BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Oversendelse af grund- og nærhedsnotat om forslag til rådshenstilling om styrket ungegaranti, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 370
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Forslag til rådshenstilling om styrket ungega-

ranti

4. september 2020

J.nr. 2020 - 5082

CADI

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen har ved COM (2020) 277 af 1. juli 2020 fremsat forslag til en råds-

henstilling med titlen

’En

bro til job

–

styrkelse af ungegarantien’. Forslaget er en

opdatering af EU’s eksisterende ungegaranti

fra 2013 og har til formål at under-

støtte medlemslandenes indsats mod ungdomsarbejdsløshed herunder i lyset af

COVID-19.

I forslaget fastholdes opfordringen til medlemslandene om at tilbyde alle unge et

tilbud af god kvalitet om beskæftigelse, fortsat uddannelse, lærlingeordninger eller

praktik inden for fire måneder, efter at de mister et job eller forlader uddannelses-

systemet. Kommissionen foreslår samtidig at udvide ungegarantiens aldersgruppe

fra 15-24-årige til 15-29-årige. Dertil kommer et øget fokus på grønne og digitale

kompetencer, inklusion af udsatte grupper samt indgåelse af partnerskaber med re-

levante aktører, herunder myndigheder og arbejdsmarkedets parter.

Rådshenstillingen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser eller konse-

kvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Regeringen er umiddelbart positivt indstillet over for forslaget om en styrket unge-

garanti, der kan sende et vigtigt politisk signal til EU’s medlemslande om at priori-

tere deres nationale ungeindsats og modvirke ungdomsarbejdsløshed i lyset af CO-

VID-19. Forslaget er overordnet set i tråd med regeringens prioritet om at sikre, at

danske arbejdstagere er rustet til de job, der opstår på kort og længere sigt.

2. Baggrund

Kommissionen har ved COM (2020) 277 af 1. juli 2020 fremlagt forslag til en

rådshenstilling med titlen

’En

bro til job

–

styrkelse af ungegarantien’. Forslaget er

oversendt til Rådet den 9. juli 2020 i dansk sprogversion.

Rådshenstillingen

er en opdatering af EU’s

eksisterende ungegaranti fra 2013, der

blev lanceret som reaktion på udfordringer med ungdomsarbejdsløshed efter fi-

nanskrisen. Ønsket om at styrke ungegarantien blev varslet ved Kommissionens til-

trædelse i 2019, men Kommissionen har siden tilpasset forslaget i lyset af COVID-

19.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Oversendelse af grund- og nærhedsnotat om forslag til rådshenstilling om styrket ungegaranti, fra beskæftigelsesministeren

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF art. 292 med henvisning til art. 149 og

skal vedtages med kvalificeret flertal i Rådet. Hvis rådshenstillingen vedtages, fra-

falder den eksisterende ungegaranti.

3. Formål og indhold

Forslaget om en styrket ungegaranti har til formål at understøtte medlemslandenes

nationale indsatser mod ungdomsarbejdsløshed, herunder i lyset af COVID-19. Der

lægges op til at videreføre den eksisterende ungegarantis opfordring til medlems-

landene om at tilbyde alle unge et tilbud af god kvalitet om beskæftigelse, fortsat

uddannelse, lærlingeforløb eller praktik inden for fire måneder, efter at de mister et

job eller forlader uddannelsessystemet.

Kommissionen foreslår at udvide ungegarantiens målgruppe fra 15-24-årige til 15-

29-årige. Dette vil ifølge Kommissionen bringe ungegarantien i bedre overensstem-

melse med nationale praksisser og samtidig imødekomme, at også unge mellem 25

og 29 år ventes at blive påvirket af arbejdsløshed som følge af COVID-19.

Med forslaget om en styrket ungegaranti opfordrer Kommissionen desuden til øget

fokus på følgende områder:



Grønne og digitale kompetencer:

Medlemslandene opfordres til at have fokus

på grønne og digitale færdigheder i deres tilbud til unge.



Indgåelse af partnerskaber:

Inddrage relevante myndigheder, arbejdsmarkedets

parter, uddannelsesinstitutioner og unge-organisationer i relevante faser af deres

ungetilbud.



Inklusion:

Sikre at også udsatte grupper har adgang til unge-tilbud, herunder

unge med handicap, unge med minoritetsbaggrund, og unge, der lever i tyndt

befolkede områder. Desuden opfordres medlemslandene til at have et ligestil-

lingsperspektiv i deres indsatser.

Medlemslandene opfordres til at strukturere deres indsatser i faser målrettet unges

situation:



Kortlægge:

Medlemslandene opfordres til at kortlægge viden om unge i mål-

gruppen og til at gøre brug af varslingssystemer, der kan identificere unge i ri-

siko for at falde ud af uddannelsestilbud eller praktikforløb, så de ikke ender i

arbejdsløshed.



Opsøge:

Medlemslandene opfordres til at yde en særlig kommunikations- og

kontaktindsats for at nå ud til de mest udsatte grupper, herunder at sikre let ad-

gang til relevant information og gøre brug af moderne og ungdomsvenlige in-

formationskanaler.



Forberede tilbud:

Medlemslandene opfordres til at gøre brug af rådgivning og

til at tage udgangspunkt i de unges situation og kompetencer. Målrettede korte

kurser med fokus på konkret opkvalificering ud fra aktuelle behov på arbejds-

markedet kan anvendes, særligt på det grønne og digitale område. I lyset af CO-

VID-19 opfordres medlemslandene til at skelne mellem udsatte unge, der befin-

der sig i målgruppen i længere perioder, og mere ressourcestærke unge, der be-

finder sig kortvarigt i målgruppen, eksempelvis som følge af fyringer eller ned-

lukning grundet COVID-19.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Oversendelse af grund- og nærhedsnotat om forslag til rådshenstilling om styrket ungegaranti, fra beskæftigelsesministeren



Give tilbud:

Medlemslandene opfordres til at gøre brug af og følge op på mål-

rettede og velfungerede indsatser, der har fokus på at integrere unge på arbejds-

markedet.

Til at supplere landenes nationale indsatser ønsker Kommissionen, at der kan gøres

brug af EU-midler gennem bl.a. Den Europæiske Socialfond Plus og REACT-EU-

instrumentet. Det bemærkes, at forhandlingerne om rammerne for anvendelsen af

disse midler foregår i forbindelse med de konkrete sektorretsakter.

Kommissionen vil desuden fortsat monitorere implementeringen af ungegarantien i

medlemslandene gennem Det Europæiske Semester.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at rådshenstillingen er inden for rammerne af

EU’s kom-

petence til at koordinere, vejlede og understøtte medlemslandenes nationale indsat-

ser. Kommissionen fremhæver i øvrigt, at den styrkede ungegaranti viderefører im-

plementeringen af den eksisterende ungegaranti. Kommissionen understreger desu-

den, at rådshenstillingen fuldt anerkender og respekterer national kompetence, og

at forskellige udgangspunkter i medlemslandene kan føre til forskelle i implemen-

teringen af rådshenstillingen.

Regeringen er enig i vurderingen af, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

I Danmark er der på tværs af ressortområder et stort fokus på at hjælpe unge i ud-

dannelse og beskæftigelse, hvilket lovgivningen og løbende initiativer og indsatser

allerede understøtter og sikrer.

Beskæftigelsesministeriet har det overordnede ansvar for beskæftigelsesindsatsen i

Danmark for borgere, der modtager offentlig forsørgelse. Det følger af gældende

dansk ret, at kommunerne og a-kasserne skal tilrettelægge en indsats, der tilpasses

den enkelte persons ressourcer og behov med henblik på at give den mest effektive

individuelle indsats og gælder alle uanset baggrund. Indsatsen skal desuden tilrette-

lægges under hensyn til aktuelle behov på arbejdsmarkedet, herunder et stigende

behov for grønne og digitale kompetencer.

Desuden eksisterer der et tilbud om beskyttet beskæftigelse til personer under 65

år, som pga. deres handicap eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller

fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og som ikke kan benytte tilbud efter an-

den lovgivning.

I Danmark tilbydes en lang række forskellige uddannelsesmuligheder for unge. En

ungdomsuddannelse kan enten være rettet mod et bestemt job (en erhvervsuddan-

nelse) eller forberede til videre uddannelse (gymnasial uddannelse). Hvis man efter

folkeskolen ikke føler sig klar til at starte på en ungdomsuddannelse, kan man, hvis

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Oversendelse af grund- og nærhedsnotat om forslag til rådshenstilling om styrket ungegaranti, fra beskæftigelsesministeren

man er under 25 år, starte på den forberedende ungdomsuddannelse (FGU). Når

man er fyldt 25 år, er der en række andre uddannelsestilbud. Der findes f.eks. sær-

lige, kortere erhvervsuddannelsesforløb, hf-enkeltfag, forberedende voksenunder-

visning (FVU) og almen voksenuddannelse (AVU). Derudover findes også Ar-

bejdsmarkedsuddannelser (AMU), hvor man kan tilegne sig kvalifikationer og

kompetencer, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet.

7. Konsekvenser

Forslaget til rådshenstilling om en styrket ungegaranti er ikke bindende og har ikke

i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Det vurderes umiddelbart, at der inden for rammerne af de gældende systemer vil

kunne gives et tilbud om enten uddannelse, beskæftigelse, læreplads eller praktik

inden for 4 måneder til 15-29-årige, og at Danmark dermed lever op til udkastet til

rådshenstillings opfordring. Det vurderes ligeledes, at der allerede i dag er etableret

et tæt samarbejde på tværs af ressortområder med henblik på at sikre og understøtte

en sammenhængende indsats over for unge.

8. Høring

Forslaget er den 3. juli 2020 sendt i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmar-

kedet og Sociale Forhold. Der indkom følgende høringssvar, som nedenfor gengi-

ves i deres fulde længde.

Dansk Arbejdsgiverforening

DA er grundlæggende tilhænger af målet med ungegarantien, nemlig at sikre at så

mange unge som muligt gennemfører en relevant uddannelse og kan bidrage på ar-

bejdsmarkedet.

DA finder dog fortsat, at ungegarantien, snarere end at udgøre en reel løsning på

den strukturelle ungeledighed i dele af Europa, er symptombehandling.

Midlerne til at sænke den strukturelle ungeledighed skal målrettes langsigtede re-

former, som skal sikre en bedre overgang fra uddannelse til arbejdsmarkedet. Et

eksempel herpå er vekseluddannelsesprincippet, der netop samtænker indholdet i

uddannelserne med arbejdsmarkedets behov.

DA er enige i, at unge i høj grad skal have både uddannelse og vejledning, der ret-

tes mod arbejdsmarkedet.

I denne forståelse bør man dog også indtænke principperne omkring ”ret og pligt”

og sikre, at de unge også bliver mødt med klare incitamenter til at deltage i uddan-

nelses- og arbejdsmarkedsrettede initiativer, der er målrettet beskæftigelse.

DA finder herudover, at det skal pointeres, at uddannelse i det formelle uddannel-

sessystem ikke nødvendigvis er løsningen for alle unge, der er ledige. For en stor

del kan beskæftigelse eller virksomhedspraktik være en mindst lige så god eller

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 370: Oversendelse af grund- og nærhedsnotat om forslag til rådshenstilling om styrket ungegaranti, fra beskæftigelsesministeren

bedre adgang til at opnå færdigheder eller kompetencer, som kan bruges på ar-

bejdsmarkedet. En stor del af opkvalificeringen af arbejdsstyrken foregår i dag på

virksomhederne, både gennem formel videreuddannelse eller sidemandslæring og

gennem de kompetencer, man som beskæftiget erhverver sig ved at være på en ar-

bejdsplads.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

FA ser positivt på de mange tiltag, som skal gælde alle personer på arbejdsmarke-

det, herunder også medarbejdere, der har videregående uddannelse.

Det er også positivt, at Kommissionen har til hensigt at styrke inddragelsen af ar-

bejdsmarkedets parter og anvendelsen af den sociale dialog på europæisk plan.

FA har ikke yderligere bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt at være bred opbakning til forslaget

blandt EU’s medlems-

lande, eftersom en række medlemslande har efterlyst EU-handling for at imødegå

udfordringer med ungdomsarbejdsløshed i lyset af COVID-19.

Det kan forventes, at flere medlemslande vil give udtryk for, at der skal tages højde

for nationale omstændigheder i implementeringen af den styrkede ungegaranti.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er umiddelbart positivt indstillet over for forslaget om en styrket unge-

garanti, der kan sende et vigtigt politisk signal til EU’s medlemslande om at priori-

tere deres nationale ungeindsats og modvirke ungdomsarbejdsløshed i lyset af CO-

VID-19.

Forslaget er overordnet set i tråd med regeringens prioritet om at sikre, at danske

arbejdstagere er rustet til de job, der opstår på kort og længere sigt. Dette er også

tilfældet under krisen som følge af COVID-19, som tydeliggør behovet for at give

ikke bare ufaglærte og faglærte nye kompetencer, men også unge mennesker, der

skal finde fodfæste på arbejdsmarkedet, så de står styrket på den anden side.

Regeringen vil indgå aktivt i arbejdet med rådshenstillingen med henblik på at

sikre en så klar og operationel tekst som muligt. Regeringen vil samtidig arbejde

for, at hensynet til medlemslandenes forskellige nationale arbejdsmarkedsmodeller

og arbejdsmarkedets parter fuldt ud respekteres i de videre forhandlinger.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget om en styrket ungegaranti har ikke tidligere været forelagt Folketingets

Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg modtog grund- og nærhedsnotat om den tidligere råds-

henstilling om ungegaranti den 16. januar 2013. Folketingets Europaudvalg mod-

tog endvidere samlenotat om den tidligere rådshenstilling om ungegaranti den 14.

februar 2013.