BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 366
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af barselsudligningsloven

(Optagelse af selvstændigt erhvervsdrivende i barselsudligningsordningen)

§1

I barselsudligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2019, foretages følgende ændringer:

Overalt i loven ændres »Ministeren« til: »Beskæftigelsesministeren« og »ministeren« ændres til: »beskæf-

tigelsesministeren«.

§ 1, stk. 1,

indsættes efter »det private arbejdsmarked«: »og for udøvere af selvstændig erhvervsvirksom-

hed«.

Overskriften

før § 2 affattes således:

»Refusion

til private arbejdsgivere og kompensation til udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed«.

Efter § 3 indsættes før overskriften før § 4:

»§

3 a.

En udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed kan modtage kompensation i forbindelse med gravidi-

tet, fødsel og adoption, når

1) den pågældende efter barselsloven har ret til barselsdagpenge ved helt eller delvist fravær i virksomheden

på grund af graviditet, fødsel og adoption,

2) den pågældende har anmodet Udbetaling Danmark om barselsdagpenge, og

3) den arbejdsfortjeneste, der ligger til grund for beregningen af dagpenge efter barselsloven overstiger høje-

ste barselsdagpengesats, jf. bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdag-

penge m.v.

§ 3 b.

Kompensationen udgør forskellen mellem barselsdagpenge og den selvstændigt erhvervsdrivendes års-

indtægt omregnet til en timesats, inden for kroneloftet for refusion til private arbejdsgivere fastsat i medfør af

§ 3, stk. 2.

Stk. 2.

Kompensationen udbetales bagud i en nærmere fastsat kompensationsperiode. Udbetalingerne sker

efter lov om offentlige betalinger m.v. eller regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om længden af den periode, hvor den pågældende er beret-

tiget til at modtage kompensation, svarende til refusionsperioden for private arbejdsgivere fastsat i medfør af

§ 3, stk. 3.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke indtægter, der indgår i den selvstændigt er-

hvervsdrivendes årsindtægt.

§ 3 c.

Udbetaling efter §§ 2 og 3 a sker til den arbejdsgiver, som først udbetaler løn under orlov efter barsels-

lovens regler, eller den udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed, der først afholder orlov efter barselslo-

vens regler.«

§ 4, stk. 2,

indsættes efter »pr. fuldtidsansat«: »på 1.225 kr«.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren

Efter § 4 indsættes før overskriften før § 5:

»§

4 a.

Udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed betaler et årligt bidrag på 1.225 kr. til

barselsudlig-

ningsordningen

når:

1) den pågældende i årsopgørelsen for det senest afsluttede indkomstår har et samlet resultat før renter og

efter eventuelle beløb overført til medarbejdende ægtefælle, der overstiger maksimum for barselsdagpenge,

jf. § 35, stk. 1, jf. §§ 37 og 38, i barselsloven, og

2) den pågældende ikke i samme afsluttede indkomstår har personlig lønindkomst, der overstiger det samlede

resultat, jf. nr. 1.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opkrævning af bidrag efter stk. 1.«

§ 6, stk. 3,

indsættes efter »Arbejdsmarkedets Tillægspensions«: »og barselsudligningsordningens«.

§ 6

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Klage i henhold til stk. 3 indgives enten til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudlignings-

ordningen. Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudligningsordningen vurderer, om der er grundlag

for at give en klager helt eller delvist medhold. Giver Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudlig-

ningsordningen ikke klageren fuldt medhold, sender myndigheden klagen, begrundelsen for afgørelsen og

genvurderingen videre til det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension.

Fire steder i

§ 7, stk. 1-3,

indsættes efter »arbejdsgivere«: »udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed,«.

10.

To steder i

§ 7, stk. 2, 1. pkt.,

og to steder i

§ 10, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »refusion«: »eller kompen-

sation«.

11.

§ 7, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »refusionsperiode« til: »refusions- eller kompensationsperiode«.

12.

Efter § 7 indsættes:

»§

7 a.

Til brug for administration af refusion til arbejdsgivere og kompensation til udøvere af selvstændig

erhvervsvirksomhed, jf. §§ 2-3 c, og beregning og opkrævning af bidrag, jf. §§ 4-4 a, skal barselsudlignings-

ordningen behandle, herunder indsamle, almindelige, ikke-følsomme oplysninger om:

1) Lønmodtagere, for hvilke omfattede arbejdsgivere modtager refusion.

2) Lønmodtagere som arbejdsgiver indberetter, er omfattet af barselsudligningsordningen, da lønmodta-

gerne ikke er omfattet af den godkendte decentrale barselsudligningsordning, som arbejdsgiver er

tilsluttet.

3) Udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed.

4) Børn for hvilke Udbetaling Danmark udbetaler barselsdagpengerefusion for til arbejdsgivere, der er

omfattet af barselsudligningsordningen eller barselsdagpenge til selvstændigt erhvervsdrivende.

5) Forældre og adoptivforældre til børn efter nr. 4, der ikke er omfattet af nr. 1, 2 eller 3.

Stk. 2.

Der vil i medfør af stk. 1 blive behandlet oplysninger om navn, personnummer, adresse og retten til

barselsdagpenge for personer med tilknytning til barnet og barnet selv, lønmodtageres ansættelsesforhold,

lønindtægt og timetal, herunder fravær, som berettiger til barselsdagpenge, virksomhedsidentiteten for udø-

vere af selvstændig erhvervsvirksomhed, arbejdsfortjenesten for udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed,

og eventuelle delvise genoptagelser af arbejdet og fritagelse for digital post.

Stk. 3.

Barselsudligningsordningen indsamler de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 1 og 2, fra ar-

bejdsgivere, CPR-registret, godkendte decentrale barselsudligningsordninger, Udbetaling Danmark og Skat-

teforvaltningen.

Stk. 4.

Til brug for beregning og opkrævning af bidrag for arbejdsgivere, hvor alle lønmodtagere er omfattet

af barselsudligningsordningen, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension behandle, almindelige, ikke følsomme

oplysninger om personer efter stk. 1, nr. 3, som indbetaler bidrag efter § 4, stk. 1, 1. pkt. for alle sine løn-

modtagere.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren

Stk. 5.

Der vil i medfør af stk. 4 blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, adresse, indbetalte

ATP-bidrag, antal af elever i virksomheden og fritagelse for digital post.

Stk. 6.

Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 4 og 5, fra

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, godkendte decentrale barselsudligningsordninger og Skatteforvaltnin-

gen.«

13.

§ 10, stk. 1,

og i

§ 10, stk. 5,

indsættes efter »arbejdsgiveren«: »eller udøveren af selvstændig erhvervs-

virksomhed«.

14.

§ 10, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »refusionen«: »eller kompensationen«.

15.

§ 10

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Har en arbejdsgiver eller en udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed modtaget henholdsvis refu-

sion eller kompensation for en længere periode, end den pågældende er berettiget efter § 3 c, skal den pågæl-

dende tilbagebetale refusionen eller kompensationen for den periode, som den pågældende ikke var beretti-

get til efter § 3 c.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

16.

§ 10, stk. 3,

affattes således:

»Stk.

Der er udpantningsret for de i stk. 1 og 2 samt §§ 4-4 a nævnte beløb og renter heraf. De i stk. 1 og 2,

samt §§ 4-4 a nævnte beløb og renter heraf tvangsfuldbyrdes efter reglerne i retsplejelovens kapitel 45-55.«

17.

§ 10, stk. 4,

og i

§ 12, stk. 1,

erstattes: »§ 4« med »§§ 4-4 a«.

18.

§ 12, stk. 1,

indsættes efter »refusion«: »og kompensation«.

19.

§ 12, stk. 1,

indsættes efter »§ 2«: »og § 3 a«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Stk. 2.

Kompensation i medfør af §§ 3 a og 3 b udbetales fra den 1. april 2021 med virkning fra den 1. januar

2021 for selvstændigt erhvervsdrivende, jf. § 1, nr. 4, med børn født eller adopteret den 1. januar 2021 eller

senere, som afholder orlov efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel m.v. fra den 1. januar 2021 eller

senere.

Stk. 3.

Bidrag fra selvstændigt erhvervsdrivende i medfør af § 4 a, jf. § 1, nr. 6, opkræves årligt fra den 1. ok-

tober og første gang fra den 1. oktober 2021.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning og baggrund for forslaget

Lovforslagets indhold

2.1. Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.2. Klageproces

–

indførelse af obligatorisk remonstration

2.2.1.

Gældende ret

2.2.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

3.1. Gældende ret

3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.1

National særregel for behandling af personoplysninger

3.2.2.

Oplysningspligt

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

5. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund for forslaget

Med finanslovsaftalen for 2020 blev regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten

og Alternativet enige om at forbedre barselsvilkårene for selvstændigt erhvervsdrivende således, at der findes

en løsning på de økonomiske udfordringer, som mange selvstændige oplever, når de holder barselsorlov fra

deres virksomhed.

Finanslovsaftalen er udtryk for et ønske om at styrke kvinders incitament til at blive selvstændigt erhvervs-

drivende samt forbedre lønkompensationen i forbindelse med barsels- og forældreorlov for både mænd og

kvinder. Lovforslaget vil dermed kunne have en positiv betydning for den generelle ligestilling mellem

mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.

Baggrunden for aftalen var den tidligere ordning om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende som

blev indført ved lov nr. 596 af 12. juni 2013 og som trådte i kraft 1. januar 2014. Ordningen blev ophævet

ved lov nr. 115 af 9. februar 2016 på grund af problemer med afgrænsningen af målgruppen, som betød, at et

stort antal personer havde modtaget en bidragsopkrævning, uden at de efter almindelig sproglig forståelse

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren

kunne betegnes som selvstændigt erhvervsdrivende. Der var blandt andet tale om pensionister, der havde del-

taget i medicinske forsøg eller været valgtilforordnede, og studerende, der havde afholdt en forelæsning og

derved opnået en ganske lille B-indkomst.

Aftalepartierne er enige om, at et væsentligt element i en model for bedre barselsvilkår for selvstændige er at

sikre en præcis afgrænsning af målgruppen. Det betyder, at kun personer, som reelt er selvstændige, omfattes

af ordningen, ligesom der skal tilstræbes et så stort sammenfald som muligt mellem de selvstændige, der skal

bidrage til en ordning, og de, der vil kunne drage fordel af den. Der tages afsæt i, at målgruppen er selvstæn-

dige med en indkomst over dagpengemaksimum. Omkostningerne ved barselsordningen skal hvile i sig selv

gennem medfinansiering fra de selvstændigt erhvervsdrivende. I finanslovsaftalen for 2020 blev der samtidig

afsat en reserve på 10 mio. kr. i 2020 til eventuelle udviklingsomkostninger ved en model for bedre barsels-

vilkår for selvstændigt erhvervsdrivende.

Som en udmøntning af finanslovsaftalen for 2020 foreslås det at optage selvstændigt erhvervsdrivende i bar-

selsudligningsordningen på det private arbejdsmarked (Barsel.dk).

2. Lovforslagets indhold

2.1. Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende

2.1.1. Gældende ret

En selvstændigt erhvervsdrivende har, ligesom en lønmodtager, ret til at afholde barsels- og forældreorlov

m.v. Retten til at afholde barsels- og forældreorlov er fastsat i barselsloven. En selvstændigt erhvervsdri-

vende har i forbindelse med afholdelse af barsels- og forældreorlov m.v. ret til barselsdagpenge, hvis den på-

gældende opfylder barselslovens beskæftigelseskrav. Efter barselslovens § 28 er retten til barselsdagpenge

for en selvstændig erhvervsdrivende betinget af, at den pågældende inden for de sidste 12 måneder har udø-

vet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i

mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet. Har den selvstændige virksomhed været udø-

vet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

Beregningen af barselsdagpenge for selvstændigt erhvervsdrivende foretages på grundlag af arbejdsfortjene-

sten i virksomheden, som dokumenteres ved årsopgørelsen for det seneste regnskabsår. De nærmere regler

for beregningen af barselsdagpenge for selvstændige erhvervsdrivende er fastsat i bekendtgørelse om opgø-

relse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v. Barselsdagpenge efter barselsloven kan

maksimalt udgøre kr. 4.405 pr. uge (2020-niveau). Dette beløb er det samme for både lønmodtagere og selv-

stændigt erhvervsdrivende.

Selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at genoptage arbejdet helt eller delvist i perioder, hvor på-

gældende modtager barselsdagpenge. De nærmere regler om genoptagelse af arbejdet for selvstændigt er-

hvervsdrivende er fastsat i bekendtgørelse om

ret til barselsdagpenge.

Hvis den selvstændigt erhvervsdri-

vende genoptager arbejdet med mere end halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, udbetales der ikke

barselsdagpenge til pågældende.

Genoptager den selvstændigt erhvervsdrivende i en uge arbejdet med op til en fjerdedel af den normale

ugentlige arbejdstid, udbetales barselsdagpenge med et beløb pr. uge, som svarer til tre fjerdedele af barsels-

dagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær. Genoptager den selvstændig erhvervsdrivende arbejdet med mere

end en fjerdedel og op til halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, udbetales barselsdagpenge med et

beløb pr. uge, som svarer til halvdelen af barselsdagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær.

På det private arbejdsmarked blev der i 2006 indført en obligatorisk barselsudligningsordning. Ordningen

sikrer, at private arbejdsgivere, som udbetaler løn under barselsorlov til deres medarbejdere, får refusion for

lønudgifter op til et kroneloft. Kroneloftet er fastsat til 199,28 kr. pr. 1. oktober 2020. Refusionen udgør for-

skellen mellem barselsdagpenge og den løn, barselsdagpenge er beregnet på baggrund af. Barselsudlignings-

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren

ordningen er derfor en kompensation, der udbetales ud over refusion efter barselsloven. Barselsudlignings-

ordningen har til formål at sikre en udligning af barselsomkostningen mellem arbejdsgivere med mange

kvindelige ansatte og arbejdsgivere med mange mandlige ansatte.

Der har tidligere været etableret en barselsudligningsordning for selvstændigt erhvervsdrivende. Denne ord-

ning blev indført ved lov nr. 596 af 12. juni 2013. Afgrænsningen af bidragsydere til ordningen gav dog an-

ledning til problemer, da der blev opkrævet bidrag fra personer, der efter almindelig sproglig forståelse ikke

vil betegnes som selvstændigt erhvervsdrivende, eksempelvis valgtilforordnede og studerende, der har af-

holdt en forelæsning og dermed opnået B-indkomst. Da ordningen havde utilsigtede konsekvenser, indstil-

lede Beskæftigelsesministeriet opkrævningerne og tilbagebetalte bidrag. Barselsudligningsordningen for

selvstændigt erhvervsdrivende blev ophævet ved lov nr. 115 af 9. februar 2016.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Efter gældende regler findes der ikke en barseludligningsordning for selvstændigt erhvervsdrivende. Det be-

tyder, at en selvstændigt erhvervsdrivende ikke kan få kompensation for manglende indtægt under barsel

m.v., der er større end den maksimale dagpengesats efter barselslovens regler. Dette gælder uanset, hvor stor

arbejdsfortjenesten ved erhvervsvirksomheden er.

Det foreslås, at anvendelsesområdet for lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked udvides til at

omfatte selvstændigt erhvervsdrivende, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Ved at lade selvstændigt erhvervsdrivende blive omfattet af barselsudligningsordningen på det private ar-

bejdsmarked får selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for kompensation under barselsorlov m.v. ud over

den kompensation, som de almindelige barselsdagpenge udgør. Den yderligere kompensation til selvstændigt

erhvervsdrivende vil således kunne medvirke til at afhjælpe nogle af de økonomiske udfordringer, som

mange selvstændige oplever, når de holder barsels- og forældreorlov. Dette kan eksempelvis skyldes afhol-

delse af faste udgifter, der er forbundet med at drive en virksomhed, og som ikke påvirkes af, at den selv-

stændigt erhvervsdrivende holder orlov, f.eks. udgifter til leje af erhvervslokaler og forsikring samt eventu-

elle lønudgifter til vikar.

Barselsudligningsordningen skal fortsat være selvfinansierende, således at udbetaling af refusion til private

arbejdsgivere og kompensation til selvstændigt erhvervsdrivende samlet set finansieres af bidrag fra de pri-

vate arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende.

Det foreslås, at en selvstændigt erhvervsdrivende kan modtage kompensation, hvis den pågældende modta-

ger barselsdagpenge og har et samlet resultat i den selvstændige erhvervsvirksomhed, som overstiger barsels-

dagpengemaksimum. Kompensationen til en selvstændigt erhvervsdrivende vil udgøre forskellen mellem

barselsdagpenge og den pågældendes årsindtægt omregnet til en timesats inden for det samme fastsat krone-

loft for refusion til private arbejdsgivere, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Der udbetales forholdsmæssig kompen-

sation i de perioder, hvor den selvstændigt erhvervsdrivende vælger at genoptage arbejdet delvist, og dermed

modtager forholdsmæssigt nedsatte barselsdagpenge. Kompensationen vil blive udbetalt bagud i en nærmere

fastsat kompensationsperiode, som vil svare til den periode, der gælder for de private arbejdsgivere.

Det er ikke en betingelse for modtagelse af kompensation, at der er indbetalt bidrag til ordningen. Udbetaling

af kompensation til selvstændigt erhvervsdrivende vil være knyttet til udbetaling af barselsdagpenge fra Ud-

betaling Danmark, og vil ske automatisk fra Barsel.dk.

Forslaget forudsætter et meget tæt samspil mellem Udbetaling Danmark, skattemyndighederne og de selv-

stændigt erhvervsdrivende. Det skyldes, at den selvstændigt erhvervsdrivende skal anmode Udbetaling Dan-

mark om barselsdagpenge, og at Udbetaling Danmark i den forbindelse modtager de nødvendige oplysnin-

ger, der ligeledes skal anvendes ved vurdering af, hvorvidt pågældende er berettiget til kompensation samt til

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren

beregning af kompensationen. Ved ansøgning om barselsdagpenge afgives blandt andet oplysninger om om-

fanget af arbejdet i virksomheden og angivelse af perioden for afholdelse af barsels- og forældreorlov.

I lyset af erfaringerne fra den tidligere barselsudligningsordning for selvstændigt erhvervsdrivende, har Be-

skæftigelsesministeriet undersøgt, hvordan den bidragspligtige kreds af selvstændigt erhvervsdrivende kan

afgrænses i relation til bidragspligten til ordningen i overensstemmelse med den almindelige sproglige for-

ståelse af, hvornår en person anses for at være selvstændigt erhvervsdrivende.

Det foreslås, at selvstændigt erhvervsdrivende opkræves et bidrag til barselsudligningsordningen, hvis den

pågældende har selvstændig erhvervsvirksomhed som hovedbeskæftigelse, og efter årsopgørelsen for det se-

neste regnskabsår har et samlet resultat før renter, der overstiger maksimum for barselsdagpenge. I 2020 sva-

rer dette til et samlet resultat over 228.996 kr. før renter, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Den selvstændigt er-

hvervsdrivende kan være bidragspligtig, selv om pågældende samtidig er lønmodtager. Det afgørende er, om

den selvstændige virksomhed er hovedbeskæftigelsen, hvilket betyder, at den pågældende ikke samtidig har

en personlig lønindkomst, der overstiger det samlede resultat i den selvstændige virksomhed.

Bidraget til barselsudligningsordningen er obligatorisk, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende opfylder be-

tingelserne herfor.

Det foreslås, at selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag fastsættes til 1.225 kr., jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Dette svarer til bidraget som private arbejdsgivere betaler pr. fuldtidsansat. Beløbet er i de gældende regler i

barselsudligningsbekendtgørelsen fastsat til 1.225 kr. årligt. Første opkrævning af bidraget fra selvstændigt

erhvervsdrivende sker den 1. oktober 2021, jf. lovforslagets § 2.

Forslaget forventes at have positive ligestillingsmæssige konsekvenser. I dag tager kvinder langt størstedelen

af forældreorloven, og samtidig er der flest mandlige selvstændigt erhvervsdrivende. Det forventes, at bar-

selsudligningsordningen vil tilskynde flere yngre kvinder til at starte selvstændig erhvervsvirksomhed, da de

med ordningen får bedre vilkår under barsels- og forældreorlov. Derudover forventes det, at ordningen vil

tilskynde flere mandlige selvstændigt erhvervsdrivende til at tage mere forældreorlov, end det er tilfældet i

dag.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger.

2.2. Klageproces

–

indførelse af obligatorisk remonstration

2.2.1. Gældende ret

Det følger af § 6, stk. 3 i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked, at afgørelser truffet af Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension, inden for en frist på fire uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, kan

indbringes for det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (dvs.

ATP’s ankenævn).

Der er således i dag ikke tale om, at en klager skal sende sin klage til Arbejdsmarkedets Tillægspension med

henblik på revurdering af den trufne afgørelse, inden klagen evt. sendes videre til ATP’s ankenævn.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre klageprocessen efter § 6, stk. 3, i lov om barselsudligning på det private arbejdsmar-

ked, således at der indføres en ordning med obligatorisk remonstration. Forslaget indebærer, at en klage over

en afgørelse truffet af Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudligningsordningen efter bestemmel-

sen skal sendes til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som har truffet afgørelsen.

Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudligningsordningen vil herefter skulle foretage en revurde-

ring af den trufne afgørelse på det foreliggende grundlag, dvs. også på baggrund af eventuelle nye oplysnin-

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren

ger, som klager måtte vedlægge klagen. Såfremt Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudlignings-

ordningen ikke giver klager fuldt ud medhold, vil klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen

blive sendt videre til ankenævnet.

Den foreslåede ordning har baggrund i hensynet til at effektivisere klageprocessen og til at undgå en ekstra

sagsgang, i de tilfælde hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudligningsordningen må bede

ATP’s ankenævn om at hjemvise klagen

til fornyet behandling f.eks. på grund af oplysninger, som klager

indsender til ankenævnet sammen med klagen, og som Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudlig-

ningsordningen ikke hidtil har været bekendt med.

Forslaget indebærer ingen ændring af den gældende klagefrist, hvorefter en afgørelse i henhold til § 6, stk. 3,

inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, kan indbringes for ankenævnet. Forslaget

om obligatorisk remonstration indebærer, at den gældende klagefrist i givet fald vil være overholdt, såfremt

klagen indbringes for den myndighed, der har truffet afgørelsen, inden for 4 uger fra den dag, hvor afgørel-

sen er meddelt. Hvis en klage uanset klagevejledning fejlagtigt indgives til rekursmyndigheden vil klagen

normalt skulle anses for rettidig, såfremt den er kommet frem til denne myndighed inden fristens udløb, jf.

forvaltningslovens § 7, stk. 2.

Formålet med omlægningen af klagesagsbehandlingen er at skabe en ud fra et teknisk administrativt syns-

punkt mere smidig proces.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, og bemærkningerne hertil.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Lovforslaget vil medføre behandling, herunder indsamling, af oplysninger om personer, der driver selvstæn-

dig erhvervsvirksomhed og behandling af oplysninger om lønmodtagere, børn, forældre og adoptivforældre

jf. personkredsen i § 7 a, stk. 1, nr. 1-5.

Den foreslåede behandling af personoplysninger er nødvendig for at kunne opfylde formålet om at styrke

kvinders incitament til at blive selvstændigt erhvervsdrivende og forbedre lønkompensationen i forbindelse

med barsels- og forældreorlov for både mænd og kvinder.

3.1. Gældende ret

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer

i forbindelse med behandling af personoplysninger om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophæ-

velse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov om supplerende bestemmelser til forordning

om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling

af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) fik virkning den 25. maj 2018.

Databeskyttelsesforordningen finder efter forordningens artikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling af per-

sonoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på anden ikke-

automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Ved behandling for-

stås enhver aktivitet eller række af aktiviteter

–

med eller uden brug af automatisk behandling

–

som person-

oplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, organisering, systematisering, opbevaring,

tilpasning eller ændring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling eller enhver

anden form for overladelse, sammenstilling eller samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse, jf.

artikel 4, nr. 2.

De grundlæggende principper for behandling af personoplysninger fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1,

og gælder for alle behandling af personoplysninger omfattet af forordningen. Bestemmelsen fastsætter bl.a.,

at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registre-

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren

rede (»lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed«), at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt an-

givne og legitime formål og ikke må videregives på en måde, der er uforenelig med disse formål (»formåls-

begrænsning«) og at personoplysninger behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de på-

gældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hænde-

ligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske foran-

staltninger (»integritet og fortrolighed«).

Behandlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger fremgår af forordningens artikel 6. Der kan blandt

andet ske behandling af almindelige oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig

forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6, stk. 1 litra c, eller hvis behandlingen

er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig

myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre mere specifikke bestem-

melser for at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om behandling med henblik på overhol-

delse af stk. 1, litra c) og e), ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til behandling og andre foranstalt-

ninger for at sikre lovlig og rimelig behandling.

Forordningens artikel 14 indeholder regler om oplysningspligt for den dataansvarlige, når oplysninger ikke

er indsamlet hos den registrerede.

Det fremgår af forordningens artikel 14, stk. 1, at den dataansvarlige, hvis oplysningerne ikke er indsamlet

hos den registrerede skal give den registrerede de oplysninger, der følger af bestemmelsens litra a-f. Den re-

gistrerede skal bl.a. have besked om, hvem der er dataansvarlig, om formålet med behandlingen, om eventu-

elle modtagere af oplysningerne m.v. Derudover følger det af forordningens artikel 14, stk. 2, at der skal gi-

ves en række yderligere oplysninger, der er nødvendige for at sikre en rimelig og gennemsigtig behandling.

Efter artikel 14, stk. 5, litra c, finder artikel 14, stk. 1-4, ikke anvendelse, hvis en indsamling eller videregi-

velse udtrykkeligt er fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er under-

lagt, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.

Forordningen finder efter forordningens artikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling af personoplysninger, der

helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på anden ikkeautomatisk behandling af

personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Ved personoplysninger forstås efter forordningens artikel 4, nr. 1 enhver form for information om en identifi-

ceret eller identificerbar fysisk person (»den registrerede«); ved identificerbar fysisk person forstås en fysisk

person, der direkte eller indirekte kan identificeres, navnlig ved en identifikator som f.eks. et navn, et identi-

fikationsnummer, lokaliseringsdata, en onlineidentifikator eller et eller flere elementer, der er særlige for

denne fysiske persons fysiske, fysiologiske, genetiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale identi-

tet.

Oplysninger om juridiske personer, såsom aktieselskaber, anpartsselskaber, kommanditselskaber, fonde, for-

eninger og visse selvejende institutioner mv., falder således uden for forordningens anvendelsesområde.

Derimod er oplysninger om enkeltmandsvirksomheder omfattet, idet det ikke i praksis er muligt at skelne

mellem oplysninger om ejeren som individ og oplysninger om virksomheden.

3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning:

3.2.1. National særregel for behandling af personoplysninger

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede § 7 a vil udgøre en national særregel for be-

handling af ikke-følsomme personoplysninger, og at denne ligger inden for det nationale råderum for at fast-

sætte, hvornår der er tale om varetagelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under of-

fentlig myndighedsudøvelse, i forordningens artikel 6, stk. 2, og artikel 6, stk. 1, litra e.

Det er i forlængelse heraf Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplys-

ninger er nødvendig af hensyn til administration af Barsel.dk, herunder opkrævningen af bidrag og udbeta-

ling af kompensation til selvstændige erhvervsdrivende, og at det er hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere

regler herom, herunder for at skabe klarhed og præcisere, hvornår behandling af oplysninger om lønmodta-

gere, forældre, arbejdsgivere og selvstændige er lovlig, og for at sikre transparens om behandlingen. Fastsæt-

telse af udtrykkelige regler om, at Barsel.dk skal indsamle oplysninger fra arbejdsgivere, godkendte decen-

trale barselsudligningsordninger, Udbetaling Danmark og Skatteforvaltningen indebærer desuden, at Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension ikke skal oplyse samtlige registrerede personer om, at der behandles oplys-

ninger om dem med henblik på at udsøge den relevante personkreds, beregning og udbetaling af refusion og

kompensation, samt beregning og opkrævning af bidrag.

Barselsudligningsordningen har til formål at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd på det private

arbejdsmarked, styrke kvinders incitament til at blive selvstændigt erhvervsdrivende og forbedre lønkompen-

sation for både kvinder og mænd i forbindelse med barsels- og forældreorlov. Formålet søges opnået gennem

en lovbestemt solidarisk barselsudligningsordning.

Beskæftigelsesministeriet vurderer på denne baggrund, at der med administrationen af ordningen er tale om

behandling af personoplysninger, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som er blevet pålagt

den dataansvarlige, jf. artikel 6. stk. 1, litra e.

Det er endvidere ministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 7 a lever op til kravet i forordnin-

gens artikel 6, stk. 2, om at være mere specifikke bestemmelser om anvendelsen af forordningen. Reglerne er

således specifikt afgrænset til at vedrøre almindelige, ikke-følsomme oplysninger i form af oplysninger om

personer, for hvilke der skal betales bidrag til ordningen og personer, hvor der efter barselslovens regler er

ret til barselsdagpenge under fravær på grund af graviditet, fødsel og adoption. Der er ligeledes foretaget en

afgrænsning af, hvilke nærmere oplysninger, der vil blive behandlet. Behandlingen er således afgrænset

–

over bidragspligt, refusion og kompensation

–

at angå oplysninger om navn, personnummer, adresse og ret-

ten til ATP-bidrag og barselsdagpenge for personer med tilknytning til barnet og oplysning om barnet. Løn-

modtageres ansættelsesforhold, lønindtægt og timetal, herunder fravær. Selvstændige erhvervsdrivendes

virksomhedsidentitet, arbejdsfortjeneste og eventuelle delvise genoptagelse af arbejdet.

Det er endelig Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger ikke

går videre, end hvad der kræves til opfyldelse af ordningens formål, og således er proportional. Ministeriet

har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at udbetaling af refusion og kompensation skal medvirke til at for-

bedre ligestilling og muligheden for at afholde barselsorlov uden en større indkomstnedgang. Det er på

denne baggrund ministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger er proportional, jf.

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, litra b, sidste pkt., og artikel 5, stk. 1, litra c.

Med den foreslåede afgrænsning af, hvilke oplysninger Barsel.dk kan behandle er det sikret, at der alene be-

handles de oplysninger, der er nødvendige af hensyn til administration af ordningen.

Ordningen vil i øvrigt indebære behandling af fortrolige personoplysninger i form af behandling af person-

numre inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11, hvorefter offentlige myndigheder kan behandle

oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.

Det fremgår af § 4, stk. 1, i barselsudligningsloven, at alle arbejdsgivere indbetaler et bidrag til barselsudlig-

ningsordningen pr. ansat lønmodtager. Bidraget beregnes som udgangspunkt af fællesopkrævningsenheden

Samlet Betaling, som udgør en del af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget opkræves kvartalsvis på

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren

grundlag af det samlede ATP-bidrag, som arbejdsgiver har indbetalt i en forudgående tre måneders periode.

Anvendelsen af indbetalte ATP-bidrag som beregningsgrundlag medfører en lempelse af arbejdsgiverens ad-

ministrative byrder, da der foreligger et effektivt beregningsgrundlag, som ikke kræver yderligere indberet-

ninger.

Samlet Betaling beregner og opkræver bidrag fra private arbejdsgivere, som er omfattet af bidragskredsen. I

forbindelse med beregningen og opkrævningen behandler Samlet Betaling oplysninger om arbejdsgivere,

som drives som enkeltmandsvirksomheder. Samlet Betaling vil i den forbindelse behandle oplysninger, som

giver mulighed for at identificere fysiske personer, hvorfor Samlet Betaling vil behandle personoplysninger.

Samlet Betaling behandler ikke andre eller yderligere oplysning om enkeltmandsvirksomheder, end Samlet

Betaling behandler om arbejdsgivere, som drives i andre virksomhedsformer.

Samlet Betaling beregner og opkræver bidrag fra private arbejdsgivere, som er fuldt omfattet af Barsel.dk.

Arbejdsgiver skal ikke betale bidrag til Barsel.dk for lønmodtagere, som er omfattet af en anden barselsud-

ligningsordning. Der er et antal arbejdsgivere, hvor det ikke er alle lønmodtagere, som er omfattet af anden

barselsudligningsordning. Arbejdsgiver er derfor forpligtet til at betale bidrag til Barsel.dk for disse lønmod-

tagere. Beregning og opkrævning for disse lønmodtagere foretages af Barsel.dk på grundlag af arbejdsgivers

indberetninger.

3.2.2.Oplysningspligt

Det er i den forbindelse afgrænset, hvilke typer af oplysninger, der skal behandles, og anvendelsen af oplys-

ningerne er begrænset til brug for administration af ordningen.

Barsel.dk skal behandle oplysninger om personer, der i medfør af barselsloven er berettiget til barselsdag-

penge under fravær på grund af graviditet, fødsel og adoption. Barsel.dk skal endvidere behandle oplysninger

om personer, for hvilke der skal betales bidrag til barselsudligningsorden, uanfægtet af om det er realistisk, at

personen vil indgå i en ansøgning til Udbetaling Danmark om barselsdagpenge.

Med henblik på at kunne finde frem til bidragspligtige selvstændigt erhvervsdrivende og administration af

udbetaling af refusion og kompensation er det nødvendigt, at Barsel.dk indsamler og behandler oplysninger,

der oprindeligt er indsamlet af Udbetaling Danmark og Skatteforvaltningen til brug for henholdsvis behand-

ling af ansøgninger om barselsdagpenge og de selvstændiges skattepligt. Til brug for beregning af bidrag og

refusion ved arbejdsgivere, hvor det ikke er alle lønmodtagere, som er omfattet af barselsudligningsordnin-

gen, er det endvidere nødvendigt, at Barsel.dk behandler oplysninger om de lønmodtagere, som er omfattet

af barselsudligningsordningen.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med de nævnte begrænsninger fastsættes passende foran-

staltninger til beskyttelse af de registrerede legitime interesser ved indsamling og behandling af personoplys-

ninger til brug for administration af barselsudligningsordningen. Der er følgelig ministeriets vurdering, at

den foreslåede indsamling og behandling af oplysninger er omfattet af undtagelsen til oplysningspligten ved

indsamling af oplysninger hos andre end den registrerede i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5,

litra c, om indsamling, der er udtrykkeligt fastsat i medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter pas-

sende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12 og bemærkningerne hertil.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre udviklingsudgifter for Barsel.dk og eksterne leverandører på 8,5-11 mio.

kr. Lovforslaget vurderes at medføre udviklingsudgifter for Udbetaling Danmark på 0,1 mio. kr. Dertil kom-

mer årlige driftsomkostninger på 4,0-5,1 mio. kr. hos Barsel.dk, eksterne leverandører og Udbetaling Dan-

mark.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren

Lovforslaget vurderes samlet set at medføre udgifter for Skatteforvaltningen på 0,7 mio. kr. årligt i 2021-

2022 og 0,6 mio. kr. årligt i 2023-2025. Heri indgår udviklingsomkostninger for Skatteforvaltningen på 1,7

mio. kr. i perioden 2020-2025. Dertil kommer varige driftsudgifter for 0,3 mio. kr. fra 2026 og frem.

Der er på finansloven for 2020 afsat en reserve på 10 mio. kr. i 2020 til eventuelle udviklingsomkostninger

ved en model for bedre barselsvilkår for selvstændigt erhvervsdrivende.

Udviklingsomkostninger op til 10 mio. kr. afholdes af de afsatte midler på finansloven for 2020. Derudover

indebærer lovforslaget ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Udgifter ud over de 10 mio. kr. finansieres inden for barselsudligningsordningen.

5. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Det beskrevne løsningsforslag forudsætter ATP’s genanvendelse af data som skatteforvaltningen indsamler

fra borgere omkring økonomiske forhold i relation til dennes selvstændig virksomhed, jf. princip 2 om mu-

liggør automatisk sagsbehandling.

Data udveksles via Dataudvekslingsplatformen, som er etableret med høj fokus på GDPR og dataprotection

by design, jf. princip 3 om tryg og sikker datahåndtering.

Dataudvekslingsplatformen leverer i et generisk design en let og tilgængelig adgang til skatteforvaltningens

data til de myndigheder og virksomheder, som har lovhjemlet ret til anvendelse af disse data. Dataminime-

ring sikres i praksis via løsnings aftalemodul, hvor dataleverancer sker med udgangspunkt i de dataudveks-

lingsaftaler, som på forhånd er indgået med alle organisationer, der ønsker adgang til data. I den første ver-

sion af løsninger er der etableret 3 REST API services, for udstilling af de årsopgørelses-, forskuds- og

momsdata, som er relevante i relation til administration af en række offentlige sociale ydelser. Løsning udvi-

des løbende mht. datatilgængelighed og funktionalitet i takt med eksterne behov, men ændringer etableres

altid, således at de kan genanvendes af øvrige og fremtidige dataanvendere, jf. princip 4 om genbrug af data

og offentlig infrastruktur.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vil medføre mindre økonomiske konsekvenser for selvstændigt erhvervsdrivende i form af et

årligt bidrag på 1.225 kr. svarende til bidragssatsen fra 1. oktober 2020 for private arbejdsgivere.

I 2018 var der ca. 88.000 personer med et samlet resultat fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der var højere

end eller svarende til barseldagpengemaksimum, og som samtidig havde selvstændig erhvervsvirksomhed

som primær indtægtskilde.

Baseret på data om de selvstændigt erhvervsdrivende fra 2018 og 2019 vil ca. 3.100 selvstændigt erhvervs-

drivende hvert år have ret til kompensation fra Barsel.dk - heraf ca. 1500 kvinder og 1600 mænd. Det er mid-

lertidig ikke muligt at forudsige hvor mange selvstændigt erhvervsdrivende, der fremover vil være berettiget

til kompensation fra Barsel.dk. Det skyldes blandt andet, at det forventes, at barselsudligningsordningen vil

tilskynde flere yngre kvinder til at starte selvstændig erhvervsvirksomhed samt tilskynde flere mandlige selv-

stændigt erhvervsdrivende til at tage mere forældreorlov, end det er tilfældet i dag.

Ifølge data om de selvstændige erhvervsdrivende fra 2018 og 2019, vil Barsel.dk’s kompensationsudgifter til

de selvstændig erhvervsdrivende udgøre ca. 54 mio. kr. om året. Det er dog ikke muligt at forudsige, hvor

meget Barsel.dk skal udbetale til de selvstændigt erhvervsdrivende, da det afhænger af antallet af selvstæn-

digt erhvervsdrivende, der er på barsel, deres årsindtægter og deres barselsmønstre.

Det skønnes, at der vil være administrationsomkostninger på samlet ca. 4,0-5,1 mio. kr. årligt ved at drive

barselsudligningsordningen. Administrationsomkostningerne og udviklingsomkostninger over 10 mio. kr.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren

afholdes inden for driften af barselsudligningsordningen via bidrag fra de private arbejdsgivere og selvstæn-

digt erhvervsdrivende.

Lovforslaget medfører en forbedring af selvstændigt erhvervsdrivendes økonomiske vilkår under barselsor-

lov, og kan på længere sigt medføre, at flere vil blive berettiget til kompensation, idet det kan tilskynde flere

kvinder til at blive selvstændigt erhvervsdrivende, ligesom flere selvstændigt erhvervsdrivende vil blive til-

skyndet til at holde barselsorlov fra deres virksomhed.

Udbetaling af kompensation fra Barsel.dk til selvstændigt erhvervsdrivende sker automatisk og der skal der-

for ikke ansøges separat om kompensationen. Selvstændige erhvervsdrivende, der er omfattet af bidragsplig-

ten, skal én gang om året foretage indbetaling af bidrag til ordningen. Det vurderes på den baggrund, at der

alene vil være mindre administrative konsekvenser for de berørte selvstændigt erhvervsdrivende.

Det vurderes endvidere, at de fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som skal gøre det lettere at

anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller, herunder 1) muliggør anvendelse af nye forret-

ningsmodeller, 2) teknologineutral, 3) mere enkel og formålsbestemt, 4) helhedstænkende og 5) sikrer bru-

gervenlig digitalisering, ikke har betydning i forhold til denne lov.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag vil blive sendt i høring hos følgende organisationer m.v.:

Advokatrådet, Adoption og Samfund, Akademikernes Centralorganisation (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløs-

hedskassen ASE, Arbejdsmarkedets TillægsPension (ATP), Business Danmark, Centralorganisationernes

Fællesudvalg (CFU), Dansk Teater, Danske A-kasser, Datatilsynet, Det Faglige Hus, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening (DA), Dansk Artistforbund, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk

Kvindesamfund, Dansk Musikerforbund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske

A-kasser, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Fagbevægelsens Hovedorga-

nisation (FH), Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Foreningen Far, Foreningen Mistet Barn, For-

handlingsfællesskabet, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeni-

ørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder (IMR), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomst-

ansatte (KTO), KL, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Kvinderådet,

KVINFO, Landsforeningen Spædbarnsdød, Lederne, Producentforeningen, SMV Danmark og Sundhedskar-

tellet, Udbetaling Danmark.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser /

mindreudgifter (hvis ja, angiv om-

fang)

Negative konsekvenser /

merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Ingen.

Der er afsat en reserve på 10 mio. kr. på

finansloven for 2020 til eventuelle udvik-

lingsomkostninger ved en model for

bedre barselsvilkår for selvstændigt er-

hvervsdrivende. Heraf afholdes 1,7 mio.

kr. i Skatteforvaltningen i perioden 2020-

2025. Udgifter ud over de 10 mio. kr. fi-

nansieres inden for barselsudligningsord-

ningen.

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Ingen.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører en forbedring

af selvstændigt erhvervsdrivendes

økonomiske vilkår under barselsorlov,

og kan på længere sigt medføre, at

flere vil blive berettiget til kompensa-

tion, idet det kan tilskynde flere kvin-

der til at blive selvstændigt erhvervs-

drivende, ligesom flere selvstændigt

erhvervsdrivende vil blive tilskyndet

til at holde barselsorlov fra deres virk-

somhed.

Ingen.

Lovforslaget vil medføre mindre økono-

miske konsekvenser for selvstændigt er-

hvervsdrivende i form af et årligt bidrag

på 1.225 kr. svarende til bidragssatsen

fra 1. oktober 2020 for private arbejdsgi-

vere.

Ingen.

Det vurderes på den baggrund, at der

alene vil være mindre administrative

konsekvenser for de berørte selvstændigt

erhvervsdrivende.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtigel-

ser (sæt X)

NEJ

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at »Ministeren« og »ministeren« overalt i barselsudligningsloven ændres til »Beskæftigelsesmi-

nisteren«, og »beskæftigelsesministeren«.

Forslaget vedrører barselsudligningslovens

§ 2, stk. 4, § 3, stk. 3 og 4, § 4, stk. 2 og 4, § 5, stk. 2 og 4, § 6,

stk. 2, § 7, stk. 1-3, § 11, stk. 1

samt

§ 14, stk. 1, 2. pkt.

Forslaget er en rent sproglig ændring, der har til formål at præcisere, at bestemmelserne vedrører beskæfti-

gelsesministeren.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 1, stk. 1, at loven finder anvendelse

for det private arbejdsmarked.

Bestemmelsen definerer lovens anvendelsesområde til at gælde på det private arbejdsmarked.

Det foreslås i

§ 1, stk. 1,

indsætte ”og for selvstændigt erhvervsdrivende” efter ”det private arbejdsmar-

ked”.

Forslaget betyder, at selvstændigt erhvervsdrivende bliver omfattet af barselsudligningsloven. Dette vil bl.a.

medføre at selvstændigt erhvervsdrivende kan få kompensation fra Barsel.dk under barselsorlov m.v. ud over

den kompensation for manglende indtægt, som udgøres af dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge

ved barsel (barselsloven).

Der findes ikke en definition på selvstændigt erhvervsdrivende i dansk ret. I denne lov forstås selvstændigt

erhvervsdrivende derfor som personer, der udøver selvstændig erhvervsvirksomhed og som efter en alminde-

lig sproglig fortolkning må anses for og som opfatter sig selv som selvstændigt erhvervsdrivende, dvs., at de

har udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed som deres primære beskæftigelse.

Personer, der udøver ikke-erhvervsmæssig virksomhed, herunder hobbyvirksomhed, er således ikke omfattet

af den obligatoriske barseludligningsordning.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.1 om barselsudligning for selvstændigt

erhvervsdrivende.

Til nr. 3

Det foreslås at nyaffatte overskriften før

§ 2 til ”Refusion

til private arbejdsgivere og kompensation til udø-

vere af selvstændig erhvervsvirksomhed”.

Forslaget er en rent sproglig ændring, der har til formål at synliggøre optagelsen af selvstændigt erhvervsdri-

vende i Barsel.dk, og for at præcisere, at den ydelse, som selvstændigt erhvervsdrivende modtager fra Bar-

sel.dk, betegnes som kompensation og ikke som refusion.

Til nr. 4

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., at alle arbejdsgivere

kan modtage refusion for ansatte lønmodtagere, der efter barselslovens regler har ret til barselsdagpenge, når

lønmodtageren er fraværende på grund af graviditet, fødsel og adoption. Det fremgår endvidere af bestem-

melsens stk. 3, at refusionen ydes på grundlag af arbejdsgiverens anmodning om barselsdagpengerefusion til

Udbetaling Danmark eller en offentlig myndighed om at indtræde i lønmodtagerens ret til barselsdagpenge

efter barselslovens regler.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 3, stk. 1, at refusionen udgør forskel-

len mellem barselsdagpenge og den løn, der er beregnet barselsdagpenge på baggrund af, inden for et fastsat

kroneloft, jf. stk. 2 og 6. Efter § 3, stk. 2, fastsætter beskæftigelsesministeren kroneloftet i stk. 1 efter indstil-

ling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og efter forhandling med finansministeren. Efter §

3, stk. 3, fastsætter ministeren regler om længden af den periode, hvor arbejdsgiveren er berettiget til at mod-

tage refusion. Perioden kan reguleres af ministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Til-

lægspension. Efter § 3, stk. 4, fastsætter ministeren regler om, hvilke udgifter refusionen skal dække. Efter §

3, stk. 5, udbetales refusionen bagud. Udbetalingerne sker efter lov om offentlige betalinger m.v. eller regler,

som er fastsat i medfør heraf. Efter § 3, stk. 6, fremgår det, at udbetales der ikke fuld løn under barsel, udgør

refusionen forskellen mellem barselsdagpenge og løn under barsel inden for et fastsat kroneloft, jf. stk. 2.

De nærmere regler om kroneloftet og refusionsperioden på det private arbejdsmarked er fastsat i bekendtgø-

relsen om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudligningsbekendtgørelsen).

Kroneloftet udgør 199,28 kr. pr. 1. oktober 2020, hvoraf op til 80,23 er refusion fra Barsel.dk. De resterende

119,05 kr. er barselsdagpengerefusion fra Udbetaling Danmark.

Det foreslås i

§ 3 a,

en udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed kan modtage kompensation i forbin-

delse med graviditet, fødsel og adoption, når

1) den pågældende efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven) har ret til barselsdagpenge

ved helt eller delvist fravær i virksomheden på grund af graviditet, fødsel og adoption,

2) den pågældende har anmodet Udbetaling Danmark eller en offentlig myndighed om barselsdagpenge, og

3) den arbejdsfortjeneste, der ligger til grund for beregningen af dagpenge efter barselsloven overstiger høje-

ste barselsdagpengesats, jf. bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdag-

penge m.v.

Forslaget betyder, at en selvstændigt erhvervsdrivende vil få ret til kompensation fra barselsudligningsord-

ningen i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, og opfylder betingelserne i § 3 a, nr. 1-3.

Det foreslås i

§ 3 a, nr. 1,

at den selvstændigt erhvervsdrivende efter barselsloven har ret til barselsdagpenge

som selvstændigt erhvervsdrivende ved helt eller delvist fravær i virksomheden på grund af graviditet, fødsel

og adoption. Betingelsen følger de gældende regler efter barselsloven. Efter de nugældende regler har en

selvstændigt erhvervsdrivende ret til barselsdagpenge i forbindelse med afholdelse af barsels- og forældreor-

lov m.v., hvis den pågældende opfylder barselslovens beskæftigelseskrav. Efter barselslovens § 28 er retten

til barselsdagpenge for en selvstændig erhvervsdrivende betinget af, at der inden for de sidste 12 måneder har

været udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige

arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet. Har den selvstændige virksomhed

været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

Det foreslås i

§ 3 a, nr. 2,

at den selvstændigt erhvervsdrivende har anmodet Udbetaling Danmark om bar-

selsdagpenge i henhold til reglerne om barselsdagpenge. Dette gøres på Virk.dk senest 8 uger efter barnets

fødsel.

Forslaget betyder, at den selvstændigt erhvervsdrivende skal have anmodet Udbetaling Danmark om barsels-

dagpenge efter reglerne om barselsdagpenge.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren

Det foreslås i

§ 3 a, nr. 3,

at den arbejdsfortjeneste, der ligger til grund for beregningen af dagpenge efter

barselsloven overstiger højeste barselsdagpengesats, jf. bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav

og beregning af barselsdagpenge m.v. Som beregningsgrundlag for en selvstændigt erhvervsdrivendes ar-

bejdsfortjeneste anvendes som udgangspunkt oplysningerne fra årsopgørelsen for det seneste regnskabsår om

overskud af virksomheden, herunder overskud af udlejningsejendom, indtægt overført til medarbejdende æg-

tefælle og egne syge- og barselsdagpenge, jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 953 af 17. september 2019 om

opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v.

Det foreslås således, at betingelserne for ret til kompensation knyttes til den selvstændigt erhvervsdrivendes

ret til barselsdagpenge efter barselsloven.

Det fremgår af barselsudligningslovens § 3, stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter kroneloftet i stk. 1

efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og efter forhandling med finansministe-

ren. Det fremgår af barselsudligningsloven § 3, stk. 3, at ministeren fastsætter regler om længden af den peri-

ode, hvor arbejdsgiveren er berettiget til at modtage refusion. Perioden kan reguleres af ministeren efter ind-

stilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i

§ 3 b,

at der fastsættes regler om kroneloftet for kompensation til den selvstændigt erhvervsdri-

vende, længden af kompensationsperioden samt udbetalingen af denne, og om, hvilke indtægter, der indgår i

den selvstændigt erhvervsdrivendes årsindtægt.

Det er i forslaget forudsat, at både kroneloft og kompensationsperioden skal følge kroneloftet og refusionspe-

rioden for de private arbejdsgivere i ordningen.

Det foreslås i

§ 3 b, stk. 1,

at kompensationen udgør forskellen mellem barselsdagpenge og den selvstændigt

erhvervsdrivendes årsindtægt omregnet til en timesats inden for kroneloftet for refusion til private arbejdsgi-

vere fastsat i medfør af § 3, stk. 2.

Forslaget betyder, at kompensationen udgør forskellen mellem de udbetalte barselsdagpenge pr. uge og den

selvstændigt erhvervsdrivendes arbejdsfortjeneste i virksomheden, der ligger til grund for beregningen af

barselsdagpenge, inden for det samme faste ugentligt kroneloft, som gælder for private arbejdsgivere refu-

sion.

Forslaget betyder, at der kan udbetales kompensation til en selvstændigt erhvervsdrivende i perioder, hvor

den pågældende vælger at have fuldt fravær fra virksomheden under barslen og dermed modtager fulde bar-

selsdagpenge.

Kompensationen foreslås beregnet på baggrund af oplysninger indhentet af Udbetaling Danmark i forbin-

delse med den selvstændigt erhvervsdrivendes ansøgning om barselsdagpenge. Ved beregning af barselsdag-

pengene anvender Udbetaling Danmark oplysninger fra ansøgers årsopgørelse om overskud i virksomheden.

For at Barsel.dk kan omregne den selvstændiges årsindtægt til en timesats, vil årsindtægten blive divideret

med en årsnorm på 1.924 timer (svarende til 37 timer om ugen). Dette gælder for alle selvstændige uanset

køn. Formlen for omregning af den selvstændiges årsindtægt til en timesats er således:

Årsindtægt / Årsnorm (1.924 timer) = Timesats.

Til brug for beregning af den selvstændiges kompensationssats pr. time benytter Barsel.dk den selvstændiges

beregnede timesats samt maksimum barselsdagpengesats pr. time. Formlen for beregning af kompensations-

satsen til selvstændige er således:

Beregnet timesats - maksimum barselsdagpengesats pr. time (119,05 kr.).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren

Kroneloftet udgør 199,28 kr. pr. 1. oktober 2020, hvoraf op til 80,23 er refusion fra Barsel.dk. De resterende

119,05 kr. er barselsdagpengerefusion fra Udbetaling Danmark. Det betyder, at hvis en selvstændigt er-

hvervsdrivende pr. time tjener mere end 119,05 kr., vil der kunne ydes kompensation efter barselsudlignings-

ordningen indtil timelønnen når 199,28 kr. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende tjener 199,28 kr. eller

mere, vil den selvstændigt erhvervsdrivende modtage op til 80,23 kr. i kompensation pr. time.

Reglerne fastsættes i barselsudligningsbekendtgørelsen, og vil svare til de allerede fastsatte regler om krone-

loft og refusionsperiode for private arbejdsgivere.

Der kan ligeledes udbetales forholdsmæssig kompensation i perioder, hvor den pågældende vælger at genop-

tage arbejdet med 25 pct. eller 50 pct. og dermed modtage henholdsvis 75 pct. barselsdagpenge og 50 pct.

dagpenge. Reglerne herom fastsættes ligeledes i barselsudligningsbekendtgørelsens udmøntning af bemyndi-

gelsesbestemmelsen om længden af refusions- og kompensationsperioder, hvor det vil fremgå, at såfremt en

selvstændigt erhvervsdrivende genoptager arbejdet i en uge med op til en fjerdedel af den normale ugentlige

arbejdstid, forbruges en fjerdedel af en uge med ret til kompensation. Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende

genoptager arbejdet i en uge med mere end en fjerdedel og op til halvdelen af den normale ugentlige arbejds-

tid, forbruges halvdelen af en uge med ret til kompensation.

Det foreslås i

§ 3 b, stk. 2,

at kompensationen udbetales bagud i en nærmere fastsat kompensationsperiode.

Udbetalingerne sker efter lov om offentlige betalinger m.v. eller regler fastsat i medfør heraf.

Forslaget betyder, at kompensation til den selvstændigt erhvervsdrivende overføres til den selvstændigt er-

hvervsdrivendes personlige Nemkonto. Kompensationen udbetales automatisk til den selvstændigt erhvervs-

drivende, da Barsel.dk modtager alle nødvendige oplysninger fra Udbetaling Danmark fra behandlingen af

den pågældendes barselsdagpengesag. Den selvstændigt erhvervsdrivende skal således ikke ansøge om udbe-

taling af kompensation, idet denne vil blive beregnet og udbetalt automatisk fra Barsel.dk. Dette svarer til

måden, hvorpå private arbejdsgivere modtager refusion fra Barsel.dk.

Det fremgår af de gældende regler i bekendtgørelsen om barselsudligning på det private arbejdsmarked (bar-

selsudligningsbekendtgørelsen), at Barsel.dk fra 1. oktober 2020 kan yde refusion for en samlet periode på

36 uger. Heraf udgør fire af ugerne ret til refusion for løn under orlov afholdt før fødsel eller adoption, til

mors arbejdsgiver. Yderligere fire uger udgør retten til refusion for løn under orlov ved henholdsvis mors to

ugers pligtorlov og far/medmors 2 ugers fravær i forbindelse med fødslen. Endelig kan der ydes refusion i op

til 3 uger for løn under orlov til den forælder, der ikke har holdt barselsorlov efter barselslovens § 7, stk. 1.

Dette efterlader 25 uger, hvori begge forældres arbejdsgivere kan opnå retten til refusion.

Det foreslås i

§ 3 b, stk. 3,

at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om længden af den periode, hvor den

pågældende er berettiget til at modtage kompensation, svarende til refusionsperioden for private arbejdsgi-

vere fastsat i medfør af § 3, stk. 3.

Forslaget betyder, at kompensationsperioden for selvstændigt erhvervsdrivende vil være den samme som re-

fusionsperioden for private arbejdsgivere. Reglerne fastsættes i barselsudligningsbekendtgørelsen, og vil

svare til de allerede fastsatte regler om kroneloft og refusionsperiode.

Det foreslås i

§ 3 b, stk. 4,

at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke indtægter, der indgår i den

selvstændigt erhvervsdrivendes årsindtægt

Reglerne fastsættes i barselsudligningsbekendtgørelsen og vil angive, at de indtægter, der indgår i årsindtæg-

ten vil svare til bestemmelserne om selvstændiges overskud af virksomheden i bekendtgørelsen for bereg-

ning af barselsdagpenge. Reglerne vil desuden afspejle, at kompensationsperiodens længde følger refusions-

perioden for de private arbejdsgivere i ordningen.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren

Efter de gældende regler yder Barsel.dk refusion til en private arbejdsgiver på grundlag af arbejdsgiverens

anmodning til Udbetaling Danmark om at indtræde i lønmodtagerens ret til barselsdagpenge. Arbejdsgivers

anmodning skal indgives senest otte uger efter fødslen, medmindre fraværsperioden påbegyndes på et senere

tidspunkt, hvorved anmodningen skal indgives senest otte uger efter 1. fraværsdag.

I praksis oplever Barsel.dk, at det ikke altid er den arbejdsgiver, hvis lønmodtager først afholder orlov, som

først anmoder Udbetaling Danmark om barselsdagpengerefusion. Barsel.dk oplever således, at der udbetales

refusion til en arbejdsgiver for et antal uger, hvorefter Barsel.dk modtager oplysning om, at en anden ar-

bejdsgiver har udbetalt løn under fravær for en lønmodtager for en tidligere periode.

Det fremgår ikke direkte af ordlyden af lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked eller af bar-

selsudligningsbekendtgørelsen, at retten til refusionen tilkommer den arbejdsgiver, hvis lønmodtager først

afholder orlov med løn.

Det foreslås i

§ 3 c,

at udbetaling efter §§ 2 og3 a sker til den arbejdsgiver, som først udbetaler løn under or-

lov efter barselslovens regler, eller den udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed, der først afholder orlov

efter barselslovens regler.

Reglen skal ses i lyset af, at refusionsperioden/kompensationsperioden i barselsudligningsordningen i mange

tilfælde vil være kortere end de perioder, hvori lønmodtagere på orlov vil få udbetalt løn

–

eller for de selv-

stændigt erhvervsdrivendes vedkommende barselsdagpenge. Refusion og kompensation udbetales således

efter et først-til-mølle-princip. Med forslaget præciseres det, at dette først-til-mølle-princip relaterer sig til

den tidsmæssige afholdelse af orlov og ikke til tidspunktet for indgivelse af anmodning til Udbetaling Dan-

mark eller en offentlig myndighed om (at indtræde i lønmodtagerens ret til) barselsdagpenge.

Udbetalt refusion kan efterfølgende af Barsel.dk søges tilbagebetalt, hvis det viser sig, at en anden arbejdsgi-

ver har udbetalt løn på et tidligere tidspunkt end den arbejdsgiver, der først søger om barselsdagpengerefu-

sion.

Se endvidere bemærkninger til nr. 15.

Til nr. 5

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at alle arbejdsgivere

indbetaler et bidrag til barselsudligningsordningen pr. ansat lønmodtager. Efter barselsudligningslovens § 4,

stk. 2, udgør bidraget et årligt kronebeløb pr. fuldtidsansat. Beløbet reguleres trinvis i forhold til den tid, løn-

modtageren er ansat pr. uge. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejds-

markedets Tillægspension bidraget, således at det modsvarer de faktiske omkostninger i ordningen. Ministe-

ren fastsætter nærmere regler herom. Efter § 4, stk. 4, fastsætter ministeren efter indstilling fra bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om beregning af bidrag, bidragsstørrelse og opkrævningen

heraf, herunder regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 4, stk. 3.

De nærmere regler herfor er fastsat i barselsudligningsbekendtgørelsen. Fuldtidsbidraget for private arbejds-

givere pr. ansat lønmodtager er fastsat til 1.225 kr., jf. barselsudligningsbekendtgørelsens § 1.

Det foreslås i

§ 4, stk. 2,

der efter ”pr. fuldtidsansat” indsættes ”på 1.225 kr”.

Forslaget betyder, at bidragssatsen for private arbejdsgivere fastsættes direkte i loven.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter det foreslås, at bidraget for selvstæn-

digt erhvervsdrivende svarer til fuldtidsbidraget for de private arbejdsgivere. Det er vurderingen, at det obli-

gatoriske bidrag til barseludligningsordningen var en skat i grundlovens forstand. Justitsministeriet begrun-

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren

der sin vurdering med, at kravet om, at der skal være en modydelse for det betalte gebyr (bidrag) ikke er op-

fyldt, da der i den bidragspligtige kreds givet vil være personer, der aldrig vil kunne opnå kompensation fra

ordningen, f.eks. en nystartet kvindelig iværksætter over 60 år.

Da de selvstændigt erhvervsdrivendes bidragssats således ikke kan fastsættes administrativt i en bekendtgø-

relse, men skal fremgå direkte af loven, foreslås det, at dette fremover også skal gælde for de private arbejds-

giveres bidrag til ordningen.

Forslaget betyder, at fremtidig regulering af bidragets størrelse for både selvstændigt erhvervsdrivende og

private arbejdsgivere skal ske ved lovændring, og altså ikke kan ske administrativt.

Bidraget vil ligesom efter de gældende regler også fremover blive fastsat årligt

efter indstilling fra ATP’s

bestyrelse.

Til nr. 6

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 4, stk. 1, at alle arbejdsgivere indbeta-

ler et bidrag til barselsudligningsordningen pr. ansat lønmodtager. Dog indbetaler arbejdsgiveren ikke bidrag

for lønmodtagere, som er tilsluttet en godkendt decentral barselsudligningsordning, jf. lovens § 5. Beskæfti-

gelsesministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgivere fritages for at betale bidrag for særlige lønmodta-

gergrupper.

Det foreslås i en

ny § 4 a, stk. 1,

at udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed betaler et årligt bidrag på

1.225 kr. til Barsel.dk, når:

1) den pågældende i årsopgørelsen for det senest afsluttede indkomstår har et samlet resultat før renter og

efter eventuelle beløb overført til medarbejdende ægtefælle, der overstiger maksimum for barselsdagpenge,

jf. § 35, stk. 1, jf. §§ 37 og 38, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven), og

2) den pågældende ikke i samme afsluttede indkomstår har personlig lønindkomst, der overstiger det samlede

resultat, jf. nr. 1.

Forslaget betyder, at kun personer, som må anses for at have selvstændig erhvervsvirksomhed som deres ho-

vedbeskæftigelse, vil blive opkrævet bidrag til Barsel.dk. Betingelsen om udøvelse af selvstændig erhvervs-

virksomhed som hovedbeskæftigelse anses for opfyldt, hvis den pågældende ikke i samme regnskabsår har

personlig lønindkomst, der overstiger det samlede resultat fra udøvelsen af selvstændig erhvervsvirksomhed.

Som dokumentation for det samlede resultat fra selvstændig virksomhed lægger Barsel.dk Skatteforvaltnin-

gens oplysninger i årsopgørelsen for det seneste indkomstår, som er indberettet på CPR-nummer, til grund.

Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har flere virksomheder, vil det være virksomhedernes samlede resul-

tat, der lægges til grund.

Til brug for beregningen af, om en person skal betale bidrag til Barsel.dk, anvender Barsel.dk den pågælden-

des samlede resultat før renter, men efter eventuelle beløb overført til medarbejdende ægtefælle. Dette flug-

ter med det beregningsgrundlag Udbetaling Danmark anvender ved vurderingen af retten til barselsdagpenge

for en selvstændig. Udbetaling Danmark anvender således oplysninger om overskud af virksomhed og udlej-

ningsejendom samt egne syge- og barselsdagpenge fratrukket eventuel indtægt overført til medarbejdende

ægtefælle, samt egne syge- og barselsdagpenge og anden selvstændig erhvervsindtægt, jf. bekendtgørelse om

opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v.

Det foreslås, at bidraget for selvstændigt erhvervsdrivende fastsættes til det samme bidrag for private ar-

bejdsgivere betaler pr. fuldtidsansat. Det foreslås således, at beløbet fastsættes til 1.225 kr. Forslaget vil med-

føre, at en selvstændigt erhvervsdrivende, der er omfattet af bidragskredsen, årligt skal betale 1.225 kr. Der

henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 5.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren

Det foreslås endelig i

§ 4 a, stk. 2,

at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opkrævningen

af bidrag. Reglerne fastsættes i barselsudligningsbekendtgørelsen, og vil angive, at Barsel.dk digitalt via e-

Boks eller en tilsvarende digital postkasse vil sende en opkrævning af bidrag efter lovens § 4 a, stk. 1, til den

selvstændige erhvervsdrivende.

Til nr. 7

Det følger af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 6, stk. 3, at klager over Arbejdsmarke-

dets Tillægspensions afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven kan inden for en frist på

4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt klageren, indbringes for det i henhold til § 28 i lov om Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension nedsatte ankenævn.

Det foreslås i

§ 6, stk., 3,

at indsætte ”og barselsudligningsordningens” efter ”Arbejdsmarkedets

Tillægspen-

sions”.

Forslaget betyder, at afgørelser truffet af Barsel.dk kan indbringes for ATP’s ankenævn. Forslaget

ændrer ikke retstilstanden, men tydeliggør, at afgørelser efter barselsudligningsloven allerede i dag træffes af

enten Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudligningsordningen.

Til nr. 8

Det følger af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 6, stk. 3, at klager over Arbejdsmarke-

dets Tillægspensions afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven kan inden for en frist på

4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt klageren, indbringes for det i henhold til § 28 i lov om Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension nedsatte ankenævn.

Det foreslås i

§ 6, stk. 4,

at en klage i henhold til stk. 3 indgives til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller

barselsudligningsordningen, som vurderer, om der er grundlag for at give en klager helt eller delvist med-

hold. Giver myndigheden ikke klageren fuldt medhold, sender myndigheden klagen, begrundelsen for afgø-

relsen og genvurderingen videre til det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Forslaget betyder, at hvis en klage uanset klagevejledning fejlagtigt indgives til rekursmyndigheden, vil kla-

gen normalt skulle anses for rettidig, såfremt den er kommet frem til denne myndighed inden fristens udløb,

jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2. Med ”fuldt ud medhold” forstås det almindelige begreb, som er fastlagt i

forvaltningslovens §§ 22, 23 og 25, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, samt i den forvaltnings-

retlige litteratur og praksis. Generelt vil den pågældende part kunne siges at have fuldt ud medhold, hvis

ydelsen eller vilkårene har standardmæssig karakter, dvs. svarer til den almindelige praksis på området.

Forslaget betyder, at der indføres en ordning med obligatorisk remonstration som også kendes fra lov om Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag og et antal øvrige ordninger, hvor administrationen foretages af Arbejds-

markedets Tillægspension.

Til nr. 9

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 7, stk. 1, at Beskæftigelsesministeren

fastsætter regler om, at arbejdsgivere, decentrale barselsudligningsordninger, Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion, kommunerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og andre offentlige registre m.v. efter anmodning fra

ministeren eller den, ministeren har henlagt beføjelser til i henhold til § 6, skal udlevere alle oplysninger,

som er relevante for administration af barselsudligningsordningen.

Det foreslås i forslaget til

§ 7, stk. 1,

at indsætte

”udøvere

af selvstændig erhvervsvirksomhed”, således at

bestemmelsen også finder anvendelse på selvstændigt erhvervsdrivende.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren

Forslaget betyder, at selvstændigt erhvervsdrivende er forpligtede til at udlevere alle oplysninger, som er re-

levante for administrationen af barselsudligningsordningen, hvis ministeren, eller en af ministeren bemyndi-

get, jf. § 6, anmoder om det.

Derudover fremgår det af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 7, stk. 2, 1. pkt., at ministe-

ren eller den, ministeren har henlagt beføjelser til, jf. § 6, indhenter relevante oplysninger hos arbejdsgivere,

decentrale barselsudligningsordninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension, kommunerne, Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag og andre offentlige registre m.v. til brug for administration af ordningen, herunder af-

grænsning af kredsen af bidragspligtige arbejdsgivere, beregning af størrelsen af bidrag og refusion, fastsæt-

telse af længden af refusionsperiode, opkrævning af bidrag og udbetaling af refusion.

Det foreslås i

§ 7, stk. 2, 1. pkt.,

at indsætte

”udøvere af

selvstændig erhvervsvirksomhed”

efter ”arbejdsgi-

vere”,

således at bestemmelsen også finder anvendelse på selvstændigt erhvervsdrivende.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren, eller en af beskæftigelsesministeren bemyndiget, jf. § 6, ind-

henter relevante oplysninger hos selvstændigt erhvervsdrivende, til brug for administrationen af ordningen

for selvstændigt erhvervsdrivende. Oplysningerne kan eksempelvis bruges til afgrænsningen af bidragsplig-

tige selvstændigt erhvervsdrivende, beregning af størrelsen af bidrag og kompensation, fastsættelse af læng-

den på kompensationsperioden, opkrævning af bidrag og udbetaling af kompensation.

Det fremgår endvidere af barselsudligningslovens § 7, stk. 3, at ministeren fastsætter regler om, at arbejdsgi-

vere, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, kommunerne og andre offent-

lige registre efter anmodning fra administratorer af decentrale barselsudligningsordninger skal udlevere op-

lysninger, som er relevante for administrationen af den pågældende barselsudligningsordning.

Det foreslås i forslaget til

§ 7, stk. 3,

at indsætte

”udøvere

af selvstændig erhvervsvirksomhed”

efter ”ar-

bejdsgivere”,

således at bestemmelsen også finder anvendelse på selvstændigt erhvervsdrivende. Forslaget

vil medføre, at ministeren fastsætter regler om, at selvstændigt erhvervsdrivende skal udlevere oplysninger,

som er relevante for administrationen af barselsordningen for selvstændigt erhvervsdrivende.

Forslaget til § 7, stk. 1-3 ændrer ikke i bestemmelserne § 7, stk. 1-3 i øvrigt. Bestemmelsen omfatter således

fortsat arbejdsgivere, decentrale barselsudligningsordninger, ATP, kommunerne, Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag og andre offentlige registre m.v. Forslaget skyldes, at selvstændigt erhvervsdrivende med lov-

forslaget vil blive omfattet af barselsudligningsordningen.

Til nr. 10

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 7, stk. 2, 1. pkt., at ministeren eller

den, ministeren har henlagt beføjelser til i henhold til § 6, indhenter relevante oplysninger hos arbejdsgivere,

decentrale barselsudligningsordninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension, kommunerne, Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag og andre offentlige registre m.v. til brug for administration af ordningen, herunder af-

grænsning af kredsen af bidragspligtige arbejdsgivere, beregning af størrelsen af bidrag og refusion, fastsæt-

telse af længden af refusionsperiode, opkrævning af bidrag og udbetaling af refusion.

Dette gælder ligeledes for anmodninger fra den, ministeren har henlagt beføjelser til, jf. § 6, som vedrører at

beskæftigelsesministeren kan henlægge beføjelser efter barselsudligningsloven til en myndighed under be-

skæftigelsesministeriet, at ministeren henlægger sine beføjelser vedrørende driften af barselsudligningsord-

ningen til ATP, ligesom klager over ATP’s afgørelser efter barselsudligningsloven, indbringes for et klage-

nævn nedsat af ATP.

Det foreslås i

§ 7, stk. 2, 1. pkt.,

at indsætte

”kompensation” efter ”refusion”

to steder.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren

Forslaget betyder, at selvstændigt erhvervsdrivende er forpligtede til at udlevere alle oplysninger, som er re-

levante for administrationen af barselsudligningsordningen, herunder til beregning og udbetaling af kompen-

sation. Forpligtelsen gælder, hvis beskæftigelsesministeren, eller en af beskæftigelsesministeren bemyndiget,

jf. § 6, anmoder om det.

Efter gældende regler i barselsudligningsloven har private arbejdsgivere ret til refusion efter barselsudlig-

ningsloven, ligesom private arbejdsgivere skal betale bidrag til ordningen.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., at har arbejdsgive-

ren givet urigtige oplysninger eller undladt at meddele oplysninger af betydning for udbetaling af refusion,

bortfalder refusionen helt eller delvis, og den uberettiget udbetalte refusion skal tilbagebetales.

Det foreslås i

§ 10, stk. 1, 1. pkt.,

at indsætte

”kompensation" efter ”refusion”

to steder.

Forslaget betyder, at retten til kompensation bortfalder helt eller delvist, hvis der er givet urigtige oplysnin-

ger eller undladt nogle oplysninger af betydning for kompensation. Forslaget vil derudover medføre, at ube-

rettiget udbetaling af kompensation skal tilbagebetales.

Forslaget til § 7, stk. 2, 1. pkt., og § 10, stk. 1, 1. pkt., ændrer ikke i bestemmelserne i øvrigt. Forslaget skyl-

des, at selvstændigt erhvervsdrivende med lovforslaget vil blive omfattet af barselsudligningsordningen.

Til nr. 11