Beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Orientering af BEU om forskningsresultat om sammenhæng mel-
lem seksuel chikane på arbejde og efterfølgende risiko for selv-
mord i den svenske arbejdsstyre
CVR 10172748
11. September 2020
Til Beskæftigelsesudvalget
Til jeres orientering vedlægger jeg en videnskabelig artikel udarbejdet af svenske
forskere i samarbejde med NFA.
Forskningsprojektet bag artiklen har undersøgt sammenhængen mellem oplevelsen
af seksuel chikane og risikoen for selvmord i en gruppe med omkring 85.000 sven-
ske lønmodtagere, som har besvaret spørgeskema mellem 1995 til 2013. Delta-
gerne blev fulgt på basis af registerdata om selvmordsforsøg og død pga. af selv-
mord. Opfølgningsperioden var i gennemsnit 13 år.
Ca. 4,8% af deltagerne i studiet (1,9% mænd og 7,5% kvinder) havde oplevet sek-
suel chikane på arbejdspladsen. Deltagere, som havde oplevet seksuel chikane,
havde en 2,8 gange højere risiko for død pga. af selvmord og en 1,5 gange højere
risiko for selvmordsforsøg, end der sås blandt de deltagerne, som ikke havde ople-
vet chikane. Der var ingen nævneværdig forskel mellem mænd og kvinder.
På nuværende tidspunkt er sammenhængen mellem seksuel chikane og selvmord
ikke analyseret specifikt på dansk data. NFA oplyser dog, at de er i tæt samarbejde
med hovedforfatterne på det svenske studie, og der forventes flere publikationer
både med danske og svenske data om sammenhængen mellem psykosocialt ar-
bejdsmiljø og mentalt helbred, herunder hvis muligt også selvmord og selvmords-
forsøg.
Resultaterne af det svenske studie understreger vigtigheden af et øget fokus på det
psykosociale arbejdsmiljø. Det er først og fremmest arbejdsgiverens ansvar at
sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.
Samtidig er det et samfundsansvar at understøtte, at vi generelt har sunde og sikre
arbejdspladser.
Derfor er jeg også glad for, at det indgår i arbejdsmiljøaftalen at styrke indsatsen på
området. Bl.a. vil der senere i år komme en ny bekendtgørelse om psykisk arbejds-
miljø, som skal gøre det tydeligere, hvad der er gældende regler for forebyggelse af
risici i det psykiske arbejdsmiljø.
J.nr.
2020 - 3178