Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 378
Offentligt
2242162_0001.png
Michael Pedersen
[email protected]
Dato 12. august 2019
Fleksjob i din ægtefælles virksomhed
Kære Michael
Tak for din henvendelse om fleksjob i din ægtefælles virksomhed.
Jeg har nu kigget på afslaget fra Ankestyrelsen og din korrespondance med
STAR og Beskæftigelsesministeriet – og ikke mindst på det retlige grundlag
for afslaget.
Som jeg ser det, beror det på en fejl i bekendtgørelsen, at du ikke kan blive
ansat med en lønaftale i din ægtefælles virksomhed, bare fordi der er tale om
et anpartsselskab. Der er så vidt jeg kan se – tilfældigt og utilsigtet – blevet
indført en sondring i bekendtgørelsen, der betyder, at reglerne er forskellige
alt efter om ægtefællen driver sin virksomhed personligt eller i anden
selskabsform. Der er intet i lovgivningen og forarbejderne, der tyder på, at
denne sondring skulle være tilsigtet.
Problemet opstår, fordi der i bekendtgørelsen om tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende henvises til ”kildeskattelovens § 25, stk. 7”.
I parentes bemærket, er det i øvrigt er lidt paradoksalt at de behandler din
sag efter den bekendtgørelse – nu hvor det jo netop ikke er en ansættelse
som selvstændigt erhvervsdrivende, du ønsker.
Men altså: Af bekendtgørelsen fremgår følgende:
§ 2.
Ved vurderingen af, om en person er selvstændigt erhvervsdrivende,
anvendes reglerne i stk. 2-9, jf. dog stk. 10.
Stk. 5.
Beskæftigelse i et selskab, hvor pågældende har afgørende indflydelse,
jf. stk. 6, 8 og 9, anses for selvstændig virksomhed.
Stk. 6. Afgørende indflydelse foreligger, hvis pågældende eller dennes ægtefælle
alene eller sammen med nærmeste familie, jf. stk. 3, er indehaver af
1) mindst 50 % af selskabskapitalen, …
Hermed ser det jo ud til, at det ikke vil kunne lade sig gøre med et fleksjob i
din ægtefælles anpartsselskab, da hun jo ejer mere end 50% og du derfor
antages at have ”afgørende indflydelse”. Men i samme bestemmelses stk. 10,
står følgende:
Stk. 10.
Er der indgået en lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i
driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, som tillægges
skattemæssig virkning, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, er personen omfattet
EHMERPRAMMING.DK
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 378: Henvendelse af 9/9-20 fra Landsforeningen af Fleks- & Skånejobbere vedr. den forskelsbehandling der foregår i kommunerne i forbindelse med borgeres ansættelse i fleksjob i ægtefælles virksomhed.
2242162_0002.png
af reglerne om fleksjob til lønmodtagere i kapitel 13 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Foreligger der ikke en sådan aftale, er personen
omfattet af reglen i stk. 1.
Nu kunne man jo få det indtryk, at det godt kan lade sig gøre, hvis bare der
indgås en lønaftale. Men problemet er, at kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, kun
gælder for personligt ejede virksomheder – og det er præcis derfor, at
Ankestyrelsen (i mine øjne forkert) er kommet frem til, at bekendtgørelsen
skal forstås sådan, at der skal sondres mellem anpartsselskaber og
personligt ejede selskaber.
Der er imidlertid intet belæg for, at det nogensinde har været et ønske fra
nogen side – hverken Folketinget eller ministeriet, der har lavet
bekendtgørelsen – at der skulle være en sådan sondring. I givet fald er det i
hvert fald ikke noget jeg kan finde noget på skrift om (og jeg har også svært
ved at finde et logisk rationale for det).
Og dykker man ned i kildeskattelovens § 25 A, stk. 7 bliver det endnu mere
tydeligt, at der er tale om en lapsus i bekendtgørelsen. Her hedder det nemlig
om begrundelsen for at indføre bestemmelsen:
Formålet med [§ 25 A, stk. 7] er ud over det skattemæssige at give den
medarbejdende ægtefælle mulighed for at opnå en mere selvstændig status samt
forbedre situationen navnlig ved tildeling af ydelser efter den sociale lovgivning.
At ægtefæller, der medarbejder, kan opnå lønmodtagerstatus i personligt ejede
virksomheder betyder en
ligestilling med ægtefæller, der er ansat i
virksomheder, der drives i aktie- eller anpartsselskabsform,
hvor ægtefæller
godt kan være lønmodtagere. Endvidere bevirker det en ligestilling med ugifte
samlevende, der frit kan etablere en lønaftale.
Eller med andre ord: Formålet med den bestemmelse, som i bekendtgørelsen
(utilsigtet) har medført en sondring mellem anpartsselskaber og personligt
ejede virksomheder, har været det præcis modsatte; nemlig, at ligestille de to
selskabsformer.
Efter min opfattelse, kan der rådes bod på hele miseren ved at
bekendtgørelsen opdateres, således at henvisningen til kildeskattelovens § 25
A, stk. 7, slettes i bekendtgørelsens tekst.
Måske var det værd at forsøge at se om man kan få det løst politisk, men
alternativt vil jeg bestemt ikke udelukke, at der kan være muligheder ved
domstolene.
Med venlig hilsen
Mads Krøger Pramming
Advokat (H)
MOB 2727 6165
[email protected]
EHMER PRAMMING
THORAVEJ 11
2400 KØBENHAVN NV
TEL 7199 0088
2
EHMERPRAMMING.DK