde af, at barnet er dødfødt eller dør udvides dels i

forhold til barnets alder og dels i forhold til længden af fraværet. Hvis barnet er dødfødt eller dør

inden det fyldte 18. år, vil forældrene få ret til fravær i 26 uger efter barnets død. Forslaget har til

formål at forbedre vilkårene for forældre, der mister et barn under 18 år. Forældre er efter barselslo-

ven mor, far og medmor. Perioden for retten til fravær regnes fra kalenderdagen efter barnets død

og løber i 26 uger fra dette tidspunkt, og perioden vil ikke kunne udskydes.

Retten til fravær vil også gælde begge adoptanter og kommende adoptanter, der har modtaget bar-

net. På denne måde vil forældres ret til fravær i forbindelse med et barns død være sidestillet, uanset

om barnet er adopteret eller er forældrenes biologiske barn. Personer, der med henblik på adoption,

har modtaget et barn i midlertidig placering efter adoptionsloven, sidestilles med kommende adop-

tanter, der har modtaget et barn. Den foreslåede

§ 13, stk. 1, 2. pkt.,

ændrer ikke på gældende regler

og praksis for, hvornår et barn anses for modtaget.

For retten til barselsdagpenge under fraværet efter den foreslåede § 13, vil reglerne i barselslovens §

19 og § 20 fortsat gælde. Det fremgår heraf, at for personer, der opfylder betingelserne for ret til

barselsdagpenge, herunder beskæftigelseskravet for lønmodtagere i § 27 eller for selvstændigt er-

hvervsdrivende i § 28, udbetaler Udbetaling Danmark barselsdagpenge ved fravær efter bl.a. § 13.

Det betyder, at forældre, der har ret til fravær i 26 uger efter barnets død, jf. den foreslåede § 13,

stk. 1, hvis deres barn er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år, vil have ret til barselsdagpenge

under fraværet i 26 uger, hvis de opfylder betingelserne for ret til barselsdagpenge. Det samme vil

gælde adoptanter og kommende adoptanter, der har modtaget et barn. Hvis barnet dør ved fødslen,

bortfalder fraværsrettigheder efter barselslovens §§ 7 og 9, og forældrene vil have ret til sorgorlov

efter den foreslåede § 13, stk. 1.

Forslaget betyder, at alle forældre, der efter forslaget får ret til fravær i 26 uger efter den foreslåede

§ 13, stk. 1, i orlovsperioden efter aftale med arbejdsgiveren vil kunne genoptage arbejdet helt eller

delvis, jf. lovens § 22, på samme måde som efter gældende regler om sorgorlov.

Er der født mere end ét barn ved fødslen, f.eks. en tvillingefødsel, og hvor ét af børnene dør ved

fødslen, vil begge forældre fra dette tidspunkt have ret til 26 ugers fravær efter den foreslåede § 13,

stk. 1, i forbindelse med det ene barns død.

Moderen vil i denne situation også have en ret til barselsorlov i 14 uger efter fødslen for det andet

barn, hvoraf de første 2 uger efter en fødsel er obligatorisk, jf. lovens § 7, stk. 1. Fraværsretten efter

§ 7, stk. 1, vil tidsmæssigt delvist være sammenfaldende med de 26 ugers fravær efter den foreslå-

ede § 13, stk. 1. Faderen vil også have ret til 2 ugers fædreorlov, som skal holdes inden for de første

14 uger efter barnets fødsel, jf. lovens § 7, stk. 3. Fravær efter § 7 (både moderens ret til 14 ugers

fravær og faderens ret til 2 ugers fravær) kan

–

ligesom de 26 ugers fraværsret efter den foreslåede

§ 13, stk. 1 - ikke udskydes til et senere tidspunkt.

Eftersom der i mange situationer er knyttet en lønret til fravær efter barselslovens § 7, vil det være

naturligt, at moderen først holder de første 14 ugers barselsorlov efter § 7, stk. 1, og herefter over-

går til fravær efter den foreslåede § 13 for den resterende periode, dvs. i 12 uger. Tilsvarende vil det

være naturligt, at faderen først holder de 2 ugers orlov efter § 7, stk. 3, og herefter overgår til fravær

efter den foreslåede § 13 for den resterende periode, dvs. i 24 uger, hvor der vil være ret til sorgor-

lov efter den foreslåede § 13. Uanset, hvordan forældrene kombinerer deres fraværsrettigheder efter

barselslovens §§ 7 og 13, vil de hver have ret til fravær i 26 uger gældende fra kalenderdagen efter

barnet er afgået ved døden.

Dør det andet barn på et senere tidspunkt, vil forældrene have ret til nye 26 ugers fravær efter den

foreslåede § 13, stk. 1, og evt. resterende fraværsret efter den foreslåede § 13 til det første barn bort-

falder.

Det foreslås endvidere, at lovens

§ 13, stk. 2,

nyaffattes således, at hver af forældrene har ret til fra-

vær i 14 uger, hvis deres barn bortadopteres inden den 32. uge efter fødslen.

Der er ikke hermed tiltænkt en ændring af gældende ret i forbindelse med bortadoption inden den

32. uge efter fødslen, og den foreslåede ordlyd svarer til den hidtidige formulering i § 13, stk. 1, 1.

pkt.

Forslaget betyder, at det præciseres, at bestemmelsen alene vedrører situationer, hvor barnet bort-

adopteres inden den 32. uge efter fødslen. I disse situationer vil hver af forældrene have ret til fra-

vær i 14 uger, hvis deres barn bortadopteres inden den 32. uge efter fødslen.

Det foreslås i

§ 13, stk. 3,

at i de tilfælde, jf. stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, hvor moderen lider af en gravi-

ditetsbetinget sygdom, forlænges hendes fraværsret, dog højst indtil 46 uger efter fødslen. Der er

ikke hermed tiltænkt en ændring af gældende ret i forbindelse med graviditetsbetinget sygdom, og

den foreslåede ordlyd svarer til den hidtidige formulering i § 13, stk. 1, 2. pkt.

Det betyder, at hvis moderen til et dødfødt barn lider af en graviditetsbetinget sygdom, kan det fra-

vær, der er ret til efter barnets død (26 uger) eller bortadoption (14 uger) efter barselslovens § 13,

stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, forlænges, indtil moderen er raskmeldt. Under graviditetsbetinget sygdom

udbetales barselsdagpenge. Fraværsperioden med ret til barselsdagpenge kan dog højst forlænges

indtil udløbet af den 46. uge efter fødslen. Herefter gælder reglerne om dagpenge efter sygedagpen-

geloven.

Det foreslås i

§ 13, stk. 4, 1. pkt.,

at for forældre, der udnytter retten til fravær efter stk. 1, udsættes

perioden med fravær efter § 9 for et andet barn

Forslaget betyder, at forældre, der er på sorgorlov til ét barn, ikke vil miste muligheden for at kunne

afholde den fulde periode med forældreorlov på 32 uger efter lovens § 9 til et andet barn, selvom

perioden med sorgorlov efter den foreslåede stk. 1 vil kunne gå ind over perioden med forældreor-

lov efter gældende regler. F.eks. vil der ved en tvillingefødsel, hvor det ene barn dør ved fødslen

eller kort tid derefter, for begge forældre være ret til først at holde sorgorlov efter den foreslåede §

13, stk. 1, og derefter ret til at holde forældreorlov for det andet barn, efter den periode, hvor der er

holdt sorgorlov.

Det skyldes, at perioden med forældreorlov som udgangspunkt skal afholdes fra den 14. uge efter et

barns fødsel og 32 uger frem, dvs. til den 46. uge efter fødslen, jf. lovens § 9. Perioden med sorgor-

lov regnes fra kalenderdagen efter barnets død og 26 uger frem, jf. den foreslåede bestemmelse i

stk. 1. Hvis det ene barn dør ved fødslen, vil der efter den 14. uge efter barnets død være overlap af

fraværsperioder efter § 9 og den foreslåede § 13, stk. 1, og i denne situation betyder forslaget, at pe-

rioden med ret til fravær efter § 9 for det andet barn udsættes til efter udløb af perioden med sorgor-

lov efter den foreslåede § 13, stk. 1.

I tilfælde, hvor en forælder er påbegyndt forældreorlov efter § 9 for ét barn, og en ældre søskende

dør, vil forældrene ligeledes kunne udsætte det resterende fravær efter § 9 til efter udløb af sorgor-

lovsperioden.

Forslaget medfører, at perioden med forældreorlov efter § 9 bliver udsat med den periode, hvor der

er holdt sorgorlov. Hvis en far f.eks. afholder sorgorlov i 26 uger efter den foreslåede § 13, stk. 1, til

en tvilling, der er dødfødt, udsættes retten til forældreorlov til den anden tvilling til efter udløbet af

perioden, hvor der holdes sorgorlov. Faderen kan herefter holde forældreorlov i 32 uger. Hvis der

afholdes sorgorlov i en kortere periode f.eks. i 16 uger, vil fravær efter § 9 (forældreorlov) kunne

påbegyndes efter udløb af de 16 ugers sorgorlov. For lønmodtagere henvises til den foreslåede vars-

lingsregel i § 15, stk. 6, 4. pkt.

Hvis en eventuel ret til forældreorlov ikke ønskes afholdt i forlængelse af sorgorloven, kan foræl-

dreorloven kun udskydes efter barselslovens almindelige regler herom, hvilket kræver genoptagelse

af arbejdet.

Den enkelte forælder vil imidlertid også kunne vælge at holde forældreorlov efter § 9 for det andet

barn inden for sorgorlovsperioden på 26 uger efter barnets dødsfald, f.eks. i tilfælde, hvor forælde-

ren har ret til løn under forældreorlov, men ikke ret til løn under sorgorlov. Da perioden med ret til

fravær under sorgorlov efter § 13 ikke kan udskydes, bliver fraværsretten erstattet med den periode,

hvor der holdes forældreorlov efter § 9.

Derimod vil perioder med sorgorlov efter den foreslåede § 13, stk. 1, ikke udsætte perioder med ret

til fravær efter § 7. Hvis der afholdes fravær efter § 7 i perioden med ret til sorgorlov, vil disse peri-

oder fragå i retten til sorgorlov efter den foreslåede § 13, stk. 1.

Det foreslås i

§ 13, stk. 4, 2. pkt.,

at udsat fravær skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år. Her-

med præciseres gældende regler om, at forældreorlov skal være afholdt, inden barnet fylder 9 år.

Til nr. 5

Det fremgår af de gældende regler, at en lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi barnet er

dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, jf. § 13, stk. 1, uden ugrundet

ophold skal underrette sin arbejdsgiver herom, jf. barselslovens § 15, stk. 6, 1. pkt. Tilsvarende gæl-

der for en lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi det adopterede barn dør inden den 32.

uge efter modtagelsen af barnet, jf. § 13, stk. 2, jf. barselslovens § 15, stk. 6, 2. pkt. Såfremt løn-

modtageren har afgivet varsel efter stk. 1-5, bortfalder de afgivne varsler, og arbejdsgiveren skal

uden ugrundet ophold varsles på ny i situationer omfattet af 1. og 2. pkt., jf. barselslovens 15, stk. 6,

3. pkt.

Det foreslås, at

§ 15, stk. 6, 1. pkt.,

affattes således, at en lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær

efter den foreslåede § 13, uden ugrundet ophold skal underrette arbejdsgiveren om fraværets

længde.

Pligten til at varsle arbejdsgiver uden ugrundet ophold vil indebære, at lønmodtageren på samme

måde som efter gældende regler, uden ugrundet ophold, skal underrette sin arbejdsgiver, hvis løn-

modtageren ønsker at udnytte retten til fravær. Lønmodtageren får med forslaget desuden en udtryk-

kelig forpligtelse til at give besked om længden af det forventede fravær. På denne måde vil ar-

bejdsgiveren have mulighed for at kunne planlægge arbejdet og tage hensyn til lønmodtagerens fra-

vær i opgaveplanlægningen. Hvorvidt underretningen er sket uden ugrundet ophold vil være en kon-

kret og individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Det foreslås, at

§ 15, stk. 6, 2. pkt.,

affattes således, at såfremt lønmodtageren efter varslets afgivelse

ønsker at ændre anvendelsen af fraværsretten, skal arbejdsgiveren på ny varsles uden ugrundet op-

hold.

Det betyder, at lønmodtageren efter afgivelse af varsel efter 1. pkt., som noget nyt får mulighed for

at ændre anvendelsen af fraværsretten. Underretning herom skal ske uden ugrundet ophold.

Ændringen har til formål at sikre, at lønmodtageren efter varslets afgivelse om udnyttelse af fra-

værsretten senere vil kunne forlænge eller afkorte fraværet, hvis lønmodtageren har behov for det.

Det foreslås, at

§ 15, stk. 6, 3. pkt.,

affattes således, at såfremt lønmodtageren har afgivet varsel ef-

ter stk. 1-5, bortfalder de afgivne varsler, og arbejdsgiveren skal uden ugrundet ophold varsles på ny

i situationer omfattet af 1. pkt.

Det betyder, at en lønmodtagers tidligere afgivne varsel om anvendelse af f.eks. retten til forældre-

orlov efter § 9, på samme måde som efter gældende regler, bortfalder når lønmodtageren underretter

arbejdsgiver om udnyttelse af retten til fravær efter den foreslåede § 13, stk. 1. Lønmodtageren er

således ikke ved anvendelse af retten til fravær under sorgorlov bundet af det tidligere afgivne var-

sel om andet fravær efter barselsloven. Pligten til at varsle arbejdsgiveren om udnyttelse af retten til

fravær gælder alle lønmodtagere. Såfremt moderen allerede har varslet arbejdsgiveren om barsels-

fravær i forbindelse med den forventede fødsel, vil arbejdsgiveren skulle varsles på ny, hvis fravæ-

ret forventes at være længere end det allerede varslede.

Det foreslås, i

§ 15, stk. 6, 4. pkt.,

at en lønmodtager, der ønsker at overgå fra fravær efter § 13, til

fravær efter § 9 for et andet barn, skal underrette sin arbejdsgiver herom senest 4 uger inden udløbet

af det varslede fravær efter 1. og 2. pkt.

Forslaget betyder, at en lønmodtager, som ønsker at benytte en ret til forældreorlov, der er blevet

udsat som følge af sorgorlov efter den foreslåede § 13, stk. 4, vil skulle give arbejdsgiveren medde-

lelse herom inden for tidsfristen. Tidsfristen på 4 uger vil gælde i alle tilfælde, hvor en lønmodtager

ønsker at tage forældreorlov i umiddelbar forlængelse af sorgorlov efter den foreslåede § 13, stk. 1.

Den foreslåede varslingsregel gælder kun i de situationer, hvor en fraværsret efter § 9 for et andet

barn er blevet udsat på grund af en udnyttet fraværsret efter § 13 efter den foreslåede § 13, stk. 4.

Til nr. 6

Det fremgår af § 28, stk. 1, i barselsloven, at retten til barselsdagpenge for en selvstændigt erhvervs-

drivende er betinget af, at der inden for de sidste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksom-

hed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måne-

der, heraf den seneste måned forud for fraværet. Har den selvstændige virksomhed været udøvet i

mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

Det fremgår af § 28, stk. 2, at ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt,

ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov om social service er ydet godtgørelse for

tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller efter samme lov er ydet

vederlag ved pasning af døende eller efter denne lovs § 26 er ydet dagpenge til forældre med alvor-

ligt syge børn.

Det foreslås, at det i

§ 28, stk. 2,

indsættes, at bestemmelsen også omfatter barselsdagpenge til for-

ældre under fravær efter § 13.

Forslaget betyder, at der ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet for selvstændigt erhvervsdri-

vende efter § 28, stk. 1, er opfyldt, vil der kunne ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet

barselsdagpenge under sorgorlov. Hermed vil anvendelsesområdet for bestemmelsen blive udvidet

til også at omfatte udbetaling af barselsdagpenge under sorgorlov og ikke kun dagpenge til forældre

med alvorligt syge børn efter barselslovens § 26.

Forslaget betyder således, at en selvstændigt erhvervsdrivende, der under sorgorlov efter § 13 med

ret til barselsdagpenge, genoptager arbejdet i den selvstændige virksomhed, vil kunne opfylde be-

skæftigelseskravet på ny, hvis pågældende på et senere tidspunkt i 26 ugers perioden, hvor der er ret

til fravær efter forslaget, vælger at genoptage orloven. Der vil ved vurderingen af, om beskæftigel-

seskravet er opfyldt kunne ses bort fra perioden med udbetalte barselsdagpenge under sorgorloven,

hvilket betyder, at da den selvstændigt erhvervsdrivende opfyldte beskæftigelseskravet forud for

første periode med fravær efter forslaget, vil beskæftigelseskravet som udgangspunkt også være op-

fyldt på tidspunktet for påbegyndelse af en ny fraværsperiode i 26 ugers perioden.

Forslaget skal sikre, at selvstændige erhvervsdrivende ligesom lønmodtagere har mulighed for at

afholde sorgorloven fleksibelt, hvor de kan veksle mellem orlov og arbejde i perioden med ret til

fravær efter forslaget, uden at miste retten til barselsdagpenge under sorgorloven.

Til nr. 7

Det fremgår af gældende regler, at betingelsen for udbetaling af barselsdagpenge er, at beskæftigel-

seskravet i § 27 eller beskæftigelseskravet i § 28 er opfyldt ved påbegyndelse af en fraværsperiode,

jf. § 29, stk. 1.

Lovens § 29, stk. 1, vil også gælde ved fravær efter den foreslåede § 13, hvilket vil sige, at beskæf-

tigelseskravet for ret til barselsdagpenge som udgangspunkt skal være opfyldt, når forældrene påbe-

gynder sorgorloven. Beskæftigelseskravets opfyldelse vil for begge forældre være knyttet til tids-

punktet for afholdelsen af sorgorloven, som ikke behøver at være sammenfaldende med tidspunktet

for barnets død.

Beskæftigelseskravet for lønmodtagere, jf. lovens § 27, stk. 1, kan bl.a. opfyldes ved aktuel beskæf-

tigelse af et vist omfang. Lønmodtageren skal således dagen før fraværet eller på første fraværsdag

være i beskæftigelse og have været beskæftiget i mindst 160 timer, inden for de seneste 4 afsluttede

kalendermåneder forud for fraværsperioden og i mindst 3 af disse måneder have været beskæftiget i

mindst 40 timer i hver måned, jf. lovens § 27, stk. 1, nr. 1.

Beskæftigelseskravet kan desuden opfyldes ved, at lønmodtageren ville have været berettiget til ar-

bejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., hvis der ikke havde været ret til dagpenge efter barselsloven ,eller ved, at lønmodtageren ville

have været berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

hvis der ikke havde været ret til dagpenge efter barselsloven, jf. lovens § 27, stk. 1, nr. 2 og 3.

Beskæftigelseskravet for selvstændige, jf. § lovens 28, stk. 1, opfyldes ved, at den selvstændige er-

hvervsdrivende inden for de sidste 12 måneder har udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvde-

len af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den sene-

ste måned forud for fraværet. Har den selvstændige virksomhed været udøvet i mindre end 6 måne-

der, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

Det foreslås, at der i

§ 29, stk. 1,

indsættes som

2. og 3. pkt.,

at påbegyndelsen af fravær efter § 13

ikke anses for en ny fraværsperiode for forældre, der ved overgangen udnytter en ret til fravær efter

§§ 6

–

9 eller § 26 med ret til barselsdagpenge. Tilsvarende anses påbegyndelse af fravær efter §§ 6

–

9 eller § 26 ikke for en ny fraværsperiode for forældre, der ved overgangen udnytter retten til fra-

vær efter § 13 med ret til barselsdagpenge.

Forslaget betyder, at sorgorlov i forlængelse af anden orlov efter barselsloven ikke vil blive anset

for at være en ny fraværsperiode, og at den pågældende forælder dermed ikke vil skulle opfylde be-

skæftigelseskravet igen for at få ret til barselsdagpenge under sorgorlov. Tilsvarende vil gælde an-

den orlov efter barselsloven i forlængelse af sorgorlov efter den foreslåede § 13, stk. 1.

Herved vil forældre, der allerede er på orlov med ret til barselsdagpenge fortsat have ret til barsels-

dagpenge ved overgang til sorgorlov efter forslagets § 13, stk. 1. Desuden vil forældre, der allerede

er på sorgorlov efter forslagets § 13, stk. 1, med ret til barselsdagpenge fortsat have ret til barsels-

dagpenge ved overgang til anden orlov efter barselsloven.

Forslaget skyldes, at der kan være forældre, der efter gældende regler ikke vil kunne opfylde be-

skæftigelseskravet i lovens § 27 (lønmodtagere) eller § 28 (selvstændige) ved overgang til sorgorlo-

ven eller ved overgang fra sorgorloven til anden orlov efter barselslovens regler.

Det kan f.eks. være en forælder, der modtager dagpenge efter barselsloven efter § 26 om ret til dag-

penge ved pasning af alvorligt syge børn, og hvor forælderen under denne orlov har mistet sit ar-

bejde. Hvis barnet dør, vil forælderen kunne fortsætte på sorgorlov uden at skulle opfylde beskæfti-

gelseskravet igen.

For en selvstændigt erhvervsdrivende tæller perioder med barselsdagpenge ikke med til opfyldelsen

af beskæftigelseskravet, jf. lovens § 28, stk. 1. For en mor, der er selvstændigt erhvervsdrivende, og

som i forbindelse med et barns fødsel er på orlov efter lovens § 7, stk. 1, med ret til barselsdag-

penge, og som mister barnet, når det f.eks. er 10 uger gammelt, betyder forslaget, at moderen vil

kunne overgå til orlov i 26 uger efter forslagets § 13 med ret til barselsdagpenge, da beskæftigelses-

kravet ikke skal opfyldes igen på tidspunktet for påbegyndelsen af fraværet efter § 13.

Det samme gælder for en forælder, der under en periode med enten barselsorlov efter § 7 eller for-

ældreorlov efter § 9 til ét barn, mister et ældre barn på f.eks. 7 år. Ved overgang til sorgorlov efter

forslagets § 13, vil beskæftigelseskravet ikke skulle opfyldes igen, og forælderen vil kunne overgå

til fravær med ret til barselsdagpenge.

I tilfælde af tvillingefødsel, hvor det ene barn dør ved fødslen, og hvor forældrene holder sorgorlov

efter forslagets § 13 med ret til barselsdagpenge, vil beskæftigelseskravet ligeledes ikke skulle op-

fyldes igen ved overgang til forældreorlov efter lovens § 9 til det andet barn efter udløb af sorgor-

lovsperioden.

Forslaget vil endvidere betyde, at da der ikke vil være tale om en ny fraværsperiode ved overgang

fra f.eks. orlov efter lovens § 9 vedrørende ét barn til sorgorlov vedrørende et andet barn, skal der

ikke ske en ny beregning af barselsdagpengene efter lovens § 33.

Forslaget omfatter ikke forældre, der under fravær efter forslagets § 13 genoptager arbejdet på fuld

tid i mere end én uge, og som efterfølgende går tilbage til orlov efter § 13. I denne situation skal be-

skæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge på ny være opfyldt ved påbegyndelse af en periode

med sorgorlov på et senere tidspunkt, da arbejde i mere end en uge anses for afbrydelse af orloven.

For selvstændige erhvervsdrivendes opfyldelse af beskæftigelseskravet ved genoptagelse af sorgor-

loven henvises til den foreslåede ændring af lovens § 28, stk. 2, jf. forslagets § 1, nr. 6 og de speci-

elle bemærkninger til § 1, nr. 6.

Forslaget omfatter heller ikke forældre, der er på barsels- eller forældreorlov efter lovens §§ 7

–

eller modtager dagpenge efter lovens § 26 vedrørende ét barn eller en mor, der er graviditetsbetinget

syg, jf. lovens § 6, og som overgår til andet fravær end sorgorlov efter den foreslåede § 13 vedrø-

rende et andet barn. I denne situation skal beskæftigelseskravet efter gældende regler fortsat være

opfyldt på ny ved påbegyndelsen af orlov vedrørende det andet barn.

Forslaget betyder, at Udbetaling Danmark ikke vil skulle påse, om beskæftigelseskravet på ny er

opfyldt i tilfælde, hvor forældre overgår til sorgorlov fra orlov efter §§ 6

–

9 eller § 26, eller går fra

sorgorlov til orlov efter §§ 6

–

9 eller § 26 til et andet barn.

Til nr. 8

Det fremgår af gældendende regler, at arbejdsgiverens anmodning om refusion for løn udbetalt i

forbindelse med fravær på grund af graviditet, barsel og adoption og ved pasning af alvorligt syge

børn efter § 26 skal indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter en orlovsperiodes udløb, jf.

§ 40, stk. 2, 1. pkt.

Det foreslås, at der i

§ 40, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes sorgorlov.

Forslaget betyder, at en arbejdsgiver, som udbetaler løn under sorgorlov efter den foreslåede § 13,

også vil skulle indgive anmodning om refusion til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter sorgor-

lovsperiodens udløb.

Til § 2

Til nr. 1

Efter den gældende regel i § 24, stk. 3, nr. 3, i lov som sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107

af 2. februar 2020, medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn i anledning

af graviditet, barsel eller adoption eller ved børns alvorlige sygdom, jf. lov om ret til orlov og dag-

penge ved barsel (barselsloven), i beregningen af sygedagpengeperioder efter § 24, stk. 1, i lov om

sygedagpenge.

Det foreslås, at i

§ 24, stk. 3, nr. 3,

ændres

graviditet, barsel eller adoption eller ved børns alvorlige

sygdom til graviditet, barsel, adoption, sorgorlov eller ved børns alvorlige sygdom.

Forslaget betyder, at det tydeligt fremgår af bestemmelsen, at dage, hvor der er udbetalt barselsdag-

penge under sorgorlov ikke medregnes ved beregningen af sygedagpengeperioden efter sygedag-

pengelovens § 24, stk. 1. Det foreslåede ændring er en præcisering af gældende ret.

Til nr. 2

Efter den gældende regel i § 30, stk. 3, nr. 1, i lov om sygedagpenge, indgår perioder, hvor lønmod-

tageren under ansættelsesforholdet har været syg eller haft fravær på grund af graviditet, fødsel,

adoption eller børns alvorlige sygdom, i opgørelsen af 8-ugers-perioden i § 30, stk. 2 (beskæftigel-

seskrav i forhold til arbejdsgiver).

Det foreslås, at der i

§ 30, stk. 3, nr. 1,

indsættes sorgorlov.

Forslaget betyder, at det tydeligt fremgår af bestemmelsen, at der ved opgørelsen af om en lønmod-

tager har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger forud for sin første sygefraværsdag. indgår perio-

der med fravær på grund af sorgorlov. Den foreslåede ændring er en præcisering af gældende ret.

Til § 3

Til nr. 1.

Efter den gældende regel i § 13 f, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981

af 23. september 2019 kan perioden på 12 kalendermåneder, hvori kravet om 225 timers ordinært

og ustøttet arbejde skal opfyldes, forlænges, hvis personen har ret til fravær ved graviditet, barsel og

adoption, jf. § 13, stk. 7, i samme lov.

Det foreslås, at der i § 13 f, stk. 12, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik indsættes sorgorlov. Sorgorlov

indsættes således, at det tydeligt fremgår af bestemmelsen, at fravær ved graviditet, barsel, adoption

eller sorgorlov kan forlænge den periode på 12 kalendermåneder, hvori man skal præstere 225 ti-

mers ordinært og ustøttet arbejde for at bevare den fulde hjælp efter §§ 22-25 i samme lov.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i § 24, stk. 2, og stk. 5, 2. pkt., og § 25, stk. 8 og stk. 11, 2. pkt., i lov om

aktiv socialpolitik, har en person ret til et barselstillæg, når pågældende modtager uddannelses- eller

kontanthjælp efter §§ 23 og 25, i samme lov, i det omfang, der under fravær efter bestemmelserne i

barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved

graviditet, barsel og adoption.

Efter den gældende regel i § 73 d, i lov om aktiv socialpolitik bevarer en revalidend revaliderings-

ydelsen, når den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i bar-

selsloven.

Det foreslås, at der to steder i

§ 24, stk. 2

stk. 5, 2. pkt.,

to steder i

§ 25, stk. 8, 1. pkt.,

og i

stk. 8,

2. pkt.,

og to steder i

stk. 11, 2. pkt.,

og i

§ 73 d

i lov om aktiv socialpolitik indsættes sorgorlov.

Med forslaget til ændringen af § 24, stk. 2 og stk. 5, 2. pkt., § 25, stk. 8 og stk. 11, 2. pkt., i lov om

aktiv socialpolitik, bliver sorgorlov indsat i bestemmelserne, så det tydeligt fremgår, at også fravær

ved sorgorlov medfører, at personen får ret til et barselstillæg i den periode, hvor der er ret til sorg-

orlov.

Personen, som mister et barn, vil ved barnets død ikke længere kunne anses for forsørger, og vil

derfor få sat sin ydelse ned. Med den foreslåede ændring vil det tydeligt fremgå, at personen i 26

uger efter barnets død være berettiget til et barselstillæg og vil derved have en periode, hvor pågæl-

dende kan indrette sig på sin nye økonomiske situation.

Med forslaget om at ændre § 73 d, i lov om aktiv socialpolitik, hvor retten til sorgorlov indsættes,

vil det tydeligt fremgå af bestemmelsen, at også fravær ved sorgorlov medfører, at ydelsesmodtage-

ren bevarer retten til ydelse under de 26 uger, hvor personen har ret til sorgorlov.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i § 68, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik fremgår det, at personer, der

modtager ressourceforløbsydelse bevarer retten til ydelsen under sygdom eller barsel.

Efter de gældende regler i § 74, stk. 1, nr. 3 og stk. 2, nr. 2, kan der udbetales ledighedsydelse til en

person i perioder ved sygdom og barsel.

Efter den gældende regel i § 74 a, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, bevarer personen ledigheds-

ydelsen i perioder med sygdom eller barsel.

I § 74 f, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik fremgår det, at personer, der modtager ledighedsydelse,

bevarer ydelsen under perioder med sygdom eller barsel.

Efter gældende praksis medfører dette, at personer, som har ret til dagpenge efter barselsloven vil

kunne få udbetalt ledighedsydelse under barsel, herunder perioder med ret til fravær i forbindelse

med graviditet og adoption.

Det foreslås, at der i

§ 68, stk. 7, § 74, stk. 1, nr. 3 og stk. 2, nr. 2, § 74 a, stk. 7,

§ 74 f, stk. 4,

indsættes sorgorlov.

Med forslaget til ændringen af § 68, stk. 7, § 74 stk. 1, nr. 3 og stk. 2, nr. 2, § 74 a, stk. 7 og § 74 f,

stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, hvor sorgorlov indsættes i bestemmelsen, vil det tydeligt fremgå,

at også fravær ved sorgorlov medfører, at ydelsesmodtageren bevarer retten til ydelse under de 26

uger, hvor personen har ret til sorgorlov.

Til nr. 4

Efter § 69 j, stk. 13, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik fremgår det, at personer, der modtager res-

sourceforløbsydelse bevarer retten til ydelsen under sygdom og barsel.

Det foreslås, at der i

§ 69 j, stk. 13, 1. pkt.,

indsættes sorgorlov.

Med forslaget til ændringen af § 69 j, stk. 13, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, hvor sorgorlov

indsættes i bestemmelsen, vil det tydeligt fremgå, at også fravær ved sorgorlov medfører, at ydel-

sesmodtageren bevarer retten til ydelse under de 26 uger, hvor personen har ret til sorgorlov.

Til nr. 5

Efter den gældende regel i § 74 c, stk. 1, 6. pkt., i lov om aktiv socialpolitik medregnes perioder

med ledighedsydelse under barsel ikke i perioden på 12 måneder inden for 18 måneder, jf. § 74 c,

stk. 1, 1. pkt., hvorefter kommunen skal vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at

få et fleksjob.

I § 74 f, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik fremgår, at perioder med ledighedsydelse under

barsel ikke medregnes, når man opgør den periode på 78 uger, hvori der kan udbetales ledigheds-

ydelse i efter ansættelse i ordinært arbejde.

Det foreslås, at der i

§ 74 c, stk. 1, 6. pkt.,

§ 74 f, stk. 1, 2. pkt.,

i lov om aktiv socialpolitik, ind-

sættes sorgorlov.

Med forslaget til ændringen af § 74 c, stk. 1, 6. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, hvor sorgorlov ind-

sættes, vil det tydeligt fremgå af bestemmelsen, at også perioder med fravær ved sorgorlov ikke vil

skulle medregnes i perioden på 12 måneder inden for 18 måneder, jf. § 74 c, stk. 1, 1. pkt., hvorefter

kommunen skal vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at få et fleksjob.

Med forslaget om ændringen i § 74 f, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, indsættes sorgor-

lov, så det tydeligt fremgår af bestemmelsen, at også fravær ved sorgorlov ikke vil skulle medreg-

nes i perioden på 78 uger, hvori man kan modtage ledighedsydelse efter ansættelse i ordinært ar-

bejde.

Til § 4

Til nr. 1

Efter den gældende regel i § 37, stk. 1, 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 548 af 7. maj 2019, medregnes perioder med ydelse under barsel ikke i opgørelsen

af de 6 måneder med ledighedsydelse inden for 9 måneder, som er en betingelse for personens ret til

at blive henvist til anden aktør.

Efter den gældende regel i § 37, stk. 2, 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medregnes

perioder med ydelse under barsel ikke i opgørelsen af de 12 måneder med ledighedsydelse inden for

18 måneder, som er det tidspunkt, hvor jobcenteret skal henvise en person, som jobcenteret i medfør

af § 74 c i lov om en aktiv socialpolitik har vurderet fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, til

anden aktør.

Det foreslås, at der i

§ 37, stk. 1, 3. pkt.,

indsættes sorgorlov.

Med forslaget vil det fremgå, at perioder med ydelse under sorgorlov på samme måde som perioder

med ydelse under barsel ikke skal medregnes i opgørelsen af de 6 måneder med ledighedsydelse in-

den for 9 måneder, som er en betingelse for personens ret til at blive henvist til anden aktør. Perio-

der med ydelse under sorgorlov sidestilles således med perioder med ydelse under barsel ved opgø-

relsen af de 6 måneder med ledighedsydelse inden for 9 måneder.

Det foreslås, at der i

§ 37, stk. 2, 3. pkt.,

indsættes sorgorlov.

Med forslaget vil det fremgå, at perioder med ydelse under sorgorlov på samme måde som perioder

med ydelse under barsel ikke skal medregnes i opgørelsen af de 12 måneder med ledighedsydelse

inden for 18 måneder, som er det tidspunkt, hvor jobcenteret skal henvise en person, som jobcente-

ret i medfør af § 74 c i lov om en aktiv socialpolitik har vurderet fortsat opfylder betingelserne for

fleksjob, til anden aktør. Perioder med ydelse under sorgorlov sidestilles således med perioder med

ydelse under barsel ved opgørelsen af de 12 måneder med ledighedsydelse inden for 18 måneder.

Til nr. 2

Efter den gældende regel i § 110, stk. 1, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 548 af 7. maj 2019, medregnes perioder med barsel ikke i jobafklaringsforløbets

varighed, i det omfang der er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption under fravær efter

bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.

Et jobafklaringsforløb kan have en varighed på op til 2 år. Ved ophør af et jobafklaringsforløb har

personen ret til at få et nyt jobafklaringsforløb, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen

sygdom.

Efter den gældende regel i § 114, stk. 1, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medregnes

perioder med barsel ikke i ressourceforløbets varighed, i det omfang der under fravær er ret til dag-

penge ved graviditet, barsel og adoption efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, §

8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.

Et ressourceforløb skal være af mindst et og højst fem års varighed. Personen kan tilbydes flere på

hinanden følgende ressourceforløb.

Det foreslås, at der i

§ 110, stk. 1, 2. pkt.,

§ 114, stk. 1, 2. pkt.,

efter perioder med barsel indsæt-

tes eller sorgorlov, og at graviditet, barsel og adoption ændres til graviditet, barsel, adoption og

sorgorlov.

Med forslaget til ændringerne i § 110, stk. 1, 2. pkt., og § 114, stk. 1, 2. pkt., hvor sorgorlov indsæt-

tes, vil det tydeligt fremgå af bestemmelserne, at perioder med barsel eller sorgorlov ikke medreg-

nes i et jobafklarings- eller ressourceforløbs varighed, i det omfang der er ret til dagpenge ved gra-

viditet, barsel, adoption og sorgorlov efter § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1

og 2.

Det betyder for så vidt angår personer, der er i et jobafklaringsforløb, når sorgorloven påbegyndes,

at perioder med sorgorlov ikke medregnes i jobafklaringsforløbets varighed. Ved udløbet af sorgor-

loven skal jobcentret igen sikre, at personen er uarbejdsdygtig og har ret til at fortsætte i jobafkla-

ringsforløbet.

Det betyder tilsvarende for personer, der er i et ressourceforløb, at når sorgorloven påbegyndes

medregnes den ikke i ressourceforløbets varighed. Det foreslåede understøtter, at personer i ressour-

ceforløb ikke vil opleve, at deres forløb med tilhørende ydelse ophører under sorgorloven, og at de

vil kunne fortsætte deres forløb med tilhørende ydelse efter endt sorgorlov.

Det betyder endvidere, at der hverken for personer i et jobafklaringsforløb eller i et ressourceforløb

skal gives en tværfaglig indsats under sorgorloven. I forbindelse med udløb af sorgorloven skal job-

centret sikre, at den tværfaglige indsats genoptages.

Til nr. 3

Efter § 124, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er personer, der modtager løn under syg-

dom eller barsel, berettiget til fleksløntilskud i sygdoms- eller barselsperioden.

Efter § 124, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at personer, der ikke er be-

rettiget til løn under sygdom eller barsel, kan modtage syge- eller barselsdagpenge efter de regler,

der fastsættes i medfør af § 49 i lov om sygedagpenge og i barselslovens § 34, eller ressourcefor-

løbsydelse efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i

§ 124, stk. 2, 1. pkt.

stk. 3, 1. pkt.,

at »eller barsel« ændres til », barsel eller sorgor-

lov«.

Med forslaget til ændringen af § 124, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, 1. pkt., hvor sorgorlov indsættes,

fremgår det hermed tydeligt af bestemmelsen, at personer under sorgorlov er berettiget til fleksløn-

tilskud.

Til nr. 4

Efter § 124, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er personer, der modtager løn under syg-

dom eller barsel, berettiget til fleksløntilskud i sygdoms- eller barselsperioden.

Det foreslås i

§ 124, stk. 2, 1. pkt.,

at ændre »eller barselsperioden« til », barsels- eller sorgorlovspe-

rioden«.

Med forslaget til ændringen af § 124, stk. 2, 1. pkt., hvor sorgorlov indsættes, fremgår det hermed

tydeligt af bestemmelsen, at personer under perioder med sorgorlov er berettiget til fleksløntilskud i

denne periode.

Til nr. 5

Efter § 124, stk. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at hvis ansættelsen i fleks-

job ophører under barsel, ophører fleksløntilskuddet, og personen overgår til barselsdagpenge, jf.

barselslovens § 34.

Det foreslås i

§ 124, stk. 6,

at ændre »barsel« til: », barsels- eller sorgorlov«.

Med forslaget til ændringen af § 124, stk. 6, hvor sorgorlov indsættes, fremgår det hermed tydeligt

af bestemmelsen, at personer under perioder med sorgorlov er berettiget til barselsdagpenge efter

barselsloven, hvis de ophører i deres fleksjob.

Til nr. 6

Efter den gældende regel i § 146, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen i

forhold til den fastsatte tid forlænge den periode, som personen kan være i revalidering, hvis perso-

nen ikke kan gennemføre revalideringsforløbet på grund af sygdom, pasning i hjemmet af børn eller

andre nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgri-

bende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse, barsel, manglende pasningsmulighed

af børn eller særlige sociale forhold, som midlertidigt forsinker personen i at gennemføre revalide-

ringsforløbet.

Det foreslås, at der i

§ 146, nr. 2,

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, indsættes sorgorlov, såle-

des at barsel ændres til barsel, sorgorlov.

Med forslaget til ændringen i § 146, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor sorgorlov

indsættes, vil det tydeligt fremgå af bestemmelsen, at kommunen i forhold til den fastsatte tid vil

kunne forlænge den periode, som personen kan være i revalidering, hvis personen ikke kan gennem-

føre revalideringsforløbet på grund af sorgorlov.

Det betyder, at sorgorlov, som midlertidigt forsinker personen i at gennemføre revalideringsforlø-

bet, vil kunne forlænge revalideringsforløbet.

Det betyder endvidere, at kommunen vil kunne forlænge revalideringsforløbet, herunder også for-

længe forløbet i forhold til den normerede uddannelsestid, hvis personen, der er i gang med et reva-

lideringsforløb, påbegynder sorgorlov.

Til § 5

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende regel i § 85 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med social- og indenrigsministeren fastsætter

nærmere regler om anvisning af statsrefusion og statstilskud, regnskabsaflæggelse og revision.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1467 af 16. december 2019 om statsrefusion og

tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social- og Indenrigsmini-

steriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Under-

visningsministeriets og Transport- og Boligministeriets ressortområder (regnskabsbekendtgørelsen).

Det foreslås indsat som

§ 85, stk. 2,

at reglerne i medfør af stk. 1 kan fastsættes således, at revisio-

nen for regnskabsåret 2021 i nogle kommuner, dog højst 12 kommuner, skal foretages efter særlige

regler, der afviger fra reglerne om revisionen i de øvrige kommuner.

Med ændringen kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med social- og indenrigsministeren

fastsætte særregler i regnskabsbekendtgørelsen, der skal gælde for revisionen af regnskaberne for

2021 i enkelte kommuner, dog højst 12 kommuner, for så vidt angår udgifter med statsrefusion eller

-tilskud på de lovområder, der er er omfattet af lov om retssikkerhed og administration på det soci-

ale område.

Udvælgelsen af kommuner vil være baseret på frivillighed og så vidt muligt med en repræsentation

af såvel store som mellemstore og små kommuner. Der vil desuden blive stilet efter en sammensæt-

ning af kommunerne, således at hver af de fire revisionsvirksomheder, som i dag har opgaver med

revision af kommunernes regnskaber, varetager revisionen for 2-3 af de udvalgte kommuner.

Ændringen vil give mulighed for at indføre en nyudviklet, digitalt understøttet revisionsordning

trinvist, således at den nye ordning først indføres i 8-12 kommuner fra 1. januar 2021 og derefter i

alle landets kommuner fra 1. januar 2022. Den udvidede bemyndigelse i § 85, stk. 2, omfatter såle-

des alene fastsættelse af regler om revision vedrørende regnskabsåret 2021.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.

Til § 6

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende regel i integrationslovens § 47, stk. 1, at beskæftigelsesministeren ef-

ter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om anvisning

af refusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision, herunder nærmere regler om udbetaling af

tilskud og anvisning af refusion efter § 45, stk. 4-6, 8 og 9, og §§ 45 a og 45 b og om vilkårene her-

for.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1467 af 16. december 2019 om statsrefusion og

tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social- og Indenrigsmini-

steriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Under-

visningsministeriets og Transport- og Boligministeriets ressortområder (regnskabsbekendtgørelsen).

Det foreslås indsat som

§ 47, stk. 2,

at reglerne i medfør af stk. 1 kan fastsættes således, at revisio-

nen for regnskabsåret 2021 i nogle kommuner, dog højst 12 kommuner, skal foretages efter særlige

regler, der afviger fra reglerne om revisionen i de øvrige kommuner.

Med ændringen kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med udlændinge- og integrationsmi-

nisteren fastsætte særregler i regnskabsbekendtgørelsen, der skal gælde for revisionen af regnska-

berne for 2021 i enkelte kommuner, dog højst 12 kommuner, for så vidt angår udgifter omfattet af

statsrefusion eller -tilskud efter integrationsloven.

Ændringen vil give mulighed for at indføre en nyudviklet, digitalt understøttet revisionsordning

trinvist, således at den nye ordning først indføres i 8-12 kommuner fra 1. januar 2021 og derefter i

alle landets kommuner fra 1. januar 2022. Den udvidede bemyndigelse i § 47, stk. 2, omfatter såle-

des alene fastsættelse af regler om revision vedrørende regnskabsåret 2021.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.7.

Til § 7

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende regel i repatrieringslovens § 13, stk. 3, at beskæftigelsesministeren ef-

ter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om anvisning

af refusion, regnskabsaflæggelse og revision og om forældelse af kommuners krav om refusion.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1467 af 16. december 2019 om statsrefusion og

tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social- og Indenrigsmini-

steriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Under-

visningsministeriets og Transport- og Boligministeriets ressortområder (regnskabsbekendtgørelsen).

Det foreslås indsat som

§ 13, stk. 4,

at reglerne i medfør af stk. 3 kan fastsættes således, at revisio-

nen for regnskabsåret 2021 i nogle kommuner, dog højst 12 kommuner, skal foretages efter særlige

regler, der afviger fra reglerne om revisionen i de øvrige kommuner.

Med ændringen kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med udlændinge- og integrationsmi-

nisteren fastsætte særregler i regnskabsbekendtgørelsen, der skal gælde for revisionen af regnska-

berne for 2021 i enkelte kommuner, dog højst 12 kommuner, for så vidt angår udgifter omfattet af

statsrefusion efter repatrieringsloven.

Ændringen vil give mulighed for at indføre en nyudviklet, digitalt understøttet revisionsordning

trinvist, således at den nye ordning først indføres i 8-12 kommuner fra 1. januar 2021 og derefter i

alle landets kommuner fra 1. januar 2022. Den udvidede bemyndigelse i § 13, stk. 4, omfatter såle-

des alene fastsættelse af regler om revision vedrørende regnskabsåret 2021.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.7.

Til § 8

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende regel i § 64, stk. 1, 6. pkt., i lov om almene boliger m.v., at beskæfti-

gelsesministeren efter forhandling med boligministeren kan fastsætte regler om anvisning af statsre-

fusion, regnskabsaflæggelse og revision vedrørende statsrefusion efter § 62.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1467 af 16. december 2019 om statsrefusion og

tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social- og Indenrigsmini-

steriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Under-

visningsministeriets og Transport- og Boligministeriets ressortområder (regnskabsbekendtgørelsen).

Det foreslås indsat som

§ 64, stk. 5,

at reglerne i medfør af stk. 1, 6. pkt., kan fastsættes således, at

revisionen for regnskabsåret 2021 i nogle kommuner, dog højst 12 kommuner, skal foretages efter

særlige regler, der afviger fra reglerne om revisionen i de øvrige kommuner.

Med ændringen kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med boligministeren fastsætte sær-

regler i regnskabsbekendtgørelsen, der skal gælde for revisionen af regnskaberne for 2021 i enkelte

kommuner, dog højst 12 kommuner, for så vidt angår udgifter vedrørende § 62 i lov om almene bo-

liger m.v.

Ændringen vil give mulighed for at indføre en nyudviklet, digitalt understøttet revisionsordning

trinvist, således at den nye ordning først indføres i 8-12 kommuner fra 1. januar 2021 og derefter i

alle landets kommuner fra 1. januar 2022. Den udvidede bemyndigelse i § 64, stk. 5, omfatter såle-

des alene fastsættelse af regler om revision vedrørende regnskabsåret 2021.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.7.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende regel i § 75, 2. pkt., i lov om almene boliger m.v., at beskæftigelses-

ministeren efter forhandling med boligministeren kan fastsætte regler om anvisning af statsrefusion,

regnskabsaflæggelse og revision vedrørende de beløb, der er nævnt i § 74.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1467 af 16. december 2019 om statsrefusion og

tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social- og Indenrigsmini-

steriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Under-

visningsministeriets og Transport- og Boligministeriets ressortområder (regnskabsbekendtgørelsen).

Det foreslås indsat som

§ 75, stk. 2,

at reglerne i medfør af stk. 1, 2. pkt., kan fastsættes således, at

revisionen for regnskabsåret 2021 i nogle kommuner, dog højst 12 kommuner, skal foretages efter

særlige regler, der afviger fra reglerne om revisionen i de øvrige kommuner.

Med ændringen kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med boligministeren fastsætte sær-

regler i regnskabsbekendtgørelsen, der skal gælde for revisionen af regnskaberne for 2021 i enkelte

kommuner, dog højst 12 kommuner, for så vidt angår udgifter vedrørende § 74 i lov om almene bo-

liger m.v.

Ændringen vil give mulighed for at indføre en nyudviklet, digitalt understøttet revisionsordning

trinvist, således at den nye ordning først indføres i 8-12 kommuner fra 1. januar 2021 og derefter i

alle landets kommuner fra 1. januar 2022. Den udvidede bemyndigelse i § 75, stk. 2, omfatter såle-

des alene fastsættelse af regler om revision vedrørende regnskabsåret 2021.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.7.

Til § 9

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende regel i § 33, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med handi-

cap, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med boligministeren kan fastsætte regler om an-

visning af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision vedrørende de beløb, der er nævnt i § 16,

stk. 3-6.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1467 af 16. december 2019 om statsrefusion og

tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social- og Indenrigsmini-

steriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Under-

visningsministeriets og Transport- og Boligministeriets ressortområder (regnskabsbekendtgørelsen).

Det foreslås indsat som

§ 33, stk. 2,

at reglerne i medfør af stk. 1., 2. pkt., kan fastsættes således, at

revisionen for regnskabsåret 2021 i nogle kommuner, dog højst 12 kommuner, skal foretages efter

særlige regler, der afviger fra reglerne om revisionen i de øvrige kommuner.

Med ændringen kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med boligministeren fastsætte sær-

regler i regnskabsbekendtgørelsen, der skal gælde for revisionen af regnskaberne for 2021 i enkelte

kommuner, dog højst 12 kommuner, for så vidt angår udgifter vedrørende § 16, stk. 3-6, i lov om

boliger for ældre og personer med handicap.

Ændringen vil give mulighed for at indføre en nyudviklet, digitalt understøttet revisionsordning

trinvist, således at den nye ordning først indføres i 8-12 kommuner fra 1. januar 2021 og derefter i

alle landets kommuner fra 1. januar 2022. Den udvidede bemyndigelse i § 33, stk. 2, omfatter såle-

des alene fastsættelse af regler om revision vedrørende regnskabsåret 2021.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.7.

Til § 10

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende regel i § 19, stk. 4, i lov om friplejeboliger, at beskæftigelsesministe-

ren efter forhandling med boligministeren i en bekendtgørelse kan fastsætte nærmere regler om

statsrefusionen, herunder regler om anvisning af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision ved-

rørende de beløb, der er nævnt i stk. 1-3.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1467 af 16. december 2019 om statsrefusion og

tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social- og Indenrigsmini-

steriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Under-

visningsministeriets og Transport- og Boligministeriets ressortområder (regnskabsbekendtgørelsen).

Det foreslås indsat som

§ 19, stk. 5,

at reglerne i medfør af stk. 4, 4. pkt., kan fastsættes således, at

revisionen for regnskabsåret 2021 i nogle kommuner, dog højst 12 kommuner, skal foretages efter

særlige regler, der afviger fra reglerne om revisionen i de øvrige kommuner.

Med ændringen kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med boligministeren fastsætte sær-

regler i regnskabsbekendtgørelsen, der skal gælde for revisionen af regnskaberne for 2021 i enkelte

kommuner, dog højst 12 kommuner, for så vidt angår udgifter vedrørende § 19, stk. 1-3, i lov om

friplejeboliger.

Ændringen vil give mulighed for at indføre en nyudviklet, digitalt understøttet revisionsordning

trinvist, således at den nye ordning først indføres i 8-12 kommuner fra 1. januar 2021 og derefter i

alle landets kommuner fra 1. januar 2022. Den udvidede bemyndigelse i § 19, stk. 5, omfatter såle-

des alene fastsættelse af regler om revision vedrørende regnskabsåret 2021.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.7.

Til § 11

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende regel i § 10, stk. 10, i lov om integrationsgrunduddannelse, at beskæf-

tigelsesministeren efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere

regler om anvisning af refusion, regnskabsaflæggelse og revision.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1467 af 16. december 2019 om statsrefusion og

tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social- og Indenrigsmini-

steriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Under-

visningsministeriets og Transport- og Boligministeriets ressortområder (regnskabsbekendtgørelsen).

Det foreslås indsat som

§ 10, stk. 11,

at reglerne i medfør af stk. 10 kan fastsættes således, at revisi-

onen for regnskabsåret 2021 i nogle kommuner, dog højst 12 kommuner, skal foretages efter sær-

lige regler, der afviger fra reglerne om revisionen i de øvrige kommuner.

Med ændringen kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med udlændinge- og integrationsmi-

nisteren fastsætte særregler i regnskabsbekendtgørelsen, der skal gælde for revisionen af regnska-

berne for 2021 i enkelte kommuner, dog højst 12 kommuner, for så vidt angår udgifter omfattet af

statsrefusion efter lov om integrationsgrunduddannelse.

Ændringen vil give mulighed for at indføre en nyudviklet, digitalt understøttet revisionsordning

trinvist, således at den nye ordning først indføres i 8-12 kommuner fra 1. januar 2021 og derefter i

alle landets kommuner fra 1. januar 2022. Den udvidede bemyndigelse i § 10, stk. 11, omfatter såle-

des alene fastsættelse af regler om revision vedrørende regnskabsåret 2021.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.7.

Til § 12

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovens §§ 1- 4 finder anvendelse for forældre til et barn, som den 1. januar

2021 eller senere er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år.

Det er således tidspunktet for barnets død, der er afgørende for, om reglerne finder anvendelse.

Da de love, som i lovforslaget foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan

sættes i kraft for disse dele af riget, vil dette lovforslag ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2. fe-

bruar 2020, foretages følgende ændringer:

§ 1 affattes således:

»§ 1. Formålet med denne lov er

at sikre forældre ret til fravær i forbindelse med gra-

viditet, fødsel, adoption, herunder midlertidig place-

ring, og sorgorlov m.v., og

at sikre forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet

ret til barselsdagpenge under fravær i forbindelse

med graviditet, fødsel, adoption, herunder midlerti-

dig placering, sorgorlov og at sikre ret til dagpenge

ved pasning af alvorligt syge børn m.v.«

§ 1.

Formålet med denne lov er at sikre forældre ret

til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og

adoption, herunder midlertidig placering, og at sikre

forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet ret til

barselsdagpenge under fravær i forbindelse med gra-

viditet, fødsel og adoption, herunder midlertidig pla-

cering, m.v.

§ 4.

…

Stk. 2-4.

…

Stk. 5.

Får en person, der har ret til barselsdagpenge

I § 4, stk. 5, indsættes efter »adoption,«: »sorgor-

efter denne lov, udbetalt løn fra en udenlandsk ar-

lov og ved pasning af alvorligt syge børn,«.

bejdsgiver i forbindelse med graviditet, fødsel og

adoption, har arbejdsgiveren ret til refusion af bar-

selsdagpenge, jf. § 39.

Overskriften til kapitel 4 affattes således:

»Kapitel 4

Ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og

adoption m.v.«

§ 13.

Hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bort-

adopteret inden den 32. uge efter fødslen, har hver

af forældrene ret til fravær i 14 uger efter barnets

død eller bortadoption. I tilfælde, hvor moderen li-

der af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges hen-

des fraværsret, dog højst indtil 46 uger efter fødslen.

Stk. 2.

Hvis et adopteret barn dør inden den 32. uge

efter modtagelsen af barnet, har hver af de adopti-

onssøgende forældre ret til fravær i 14 uger efter

barnets død.

§ 13 affattes således:

»§ 13. Hver af forældrene har ret til fravær i 26 uger

efter barnets død, hvis barnet er dødfødt eller dør in-

den det fyldte 18. år. Samme ret til fravær gælder for

adoptanter og for kommende adoptanter, der har

modtaget et barn.

Stk. 2. Hver af forældrene har ret til fravær i 14 uger,

hvis barnet bortadopteres inden den 32. uge efter

fødslen.

Stk. 3. I tilfælde, jf. stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, hvor mo-

Gældende formulering

Lovforslaget

deren lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlæn-

ges hendes fraværsret, dog højst indtil 46 uger efter

fødslen.

Stk. 4. For forældre, der udnytter retten til fravær ef-

ter stk. 1, udsættes retten til fravær efter § 9 for et

andet barn. Udsat fravær skal være udnyttet inden

barnet fylder 9 år «

§ 15. stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. En lønmodtager, der udnytter sin ret til fra-

vær efter § 13, skal uden ugrundet ophold under-

rette arbejdsgiveren om fraværet, herunder fravæ-

rets længde. Såfremt lønmodtageren efter varslets

afgivelse ønsker at ændre anvendelsen af fraværs-

retten, skal arbejdsgiveren på ny varsles uden ugrun-

det ophold. Såfremt lønmodtageren har afgivet var-

sel efter stk. 1-5, bortfalder de afgivne varsler, og ar-

bejdsgiveren skal uden ugrundet ophold varsles på

ny i situationer omfattet af 1. pkt. En lønmodtager,

der ønsker at overgå fra fravær efter § 13 til fravær

efter § 9 for et andet barn, skal underrette sin ar-

bejdsgiver herom senest 4 uger inden udløbet af det

varslede fravær efter 1. og 2. pkt.«

§ 15.

…

Stk. 2-5.

Stk. 6.

En lønmodtager, der udnytter sin ret til fra-

vær, fordi barnet er dødfødt, dør eller bliver bort-

adopteret inden den 32. uge efter fødslen, jf. § 13,

stk. 1, skal uden ugrundet ophold underrette sin ar-

bejdsgiver herom. Tilsvarende gælder for en lønmod-

tager, der udnytter sin ret til fravær, fordi det adop-

terede barn dør inden den 32. uge efter modtagel-

sen af barnet, jf. § 13, stk. 2. Såfremt lønmodtageren

har afgivet varsel efter stk. 1-5, bortfalder de afgivne

varsler, og arbejdsgiveren skal uden ugrundet ophold

varsles på ny i situationer omfattet af 1. og 2. pkt.

Stk. 7-8.

…

§ 28.

…

Stk. 2.

Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet

efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på

I § 28, stk. 2, erstattes »efter denne lovs« med:

indtil 2 år, hvor der efter lov om social service er

»efter denne lov er ydet barselsdagpenge til foræl-

ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pas-

dre under fravær efter § 13, eller hvor der efter«.

ning af et handicappet barn i hjemmet eller efter

samme lov er ydet vederlag ved pasning af døende

eller efter denne lovs § 26 er ydet dagpenge til for-

ældre med alvorligt syge børn.

Stk. 3.

…

I § 29, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

§ 29.

Betingelsen for udbetaling af barselsdagpenge »Påbegyndelsen af fravær efter § 13 anses ikke for

er, at beskæftigelseskravet i § 27 eller beskæftigel- en ny fraværsperiode for forældre, der ved overgan-

seskravet i § 28 er opfyldt ved påbegyndelse af en

gen udnytter en ret til fravær efter §§ 6

–

9 eller § 26

Gældende formulering

fraværsperiode.

Stk. 2-4.

…

Lovforslaget

med ret til barselsdagpenge. Tilsvarende anses påbe-

gyndelse af fravær efter §§ 6

–

9 eller § 26 ikke for

en ny fraværsperiode for forældre, der ved overgan-

gen udnytter retten til fravær efter § 13 med ret til

barselsdagpenge«.

§ 40.

…

Stk. 2.

Arbejdsgiverens anmodning om refusion for

løn udbetalt i forbindelse med fravær på grund af

graviditet, barsel og adoption og ved pasning af al-

I § 40, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »adoption«:

vorligt syge børn efter § 26 skal indgives til Udbeta-

», sorgorlov«.

ling Danmark senest 8 uger efter en orlovsperiodes

udløb. Indgives anmodning efter denne frist, bortfal-

der retten til refusion for denne periode.

Stk. 3-7.

…

§2

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107

af 2. februar 2020, som senest ændret ved § 2 i lov

nr. 960 af 26. juni 2020, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 24.

…

Stk. 2.

…

Stk. 3.

Ved beregningen af sygedagpengeperioder ef-

ter stk. 1 medregnes ikke de dage, for hvilke der er

udbetalt dagpenge eller løn

…

3) i anledning af graviditet, barsel eller adoption eller

ved børns alvorlige sygdom, jf. lov om ret til orlov og

dagpenge ved barsel (barselsloven).

Stk. 4.

…

I § 24, stk. 3, nr. 3, ændres »graviditet, barsel eller

adoption eller ved børns alvorlige sygdom« til: »gra-

viditet, barsel, adoption, sorgorlov eller ved børns al-

vorlige sygdom«.

§ 30.

…

Stk. 2.

…

Stk. 3.

I opgørelsen af 8-ugers-perioden i stk. 2, nr. 1,

I § 30, stk. 3, nr. 1, indsættes efter »adoption,«:

»sorgorlov«.

Gældende formulering

indgår perioder, hvor lønmodtageren under ansæt-

telsesforholdet har

1) været syg eller haft fravær på grund af graviditet,

fødsel, adoption eller børns alvorlige sygdom,

…

Stk. 4.

…

Lovforslaget

§3

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.

981 af 23. september 2019, som bl.a. ændret ved § 2

i lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 1 i lov nr. 1558 af 27.

december 2019, § 1 i lov nr. 473 af 22. april 2020, § 1

i lov nr. 525 af 27. april 2020 og senest ved lov nr.

959 af 26. juni 2020, foretages følgende ændringer:

§ 13 f.

…

Stk. 2-

. …

Stk. 12.

Opgørelsen af arbejde inden for de seneste

12 kalendermåneder efter stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr.

2, sker for hver ægtefælle for sig. Perioden på 12 ka-

lendermåneder for både en ægtefælle, jf. stk. 1, nr.

2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. stk. 6, nr. 2,

forlænges med

…

I § 13 f, stk. 12, nr. 2, ændres »eller adoption« til:

2) perioder, hvor den pågældende har haft ret til fra- », adoption eller sorgorlov«.

vær ved graviditet, barsel eller adoption, jf. § 13, stk.

–

…

Stk. 13-17.

…

To steder i § 24, stk. 2 og i stk. 5, 2. pkt., to steder i

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 25, stk. 8, 1. pkt., i stk. 8, 2. pkt., to steder i stk. 11,

2. pkt., og i § 73 d ændres »og adoption« til: », adop-

tion og sorgorlov«.

§ 24.

…

Stk. 2.

Kommunen yder et barselstillæg med et be-

løb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 3, til per-

soner, der er visiteret som uddannelsesparate, og

som har ret til fravær ved graviditet, barsel og adop-

tion, i det omfang der under fravær efter bestem-

melserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk.

1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge

ved graviditet, barsel og adoption. Stk. 4 finder til-

svarende anvendelse for barselstillæg.

Stk. 3-4.

…

Stk. 5.

I helt særlige tilfælde, hvor en person har sær-

ligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæs-

sige eller sociale barrierer og kommunen har visite-

ret personen som aktivitetsparat ved den første sam-

tale efter senest 1 uge, jf. § 20 a, stk. 1, i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til akti-

vitetstillæg fra dette tidspunkt. Har personen i perio-

den fra første henvendelse til kommunen om hjælp

og indtil første samtale efter senest 1 uge ret til fra-

vær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang

der under fravær efter bestemmelserne i barsello-

vens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og §

14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, bar-

sel og adoption, yder kommunen i stedet et barsels-

tillæg efter stk. 2.

Stk. 6-7.

…

§ 25.

…

Stk. 2-7.

…

Stk. 8.

Kommunen yder et barselstillæg med et be-

løb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 9, nr. 1-4,

til personer under 30 år, der er visiteret som jobpa-

rate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel

og adoption, i det omfang der under fravær efter be-

stemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8,

stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dag-

penge ved graviditet, barsel og adoption. Kommunen

Gældende formulering

yder endvidere barselstillæg til kontanthjælpsmodta-

gere under 30 år, der visiteres som aktivitetsparate

og endnu ikke opfylder betingelsen for at modtage

aktivitetstillæg, jf. stk. 7, 3. pkt., og som har tilsva-

rende ret til fravær ved graviditet, barsel og adop-

tion. Stk. 10 finder tilsvarende anvendelse for bar-

selstillæg.

Stk. 9-

. …

Stk. 11.

I helt særlige tilfælde, hvor en person under

30 år har særligt komplekse udfordringer i form af

helbredsmæssige eller sociale barrierer og kommu-

nen har visiteret personen som aktivitetsparat ved

den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20, stk. 1,

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen

ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt, hvis betin-

gelserne i stk. 7, 1. eller 2. pkt., er opfyldt. Har perso-

nen i perioden fra første henvendelse til kommunen

om hjælp og indtil første samtale efter senest 1 uge

ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det

omfang der under fravær efter bestemmelserne i

barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, §

13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved gravi-

ditet, barsel og adoption, yder kommunen i stedet et

barselstillæg efter stk. 8.

Stk. 12-13.

…

§ 73 d.

Revalidenden bevarer revalideringsydelsen,

når den pågældende har ret til fravær ved graviditet,

barsel og adoption efter reglerne i barselsloven.

Lovforslaget

§ 68.

…

Stk. 2-6.

…

Stk. 7.

Personer, der modtager ressourceforløbs-

ydelse, bevarer retten til ydelsen ved sygdom eller

barsel.

Stk. 8.

…

I § 68, stk. 7, § 74, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 2, § 74

a, stk. 7, og § 74 f, stk. 4, ændres »eller barsel« til: »,

barsel eller sorgorlov«.

§ 74.

Ledighedsydelse udbetales af kommunen til

Gældende formulering

personer, der er berettiget til fleksjob, jf. kapitel 13 i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ledigheds-

ydelse kan udbetales

1) -

) …

3) i perioder med sygdom eller barsel,

4) -

) …

Stk. 2.

Ledighedsydelse udbetales af kommunen til

personer, der har været berettiget til ledigheds-

ydelse eller har været ansat i fleksjob, men som er

overgået til ansættelse i ustøttet beskæftigelse. Le-

dighedsydelsen kan udbetales

…

2) i perioder med sygdom eller barsel,

3) -

) …

Lovforslaget

§ 74 a.

…

Stk. 2-6.

…

Stk. 7.

Modtageren bevarer ledighedsydelsen i perio-

der med sygdom eller barsel.

Stk. 8-10.

…

§ 74 f.

…

Stk. 2-3.

…

Stk. 4.

Personer, der modtager ledighedsydelse efter

stk. 1 og 2, bevarer ledighedsydelsen i perioder med

sygdom eller barsel. Under sygdom sker opfølgnin-

gen efter § 16, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats.

Stk. 5-6.

…

§ 69 j.

...

Stk. 2-12.

…

I § 69 j, stk. 13, ændres »og barsel« til: », barsel og

Stk. 13.

Personer, der modtager ressourceforløbs-

sorgorlov«.

ydelse, bevarer retten til ydelse ved sygdom og bar-

sel og ved flytning til en anden kommune.

Stk. 14.

…

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 74 c.

Kommunen skal vurdere, om betingelserne

for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, når en person

har fået ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18

måneder. Herefter skal kommunen revurdere sagen,

hver gang personen på ny har modtaget ledigheds-

ydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Vurderin-

gen skal være afsluttet, senest når pågældende har

modtaget ledighedsydelse i 18 måneder. Når en per-

son, der modtager ledighedsydelse eller har opsagt

et fleksjob, flytter til en anden kommune, skal denne

kommune afslutte vurderingen inden for fristen på

18 måneder. Kommunen skal dog senest inden for 6

måneder efter flytningen afslutte vurderingen, hvis

fristen på 18 måneder ikke kan overholdes på grund

af flytningen. Perioder med ledighedsydelse under

I § 74 c, stk. 1, 6. pkt., og § 74 f, stk. 1, 2. pkt., ind-

barsel medregnes ikke.

sættes efter »barsel«: »eller sorgorlov«.

Stk. 2-3.

…

§ 74 f.

Personer, der er omfattet af § 74, stk. 2, har

ret til ledighedsydelse ved ledighed inden for 78 uger

efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse, når perso-

nen forinden ansættelse i ustøttet beskæftigelse har

været visiteret til fleksjob. Inden for de 78 uger kan

ledighedsydelsen dog kun udbetales, indtil personen

har haft beskæftigelse i det omfang, der er en betin-

gelse for optjening af ret til arbejdsløshedsdagpenge

efter § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. Perioder med ledighedsydelse under barsel

medregnes ikke.

Stk. 2-6.

…

§4

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv be-

skæftigelsesindsats, som ændret senest ved § 1 i lov

nr. 1054 af 30. juni 2020, foretages følgende æn-

dring:

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 37.

Personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager

ledighedsydelse, har ret til at blive henvist til en an-

den aktør med henblik på etablering af fleksjob, når

personen har modtaget ledighedsydelse i 6 måneder

inden for 9 måneder efter visitationen til fleksjob.

Det samme gælder, når personen har været i fleks-

job eller ordinær beskæftigelse i 9 måneder inden

for 18 måneder og derefter har modtaget ledigheds-

ydelse i 6 måneder inden for 9 måneder. Perioder

med ydelse under barsel medregnes ikke.

I § 37, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 3. pkt., indsættes ef-

Stk. 2.

Personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager

ter »Perioder med ydelser under barsel«: »eller sorg-

ledighedsydelse, og som jobcenteret i medfør § 74 c i

orlov«.

lov om aktiv socialpolitik har vurderet fortsat opfyl-

der betingelserne for fleksjob, jf. § 116, skal henvises

til en anden aktør med henblik på etablering af fleks-

job, når personen har modtaget ledighedsydelse i 12

måneder inden for 18 måneder efter visitationen til

fleksjob. Det samme gælder, når personen har været

i fleksjob eller ordinær beskæftigelse i 9 måneder in-

den for 18 måneder og derefter har modtaget ledig-

hedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Peri-

oder med ydelse under barsel medregnes ikke.

Stk. 3-4.

…

§ 110.

Et jobafklaringsforløb kan højst have en varig-

hed på 2 år, når personen er uarbejdsdygtig på grund

af egen sygdom. Perioder med barsel medregnes

ikke i jobafklaringsforløbets varighed, i det omfang

der er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og

adoption under fravær efter bestemmelserne i bar-

selslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13

og § 14, stk. 1 og 2.

Stk. 2-3.

…

I § 110, stk. 1, 2. pkt. og § 114, stk. 1, 2. pkt., ind-

sættes efter »Perioder med barsel«: »eller sorgor-

lov«, og »barsel og adoption« ændres til: »barsel,

adoption og sorgorlov«.

§ 114.

Et ressourceforløb skal være af mindst 1 og

højst 5 års varighed. Perioder med barsel medregnes

ikke i ressourceforløbets varighed, i det omfang der

Gældende formulering

under fravær er ret til dagpenge ved graviditet, bar-

sel og adoption efter bestemmelserne i barselslo-

vens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og §

14, stk. 1 og 2.

Stk. 2-3.

…

Lovforslaget

§ 124.

…

Stk. 2.

Personer, der modtager løn under sygdom el-

ler barsel, er berettiget til fleksløntilskud i sygdoms-

eller barselsperioden. § 123, stk. 2, finder tilsvarende

anvendelse for beregning af fleksløntilskuddet. Reg-

lerne om mulighed for ophold uden for Danmark i

lov om sygedagpenge og barselsloven finder tilsva-

rende anvendelse for fleksløntilskuddet, når en ansat

i fleksjob modtager syge- eller barselsdagpenge.

Stk. 3.

Personer, der ikke er berettiget til løn under

sygdom eller barsel, modtager syge- eller barselsdag-

penge efter de regler, der fastsættes i medfør af § 49

i lov om sygedagpenge og i barselslovens § 34, eller

I § 124, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., ændres »el-

ressourceforløbsydelse efter § 69 j i lov om aktiv so- ler barsel« til: », barsel eller sorgorlov«.

cialpolitik. Syge- eller barselsdagpengene eller res-

sourceforløbsydelsen suppleres med fleksløntilskud,

således at syge- eller barselsdagpenge eller ressour-

ceforløbsydelse og fleksløntilskud tilsammen svarer

til 98 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. Reglerne om mulig-

hed for ophold uden for Danmark i lov om sygedag-

penge og barselsloven finder tilsvarende anvendelse

for fleksløntilskuddet, når en ansat i fleksjob modta-

ger syge- eller barselsdagpenge.

Stk. 4-6.

…

§ 124.

…

Stk. 2.

Personer, der modtager løn under sygdom el-

I § 124, stk. 2, 1. pkt., ændres »eller barselsperio-

ler barsel, er berettiget til fleksløntilskud i sygdoms- den« til: », barsels- eller sorgorlovsperioden«.

eller barselsperioden. § 123, stk. 2, finder tilsvarende

anvendelse for beregning af fleksløntilskuddet. Reg-

lerne om mulighed for ophold uden for Danmark i

Gældende formulering

lov om sygedagpenge og barselsloven finder tilsva-

rende anvendelse for fleksløntilskuddet, når en ansat

i fleksjob modtager syge- eller barselsdagpenge.

Stk. 3-6.

…

Lovforslaget

§ 124.

…

Stk. 2-5.

…

Stk. 6.

Ophører ansættelsen i fleksjob under barsel,

ophører fleksløntilskuddet, og personen overgår til

barselsdagpenge, jf. barselslovens § 34.

I § 124, stk. 6, ændres »barsel« til: », barsels- eller

sorgorlov«.

§ 146.

Kommunen kan i forhold til den fastsatte tid

forlænge den periode, som personen kan være i re-

validering, hvis personen ikke kan gennemføre reva-

lideringsforløbet på grund af

…

I § 146, nr. 2, ændres: »barsel« til: »barsel, sorgor-

2) sygdom, pasning i hjemmet af børn eller andre

lov«.

nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk

eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse, barsel,

manglende pasningsmulighed af børn eller særlige

sociale forhold, som midlertidigt forsinker personen i

at gennemføre revalideringsforløbet.

§5

I lov om retssikkerhed og administration på det soci-

ale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 16. au-

gust 2019, som ændret senest ved lov nr. 1559 af 27.

december 2019, foretages følgende ændring:

I § 85 indsættes som stk. 2:

”Stk. . Regler e

i medfør af stk. 1 kan fastsættes så-

ledes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i nogle

kommuner, dog højst 12 kommuner, skal foretages

Gældende formulering

Lovforslaget

efter særlige regler, der afviger fra reglerne om revi-

sio e i de øvrige ko

u er.”

§6

I lov om integration af udlændinge i Danmark (inte-

grationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22.

juni 2020, foretages følgende ændring:

I § 47 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

”Stk. . Regler e i edfør af stk. ka fastsættes

så-

ledes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i nogle

kommuner, dog højst 12 kommuner, skal foretages

efter særlige regler, der afviger fra reglerne om revi-

sio e i de øvrige ko

u er.”

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§7

I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af

2. oktober 2019, foretages følgende ændring:

I § 13 indsættes som stk. 4:

”Stk. . Regler e i edfør af stk. ka fastsættes så-

ledes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i nogle

kommuner, dog højst 12 kommuner, skal foretages

efter særlige regler, der afviger fra reglerne om revi-

sio e i de øvrige ko

u er.”

§8

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 1203 af 3. august 2020, foretages følgende æn-

dringer:

I § 64 indsættes som stk. 5:

”Stk. . Regler e i edfør af stk. , . pkt., ka fast-

sættes således, at revisionen for regnskabsåret 2021

i nogle kommuner, dog højst 12 kommuner, skal fo-

retages efter særlige regler, der afviger fra reglerne

revisio e i de øvrige ko

u er.”

Gældende formulering

Lovforslaget

I § 75 indsættes som stk. 2:

”Stk. . Regler e i edfør af stk. , . pkt., ka fast-

sættes således, at revisionen for regnskabsåret 2021

i nogle kommuner, dog højst 12 kommuner, skal fo-

retages efter særlige regler, der afviger fra reglerne

o revisio e i de øvrige ko

u er.”

§9

I lov om boliger for ældre og personer med handicap,

jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 17. juni 2010, som

ændret ved lov nr. 493 af 21. maj 2013, lov nr. 722 af

25. juni 2014, lov nr. 380 af 27. april 2016 og lov nr.

628 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:

I § 33 indsættes som stk. 2:

”Stk. . Regler e i edfør af stk. , . pkt., ka fast-

sættes således, at revisionen for regnskabsåret 2021

i nogle kommuner, dog højst 12 kommuner, skal fo-

retages efter særlige regler, der afviger fra reglerne

o revisio e i de øvrige ko

u er.”

§ 10

I lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr.

1162 af 26. oktober 2017, som ændret ved lov nr.

1567 af 18. december 2018, foretages følgende æn-

dring:

I § 19 indsættes som stk. 5:

”Stk. . Regler e i edfør af stk. , . pkt., ka fast-

sættes således, at revisionen for regnskabsåret 2021

i nogle kommuner, dog højst 12 kommuner, skal fo-

retages efter særlige regler, der afviger fra reglerne

om revisionen i

de øvrige ko

u er.”

§ 11

I lov nr. 623 af 8. juni 2016 om integrationsgrundud-

dannelse (igu), som ændret ved lov nr. 562 af 7. maj

2019, foretages følgende ændring:

Gældende formulering

Lovforslaget

I § 10 indsættes som stk. 11:

”Stk. . Regler e i edfør af stk.

10 kan fastsættes

således, at revisionen for regnskabsåret 2021 i nogle

kommuner, dog højst 12 kommuner, skal foretages

efter særlige regler, der afviger fra reglerne om revi-

sio e i de øvrige ko

u er.”