Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 384
Offentligt
Udkast
til
Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv
socialpolitik og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
(Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens
anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt
ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.)
§ 1 (LAB)
I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ændret senest ved § 1 i lov nr.
1051 af 30. juni 2020, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 7
indsættes efter »reglerne i«: »§ 97, stk. 3, «.
2.
I
§ 9, stk. 2, nr. 1,
indsættes efter »dagpengeperiode«: », jf. dog stk. 7«.
3.
I
§ 9
indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7.
For personer omfattet af § 6, nr. 1, som i de seneste 5 år forud for tidspunktet, hvor
personen igen modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hverken har modtaget
dagpenge eller været ansat med løntilskud efter loven kapitel 12, og som ikke indplaceres i en ny
dagpengeperiode, påbegyndes der dog nye perioder efter stk. 1, fra tidspunktet, hvor personen igen
er omfattet af § 6, nr. 1.«
4.
§ 97, stk. 1,
affattes således:
Ȥ 97.
Inden for en pulje kan personer omfattet af
§ 6, nr. 1-8, § 6, nr. 9, som modtager
ledighedsydelse, og § 6, nr. 10-13, få tilbud om korte erhvervsrettede kurser i følgende tilfælde:
1)
Kurserne fremgår af den regionale positivliste for det område, hvor kommunen er beliggende , eller
de regionale positivlister i de tilstødende områder, jf. stk. 2.
2)
Der foreligger en arbejdsgivererklæring om ansættelse uden løntilskud, hvori kurserne er aftalt, og
hvor ansættelsen skal ske i umiddelbar forlængelse af kurserne.
«
5.
I
§ 97, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»I ekstraordinære tilfælde kan et regionalt arbejdsmarkedsråd i perioder mellem
beskæftigelsesministeriets opdatering af positivlisterne optage yderligere kurser på deres regionale
positivliste.«
6.
I
§ 97
indsættes som
stk. 3:
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
»Stk. 3.
Inden for puljen kan jobcenteret endvidere give tilskud til arbejdsgiveres udgifter til korte
erhvervsrettede kurser i forbindelse med ansættelse af en person, som nævnt i stk. 1, som i en
forudgående periode på mindst 6 måneder før ansættelsen har modtaget visse offentlige
forsørgelsesydelser m.v., jf. regler udstedt i medfør af § 10, stk. 2. Det er en betingelse, at kurserne
ligger ud over den opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at give. Tilskuddet bevilges på
baggrund af arbejdsgiverens ansøgning herom til jobcenteret og udbetales på baggrund af
dokumenterede udgifter.«
7.
I
§ 104
indsættes som 3. pkt.: »Personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdoms-
uddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, er undtaget fra ret og
pligt til tilbud.«
8.
Overskriften
før § 161 og
§ 161
ophæves.
9.
I
§ 164, stk. 3,
udgår » aftales, senest 2 uger efter og«
10.
Efter
§ 164
indsættes:
Ȥ 164 a.
Varslingspuljen kan tillige anvendes ved større afskedigelser til andre initiativer i
forbindelse med jobcentrenes varetagelse af varslingsindsatsen, som f.eks. frikøb af medarbejdere i
et jobcenter og etablering og drift af it-understøtning i forbindelse med etablering af indsatskontorer
på de berørte virksomheder.
Stk. 2.
Bevillingen kan anvendes i opsigelsesperioden og i en periode på op til 3 måneder efter
opsigelsesperiodens ophør.
Stk. 3.
Andre aktører kan ikke anvendes i forbindelse med initiativer efter denne bestemmelse.«
11.
I
§ 172, stk. 1,
indsættes efter »personer«: »omfattet af § 6«.
12.
I
§ 195
udgår nr. 3.
Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.
13.
I
§ 196, stk. 2,
ændres »uddannelsesforløb« til: »kurser«.
§ 2 (LOB)
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., som ændret senest ved § 5 i lov nr. 525 af 27. april 2020, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 45, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter »beskæftigelsesindsatsen,«: »med nye oplysninger og
ajourføring af eksisterende oplysninger,« og efter »landsdækkende formidling« indsættes: »og
joblog«.
2
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
§ 3 (LAS)
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, som ændret bl.a.
ved § 1 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 6 i lov nr. 174 af 27. februar 2019, § 2 i lov nr. 551 af 7.
maj 2019 og § 1 i lov nr. 1558 af 27. december 2019 og senest ved lov nr. 959 af 26. juni 2020,
foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 13 h og før overskriften til § 14 indsættes:
»Fritagelse
for rådighedsforpligtelse for personer, der deltager i en særligt tilrettelagt
ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
§ 13 i.
Reglerne i § 13, stk. 1 og stk. 3-8, og § 13 a finder ikke anvendelse for personer, der
deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med
særlige behov.«
§ 4 (Kompensationsloven)
I lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 3. februar
2020, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 15 a
udgår
»herom«.
2.
I
§ 15 b,
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5.
Ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap hos arbejdsgivere fastsættes
løntilskuddet ud fra en konkret vurdering af personens evner og forudsætninger for at deltage i
arbejdet i samme omfang som de øvrige ansatte. Løntilskuddet udgør en af satserne i stk. 4.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
§ 5 (Ikrafttræden m.v.)
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
3
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
Baggrund
2.1.
Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser
2.2.
Ny periode med indsats for dagpengemodtagere, som i mindst 5 år ikke har
modtaget dagpenge m.v.
2.3.
Forenkling og samling af reglerne om varslingspuljens anvendelse
2.4.
Fritagelse for ret og pligt til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for
personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om
ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) samt undtagelse fra
reglerne i lov om aktiv socialpolitik om udnyttelse af uddannelses- og
arbejdsmuligheder for disse personer
2.5.
Præciseringer i kompensationsloven
2.6.
Præcisering af hjemmel til at udveksle oplysninger
3.
Lovforslagets hovedpunkter
3.1.
Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser
3.1.1.
Gældende ret
3.1.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2.
Ny periode med indsats for dagpengemodtagere, som i mindst 5 år ikke har
modtaget dagpenge m.v.
3.2.1.
Gældende ret
3.2.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.
Forenkling og samling af reglerne om varslingspuljens anvendelse
3.3.1.
Gældende ret
3.3.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4.
Fritagelse for ret og pligt til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for
personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om
ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) samt undtagelse fra
reglerne i lov om aktiv socialpolitik om udnyttelse af uddannelses- og
arbejdsmuligheder for disse personer
3.4.1.
Gældende ret
3.4.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5.
Præciseringer i kompensationsloven
3.5.1.
Gældende ret
3.5.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.6.
Præcisering af hjemmel til at udveksle oplysninger
3.6.1.
Gældende ret
4
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
3.6.2.
3.6.3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
5
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Det
Konservative Folkeparti har den 17. juni 2020 indgået Aftale om styrket opkvalificering.
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti og Enhedslisten har den 17. juni 2020 indgået Aftale om ekstraordinært løft af ledige.
Lovforslaget har til formål at udmønte den del af aftalerne, som handler om henholdsvis at samle,
styrke og forenkle ordninger for korte erhvervsrettede kurser og om et ekstra løft af erhvervsrettede
kurser, som kræver lovændringer på Beskæftigelsesministeriets område, der skal træde i kraft den 1.
januar 2021.
Derudover foreslås det i lovforslaget at foretage en række ændringer, tilretninger og præcisering i
reglerne, som ikke har baggrund i aftalerne.
Lovforslaget har dermed bl.a. også til formål at foretage en tilretning af reglerne om indsatsen for
dagpengemodtagere, således at dagpengemodtagere får en ny indsats efter en længere periode på
mindst 5 år, hvor de ikke har modtaget dagpenge eller været i løntilskudsansættelse, og dermed ikke
har været omfattet af indsatsen for dagpengemodtagere, og hvor de heller ikke har optjent ret til en
ny dagpengeperiode.
Lovforslaget har desuden til formål at forenkle og samle bestemmelserne om varslingspuljens
anvendelsesområde i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Lovforslaget har herudover også til formål at tilrette reglerne for uddannelsesmodtagere og
overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet), som deltager i en særligt
tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), så de ikke har ret og pligt til tilbud under deltagelse i
uddannelsen, og så de er undtaget fra reglerne om udnyttelse af uddannelses- og arbejdsmuligheder,
når de deltager i en STU-uddannelse.
Derudover er formålet at præcisere reglerne om løntilskud for nyuddannede personer med
handicap, så retstilstanden frem over følger intentionen med flytningen af reglerne i 2019, hvor
målgruppen og indsatsen for nyuddannede personer med handicap blev flyttet fra lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Endelig har lovforslaget til formål at præcisere en hjemmel, hvorefter der bl.a. kan udveksles
oplysninger mellem Beskæftigelsesministeriets it-systemer og arbejdsløshedskassernes it-systemer
for medlemmer af arbejdsløshedskasserne, så de samme oplysninger fremgår af it-systemerne, hvad
enten et medlem af en arbejdsløshedskasse giver oplysninger i Beskæftigelses ministeriets it-
systemer eller i sin arbejdsløshedskasses it-systemer. Dermed vil arbejdsløshedskasser have de
relevante og nødvendige oplysninger til brug for bl.a. vejledning af medlemmer af
arbejdsløshedskassen ud fra et opdateret og ajourført grundlag, og medlemmer af en arbejdsløsheds-
kasse vil ikke skulle give de samme oplysninger både til Beskæftigelsesminis teriets it-systemer og
arbejdsløshedskassens systemer. Det gælder bl.a. i forhold til jobloggen.
2. Baggrund
2.1. Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser
Det fremgår bl.a. af aftalen om styrket opkvalificering, at aftalepartierne bag beskæftigelses-
reformen (S, V, DF, RV og K) er enige om at styrke opkvalificering af ufaglærte med 340 mio. kr. i
2020-2023. Aftalepartierne er endvidere enige om at samle, styrke og forenkle mulighederne for, at
6
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
alle ledige kan få erhvervsrettede kurser, som sikrer fleksibel omstilling til nye job og brancher, og
det fremgår af aftalen, at fem eksisterende ordninger for korte erhvervsrettede kurser samles i én
regional pulje.
Det fremgår bl.a. af aftalen om ekstraordinært løft af ledige, at S, V, DF, RV, SF og EL er enige
om at give opkvalificeringsindsatsen et ekstra rygstød. Samlet set investeres der 730 mio. kr. til nye
opkvalificerings- og uddannelsesinitiativer i 2020 til 2023. Derudover fremgår det, at ledige fra
2020 skal kunne få kurser fra den regionale positivliste i eget RAR og som noget nyt i de
tilstødende RAR.
2.2. Ny periode med indsats for dagpengemodtagere, som i mindst 5 år ikke har modtaget
dagpenge m.v.
I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering pågår der løbende arbejde med at efterse
Beskæftigelsesministeriets it-systemer, herunder hvor lang tid der er behov for at gemme
oplysninger om indsatsen, hvis en person i en længere periode ikke har fået en beskæftigelsesrettet
indsats. På den baggrund har der vist sig et behov for at foretage en ændring i reglerne om, hvornår
der påbegyndes en ny periode for indsatsen for dagpengemodtagere, der i en længere periode ikke
har modtaget dagpenge m.v.
Med den foreslåede ændring vil en dagpengemodtager påbegynde en ny periode med indsats, hvis
personen i de seneste 5 år forud for tidspunktet, hvor personen igen modtager dagpenge, hverken
har fået udbetalt dagpenge eller har være i ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12, og
dermed ikke har været omfattet af indsatsen for dagpengemodtagere.
2.3. Forenkling og samling af reglerne om varslingspuljens anvendelse
Det foreslås, at bestemmelserne om varslingspuljens anvendelsesområde, der efter gældende
regler fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og af anmærkningerne til finansloven §
17.46.14, samles og forenkles i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt, at fristerne for, hvornår
et tilbud senest skal aftales, efter den ledige er fratrådt virksomheden, ophæves.
Muligheden for at anvende varslingspuljemidlerne til andre initiativer herunder f.eks. frikøb af
medarbejdere i et jobcenter og etablering og drift af it-understøtning i forbindelse med etablering af
indsatskontorer på de berørte virksomheder, fremgår i dag kun af anmærkningerne til bevillingen på
finansloven. Det er uhensigtsmæssigt, da det kan give anledning til tvivl om hjemmelsgrundlag og
rammer for anvendelsen af puljen.
Det foreslås derfor at samle bestemmelserne om varslingspuljens anvendelse i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kapitel 25. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil efterfølgende
udarbejde en vejledning om varslingspuljens anvendelse, hvor rammer, anvendelsesområde og
ansøgningsprocedure m.v. vil blive uddybende beskrevet.
2.4. Fritagelse for ret og pligt til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer,
der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge
med særlige behov (STU) samt undtagelse fra reglerne i lov om aktiv socialpolitik om udnyttelse af
uddannelses- og arbejdsmuligheder for disse personer
7
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er blevet opmærksom på, at der er stor variation i,
hvordan kommunerne administrerer og registrerer ydelsesmodtageres deltagelse i STU-
uddannelsen. Det er uhensigtsmæssigt og derfor er der behov for tilretning af reglerne. Særligt
tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) er en treårig ungdomsuddannelse for unge
udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, som ikke kan gennemføre en anden
ungdomsuddannelse. Der er ikke knyttet en særlig STU-ydelse til den 3 årige individuelle
uddannelse, men STU-elever kan søge uddannelseshjælp eller overgangsydelse, såfremt de ikke er
tilkendt førtidspension eller en anden offentlig forsørgelsesydelse. Det er STU-loven, LBK 610 af
28. maj 2019 med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger, der regulerer den unges uddannelse.
Unge omfattet af målgruppen har et retskrav på at deltage i uddannelsen efter STU-loven. Personer,
der deltager i STU-uddannelsen er fritaget for kontaktforløbet efter loven og får ikke
uddannelsespålæg.
Det foreslås derfor, at deltagelse i STU-uddannelsen fritager uddannelseshjælpsmodtagere fra
kontinuerlige ret og pligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dermed er disse
personer ikke omfattet af regler om kontinuerlige ret og pligt tilbud efter loven samtidig med, at de
følger STU-uddannelsen.
Som en konsekvens heraf ændres lov om aktiv socialpolitik, således at deltagelse i STU-
uddannelsen også medfører en fritagelse for rådighed og sanktioner samt læse-, skrive- og regnetest.
2.5. Præciseringer i kompensationsloven
Der har vist sig et behov for at foretage enkelte tilretninger og præciseringer i reglerne om
ansættelse med løntilskud for nyuddannede personer med handicap, således at der opnås parallelitet
mellem de generelle løntilskudsregler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats og
reglerne gældende for nyuddannede personer med handicap.
Det kræver derfor en præcisering af gældende regler i lov om kompensation til handicap i erhverv
m.v. Med forslaget vil reglen om fastsættelse af løntilskuddet, samt generelle regler om ansættelse
med løntilskud, der med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er fastsat i bekendtgørelse
om en aktiv beskæftigelsesindsats, fremover i fuldt omfang gælde for løntilskud ved ansættelse af
nyuddannede personer med handicap.
2.6. Præcisering af hjemmel til at udveksle oplysninger
I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering pågår der løbende arbejde med at efterse
Beskæftigelsesministeriets it-systemer samt bemyndigelser til at udveksle oplysninger mellem it-
systemer bl.a. mellem Beskæftigelsesministeriets og arbejdsløshedskassernes it-systemer.
På den baggrund har der vist sig et behov for at foretage en præcisering i reglerne om udveksling
af oplysninger mellem myndigheder m.v. i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
Præciseringen skal sikre, at det mere klart fremgår af reglerne, at der er mulighed for at udveksle
og videregive oplysninger mellem Beskæftigelsesministeriets it-systemer og arbejdsløshedskasser-
nes it-systemer, bl.a. jobloggen. Dermed sikres, at arbejdsløshedskasser har de relevante og
nødvendige oplysninger til brug for bl.a. vejledning af medlemmer af arbejdsløshedskassen ud fra et
opdateret og ajourført grundlag, og at medlemmer af en arbejdsløshedskasse ikke skal give de
8
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
samme oplysninger både til Beskæftigelsesministeriets it-systemer og arbejdsløshedskassens
systemer.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser
3.1.1. Gældende ret
Efter den gældende § 97, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan personer omfattet af §
6, nr. 1, inden for en pulje få tilbud om korte erhvervsrettede uddannelsesforløb efter en regional
positivliste. Bestemmelsen omhandler tilbud til dagpengemodtagere.
Efter § 97, stk. 2, i loven, udarbejder beskæftigelsesministeriet de regionale positivlister, som
godkendes af de regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v.
De regionale positivlister udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering, med udgangspunkt i Arbejdsmarkedsbalancen og andre relevante opgørelser og
analyser samt i samarbejde med arbejdsmarkedets parter på regionalt niveau samt f.eks. relevante
uddannelsesudbydere, jobcentre, arbejdsløshedskasser og brancheorganisationer. De regionale
positivlister skal drøftes og godkendes af de regionale arbejdsmarkedsråd. De regionale positivlister
er oversigter, som består af konkrete, aktuelle jobrettede uddannelser inden for fagområder, hvor
der forventes jobåbninger inden for de næste 6 måneder. Det kan både være offentlige og private
kurser, f.eks. et offshore sikkerhedskursus. De regionale positivlister kan omfatte konkrete
uddannelser, der er etableret i samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
Med hjemmel i lovens § 99, stk. 3, er der fastsat nærmere regler om den regionale uddannelses-
pulje i bekendtgørelse nr. 1181 af 25. november 2019 om den regionale uddannelsespulje med
senere ændringer. Der er bl.a. fastsat regler om udarbejdelse og offentliggørelse af de regionale
positivlister, udbetaling, administration, regnskab og revision m.v. for puljen. Det fremgår bl.a. af
bekendtgørelsen, at den regionale positivliste udarbejdes af Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering efter drøftelse og godkendelse af de regionale arbejdsmarkedsråd, og at Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering offentliggør de regionale positivlister den 1. april og de opdaterede
regionale positivlister den 1. oktober.
Efter § 196, stk. 2, i loven og § 2 i bekendtgørelsen, får kommunerne 80 pct. af driftsudgifterne til
tilbuddet dækket af puljen.
Med hjemmel i lovens § 192 er der i bekendtgørelse nr. 1123 af 3. juli 2020 om forsøg på
beskæftigelsesområdet fastsat nærmere regler om forsøg med den regionale uddannelsespulje.
I forsøget med den regionale uddannelsespulje er persongruppen, der kan få tilbud om korte
erhvervsrettede uddannelsesforløb under den regionale uddannelsespulje, udvidet til
–
udover
dagpengemodtagere
–
også at omfatte alle ledige personer, der er omfattet af målgrupperne i lovens
§ 6, dvs. udover dagpengemodtagere omfattes også uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere
samt overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet), sygedagpengemodtager,
personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender,
førtidspensionsister, selvforsørgende og unge under 18 år, som har behov for en uddannelses- og
beskæftigelsesfremmende indsats. Derudover kan denne persongruppe inden for puljen få tilbud om
9
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
korte erhvervsrettede uddannelsesforløb, som enten fremgår af den regionale positivliste i det RAR-
område, hvor kommunen er beliggende, eller i de tilstødende RAR-områder.
Derudover er der forsøg med puljen, hvorefter visse målgrupper i lovens § 6 har ret til et tilbud
om et kort erhvervsrettet kursus på op til 3 måneder, hvis der foreligger en arbejdsgivererklæring
om ordinær ansættelse af minimum 3 måneders varighed uden tilskud, og når visse øvrige
betingelser er opfyldt. Kurset kan afholdes efter ansættelsens start, hvis det er aftalt med
arbejdsgiveren, mens personen var ledig, og personen havde minimum 6 måneders forudgående
ledighed. Kurset skal ligge ud over den opkvalificering, som arbejdsgiveren almindeligvis
forudsættes at give.
Forsøgsperioden for forsøgene løber fra den 1. august 2020 til og med den 31. december 2020.
Der er også forsøgsregler om pulje til opkvalificering inden for mangelområder, hvor staten inden
for puljen refunderer 80 pct. af kommunernes udgifter til tilbud om vejledning og opkvalificering
efter lovens kapitel 14 i op til 3 måneder forud for ansættelse uden løntilskud af målgrupperne i
lovens § 6, hvis de har 3 måneder forudgående ledighed, og der foreligger en arbejdsgivererklæring
om ansættelse uden løntilskud, og der er tale om ansættelse inden for stillingsbetegnelser med
rekrutteringsudfordringer, jf. mangelområderne på de regionale arbejdsmarkedsbalancer.
Ansættelsen skal i henhold til erklæringen ske i umiddelbar forlængelse af uddannelsen.
Ud over opkvalificeringen inden for den regionale uddannelsespulje og forsøget med den
regionale uddannelsespulje, er der også andre ordninger som på forskellig vis giver adgang til korte
erhvervsrettede kurser til personer, der er omfattet af en eller flere i lovens målgrupper i § 6. Det
gælder den supplerende regionale uddannelsespulje for jobparate kontanthjælpsmodtagere, puljen til
opkvalificering inden for mangleområder, og puljen til kurser, der overstiger seks ugers jobrettet
uddannelse.
Derudover kan jobcenteret efter § 161, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats give tilskud
til arbejdsgiveres udgifter til opkvalificering i forbindelse med ansættelse af en person uden
løntilskud. Efter § 161, stk. 2, i loven, kan tilskuddet gives til udgifter ved opkvalificering af
følgende persongrupper:
1) Personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2, som i en forudgående periode på mindst 12 måneder før
ansættelsen har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler udstedt i medfør af
§ 10, stk. 2, dog 6 måneder, hvis personen er under 30 år eller har særlig risiko for at blive
langtidsledig.
2) Personer omfattet af § 6, nr. 3-5, som i en forudgående periode på mindst 6 måneder før
ansættelsen har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler udstedt i medfør af
§ 10, stk. 2.
3) Personer omfattet af § 6, nr. 2 og 3, som efter aftale med de forhandlingsberettigede
organisationer har fået anvist løn- og arbejdsvilkår, herunder på grund af mangelfulde sproglige
og eventuelle faglige kompetencer.
4) Personer omfattet af § 6, nr. 6, 10 og 11.
Bestemmelsen giver mulighed for, at jobcenteret kan give tilskud til arbejdsgiveres udgifter til
opkvalificering, hvis den beskæftigede forud for ansættelsen hos arbejdsgiveren var
dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere og
10
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet), sygedagpengemodtagere,
revalidender og førtidspensionister.
Reglerne om opgørelsen af de den forudgående periode før ansættelsen, hvor personen har
modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., herunder hvilke offentlige forsørgelsesydelser
m.v. der medregnes i opgørelsen fremgår af § 9 i bekendtgørelse nr. 1180 af 25. november 2019 om
en aktiv beskæftigelsesindsats med senere ændringer. For dagpengemodtagere opgøres perioden
som sammenlagt ledighed (timer med dagpenge og løntilskudsansættelse), mens den for de øvrige
grupper opgøres som en sammenhængende periode med forsørgelsesydelser og
løntilskudsansættelse, dog opgøres perioden for sygedagpengemodtagere og personer i
jobafklaringsforløb som en sammenlagt periode med deres forudgående forsørgelsesydelser og
løntilskudsansættelse.
Efter bestemmelsens stk. 2, er det en betingelse for at give tilskud til arbejdsgiveren, at
opkvalificeringen ligger ud over den opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at give.
Efter bestemmelsens stk. 3, bevilges tilskud til udgifter ved opkvalificering på baggrund af
arbejdsgiverens ansøgning herom til jobcenteret, og det udbetales på baggrund af dokumenterede
udgifter.
3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af den politiske aftale om styrket opkvalificering, at aftalepartierne er enige om, at
samle, styrke og forenkle mulighederne for, at alle ledige kan få erhvervsrettede kurser, som sikrer
fleksibel omstilling til nye job og brancher. Det fremgår videre, at fem eksisterende ordninger for
korte erhvervsrettede kurser samles i én regional pulje.
Det fremgår af den politiske aftale om ekstraordinært løft af ledige, at aftalepartierne er optagede
af at sikre fleksibel omstilling til nye job og brancher, herunder digitale kompetencer. Det fremgår
videre, at ledige fremover kan få kurser fra den regionale positivliste i eget RAR-område og
–
som
noget nyt
–
i de tilstødende RAR-områder.
Det fremgår af bilaget til aftalerne, at muligheden for korte erhvervsrettede kurser skal samles i én
regional ordning for alle ledige. Det fremgår, at korte erhvervsrettede kurser afgrænses til kurser,
der er på de regionale positivlister eller er aftalt gennem en hensigtserklæring om job fra en
arbejdsgiver. Ved alle ledige forstås modtagere af dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp,
sygedagpenge, ledighedsydelse, revalidering, førtidspension samt personer i jobafklaring og
ressourceforløb, ledige selvforsørgende og unge under 18 år med behov for en uddannelses- og
beskæftigelsesfremmende indsats. Det fremgår også af bilaget, at de Regionale Arbejdsmarkedsråd
i ekstraordinære tilfælde, hvor der f.eks. efterspørges konkrete kurser rettet mod corona-job, kan
optage kurser på positivlisterne ud over ved de to årlige opdateringer.
Det foreslås på baggrund af aftalerne at samle, styrke og forenkle indgangen til korte erhvervs-
rettede kurser. Det vil bl.a. ske ved at sammenlægge en række eksisterende puljer under den
regionale uddannelsespulje. Det gælder den regionale uddannelsespulje, den supplerende regionale
uddannelsespulje for jobparate kontanthjælpsmodtagere (midlertidig ordning til udgangen af 2020),
puljen til opkvalificering inden for mangelområder (midlertidig ordning til udgangen af 2020), og
puljen til kurser, der overstiger seks ugers jobrettet uddannelse.
11
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
2243540_0012.png
Det foreslås, at persongruppen, som fremover kan få tilbud om korte erhvervsrettede kurser inden
for den regionale uddannelsespulje i lovens § 97, udvides, så den ud over dagpengemodtagere
fremover omfatter alle ledige, der er omfattet af målgrupperne i lovens § 6. Persongruppen vil være
dagpengemodtagere, uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmod-
tagere (uden for introduktionsprogrammet), sygedagpengemodtager, personer i jobafklaringsforløb
og ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender, førtidspensionsister, selvforsørgende
og unge under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.
Dermed vil jobcenteret fremover kunne give tilbud om korte erhvervsrettede kurser inden for
puljen til en bredere persongruppe end der fremgår af loven i dag. Persongruppen er
–
i
overensstemmelse med den politiske aftale
–
svarende til persongruppen i forsøget med puljen, der
har været gældende siden den 1. august 2020.
Det foreslås videre, at denne persongruppe inden for puljen kan få tilbud om korte erhvervsrettede
kurser i følgende tilfælde:
1) Kurserne fremgår af den regionale positivliste for det område, hvor kommunen er beliggende,
eller de regionale positivlister i de tilstødende områder.
2) Der foreligger en arbejdsgivererklæring om ansættelse uden løntilskud, hvor kurserne er aftalt,
og hvor ansættelsen skal ske i umiddelbar forlængelse af kurserne.
Det betyder, at jobcenteret– ligesom i dag
–
vil kunne give tilbud om kurser på den regionale
positivliste i det RAR-område, hvor kommunen er beliggende, mens jobcenteret fremover også vil
kunne give tilbud om kurser på de regionale positivlister i tilstødende RAR-områder til det RAR-
område, hvor kommunen er beliggende. Dermed gøres den midlertidige udvidelse af brugen af
positivlisterne
–
som har været gældende som forsøg siden den 1. august 2020 og gælder resten af
året
–
permanent fra den 1. januar 2021.
Den geografiske opdeling af RAR-områderne fremgår af § 13 i bekendtgørelse om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Her er der otte regionale arbejdsmarkedsråd, som
dækker otte geografiske områder (RAR-områder), og af nedenstående tabel fremgår, hvilke RAR-
områder, der efter loven betragtes som tilstødende.
Tabel 1: Tilstødende RAR-områder ift. brug af positivlister
RAR
Støder op til følgende RAR
Bornholm
Hovedstaden
Sjælland
Fyn
Sydjylland
Østjylland
Vestjylland
Nordjylland
Hovedstaden og Sjælland
Bornholm og Sjælland
Bornholm, Hovedstaden og Fyn
Sjælland og Sydjylland
Fyn, Vestjylland og Østjylland
Sydjylland, Vestjylland og Nordjylland
Sydjylland, Østjylland og Nordjylland
Vestjylland og Østjylland
Det foreslås endvidere, at et regionalt arbejdsmarkedsråd fremover
–
i perioder mellem
beskæftigelsesministeriets opdatering af positivlisterne
–
i ekstraordinære tilfælde kan optage
yderligere kurser på deres regionale positivliste. Det kan være i tilfælde, hvor der f.eks. efterspørges
12
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
konkrete kurser rettet mod corona-job, og i disse tilfælde skal kurserne kunne optages på
positivlisterne ud over ved de 2 årlige ordinære opdateringer.
Det foreslås desuden, at jobcenteret fremover vil kunne give tilbud om korte erhvervsrettede
kurser inden for puljen, når en person, der er omfattet af puljens persongruppe, har en arbejdsgiver-
erklæring om ansættelse uden løntilskud, hvor det af arbejdsgivererklæringen fremgår, at kurserne
er aftalt, og hvor ansættelsen skal ske i umiddelbar forlængelse af kurserne. Dette er en udvidelse i
forhold til de kurser, der kan gives under forsøget med puljen til opkvalificering inden for
mangelområder, som er gældende frem til den 1. januar 2021, idet der fremover ikke gælder krav
om, at kurserne skal ligge inden for mangelområder.
Med forslaget vil jobcenteret dermed fremover kunne give tilbud om flere korte erhvervsrettede
kurser inden for den regionale uddannelsespulje end i dag.
Det foreslås endelig, at jobcenteret fremover kan give tilskud til en arbejdsgivers udgifter til korte
erhvervsrettede kurser til beskæftigede inden for puljen, hvis de beskæftigede inden ansættelsen hos
arbejdsgiveren var i persongruppen, der kunne få tilbud inden for puljen, og hvis de i en
forudgående periode på mindst 6 måneder før ansættelsen har modtaget visse offentlige
forsørgelsesydelser m.v. Opgørelsen af de 6 måneder vil ske efter reglerne i § 9 i bekendtgørelse nr.
1180 af 25. november 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats med senere ændringer.
Det betyder, at den gældende ordning om opkvalificering i forbindelse med ansættelse for
beskæftigede indarbejdes under den regionale uddannelsespulje, dog med visse tilretninger så
betingelserne for tilskud til arbejdsgivere harmonerer med jobcenterets mulighed for at give tilbud
om korte erhvervsrettede kurser til ledige inden for puljen. Det foreslås, at de gældende betingelser
om, at kurserne skal ligge ud over den opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at give, og
at tilskuddet til arbejdsgiveren bevilges på baggrund af arbejdsgiverens ansøgning herom til
jobcenteret og udbetales på baggrund af dokumenterede udgifter, fastholdes.
Med forslaget samles, styrkes og forenkles indgangen til korte erhvervsrettede kurser, så
jobcentrene fremover giver tilbud om eller tilskud til korte erhvervsrettede kurser inden for den
regionale uddannelsespulje, hvor 80 pct. af udgifterne til tilbuddet/tilskuddet dækket af puljen. For
jobcentrene vil den regionale uddannelsespulje dermed fremover være en samlet indgang til at give
tilbud om/tilskud til sådanne kurser
–
frem for i dag, hvor der er mange ordninger.
Med hjemmel i lovens § 99, stk. 1, vil reglerne i bekendtgørelse om den regionale uddannelses-
pulje blive ændret i overensstemmelse med ændringerne i loven. Der forventes bl.a. fastsat regler
om ændret fordeling af midlerne, så fordelingen sker på baggrund af kommunernes andel af
jobparate personer, dvs. dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og
overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet) og ledighedsydelsesmodtagere,
det forventes også at være de målgrupper, som primært får tilbud om korte jobrettede kurser til
under puljen. Derudover vil der ske en tilretning om opdatering af de regionale positivlister, hvis de
regionale arbejdsmarkedsråd i ekstraordinære tilfælde har besluttet at optage andre kurser på
positivlisterne, end dem der fremgår af de offentliggjorte lister den 1. april og den 1. oktober.
Med hjemmel i lovens § 192 vil reglerne i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet,
blive tilrettet i overensstemmelse med ændringerne i loven. Samtidig vil forsøget med ret til et
tilbud om et kort, erhvervsrettet kursus på op til 3 måneder blive forlænget, så forsøgsperioden
løber frem til den 31. december 2021, jf. aftalen om et ekstraordinært løft af ledige.
13
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
3.2. Ny periode med indsats for dagpengemodtagere, som i mindst 5 år ikke har modtaget
dagpenge m.v.
3.2.1. Gældende ret
Efter den gældende § 9, stk. 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal perioderne i
lovens § 9, stk. 1, om kontaktforløbet, ret til 6 ugers jobrettet uddannelse og tidspunktet for ret- og
pligttilbud, for dagpengemodtagere regnes fra indplaceringen i en dagpengeperiode.
For dagpengemodtagere påbegyndes der en ny periode for indsatsen, når de indplaceres i en ny
dagpengeperiode. Det betyder, at en dagpengemodtager ikke påbegynder en ny indsats, så længe
personen fortsat er indplaceret i samme dagpengeperiode. Det gælder, selvom personen i en længere
periode ikke har været ledig, f.eks. fordi personen har passet et alvorligt sygt barn, handicappet barn
eller har været sygemeldt, og dermed ikke har modtaget dagpenge eller været i
løntilskudsansættelse.
Med hjemmel i lovens § 10 er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 1180 af 25.
november 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats med senere ændringer om opgørelsen af
sammenlagt ledighed for dagpengemodtageres periode med indsats og om medregning af perioder
til kravene om forudgående ledighed i forbindelse med bl.a. ansættelse med løntilskud. Reglerne
fremgår af bekendtgørelsens § 7 og 9. Det fremgår heraf, at der til opgørelsen medregnes timer,
hvor personen har modtaget dagpenge eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter
lovens § 12. Det fremgår videre, at hvis en person erhverver ret til en ny dagpengeperiode efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., så medregnes timer med dagpenge og løntilskudsansættelse forud
for den nye indplacering ikke i opgørelsen af sammenlagt ledighed.
Efter de gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har en dagpengemodtager ret til
dagpenge i 2 år (ydelsesperioden) inden for 3 år (referenceperioden). Der er mulighed for at
forlænge perioden med ret til dagpenge med op til 1 år inden for 1�½ år på baggrund af løntimer i
dagpengeperioden. Perioder, hvor personen har modtaget støtte efter lov om social service til
pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn, støtte til pasning af nærtstående døende i eget hjem,
perioder med sygedagpenge ud over 6 uger og perioder med barselsdagpenge kan forlænge
referenceperioden. Særligt perioden med pasning af alvorligt sygt barn med støtte efter lov om
social service kan have en lang varighed.
Reglerne betyder, at en dagpengemodtager, som f.eks. modtager støtte til pasning af et alvorligt
sygt barn i 10 år, vil kunne få forlænget sin referenceperiode og igen melde sig ledig, og vil herefter
kunne fortsætte i sin hidtidige dagpengeperiode, som begyndte for mere end 10 år siden. Personen
vil ligeledes fortsætte i det samme kontaktforløb m.v. som begyndte for mere end 10 år siden, da
der kun begynder et nyt forløb, når en person indplaceres i en ny dagpengeperiode.
3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at en person, som i en længere periode ikke har modtaget
dagpenge eller været i ansættelse med løntilskud og dermed ikke har fået en indsats med
kontaktforløb og tilbud m.v., og som herefter igen melder sig ledig og modtager dagpenge,
fortsætter sit hidtidige indsatsforløb fra den nye tilmelding som ledig. Baggrunden er, at det
14
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
betyder, at en personen, som i en lang periode ikke har været ledig, ikke får en ny indsatsperiode og
dermed ikke får et nyt kontaktforløb og ny ret og pligt til tilbud m.v.
Det foreslås derfor, at for dagpengemodtagere, som i de seneste 5 år forud for tidspunktet, hvor
personen igen modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hverken har modtaget
dagpenge eller været ansat med løntilskud efter loven kapitel 12, og som ikke indplaceres i en ny
dagpengeperiode, påbegyndes der nye perioder med indsats, dvs. med et nyt kontaktforløb, ny ret til
jobrettet uddannelse og nyt ret- og pligttilbud, fra tidspunktet, hvor personen igen er omfattet af
lovens målgruppe for dagpengemodtagere.
Det betyder, at personen vil få en indsats svarende til nylediges indsats. Dette harmonere med, at
personen har haft et langvarigt fravær fra beskæftigelsesindsatsen og dermed har behov for en ny
periode med intensiv aktiv beskæftigelsesindsats. Den nye periode i beskæftigelsesindsatsen vil
derimod ikke harmonere med personens resterende dagpengeperiode efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Forslaget skønnes at ville omfattet meget få dagpengemodtagere, som typisk har passet alvorligt
syge børn med støtte efter lov om social service i en længere periode, og som derfor hverken har
optjent ret til en ny dagpengeperiode eller har forbrugt deres hidtidige dagpengeperiode efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Med ændringen vil disse dagpengemodtagere, som melder sig ledig efter mindst 5 år uden
dagpenge eller løntilskudsansættelse blive stillet på samme måde som nyledige i forhold til
beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, selvom de ikke har optjent ret
til en ny dagpengeperiode og dermed ikke er indplaceres i en ny dagpengeperiode.
Med hjemmel i lovens § 10 vil der blive fastsat bekendtgørelsesregler om, at der i disse tilfælde
ikke medregnes timer med dagpenge og løntilskudsansættelse i perioden forud fra tidspunktet, hvor
personen igen modtager dagpenge, og at dette vil gælde for både dagpengemodtageres periode med
indsats og i forhold til medregning af perioder til kravene om forudgående ledighed i forbindelse
med bl.a. ansættelse med løntilskud.
3.3. Forenkling og samling af reglerne om varslingspuljens anvendelse
3.3.1. Gældende ret
Efter gældende § 163, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan jobcenteret søge det regionale
arbejdsmarkedsråd om, at der inden for rammerne af en statslig bevilling i form af en varslingspulje
iværksættes og ydes tilskud til initiativer for at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med
større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde.
Efter gældende §164, stk. 1, kan jobcenteret, inden for varslingspuljen, i opsigelsesperioden for
beskæftigede og for personer omfattet af § 6, nr. 1-3 (dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet), der
har været omfattet af større afskedigelser, til den enkelte person tilbyde følgende:
Jobsøgningskurser i sammenlagt op til 2 uger.
Opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelse i sammenlagt op til 8 uger.
Udarbejdelse af en plan for, hvordan personen hurtigst muligt opnår ny beskæftigelse. Personen
har ret til at få udarbejdet en plan, hvis personen anmoder om det, og den skal udarbejdes senest
2 uger efter anmodningen.
15
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Efter gældende § 164, stk. 2, i loven, gives tilbud om jobsøgningskurser og opkvalificering, efter
stk. 1, nr. 1 og 2, til personer omfattet af § 6, nr. 1-3, efter kapitel 14 i loven.
Efter gældende § 164, stk. 3, i loven, skal tilbud aftales, senest 2 uger efter og være påbegyndt
senest 3 måneder efter den ledige er fratrådt virksomheden, og skal være afsluttet senest 6 måneder
efter fratrædelsen.
Efter gældende § 165, er tilskud til udgifter til opkvalificeringen betinget af, at der er tale om
opkvalificering inden for områder, hvor der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft, eller at
der foreligger en skriftlig tilkendegivelse fra en arbejdsgiver om, at den afskedigede ansættes uden
løntilskud efter opkvalificeringen.
Efter gældende § 166, stk. 1, skal ved større afskedigelser forstås mindst 50 pct. af medarbejderne
på et arbejdssted med mindst 20 ansatte.
Efter gældende § 166, stk. 2, kan beskæftigelsesministeren på baggrund af ansøgning fra RAR, jf.
kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. dispensere fra §
166, stk. 1, når muligheden for at opnå anden ansættelse på det lokale arbejdsmarked er begrænset
og der er tale om afskedigelser af et ikke ubetydeligt omfang.
Efter gældende regler kan der søges midler fra varslingspuljen til redskaber, der er nævnt i §§ 164
og 165 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (jobsøgningskurser og opkvalificeringskurser inden
for mangelområder) og til andre initiativer. Muligheden for at søge midler fra varslingspuljen, til
andre initiativer, fremgår alene af anmærkningerne til finansloven § 17.46.14. Indsats ved større
afskedigelser, hvor der er afsat bevilling til indsatser i forbindelse med større afskedigelser.
Efter gældende anmærkning til finansloven § 17.46.14. Indsats ved større afskedigelser, fremgår,
at der som følge af § 163 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er afsat en særskilt bevilling til at
iværksætte initiativer, der sikrer en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større
virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for lokalområdet.
Efter anmærkningen til finansloven § 17.46.14, kan bevillingen anvendes til de redskaber, der er
nævnt i §§ 164 og 165 samt til andre initiativer som f.eks. frikøb af medarbejdere i et jobcenter og
etablering og drift af it-understøtning i forbindelse med etablering af indsatskontorer på de berørte
virksomheder.
Det er også fastsat i anmærkningen til finansloven, at der kan anvendes andre aktører i forbindelse
med den del af indsatsen, der nævnes i §§ 164 og 165, men at andre aktører ikke kan anvendes i
forbindelse med andre initiativer.
Bevilling til andre initiativer kan bruges i opsigelsesperioden og i en periode på indtil 3 måneder
efter opsigelsesperiodens ophør, og når anvendelsesområdet i lovbekendtgørelse nr. 291 af 22.
marts 2010 om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang (varslingsloven), jf. §
1, er opfyldt.
Det betyder, at jobcenteret efter gældende regler kan søge om tilskud til andre initiativer f.eks. til
frikøb af jobcentermedarbejder, selvom tærskelværdierne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §
166 ikke er opfyldt, hvis der er tale om, at afskedigelserne er omfattet af varslingslovens
anvendelsesområde.
Efter gældende anmærkning til finansloven § 17.46.14, skal bevillingen administreres af Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering på vegne af beskæftigelsesministeren. Hver af de regionale
arbejdsmarkedsråd (RAR) ansøger om bevilling fra puljen i forhold til det konkrete behov. Tilsagn
16
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
om tilskud administreres i henhold til gældende bekendtgørelse nr. 1276 af 31. oktober 2016 om
administration af tilskud under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser om den foreslåede ordning
Det foreslås at forenkle ordningen og samle reglerne om varslingspuljens anvendelse, således at
de bestemmelser om varslingspuljens anvendelse, til andre initiativer, der i dag alene fremgår af
anmærkningerne til finanslovens § 17.46.14, også fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås endvidere, at betingelsen i § 164, stk. 3, om, at tilbud skal aftales, senest 2 uger efter
den ledige er fratrådt virksomheden, ophæves.
Forslaget vil forenkle ordningen. Det er allerede fastsat i gældende regler, hvornår et tilbud skal
være påbegyndt og afsluttet, og det vurderes derfor at være unødvendig dobbelt regulering, at der
også er regler om, hvornår tilbuddet skal være aftalt.
Det foreslås, at der efter § 164 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indsættes en ny
bestemmelse § 164 a, om puljens anvendelse til andre initiativer og brug af anden aktør i
varslingsindsatsen hertil.
Det foreslås i § 164 a, stk. 1, at varslingspuljen tillige kan anvendes, ved større afskedigelser, til
andre initiativer i forbindelse med jobcenterets varetagelse af varslingsindsatsen som f. eks. frikøb
af medarbejdere i et jobcenter og etablering og drift af it-understøtning i forbindelse med etablering
af indsatskontorer på de berørte virksomheder.
Forslaget vil betyde, at der i forbindelse med bevillingen stilles krav om, at der er tale om større
afskedigelser. Det vil betyde, at tærskelværdierne i lovens § 165, stk. 1, skal være opfyldt før
varslingspuljen kan anvendes til andre initiativer, eller der skal søges ministerdispensation for
tærskelværdierne jf. § 165, stk. 2. Da kriterierne for, at anvende varslingspuljen til andre initiativer,
fremadrettet er ved større afskedigelser, skal kravet i anmærkningerne til finanslovens § 17.46.14,
om at det skal være omfattet af varslingspuljens anvendelsesområde, dermed ændres.
Anmærkningerne på finansloven vil blive konsekvensrettet i overensstemmelse hermed.
Det foreslås, at midler til andre initiativer, kan anvendes i forbindelse med jobcenterets
varetagelse af varslingsindsatsen til f.eks. frikøb af medarbejdere, som har en koordinerende opgave
i forbindelse med varslingsindsatsen, eller som afholder informationsmøder for de afskedigede
medarbejder, eller som har individuelle samtaler med de afskedigede medarbejdere om f.eks.
jobsøgning om behov i forhold til en varslingsindsats efter kapitel 25 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller hvor jobcenteret selv står for jobsøgningskurserne, som de afskedigede
medarbejder kan modtage som en varslingsindsats. Midler til andre initiativer kan f.eks. også
anvendes til etablering og drift af it-understøtning i forbindelse med etablering af indsatskontorer på
de berørte virksomheder.
Det foreslås endvidere i § 164 a, stk. 2, at bevillingen kan anvendes i opsigelsesperioden og i en
periode på op til 3 måneder efter opsigelsesperiodens ophør.
Det foreslås, i § 164 a, stk. 3, at andre aktører ikke kan anvendes i forbindelse med initiativer efter
denne bestemmelse, således som det i dag fremgår af anmærkningen på Finansloven.
Forslaget om at indsætte den ny bestemmelse § 164 a vil medføre som en konsekvensrettelse, at
bestemmelserne som fremgår af finanslovens anmærkninger, også fremgår af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, så det står sammen med de øvrige bestemmelser i kapitel 25 om
17
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
varslingspuljens anvendelse. Det vil betyde, at alle bestemmelser om varslingspuljens anvendelse
vil fremgå samlet af kapitel 25 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og at der blive en samlet
angivelse af, hvad der forstås ved større afskedigelser.
Forslaget betyder også som en forenkling, at kravet om hvornår et tilbud senest skal aftales, bliver
ophævet.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil efterfølgende udarbejde en vejledning om
varslingspuljens anvendelse og ansøgningsprocedure m.v.
3.4. Fritagelse for ret og pligt til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer,
der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge
med særlige behov (STU) samt undtagelse fra reglerne i lov om aktiv socialpolitik om udnyttelse af
uddannelses- og arbejdsmuligheder for disse personer
3.4.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 104 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har personer, omfattet af
målgrupperne i lovens § 6, nr. 4 og 5, dvs. uddannelseshjælpsmodtagere (uddannelsesparate,
herunder åbenlyst uddannelsesparate, samt aktivitetsparate modtagere af hjælp) og
overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet) pligt til at tage imod tilbud efter
kapitel 11-14 i hele perioden, indtil de påbegynder ordinær uddannelse. Det gælder også personer,
der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU).
Der er ikke knyttet en ydelse til STU-uddannelsen. STU-elever kan søge uddannelseshjælp eller
overgangsydelse til forsørgelse under uddannelsen.
Det er efter de gældende regler i § 13 og 13 a, i lov om aktiv socialpolitik en betingelse for at få
uddannelseshjælp, at ansøgeren eller modtageren af hjælp står til rådighed for ordinær uddannelse
eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Ansøgerens ægtefælle skal også udnytte sine
arbejds- eller uddannelsesmuligheder.
Åbenlyst uddannelsesparate overgangsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtagere skal stå til
rådighed for ordinær uddannelse og skal frem til uddannelsesstart i videst muligt omfang forsørge
sig selv. Personen skal frem til uddannelsesstart aktivt søge arbejde og stå til rådighed for arbejde,
som kommunen har henvist den pågældende til, og uddannelsesparate overgangsydelses- eller
uddannelseshjælpsmodtagere skal stå til rådighed for uddannelse på ordinære vilkår og en indsats
rettet mod uddannelse på ordinære vilkår. Med uddannelse på ordinære vilkår menes der en studie-
eller erhvervskompetencegivende uddannelse, som påbegyndes og gennemføres på almindelige
vilkår, og hvor der til uddannelsen er et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn eller lignende.
Der henvises desuden til reglerne om uddannelsespålæg i § 30 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Afslår en person, der modtager hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, uden rimelig grund et
tilbud om arbejde, eller afviser eller udebliver en person uden rimelig grund fra et
beskæftigelsesfremmende tilbud, en samtale eller lignende, sker der fradrag i eller nedsættelse eller
ophør af hjælpen efter reglerne om sanktioner i §§ 35-41 i lov om aktiv socialpolitik.
Det er lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU-loven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 610 af 28. maj 2019 med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger, der
regulerer den unges uddannelse.
Unge, der deltager i ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU-uddannelsen), er
ifølge bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (BAB) § 40, nr. 7, undtaget fra det
18
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
individuelle kontaktforløb efter loven og får således ikke samtaler, uddannelsespålæg m.v. Dog
gælder det, at unge, der har søgt uddannelseshjælp eller overgangsydelse, før de starter på STU,
allerede er påbegyndt kontaktforløbet og har fået uddannelsespålæg og eventuelt FVU-test, inden de
påbegynder STU-uddannelsen. Tilsvarende er det en betingelse for at få hjælp efter § 13, stk. 5, i
lov om aktiv socialpolitik, at den unge deltager i en læse-, skrive- og regnetest, hvis den unge ikke
har en ungdomsuddannelse. Det betyder, at unge på en STU-uddannelse, ikke vil kunne få
uddannelseshjælp, uden at deltage i en sådan test.
3.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
STU-elever, der modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse (uden for introduktions-
programmet), skal følge STU-uddannelsen på de vilkår, der gælder i STU-lovgivningen, lov om
ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, lovbekendtgørelse nr. 610 af 28. maj 2019, med
tilhørende bekendtgørelser og vejledninger.
Det giver udfordringer for den unge og for kommunernes administration, idet STU-elever skal
følge den plan, der er lagt for deres individuelle STU-uddannelse efter STU-lovgivningen, samtidig
med, at de skal have kontinuerlige ret og pligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Tilsvarende giver bestemmelsen udfordringer for den unge og for kommunernes administration i
forhold til spørgsmålet om sanktioner, når den unge forsømmer fremmøde på uddannelsen, idet
både lov om aktiv socialpolitik og STU-lovgivningen har regler om, hvordan der i så tilfælde skal
følges op over for unge.
Det foreslås, at reglerne om ret og pligt til tilbud ikke skal omfatte personer, omfattet af lovens §
6, nr. 4 og 5, (uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for
introduktionsprogrammet), der deltager i STU-uddannelsen. Forslaget vil betyde, at STU-elever
ikke skal omfattes af de kontinuerlige ret og pligt tilbud efter loven.
Samtidig foreslås det, at den nuværende pligt til at stå til rådighed for ordinær uddannelse eller en
indsats rettet mod ordinær uddannelse afskaffes for personer, der deltager i en særligt tilrettelagt
ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU-
uddannelsen).
Med forslaget sikres det, at unge, der deltager i et STU-forløb, ikke er omfattet pligten til at stå til
rådighed efter lov om aktiv socialpolitik. Dermed foreslås det, at den unge bliver fritaget for at stå
til rådighed for de pligter og aktiviteter, som følger af reglerne af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, dvs. kontaktforløb, uddannelsespålæg, læse-, skrive- og regnetest (FVU-test)
samt øvrige aktiviteter i jobcenteret, i perioden, hvor de deltager i STU-uddannelsen. Det betyder, at
i perioden, hvor den unge deltager i STU-uddannelsen, gøres udbetalingen af hjælp efter lovens §
11 uafhængig af den unges opfyldelse af de sædvanlig regler om ret og pligt i lov om aktiv
socialpolitik.
Det vil betyde, at det, i perioder med beskæftigelsesrettede tilbud, er sanktionsreglerne i STU-
lovgivningen, der regulerer opfølgningen over for den unge i tilfælde af fravær på uddannelsen i
stedet for, at det er reglerne i lov om aktiv socialpolitik med tilhørende bekendtgørelser og
vejledninger, der finder anvendelse.
Det vil fortsat være muligt at bevilge tilbud efter loven til STU-elever, hvor der som led i den
individuelle 3-årige STU-uddannelse, skal indgå elementer fra beskæftigelsesområdet.
Der henvises desuden til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7, og § 3 nr. 1.
19
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
3.5. Præciseringer i kompensationsloven
3.5.1. Gældende ret
I forbindelse med vedtagelse af ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra maj 2019, jf. lov nr.
548 af 7. maj 2019, blev målgruppen og indsatsen for løntilskud ved ansættelse af nyuddannede
personer med handicap flyttet til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lov nr.
551 af 7. maj 2019 (konsekvenslov). Samlingen af særlige regler for personer med handicap i lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v. medvirkede til at give borgere og sagsbehandlere
et bedre overblik over reglerne for personer med handicap. Det bidrog til, at kompensationsloven
blev en sammenhængende lov for personer med handicap i erhverv m.v.
Ordningen med løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap bryder den
barriere, som personer med handicap kan have i forbindelse med nyansættelse, når de på grund af
handicappet ikke har fået erhvervserfaring under studiet og dermed ikke kan dokumentere, at de har
tilstrækkelige forudsætninger for at fungere på en arbejdsplads.
Efter de gældende regler i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. er der fastsat
bestemmelser om målgruppe, formål, varighed af tilbud, løn- og arbejdsvilkår samt tilskud,
herunder løntilskudssatserne, forholdet til ret- og pligttilbud, cv-oplysninger og planer.
Der er endvidere i gældende regler fastsat en bestemmelse om, at drøftelse af ansættelsen,
merbeskæftigelse og forholdstalskrav i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler herom
udstedt i medfør af §§ 81 og 182 i samme lov finder tilsvarende anvendelse på løntilskud ved
ansættelse af nyuddannede personer med handicap.
Det fremgår af bemærkningerne til konsekvensloven, jf. lov nr. 551 af 7. maj 2019, at det blev
foreslået, at der i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. blev fastsat regler om
målgruppe, varighed af tilbud, løntilskuddets størrelse, løn- og ansættelsesforhold, cv-oplysninger
og planer. Det fremgår, at i forhold til hjælpemidler, merbeskæftigelseskrav, forholdstalskrav samt
forholdet til ret- og pligttilbud, blev det foreslået, at reglerne i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. lov nr. 548 af 7. maj 2019, og regler udstedt med hjemmel heri således
fandt anvendelse.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til konsekvensloven, at det blev foreslået, at der blev
fastsat regler om, at tilbuddet følger de regler, der med hjemmel i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau om bl.a. påseelse af overholdelse af
betingelserne om merbeskæftigelseskravet i forbindelse med tilbud om ansættelse med løntilskud,
ændringer i løntilskuddet, udelukkelse af visse virksomheder, om udbetaling og
udbetalingsgrundlag, annullering af bevillinger, tilbagebetaling af ydelser, misbrug m.v.
Det fremgår, at reglerne for ordningen skulle videreføres uændret, og det ville således f.eks.
fortsat være muligt at være ansat på nedsat tid i tilbud om løntilskud for nyuddannede med handicap
og samtidig modtage supplerende dagpenge, få bevilget hjælpemidler, ligesom der fortsat vil kunne
bevilges personlig assistance under deltagelse i tilbud om ansættelse med løntilskud for
nyuddannede med handicap.
Det har således været intentionen med flytningen, at de samme regler, som var gældende for
målgruppen tidligere, fortsat skulle gælde, herunder reglen om fastsættelse af løntilskuddets
størrelse samt generelle regler om løntilskud fastsat i bekendtgørelse om en aktiv
20
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
beskæftigelsesindsats, selvom målgruppen og indsatsen blev flyttet til lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 2.6.2. samt § 6 i lovforslag L 210 af
27. marts 2019.
3.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Formålet med nærværende forslag er at videreføre intentionen med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. lov nr. 548 af 7. maj 2019, samt konsekvensloven, jf. lov nr. 551 af 7. maj
2019, hvorefter målgruppen og indsatsen for løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer
med handicap blev flyttet til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., hvor
nyuddannede personer med handicap ville kunne få samme indsats som hidtil.
Det er en ufuldkommenhed ved gældende regler, at der ikke er fastsat en regel om fastsættelse af
løntilskuddets størrelse, og at der ikke er fuldstændig parallelitet mellem de generelle
løntilskudsregler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats og reglerne gældende for
nyuddannede personer med handicap. Der foreslås derfor en præcisering af gældende regler i lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Forslaget vil betyde, at reglen om fastsættelse af løntilskuddet, som tidligere også vedrørte
nyuddannede personer med handicap, samt generelle regler om løntilskud, der med hjemmel i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats,
fremover i fuldt omfang vil gælde for løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med
handicap.
3.6. Præcisering af hjemmel til at udveksle oplysninger
3.6.1. Gældende ret
Efter den gældende § 45, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v. kan der udveksles oplysninger mellem relevante offentlige myndigheder, uddannelses-
institutioner, arbejdsløshedskasser, ATP og Udbetaling Danmark, herunder oplysninger om
relevante uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, udskrivelse fra
sundhedsvæsenet, frihedsberøvelse, unddragelse fra frihedsberøvelse og løsladelse fra
afsoningsinstitution, der er nødvendige til brug for
1) varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen,
2) den koordinerede, tværfaglige og helhedsorienterede indsats over for borgeren,
3) opdateringen af it-systemer, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den
landsdækkende formidling, og
4) opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser.
Bestemmelsen giver mulighed for at udveksle oplysninger om beskæftigelsesindsatsen m.v.
mellem en række myndigheder, hvis oplysningerne er nødvendige for den samlede indsats over for
borgeren, f.eks. en helhedsorienteret indsats og udbetaling af ydelser.
Udvekslingen af oplysninger i indsatsen sker elektronisk primært mellem de kommunale
sagsbehandlingssystemer, arbejdsløshedskassernes sagsbehandlingssystemer og landsdækkende it-
systemer i statsligt regi, f.eks. Jobnet.dk og det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG).
21
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
2243540_0022.png
Jobnet.dk er en fælles selvbetjeningsindgang for alle jobcentre, borgere og virksomheder
vedrørende beskæftigelsesindsatsen. Jobnet omfatter en cv-bank, hvor alle jobsøgere kan lægge
deres cv, samt en jobbank til annoncering og udsøgning af ledige job. På Jobnet kan nogle af
jobcenterets målgrupper endvidere foretage selvbetjening i forhold til bl.a. syge- og raskmelding,
ferieregistrering, til- og afmelding, kommunikation om jobplan, uddannelsesplaner, føre joblog og
booke samtaler m.v.
DFDG bruges på tværs af staten, kommunerne, arbejdsløshedskasserne og andre aktører, og det
anvendes i forvaltningen af arbejdsmarkedslovgivningen, herunder til kontrol, statistisk opfølgning
på beskæftigelsesindsatsen, samt nationale selvbetjeningsløsninger i forbindelse med tilmelding
som jobsøgende, afmelding, fraværsregistreringer, joblog, som grundlag for en koordineret og
effektiv indsats over for den ledige og den enkelte virksomhed på tværs af kommuner og
arbejdsløshedskasser.
Efter den gældende § 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal dagpengemodtagere m.fl.
være aktivt jobsøgende, og deres jobsøgningsaktiviteter skal løbende dokumenteres i en joblog på
Jobnet. Dagpengemodtagere kan også dokumentere jobsøgningsaktiviteter i deres
arbejdsløshedskasses digitale joblog, hvis deres arbejdsløshedskasse tilbyder en joblog.
Dagpengemodtagere kan dermed frit vælge, om de vil registrere deres jobsøgningsaktiviteter i
jobloggen på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens digitale joblog.
Med hjemmel i § 45 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen udveksles
der oplysninger mellem jobloggen på Jobnet og personens joblog hos arbejdsløshedskassen, så alle
registreringer i en af disse joblogs fremgår af begge joblogs, når det er nødvendigt til brug for bl.a.
varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen.
Det aktuelle systemlandskab og datastrømmene mellem it-systemerne på beskæftigelsesområdet
kan overordnet skitseres således:
Registreringer foretages af borgere og virksomheder fra selvbetjeningsløsninger, f.eks. Jobnet,
Jobnet for Arbejdsgivere og virksomhedernes tilskuds- og administrationssystem (VITAS), og af
sagsbehandlere i kommunerne og arbejdsløshedskasserne i egne it-systemer, der understøtter
sagsbehandling og administrationen af forsørgelsesydelser. Oplysningerne, der registreres i
22
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
selvbetjeningsløsninger og sagsbehandlingssystemerne, kommunikeres mellem systemerne via det
fælles it-baserede datagrundlag (DFDG).
I forhold til sagsbehandlingen af virksomhedsrettede tilbud m.v. kan sagsbehandlere i
kommunerne dog også anvende VITAS.
Hver af kommunerne og arbejdsløshedskasserne kan kommunikere med det fælles it-baserede
datagrundlag (DFDG) via ét eller flere fagsystemer
–
og ved brug af en række forskellige
webservices. Når anden aktør udfører opgaver for kommunerne, foretager de opslag og
registreringer dels i jobcentrenes egne fagsystemer og dels i VITAS. Anden aktør udfører opgaver
som databehandlere for de dataansvarlige jobcentre.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ansvaret for udvikling, vedligeholdelse og drift
af it-systemerne markeret med blå baggrund: Jobnet, Jobnet for Arbejdsgivere (JobAG), Jobcenter
Planner, det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG), VITAS, det statistiske datavarehus,
Jobindsats
og enkelte af ”Andre systemer”.
Kommunerne og arbejdsløshedskasserne har ansvaret for at it-understøtte egen sagsbehandling,
egne selvbetjeningsløsninger og egne it-systemer til administrationen af forsørgelsesydelser.
Kommunerne og arbejdsløshedskasserne har en række systemer ud over de illustrerede, der
understøtter administrationen og opfølgningen på beskæftigelsesindsatsen og administrationen af
ydelser.
3.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det vurderes hensigtsmæssigt, at der udveksles oplysninger mellem Beskæftigelsesministeriet og
arbejdsløshedskasserne for så vidt angår egne medlemmer, når en person, som er medlem af en
arbejdsløshedskasse, giver oplysninger på Jobnet, selvom pågældende ikke aktuelt er
dagpengemodtager men f.eks. modtager sygedagpenge, og selvom oplysningerne ikke er
nødvendige for arbejdsløshedskassens beskæftigelsesindsats over for personen, f.eks. udbetaling af
dagpenge.
Det gælder f.eks. for oplysninger om jobsøgningsaktiviteter, som en person giver i jobloggen på
Jobnet, mens personen er sygemeldt og modtager sygedagpenge, og som også skal fremgå af
arbejdsløshedskassens joblog, hvis personen bliver rask og igen ønsker at bruge
arbejdsløshedskassens joblog. Det gælder både fordi oplysningerne kunne være relevante for
arbejdsløshedskassens vejledning af personen, og fordi det ellers vil være personen, der skal sørge
for, at give de samme oplysninger to gange, først på Jobnet og derefter hos arbejdsløshedskassen,
dvs. at personen
skal være ”bærer” af oplysningerne.
Det foreslås, at § 45 i lov om lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., præciseres, så det tydeliggøres, at der er mulighed for at udveksle nødvendige oplysninger
mellem relevante myndigheder - ikke kun for at opdatere it-systemerne i forhold til eksisterende
registreringer - men også for at ajourføre it-systemerne med nye oplysninger. Det foreslås videre, at
det tydeliggøres, at bestemmelsen også omhandler bl.a. jobloggen.
Dermed tydeliggøres det også i reglerne, at oplysningerne i jobloggen på henholdsvis Jobnet og
hos arbejdsløshedskasserne vil være synkrone
–
også hvis en person i en periode uden dagpenge
registrerer oplysninger i jobloggen på Jobnet.
23
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
3.6.3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven finder anvendelse fra den 25. maj 2018.
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder bl.a. for behandling af
personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på
ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
I databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, findes de relevante bestemmelser om, hvornår
almindelige personoplysninger må behandles, herunder indsamles og videregives. Det følger bl.a. af
artikel 6, stk. 1, litra c og e, at behandling af personoplysninger kun er lovlig, hvis behandling er
nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, eller hvis
behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Ifølge forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre mere
specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om behandling
med henblik på overholdelse af stk. 1, litra c og e, ved at fastsætte mere specifikke krav til
behandling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling, herunder for andre
specifikke databehandlingssituationer som omhandlet i forordningens kapitel IX (artikel 85-91).
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, der fastsætter nærmere betingelser for
at anvende artikel 6, stk. 2, at grundlaget for behandling i henhold til stk. 1, litra c og e, skal fremgå
af EU-retten eller af medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt. Formålet
med behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrundlag, eller for så vidt angår den behandling, der
er omhandlet i stk. 1, litra e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse,
eller henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Derudover fremgår det bl.a. af artikel 6, stk. 3, at medlemsstaterne i den forbindelse kan fastsætte
de generelle betingelser for lovlig behandling, og at man i den forbindelse kan indføre
formålsbegrænsninger.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal ses i forlængelse af artikel 6, stk. 2.
Artikel 6, stk. 3, er således en uddybning af, hvordan de bestemmelser, som indføres efter artikel
6, stk. 2, hvorefter medlemsstaterne kan opretholde eller indføre specifikke regler, nærmere vil
skulle udformes.
Efter databeskyttelsesforordningen er det dermed muligt at opretholde og indføre mere specifikke
bestemmelser for at tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra c og e, vedrørende
behandling på baggrund af en retlig forpligtelse eller i samfundets interesse.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de foreslåede præciseringer i § 45 i lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovforslagets § 2, nr. 1, om, at der
kan udveksles oplysninger mellem relevante offentlige myndigheder, der er nødvendige til brug for
en opdatering - både i form af en ajourføring og tilpasning pga. nye oplysninger
–
af de it-systemer,
som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den landsdækkende formidling og
Joblog, kan fastsættes inden for rammerne af forordningens artikel 6.
24
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
2243540_0025.png
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes samlet at medføre offentlige merudgifter på 109,4 mio. kr. i 2021, jf. tabel 4.0
(2021-pl). Heraf vil staten samlet have merudgifter på 95,5 mio. kr. i 2021 og 7,8 mio. kr. årligt i
2022-2024. Kommunerne vil samlet have merudgifter på 13,9 mio. kr. i 2021 og mindreudgifter på
7,8 mio. kr. årligt i 2022-2024.
I nedenstående tabel fremgår de samlede økonomiske konsekvenser fordelt på stat og kommuner.
Tabel 4.0. Samlede økonomiske konsekvenser før skat og tilbageløb, fordelt på stat og kommune
(2021-pl).
2021
2022
2023
2024
1. Forslag vedr. styrket og forenklet indgang til
109,4
0,0
0,0
0,0
korte erhvervsrettede kurser
2. Ny periode med indsats for dagpenge-
0,0
0,0
0,0
0,0
modtagere, som i mindst 5 år ikke har modtaget
dagpenge
3. Forenkling og samling af reglerne om
0,0
0,0
0,0
0,0
varslingspuljens anvendelse
4. Fritagelse for ret og pligt under deltagelse i
0,0
0,0
0,0
0,0
STU
5. Præciseringer af kompensationsloven
0,0
0,0
0,0
0,0
Stat i alt
95,5
7,8
7,8
7,8
Uddannelsesudgifter
95,5
7,8
7,8
7,8
Kommune i alt
13,9
-7,8
-7,8
-7,8
Budgetgaranti
13,9
-7,8
-7,8
-7,8
I alt
109,4
0,0
0,0
0,0
Der er foretaget afrundinger.
Ud over en styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser indeholder aftalen om
ekstraordinært løft af ledige andre elementer, som er udmøntet med bekendtgørelser og puljer
foruden lovændringer for de dele, som skulle træde i kraft 1. august 2020 i lov nr. 1051 af 30. juni
2020 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Ekstraordinært løft af ledige med ret til en erhvervsuddannelse med forhøjet dagpengesats på 110
pct. i 2020-2021). Økonomiske konsekvenser af disse tiltag er udmøntet i aktstykke nr. 254 om
styrket opkvalificering i juni 2020 og på finansloven for 2021. Til aftale om ekstraordinært løft af
ledige omprioriteres alt i alt 390 mio. kr. fordelt på 57,0 mio. kr. i 2020, 276,4 mio. kr. i 2021, 52,0
mio. kr. i 2022 og 4,8 mio. i 2023 (2020-pl) efter skat og tilbageløb. Ovenstående merudgifter
finansieres inden for den finanspolitiske tilrettelæggelse.
Den regionale uddannelsespulje er herudover forhøjet med 57 mio. kr. i 2020 som led i aftale om
en styrket opkvalificering. Økonomiske konsekvenser af disse tiltag er udmøntet i aktstykke nr. 240
om styrket opkvalificering i juni 2020.
De økonomiske konsekvenser for 2021-2024 indarbejdes på finansloven for 2021.
25
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de
kommunale parter. Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.
Lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslagets § 2, nr.
1, understøtter, at der udveksles oplysninger, så borgeren kan se oplysninger afgivet i et it-system i
alle relevante it-systemer og dermed ikke skal være bærer af oplysninger mellem forskellige it-
systemer. Udvekslingen kan dermed ske digitalt og under hensyntagen til borgernes retssikkerhed.
Ved udarbejdelse af lovforslaget, er der taget højde for at anvende den eksisterende offentlige it-
infrastruktur, og at behandlingen af borgernes oplysninger kan finde sted inden for rammerne af
databeskyttelsesreglerne.
4.1 Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser
Forslaget om en styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser medfører en
midlertidig
forhøjelse af den regionale pulje i 2021 på 109,4 mio. kr. Den regionale
uddannelsespulje er også forhøjet i 2020, og det er udmøntet med et aktstykke og
forsøgsbekendtgørelse, hvilket betyder, at forslaget alene omhandler forhøjelsen i 2021.
Kommunerne får 80 pct. statsrefusion fra den regionale uddannelsespulje, og resten af udgifterne er
omfattet af budgetgarantien.
Forslaget medfører derudover en
permanent
forenkling i indgangen til korte erhvervsrettede
kurser, idet en række eksisterende puljer fra 2021 sammenlægges under den regionale pulje. Det
gælder den regionale uddannelsespulje, den supplerende regionale uddannelsespulje for jobparate
kontanthjælpsmodtagere (midlertidig ordning til udgangen af 2020), puljen til opkvalificering inden
for mangelområder (midlertidig ordning til udgangen af 2020) og endelig puljen til kurser, der
overstiger seks ugers jobrettet uddannelse.
Det betyder, at finanslovsbevillingen på § 17.46.43.40. Pulje til kurser der overstiger 6 ugers
jobrettet uddannelse på 1,4 mio. kr. i 2021 og 2,2 mio. kr. årligt fra 2022 nedlægges fra og med
2021. Da der var 100 pct. refusion på denne konto, men 80 pct. refusion på den regionale
uddannelsespulje overføres 1,1 mio. kr. i 2021 og 1,8 mio. kr. årligt fra 2022 til den regionale pulje
på § 17.46.41.10. på finansloven for 2021, og resten overføres til § 17.19.78.20. Budgetgaranti.
Derudover indarbejdes den gældende ordning med opkvalificering i forbindelse med ansættelse
for beskæftigede under den regionale uddannelsespulje, jf. forslaget i § 1, nr. 6, hvor § 161 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats ophæves. Det skønnes, at der hidtil er forbrugt ca. 10,2 mio. kr. årligt
hertil. Det betyder, at finanslovsbevillingen på § 17.19.78.20. Budgetgaranti fra og med 2021
umiddelbart reduceres med 10,2 mio. kr. årligt. Da der var 100 pct. kommunale udgifter på denne
konto, men 80 pct. refusion på den regionale uddannelsespulje overføres 8,2 mio. kr. årligt fra 2021
til den regionale pulje på § 17.46.41.10. på finansloven for 2021, og resten forbliver på §
17.19.78.20. Budgetgaranti.
Der er ikke beregnet selvstændige økonomiske konsekvenser af forslaget i § 1, nr. 12, idet det
antages, at relativt få personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb, førtidspensionister og unge
under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats har fået
opkvalificering i forbindelse med ansættelse uden løntilskud.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
26
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
2243540_0027.png
Tabel 4.1. Skøn over konsekvenser af forslag vedrørende styrket og forenklet indgang til korte
erhvervsrettede kurser. Offentlige udgifter før skat og tilbageløb af afgifter (2021 pl).
2021
2022 2023 2024
Forhøjelse af den regionale uddannelsespulje
109,4 0,0
0,0
0,0
Puljen der overstiger 6 ugers jobrettet uddannelse
1,4
2,2
2,2
2,2
Opkvalificeringsjob, jf. gældende § 161
10,2
10,2
10,2
10,2
Samlet forøgelse af den regionale uddannelsespulje
121,1 12,4
12,4
12,4
- heraf finansieret af eksisterende bevillinger
11,6
12,4
12,4
12,4
- heraf finansieret inden for den finanspolitiske tilrettelæggelse 109,4 0,0
0,0
0,0
Samlede merudgifter
109,4 0,0
0,0
0,0
Heraf stat
95,5
7,8
7,8
7,8
Heraf kommune
13,9
-7,8
-7,8
-7,8
Der er foretaget afrundinger.
4.2. Ny periode med indsats for dagpengemodtagere, som i mindst 5 år ikke har modtaget
dagpenge
Et særudtræk fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at under 10 personer kunne
have været omfattet, hvis reglen havde været gældende i 2019. Forslaget medfører, at sådanne
personer vil få ny ret og pligt til samtaler i de første 6 måneder, mulighed for at få 6 ugers jobrettet
uddannelse i de første 6/9 måneder og nye tilbud inden for de første 6 måneder. I modsat retning
trækker, at der først er ret til de virksomhedsrettede ordninger som fx ansættelse med løntilskud
efter 6 nye måneders ledighed. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det vurderes, at forslaget har ubetydelige økonomiske konsekvenser.
4.3. Forenkling og samling af reglerne om varslingspuljens anvendelse
Der forventes ikke økonomiske konsekvenser af forslaget for varslingspuljen.
4.4. Fritagelse for ret og pligt til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer,
der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge
med særlige behov (STU) samt undtagelse fra reglerne i lov om aktiv socialpolitik om udnyttelse af
uddannelses- og arbejdsmuligheder for disse personer
Forslaget om fritagelse fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og undtagelse fra
rådighed og sanktioner m.v. efter lov om aktiv socialpolitik forventes ikke at medføre økonomiske
konsekvenser, men er alene en forenkling af samspillet mellem de eksisterende regelsæt, der skal
sikre, at de unge skal følge deres individuelle STU-uddannelse efter STU-lovgivningen og ikke
efter bl.a. lov om aktiv socialpolitik. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det vil fortsat være muligt at bevilge tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til STU-
elever, hvor der som led i den individuelle 3-årige STU-uddannelse, skal indgå elementer fra
beskæftigelsesområdet. Der er således ingen økonomiske konsekvenser.
27
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
4.5. Præciseringer af kompensationsloven
Præciseringerne medfører ikke økonomiske konsekvenser, da man opnår, at reglerne bliver de
samme, som før løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap blev overført til
kompensationsloven.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det
er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at principperne 1-5 for agil erhvervsrettet regulering ikke
er relevante for ændringerne i lovforslaget.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. september 2020 til og med den 9. oktober 2020
været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet (Advokatsamfundet), Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, ASE, BDO
Danmark, Beskæftigelsesrådet, Centralorganisationens Fællesudvalg CFU, Danmarks Frie
Fagforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater,
Danske A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Danske
Professionshøjskoler, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Kooperative Arbejdsgiver- og
Interesseorganisation i Danmark, Den Uvildige Konsulentforening på Handicapområdet, Det
Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Erhvervsstyrelsen, FSR - danske revisorer, Faglige
Seniorer, Finans Danmark, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet,
Foreningen af kommunale sociale-, sundheds, og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen
Danske Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af
Statsforvaltningsjurister, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, FSR
–
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder,
Jobrådgivernes brancheforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Fleks- og
skånejobbere, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen SIND,
Lederforeningen (VUC), Producentforeningen, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for
psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SEGES, SMV Danmark, Udbetaling
Danmark og Ældre Sagen.
28
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
2243540_0029.png
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/-
mindreudgifter (hvis ja, angiv
omfang)
Stat:
2021: 0 mio. kr.
2022: 0 mio. kr.
2023: 0 mio. kr.
2024: 0 mio. kr.
Kommuner:
2021: 0 mio. kr.
2022: -7,8 mio. kr.
2023: -7,8 mio. kr.
2024: -7,8 mio. kr.
Regioner:
Ingen
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Stat:
2021: 95,5 mio. kr.
2022: 7,8 mio. kr.
2023: 7,8 mio. kr.
2024: 7,8 mio. kr.
Kommuner:
2021: 13,9 mio. kr.
2022: 0 mio. kr.
2023: 0 mio. kr.
2024: 0 mio. kr.
Regioner:
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Implementeringsmæssige
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-regulering
/Går videre end minimumskrav
i EU-regulering
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
JA
NEJ
X
29
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1 (LAB)
Til nr. 1 (§ 7)
Efter den gældende § 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats omfatter loven følgende
målgrupper: Dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere,
overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet), sygedagpengemodtagere,
personer i jobafklaringsforløb og i ressourceforløb, fleksjobvisiterede, revalidender,
førtidspensionister, selvforsørgende og unge under 18 år med behov for en uddannelses- og
beskæftigelsesfremmende indsats.
Efter den gældende § 7 i loven omfatter loven tillige beskæftigede personer, der kan få en indsats
efter reglerne i afsnit VII om indsatsen over for beskæftigede m.v. og afsnit VIII om understøttelse
af indsatsen.
Det foreslås i
§ 7,
at der efter ordene »reglerne i« indsættes: »§ 97, stk. 3,«.
Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6, hvor det foreslås, at der i lovens §
97, som står i lovens afsnit IV om tilbud m.v. til målgrupperne i lovens § 6, indsætte et nyt stk. 3
med indsats for beskæftigede, som i dag fremgår af lovens afsnit VII.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1. og til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 6.
Til nr. 2 (§ 9)
Efter den gældende § 9, stk. 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats regnes tidsperioderne
i stk. 1, for en dagpengemodtager fra indplacering i en dagpengeperiode.
De omhandlede tidsperioder i lovens § 9, stk. 1, er tidsperioderne i lovens §§ 31 og 32 om
kontaktforløbet, § 48, stk. 2, om jobrettet uddannelse, og § 102, stk. 1, og § 105, stk. 1, om ret og
pligt til tilbud.
Det foreslås i
§ 9, stk. 2, nr. 1,
at der efter ordene »sammenlagt ledighed« indsættes: », jf. dog stk.
7«.
Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det foreslås, at indsætte et
nyt stk. 7, i § 9, som indeholder en undtagelse til § 9, stk. 2, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.2. og til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 3 (§ 9)
Efter den gældende § 9, stk. 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats regnes
tidsperioderne, som fremgår af stk. 1, om §§ 31 og 32 om kontaktforløbet, § 48, stk. 2, om jobrettet
uddannelse, og § 102, stk. 1, og § 105, stk. 1, om ret og pligt til tilbud for dagpengemodtagere, fra
indplacering i en dagpengeperiode.
Bestemmelsen betyder, at der for dagpengemodtagere først begynder et nyt kontaktforløb, en ny
periode med 6 ugers jobrettet uddannelse samt nyt ret- og pligttilbud, når de har optjent en ny
dagpengeret og derfor indplaceres i en ny dagpengeperioden.
30
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at der i
§ 9
indsættes et nyt stk. 7, om, at for personer omfattet af § 6, nr. 1, som i de
seneste 5 år forud for tidspunktet, hvor personen igen modtager dagpenge efter lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v., hverken har modtaget dagpenge eller været ansat med løntilskud efter loven
kapitel 12, og som ikke indplaceres i en ny dagpengeperiode, påbegyndes der dog nye perioder efter
stk. 1, fra tidspunktet, hvor personen igen er omfattet af § 6, nr. 1.
Forslaget omfatter dagpengemodtagere og vil være en undtagelse til § 9, stk. 2, nr. 1, om, at
dagpengemodtagere først påbegynder en ny indsatsperiode, når de har optjent en ny dagpengeret og
dermed indplaceres i en ny dagpengeperiode.
Forslaget betyder, at dagpengemodtagere, som i mindst 5 år ikke har fået en beskæftigelsesrettet
indsats, fordi de hverken har modtaget dagpenge eller været i ansættelse med løntilskud efter lovens
kapitel 12, begynder forfra i beskæftigelsesindsatsen, selvom de ikke har optjent ret til en ny
dagpengeperiode.
Dermed vil disse personer, som i en længere periode ikke har modtaget dagpenge/været i
løntilskudsjob, f.eks. fordi de har passet et handicappet eller alvorligt sygt barn og modtaget støtte
hertil, ved tilbagevenden til beskæftigelsessystemet få den samme indsats som nyledige.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.2.
Til nr. 4 (§ 97, stk. 1)
Efter den gældende § 97, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan personer omfattet af §
6, nr. 1, inden for en pulje få tilbud om korte erhvervsrettede uddannelsesforløb efter en regional
positivliste. Bestemmelsen omhandler tilbud til dagpengemodtagere.
Efter bestemmelsens stk. 2, udarbejder beskæftigelsesministeriet de regionale positivlister, som
godkendes af de regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v. De regionale positivlister er oversigter, som består af konkrete,
aktuelle jobrettede uddannelser inden for fagområder, hvor der forventes jobåbninger inden for de
næste 6 måneder.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret, herunder forsøg med den regionale uddannelsespulje
og andre forsøg på bekendtgørelsesniveau henvises til de almindelige bemærkninger punkt. 3.1.1.
Det foreslås, at
§ 97, stk. 1,
nyaffattes således, at inden for en pulje kan personer omfattet af
§ 6,
nr. 1-8, § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og § 6, nr. 10-13, få tilbud om korte
erhvervsrettede kurser i følgende tilfælde:
1)
Kurserne fremgår af den regionale positivliste for det område, hvor kommunen er beliggende,
eller de regionale positivlister i de tilstødende områder, jf. stk. 2.
2)
Der foreligger en arbejdsgivererklæring om ansættelse uden løntilskud, hvori kurserne er
aftalt, og hvor ansættelsen skal ske i umiddelbar forlængelse af kurserne.
Det betyder, at persongruppen, som fremover kan få tilbud om korte erhvervsrettede kurser inden
for den regionale uddannelsespulje, udvides, så persongruppen fremover omfatter alle ledige, der er
omfattet af målgrupperne i lovens § 6, dvs. udover dagpengemodtagere omfattes
uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere (uden for
introduktionsprogrammet), sygedagpengemodtager, personer i jobafklaringsforløb og
ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender, førtidspensionsister, selvforsørgende og
unge under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.
31
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Dermed vil jobcenteret fremover kunne give tilbud om korte erhvervsrettede kurser inden for
puljen til en bredere persongruppe end i dag, idet alle ledige omfattet af lovens målgrupper i § 6 vil
kunne få tilbud om korte erhvervsrettede kurser inden for puljen.
Det foreslås i
nr. 1,
at persongruppen inden for puljen kan få tilbud om korte erhvervsrettede
kurser i følgende tilfælde:
1) Kurserne fremgår af den regionale positivliste for det område, hvor kommunen er beliggende,
eller de regionale positivlister i de tilstødende områder, jf. stk. 2.
Det betyder, at jobcentrene fremover vil kunne give tilbud om flere korte erhvervsrettede kurser
inden for puljen end i dag, idet der ligesom i dag kan gives tilbud om kurser på den regionale
positivliste i det RAR-område, hvor kommunen er beliggende, og fremover også kan gives tilbud
om kurser på de regionale positivlister i tilstødende RAR-områder til det RAR-område, hvor
kommunen er beliggende.
Den geografiske opdeling af RAR-områderne fremgår af § 13 i bekendtgørelse om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Her er der otte regionale arbejdsmarkedsråd, som
dækker otte geografiske områder (RAR-områder). Alle otte RAR-områder har mindst to tilstødende
RAR-områder. Der henvises til tabel 1 i de almindelige bemærkninger punkt 3.1.2., hvor det
fremgår, hvilke RAR-områder, der betragtes som tilstødende.
Med forslaget sker der dermed en udvidelse af jobcentrenes mulighed for at give kurser inden for
den regionale uddannelsespulje i forhold til i dag.
Det foreslås i
nr. 2,
at persongruppen inden for puljen kan få tilbud om korte erhvervsrettede
kurser i følgende tilfælde:
1) Der foreligger en arbejdsgivererklæring om ansættelse uden løntilskud, hvori kurserne er aftalt,
og hvor ansættelsen skal ske i umiddelbar forlængelse af kurserne.
Det betyder, at jobcentrene fremover kan give tilbud om korte erhvervsrettede kurser inden for
puljen, når en person har en arbejdsgivererklæring om ansættelse uden løntilskud, hvor kurserne er
aftalt, og hvor ansættelsen skal ske i umiddelbar forlængelse af kurserne.
Med forslaget sker der dermed en udvidelse af jobcentrenes mulighed for at give kurser inden for
den regionale uddannelsespulje i forhold til i dag.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1.
Til nr. 5 (§ 97, stk. 2)
Efter den gældende § 97, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udarbejder Beskæf-
tigelsesministeriet regionale positivlister, som godkendes af de regionale arbejdsmarkedsråd, jf.
kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
De regionale positivlister udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering, med udgangspunkt i Arbejdsmarkedsbalancen og andre relevante opgørelser og
analyser samt i samarbejde med arbejdsmarkedets parter på regionalt niveau samt f.eks. relevante
uddannelsesudbydere, jobcentre, arbejdsløshedskasser og brancheorganisationer. De regionale
positivlister skal drøftes og godkendes af de regionale arbejdsmarkedsråd. De regionale positivlister
er oversigter, som består af konkrete, aktuelle jobrettede uddannelser inden for fagområder, hvor
der forventes jobåbninger inden for de næste 6 måneder. Det kan både være offentlige og private
32
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
kurser, f.eks. et offshore sikkerhedskursus. De regionale positivlister kan omfatte konkrete
uddannelser, der er etableret i samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
Der er fastsat nærmere regler om den regionale uddannelsespulje i bekendtgørelse nr. 1181 af 25.
november 2019 om den regionale uddannelsespulje med senere ændringer, herunder om
udarbejdelse og offentliggørelse af de regionale positivlister.
Det foreslås i, at der i
§ 97, stk. 2,
indsættes et
2. pkt.,
om, at i ekstraordinære tilfælde kan et
regionalt arbejdsmarkedsråd i perioder mellem beskæftigelsesministeriets opdatering af
positivlisterne optage yderligere kurser på deres regionale positivliste.
Det betyder, at de regionale arbejdsmarkedsråd fremover i ekstraordinære tilfælde, hvor der f.eks.
efterspørges konkrete kurser rettet mod corona-job
–
kan optage kurser på egne positivlister
–
ud
over ved de 2 årlige opdateringer.
Reglerne i bekendtgørelse om den regionale uddannelsespulje vil blive ændret i overensstemmelse
med ændringerne i loven, herunder vil der blive fastsat regler om opdatering af de regionale
positivlister, hvis de regionale arbejdsmarkedsråd i ekstraordinære tilfælde har besluttet at optage
yderligere kurser på positivlisterne.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1.
Til nr. 6 (§ 97, stk. 3)
Efter den gældende § 97 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om tilbud om vejledning og
opkvalificering i form af korte erhvervsrettede uddannelsesforløb til dagpengemodtagere inden for
den regionale uddannelsespulje, har jobcentrene ikke mulighed for at give arbejdsgivere tilskud til
deres udgifter til opkvalificering af beskæftigede inden for puljen.
Derimod er der i lovens § 161 mulighed for at jobcentrene kan give tilskud til arbejdsgiveres
udgift til opkvalificering i forbindelse med ansættelse af en person uden løntilskud. Efter § 161, stk.
2, kan tilskuddet gives til udgifter ved opkvalificering af følgende målgrupper:
1) Personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2, som i en forudgående periode på mindst 12 måneder før
ansættelsen har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler udstedt i medfør af
§ 10, stk. 2, dog 6 måneder, hvis personen er under 30 år eller har særlig risiko for at blive
langtidsledig.
2) Personer omfattet af § 6, nr. 3-5, som i en forudgående periode på mindst 6 måneder før
ansættelsen har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler udstedt i medfør af
§ 10, stk. 2.
3) Personer omfattet af § 6, nr. 2 og 3, som efter aftale med de forhandlingsberettigede
organisationer har fået anvist løn- og arbejdsvilkår, herunder på grund af mangelfulde sproglige
og eventuelle faglige kompetencer.
4) Personer omfattet af § 6, nr. 6, 10 og 11.
Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere og
overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet), sygedagpengemodtagere,
revalidender og førtidspensionister.
Efter § 161, stk. 3, bevilges tilskud til udgifter ved opkvalificering på baggrund af arbejdsgiverens
ansøgning herom til jobcenteret, og det udbetales på baggrund af dokumenterede udgifter.
33
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at der i
§ 97
indsættes et nyt stk. 3, om jobcentrenes mulighed for at give tilskud til
arbejdsgiveres udgifter til korte erhvervsrettede kurser inden for den regionale uddannelsespulje.
Det foreslås således i
stk. 3, 1. pkt.,
at jobcenteret inden for puljen i stk. 1, endvidere kan give
tilskud til arbejdsgiveres udgifter til korte erhvervsrettede kurser i forbindelse med ansættelse af en
person, som nævnt i stk. 1, og som i en forudgående periode på mindst 6 måneder før ansættelsen
har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler udstedt i medfør af § 10, stk. 2.
Bestemmelsen omhandler jobcenterets mulighed for at give tilskud til arbejdsgiverens udgifter til
kurser efter ansættelse af personer i bestemmelsens stk. 1, dvs. personer, der inden ansættelsen hos
arbejdsgiveren var dagpengemodtagere, uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere samt
overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet), sygedagpengemodtagere,
personer i jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender,
førtidspensionsister, selvforsørgende eller unge under 18 år, som har behov for en uddannelses- og
beskæftigelsesfremmende indsats.
Det foreslås, at der stilles krav om, at disse personer forud for ansættelsen i en forudgående
periode på mindst 6 måneder har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler
udstedt i medfør af § 10, stk. 2.
Opgørelsen af de 6 måneder og hvilke offentlige forsørgelsesydelser m.v. der medregnes i
opgørelsen vil ske efter § 9 i bekendtgørelse nr. 1180 af 25. november 2019 om en aktiv
beskæftigelsesindsats med senere ændringer. For dagpengemodtagere opgøres perioden som
sammenlagt ledighed (timer med dagpenge og løntilskudsansættelse), mens den for de øvrige
grupper opgøres som en sammenhængende periode med forsørgelsesydelser og
løntilskudsansættelse, dog opgøres perioden for sygedagpengemodtagere og personer i
jobafklaringsforløb som en sammenlagt periode med deres forudgående forsørgelsesydelser og
løntilskudsansættelse.
Med forslaget forenkles og ensrettes jobcenterets mulighed for at give tilskud til arbejdsgiveres
udgifter til korte erhvervsrettede kurser efter ansættelse, således tilskud gives inden for den
regionale uddannelsespulje, og så betingelserne for tilskud til arbejdsgivere harmonere med
jobcenteret mulighed for at give tilbud om korte erhvervsrettede kurser til ledige efter
bestemmelsens stk. 1.
Det foreslås i
stk. 3, 2. pkt.,
at det er en betingelse for at give tilskud, at kurserne ligger ud over
den opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at give. Betingelsen svarer til § 161, stk. 2, i
gældende lov. Betingelsen betyder, at det er en forudsætning, at der skal være tale om kurser af
mere generel karakter, som ydes i forbindelse med ansættelse uden løntilskud. Det vil f.eks. sige, at
kurserne efter bestemmelsen ikke kan omfatte oplæring i arbejdsfunktioner eller arbejdsredskaber,
der er særlige for den enkelte arbejdsgiver.
Det foreslås i
stk. 3, 3. pkt.,
at tilskuddet bevilges på baggrund af arbejdsgiverens ansøgning
herom til jobcenteret og udbetales på baggrund af dokumenterede udgifter.
Betingelsen svarer til § 161, stk. 3, i gældende lov. Betingelsen betyder, at arbejdsgiveren skal
ansøge om tilskud til konkrete kurser, og at arbejdsgiveren skal kunne dokumentere udgifterne. Det
forudsættes, at der ikke kan gives tilskud til anslåede udgifter. Dokumentation for udgifterne kan
f.eks. være i form af en faktura fra kursusafholderen eller kvittering fra et uddannelsessted.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1.
34
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 7 (§ 104)
Efter den gældende § 104 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal der gives ret og pligt tilbud
til uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogram-
met), herunder uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere, der er i gang med en
særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU-uddannelse).
STU-uddannelsen er reguleret i lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, LBK 610 af 28.
maj 2019 med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger. Der er ikke tilknyttet en ydelse til
uddannelsen, men STU-elever kan søge uddannelseshjælp eller overgangsydelse til forsørgelse
under uddannelsen.
Det foreslås i § 104, at personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov
om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, er undtaget fra ret og pligt til tilbud.
Dermed foreslås det, at deltagelse i STU-uddannelsen bliver en fritagelse fra indsatsen i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, således at STU-elever er fritaget fra både kontaktforløb og tilbud efter
loven. Dette indebærer, at STU-elever, der modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse til
forsørgelse, undtages fra indsatsen efter loven, idet STU-elever skal følge STU-uddannelsen efter
reglerne i STU-lovgivningen.
Det vil fortsat være muligt at bevilge tilbud efter loven til STU-elever, hvor der som led i den
individuelle 3-årige STU-uddannelse, skal indgå elementer fra beskæftigelsesområdet. Det vil også
fortsat være muligt at bevilge mentorstøtte som understøttende indsats til STU-elever. STU-elever
skal dog i perioder, hvor de deltager i tilbud efter loven, fortsat følge STU-uddannelsen efter
reglerne STU-lovgivningen efter princippet om Lex Specialis.
Deltagelse i STU skal af kommunen registreres med en fritagelseskode i DFDG under hele
uddannelsen. Det gælder også i perioder, hvor der indgår tilbud efter loven i uddannelsen. I
brugervejledning om fravær og fritagelser er det i forhold til kommunernes registreringer
præciseret, at fritagelsesårsagen for deltagelse i STU-uddannelse, omfatter både kontaktforløb og
tilbud.
Med hensyn til skærpet tilsyn gælder det, at der ikke vil blive fulgt op på, om STU-elever deltager
i aktive tilbud under STU-uddannelsen, idet deltagelse i STU-uddannelsen skal registreres som et
fritagelsesforhold under hele uddannelsen. Fritagelsesforho ldet gælder således også i perioder med
tilbud efter loven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.4.
Til nr. 8 (overskrift til og § 161 ophæves)
Efter den gældende § 161 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan jobcenteret give tilskud til
udgifter til opkvalificering i forbindelse med ansættelse af en person uden løntilskud, når visse
betingelser er opfyldt.
For en nærmere beskrivelse af gældende § 161 henvises til de almindelige bemærkninger punkt
3.1. og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6.
Det foreslås, at
overskriften før § 161
og
§ 161
ophæves. I stedet vil jobcentrene fremover kunne
give tilskud til arbejdsgiveres udgifter til korte erhvervsrettede kurser inden for den regionale
uddannelsespulje, jf.
forslaget til § 97, stk. 3.
35
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Det henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1. og til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 6.
Til nr. 9 (§ 164, stk. 3)
Efter den gældende § 164, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal tilbud om
jobsøgningskurser og opkvalificering som led i en varslingsindsats aftales, senest 2 uger efter og
være påbegyndt senest 3 måneder efter den ledige er fratrådt virksomheden, og skal være afsluttet
senest 6 måneder efter fratrædelsen.
Det foreslås for at forenkle bestemmelsen, at betingelsen i § 164, stk. 3 om, at tilbud skal aftales,
senest 2 uger efter den ledige er fratrådt virksomheden, ophæves. Det vurderes at være
tilstrækkeligt, at det er fastsat i den gældende bestemmelse, hvornår et tilbud senest skal være
påbegyndt og afsluttet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.3.
Til nr. 10 (ny § 164 a)
Varslingspuljens anvendelse er reguleret i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 25 og i
anmærkningerne til finansloven § 17.46.14. Indsats ved større afskedigelser. Muligheden for at
anvende varslingspuljemidlerne til andre initiativer og anvendelse af anden aktør i
varslingsindsatsen fremgår alene af finansloven.
I anmærkningerne til finansloven § 17.46.14, er det fastsat, at bevillingen kan anvendes til de
redskaber, der er nævnt i §§ 164 og 165 samt til andre initiativer som f.eks. frikøb af medarbejdere i
et jobcenter og etablering og drift af it-understøtning i forbindelse med etablering af indsatskontorer
på de berørte virksomheder. Anden aktør kan kun anvendes til den del af indsatsen, som nævnes i
§§ 164 og 165, dvs. ikke til de andre initiativer, som er nævnt i finansloven.
Det er endvidere fastsat i anmærkningen, at bevilling til andre initiativer kan bruges i
opsigelsesperioden og i en periode på indtil 3 måneder efter opsigelsesperiodens ophør, og når
anvendelsesområdet i lovbekendtgørelse nr. 291 af 22. marts 2010 om varsling m.v. i forbindelse
med afskedigelser af større omfang (varslingsloven), jf. §1, er opfyldt.
Det foreslås, at bestemmelserne om varslingspuljens anvendelse samles i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kapitel 25, og at bestemmelserne om varslingspuljens anvendelse, som hidtil
kun har fremgået af finanslovens anmærkninger, dermed også fremgår af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at der efter § 164 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indsættes en ny
bestemmelse § 164 a, om puljens anvendelse til andre initiativer end de i §§164 og 165 nævnte, og
at anden aktør ikke kan anvendes til initiativer efter denne bestemmelse.
Det foreslås således i § 164 a, stk. 1, at varslingspuljen tillige kan anvendes, ved større
afskedigelser, til andre initiativer i forbindelse med jobcentrenes varetagelse af varslingsindsatsen,
som f.eks. frikøb af medarbejdere i et jobcenter og etablering og drift af it-understøtning i
forbindelse med etablering af indsatskontorer på de berørte virksomheder.
Disse andre initiativer vil typisk være rettet mod jobcentrenes udgifter til administration af
varslingsindsatsen.
36
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås endvidere i § 164 a, stk. 2, at bevillingen til disse initiativer kan anvendes i
opsigelsesperioden og i en periode på op til 3 måneder efter opsigelsesperiodens ophør.
Det foreslås i § 164 a, stk. 3, at andre aktører ikke kan anvendes i forbindelse med initiativer efter
§ 164 a, således som det også fremgår af finansloven i dag.
Virkningen af forslaget er, at hjemlen til, at yde midler fra varslingspuljen til andre initiativer og
bestemmelsen om anvendelse af anden aktør i varslingsindsatsen, som i dag alene fremgår af
anmærkningerne til finansloven også fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 25.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.3.
Til nr. 11 (§ 172)
Efter den gældende § 172, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan der til personer, der
deltager i tilbud efter kapitel 11-14, gives tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte, at
personen kan deltage i tilbuddet.
Det foreslås, at der i
§ 172, stk. 1,
efter ordet »personer« indsættes ordene: »omfattet af § 6«.
Dermed præciseres det, at der
–
ligesom i dag
–
alene kan gives tilskud til personer, som er
omfattet af lovens målgrupper i § 6.
Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6, hvor det foreslås, at der i lovens §
97, indsætte et nyt stk. 3 med indsats for beskæftigede.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1. og til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 6.
Til nr. 12 (§ 195, nr. 3)
Efter den gældende § 195, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats refunderer staten 50 pct. af en
kommunes driftsudgifter for personer omfattet af § 6, nr. 7, 8, 11 og 13, når det vedrører visse
driftsudgifter i beskæftigelsesindsatsen. Bestemmelsen angår visse driftsudgifter for personer i
jobafklaringsforløb og ressourceforløb, førtidspensionister og unge under 18 år med behov for en
uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.
Efter bestemmelsens nr. 3, gælder refusionen for udgifter til opkvalificering efter § 161 i
forbindelse med ansættelse.
Det foreslås, at
§ 195, nr. 3,
ophæves.
Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6 og 8, hvor det foreslås, at lovens §
161 ophæves, og at jobcentrene i stedet kan gives tilskud til arbejdsgivere under den regionale
uddannelsespulje i § 97. Dermed vil kommunen fremover få refusion for disse udgifter efter lovens
§ 196, stk. 2.
Kommunen kan dermed ikke samtidig få refusion for disse udgifter efter § 195, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1. og til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 6 og 8.
Til nr. 13 (§ 196, stk. 2)
Efter den gældende § 196, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats refunderer staten inden
for en pulje 80 pct. af en kommunes udgifter til tilbud om korte erhvervsrettede uddannelsesforløb
efter § 97.
37
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at i
§ 196, stk. 2,
ændres ordet »uddannelsesforløb« til ordet »kurser«.
Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 4-6, hvor det foreslås, at der i lovens
§ 97 fremover bruges betegnelsen korte erhvervsrettede kurser frem for betegnelsen korte
erhvervsrettede uddannelsesforløb.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1. og til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 4-6.
Til § 2 (LOB)
Til nr. 1 (§ 45)
Efter den gældende § 45, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v. kan der udveksles oplysninger mellem relevante offentlige myndigheder, uddannelses-
institutioner, arbejdsløshedskasser, ATP og Udbetaling Danmark, herunder oplysninger om
relevante uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, udskrivelse fra
sundhedsvæsenet, frihedsberøvelse, unddragelse fra frihedsberøvelse og løsladelse fra afsonings-
institution, der er nødvendige til brug for til en række formål. Formålene fremgår af nr. 1-4.
Efter lovens § 45, stk. 1, nr. 1, kan der udveksles oplysninger til brug for varetagelse af
beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen. Efter nr. 2 kan der udveksles oplysninger til brug den
koordinerede, tværfaglige og helhedsorienterede indsats over for borgeren. Efter nr. 3 kan der
udveksles oplysninger til brug for opdateringen af it-systemer, som anvendes i
beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den landsdækkende formidling. Efter nr. 4 kan der
udveksles oplysninger til brug opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser.
Det foreslås, at præcisere
§ 45, stk. 1, nr. 3,
således at der efter ordet »beskæftigelsesindsatsen,«
indsættes ordene »med nye oplysninger og ajourføring af eksisterende oplysninger,« og efter ordene
»landsdækkende formidling« indsættes ordene »og joblog«.
Dermed vil bestemmelsens ordlyd beskrive, at udvekslingen af oplysninger kan ske til brug for
opdateringen af it-systemer, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder med nye oplysninger
og ajourføring af eksisterende oplysninger, og at det ud over systemet til den landsdækkende
formidling også kan være i jobloggen
–
både jobloggen på Jobnet og i arbejdsløshedskassernes
systemer.
Formålet med præciseringen er at tydeliggøre, at opdateringen af it-systemer både omfatter
opdatering med nye oplysninger og opdatering af oplysninger, der tidligere er registreret. Som
eksempel på it-systemer, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen er endvidere tilføjet jobloggen
som et nyt eksempel.
Det er med forslaget ikke tilsigtet ændringer i praksis for udvekslingen af nødvendige oplysninger
mellem it-systemerne, der anvendes af aktørerne i beskæftigelsesindsatsen og ved administrationen
af offentlige forsørgelsesydelser.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.6.
Til § 3 (LAS)
38
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 1 (§ 13 i)
Efter den gældende § 13 i lov om aktiv socialpolitik er det en betingelse for at få
uddannelseshjælp, at ansøgeren eller modtageren af hjælp står til rådighed for ordinær uddannelse
eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Ansøgerens ægtefælle skal også udnytte sine
arbejds- eller uddannelsesmuligheder.
Kommunen har, efter bestemmelsens stk. 3, pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om
eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i
den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen er vurderet til at være
åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til, er vurderet til at være
åbenlyst uddannelsesparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at
booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, udebliver fra en
jobsamtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et møde i
rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, udebliver fra en opfølgningssamtale
i kommunen, undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er
givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, undlader at give meddelelse om sygdom
til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller
foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller afviser eller udebliver fra deltagelse i
foranstaltninger som led i sygeopfølgning.
Kommunen har endvidere, efter bestemmelsens stk. 4, pligt til at vurdere, om en uddannelsesparat
modtager af hjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne om at udnytte sine uddannelses- eller
arbejdsmuligheder, hvis personen gentagne gange melder sig syg, når personen er givet et tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. eller skal deltage i dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet
eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Kommunen skal dog ikke foretage en
vurdering af personens rådighed, hvis det ikke vurderes relevant.
Efter bestemmelsens stk. 5, er det en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle
tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5
i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., beskæftigelsesfremmende foranstaltninger
eller deltager i de enkelte dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktions-
programmet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af § 106 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod
tilbud. Har ansøgeren om uddannelseshjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det endvidere en
betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest.
Det følger tillige af bestemmelsens stk. 6, at for ansøgere, der modtager uddannelseshjælp efter
lovens § 23, er det en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren medvirker ved beskæftigelses-
fremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 30 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det følger af bestemmelsen stk. 7, at hvis ansøgeren eller dennes ægtefælle ønsker at modtage
eller modtager hjælp som uddannelses- eller jobparat, har den person, som har en rimelig grund,
ikke pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at deltage i tilbud om
uddannelse eller arbejde efter stk. 1, tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger m.v.
39
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
efter stk. 5 eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 30 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter stk. 6.
I medfør af stk. 8, gælder det, at hvis ansøgeren ønsker at modtage eller modtager hjælp som
aktivitetsparat, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end
de rimelige grunde, som kan indgå i vurderingen efter stk. 7 og regler fastsat i medfør af stk. 15, der
kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller
arbejdsmuligheder, herunder vurdere, om en sanktion vil fremme personens rådighed. 1. pkt. finder
tilsvarende anvendelse for ansøgerens eller modtagerens ægtefælle.
I medfør af den gældende § 13 a er det, for en person, der har ansøgt om eller modtager hjælp
efter § 11, og som er åbenlyst uddannelsesparat, en betingelse, at den pågældende udnytter sine
arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende
område. Personen skal endvidere efter krav fra jobcenteret søge konkrete job. En person, der
modtager overgangsydelse og ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven,
eller som modtager uddannelseshjælp efter § 11 som åbenlyst uddannelsesparat, skal udnytte sine
arbejdsmuligheder, indtil den pågældende skal påbegynde ordinær uddannelse.
Efter bestemmelsens stk. 2, skal den person, som modtager overgangsydelse, og ikke er omfattet
af et introduktionsprogram efter integrationsloven, eller som modtager uddannelseshjælp som
åbenlyst uddannelsesparat, hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen
om hjælp registrere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante
forhold. Personen skal herefter vedligeholde sit cv efter de regler, der er fastsat herom i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk. 7,
medmindre personen efter integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra at registrere cv-
oplysninger på Jobnet.
Det følger af bestemmelsens stk. 3, at en person, som er åbenlyst uddannelsesparat, og som
modtager hjælp efter § 11, skal være aktivt jobsøgende. Personen skal ved første jobsamtale indgå
en aftale med kommunen om krav til jobsøgningsaktiviteter, og kommunen skal fastsætte en frist
for at lægge jobsøgningsaktiviteterne i en joblog på Jobnet. Kommunen skal efter udløb af en aftale
om jobsøgningsaktiviteter indgå en ny aftale om jobsøgningsaktiviteter med personen. Personen
skal overholde de aftaler, der fremgår af Jobnet, der er indgået med kommunen om, hvordan og
inden for hvilke områder den pågældende skal søge job. Personen skal endvidere løbende registrere
alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.
Med forslaget til en ny § 13 i, i loven, vil reglerne i § 13, stk. 1 og stk. 3-8, og § 13 a ikke finde
anvendelse for personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om
ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.
Forslaget medfører, at unge, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om
ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 28. maj 2019 med
tilhørende bekendtgørelser og vejledninger (STU-uddannelse), og modtager hjælp til forsørgelse i
kontanthjælpssystemet, ikke er omfattet af pligten til at stå til rådighed efter §§ 13 og 13 a, lov om
aktiv socialpolitik.
Dermed foreslås det, at den unge fritages for reglerne om pligt til at deltage i kontaktforløb,
uddannelsespålæg, læse-, skrive- og regnetest m.v. samt øvrige aktiviteter i jobcenteret efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, i perioden, hvor de deltager i STU-uddannelsen.
40
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Som en konsekvens af forslaget til § 13 i, i loven, samt lovforslagets § 1, nr. 7, hvori det foreslås,
at personer, der deltager i STU-uddannelsen, er undtaget fra ret og pligt til tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, foreslås det tillige, at unge, der allerede er i gang med en STU-
uddannelse, når de søger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, ikke skal have kontaktforløb
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og dermed heller ikke uddannelsespålæg m.v. For unge,
der allerede er i gang med et forløb i jobcenteret, når de påbegynder STU-uddannelsen, foreslås det
tilsvarende, at de undtages fra kontaktforløbet og at der dermed ikke skal følges op på
uddannelsespålægget eller øvrige aktiviteter i jobcenteret i perioden, hvor de deltager i STU-
uddannelsen.
Det foreslås således, at den unge ikke vil skulle stå til rådighed for ordinær uddannelse eller en
indsats rettet mod ordinær uddannelse, og at kommunen ikke skal vurdere, om den unge opfylder
betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettela gte uddannelsesrettede
indsats.
Det foreslås endvidere, at den unge fritages fra reglerne om, at kommunen skal vurdere den unges
rådighed, hvis personen er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som
personen er henvist til, er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og undlader at overholde
den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i
jobcenteret, udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, undlader at give meddelelse om
sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den
ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i
sygeopfølgning, eller afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i
sygeopfølgning.
Det foreslås desuden, at den unge fritages fra reglerne om, at kommunen skal vurdere, om en
uddannelsesparat modtager af hjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne om at udnytte sine
uddannelses- eller arbejdsmuligheder, hvis personen gentagne gange melder sig syg, når personen
er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftige lsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller skal deltage i dele af selvforsørgelses- og
hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven.
Tilsvarende foreslås det, at den unge fritages for lovens § 13, stk. 5, om at det er en betingelse for
at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v., beskæftigelsesfremmende foranstaltninger eller deltager i de enkelte dele af selvforsørgelses-
og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven, medmindre
ansøgeren i medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i
integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud.
Det foreslås endvidere, at den unge fritages for reglen i § 13, stk. 5, om, at hvis ansøgeren om
uddannelseshjælp ikke har en ungdomsuddannelse, er det en betingelse for at få uddannelseshjælp,
at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest.
41
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås desuden, at den unge fritages for bestemmelsens stk. 6, om, at for ansøgere, der
modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, er det en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren
medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 30 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Som konsekvens af forslaget om, at den unge fritages fra reglerne i § 13, stk. 1, samt stk. 5-6,
foreslås det endvidere, at den unge fritages for § 13, stk. 7, hvorefter det gælder, at hvis ansøgeren
eller dennes ægtefælle ønsker at modtage eller modtager hjælp som uddannelses- eller jobparat, har
den person, som har en rimelig grund, ikke pligt til at udnytte sine uddannelses- eller
arbejdsmuligheder ved at deltage i tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1, tilbud eller
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger m.v. efter stk. 5 eller beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter
stk. 6.
Det foreslås tillige, at den unge fritages for § 13, stk. 8, hvorefter det gælder, at hvis ansøgeren
ønsker at modtage eller modtager hjælp som aktivitetsparat, skal kommunen vurdere, om der i det
enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de rimelige grunde, som kan indgå i vurderingen efter
stk. 7 og regler fastsat i medfør af stk. 15, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at
udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, herunder vurdere, om en sanktion vil fremme
personens rådighed. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ansøgerens eller modtagerens
ægtefælle.
Som konsekvens af forslaget, foreslås det endvidere, at den unge, i perioden, hvor vedkommende
deltager i STU-uddannelsen, fritages fra forpligtelser i medfør af § 13 a, og at den unge således ikke
vil skulle udnytte sine arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden
for det pågældende område, søge konkrete job, eller udnytte sine arbejdsmuligheder, indtil den
pågældende skal påbegynde ordinær uddannelse. Endvidere foreslås det, at den unge fritages for
pligten til hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp at
registrere og vedligeholde cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante
forhold. Endvidere vil den unge, med forslaget til § 13 i ikke skulle være aktivt jobsøgende eller
indgå en aftale med kommunen om krav til jobsøgningsaktiviteter m.v.
Det foreslås dermed, at i perioden, hvor den unge deltager i STU-uddannelsen, gøres udbetalingen
af hjælp efter lovens § 11, uafhængig af den unges opfyldelse af de sædvanlig regler i § 13, stk. 1
og stk. 3-8, og § 13 a om ret og pligt i lov om aktiv socialpolitik. Dermed vil opfølgningen over for
STU-elevers manglende deltagelse i uddannelse skulle ske efter reglerne i STU-lovgivningen i
stedet for efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger.
Med forslaget foreslås det således, at der ikke længere vil kunne ske sanktionering af den unge for
manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen efter bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik,
når den unge deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse
for unge med særlige behov, idet den unge i stedet er underlagt STU-lovgivningens regler herom.
Der henvises desuden til lovforslagets § 1, nr. 7 og de specielle bemærkninger hertil, samt til de
almindelige bemærkninger punkt 3.4.
Til § 4 (Kompensationsloven)
42
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 1 (§ 15 a)
Efter den gældende § 15 a, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fremgår det, at
§§ 77-79 om drøftelse af ansættelsen, merbeskæftigelse og forholdstalskrav i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og regler herom udstedt i medfør af §§ 81 og 182 i samme lov finder
tilsvarende anvendelse ved tilbud efter § 15.
Det foreslås at præcisere § 15 a, således, at §§ 77-79 om drøftelse af ansættelsen,
merbeskæftigelse og forholdstalskrav i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler udstedt i
medfør af §§ 81 og 182 i samme lov finder tilsvarende anvendelse ved tilbud efter § 15 i
kompensationsloven.
Dermed vil bestemmelsens ordlyd
–
i overensstemmelse med intentionerne bag flytningen af
målgruppen og indsatsen om løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap
–
blive præciseret, således at alle generelle løntilskudsregler udstedt i medfør af
bemyndigelsesbestemmelserne i §§ 81 og 182 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder
tilsvarende anvendelse ved tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede personer med
handicap. Dermed vil det fremover ikke kun være regler om drøftelse af ansættelsen,
merbeskæftigelse og forholdstalskrav udstedt i medfør af §§ 81 og 182, der finder anvendelse på
tilbud efter § 15.
Det foreslåede vil betyde, at alle generelle regler om løntilskud, der med hjemmel i
bemyndigelsesbestemmelserne i §§ 81 og 182 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er fastsat i
bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, fremover vil gælde for løntilskud ved ansættelse
af nyuddannede personer med handicap.
Forslaget vil således betyde, at de generelle løntilskudsregler om bl.a. afgrænsningen af, hvad der
forstås ved en arbejdsgiver, at ansættelse med løntilskud ikke kan tilbydes i en virksomhed, som er
ejet af personens ægtefælle m.v., og om at ansættelse med løntilskud ikke kan tilbydes hos den
arbejdsgiver, hvor personen senest har været ansat, vil også finde anvendelse ved tilbud efter § 15.
Forslaget vil således også betyde, at de generelle løntilskudsregler om løn- og arbejdsvilkår,
udbetaling af løntilskud, udbetaling og udbetalingsgrundlag, annullering af bevillinger,
tilbagebetaling af ydelser, misbrug m.v. finder anvendelse ved tilbud efter § 15.
Forslaget vil også betyde, at de generelle løntilskudsregler om udelukkelse af visse virksomheder,
f.eks. kriseramte virksomheder, og støtteintensitet for støtte til private arbejdsgivere i tilknytning til
ansættelse af personer med løntilskud, som gentager reglerne i EU’s
gruppefritagelsesforordning,
vil fremover også finde anvendelse ved tilbud efter § 15. Reglerne er fastsat, så de EU-krav, der
stilles, overholdes.
Forslaget vil også betyde, at regler om jobcenterets og arbejdsløshedskassens underretninger,
herunder om omfanget af oplysningerne og måden, tidspunktet og formen for afgivelse af
oplysningerne, udstedt i medfør af § 182 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilsvarende finder
anvendelse på løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap.
Det betyder, at regler om opfølgning og underretning m.v. fastsat i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats finder anvendelse på løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med
handicap efter § 15.
43
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Forslaget er en videreførelse af intentionerne bag flytningen af målgruppen og indsatsen om
løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap fra lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappede i erhverv.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.5., samt til bemærkningerne til §§ 81 og
182 i lovforslag L 209 af 27. marts 2019.
Til nr. 2 (§ 15 b)
Efter den gældende § 15 b, stk. 4, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. kan
løntilskuddet til arbejdsgivere, når jobcenteret giver
tilbud om ansættelse med løntilskud hos
offentlige eller private arbejdsgivere til nyuddannede personer med handicap efter lovens
§
15,
pr.
time udgøre (2019-niveau):
1) 28,56 kr.,
2) 50,01 kr.,
3) 79,68 kr.,
4) 115,73 kr. eller
5) 154,02 kr.
Efter den gældende § 15 b i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. er der ikke
fastsat regler om, hvordan jobcenteret skal fastsætte løntilskuddets størrelse.
Den tidligere regel om fastsættelse af løntilskuddet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skulle
have været overført til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. i forbindelse med
flytningen af reglerne om løntilskud til nyuddannede personer med handicap.
Det
foreslås,
at der i § 15 b indsættes et stk. 5, som fastsætter, at ved ansættelse af nyuddannede
personer med handicap hos arbejdsgivere fastsættes løntilskuddet ud fra en konkret vurdering af
personens evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet i samme omfang som de øvrige ansatte.
Bestemmelsen svarer til den forud for den 1. januar 2020 gældende bestemmelse om fastsættelse
af løntilskuddets størrelse for persongruppen, som fremgik af § 64, stk. 1, jf. stk. 7, i dagældende
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med
senere ændringer. Med forslaget fastholdes og kodificeres den hidtil gældende retstilstand således.
Forslaget vil betyde, at det klart fremgår af loven, at jobcenteret skal fastsætte løntilskuddets
størrelse til arbejdsgiveren ud fra en konkret vurdering af personens evner og forudsætning for at
deltage i arbejde i samme omfang som de øvrige ansatte.
I vurderingen heraf kan indgå personens faglige og personlige ressourcer, udviklingsmuligheder
og barrierer sammenholdt med de arbejdsopgaver, som personen forventes at skulle udføre under
løntilskudsansættelsen.
I vurdering af personens muligheder for at deltage i arbejdet vil der bl.a. skulle tages højde for
personens helbredstilstand og de deraf følgende begrænsninger i forhold til mulighederne for at
arbejde.
Forslaget er en videreførelse af intentionerne bag flytningen af målgruppen og indsatsen om
løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap fra lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappede i erhverv.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.5.
44
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 384: Lovudkast: (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.), fra beskæftigelsesministeren
Til § 5 (Ikrafttræden m.v.)
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. ikke gælder for disse landsdele.
45