Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 366
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af barselsudligningsloven
(Optagelse af selvstændigt erhvervsdrivende i barselsudligningsordningen)
§1
I barselsudligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2019, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »Ministeren« til: »Beskæftigelsesministeren« og »ministeren« ændres til: »beskæf-
tigelsesministeren«.
2.
I
§ 1, stk. 1,
indsættes efter »det private arbejdsmarked«: »og for udøvere af selvstændig erhvervsvirksom-
hed«.
3.
Overskriften
før § 2 affattes således:
»Refusion
til private arbejdsgivere og kompensation til udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed«.
4.
Efter § 3 indsættes før overskriften før § 4:
Ȥ
3 a.
En udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed kan modtage kompensation i forbindelse med gravidi-
tet, fødsel og adoption, når
1) den pågældende efter barselsloven har ret til barselsdagpenge ved helt eller delvist fravær i virksomheden
på grund af graviditet, fødsel og adoption,
2) den pågældende har anmodet Udbetaling Danmark om barselsdagpenge, og
3) den arbejdsfortjeneste, der ligger til grund for beregningen af dagpenge efter barselsloven overstiger høje-
ste barselsdagpengesats, jf. bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdag-
penge m.v.
§ 3 b.
Kompensationen udgør forskellen mellem barselsdagpenge og den selvstændigt erhvervsdrivendes års-
indtægt omregnet til en timesats, inden for kroneloftet for refusion til private arbejdsgivere fastsat i medfør af
§ 3, stk. 2.
Stk. 2.
Kompensationen udbetales bagud i en nærmere fastsat kompensationsperiode. Udbetalingerne sker
efter lov om offentlige betalinger m.v. eller regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om længden af den periode, hvor den pågældende er beret-
tiget til at modtage kompensation, svarende til refusionsperioden for private arbejdsgivere fastsat i medfør af
§ 3, stk. 3.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke indtægter, der indgår i den selvstændigt er-
hvervsdrivendes årsindtægt.
§ 3 c.
Udbetaling efter §§ 2 og 3 a sker til den arbejdsgiver, som først udbetaler løn under orlov efter barsels-
lovens regler, eller den udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed, der først afholder orlov efter barselslo-
vens regler.«
5.
I
§ 4, stk. 2,
indsættes efter »pr. fuldtidsansat«: »på 1.225 kr«.
1
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren
6.
Efter § 4 indsættes før overskriften før § 5:
Ȥ
4 a.
Udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed betaler et årligt bidrag på 1.225 kr. til
barselsudlig-
ningsordningen
når:
1) den pågældende i årsopgørelsen for det senest afsluttede indkomstår har et samlet resultat før renter og
efter eventuelle beløb overført til medarbejdende ægtefælle, der overstiger maksimum for barselsdagpenge,
jf. § 35, stk. 1, jf. §§ 37 og 38, i barselsloven, og
2) den pågældende ikke i samme afsluttede indkomstår har personlig lønindkomst, der overstiger det samlede
resultat, jf. nr. 1.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opkrævning af bidrag efter stk. 1.«
7.
I
§ 6, stk. 3,
indsættes efter »Arbejdsmarkedets Tillægspensions«: »og barselsudligningsordningens«.
8.
I
§ 6
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk.
4.
Klage i henhold til stk. 3 indgives enten til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudlignings-
ordningen. Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudligningsordningen vurderer, om der er grundlag
for at give en klager helt eller delvist medhold. Giver Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudlig-
ningsordningen ikke klageren fuldt medhold, sender myndigheden klagen, begrundelsen for afgørelsen og
genvurderingen videre til det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension.
9.
Fire steder i
§ 7, stk. 1-3,
indsættes efter »arbejdsgivere«: »udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed,«.
10.
To steder i
§ 7, stk. 2, 1. pkt.,
og to steder i
§ 10, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »refusion«: »eller kompen-
sation«.
11.
I
§ 7, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »refusionsperiode« til: »refusions- eller kompensationsperiode«.
12.
Efter § 7 indsættes:
Ȥ
7 a.
Til brug for administration af refusion til arbejdsgivere og kompensation til udøvere af selvstændig
erhvervsvirksomhed, jf. §§ 2-3 c, og beregning og opkrævning af bidrag, jf. §§ 4-4 a, skal barselsudlignings-
ordningen behandle, herunder indsamle, almindelige, ikke-følsomme oplysninger om:
1) Lønmodtagere, for hvilke omfattede arbejdsgivere modtager refusion.
2) Lønmodtagere som arbejdsgiver indberetter, er omfattet af barselsudligningsordningen, da lønmodta-
gerne ikke er omfattet af den godkendte decentrale barselsudligningsordning, som arbejdsgiver er
tilsluttet.
3) Udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed.
4) Børn for hvilke Udbetaling Danmark udbetaler barselsdagpengerefusion for til arbejdsgivere, der er
omfattet af barselsudligningsordningen eller barselsdagpenge til selvstændigt erhvervsdrivende.
5) Forældre og adoptivforældre til børn efter nr. 4, der ikke er omfattet af nr. 1, 2 eller 3.
Stk. 2.
Der vil i medfør af stk. 1 blive behandlet oplysninger om navn, personnummer, adresse og retten til
barselsdagpenge for personer med tilknytning til barnet og barnet selv, lønmodtageres ansættelsesforhold,
lønindtægt og timetal, herunder fravær, som berettiger til barselsdagpenge, virksomhedsidentiteten for udø-
vere af selvstændig erhvervsvirksomhed, arbejdsfortjenesten for udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed,
og eventuelle delvise genoptagelser af arbejdet og fritagelse for digital post.
Stk. 3.
Barselsudligningsordningen indsamler de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 1 og 2, fra ar-
bejdsgivere, CPR-registret, godkendte decentrale barselsudligningsordninger, Udbetaling Danmark og Skat-
teforvaltningen.
Stk. 4.
Til brug for beregning og opkrævning af bidrag for arbejdsgivere, hvor alle lønmodtagere er omfattet
af barselsudligningsordningen, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension behandle, almindelige, ikke følsomme
oplysninger om personer efter stk. 1, nr. 3, som indbetaler bidrag efter § 4, stk. 1, 1. pkt. for alle sine løn-
modtagere.
2
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren
Stk. 5.
Der vil i medfør af stk. 4 blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, adresse, indbetalte
ATP-bidrag, antal af elever i virksomheden og fritagelse for digital post.
Stk. 6.
Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 4 og 5, fra
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, godkendte decentrale barselsudligningsordninger og Skatteforvaltnin-
gen.«
13.
I
§ 10, stk. 1,
og i
§ 10, stk. 5,
indsættes efter »arbejdsgiveren«: »eller udøveren af selvstændig erhvervs-
virksomhed«.
14.
I
§ 10, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »refusionen«: »eller kompensationen«.
15.
I
§ 10
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Har en arbejdsgiver eller en udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed modtaget henholdsvis refu-
sion eller kompensation for en længere periode, end den pågældende er berettiget efter § 3 c, skal den pågæl-
dende tilbagebetale refusionen eller kompensationen for den periode, som den pågældende ikke var beretti-
get til efter § 3 c.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
16.
§ 10, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
Der er udpantningsret for de i stk. 1 og 2 samt §§ 4-4 a nævnte beløb og renter heraf. De i stk. 1 og 2,
samt §§ 4-4 a nævnte beløb og renter heraf tvangsfuldbyrdes efter reglerne i retsplejelovens kapitel 45-55.«
17.
I
§ 10, stk. 4,
og i
§ 12, stk. 1,
erstattes: »§ 4« med »§§ 4-4 a«.
18.
I
§ 12, stk. 1,
indsættes efter »refusion«: »og kompensation«.
19.
I
§ 12, stk. 1,
indsættes efter »§ 2«: »og § 3 a«.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2.
Kompensation i medfør af §§ 3 a og 3 b udbetales fra den 1. april 2021 med virkning fra den 1. januar
2021 for selvstændigt erhvervsdrivende, jf. § 1, nr. 4, med børn født eller adopteret den 1. januar 2021 eller
senere, som afholder orlov efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel m.v. fra den 1. januar 2021 eller
senere.
Stk. 3.
Bidrag fra selvstændigt erhvervsdrivende i medfør af § 4 a, jf. § 1, nr. 6, opkræves årligt fra den 1. ok-
tober og første gang fra den 1. oktober 2021.
3
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren
2240027_0004.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
Indledning og baggrund for forslaget
Lovforslagets indhold
2.1. Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende
2.1.1.
Gældende ret
2.1.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.2. Klageproces
indførelse af obligatorisk remonstration
2.2.1.
Gældende ret
2.2.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
3.1. Gældende ret
3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2.1
National særregel for behandling af personoplysninger
3.2.2.
Oplysningspligt
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund for forslaget
Med finanslovsaftalen for 2020 blev regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten
og Alternativet enige om at forbedre barselsvilkårene for selvstændigt erhvervsdrivende således, at der findes
en løsning på de økonomiske udfordringer, som mange selvstændige oplever, når de holder barselsorlov fra
deres virksomhed.
Finanslovsaftalen er udtryk for et ønske om at styrke kvinders incitament til at blive selvstændigt erhvervs-
drivende samt forbedre lønkompensationen i forbindelse med barsels- og forældreorlov for både mænd og
kvinder. Lovforslaget vil dermed kunne have en positiv betydning for den generelle ligestilling mellem
mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.
Baggrunden for aftalen var den tidligere ordning om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende som
blev indført ved lov nr. 596 af 12. juni 2013 og som trådte i kraft 1. januar 2014. Ordningen blev ophævet
ved lov nr. 115 af 9. februar 2016 på grund af problemer med afgrænsningen af målgruppen, som betød, at et
stort antal personer havde modtaget en bidragsopkrævning, uden at de efter almindelig sproglig forståelse
1.
2.
4
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren
kunne betegnes som selvstændigt erhvervsdrivende. Der var blandt andet tale om pensionister, der havde del-
taget i medicinske forsøg eller været valgtilforordnede, og studerende, der havde afholdt en forelæsning og
derved opnået en ganske lille B-indkomst.
Aftalepartierne er enige om, at et væsentligt element i en model for bedre barselsvilkår for selvstændige er at
sikre en præcis afgrænsning af målgruppen. Det betyder, at kun personer, som reelt er selvstændige, omfattes
af ordningen, ligesom der skal tilstræbes et så stort sammenfald som muligt mellem de selvstændige, der skal
bidrage til en ordning, og de, der vil kunne drage fordel af den. Der tages afsæt i, at målgruppen er selvstæn-
dige med en indkomst over dagpengemaksimum. Omkostningerne ved barselsordningen skal hvile i sig selv
gennem medfinansiering fra de selvstændigt erhvervsdrivende. I finanslovsaftalen for 2020 blev der samtidig
afsat en reserve på 10 mio. kr. i 2020 til eventuelle udviklingsomkostninger ved en model for bedre barsels-
vilkår for selvstændigt erhvervsdrivende.
Som en udmøntning af finanslovsaftalen for 2020 foreslås det at optage selvstændigt erhvervsdrivende i bar-
selsudligningsordningen på det private arbejdsmarked (Barsel.dk).
2. Lovforslagets indhold
2.1. Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende
2.1.1. Gældende ret
En selvstændigt erhvervsdrivende har, ligesom en lønmodtager, ret til at afholde barsels- og forældreorlov
m.v. Retten til at afholde barsels- og forældreorlov er fastsat i barselsloven. En selvstændigt erhvervsdri-
vende har i forbindelse med afholdelse af barsels- og forældreorlov m.v. ret til barselsdagpenge, hvis den på-
gældende opfylder barselslovens beskæftigelseskrav. Efter barselslovens § 28 er retten til barselsdagpenge
for en selvstændig erhvervsdrivende betinget af, at den pågældende inden for de sidste 12 måneder har udø-
vet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i
mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet. Har den selvstændige virksomhed været udø-
vet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.
Beregningen af barselsdagpenge for selvstændigt erhvervsdrivende foretages på grundlag af arbejdsfortjene-
sten i virksomheden, som dokumenteres ved årsopgørelsen for det seneste regnskabsår. De nærmere regler
for beregningen af barselsdagpenge for selvstændige erhvervsdrivende er fastsat i bekendtgørelse om opgø-
relse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v. Barselsdagpenge efter barselsloven kan
maksimalt udgøre kr. 4.405 pr. uge (2020-niveau). Dette beløb er det samme for både lønmodtagere og selv-
stændigt erhvervsdrivende.
Selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at genoptage arbejdet helt eller delvist i perioder, hvor på-
gældende modtager barselsdagpenge. De nærmere regler om genoptagelse af arbejdet for selvstændigt er-
hvervsdrivende er fastsat i bekendtgørelse om
ret til barselsdagpenge.
Hvis den selvstændigt erhvervsdri-
vende genoptager arbejdet med mere end halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, udbetales der ikke
barselsdagpenge til pågældende.
Genoptager den selvstændigt erhvervsdrivende i en uge arbejdet med op til en fjerdedel af den normale
ugentlige arbejdstid, udbetales barselsdagpenge med et beløb pr. uge, som svarer til tre fjerdedele af barsels-
dagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær. Genoptager den selvstændig erhvervsdrivende arbejdet med mere
end en fjerdedel og op til halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, udbetales barselsdagpenge med et
beløb pr. uge, som svarer til halvdelen af barselsdagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær.
På det private arbejdsmarked blev der i 2006 indført en obligatorisk barselsudligningsordning. Ordningen
sikrer, at private arbejdsgivere, som udbetaler løn under barselsorlov til deres medarbejdere, får refusion for
lønudgifter op til et kroneloft. Kroneloftet er fastsat til 199,28 kr. pr. 1. oktober 2020. Refusionen udgør for-
skellen mellem barselsdagpenge og den løn, barselsdagpenge er beregnet på baggrund af. Barselsudlignings-
5
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren
ordningen er derfor en kompensation, der udbetales ud over refusion efter barselsloven. Barselsudlignings-
ordningen har til formål at sikre en udligning af barselsomkostningen mellem arbejdsgivere med mange
kvindelige ansatte og arbejdsgivere med mange mandlige ansatte.
Der har tidligere været etableret en barselsudligningsordning for selvstændigt erhvervsdrivende. Denne ord-
ning blev indført ved lov nr. 596 af 12. juni 2013. Afgrænsningen af bidragsydere til ordningen gav dog an-
ledning til problemer, da der blev opkrævet bidrag fra personer, der efter almindelig sproglig forståelse ikke
vil betegnes som selvstændigt erhvervsdrivende, eksempelvis valgtilforordnede og studerende, der har af-
holdt en forelæsning og dermed opnået B-indkomst. Da ordningen havde utilsigtede konsekvenser, indstil-
lede Beskæftigelsesministeriet opkrævningerne og tilbagebetalte bidrag. Barselsudligningsordningen for
selvstændigt erhvervsdrivende blev ophævet ved lov nr. 115 af 9. februar 2016.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Efter gældende regler findes der ikke en barseludligningsordning for selvstændigt erhvervsdrivende. Det be-
tyder, at en selvstændigt erhvervsdrivende ikke kan få kompensation for manglende indtægt under barsel
m.v., der er større end den maksimale dagpengesats efter barselslovens regler. Dette gælder uanset, hvor stor
arbejdsfortjenesten ved erhvervsvirksomheden er.
Det foreslås, at anvendelsesområdet for lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked udvides til at
omfatte selvstændigt erhvervsdrivende, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Ved at lade selvstændigt erhvervsdrivende blive omfattet af barselsudligningsordningen på det private ar-
bejdsmarked får selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for kompensation under barselsorlov m.v. ud over
den kompensation, som de almindelige barselsdagpenge udgør. Den yderligere kompensation til selvstændigt
erhvervsdrivende vil således kunne medvirke til at afhjælpe nogle af de økonomiske udfordringer, som
mange selvstændige oplever, når de holder barsels- og forældreorlov. Dette kan eksempelvis skyldes afhol-
delse af faste udgifter, der er forbundet med at drive en virksomhed, og som ikke påvirkes af, at den selv-
stændigt erhvervsdrivende holder orlov, f.eks. udgifter til leje af erhvervslokaler og forsikring samt eventu-
elle lønudgifter til vikar.
Barselsudligningsordningen skal fortsat være selvfinansierende, således at udbetaling af refusion til private
arbejdsgivere og kompensation til selvstændigt erhvervsdrivende samlet set finansieres af bidrag fra de pri-
vate arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende.
Det foreslås, at en selvstændigt erhvervsdrivende kan modtage kompensation, hvis den pågældende modta-
ger barselsdagpenge og har et samlet resultat i den selvstændige erhvervsvirksomhed, som overstiger barsels-
dagpengemaksimum. Kompensationen til en selvstændigt erhvervsdrivende vil udgøre forskellen mellem
barselsdagpenge og den pågældendes årsindtægt omregnet til en timesats inden for det samme fastsat krone-
loft for refusion til private arbejdsgivere, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Der udbetales forholdsmæssig kompen-
sation i de perioder, hvor den selvstændigt erhvervsdrivende vælger at genoptage arbejdet delvist, og dermed
modtager forholdsmæssigt nedsatte barselsdagpenge. Kompensationen vil blive udbetalt bagud i en nærmere
fastsat kompensationsperiode, som vil svare til den periode, der gælder for de private arbejdsgivere.
Det er ikke en betingelse for modtagelse af kompensation, at der er indbetalt bidrag til ordningen. Udbetaling
af kompensation til selvstændigt erhvervsdrivende vil være knyttet til udbetaling af barselsdagpenge fra Ud-
betaling Danmark, og vil ske automatisk fra Barsel.dk.
Forslaget forudsætter et meget tæt samspil mellem Udbetaling Danmark, skattemyndighederne og de selv-
stændigt erhvervsdrivende. Det skyldes, at den selvstændigt erhvervsdrivende skal anmode Udbetaling Dan-
mark om barselsdagpenge, og at Udbetaling Danmark i den forbindelse modtager de nødvendige oplysnin-
ger, der ligeledes skal anvendes ved vurdering af, hvorvidt pågældende er berettiget til kompensation samt til
6
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren
beregning af kompensationen. Ved ansøgning om barselsdagpenge afgives blandt andet oplysninger om om-
fanget af arbejdet i virksomheden og angivelse af perioden for afholdelse af barsels- og forældreorlov.
I lyset af erfaringerne fra den tidligere barselsudligningsordning for selvstændigt erhvervsdrivende, har Be-
skæftigelsesministeriet undersøgt, hvordan den bidragspligtige kreds af selvstændigt erhvervsdrivende kan
afgrænses i relation til bidragspligten til ordningen i overensstemmelse med den almindelige sproglige for-
ståelse af, hvornår en person anses for at være selvstændigt erhvervsdrivende.
Det foreslås, at selvstændigt erhvervsdrivende opkræves et bidrag til barselsudligningsordningen, hvis den
pågældende har selvstændig erhvervsvirksomhed som hovedbeskæftigelse, og efter årsopgørelsen for det se-
neste regnskabsår har et samlet resultat før renter, der overstiger maksimum for barselsdagpenge. I 2020 sva-
rer dette til et samlet resultat over 228.996 kr. før renter, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Den selvstændigt er-
hvervsdrivende kan være bidragspligtig, selv om pågældende samtidig er lønmodtager. Det afgørende er, om
den selvstændige virksomhed er hovedbeskæftigelsen, hvilket betyder, at den pågældende ikke samtidig har
en personlig lønindkomst, der overstiger det samlede resultat i den selvstændige virksomhed.
Bidraget til barselsudligningsordningen er obligatorisk, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende opfylder be-
tingelserne herfor.
Det foreslås, at selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag fastsættes til 1.225 kr., jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Dette svarer til bidraget som private arbejdsgivere betaler pr. fuldtidsansat. Beløbet er i de gældende regler i
barselsudligningsbekendtgørelsen fastsat til 1.225 kr. årligt. Første opkrævning af bidraget fra selvstændigt
erhvervsdrivende sker den 1. oktober 2021, jf. lovforslagets § 2.
Forslaget forventes at have positive ligestillingsmæssige konsekvenser. I dag tager kvinder langt størstedelen
af forældreorloven, og samtidig er der flest mandlige selvstændigt erhvervsdrivende. Det forventes, at bar-
selsudligningsordningen vil tilskynde flere yngre kvinder til at starte selvstændig erhvervsvirksomhed, da de
med ordningen får bedre vilkår under barsels- og forældreorlov. Derudover forventes det, at ordningen vil
tilskynde flere mandlige selvstændigt erhvervsdrivende til at tage mere forældreorlov, end det er tilfældet i
dag.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger.
2.2. Klageproces
indførelse af obligatorisk remonstration
2.2.1. Gældende ret
Det følger af § 6, stk. 3 i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked, at afgørelser truffet af Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension, inden for en frist på fire uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, kan
indbringes for det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (dvs.
ATP’s ankenævn).
Der er således i dag ikke tale om, at en klager skal sende sin klage til Arbejdsmarkedets Tillægspension med
henblik på revurdering af den trufne afgørelse, inden klagen evt. sendes videre til ATP’s ankenævn.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre klageprocessen efter § 6, stk. 3, i lov om barselsudligning på det private arbejdsmar-
ked, således at der indføres en ordning med obligatorisk remonstration. Forslaget indebærer, at en klage over
en afgørelse truffet af Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudligningsordningen efter bestemmel-
sen skal sendes til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som har truffet afgørelsen.
Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudligningsordningen vil herefter skulle foretage en revurde-
ring af den trufne afgørelse på det foreliggende grundlag, dvs. også på baggrund af eventuelle nye oplysnin-
7
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren
ger, som klager måtte vedlægge klagen. Såfremt Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudlignings-
ordningen ikke giver klager fuldt ud medhold, vil klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen
blive sendt videre til ankenævnet.
Den foreslåede ordning har baggrund i hensynet til at effektivisere klageprocessen og til at undgå en ekstra
sagsgang, i de tilfælde hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudligningsordningen må bede
ATP’s ankenævn om at hjemvise klagen
til fornyet behandling f.eks. på grund af oplysninger, som klager
indsender til ankenævnet sammen med klagen, og som Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudlig-
ningsordningen ikke hidtil har været bekendt med.
Forslaget indebærer ingen ændring af den gældende klagefrist, hvorefter en afgørelse i henhold til § 6, stk. 3,
inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, kan indbringes for ankenævnet. Forslaget
om obligatorisk remonstration indebærer, at den gældende klagefrist i givet fald vil være overholdt, såfremt
klagen indbringes for den myndighed, der har truffet afgørelsen, inden for 4 uger fra den dag, hvor afgørel-
sen er meddelt. Hvis en klage uanset klagevejledning fejlagtigt indgives til rekursmyndigheden vil klagen
normalt skulle anses for rettidig, såfremt den er kommet frem til denne myndighed inden fristens udløb, jf.
forvaltningslovens § 7, stk. 2.
Formålet med omlægningen af klagesagsbehandlingen er at skabe en ud fra et teknisk administrativt syns-
punkt mere smidig proces.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, og bemærkningerne hertil.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Lovforslaget vil medføre behandling, herunder indsamling, af oplysninger om personer, der driver selvstæn-
dig erhvervsvirksomhed og behandling af oplysninger om lønmodtagere, børn, forældre og adoptivforældre
jf. personkredsen i § 7 a, stk. 1, nr. 1-5.
Den foreslåede behandling af personoplysninger er nødvendig for at kunne opfylde formålet om at styrke
kvinders incitament til at blive selvstændigt erhvervsdrivende og forbedre lønkompensationen i forbindelse
med barsels- og forældreorlov for både mænd og kvinder.
3.1. Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer
i forbindelse med behandling af personoplysninger om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophæ-
velse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov om supplerende bestemmelser til forordning
om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) fik virkning den 25. maj 2018.
Databeskyttelsesforordningen finder efter forordningens artikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling af per-
sonoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på anden ikke-
automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Ved behandling for-
stås enhver aktivitet eller række af aktiviteter
med eller uden brug af automatisk behandling
som person-
oplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, organisering, systematisering, opbevaring,
tilpasning eller ændring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling eller enhver
anden form for overladelse, sammenstilling eller samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse, jf.
artikel 4, nr. 2.
De grundlæggende principper for behandling af personoplysninger fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1,
og gælder for alle behandling af personoplysninger omfattet af forordningen. Bestemmelsen fastsætter bl.a.,
at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registre-
8
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren
rede (»lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed«), at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt an-
givne og legitime formål og ikke må videregives på en måde, der er uforenelig med disse formål (»formåls-
begrænsning«) og at personoplysninger behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de på-
gældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hænde-
ligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske foran-
staltninger (»integritet og fortrolighed«).
Behandlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger fremgår af forordningens artikel 6. Der kan blandt
andet ske behandling af almindelige oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig
forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6, stk. 1 litra c, eller hvis behandlingen
er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre mere specifikke bestem-
melser for at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om behandling med henblik på overhol-
delse af stk. 1, litra c) og e), ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til behandling og andre foranstalt-
ninger for at sikre lovlig og rimelig behandling.
Forordningens artikel 14 indeholder regler om oplysningspligt for den dataansvarlige, når oplysninger ikke
er indsamlet hos den registrerede.
Det fremgår af forordningens artikel 14, stk. 1, at den dataansvarlige, hvis oplysningerne ikke er indsamlet
hos den registrerede skal give den registrerede de oplysninger, der følger af bestemmelsens litra a-f. Den re-
gistrerede skal bl.a. have besked om, hvem der er dataansvarlig, om formålet med behandlingen, om eventu-
elle modtagere af oplysningerne m.v. Derudover følger det af forordningens artikel 14, stk. 2, at der skal gi-
ves en række yderligere oplysninger, der er nødvendige for at sikre en rimelig og gennemsigtig behandling.
Efter artikel 14, stk. 5, litra c, finder artikel 14, stk. 1-4, ikke anvendelse, hvis en indsamling eller videregi-
velse udtrykkeligt er fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er under-
lagt, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.
Forordningen finder efter forordningens artikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling af personoplysninger, der
helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på anden ikkeautomatisk behandling af
personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
Ved personoplysninger forstås efter forordningens artikel 4, nr. 1 enhver form for information om en identifi-
ceret eller identificerbar fysisk person (»den registrerede«); ved identificerbar fysisk person forstås en fysisk
person, der direkte eller indirekte kan identificeres, navnlig ved en identifikator som f.eks. et navn, et identi-
fikationsnummer, lokaliseringsdata, en onlineidentifikator eller et eller flere elementer, der er særlige for
denne fysiske persons fysiske, fysiologiske, genetiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale identi-
tet.
Oplysninger om juridiske personer, såsom aktieselskaber, anpartsselskaber, kommanditselskaber, fonde, for-
eninger og visse selvejende institutioner mv., falder således uden for forordningens anvendelsesområde.
Derimod er oplysninger om enkeltmandsvirksomheder omfattet, idet det ikke i praksis er muligt at skelne
mellem oplysninger om ejeren som individ og oplysninger om virksomheden.
3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning:
3.2.1. National særregel for behandling af personoplysninger
9
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede § 7 a vil udgøre en national særregel for be-
handling af ikke-følsomme personoplysninger, og at denne ligger inden for det nationale råderum for at fast-
sætte, hvornår der er tale om varetagelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under of-
fentlig myndighedsudøvelse, i forordningens artikel 6, stk. 2, og artikel 6, stk. 1, litra e.
Det er i forlængelse heraf Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplys-
ninger er nødvendig af hensyn til administration af Barsel.dk, herunder opkrævningen af bidrag og udbeta-
ling af kompensation til selvstændige erhvervsdrivende, og at det er hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere
regler herom, herunder for at skabe klarhed og præcisere, hvornår behandling af oplysninger om lønmodta-
gere, forældre, arbejdsgivere og selvstændige er lovlig, og for at sikre transparens om behandlingen. Fastsæt-
telse af udtrykkelige regler om, at Barsel.dk skal indsamle oplysninger fra arbejdsgivere, godkendte decen-
trale barselsudligningsordninger, Udbetaling Danmark og Skatteforvaltningen indebærer desuden, at Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension ikke skal oplyse samtlige registrerede personer om, at der behandles oplys-
ninger om dem med henblik på at udsøge den relevante personkreds, beregning og udbetaling af refusion og
kompensation, samt beregning og opkrævning af bidrag.
Barselsudligningsordningen har til formål at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd på det private
arbejdsmarked, styrke kvinders incitament til at blive selvstændigt erhvervsdrivende og forbedre lønkompen-
sation for både kvinder og mænd i forbindelse med barsels- og forældreorlov. Formålet søges opnået gennem
en lovbestemt solidarisk barselsudligningsordning.
Beskæftigelsesministeriet vurderer på denne baggrund, at der med administrationen af ordningen er tale om
behandling af personoplysninger, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som er blevet pålagt
den dataansvarlige, jf. artikel 6. stk. 1, litra e.
Det er endvidere ministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 7 a lever op til kravet i forordnin-
gens artikel 6, stk. 2, om at være mere specifikke bestemmelser om anvendelsen af forordningen. Reglerne er
således specifikt afgrænset til at vedrøre almindelige, ikke-følsomme oplysninger i form af oplysninger om
personer, for hvilke der skal betales bidrag til ordningen og personer, hvor der efter barselslovens regler er
ret til barselsdagpenge under fravær på grund af graviditet, fødsel og adoption. Der er ligeledes foretaget en
afgrænsning af, hvilke nærmere oplysninger, der vil blive behandlet. Behandlingen er således afgrænset
ud
over bidragspligt, refusion og kompensation
at angå oplysninger om navn, personnummer, adresse og ret-
ten til ATP-bidrag og barselsdagpenge for personer med tilknytning til barnet og oplysning om barnet. Løn-
modtageres ansættelsesforhold, lønindtægt og timetal, herunder fravær. Selvstændige erhvervsdrivendes
virksomhedsidentitet, arbejdsfortjeneste og eventuelle delvise genoptagelse af arbejdet.
Det er endelig Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger ikke
går videre, end hvad der kræves til opfyldelse af ordningens formål, og således er proportional. Ministeriet
har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at udbetaling af refusion og kompensation skal medvirke til at for-
bedre ligestilling og muligheden for at afholde barselsorlov uden en større indkomstnedgang. Det er på
denne baggrund ministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger er proportional, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, litra b, sidste pkt., og artikel 5, stk. 1, litra c.
Med den foreslåede afgrænsning af, hvilke oplysninger Barsel.dk kan behandle er det sikret, at der alene be-
handles de oplysninger, der er nødvendige af hensyn til administration af ordningen.
Ordningen vil i øvrigt indebære behandling af fortrolige personoplysninger i form af behandling af person-
numre inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11, hvorefter offentlige myndigheder kan behandle
oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.
Det fremgår af § 4, stk. 1, i barselsudligningsloven, at alle arbejdsgivere indbetaler et bidrag til barselsudlig-
ningsordningen pr. ansat lønmodtager. Bidraget beregnes som udgangspunkt af fællesopkrævningsenheden
Samlet Betaling, som udgør en del af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget opkræves kvartalsvis på
10
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren
grundlag af det samlede ATP-bidrag, som arbejdsgiver har indbetalt i en forudgående tre måneders periode.
Anvendelsen af indbetalte ATP-bidrag som beregningsgrundlag medfører en lempelse af arbejdsgiverens ad-
ministrative byrder, da der foreligger et effektivt beregningsgrundlag, som ikke kræver yderligere indberet-
ninger.
Samlet Betaling beregner og opkræver bidrag fra private arbejdsgivere, som er omfattet af bidragskredsen. I
forbindelse med beregningen og opkrævningen behandler Samlet Betaling oplysninger om arbejdsgivere,
som drives som enkeltmandsvirksomheder. Samlet Betaling vil i den forbindelse behandle oplysninger, som
giver mulighed for at identificere fysiske personer, hvorfor Samlet Betaling vil behandle personoplysninger.
Samlet Betaling behandler ikke andre eller yderligere oplysning om enkeltmandsvirksomheder, end Samlet
Betaling behandler om arbejdsgivere, som drives i andre virksomhedsformer.
Samlet Betaling beregner og opkræver bidrag fra private arbejdsgivere, som er fuldt omfattet af Barsel.dk.
Arbejdsgiver skal ikke betale bidrag til Barsel.dk for lønmodtagere, som er omfattet af en anden barselsud-
ligningsordning. Der er et antal arbejdsgivere, hvor det ikke er alle lønmodtagere, som er omfattet af anden
barselsudligningsordning. Arbejdsgiver er derfor forpligtet til at betale bidrag til Barsel.dk for disse lønmod-
tagere. Beregning og opkrævning for disse lønmodtagere foretages af Barsel.dk på grundlag af arbejdsgivers
indberetninger.
3.2.2.Oplysningspligt
Det er i den forbindelse afgrænset, hvilke typer af oplysninger, der skal behandles, og anvendelsen af oplys-
ningerne er begrænset til brug for administration af ordningen.
Barsel.dk skal behandle oplysninger om personer, der i medfør af barselsloven er berettiget til barselsdag-
penge under fravær på grund af graviditet, fødsel og adoption. Barsel.dk skal endvidere behandle oplysninger
om personer, for hvilke der skal betales bidrag til barselsudligningsorden, uanfægtet af om det er realistisk, at
personen vil indgå i en ansøgning til Udbetaling Danmark om barselsdagpenge.
Med henblik på at kunne finde frem til bidragspligtige selvstændigt erhvervsdrivende og administration af
udbetaling af refusion og kompensation er det nødvendigt, at Barsel.dk indsamler og behandler oplysninger,
der oprindeligt er indsamlet af Udbetaling Danmark og Skatteforvaltningen til brug for henholdsvis behand-
ling af ansøgninger om barselsdagpenge og de selvstændiges skattepligt. Til brug for beregning af bidrag og
refusion ved arbejdsgivere, hvor det ikke er alle lønmodtagere, som er omfattet af barselsudligningsordnin-
gen, er det endvidere nødvendigt, at Barsel.dk behandler oplysninger om de lønmodtagere, som er omfattet
af barselsudligningsordningen.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med de nævnte begrænsninger fastsættes passende foran-
staltninger til beskyttelse af de registrerede legitime interesser ved indsamling og behandling af personoplys-
ninger til brug for administration af barselsudligningsordningen. Der er følgelig ministeriets vurdering, at
den foreslåede indsamling og behandling af oplysninger er omfattet af undtagelsen til oplysningspligten ved
indsamling af oplysninger hos andre end den registrerede i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5,
litra c, om indsamling, der er udtrykkeligt fastsat i medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter pas-
sende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12 og bemærkningerne hertil.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at medføre udviklingsudgifter for Barsel.dk og eksterne leverandører på 8,5-11 mio.
kr. Lovforslaget vurderes at medføre udviklingsudgifter for Udbetaling Danmark på 0,1 mio. kr. Dertil kom-
mer årlige driftsomkostninger på 4,0-5,1 mio. kr. hos Barsel.dk, eksterne leverandører og Udbetaling Dan-
mark.
11
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren
Lovforslaget vurderes samlet set at medføre udgifter for Skatteforvaltningen på 0,7 mio. kr. årligt i 2021-
2022 og 0,6 mio. kr. årligt i 2023-2025. Heri indgår udviklingsomkostninger for Skatteforvaltningen på 1,7
mio. kr. i perioden 2020-2025. Dertil kommer varige driftsudgifter for 0,3 mio. kr. fra 2026 og frem.
Der er på finansloven for 2020 afsat en reserve på 10 mio. kr. i 2020 til eventuelle udviklingsomkostninger
ved en model for bedre barselsvilkår for selvstændigt erhvervsdrivende.
Udviklingsomkostninger op til 10 mio. kr. afholdes af de afsatte midler på finansloven for 2020. Derudover
indebærer lovforslaget ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Udgifter ud over de 10 mio. kr. finansieres inden for barselsudligningsordningen.
5. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Det beskrevne løsningsforslag forudsætter ATP’s genanvendelse af data som skatteforvaltningen indsamler
fra borgere omkring økonomiske forhold i relation til dennes selvstændig virksomhed, jf. princip 2 om mu-
liggør automatisk sagsbehandling.
Data udveksles via Dataudvekslingsplatformen, som er etableret med høj fokus på GDPR og dataprotection
by design, jf. princip 3 om tryg og sikker datahåndtering.
Dataudvekslingsplatformen leverer i et generisk design en let og tilgængelig adgang til skatteforvaltningens
data til de myndigheder og virksomheder, som har lovhjemlet ret til anvendelse af disse data. Dataminime-
ring sikres i praksis via løsnings aftalemodul, hvor dataleverancer sker med udgangspunkt i de dataudveks-
lingsaftaler, som på forhånd er indgået med alle organisationer, der ønsker adgang til data. I den første ver-
sion af løsninger er der etableret 3 REST API services, for udstilling af de årsopgørelses-, forskuds- og
momsdata, som er relevante i relation til administration af en række offentlige sociale ydelser. Løsning udvi-
des løbende mht. datatilgængelighed og funktionalitet i takt med eksterne behov, men ændringer etableres
altid, således at de kan genanvendes af øvrige og fremtidige dataanvendere, jf. princip 4 om genbrug af data
og offentlig infrastruktur.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vil medføre mindre økonomiske konsekvenser for selvstændigt erhvervsdrivende i form af et
årligt bidrag på 1.225 kr. svarende til bidragssatsen fra 1. oktober 2020 for private arbejdsgivere.
I 2018 var der ca. 88.000 personer med et samlet resultat fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der var højere
end eller svarende til barseldagpengemaksimum, og som samtidig havde selvstændig erhvervsvirksomhed
som primær indtægtskilde.
Baseret på data om de selvstændigt erhvervsdrivende fra 2018 og 2019 vil ca. 3.100 selvstændigt erhvervs-
drivende hvert år have ret til kompensation fra Barsel.dk - heraf ca. 1500 kvinder og 1600 mænd. Det er mid-
lertidig ikke muligt at forudsige hvor mange selvstændigt erhvervsdrivende, der fremover vil være berettiget
til kompensation fra Barsel.dk. Det skyldes blandt andet, at det forventes, at barselsudligningsordningen vil
tilskynde flere yngre kvinder til at starte selvstændig erhvervsvirksomhed samt tilskynde flere mandlige selv-
stændigt erhvervsdrivende til at tage mere forældreorlov, end det er tilfældet i dag.
Ifølge data om de selvstændige erhvervsdrivende fra 2018 og 2019, vil Barsel.dk’s kompensationsudgifter til
de selvstændig erhvervsdrivende udgøre ca. 54 mio. kr. om året. Det er dog ikke muligt at forudsige, hvor
meget Barsel.dk skal udbetale til de selvstændigt erhvervsdrivende, da det afhænger af antallet af selvstæn-
digt erhvervsdrivende, der er på barsel, deres årsindtægter og deres barselsmønstre.
Det skønnes, at der vil være administrationsomkostninger på samlet ca. 4,0-5,1 mio. kr. årligt ved at drive
barselsudligningsordningen. Administrationsomkostningerne og udviklingsomkostninger over 10 mio. kr.
12
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren
2240027_0013.png
afholdes inden for driften af barselsudligningsordningen via bidrag fra de private arbejdsgivere og selvstæn-
digt erhvervsdrivende.
Lovforslaget medfører en forbedring af selvstændigt erhvervsdrivendes økonomiske vilkår under barselsor-
lov, og kan på længere sigt medføre, at flere vil blive berettiget til kompensation, idet det kan tilskynde flere
kvinder til at blive selvstændigt erhvervsdrivende, ligesom flere selvstændigt erhvervsdrivende vil blive til-
skyndet til at holde barselsorlov fra deres virksomhed.
Udbetaling af kompensation fra Barsel.dk til selvstændigt erhvervsdrivende sker automatisk og der skal der-
for ikke ansøges separat om kompensationen. Selvstændige erhvervsdrivende, der er omfattet af bidragsplig-
ten, skal én gang om året foretage indbetaling af bidrag til ordningen. Det vurderes på den baggrund, at der
alene vil være mindre administrative konsekvenser for de berørte selvstændigt erhvervsdrivende.
Det vurderes endvidere, at de fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som skal gøre det lettere at
anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller, herunder 1) muliggør anvendelse af nye forret-
ningsmodeller, 2) teknologineutral, 3) mere enkel og formålsbestemt, 4) helhedstænkende og 5) sikrer bru-
gervenlig digitalisering, ikke har betydning i forhold til denne lov.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag vil blive sendt i høring hos følgende organisationer m.v.:
Advokatrådet, Adoption og Samfund, Akademikernes Centralorganisation (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløs-
hedskassen ASE, Arbejdsmarkedets TillægsPension (ATP), Business Danmark, Centralorganisationernes
Fællesudvalg (CFU), Dansk Teater, Danske A-kasser, Datatilsynet, Det Faglige Hus, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening (DA), Dansk Artistforbund, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk
Kvindesamfund, Dansk Musikerforbund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske
A-kasser, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Fagbevægelsens Hovedorga-
nisation (FH), Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Foreningen Far, Foreningen Mistet Barn, For-
handlingsfællesskabet, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeni-
ørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder (IMR), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomst-
ansatte (KTO), KL, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Kvinderådet,
KVINFO, Landsforeningen Spædbarnsdød, Lederne, Producentforeningen, SMV Danmark og Sundhedskar-
tellet, Udbetaling Danmark.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser /
mindreudgifter (hvis ja, angiv om-
fang)
Negative konsekvenser /
merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
13
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren
2240027_0014.png
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen.
Der er afsat en reserve på 10 mio. kr. på
finansloven for 2020 til eventuelle udvik-
lingsomkostninger ved en model for
bedre barselsvilkår for selvstændigt er-
hvervsdrivende. Heraf afholdes 1,7 mio.
kr. i Skatteforvaltningen i perioden 2020-
2025. Udgifter ud over de 10 mio. kr. fi-
nansieres inden for barselsudligningsord-
ningen.
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører en forbedring
af selvstændigt erhvervsdrivendes
økonomiske vilkår under barselsorlov,
og kan på længere sigt medføre, at
flere vil blive berettiget til kompensa-
tion, idet det kan tilskynde flere kvin-
der til at blive selvstændigt erhvervs-
drivende, ligesom flere selvstændigt
erhvervsdrivende vil blive tilskyndet
til at holde barselsorlov fra deres virk-
somhed.
Ingen.
Lovforslaget vil medføre mindre økono-
miske konsekvenser for selvstændigt er-
hvervsdrivende i form af et årligt bidrag
på 1.225 kr. svarende til bidragssatsen
fra 1. oktober 2020 for private arbejdsgi-
vere.
Ingen.
Det vurderes på den baggrund, at der
alene vil være mindre administrative
konsekvenser for de berørte selvstændigt
erhvervsdrivende.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtigel-
ser (sæt X)
JA
NEJ
X
14
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at »Ministeren« og »ministeren« overalt i barselsudligningsloven ændres til »Beskæftigelsesmi-
nisteren«, og »beskæftigelsesministeren«.
Forslaget vedrører barselsudligningslovens
§ 2, stk. 4, § 3, stk. 3 og 4, § 4, stk. 2 og 4, § 5, stk. 2 og 4, § 6,
stk. 2, § 7, stk. 1-3, § 11, stk. 1
samt
§ 14, stk. 1, 2. pkt.
Forslaget er en rent sproglig ændring, der har til formål at præcisere, at bestemmelserne vedrører beskæfti-
gelsesministeren.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 1, stk. 1, at loven finder anvendelse
for det private arbejdsmarked.
Bestemmelsen definerer lovens anvendelsesområde til at gælde på det private arbejdsmarked.
Det foreslås i
§ 1, stk. 1,
at
indsætte ”og for selvstændigt erhvervsdrivende” efter ”det private arbejdsmar-
ked”.
Forslaget betyder, at selvstændigt erhvervsdrivende bliver omfattet af barselsudligningsloven. Dette vil bl.a.
medføre at selvstændigt erhvervsdrivende kan få kompensation fra Barsel.dk under barselsorlov m.v. ud over
den kompensation for manglende indtægt, som udgøres af dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge
ved barsel (barselsloven).
Der findes ikke en definition på selvstændigt erhvervsdrivende i dansk ret. I denne lov forstås selvstændigt
erhvervsdrivende derfor som personer, der udøver selvstændig erhvervsvirksomhed og som efter en alminde-
lig sproglig fortolkning må anses for og som opfatter sig selv som selvstændigt erhvervsdrivende, dvs., at de
har udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed som deres primære beskæftigelse.
Personer, der udøver ikke-erhvervsmæssig virksomhed, herunder hobbyvirksomhed, er således ikke omfattet
af den obligatoriske barseludligningsordning.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.1 om barselsudligning for selvstændigt
erhvervsdrivende.
Til nr. 3
Det foreslås at nyaffatte overskriften før
§ 2 til ”Refusion
til private arbejdsgivere og kompensation til udø-
vere af selvstændig erhvervsvirksomhed”.
Forslaget er en rent sproglig ændring, der har til formål at synliggøre optagelsen af selvstændigt erhvervsdri-
vende i Barsel.dk, og for at præcisere, at den ydelse, som selvstændigt erhvervsdrivende modtager fra Bar-
sel.dk, betegnes som kompensation og ikke som refusion.
Til nr. 4
15
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren
Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., at alle arbejdsgivere
kan modtage refusion for ansatte lønmodtagere, der efter barselslovens regler har ret til barselsdagpenge, når
lønmodtageren er fraværende på grund af graviditet, fødsel og adoption. Det fremgår endvidere af bestem-
melsens stk. 3, at refusionen ydes på grundlag af arbejdsgiverens anmodning om barselsdagpengerefusion til
Udbetaling Danmark eller en offentlig myndighed om at indtræde i lønmodtagerens ret til barselsdagpenge
efter barselslovens regler.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 3, stk. 1, at refusionen udgør forskel-
len mellem barselsdagpenge og den løn, der er beregnet barselsdagpenge på baggrund af, inden for et fastsat
kroneloft, jf. stk. 2 og 6. Efter § 3, stk. 2, fastsætter beskæftigelsesministeren kroneloftet i stk. 1 efter indstil-
ling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og efter forhandling med finansministeren. Efter §
3, stk. 3, fastsætter ministeren regler om længden af den periode, hvor arbejdsgiveren er berettiget til at mod-
tage refusion. Perioden kan reguleres af ministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Til-
lægspension. Efter § 3, stk. 4, fastsætter ministeren regler om, hvilke udgifter refusionen skal dække. Efter §
3, stk. 5, udbetales refusionen bagud. Udbetalingerne sker efter lov om offentlige betalinger m.v. eller regler,
som er fastsat i medfør heraf. Efter § 3, stk. 6, fremgår det, at udbetales der ikke fuld løn under barsel, udgør
refusionen forskellen mellem barselsdagpenge og løn under barsel inden for et fastsat kroneloft, jf. stk. 2.
De nærmere regler om kroneloftet og refusionsperioden på det private arbejdsmarked er fastsat i bekendtgø-
relsen om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudligningsbekendtgørelsen).
Kroneloftet udgør 199,28 kr. pr. 1. oktober 2020, hvoraf op til 80,23 er refusion fra Barsel.dk. De resterende
119,05 kr. er barselsdagpengerefusion fra Udbetaling Danmark.
Det foreslås i
§ 3 a,
at
en udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed kan modtage kompensation i forbin-
delse med graviditet, fødsel og adoption, når
1) den pågældende efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven) har ret til barselsdagpenge
ved helt eller delvist fravær i virksomheden på grund af graviditet, fødsel og adoption,
2) den pågældende har anmodet Udbetaling Danmark eller en offentlig myndighed om barselsdagpenge, og
3) den arbejdsfortjeneste, der ligger til grund for beregningen af dagpenge efter barselsloven overstiger høje-
ste barselsdagpengesats, jf. bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdag-
penge m.v.
Forslaget betyder, at en selvstændigt erhvervsdrivende vil få ret til kompensation fra barselsudligningsord-
ningen i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, og opfylder betingelserne i § 3 a, nr. 1-3.
Det foreslås i
§ 3 a, nr. 1,
at den selvstændigt erhvervsdrivende efter barselsloven har ret til barselsdagpenge
som selvstændigt erhvervsdrivende ved helt eller delvist fravær i virksomheden på grund af graviditet, fødsel
og adoption. Betingelsen følger de gældende regler efter barselsloven. Efter de nugældende regler har en
selvstændigt erhvervsdrivende ret til barselsdagpenge i forbindelse med afholdelse af barsels- og forældreor-
lov m.v., hvis den pågældende opfylder barselslovens beskæftigelseskrav. Efter barselslovens § 28 er retten
til barselsdagpenge for en selvstændig erhvervsdrivende betinget af, at der inden for de sidste 12 måneder har
været udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige
arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet. Har den selvstændige virksomhed
været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.
Det foreslås i
§ 3 a, nr. 2,
at den selvstændigt erhvervsdrivende har anmodet Udbetaling Danmark om bar-
selsdagpenge i henhold til reglerne om barselsdagpenge. Dette gøres på Virk.dk senest 8 uger efter barnets
fødsel.
Forslaget betyder, at den selvstændigt erhvervsdrivende skal have anmodet Udbetaling Danmark om barsels-
dagpenge efter reglerne om barselsdagpenge.
16
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren
Det foreslås i
§ 3 a, nr. 3,
at den arbejdsfortjeneste, der ligger til grund for beregningen af dagpenge efter
barselsloven overstiger højeste barselsdagpengesats, jf. bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav
og beregning af barselsdagpenge m.v. Som beregningsgrundlag for en selvstændigt erhvervsdrivendes ar-
bejdsfortjeneste anvendes som udgangspunkt oplysningerne fra årsopgørelsen for det seneste regnskabsår om
overskud af virksomheden, herunder overskud af udlejningsejendom, indtægt overført til medarbejdende æg-
tefælle og egne syge- og barselsdagpenge, jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 953 af 17. september 2019 om
opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v.
Det foreslås således, at betingelserne for ret til kompensation knyttes til den selvstændigt erhvervsdrivendes
ret til barselsdagpenge efter barselsloven.
Det fremgår af barselsudligningslovens § 3, stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter kroneloftet i stk. 1
efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og efter forhandling med finansministe-
ren. Det fremgår af barselsudligningsloven § 3, stk. 3, at ministeren fastsætter regler om længden af den peri-
ode, hvor arbejdsgiveren er berettiget til at modtage refusion. Perioden kan reguleres af ministeren efter ind-
stilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås i
§ 3 b,
at der fastsættes regler om kroneloftet for kompensation til den selvstændigt erhvervsdri-
vende, længden af kompensationsperioden samt udbetalingen af denne, og om, hvilke indtægter, der indgår i
den selvstændigt erhvervsdrivendes årsindtægt.
Det er i forslaget forudsat, at både kroneloft og kompensationsperioden skal følge kroneloftet og refusionspe-
rioden for de private arbejdsgivere i ordningen.
Det foreslås i
§ 3 b, stk. 1,
at kompensationen udgør forskellen mellem barselsdagpenge og den selvstændigt
erhvervsdrivendes årsindtægt omregnet til en timesats inden for kroneloftet for refusion til private arbejdsgi-
vere fastsat i medfør af § 3, stk. 2.
Forslaget betyder, at kompensationen udgør forskellen mellem de udbetalte barselsdagpenge pr. uge og den
selvstændigt erhvervsdrivendes arbejdsfortjeneste i virksomheden, der ligger til grund for beregningen af
barselsdagpenge, inden for det samme faste ugentligt kroneloft, som gælder for private arbejdsgivere refu-
sion.
Forslaget betyder, at der kan udbetales kompensation til en selvstændigt erhvervsdrivende i perioder, hvor
den pågældende vælger at have fuldt fravær fra virksomheden under barslen og dermed modtager fulde bar-
selsdagpenge.
Kompensationen foreslås beregnet på baggrund af oplysninger indhentet af Udbetaling Danmark i forbin-
delse med den selvstændigt erhvervsdrivendes ansøgning om barselsdagpenge. Ved beregning af barselsdag-
pengene anvender Udbetaling Danmark oplysninger fra ansøgers årsopgørelse om overskud i virksomheden.
For at Barsel.dk kan omregne den selvstændiges årsindtægt til en timesats, vil årsindtægten blive divideret
med en årsnorm på 1.924 timer (svarende til 37 timer om ugen). Dette gælder for alle selvstændige uanset
køn. Formlen for omregning af den selvstændiges årsindtægt til en timesats er således:
Årsindtægt / Årsnorm (1.924 timer) = Timesats.
Til brug for beregning af den selvstændiges kompensationssats pr. time benytter Barsel.dk den selvstændiges
beregnede timesats samt maksimum barselsdagpengesats pr. time. Formlen for beregning af kompensations-
satsen til selvstændige er således:
Beregnet timesats - maksimum barselsdagpengesats pr. time (119,05 kr.).
17
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren
Kroneloftet udgør 199,28 kr. pr. 1. oktober 2020, hvoraf op til 80,23 er refusion fra Barsel.dk. De resterende
119,05 kr. er barselsdagpengerefusion fra Udbetaling Danmark. Det betyder, at hvis en selvstændigt er-
hvervsdrivende pr. time tjener mere end 119,05 kr., vil der kunne ydes kompensation efter barselsudlignings-
ordningen indtil timelønnen når 199,28 kr. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende tjener 199,28 kr. eller
mere, vil den selvstændigt erhvervsdrivende modtage op til 80,23 kr. i kompensation pr. time.
Reglerne fastsættes i barselsudligningsbekendtgørelsen, og vil svare til de allerede fastsatte regler om krone-
loft og refusionsperiode for private arbejdsgivere.
Der kan ligeledes udbetales forholdsmæssig kompensation i perioder, hvor den pågældende vælger at genop-
tage arbejdet med 25 pct. eller 50 pct. og dermed modtage henholdsvis 75 pct. barselsdagpenge og 50 pct.
dagpenge. Reglerne herom fastsættes ligeledes i barselsudligningsbekendtgørelsens udmøntning af bemyndi-
gelsesbestemmelsen om længden af refusions- og kompensationsperioder, hvor det vil fremgå, at såfremt en
selvstændigt erhvervsdrivende genoptager arbejdet i en uge med op til en fjerdedel af den normale ugentlige
arbejdstid, forbruges en fjerdedel af en uge med ret til kompensation. Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende
genoptager arbejdet i en uge med mere end en fjerdedel og op til halvdelen af den normale ugentlige arbejds-
tid, forbruges halvdelen af en uge med ret til kompensation.
Det foreslås i
§ 3 b, stk. 2,
at kompensationen udbetales bagud i en nærmere fastsat kompensationsperiode.
Udbetalingerne sker efter lov om offentlige betalinger m.v. eller regler fastsat i medfør heraf.
Forslaget betyder, at kompensation til den selvstændigt erhvervsdrivende overføres til den selvstændigt er-
hvervsdrivendes personlige Nemkonto. Kompensationen udbetales automatisk til den selvstændigt erhvervs-
drivende, da Barsel.dk modtager alle nødvendige oplysninger fra Udbetaling Danmark fra behandlingen af
den pågældendes barselsdagpengesag. Den selvstændigt erhvervsdrivende skal således ikke ansøge om udbe-
taling af kompensation, idet denne vil blive beregnet og udbetalt automatisk fra Barsel.dk. Dette svarer til
måden, hvorpå private arbejdsgivere modtager refusion fra Barsel.dk.
Det fremgår af de gældende regler i bekendtgørelsen om barselsudligning på det private arbejdsmarked (bar-
selsudligningsbekendtgørelsen), at Barsel.dk fra 1. oktober 2020 kan yde refusion for en samlet periode på
36 uger. Heraf udgør fire af ugerne ret til refusion for løn under orlov afholdt før fødsel eller adoption, til
mors arbejdsgiver. Yderligere fire uger udgør retten til refusion for løn under orlov ved henholdsvis mors to
ugers pligtorlov og far/medmors 2 ugers fravær i forbindelse med fødslen. Endelig kan der ydes refusion i op
til 3 uger for løn under orlov til den forælder, der ikke har holdt barselsorlov efter barselslovens § 7, stk. 1.
Dette efterlader 25 uger, hvori begge forældres arbejdsgivere kan opnå retten til refusion.
Det foreslås i
§ 3 b, stk. 3,
at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om længden af den periode, hvor den
pågældende er berettiget til at modtage kompensation, svarende til refusionsperioden for private arbejdsgi-
vere fastsat i medfør af § 3, stk. 3.
Forslaget betyder, at kompensationsperioden for selvstændigt erhvervsdrivende vil være den samme som re-
fusionsperioden for private arbejdsgivere. Reglerne fastsættes i barselsudligningsbekendtgørelsen, og vil
svare til de allerede fastsatte regler om kroneloft og refusionsperiode.
Det foreslås i
§ 3 b, stk. 4,
at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke indtægter, der indgår i den
selvstændigt erhvervsdrivendes årsindtægt
Reglerne fastsættes i barselsudligningsbekendtgørelsen og vil angive, at de indtægter, der indgår i årsindtæg-
ten vil svare til bestemmelserne om selvstændiges overskud af virksomheden i bekendtgørelsen for bereg-
ning af barselsdagpenge. Reglerne vil desuden afspejle, at kompensationsperiodens længde følger refusions-
perioden for de private arbejdsgivere i ordningen.
18
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren
Efter de gældende regler yder Barsel.dk refusion til en private arbejdsgiver på grundlag af arbejdsgiverens
anmodning til Udbetaling Danmark om at indtræde i lønmodtagerens ret til barselsdagpenge. Arbejdsgivers
anmodning skal indgives senest otte uger efter fødslen, medmindre fraværsperioden påbegyndes på et senere
tidspunkt, hvorved anmodningen skal indgives senest otte uger efter 1. fraværsdag.
I praksis oplever Barsel.dk, at det ikke altid er den arbejdsgiver, hvis lønmodtager først afholder orlov, som
først anmoder Udbetaling Danmark om barselsdagpengerefusion. Barsel.dk oplever således, at der udbetales
refusion til en arbejdsgiver for et antal uger, hvorefter Barsel.dk modtager oplysning om, at en anden ar-
bejdsgiver har udbetalt løn under fravær for en lønmodtager for en tidligere periode.
Det fremgår ikke direkte af ordlyden af lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked eller af bar-
selsudligningsbekendtgørelsen, at retten til refusionen tilkommer den arbejdsgiver, hvis lønmodtager først
afholder orlov med løn.
Det foreslås i
§ 3 c,
at udbetaling efter §§ 2 og3 a sker til den arbejdsgiver, som først udbetaler løn under or-
lov efter barselslovens regler, eller den udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed, der først afholder orlov
efter barselslovens regler.
Reglen skal ses i lyset af, at refusionsperioden/kompensationsperioden i barselsudligningsordningen i mange
tilfælde vil være kortere end de perioder, hvori lønmodtagere på orlov vil få udbetalt løn
eller for de selv-
stændigt erhvervsdrivendes vedkommende barselsdagpenge. Refusion og kompensation udbetales således
efter et først-til-mølle-princip. Med forslaget præciseres det, at dette først-til-mølle-princip relaterer sig til
den tidsmæssige afholdelse af orlov og ikke til tidspunktet for indgivelse af anmodning til Udbetaling Dan-
mark eller en offentlig myndighed om (at indtræde i lønmodtagerens ret til) barselsdagpenge.
Udbetalt refusion kan efterfølgende af Barsel.dk søges tilbagebetalt, hvis det viser sig, at en anden arbejdsgi-
ver har udbetalt løn på et tidligere tidspunkt end den arbejdsgiver, der først søger om barselsdagpengerefu-
sion.
Se endvidere bemærkninger til nr. 15.
Til nr. 5
Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at alle arbejdsgivere
indbetaler et bidrag til barselsudligningsordningen pr. ansat lønmodtager. Efter barselsudligningslovens § 4,
stk. 2, udgør bidraget et årligt kronebeløb pr. fuldtidsansat. Beløbet reguleres trinvis i forhold til den tid, løn-
modtageren er ansat pr. uge. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejds-
markedets Tillægspension bidraget, således at det modsvarer de faktiske omkostninger i ordningen. Ministe-
ren fastsætter nærmere regler herom. Efter § 4, stk. 4, fastsætter ministeren efter indstilling fra bestyrelsen
for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om beregning af bidrag, bidragsstørrelse og opkrævningen
heraf, herunder regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 4, stk. 3.
De nærmere regler herfor er fastsat i barselsudligningsbekendtgørelsen. Fuldtidsbidraget for private arbejds-
givere pr. ansat lønmodtager er fastsat til 1.225 kr., jf. barselsudligningsbekendtgørelsens § 1.
Det foreslås i
§ 4, stk. 2,
at
der efter ”pr. fuldtidsansat” indsættes ”på 1.225 kr”.
Forslaget betyder, at bidragssatsen for private arbejdsgivere fastsættes direkte i loven.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter det foreslås, at bidraget for selvstæn-
digt erhvervsdrivende svarer til fuldtidsbidraget for de private arbejdsgivere. Det er vurderingen, at det obli-
gatoriske bidrag til barseludligningsordningen var en skat i grundlovens forstand. Justitsministeriet begrun-
19
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren
der sin vurdering med, at kravet om, at der skal være en modydelse for det betalte gebyr (bidrag) ikke er op-
fyldt, da der i den bidragspligtige kreds givet vil være personer, der aldrig vil kunne opnå kompensation fra
ordningen, f.eks. en nystartet kvindelig iværksætter over 60 år.
Da de selvstændigt erhvervsdrivendes bidragssats således ikke kan fastsættes administrativt i en bekendtgø-
relse, men skal fremgå direkte af loven, foreslås det, at dette fremover også skal gælde for de private arbejds-
giveres bidrag til ordningen.
Forslaget betyder, at fremtidig regulering af bidragets størrelse for både selvstændigt erhvervsdrivende og
private arbejdsgivere skal ske ved lovændring, og altså ikke kan ske administrativt.
Bidraget vil ligesom efter de gældende regler også fremover blive fastsat årligt
efter indstilling fra ATP’s
bestyrelse.
Til nr. 6
Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 4, stk. 1, at alle arbejdsgivere indbeta-
ler et bidrag til barselsudligningsordningen pr. ansat lønmodtager. Dog indbetaler arbejdsgiveren ikke bidrag
for lønmodtagere, som er tilsluttet en godkendt decentral barselsudligningsordning, jf. lovens § 5. Beskæfti-
gelsesministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgivere fritages for at betale bidrag for særlige lønmodta-
gergrupper.
Det foreslås i en
ny § 4 a, stk. 1,
at udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed betaler et årligt bidrag på
1.225 kr. til Barsel.dk, når:
1) den pågældende i årsopgørelsen for det senest afsluttede indkomstår har et samlet resultat før renter og
efter eventuelle beløb overført til medarbejdende ægtefælle, der overstiger maksimum for barselsdagpenge,
jf. § 35, stk. 1, jf. §§ 37 og 38, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven), og
2) den pågældende ikke i samme afsluttede indkomstår har personlig lønindkomst, der overstiger det samlede
resultat, jf. nr. 1.
Forslaget betyder, at kun personer, som må anses for at have selvstændig erhvervsvirksomhed som deres ho-
vedbeskæftigelse, vil blive opkrævet bidrag til Barsel.dk. Betingelsen om udøvelse af selvstændig erhvervs-
virksomhed som hovedbeskæftigelse anses for opfyldt, hvis den pågældende ikke i samme regnskabsår har
personlig lønindkomst, der overstiger det samlede resultat fra udøvelsen af selvstændig erhvervsvirksomhed.
Som dokumentation for det samlede resultat fra selvstændig virksomhed lægger Barsel.dk Skatteforvaltnin-
gens oplysninger i årsopgørelsen for det seneste indkomstår, som er indberettet på CPR-nummer, til grund.
Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har flere virksomheder, vil det være virksomhedernes samlede resul-
tat, der lægges til grund.
Til brug for beregningen af, om en person skal betale bidrag til Barsel.dk, anvender Barsel.dk den pågælden-
des samlede resultat før renter, men efter eventuelle beløb overført til medarbejdende ægtefælle. Dette flug-
ter med det beregningsgrundlag Udbetaling Danmark anvender ved vurderingen af retten til barselsdagpenge
for en selvstændig. Udbetaling Danmark anvender således oplysninger om overskud af virksomhed og udlej-
ningsejendom samt egne syge- og barselsdagpenge fratrukket eventuel indtægt overført til medarbejdende
ægtefælle, samt egne syge- og barselsdagpenge og anden selvstændig erhvervsindtægt, jf. bekendtgørelse om
opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v.
Det foreslås, at bidraget for selvstændigt erhvervsdrivende fastsættes til det samme bidrag for private ar-
bejdsgivere betaler pr. fuldtidsansat. Det foreslås således, at beløbet fastsættes til 1.225 kr. Forslaget vil med-
føre, at en selvstændigt erhvervsdrivende, der er omfattet af bidragskredsen, årligt skal betale 1.225 kr. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 5.
20
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren
Det foreslås endelig i
§ 4 a, stk. 2,
at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opkrævningen
af bidrag. Reglerne fastsættes i barselsudligningsbekendtgørelsen, og vil angive, at Barsel.dk digitalt via e-
Boks eller en tilsvarende digital postkasse vil sende en opkrævning af bidrag efter lovens § 4 a, stk. 1, til den
selvstændige erhvervsdrivende.
Til nr. 7
Det følger af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 6, stk. 3, at klager over Arbejdsmarke-
dets Tillægspensions afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven kan inden for en frist på
4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt klageren, indbringes for det i henhold til § 28 i lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension nedsatte ankenævn.
Det foreslås i
§ 6, stk., 3,
at indsætte ”og barselsudligningsordningens” efter ”Arbejdsmarkedets
Tillægspen-
sions”.
Forslaget betyder, at afgørelser truffet af Barsel.dk kan indbringes for ATP’s ankenævn. Forslaget
ændrer ikke retstilstanden, men tydeliggør, at afgørelser efter barselsudligningsloven allerede i dag træffes af
enten Arbejdsmarkedets Tillægspension eller barselsudligningsordningen.
Til nr. 8
Det følger af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 6, stk. 3, at klager over Arbejdsmarke-
dets Tillægspensions afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven kan inden for en frist på
4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt klageren, indbringes for det i henhold til § 28 i lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension nedsatte ankenævn.
Det foreslås i
§ 6, stk. 4,
at en klage i henhold til stk. 3 indgives til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller
barselsudligningsordningen, som vurderer, om der er grundlag for at give en klager helt eller delvist med-
hold. Giver myndigheden ikke klageren fuldt medhold, sender myndigheden klagen, begrundelsen for afgø-
relsen og genvurderingen videre til det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Forslaget betyder, at hvis en klage uanset klagevejledning fejlagtigt indgives til rekursmyndigheden, vil kla-
gen normalt skulle anses for rettidig, såfremt den er kommet frem til denne myndighed inden fristens udløb,
jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2. Med ”fuldt ud medhold” forstås det almindelige begreb, som er fastlagt i
forvaltningslovens §§ 22, 23 og 25, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, samt i den forvaltnings-
retlige litteratur og praksis. Generelt vil den pågældende part kunne siges at have fuldt ud medhold, hvis
ydelsen eller vilkårene har standardmæssig karakter, dvs. svarer til den almindelige praksis på området.
Forslaget betyder, at der indføres en ordning med obligatorisk remonstration som også kendes fra lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag og et antal øvrige ordninger, hvor administrationen foretages af Arbejds-
markedets Tillægspension.
Til nr. 9
Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 7, stk. 1, at Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om, at arbejdsgivere, decentrale barselsudligningsordninger, Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion, kommunerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og andre offentlige registre m.v. efter anmodning fra
ministeren eller den, ministeren har henlagt beføjelser til i henhold til § 6, skal udlevere alle oplysninger,
som er relevante for administration af barselsudligningsordningen.
Det foreslås i forslaget til
§ 7, stk. 1,
at indsætte
”udøvere
af selvstændig erhvervsvirksomhed”, således at
bestemmelsen også finder anvendelse på selvstændigt erhvervsdrivende.
21
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren
Forslaget betyder, at selvstændigt erhvervsdrivende er forpligtede til at udlevere alle oplysninger, som er re-
levante for administrationen af barselsudligningsordningen, hvis ministeren, eller en af ministeren bemyndi-
get, jf. § 6, anmoder om det.
Derudover fremgår det af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 7, stk. 2, 1. pkt., at ministe-
ren eller den, ministeren har henlagt beføjelser til, jf. § 6, indhenter relevante oplysninger hos arbejdsgivere,
decentrale barselsudligningsordninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension, kommunerne, Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag og andre offentlige registre m.v. til brug for administration af ordningen, herunder af-
grænsning af kredsen af bidragspligtige arbejdsgivere, beregning af størrelsen af bidrag og refusion, fastsæt-
telse af længden af refusionsperiode, opkrævning af bidrag og udbetaling af refusion.
Det foreslås i
§ 7, stk. 2, 1. pkt.,
at indsætte
”udøvere af
selvstændig erhvervsvirksomhed”
efter ”arbejdsgi-
vere”,
således at bestemmelsen også finder anvendelse på selvstændigt erhvervsdrivende.
Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren, eller en af beskæftigelsesministeren bemyndiget, jf. § 6, ind-
henter relevante oplysninger hos selvstændigt erhvervsdrivende, til brug for administrationen af ordningen
for selvstændigt erhvervsdrivende. Oplysningerne kan eksempelvis bruges til afgrænsningen af bidragsplig-
tige selvstændigt erhvervsdrivende, beregning af størrelsen af bidrag og kompensation, fastsættelse af læng-
den på kompensationsperioden, opkrævning af bidrag og udbetaling af kompensation.
Det fremgår endvidere af barselsudligningslovens § 7, stk. 3, at ministeren fastsætter regler om, at arbejdsgi-
vere, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, kommunerne og andre offent-
lige registre efter anmodning fra administratorer af decentrale barselsudligningsordninger skal udlevere op-
lysninger, som er relevante for administrationen af den pågældende barselsudligningsordning.
Det foreslås i forslaget til
§ 7, stk. 3,
at indsætte
”udøvere
af selvstændig erhvervsvirksomhed”
efter ”ar-
bejdsgivere”,
således at bestemmelsen også finder anvendelse på selvstændigt erhvervsdrivende. Forslaget
vil medføre, at ministeren fastsætter regler om, at selvstændigt erhvervsdrivende skal udlevere oplysninger,
som er relevante for administrationen af barselsordningen for selvstændigt erhvervsdrivende.
Forslaget til § 7, stk. 1-3 ændrer ikke i bestemmelserne § 7, stk. 1-3 i øvrigt. Bestemmelsen omfatter således
fortsat arbejdsgivere, decentrale barselsudligningsordninger, ATP, kommunerne, Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag og andre offentlige registre m.v. Forslaget skyldes, at selvstændigt erhvervsdrivende med lov-
forslaget vil blive omfattet af barselsudligningsordningen.
Til nr. 10
Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 7, stk. 2, 1. pkt., at ministeren eller
den, ministeren har henlagt beføjelser til i henhold til § 6, indhenter relevante oplysninger hos arbejdsgivere,
decentrale barselsudligningsordninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension, kommunerne, Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag og andre offentlige registre m.v. til brug for administration af ordningen, herunder af-
grænsning af kredsen af bidragspligtige arbejdsgivere, beregning af størrelsen af bidrag og refusion, fastsæt-
telse af længden af refusionsperiode, opkrævning af bidrag og udbetaling af refusion.
Dette gælder ligeledes for anmodninger fra den, ministeren har henlagt beføjelser til, jf. § 6, som vedrører at
beskæftigelsesministeren kan henlægge beføjelser efter barselsudligningsloven til en myndighed under be-
skæftigelsesministeriet, at ministeren henlægger sine beføjelser vedrørende driften af barselsudligningsord-
ningen til ATP, ligesom klager over ATP’s afgørelser efter barselsudligningsloven, indbringes for et klage-
nævn nedsat af ATP.
Det foreslås i
§ 7, stk. 2, 1. pkt.,
at indsætte
”kompensation” efter ”refusion”
to steder.
22
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren
Forslaget betyder, at selvstændigt erhvervsdrivende er forpligtede til at udlevere alle oplysninger, som er re-
levante for administrationen af barselsudligningsordningen, herunder til beregning og udbetaling af kompen-
sation. Forpligtelsen gælder, hvis beskæftigelsesministeren, eller en af beskæftigelsesministeren bemyndiget,
jf. § 6, anmoder om det.
Efter gældende regler i barselsudligningsloven har private arbejdsgivere ret til refusion efter barselsudlig-
ningsloven, ligesom private arbejdsgivere skal betale bidrag til ordningen.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., at har arbejdsgive-
ren givet urigtige oplysninger eller undladt at meddele oplysninger af betydning for udbetaling af refusion,
bortfalder refusionen helt eller delvis, og den uberettiget udbetalte refusion skal tilbagebetales.
Det foreslås i
§ 10, stk. 1, 1. pkt.,
at indsætte
”kompensation" efter ”refusion”
to steder.
Forslaget betyder, at retten til kompensation bortfalder helt eller delvist, hvis der er givet urigtige oplysnin-
ger eller undladt nogle oplysninger af betydning for kompensation. Forslaget vil derudover medføre, at ube-
rettiget udbetaling af kompensation skal tilbagebetales.
Forslaget til § 7, stk. 2, 1. pkt., og § 10, stk. 1, 1. pkt., ændrer ikke i bestemmelserne i øvrigt. Forslaget skyl-
des, at selvstændigt erhvervsdrivende med lovforslaget vil blive omfattet af barselsudligningsordningen.
Til nr. 11
Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 7, stk. 2, 1. pkt., at ministeren eller
den, ministeren har henlagt beføjelser til i henhold til § 6, indhenter relevante oplysninger hos arbejdsgivere,
decentrale barselsudligningsordninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension, kommunerne, Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag og andre offentlige registre m.v. til brug for administration af ordningen, herunder af-
grænsning af kredsen af bidragspligtige arbejdsgivere, beregning af størrelsen af bidrag og refusion, fastsæt-
telse af længden af refusionsperiode, opkrævning af bidrag og udbetaling af refusion.
Dette gælder ligeledes for anmodninger fra den, ministeren har henlagt beføjelser til, jf. § 6, som vedrører at
beskæftigelsesministeren kan henlægge beføjelser efter barselsudligningsloven til en myndighed under be-
skæftigelsesministeriet, at ministeren henlægger sine beføjelser vedrørende driften af barselsudligningsord-
ningen til ATP, ligesom klager over ATP’s afgørelser efter barselsudligningsloven, indbringes for
et klage-
nævn nedsat af ATP.
Det foreslås i
§ 7, stk. 2, 1. pkt.,
at ændre
”refusionsperiode” til ”refusions- eller kompensationsperiode”.
Forslaget betyder, at selvstændigt erhvervsdrivende er forpligtede til at udlevere alle oplysninger, som er re-
levante for administrationen af barselsudligningsordningen, herunder til fastsættelse af kompensationsperio-
den. Forpligtelsen gælder, hvis beskæftigelsesministeren, eller en af beskæftigelsesministeren bemyndiget, jf.
§ 6, anmoder om det.
Forslaget til § 7, stk. 1, 1. pkt., ændrer ikke ved bestemmelsen i øvrigt. Forslaget skyldes, at selvstændigt er-
hvervsdrivende med lovforslaget vil blive omfattet af barselsudligningsordningen.
Til nr. 12
Det foreslås i
stk. 1,
at Barsel.dk til brug for administration af refusion til arbejdsgivere og kompensation til
udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. §§ 2-3 c, og beregning og opkrævning af bidrag, jf. §§ 4-4 a,
skal behandle, herunder indsamle, almindelige, ikke-følsomme oplysninger om lønmodtagere. for hvilke om-
fattede arbejdsgivere modtager refusion, lønmodtagere, som, arbejdsgiver indberetter, er omfattet af barsels-
23
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren
udligningsordningen, da lønmodtagerne ikke er omfattet af den godkendte decentrale barselsudligningsord-
ning, som arbejdsgiver er tilsluttet, udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, børn, for hvilke Udbetaling
Danmark udbetaler barselsdagpengerefusion for til arbejdsgivere, der er omfattet af barselsudligningsordnin-
gen eller barselsdagpenge til selvstændigt erhvervsdrivende samt forældre og adoptivforældre til børn efter
nr. 4, der ikke er omfattet af nr. 1, 2 eller 3.
Barsel.dk skal således efter forslaget i stk. 1, behandle, herunder indsamle almindelige, ikke-følsomme op-
lysninger om personer, for hvilke der skal betales bidrag til ordningen eller som efter barselslovens regler er
berettiget til barselsdagpenge. Der vil endvidere blive behandlet oplysninger om selve barnet.
Det foreslås i
stk. 2,
at der i medfør af stk. 1, vil blive behandlet oplysninger om navn, personnummer,
adresse og retten til barselsdagpenge for personer med tilknytning til barnet og barnet selv, lønmodtageres
ansættelsesforhold, lønindtægt og timetal, herunder fravær, som berettiger til barselsdagpenge, virksomheds-
identiteten for udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, deres arbejdsfortjeneste og eventuelle delvise
genoptagelse af arbejdet og fritagelse for digital post.
Med bestemmelsen i stk. 2 præciseres det, hvilke konkrete typer af person oplysninger Barsel.dk skal be-
handle. Ved formuleringen ”personer med tilknytning til barnet” refereres der til
forældre og adoptivforældre
jf. § 7 a, stk. 1, nr. 5.
Det foreslås i
stk. 3,
at barselsudligningsordningen indsamler de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 1
og 2, fra arbejdsgivere, godkendte decentrale barselsudligningsordninger, Udbetaling Danmark og Skattefor-
valtningen.
Med bestemmelsen i stk. 3 fastsættes det udtrykkeligt, at Barsel.dk skal indsamle de oplysninger, der be-
handles i medfør af stk. 1 og 2, fra arbejdsgivere, godkendte decentrale barselsudligningsordninger, Udbeta-
ling Danmark og Skatteforvaltningen.
Det foreslås i
stk. 4,
at til brug for beregning og opkrævning af bidrag for arbejdsgivere, hvor alle lønmodta-
gere er omfattet af barselsudligningsordningen, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension behandle, alminde-
lige, ikke følsomme oplysninger om personer efter stk. 1, nr. 3, som indbetaler bidrag efter § 4, stk. 1, 1. pkt.
for alle sine lønmodtagere.
Med bestemmelsen i stk. 4 fastsættes det udtrykkeligt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension (Samlet Beta-
ling) skal behandle, herunder indsamle, almindelige, ikke-følsomme oplysninger om de arbejdsgivere, som
er forpligtet til at betale bidrag.
Det foreslås i
stk. 5,
at der i medfør af stk. 4 vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet,
adresse, indbetalte ATP-bidrag, antal af elever i virksomheden og fritagelse for digital post.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 vil således indebære, at der i medfør af stk. 4 vil blive behandlet oplys-
ninger om virksomheds navn og virksomhedsidentitet, adresse, indbetalte ATP-bidrag og oplysninger om
antallet af elever i virksomheden og fritagelse for digital post. For så vidt angår oplysninger om antallet af
elever skal det bemærkes, at der er tale om antallet af elever på
under 25 år, som er registreret i Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, og som arbejdsgiveren er fritaget for at betale bidrag til, jf. lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag § 20, stk. 4.
Oplysningerne er identiske med de oplysninger, som Arbejdsmar-
kedets Tillægspension behandler om arbejdsgivere, som ikke drives som enkeltmandsvirksomheder, og som
derfor ikke anses som personoplysninger.
Det foreslås i
stk. 6,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de oplysninger, der behandles i medfør
af stk. 4 og 5, fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, godkendte decentrale barselsudligningsordninger og
Skatteforvaltningen.
24
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren
Med bestemmelsen i stk. 6 fastsættes det udtrykkeligt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension (Samlet Beta-
ling) skal indsamle de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 4 og 5 fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, godkendte decentrale barselsudligningsordninger og Skatteforvaltningen.
Det er en betingelse, at der fastsættes passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime
interesser. For at sikre dette foreslås det i bestemmelsen afgrænset, hvilke typer oplysninger der skal behand-
les, og anvendelsen af oplysningerne er begrænset til brug for administration af barselsudligningsordningen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i punkt 3 om forholdet til databeskyttelsesforordnin-
gen og databeskyttelsesloven.
Til nr. 13
Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., at har arbejdsgive-
ren givet urigtige oplysninger eller undladt at meddele oplysninger af betydning for udbetaling af refusion,
bortfalder refusionen helt eller delvis, og den uberettiget udbetalte refusion skal tilbagebetales.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 10, stk. 4, at sker indbetaling af bi-
drag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af bidraget med den rentesats, der til
enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven.
Det foreslås i
§ 10, stk. 1, 1. pkt.
og
§ 10, stk. 5,
at indsætte ”eller
udøveren af selvstændig erhvervsvirksom-
hed”
efter arbejdsgiveren.
Forslaget til § 10, stk. 1 og § 10, stk. 5, ændrer ikke ved bestemmelsen i øvrigt. Forslaget skyldes, at udøvere
af selvstændig erhvervsvirksomhed med lovforslaget vil blive omfattet af barselsudligningsordningen.
Til nr. 14
Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., at har arbejdsgive-
ren givet urigtige oplysninger eller undladt at meddele oplysninger af betydning for udbetaling af refusion,
bortfalder refusionen helt eller delvis, og den uberettiget udbetalte refusion skal tilbagebetales.
Det foreslås i
§ 10, stk. 1, 1. pkt.,
at indsætte ”kompensation” i bestemmelsen.
Forslaget betyder, at retten til kompensation bortfalder helt eller delvist, hvis den selvstændigt erhvervsdri-
vende har givet urigtige oplysninger eller undladt nogle oplysninger af betydning for kompensation. Forsla-
get vil derudover medføre, at uberettiget udbetaling af kompensation skal tilbagebetales.
Forslaget til § 7, stk. 1, 1. pkt., ændrer ikke ved bestemmelsen i øvrigt. Forslaget skyldes, at udøvere af selv-
stændig erhvervsvirksomhed med lovforslaget vil blive omfattet af barselsudligningsordningen.
Til nr. 15
Det fremgår af de gældende regler i bekendtgørelsen om barselsudligning på det private arbejdsmarked (bar-
selsudligningsbekendtgørelsen), at Barsel.dk fra 1. oktober 2020 kan yde refusion for en samlet periode på
36 uger. Heraf udgør fire af ugerne ret til refusion for løn under orlov afholdt før fødsel eller adoption, til
mors arbejdsgiver. Yderligere fire uger udgør retten til refusion for løn under orlov ved henholdsvis mors to
ugers pligtorlov og far/medmors 2 ugers fravær i forbindelse med fødslen. Endelig kan der ydes refusion i op
til 3 uger for løn under orlov til den forælder, der ikke har holdt barselsorlov efter barselslovens § 7, stk. 1.
Dette efterlader 25 uger, hvori begge forældres arbejdsgivere kan opnå retten til refusion.
25
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren
Barsel.dk yder refusion på grundlag af arbejdsgiverens anmodning til Udbetaling Danmark om at indtræde i
lønmodtagerens ret til barselsdagpenge.
Barsel.dk yder refusion på grundlag af arbejdsgiverens anmodning til Udbetaling Danmark om at indtræde i
lønmodtagerens ret til barselsdagpenge. Arbejdsgivers anmodning om barselsdagpengerefusion skal indgives
til Udbetaling Danmark senest otte uger efter fødslen, medmindre fraværsperioden påbegyndes på et senere
tidspunkt, hvorved anmodningen skal indgives senest otte uger efter 1. fraværsdag.
Barsel.dk udbetaler ved udgangen af kvartalet refusion til arbejdsgivere på grundlag af de oplysninger, som
Barsel.dk har modtaget fra Udbetaling Danmark.
I praksis oplever Barsel.dk, at det ikke altid er den arbejdsgiver, hvis lønmodtager først afholder orlov, som
først anmoder Udbetaling Danmark om barselsdagpengerefusion. I det omfang Barsel.dk i samme kvartal
(betalingsperiode) modtager oplysning om barselsdagpengerefusion for begge arbejdsgivere, vil det ikke
have betydning i hvilken rækkefølge, at arbejdsgivernes har ansøgt Udbetaling Danmark om barselsdagpen-
gerefusion.
Det kan dog få betydning, hvis Barsel.dk i et kvartal (betalingsperiode) kun modtager oplysning om barsels-
dagpengerefusion til en arbejdsgiver. Anden arbejdsgiver kan således i det efterfølgende kvartal (betalings-
periode) indgive en anmodning for løn under fravær til en lønmodtager for periode, som ligger forud for den
periode, som den første arbejdsgiver udbetalte løn under fravær for.
På grundlag af oplysninger, som var tilgængelige på udbetalingstidspunktet, var udbetaling af refusion fra
Barsel.dk korrekt. Den efterfølgende anmodning kan dog indeholde oplysninger, som viser, at refusions-
ugerne skulle have været fordelt anderledes, og at refusionsklippene derfor var forbrugt på et tidligere tids-
punkt. Der vil i disse tilfælde ikke være sket en korrekt fordeling af refusionsperioden, da den ene arbejdsgi-
ver vil have modtaget refusion for en periode, hvortil arbejdsgiver ikke var berettiget. Barsel.dk vil i disse
tilfælde tilbagesøge for meget udbetalt refusion hos den arbejdsgiver, som har modtaget refusionen.
Det foreslås i
§ 10, stk. 2,
at har en arbejdsgiver eller en udøver af selvstændig erhvervsvirksomhed modtaget
henholdsvis refusion eller kompensation for en længere periode, end den pågældende er berettiget efter § 3 c,
skal den pågældende tilbagebetale refusionen eller kompensationen for den periode, som den pågældende ikke
var berettiget til efter § 3 c.
Reglen skal ses i lyset af, at udvidelse af Barsel.dk til også at omfatte selvstændigt erhvervsdrivende vil øge
risikoen for en forkert fordeling af refusions- og kompensationsperioden. Udbetaling af kompensation til
selvstændigt erhvervsdrivende vil således ske på månedlig basis, hvorimod udbetaling af refusion til arbejds-
givere vil ske kvartalsvist. Bestemmelsen har til formål at tydeliggøre de selvstændigt erhvervsdrivende og
arbejdsgivernes retsstilling i forbindelse med tilbagesøgning af for meget udbetalt refusion eller kompensa-
tion.
Det antages, at selvstændigt erhvervsdrivende vil have et større incitament til hurtigt at ansøge om barsels-
dagpenge fra Udbetaling Danmark, da den selvstændigt erhvervsdrivende i modsat fald vil have en lavere
eller ingen indkomst i forbindelse med afholdelse af barselsorlov.
Det antages derimod ikke, at udvidelsen af Barsel.dk til også at omfatte selvstændigt erhvervsdrivende vil
medføre, at arbejdsgiverne vil ansøge hurtigere om barselsdagpengerefusion, end arbejdsgiverne har gjort
hidtil.
Idet Barsel.dk vil udbetale kompensation til selvstændigt erhvervsdrivende på månedlig basis, vil der være
større mulighed for, at Barsel.dk efter betalingsperioden modtager oplysninger fra Udbetaling Danmark, som
viser, at den selvstændigt erhvervsdrivende har fået udbetalt kompensation for en længere periode, end den
26
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren
selvstændigt erhvervsdrivende var berettiget. Det forventes på den baggrund, at Barsel.dk kan opleve en stig-
ning i antallet af sager om tilbagesøgning.
Det vurderes derfor hensigtsmæssig at tydeliggøre de selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsgivernes rets-
stilling.
Se endvidere bemærkninger til nr. 4.
Til nr. 16
Efter gældende regler i barselsudligningsloven har private arbejdsgivere ret til refusion efter barselsudlig-
ningsloven, ligesom private arbejdsgivere skal betale bidrag til ordningen. Retten til refusion bortfalder helt
eller delvist, hvis en arbejdsgiver har givet urigtige oplysninger eller undladt at meddele oplysninger af be-
tydning for udbetaling af refusion. Endvidere vil uberettiget udbetalt refusion skulle tilbagebetales. Der gæl-
der endvidere, at manglende eller for lidt indbetalte bidrag kan kræves efterbetalt, hvis de urigtige oplysnin-
ger har haft betydning for beregningen af bidraget
Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 10, stk. 2, at der er udpantningsret for
krav efter stk. 1 om tilbagebetaling og § 4 om bidrag og renter heraf.
Bestemmelsen medfører, at der er udpantningsret for krav på refusion eller manglende bidrag, der skyldes, at
arbejdsgiveren har givet urigtige oplysninger, ligesom der er udpantningsret for arbejdsgiveres bidrag til bar-
selsudligningsordningen. Udpantningsretten gælder også for renter for beløbene.
Det foreslås i
§ 10, stk. 3,
at der gives udpantningsret for de i stk. 1 og 2 samt §§ 4-4 a nævnte beløb og ren-
ter heraf. De i stk. 1 og 2, samt §§ 4-4 a nævnte beløb og renter heraf tvangsfuldbyrdes efter reglerne i lov
om rettens pleje kapitel 45-55.
Forslaget betyder, at udpantningsretten vil gælde for både bidrag fra arbejdsgivere og selvstændigt erhvervs-
drivende. Bestemmelsen gælder samtidig fortsat for refusion eller manglende bidrag, der skyldes urigtige op-
lysninger.
Forslaget er en konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 2, som beskrevet i bemærkningerne til nr. 13, og
som følge af, at selvstændigt erhvervsdrivende med lovforslaget bliver omfattet af barselsudligningsordnin-
gen. Desuden præciseres bestemmelsen så den henviser til reglerne i om tvangsfyldbyrdelse i retsplejeloven.
Der er ikke med henvisningen til retsplejeloven tilsigtet en ændring af retspraksis for så vidt angår udpant-
ningsretten.
Til nr. 17
Det fremgår endvidere af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 10, stk. 3, at der kan gives
henstand med indbetaling og eftergivelse af det i § 4 nævnte beløb og renter heraf.
Bestemmelsen medfører, at der kan gives henstand med indbetaling og eftergivelse af bidrag til barselsudlig-
ningsordningen samt renter heraf for bidrag fra arbejdsgivere.
Det foreslås, at der i
§ 10, stk. 4,
indsættes en henvisning til den nye bestemmelse i § 4 a om selvstændigt
erhvervsdrivendes bidrag.
Forslaget betyder, at der vil kunne gives henstand med indbetaling og eftergivelse af bidrag til barselsudlig-
ningsordningen samt renter heraf for bidrag fra både arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende.
27
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren
Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 12, stk. 1, at medmindre strengere
straf er forskyldt efter øvrig lovgivning, straffes med bøde den, der afgiver urigtige eller vildledende oplys-
ninger eller undlader at afgive oplysninger, som har betydning for udbetaling af refusion, jf. § 2, indbetaling
af bidrag, jf. § 4, eller i forbindelse med godkendelse af en decentral barselsudligningsordning, jf. § 5, stk. 2
og 3.
Bestemmelsen medfører, at der vil være hjemmel til at give bøde til den, der afgiver urigtige eller vildle-
dende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger, som har betydning for bl.a. indbetaling af bidrag ef-
ter § 4.
Det foreslås i
§ 12, stk. 1,
at bestemmelsen også omfatter bidrag fra selvstændigt erhvervsdrivende, jf. forslag
til ny § 4 a.
Forslaget betyder, at selvstændigt erhvervsdrivende kan straffes med bøde, hvis pågældende afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger eller underlader at afgive oplysninger, der har betydning for beregningen af,
hvorvidt den selvstændigt erhvervsdrivende skal betale bidrag.
Forslaget til § 10, stk. 4, og § 12, stk. 1, vil ikke ændre i bestemmelserne i §§ 10-12 i øvrigt. Forslaget er så-
ledes alene et udtryk for en udvidelse til også at omfatte bidrag fra selvstændigt erhvervsdrivende.
Forslaget skyldes, at selvstændigt erhvervsdrivende med lovforslaget vil blive omfattet af barselsudlignings-
ordningen.
Til nr. 18
Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 12, stk. 1, at medmindre strengere
straf er forskyldt efter øvrig lovgivning, straffes med bøde den, der afgiver urigtige eller vildledende oplys-
ninger eller undlader at afgive oplysninger, som har betydning for udbetaling af refusion, jf. § 2, indbetaling
af bidrag, jf. § 4, eller i forbindelse med godkendelse af en decentral barselsudligningsordning, jf. § 5, stk. 2
og 3.
Det foreslås i
§ 12, stk. 1,
at indsætte
”kompensation” i bestemmelsen.
Forslaget betyder, at en selvstændigt erhvervsdrivende vil kunne straffes med bøde, hvis pågældende afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger, der har betydning for udbetaling
af kompensation.
Forslaget til § 12, stk. 1, vil ikke ændre i bestemmelsen i øvrigt. Forslaget skyldes, at selvstændigt erhvervs-
drivende med lovforslaget vil blive omfattet af barselsudligningsordningen.
Til nr. 19
Det fremgår af den gældende bestemmelse i barselsudligningslovens § 12, stk. 1, at medmindre strengere
straf er forskyldt efter øvrig lovgivning, straffes med bøde den, der afgiver urigtige eller vildledende oplys-
ninger eller undlader at afgive oplysninger, som har betydning for udbetaling af refusion, jf. § 2, indbetaling
af bidrag, jf. § 4, eller i forbindelse med godkendelse af en decentral barselsudligningsordning, jf. § 5, stk. 2
og 3.
Det foreslås i
§ 12, stk. 1,
at
indsætte ”og
§ 3 a”
i bestemmelsen.
28
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 366: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven, fra beskfætigelsesministeren
Forslaget betyder, at kompensation til selvstændigt erhvervsdrivende vil være omfattet af bestemmelsen, så
en selvstændigt erhvervsdrivende vil kunne straffes med bøde, hvis pågældende afgiver urigtige eller vildle-
dende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger, der har betydning for udbetaling af kompensation, jf.
forslag til ny § 3 a.
Forslaget til § 12, stk. 1, ændrer ikke i bestemmelsen i øvrigt. Forslaget skyldes, at selvstændigt erhvervsdri-
vende med lovforslaget vil blive omfattet af barselsudligningsordningen.
Til § 2
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Det foreslås i
stk. 2,
at kompensation i medfør af §§ 3 a og 3 b udbetales fra 1. april 2021 har virkning fra 1.
januar 2021 og til selvstændigt erhvervsdrivende, jf. § 1, nr. 4, for så vidt angår børn, der er født eller adopte-
ret den 1. januar 2021 eller senere, og som afholder orlov efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel
fra den 1. januar 2021 eller senere.
En selvstændigt erhvervsdrivende, der er kompensationsberettiget, jf. §§ 3 a- 3 b, har således ret til kompen-
sation efter barselsudligningsloven med virkning fra den 1. januar 2021, hvis den pågældende påbegynder
orlov efter barselsloven den 1. januar 2021 eller senere, og barnet er født eller adopteret den 1. januar 2021
eller senere.
Det er dermed både fødsel/adoptionstidspunkt og påbegyndelsen af orlov, der skal ligge efter den 1. januar
2021. Hvis fødsel/adoptionstidspunkt eller påbegyndelsen af orlov ligger før den 1. januar 2021, vil den selv-
stændigt erhvervsdrivende ikke være berettiget til kompensation efter barselsudligningsloven.
Det foreslås i
stk. 3,
at bidrag fra selvstændigt selverhvervsdrivende i medfør af § 4 a opkræves årligt fra den
1. oktober og første gang fra den 1. oktober 2021. Selvstændigt erhvervsdrivende, der er omfattet af bidrags-
kredsen i § 4 a, vil derefter blive opkrævet bidrag årligt fra den 1. oktober.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det fremgår af barselsudligningslovens § 13, stk. 2, at
denne ikke gælder for Færøerne og Grønland.
29