BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 380: Sag ved EU-Domstolen om indeksering af børneydelser, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 380
Offentligt

NOTAT

Notat til Folketingets Europaudvalg, Beskæf-

tigelsesudvalg og Skatteudvalg om afgivelse

af indlæg i den præjudicielle sag for EU-

Domstolen C-163/20, Finanzamt Hollabrunn

Korneuburg Tulln

8. september 2020

J.nr. 2020 - 6252

1. Indledning

En østrigsk domstol har anmodet EU-Domstolen om at besvare et præjudicielt

spørgsmål om, hvorvidt EU-rettens bestemmelser om fri bevægelighed er til hinder

for, at børneydelser for et barn af en arbejdstager, der er grænsependler - bosat i

Tjekkiet og arbejder i Østrig, hvor barnet opholder sig i en anden medlemsstat, et

EØS-land, eller Schweiz, end den medlemsstat som betaler disse ydelser - tilpasses

(indekseres) i forhold til prisniveauet i opholdslandet.

2. Sagens faktiske omstændigheder

Hovedsagen angår en tvist mellem AZ og den østrigske myndighed, Finanzamt

Hollabrunn Korneuburg Tulln. AZ og hendes ægtemand bor i Tjekkiet sammen

med deres to mindreårige fællesbørn. AZ er grænsependler og arbejder i Østrig,

mens hendes mand arbejder i Tjekkiet. Fra 2016 har de østrigske myndigheder i

henhold til koordineringsforordning 883/2004

udredt et forskelsbetinget supple-

ment på størrelse med forskellen mellem kravet på familieydelser i Tjekkiet og

Østrig. På grundlag af nye bestemmelser i den østrigske lovgivning, der trådte i

kraft den 1. januar 2019, blev udbetalingen tilpasset den værdi, der fremgår af de

sammenlignelige prisniveauer, som Den Europæiske Unions Statistiske Kontor

(EUROSTAT) offentligjorde pr. 1. juni 2019 for så vidt angår forholdet mellem

købekraften i Tjekkiet og Østrig.

AZ var ikke indforstået med nedsættelsen af ydelsen og har anmodet om fuld, ikke-

indekseret udligningssupplement. På denne baggrund har den forelæggende ret

spurgt Domstolen, om artikel 18 og artikel 45, stk. 1, TEUF

, artikel 7, stk. 1 og 2,

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af

de sociale sikringsordninger.

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 380: Sag ved EU-Domstolen om indeksering af børneydelser, fra beskæftigelsesministeren

i forordning 492/2011

, artikel 4, artikel 5, litra b), artikel 7 og artikel 67 i forord-

ning 883/2004

samt artikel 60, stk. 1, andet punktum, i forordning 987/2009

skal

fortolkes således, at bestemmelserne er til hinder for en national ordning, hvorefter

familieydelser for et barn, der ikke opholder sig permanent i den medlemsstat, som

betaler disse ydelser, men derimod faktisk i en anden medlemsstat, et EØS-land, el-

ler Schweiz, skal tilpasses i forhold til prisniveauet i opholdslandet.

3. Beskæftigelsesministeriets

interesse og argumenter i sagen

Regeringen ønsker, i lighed med tidligere regeringer og et flertal af Folketingets

partier, at EU-retten ikke bør være til hinder for, at medlemsstaterne kan tilpasse

børne- og ungeydelsen og børnetilskud til omkostningerne i barnets bopælsland,

såkaldt indeksering. Dette er imidlertid ikke blevet anset for muligt under den gæl-

dende retstilstand. Den østrigske regering har dog, som den forelagte sag viser, for

nyligt vedtaget nationale regler om indeksering af ydelser. Der har fra dansk side

været arbejdet for at gøre indeksering muligt i forbindelse med den igangværende

revision af forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Beskæftigelsesministeriet finder, at der

–

nu hvor der er indbragt spørgsmål til EU-

Domstolens besvarelse om muligheden for indeksering

–

bør afgives indlæg, idet

det har allerhøjeste prioritet for regeringen at søge at få mulighed for at indeksere

børneydelser. Den forelagte sag skal derved benyttes som anledning til at fremføre

argumenter til støtte for indeksering og for en nyorientering af Domstolens praksis

på dette område.

Beskæftigelsesministeriet finder således, at EU-retten ikke i alle tilfælde bør fortol-

kes således, at der anlægges den tolkning, der i forhold til den enkelte arbejdstager

er mest gunstig, blot fordi denne tolkning er mest fremmende for den fri bevæge-

lighed.

Når en medlemsstat betaler fuld børnefamilieydelse, der vedrører børn bosat i lande

med lavere omkostningsniveau, bør der anlægges den fortolkning af gældende

praksis,

at der sker en ”overkompensation”, fordi forskellige situationer behandles

ens. Ligebehandling er imidlertid, når forskelige situationer behandles forskelligt,

og ens situationer behandles ens. EU-Domstolen har tidligere konstateret, at den

endelige modtager af en børneydelse ikke er forældrene, men barnet selv, fordi

ydelsen er tilskud til forældrene til at dække de omkostninger, der er forbundet med

barnets behov, og at den ydes uden hensyntagen til forældrenes eventuelle er-

hvervsmæssige beskæftigelse. Sammenligningsgrundlaget er således de omkostnin-

ger, der er forbundet med barnets behov. Dette er forskelligt fra andre ydelser som

fx sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og forældreorlovsydelse, der er beregnet

til at kompensere arbejdstager for en indkomstnedgang. Disse ydelser er afhængige

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens

frie bevægelighed inden for Unionen.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af

de sociale sikringsordninger.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere

regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsord-

ninger.

Beskæftigelsesministeriet er ressortansvarlig for forordningerne nævnt i fodnoterne ovenfor.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 380: Sag ved EU-Domstolen om indeksering af børneydelser, fra beskæftigelsesministeren

af, at der har været beskæftigelse, ligesom de i varierende omfang i medlemssta-

terne er afhængige af øremærkede socialsikringsbidrag.

Artikel

67 i forordning 883/04, hvorefter familieydelser skal udbetales ”som om”

familiemedlemmerne er bosat i udbetalingslandet, bør derfor alene forstås således,

at bopæl i et andet land ikke i sig selv kan give grundlag for forskellig behandling,

men det kan forskellige omkostningsniveauer, idet situationen anskues som væ-

rende forskellige. Ved indeksering sker der principielt ingen nedsættelse af ydel-

sen, men alene en vægtning af samme ydelse ud fra købekraften i bopælslandet.

På den baggrund finder Beskæftigelsesministeriet, at der bør afgives indlæg i sa-

gen, hvori der i overensstemmelse med det ovenfor anførte argumenteres for, at be-

stemmelserne om fri bevægelighed for arbejdstagere ikke bør være til hinder for in-

deksering af børneydelser.