BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 364
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sy-

gedagpenge og barselsloven

(Midlertidig dagpengeret, højere dagpengemaksimum, beregning på

grundlag af ikke-medlemsperioder, suspension af dagpengeforbrug og

bedre uddannelsesmuligheder til personer omfattet af en arbejdsfordelings-

ordning samt fast arbejdsgiverbidrag m.v.)

§1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11.

marts 2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 960 af 26. juni 2020 og senest

ved § 2 i lov nr. 1054 af 30. juni 2020, foretages følgende ændringer:

§ 48

indsættes som

stk. 7:

»Stk. 7.

Uanset stk. 6 kan dagpenge under den midlertidige ordning om

arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, udgøre indtil 120,53 pct. af dagpengenes

højeste beløb, jf. §§ 47 og 70. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebe-

løb.«

Efter § 49 indsættes:

»§ 50.

Uanset § 48, stk. 2, 1. pkt., kan indtægt i ikke-medlemsperioder indgå

i indtægtsgrundlaget, jf. § 49, for medlemmer, der har ret til dagpenge under

den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25. Foreligger

der ikke et indtægtsgrundlag efter 1. pkt., udbetales dagpengene med et fast

beløb på 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70. Den beregnede sats

gælder for den periode, medlemmet er omfattet af den midlertidige arbejds-

fordelingsordning.«

§ 53

indsættes som

stk. 24

25:

»Stk.

24.

Uanset stk. 1 kan en person opnå ret til dagpenge, hvis personen

har modtaget kompensation via en af Erhvervsministeriets kompensations-

ordninger for selvstændige mv., for freelancere med både A- og B-indkomst,

for sæsonafhængige selvstændige mv. og freelancere mv. med både A- og

B-indkomst, Kulturministeriets kompensationsordning for kunstnere mv.

eller Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordninger indenfor de sidste

2 måneder før disse ordningers udløb. Personen skal anmode om optagelse

i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41, senest den 31. oktober 2020, og

skal betale et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen svarende til 1 års med-

lemskab, jf. § 77, stk. 2. Stk. 20, 2.-5. pkt. og stk. 21-23 finder tilsvarende

anvendelse. Uanset stk. 15, kan indberettede løntimer og indberettet ind-

komst i ikke-medlemsperioder indgå i opgørelsen efter stk. 2 eller stk. 8, og

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

i opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 49, jf. § 48. Det er en betin-

gelse, at personen ikke modtager kompensation for tabt omsætning eller ind-

komst under en kompensationsordning for selvstændige mv., som er relate-

ret til covid-19 via en af Erhvervsministeriet kompensationsordninger.

Stk. 25.

Uanset stk. 1, 2 og 8 kan en person opnå ret til dagpenge, hvis

personen er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov

om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling, som led i hånd-

teringen af covid-19 og anmoder om optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf.

§ 41. Det er en betingelse, at personen efterbetaler et beløb svarende til 2

måneders bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 77, stk. 2, for hver må-

ned, personen skal være omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsord-

ning. Beløbet indbetales til arbejdsløshedskassen ved anmodningen om op-

tagelse i arbejdsløshedskassen. Det samme gælder personer, som er medlem

af en arbejdsløshedskasse, men endnu ikke opfylder kravet om 1 års med-

lemskab, jf. stk. 1. Forlænges perioden med arbejdsfordeling, skal medlem-

met efterbetale et yderligere beløb efter 2. pkt. svarende til periodeforlæn-

gelsen. Det er en betingelse, at medlemmet løbende betaler bidrag til ar-

bejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2, for den periode, hvor der modta-

ges supplerende dagpenge i forbindelse med den midlertidige ordning om

arbejdsfordeling.«

§ 55, stk. 4, nr. 1,

indsættes efter »dagpenge«: »bortset fra dagpenge

udbetalt under en arbejdsfordelingsordning til og med den 31. december

2020, og for udbetalinger under den midlertidige arbejdsfordelingsordning,

jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i

håndteringen af covid-19, kan der udbetales dagpenge uden forbrug af dag-

pengeperioden i højst 4 måneder«.

§ 57, stk. 6,

affattes således:

»Stk. 6.

Uanset stk. 3 kan medlemmer, der driver selvstændig virksom-

hed efter § 57 a, stk. 1 og 5, og som har optjent ret til dagpenge og er omfattet

af myndighedernes forbud mod drift af selvstændig virksomhed som følge

af covid-19, frem til og med den 31. oktober 2020 ophøre midlertidigt med

drift af selvstændig virksomhed og modtage dagpenge. Det er en betingelse

for modtagelse af dagpenge efter 1. pkt., at det midlertidige ophør skyldes

forbud mod at holde åbent som følge af covid-19. Medlemmet skal oplyse

på tro og love, at betingelserne i 2. pkt. er opfyldt. Det er en betingelse, at

personen ikke modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst

under en kompensationsordning for selvstændige mv., som er relateret til

covid-19 kompensation via en af Erhvervsministeriet kompensationsordnin-

ger. Uanset § 63, stk. 2, kan medlemmet modtage dagpenge fra tidspunktet

for det midlertidige ophør. Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse.«

Efter § 62 b indsættes:

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

»§ 62 c.

Uanset bestemmelsen i § 62 a, stk. 1, kan et medlem få udbetalt

dagpenge under deltagelse i uddannelse frem til og med den 31. december

2020, hvis deltagelsen i uddannelsen er aftalt mellem medlemmet og ar-

bejdsgiveren i forbindelse med, at medlemmet er omfattet af en arbejdsfor-

delingsordning. For medlemmer, som er omfattet af den midlertidige ar-

bejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig

arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, kan der udbetales dag-

penge efter 1. pkt. i højst 4 måneder.

Stk. 2.

Dagpenge kan kun udbetales for dage, hvor medlemmet efter ar-

bejdsfordelingen er ledig. Der kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor

medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved

deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov

om statens voksenuddannelsesstøtte. Retten til dagpenge under uddannelsen

ophører, når medlemmet ikke længere er omfattet af arbejdsfordeling, med-

mindre medlemmet fortsat har ret til dagpenge efter § 62 a eller § 62 b.

Stk. 3.

Dagpenge må ikke udbetales, hvis medlemmet afbryder arbejds-

forhold for at deltage i uddannelsen eller undlader at afbryde uddannelsen

for at påtage sig et arbejde, som medlemmet er henvist til af jobcenteret eller

a-kassen.«

§ 84, stk. 11,

affattes således:

»Stk. 11.

Uanset stk. 1 skal arbejdsgiveren ikke betale dagpengegodtgørelse

til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som er omfattet af den midlerti-

dige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af

midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19. I stedet be-

taler arbejdsgiveren godtgørelse til medlemmet for hver påbegyndt måned

med arbejdsfordeling. Beløbet fastsættes som 3 gange dagpengegodtgørel-

sen opgjort efter stk. 1, 5. pkt. Arbejdsgivere, der pr. den 31. august 2020

havde en igangværende arbejdsfordeling, og som bliver omfattet af den mid-

lertidige arbejdsfordeling nævnt i 1. pkt. inden udgangen af september 2020,

betaler ikke godtgørelse for den første måned under den midlertidige ar-

bejdsfordeling, og for resten af 2020 betaler arbejdsgiveren 2 gange dagpen-

gegodtgørelser pr. måned. Dækker arbejdsfordelingen ikke en hel måned,

udbetales godtgørelsen i forhold til antallet af dage, medlemmet er omfattet

af arbejdsfordelingen i den pågældende måned. Der afrundes til nærmeste

halve godtgørelsesdag, jf. stk. 1, 4. pkt. Stk. 2-8, og § 90 a, stk. 2, finder

anvendelse, dog således at godtgørelsen udbetales sammen med lønudbeta-

lingen for den måned, for hvilken godtgørelsen ydes. For uge- og 14-dages-

lønnede udbetales godtgørelsen snarest muligt, dog senest ved virksomhe-

dens 2. lønudbetaling efter de ledighedsdage, som der ydes dagpengegodt-

gørelse for.«

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

§2

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020,

som ændret senest ved § 2 i lov nr. 960 af 26. juni 2020, foretages følgende

ændring:

§ 51, stk. 2,

indsættes efter »beskæftigelsesindsats« : », eller er omfattet

af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.«, og »tilbuddet,« ændres til: »tilbuddet eller

arbejdsfordelingen,«.

§3

I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2. februar 2020, foretages

følgende ændring:

§ 36, stk. 2,

indsættes efter »beskæftigelsesindsats« : », eller er omfattet

af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.«, og »tilbuddet,« ændres til: »tilbuddet eller

arbejdsfordelingen,«.

§4

Loven træder i kraft den 14. september 2020.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Indførelse af umiddelbar ret til arbejdsløshedsdagpenge for løn-

modtagere omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsord-

ning

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

2.2.

Midlertidig suspension af forbrug af dagpenge for ledige om-

fattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning

2.2.1.

Gældende ret

2.2.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

2.3.

Højere dagpengemaksimum for ledige omfattet af den midler-

tidige arbejdsfordelingsordning beregning på ikke-medlemspe-

rioder og indførelse af en fast sats

2.3.1.

Gældende ret

2.3.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

2.4.

Bedre mulighed for uddannelse for ledige omfattet af den mid-

lertidige arbejdsfordelingsordning

2.4.1.

Gældende ret

2.4.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

2.5.

Arbejdsgivers betaling af et fast dagpengegodtgørelses beløb til

ledige omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning

2.5.1.

Gældende ret

2.5.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

2.6.

Indførelse af umiddelbar ret til arbejdsløshedsdagpenge for per-

soner, som har modtaget kompensation efter Erhvervsministe-

riets kompensationsordning eller Kulturministeriets midlerti-

dige kunststøtteordning som følge af covid-19

2.6.1.

Gældende ret

2.6.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

2.7.

Midlertidigt ophør for personer, som har drevet selvstændig

virksomhed som hovedbeskæftigelse

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

2.7.1.

2.7.2.

2.8.

2.8.1.

2.8.2.

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Fastholdelse af satser for syge- og barselsdagpenge under ar-

bejdsfordeling

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i Aftale om gradvis udfasning

af den midlertidige lønkompensationsordning aftalt at drøfte en ny midler-

tidig arbejdsfordelingsordning, som supplement til den eksisterende.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en trepartsaftale om

en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning på det private arbejdsmarked,

som har til formål at undgå afskedigelser.

I lyset af den helt ekstraordinære situation med covid-19 tilslutter ar-

bejdsmarkedets parter sig, at ordningen etableres ved lov, der på afgrænsede

punkter træder i stedet for allerede indgåede overenskomster. Iværksættel-

sen af den nye midlertidige arbejdsfordeling skal være sagligt begrundet i

lighed med iværksættelsen af arbejdsfordelinger i dag. Der vil være tale om

en supplerende ordning, der kører sideløbende med den eksisterende ar-

bejdsfordelingsordning. Aftaleparterne opfordrer til at anvende den nye

midlertidige ordning. En ophørt arbejdsfordeling efter den eksisterende ord-

ning er ikke til hindring for en arbejdsfordeling efter den nye midlertidige

ordning. På den samme virksomhed (p-nummer) kan der ikke anvendes ar-

bejdsfordelinger efter forskellige ordninger på samme tid.

Den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning udmøntes hurtigst muligt

og vil gælde indtil den 31. december 2020 med mulighed for, at etablerede

arbejdsfordelinger kan løbe ind i 2021 med en maksimal varighed på 4 må-

neder.

Ordningen baserer sig på følgende elementer:



Øget indkomstsikkerhed. Den maksimale dagpengesats for personer i

den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning forhøjes til ca. 143,5 kr.

i timen, imens de er på dagpenge i ordningen, svarende til 23.000 kr. for

en fuldtidsledig.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren



Fast arbejdsgiverbidrag svarende til et beløb på 3 G-dage om måneden

pr. medarbejder i ordningen. Bidraget opgøres forholdsmæssigt, således

at bidraget reduceres, hvis en arbejdsgiver ikke anvender arbejdsforde-

ling i en hel kalendermåned. Ordningen fungerer ved, at arbejdsgiveren

udbetaler G-dage til medarbejderen, som for de pågældende dage ikke

skal have dagpenge. Staten dækker differencen mellem dagpengesatsen

og satsen for G-dage. G-dagene skal udbetales sammen med den ordi-

nære løn for perioden, hvor G-dagene ligger. Samtidig forlænges su-

spenderingen af de almindelige 2 G-dage (godtgørelse for 1. og 2. le-

dighedsdag) for arbejdsfordelinger efter den nye midlertidige ordning.

Virksomheder, der pr. 31. august har en igangværende arbejdsfordeling

efter den eksisterende ordning, kan overgå til den nye midlertidige ord-

ning inden udgangen af september 2020 og få en G-dagsrabat. Virk-

somhederne skal ikke betale G-dage den første måned, men betale to G-

dage pr. måned i resten af 2020.

Midlertidig suspension af forbrug af dagpenge under den nye midlerti-

dige arbejdsfordelingsordning og den eksisterende ordning. Hermed re-

duceres konsekvenserne i dagpengesystemet for personer, der er omfat-

tet af arbejdsfordelingen.

Ikke-forsikrede personer får adgang til supplerende dagpenge under den

nye midlertidige ordning. Lønmodtagere kan ekstraordinært melde sig

ind i en a-kasse og indbetale 3 måneders medlemskab pr. måned, hvor

der ønskes ret til supplerende dagpenge under den nye arbejdsforde-

lingsordning. Det dækker 2 måneders bagudrettet medlemskab pr. må-

ned, samt almindeligt kontingent i perioden med supplerende dagpenge

under arbejdsfordeling. Efter udløb af den midlertidige ordning vil løn-

modtager ikke have ret til dagpenge.

Medlemmer af en a-kasse, som endnu ikke er dagpengeberettigede, får

ret til supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling, såfremt de lige-

ledes har indbetalt eller indbetaler a-kasse-bidrag på 2 måneders med-

lemskab bagudrettet pr. måned under en arbejdsfordeling, samt betaler

det almindelige kontingent i perioden for arbejdsfordelingen.

Dagpengesatsen fastsættes på baggrund af de almindelige betingelser

for satsberegning. Foreligger der ikke indtægt til beregning af dagpen-

gesatsen, modtages en dagpengesats svarende til dimittendsatsen for

ikke-forsørgere.



Bedre mulighed for uddannelse i både den nye og den eksisterende ord-

ning ved, at personer omfattet at en arbejdsfordeling i samarbejde med

virksomheden kan iværksætte og gennemføre opkvalificeringsforløb,

der helt eller delvist ligger i perioder, hvor medarbejderen er ledig og

modtager supplerende dagpenge.

Derudover gives der mulighed for, at medarbejdere under uddannelse

kan undtages fra en arbejdsfordeling uden godkendelse i Det Regionale

Arbejdsmarkedsråd (RAR), hvis der er enighed mellem virksomheden

og den pågældende medarbejder herom. Ligeledes gives der mulighed

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

for, at nøglemedarbejdere kan undtages fra en arbejdsfordeling uden

godkendelse i RAR. På områder, hvor medarbejderne har valgt eller ud-

peget en medarbejderrepræsentant (f.eks. en tillidsrepræsentant eller

talsmand), kan denne indgå en aftale om en sådan undtagelse med virk-

somheden på vegne af den repræsenterede gruppe. På områder, hvor der

ikke er en medarbejderrepræsentant, kan flertallet af den berørte gruppe

indgå en sådan aftale med virksomheden.

Forinden iværksættelse af arbejdsfordeling opfordres arbejdsgiver desu-

den til at sammen med medarbejderne at undersøge de gældende mulig-

heder for at gennemføre uddannelse evt. via kompetencefonde.



Større fleksibilitet i forholdet mellem tid med arbejde og ledighed. De

nuværende faste skabeloner erstattes af krav om, at tid med ledighed

under arbejdsfordeling skal udgøre mindst 20 pct. og maksimalt 50 pct.

i gennemsnit målt over fire uger i forhold til den aftalte arbejdstid. Ar-

bejdsfordelingen vil skulle anvende en given procentsats inden for den

fire uger lange cyklus, som vil kunne ændres i den efterfølgende cyklus.

Ordningen giver alene mulighed for at erstatte arbejdstid med ledighed.

Ordningen kan ikke anvendes til at ændre på arbejdstidens placering

mv. i videre omfang end efter de gældende overenskomsters regler

herom.

Arbejdsfordelinger efter den nye midlertidige ordning skal være igang-

sat senest den 31. december 2020. Inden for denne periode kan arbejds-

fordelingens varighed fastsættes uden godkendelse fra Det Regionale

Arbejdsmarkedsråd.



Midlertidig justering af reglerne om tekniske belægninger, således at

medarbejdere, der arbejder i weekender eller med de samme timers ar-

bejde koncentreret på færre dage, ikke stilles ringere end medarbejdere

med en 37 timers uge fordelt ligeligt på fem hverdage.

Anvendelse og udbredelse. Ordningen indebærer, at arbejdsgiver får ret

til at etablere arbejdsfordeling efter den midlertidige ordning. Virksom-

heder, der vil gøre brug af ordningen, skal informere og høre deres

medarbejdere herom efter de regler, der gælder i samarbejdsaftaler, til-

svarende aftaler eller lov om information og høring.

Den nye ordning vil gælde alle medarbejdere på hele det private ar-

bejdsmarked, herunder både det overenskomstdækkede og det ikke-

overenskomstdækkede område.

Lønmodtagere, der indgår i en arbejdsfordeling efter den midlertidige

ordning, indtræder fuldt ud i deres tidligere aftalte rettigheder, når peri-

oden med arbejdsfordeling er udløbet. Lønmodtageren er ansat og op-

tjener anciennitet på sædvanlig vis i perioden med arbejdsfordeling.

Hvis en lønmodtager ikke ønsker at indgå i en arbejdsfordeling efter

denne ordning, må virksomheden beslutte, om medarbejderen afskedi-

ges. Det gælder ligeledes, hvis en virksomhed øger andelen af tid med



BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

ledighed fra en 4-ugers cyklus til den næste. Lønmodtager vil i begge

tilfælde have 24 timer på en hverdag til at tage stilling til, om de ønsker

at indgå i ordningen.



Lempelse af rådighedskravet. De lempede krav til jobsøgning, der gæl-

der under arbejdsfordeling i de første seks uger, udvides til at gælde for

hele perioden for arbejdsfordeling efter den nye midlertidige ordning.

Opfølgning. Aftaleparterne er enige om at mødes primo november 2020

for at følge op på ordningen og drøfte en evt. forlængelse. Opfølgnin-

gen vil bl.a. se på aktiviteten, herunder på eksportområdet. Der offent-

liggøres løbende data for antallet af personer på den nye midlertidige

ordning, opdelt på a-kasser.

Evaluering, så der drages fuld læring af ordningen evt. med henblik på,

at ordningen kan bruges igen ved behov.



Det vil ikke være muligt at ansætte nye personer i virksomhedspraktik,

løntilskud eller at anvende vikarer fra vikarbureauer i en afdeling eller pro-

duktionsenhed, hvor der er en aktiv arbejdsfordeling efter den nye midlerti-

dige ordning. En nyansat medarbejder, der tiltræder under arbejdsfordelin-

gen, er omfattet af arbejdsfordelingen fra første dag i ansættelsen.

Ud over ovenstående elementer vil de eksisterende vilkår og regler for

den nuværende arbejdsfordelingsordning gælde under den nye midlertidige

ordning.

Parterne er enige om, at ordningen skal udmøntes så fleksibelt som mu-

ligt for a-kasserne og arbejdsgiverne.

Idet den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning udgør et supplement

til den eksisterende ordning, kan der i hele perioden fortsat iværksættes ar-

bejdsfordelinger efter den eksisterende ordning.

Den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning vil ikke påvirke retstil-

standen - og de aktuelle fortolkningsmæssige uoverensstemmelser - for den

eksisterende ordning for arbejdsfordeling.

Dette lovforslag udmønter elementerne ovenfor for så vidt angår retten

til arbejdsløshedsdagpenge i den udstrækning, der er behov for lovgivning

herom. Det drejer sig om



Øget indkomstsikkerhed.



Fast arbejdsgiverbidrag.



Midlertidig suspension af forbrug af dagpenge.



Ikke-forsikrede personer får adgang til supplerende dagpenge.



Bedre mulighed for uddannelse i både den nye og eksisterende

ordning om arbejdsfordeling.

Selve reguleringen af adgangen til at iværksætte den ny midlertidig ar-

bejdsfordelingsordning følger af det samtidigt fremsatte lovforslag om ad-

gang til iværksættelse af arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-

19, hvortil der henvises.

Øvrige elementer, herunder regler for fleksibilitet mellem tid med ar-

bejde og ledighed under arbejdsfordelingen og den midlertidig justering af

reglerne om tekniske belægning i forbindelse med weekendarbejde i måne-

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

derne, hvor en arbejdsfordeling begynder eller afsluttes, udmøntes på be-

kendtgørelsesniveau. Elementet om lempelse af rådighedskravet forventes

udmøntet således, at personen ikke skal være jobsøgende i hele arbejdsfor-

delingsperioden efter den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning.

Regeringen (Socialdemokratiet) har den 28. august 2020 desuden indgået

aftale med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative

og Alternativet om Bedre vilkår til særligt hårdt ramte dele af dansk er-

hvervs-, idræts- og kulturliv.

Det fremgår af bl.a. aftalen, at ikke mindst sårbare grupper i samfundet

skal beskyttes bedst muligt, og vi som land skal arbejde os ud af de økono-

miske vanskeligheder, som sundhedskrisen har skabt, så vi igen oplever

økonomisk vækst og dermed skabelsen af nye arbejdspladser. Et rigt kultur-

og idrætsliv er samtidig vigtigt for danskerne, og aftalepartierne er enige om

at ville understøtte et levende kulturliv i hele Danmark under den nuværende

sundhedskrise.

Der er igangsat en gradvis genåbning af samfundet, som også har ført til

en gradvis udfasning af hjælpepakker. Dele af dansk erhvervsliv, oplevel-

sesøkonomi samt kultur- og idrætslivet vil dog fortsat være meget berørt af

restriktioner et stykke tid endnu.

Aftalepartierne er derfor enige om fortsat at kompensere de dele af dansk

erhvervs-, kultur- og idrætsliv, der er særligt hårdt ramt af af bl.a. forbudet

mod at holde åbent som følge af covid 19 situationen.

Dette lovforslag udmønter de elementer fra denne aftale, som drejer sig

om at indføre en lempeligere adgang til dagpengesystemet for selvstændige,

kunstnere m.v., der er eller var på en af Erhvervs- eller Kulturministeriets

midlertidig kompensationsordning for selvstændige mv. i løbet af de seneste

to måneder, inden kompensationsordningen udløber. Det sker for at under-

støtte de selvstændige mv. i forbindelse med udfasningen af kompensations-

ordningerne.

Det gælder følgende ordninger:



Midlertidig kompensationsordning for selvstændige mv.



Midlertidig kompensationsordning for freelancere mv. med både

A- og B-indkomst.



Ny midlertidig kompensationsordning for selvstændige mv.



Ny midlertidig kompensationsordning for freelancere mv. med

både A- og B-indkomst



Midlertidig kompensationsordning for sæsonafhængige selvstæn-

dige mv. mv.



Midlertidig kompensationsordning for sæsonafhængige freelancere

mv.



Midlertidig kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsind-

komster



Midlertidig kompensationsordning til særligt sæsonafhængige

kunstnere

Konkret åbnes der op for, at målgruppen kan indmelde sig i dagpengesy-

stemet uden forudgående medlemskab af en arbejdsløshedskasse frem til og

med den 31. oktober 2020 og få ret til dagpenge.

Der er videre enighed om, at det skal gøres muligt for personer, der driver

selvstændig virksomhed, som har været drevet som hovedbeskæftigelse i

brancher med forbud mod drift at ophøre midlertidigt fra og med den 14.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

september 2020 frem til og med den 31. oktober 2020, så de kan få dagpenge

uden at skulle lukke deres virksomhed og CVR-nummer.

Dissee element udmøntes også i dette lovforslag.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Indførelse af umiddelbar ret til arbejdsløshedsdagpenge for lønmodta-

gere omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning

2.1.1.Gældende ret

Efter gældende regler i § 53, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, opnås der ret til ar-

bejdsløshedsdagpenge efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløs-

hedskasse, jf. dog § 54 i loven.

Efter gældende regler i § 41, stk. 1, nr. 1, i loven har en person ret til

optagelse som medlem af en arbejdsløshedskasse, hvis personen har bopæl

og ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland.

Efter gældende regler i § 41, stk. 1, nr. 2, i loven er det videre en betin-

gelse for optagelse i en arbejdsløshedskasse, at personen er mellem 18 år og

2 år under folkepensionsalderen, således som denne er defineret i lov om

socialpension.

Efter gældende regler § 41, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

har personer, som endnu ikke er fyldt 18 år dog ret til optagelse i en arbejds-

løshedskasse, hvis pågældende har gennemført en erhvervsmæssig uddan-

nelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse på

højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse. Dagpen-

geretten for disse personer følger af lovens § 54 om ret til dagpenge som

dimittend, jf. nedenfor.

Efter gældende regler i § 41, stk. 3, i loven skal optagelse ske i en ar-

bejdsløshedskasse, hvis faglige område personen har tilknytning til, herun-

der en tværfaglig arbejdsløshedskasse.

Efter gældende regler i § 41, stk. 4, i loven kan medlemmet vælge mellem

om optagelse skal ske som fuldtids- eller deltidsforsikret. Ved fuldtidsfor-

sikring forstås fuld arbejdstid på 37 timer pr. uge og ved deltidsforsikring

forstås arbejdstid på højst 30 timer pr. uge.

Det følger af § 2 i bekendtgørelse nr. 1180 af 26. september 2018 om

medlemskab af en a-kasse, at en person tidligst kan blive optaget fra den

dato, hvor arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig ansøgning om opta-

gelse, jf. dog nedenfor om optagelse som dimittend.

Det følger videre af § 53, stk. 15, i loven, at retten til dagpenge ved op-

fyldelse af et indkomst- eller et beskæftigelseskrav, jf. § 53, stk. 2 og 8, kun

kan opnås på grundlag af løntimer, indberettet indkomst og drift af selvstæn-

dig virksomhed i medlemsperioder. Ved opgørelsen medregnes A- og B-

indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag samt overskud af

selvstændig virksomhed.Til opfyldelse af indkomstkravet skal medlemmet

inden for de sidst 3 år have haft en indkomst på mindst 238.512 kr. (2020

niveau) Medlemmet kan højst medregne 19.876 kr. pr. måned. For deltids-

forsikrede er beløbene 159.012 kr. henholdsvis 13.251 kr. pr. måned (2020

niveau).

Det betyder, at hvis indkomsten, løntimerne eller overskud af selvstæn-

dig virksomhed ikke er erhvervet i en medlemsperiode, så kan det ikke med-

regnes til opgørelsen af ret til arbejdsløshedsdagpenge.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Hvis et medlem ikke har været medlem i 1 år, er der som udgangspunkt

ikke ret til dagpenge.

Efter gældende regler i § 53, stk. 20, i loven kan en person, som har dre-

vet selvstændig virksomhed efter § 57 a, som hovedbeskæftigelse, opnå ret

til dagpenge, hvis personen i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med

den 8. august 2020 anmoder om optagelse i en anerkendt arbejdsløsheds-

kasse, jf. § 41, og betaler et bidrag til arbejdsløshedsforsikrngen svarende til

1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2. Betalingen af bidraget sidestilles med 1

års medlemskab fra optagelsestidspunktet.

Tilsvarende følger det af gældende regler i § 53, stk. 21, i loven, at et

medlem af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed, og

som endnu ikke har opnået 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløs-

hedskasse, kan opnå ret til dagpenge dog således, at den hidtidige betaling

af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen indgår i opgørelsen af medlem-

skabsperioden.

Det er en betingelse, at medlemmet derudover bevarer sit medlemskab i

mindst 1 år efter optagelsestidspunktet. Hvis medlemskabet afbrydes inden

1 år efter optagelsestidspunktet, skal medlemmet betale et beløb til arbejds-

løshedskassen svarende til forskellen mellem 1 års medlemskab, jf. § 77,

stk. 2, i loven og allerede indbetalte bidrag til arbejdsløsehdsforsikringen

efter optagelsen. Beløbet kan uden yderligere inddrives af restanceinddri-

velsesmyndigheden.

Efter gældende regler i § 53, stk. 22, i loven skal den del af det seneste

overskud af selvstændig virksomhed erhvervet uden for en medlemsperiode

medregnes ved opgørelse af indkomst-/beskæftigelseskravet for personer,

der i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. august 2020

anmoder om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41, og be-

taler et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen svarende til 1 års medlemskab,

jf. § 77, stk. 2. Det er en betingelse, at virksomhedens skattemæssige over-

skud for denne periode fremgår af en årsopgørelse, som anses for afsluttet i

en medlemsperiode.

Efter gældende regler i § 53, stk. 23, i loven finder stk. 22, tilsvarende

anvendelse for et medlem af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig

virksomhed, og som opfylder kravet om 1 års medlemskab af en anerkendt

arbejdsløshedskasse, jf. stk. 1. Bestemmelserne i stk. 20, 3.-5. pkt., finder

tilsvarende anvendelse, dog således at den hidtidige betaling af bidrag til

arbejdsløshedsforsikringen ud over 1-årskravet i stk. 1 indgår i opgørelsen

af medlemskabsperioden efter stk. 20, 3. pkt.

Efter gældende regler i § 54, stk. 1, i loven har en person dog ret til dag-

penge, hvis personen har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er

normeret til mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannelse i

henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., en erhvervsgrunduddan-

nelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse,

en akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervs-

overbygningsuddannelse, i henhold til lov om universiteter eller en integra-

tionsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse

(igu).

Det er en betingelse, at arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig an-

modning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter ud-

dannelsens afslutning.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Der gives her i forbindelse med beskrivelsen af gældende ret endvidere

en beskrivelse af det arbejdsretlige instrument arbejdsfordeling, da dette be-

greb er en væsentlig forudsætning for nærværende punkt i lovforslaget, og

for forståelsen af senere punkter i dette lovforslag.

En arbejdsfordeling er en ordning, hvor arbejdstiden i en midlertidig pe-

riode er nedsat for at undgå afskedigelser. Arbejdsfordelingen skal være

etableret i henhold til en kollektiv overenskomst eller en kollektiv aftale.

For at et medlem af en a-kasse kan modtage supplerende dagpenge under

arbejdsfordelingen, skal arbejdsfordelingen som minimum opfylde betin-

gelserne i reglerne, der er fastsat i bekendtgørelse om udbetaling af dag-

penge. Det er bl.a. en betingelse, at ordningen er anmeldt til jobcenteret se-

nest samtidig med, at arbejdsfordelingen træder i kraft. Ellers vil arbejdsfor-

delingen (retten til supplerende dagpenge) som udgangspunkt falde bort.

Der er endvidere fastsat regler om, hvordan arbejde og ledighed kan forde-

les.

Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) skal godkende arbejdsforde-

linger, hvor det samlede antal uger med arbejdsfordeling inden for 12 må-

neder forventes at vare ud over 13 uger.

Det Regionale Arbejdsmarkedsråd kan i særlige tilfælde godkende ar-

bejdsfordelinger, der ikke omfatter en hel virksomhed, afdeling eller pro-

duktionsenhed. Det gælder, når der foreligger særlige driftsmæssige eller

faglige grunde, og når parterne er enige om det eller en sådan ordning er

aftalt ved kollektiv overenskomst.

Ansøgningen til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd skal fremsættes se-

nest 4 uger før, arbejdsfordelingen træder i kraft. Ansøgningen skal sendes

via jobcenteret.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i Aftale om gradvis udfasning

af den midlertidige lønkompensationsordning aftalt at drøfte en ny midler-

tidig arbejdsfordelingsordning, som supplement til den eksisterende.

Som et element i disse drøftelser er der enighed om at stille forslag om,

at personer, som er omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning,

jf. det samtidigt hermed fremsatte lovforslag om adgang til iværksættelse af

arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, vil kunne anmode om

optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41 i loven, og vil kunne

opnå ret til dagpenge på trods af, at pågældende ikke vil have 1 års medlem-

skab af en arbejdsløshedskasse eller ikke vil kunne opfylde indkomst- eller

beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, hvilket ellers er et krav i loven.

Dette omfatter også personer, som allerede er medlem af en arbejdsløs-

hedskasse, men som endnu ikke opfylder kravet om medlemskab i stk. 1.

Retten til dagpenge indtræder tidligst fra det tidspunkt, hvor personen har

anmodet om optagelse i arbejdsløshedskassen. Der er tale om en midlertidig

ordning.

For en nærmere beskrivelse af adgangen til at etablere den ny midlerti-

dige arbejdsfordelingsordning henvises til det samtidigt fremsatte forslag til

lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i

håndteringen af covid-19.

Det foreslås, at det vil være en betingelse for at kunne få udbetalt dag-

penge under arbejdsfordelingen, at personen efterbetaler et beløb, der svarer

til 2 måneders bidrag til arbejdsløshedsforsikringe, jf. § 77, stk. 2, i loven,

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

for hver måned, personen er omfattet af den midlertidige arbejdsfordelings-

ordning.

Det betyder, at personen vil skulle betale et beløb svarende til 2 måneders

bidrag til arbejdsløshedsforsikringen for hver måned, arbejdsfordelingen er

planlagt til at vare. Bidraget pr. måned udgør 352 kr. i 2020 for et fuldtids-

forsikret medlem og 235 kr. for et deltidsforsikret medlem. Personen vil så-

ledes skulle således betale 702 kr. henholdsvis 470 kr. pr. måned med plan-

lagt arbejdsfordeling.

Det foreslås, at beløbet vil skulle indbetales til arbejdsløshedskassen ved

anmodningen om optagelse i arbejdsløshedskassen, og at medlemmet vil

skulle efterbetale et yderligere beløb, hvis perioden med arbejdsfordeling

forlænges.

Det foreslås, at det vil være en betingelse, at medlemmet løbende betaler

bidrag til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2, i loven for den peri-

ode, hvor der modtages supplerende dagpenge i forbindelse med den mid-

lertidige ordning om arbejdsfordeling. Denne vil indgå i opgørelsen af en

persons medlemskabsperiode.

Det foreslås videre, at hvis et medlem måtte ønske at melde sig ud af

arbejdsløshedskassen efter udløb af arbejdsfordelingsperioden, f.eks. fordi

medlemmet ikke umiddelbart har andre interesser i at være medlem af en

arbejdsløshedskasse, vil udmeldelsen skulle ske med virkning fra udgangen

af den måned, hvori arbejdsfordelingsordningen slutter.

Baggrunden for forslaget er, at det fremgår af de gældende regler i § 6,

stk. 1, i bilag 1, til bekendtgørelse nr. 913 af 19. juni 2020 om standardved-

tægt for anerkendte a-kasser, at udmeldelse sker med mindst én måneds var-

sel til udgangen af en måned (løbende måned + 1 måned). Det vurderes, at

kravet om betaling af en ekstra måneds bidrag til arbejdsløshedsforsikringen

vil kunne opfattes som et urimeligt krav samtidig med, at det er et krav, at

pågældende, for at kunne få udbetalt dagpenge for f.eks. den første uge i

forbindelse med arbejdsfordeling, skal være medlem af en arbejdsløsheds-

kasse på tidspunktet for udbetalingen af dagpengene sidst i en kalendermå-

ned.

Den foreslåede udmeldelsesregel vil blive indarbejdet i ovennævnte be-

kendtgørelse med virkning fra lovens ikrafttræden.

2.2.Midlertidig suspension af forbrug af dagpenge for ledige omfattet af den

midlertidige arbejdsfordelingsordning

2.2.1.Gældende ret

Dagpengeperiodens længde er reguleret i de gældende regler i § 55, stk.

1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det følger af bestemmelsen, at et medlem, der har opnået ret til dagpenge,

herunder opfylder et indkomst- eller beskæftigelseskrav, kan modtage dag-

penge i en periode (dagpengeperioden), der er sammensat af en 2-årig ydel-

sesperioden inden for en periode på 3 år (referenceperioden).

Der opnås ret til påbegyndelse af en ny dagpengeperiode, hvis medlem-

met dokumenterer på ny at opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav.

Efter gældende regler i § 55, stk. 2, i loven kan et medlem, som har ret

til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer, der er regi-

streret på beskæftigelseskontoen, efter udløbet af perioden på 2 år inden for

3 år, modtage dagpenge i højst 1 år (ydelsesperioden) inden for en periode

på 1�½ år (referenceperioden).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

I bekendtgørelse nr. 1173 af 26. september 2018 om dagpengeperioden

er der i § 3 fastsat nærmere regler om, at dagpengeperioden svarer til sam-

menlagt 3.848 timer for fuldtidsforsikrede og 3.120 timer for deltidsforsik-

rede (ydelsesperiode) inden for 36 måneder (referenceperiode).

Der er videre fastsat regler om, at efter udløbet af dagpengeperioden kan

et medlem, som har ret til at forlænge dagpengeperioden på baggrund af

løntimer, der er registreret på beskæftigelseskontoen, modtage dagpenge

svarende til højst 1.924 timer for fuldtidsforsikrede og 1.560 timer for del-

tidsforsikrede inden for 18 måneder.

Forbrug af ydelsesperioden er reguleret i de gældende regler i § 55, stk.

4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter denne bestemmelse opgøres

forbruget af perioden på 2 år (ydelsesperioden) eller på højst 1 år (den for-

længede dagpengeperiode) i timer. Ved forbruget af perioden medregnes

1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge,

2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter ka-

pitel 9 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats,,

3) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud om ansættelse med løn-

tilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere efter kapitel 5 i lov

om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,

4) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får

udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæfti-

gelsesministeren,

5) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modta-

ger sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under

de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløsheds-

forsikring m.v.,

6) perioder, hvor medlemmet modtager efterløn,

7) perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, og

8) perioden efter udløb af den periode, der er nævnt i § 57 b, stk. 2, nr.

2, og indtil medlemmet dokumenterer, at virksomhedens ophør er

registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser

dermed er overdraget eller afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 1, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. inden for medlemmets dagpengeperi-

ode.

Udtrykket ”dagpenge” omfatter også feriedagpenge, jf. § 75 h i lov

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter gældende regler i § 55, stk. 7, i loven medregnes udbetalte dag-

penge m.v. fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020

ikke i forbruget af dagpenge.

Indplacering i dagpengesystemet sker altid fra den første i den måned,

hvori personen tilmelder sig som ledig og starter med at modtage dagpenge.

Der kan dog først udbetales dagpenge fra den dato, hvor personen er tilmeldt

jobcenteret som arbejdssøgende. Forbruget af ydelsesperioden begynder fra

det tidspunkt, hvor der udbetales dagpenge.

Referenceperioden på 3 år henholdsvis 1�½ år for den forlængede dagpen-

geperiode løber fra den 1. i den måned, hvori personen begynder at modtage

arbejdsløshedsdagpenge (indplacering).

Dagpengeretten anses for opbrugt alt efter hvilken dato for udløb af ydel-

sesperioden eller udløb af referenceperioden, der kommer først. Tilsvarende

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

gælder for forbrug og udløb af den forlængede dagpengeperiode efter § 56

i loven.

Forlængelse af referenceperioden sker efter de gældende regler i § 55,

stk. 5, i loven. Efter denne bestemmelse opgøres referenceperioden på 3 år

eller højst 1�½ år i hele måneder, og der medregnes ikke

1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet mod-

tager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge un-

der de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i loven,

2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til

orlov og dagpenge ved barsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2.

februar 2020, og

3) perioder med støtte efter lov om social service, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 798 af 7. august 2019 til pasning af handicappet eller al-

vorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Muligheden for forlængelse af referenceperioden er et udtryk for, at det

ikke skal komme medlemmet til skade, at personen ikke har haft mulighed

for at gøre brug af dagpengeretten som følge af de situationer, der er omfat-

tet af forlængelsesmulighederne.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i Aftale om gradvis udfasning

af den midlertidige lønkompensationsordning aftalt at drøfte en ny midler-

tidig arbejdsfordelingsordning, som supplement til den eksisterende.

Som et element i disse drøftelser er der enighed om, at dagpenge udbetalt

som følge af, at medlemmet vil være omfattet af en arbejdsfordelingsord-

ning (både den nuværende ordning og den midlertidige ordning om arbejds-

fordeling), ikke vil forbruge af dagpengeperioden på 2 år (ydelsesperioden)

inden for en periode på 3 år (referenceperioden) til og med den 31. december

2020. Der vil ligeledes heller ikke være forbrug af en forlænget dagpenge-

perioden på højst 1 år (ydelsesperioden) inden for en periode på 1�½ år (re-

ferenceperioden). Dagpenge udbetalt i forbindelse med den midlertidige ar-

bejdsfordelingsordning, jf. det samtidigt hermed fremsatte lovforslag om

adgang til iværksættelse af arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-

19, vil være uden forbrug af dagpengeperioden i højst 4 måneder.

Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 4.

2.3. Højere dagpengemaksimum for ledige omfattet af den midlertidige ar-

bejdsfordelingsordning, beregning på ikke-medlemsperioder og indførelse

af en fast sats

2.3.1.Gældende ret

Efter gældende regler i § 47, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. udgør dagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede for 1 måned

19.083 kr. (2020 niveau) og reguleres én gang om året pr. 1. januar med 1,7

pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats, som for fi-

nansårene 2020-2023 udgør 0,75. Det regulerede beløb afrundes til det nær-

meste hele kronebeløb. Det afrundede beløb danner grundlag for det kom-

mende års satsregulering.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Efter gældende regler i § 47, stk. 3, i loven beregnes alle afledte satser

for fuldtidsforsikrede med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1, 4. pkt., hvor-

efter der foretages en afrunding til nærmeste hele kronebeløb.

Efter gældende regler i § 70, stk. 1, i loven er dagpengenes størrelse for

deltidsforsikrede medlemmer højst 2/3 af det beløb, der er fastsat efter § 47,

stk. 1, 4. pkt., svarende til 12.722 kr. pr. måned (2020 niveau). Beløbet af-

rundes til nærmeste hele kronebeløb.

Efter gældende regler i § 48, stk. 1, i loven beregnes dagpengenes stør-

relse til det enkelte medlem på grundlag af medlemmets hidtidige indtægt

efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Efter gældende regler i § 48, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. kan dagpengene højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af med-

lemmets hidtidige indtægt. Dagpenge afrundes til nærmeste hele kronebe-

løb.

Efter gældende regler i § 48, stk. 6, i loven kan dagpenge ikke overstige

dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70 i loven.

Efter gældende regler i § 49, stk. 1, i loven opgøres indtægtsgrundlaget

på grundlag af indtægt, der er indberettet i henhold til lov om et indkomst-

regningsperioden opgøres som de 12 måneder med den højeste indkomst,

inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden.

For medlemmer, som opnår dagpengeret som selvstændig erhvervsdri-

vende, beregnes dagpengenes størrelse som et gennemsnit af de 2 år med

det højeste skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster

inden for de seneste 5 afsluttede indkomstår forud for ledighedens indtræ-

den.

Kun indtægt der ligger i en medlemsperiode kan indgå i opgørelsen.

Det betyder, at hvis indkomsten, løntimerne eller overskud af selvstæn-

dig virksomhed ikke er erhvervet i en medlemsperiode, så kan det ikke med-

regnes til opgørelsen af ret til arbejdsløshedsdagpenge. Indtægt i en indbe-

retningsperiode, som ligger delvist inden for en medlemsperiode, kan med-

regnes i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden.

Beregningsperioderne kan forlænges, når der forekommer perioder, hvor

medlemmet modtager

1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,

2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller

3) støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller al-

vorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Foreligger der inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens

indtræden ikke 12 måneder med indtægt, beregnes dagpengenes størrelse på

baggrund af indtægten i alle måneder med indtægt inden for perioden på 24

måneder. Foreligger der ikke indtægt inden for de seneste 24 måneder be-

regnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i en periode på 36

måneder.

Efter gældende regler i § 49, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. udbetales dagpengene med en fast sats svarende til 82 pct. af højeste

dagpenge svarende til 15.648 kr. pr. måned for forsørgere og 71,5 pct. af

højeste dagpenge svarende til 13.644 kr. pr. måned for ikke-forsørgere

(2020 niveau for fuldtidsforsikrede), hvis dagpengemodtageren modtager

dagpenge på dimittendvilkår

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i Aftale om gradvis udfasning

af den midlertidige lønkompensationsordning aftalt at drøfte en ny midler-

tidig arbejdsfordelingsordning, som supplement til den eksisterende.

Som et element i disse drøftelser er der enighed om at øge indkomstsik-

kerheden for ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver om-

fattet af den ny midlertidige arbejdsfordelingsordning.

Konkret foreslås, at den maksimale dagpengesats for personer i den nye

midlertidige arbejdsfordelingsordning udgør indtil 120,53 pct. af dagpenge-

nes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70. De herefter regulerede dagpengemaksi-

mum vil for fuldtidsforsikrede udgøre 23.001 kr. måned og 15.334, kr. pr.

måned for deltidsforsikret

–

afrundet til nærmeste hele krone.

Forslaget betyder, at medlemmer, som allerede har en beregnet sats, vil

få en højere sats i den periode, hvor de vil være omfattet af den midlertidige

arbejdsfordelingsordning. Det skyldes, at det er dagpengemaksimum, der

forhøjes.

Det foreslås videre, at beregningen for medlemmer omfattet af en mid-

lertidig arbejdsfordelingsordning følger lovens almindelige regler i §§ 48 og

49, dog således at der kan indgå indtægt i indtægtsopgørelsen for ikke-med-

lemsperioder, jf. forslaget til § 50 som affattet ved dette lovforslags § 1, nr.

Forslaget betyder, at indtægtsgrundlaget for beregning af dagpengesatsen

for medlemmer, som vil blive omfattet af den midlertidige ordning om ar-

bejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, som foreslået i dette lovforslags § 1, nr. 3,

vil blive beregnet på samme måde som for alle andre dagpengemodtagere,

dog således, at indtægtsgrundlaget kan opgøres på grundlag af perioder (til

fastlæggelse af beregningsperioden), hvor personen ikke har være medlem

af en arbejdsløshedskasse.

Det foreslås endeligt, at hvis der ikke foreligger et indtægtsgrundlag, jf.

ovenfor, udbetales dagpengene med et fast beløb på 71,5 pct. af højeste dag-

penge efter §§ 47 og 70 i loven svarende til 13.644 kr. pr. måned for fuld-

tidsforsikrede og 9.096 kr. pr. måned for deltidsforsikrede medlemmer af en

arbejdsløshedskasse (alt i 2020 niveau).

2.4. Bedre mulighed for uddannelse for ledige omfattet af den midlertidige

arbejdsfordelingsordning

2.4.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan

arbejdsløshedsdagpenge ikke udbetales til et medlem, der deltager i uddan-

nelse.

Dog kan et medlem bevare retten til arbejdsløshedsdagpenge ved delta-

gelse i uddannelse, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om

ugen og uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om

statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som en heltidsuddan-

nelse.

Retten til arbejdsløshedsdagpenge kan også bevares ved deltagelse i en-

keltfagsundervisning på gymnasialt niveau under 20 timer om ugen, i un-

dervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin og under deltagelse i

jobrettet uddannelse efter kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Der kan dog ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge for timer, hvor med-

lemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befor-

dring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte

efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, eller hvis et medlem afbryder

et arbejdsforhold for at deltage i uddannelse eller undlader at afbryde ud-

dannelsen for at påtage sig arbejde.

Der kan heller ikke bevares ret til dagpenge under deltagelse i en er-

hvervskandidatuddannelse, som efter lov om universiteter og lov om vide-

regående kunstneriske uddannelsesinstitutioner er tilrettelagt som en del-

tidsuddannelse og giver ikke ret til statens uddannelsesstøtte under uddan-

nelsen.

De gældende regler betyder, at det er muligt for et medlem at deltage i

erhvervsforberedende uddannelser og efteruddannelsesaktiviteter, samtidig

med at pågældende bevarer retten til arbejdsløshedsdagpenge og står til rå-

dighed for arbejdsmarkedet.

Det betyder bl.a., at det er muligt at følge uddannelser, der er udbudt i

voksen- og efteruddannelsessystemet, f.eks. master-, diplom- og akademi-

uddannelser. Fælles for disse uddannelser er, at de er tilrettelagt som del-

tidsuddannelser, der

–

ud over videregående uddannelse

–

forudsætter mel-

lem 2 og 3 års erhvervserfaring.

Herudover er det muligt at deltage i meritlærer- og pædagoguddannel-

serne. Uddannelserne giver ikke ret til statens uddannelsesstøtte, og der op-

kræves deltagerbetaling.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i Aftale om gradvis udfasning

af den midlertidige lønkompensationsordning aftalt at drøfte en ny midler-

tidig arbejdsfordelingsordning, som supplement til den eksisterende.

Som et element i disse drøftelser er der enighed om at give bedre mulig-

hed for uddannelse ved, at personer omfattet at en arbejdsfordeling i samar-

bejde med virksomheden kan iværksætte og gennemføre opkvalificerings-

forløb, der helt eller delvist ligger i perioder, hvor medarbejderen er ledig

og modtager supplerende dagpenge.

Derudover gives der mulighed for, at medarbejdere under uddannelse

med løn kan undtages fra en arbejdsfordeling uden godkendelse i Det Regi-

onale Arbejdsmarkedsråd (RAR), hvis der på virksomheden er enighed

herom.

Konkret foreslås det, at et medlem vil kunne få udbetalt dagpenge under

deltagelse i uddannelse frem til og med den 31. december 2020, hvis delta-

gelsen i uddannelsen er aftalt mellem medlemmet og arbejdsgiveren i for-

bindelse med, at medlemmet er omfattet af en arbejdsfordelingsordning. For

udbetalinger efter den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om ad-

gang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen

af covid-19, vil der kunne udbetales dagpenge i højst 4 måneder.

Det foreslås, at dagpengene kun vil kunne udbetales for dage, hvor med-

lemmet efter arbejdsfordelingen vil være ledig, og at der ikke vil kunne ud-

betales dagpenge for timer, hvor medlemmet vil modtage godtgørelse efter

lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og ef-

teruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Det foreslås videre, at retten til dagpenge under uddannelsen vil ophøre,

når medlemmet ikke længere vil være omfattet af arbejdsfordeling, med

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

mindre medlemmet fortsat vil have ret til dagpenge efter § 62 a eller § 62 b

i loven.

Endeligt foreslås det, at dagpengene ikke vil kunne udbetales, hvis med-

lemmet afbryder et arbejdsforhold for at deltage i uddannelsen eller undla-

der at afbryde uddannelsen for at påtage sig et arbejde, som medlemmet er

henvist til af jobcenteret eller arbejdsløshedskassen.

2.5. Arbejdsgivers betaling af et fast dagpengegodtgørelses beløb til ledige

omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning

2.5.1.Gældende ret

Efter gældende regler i § 84, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. har et medlem af en arbejdsløshedskasse ret til dagpengegodtgørelse

for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) fra arbejdsgiveren ved afskedigelse,

hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende. Senior-

medlemmer, jf. § 44 i loven, har ikke ret til G-dage.

Det følger videre af § 84, stk. 1, i loven, at dagpengegodtgørelsen fast-

sættes som dagpengebeløbet pr. dag opgjort efter § 47, stk. 2, i loven for

fuldtidsforsikrede svarende til 881 kr. (2020 niveau). Ved ledighed på 4 ti-

mer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende

til halvdelen af beløbet svarende til 441 kr. (2020 niveau). Ved ledighed på

over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.

Efter gældende regler i § 84, stk. 2, i loven indtræder arbejdsgiverens

forpligtelse kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været be-

skæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejds-

tid i 2 uger, hvilket typisk svarer til 74 timer. Ved opgørelsen af arbejdskra-

vet medregnes alle timer, hvor medlemmet faktisk har udført arbejde, her-

under evt. overarbejde.

Efter § 84, stk. 3, i loven bortfalder arbejdsgiverens forpligtelse til at ud-

betale dagpengegodtgørelse,

1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende

arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller dagpenge under

de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, eller afholdes ferie i til-

slutning til arbejdsophøret,

2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet,

3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden,

eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af strejke eller lockout

på anden virksomhed, eller

4) hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes offent-

ligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats.

Det følger videre af § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 400 af 26. april 2017

om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage), som er udstedt

i medfør af § 84, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at arbejds-

giveren heller ikke skal betale G-dage, hvis

1) medlemmet inden ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om

fortsat beskæftigelse svarende til overenskomstmæssige løn- og an-

sættelsesvilkår hos samme arbejdsgiver,

2) arbejdsgiveren er ude af stand til at betale på grund af konkurs eller

rekonstruktion under tilsyn af skifteretten,

3) afskedigelsen/arbejdsophøret væsentligst skyldes medlemmet,

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

4) arbejdsophøret skyldes force majeure,

5) medlemmet er tjenestemand og overgår til rådighedsløn, eller

6) medlemmet er partsfisker.

Efter gældende regler i § 84, stk. 4, i loven kan arbejdsgiverens forplig-

telse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person højst indtræde 16

gange i løbet af et kalenderår. Ved opgørelsen heraf tæller en hele og halve

G-dage hver som en gang.

Efter gældende regler i § 84, stk. 5, i loven udbetales dagpengegodtgø-

relsen snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter

medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgi-

velse af en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1.

Efter gældende regler i § 84, stk. 6 og 7, i loven har arbejdsløshedskas-

serne mulighed for at hjælpe medlemmet med opkrævningen af godtgørel-

sesbeløbet hos arbejdsgiveren, herunder at udlægge godtgørelsesbeløbet på

arbejdsgivers vegne, og at sagen skal indbringes for Ankestyrelsens Beskæf-

tigelsesudvalg.

Efter gældende regler i § 84, stk. 11, i loven skal arbejdsgiveren ikke

betale godtgørelse til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver om-

fattet af en hjemsendelse eller arbejdsfordeling fra og med den 26. marts

2020 til og med den 31. august 2020.

Det følger videre af gældende regler i § 90 a, stk. 2, i loven, at en arbejds-

giver har pligt til at påføre lønsedlen oplysninger om udbetaling af dagpen-

gegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag fra det tidspunkt, hvor der første

gang i et kalenderår foretages udbetaling til medlemmet. Det skal herefter

fremgå af lønsedlen, hvor mange gange arbejdsgiveren har udbetalt dagpen-

gegodtgørelse i kalenderåret. Hvis der ikke er udbetalt dagpengegodtgø-

relse, jf. § 84, skal arbejdsgiveren skriftligt oplyse om grunden hertil.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i Aftale om gradvis udfasning

af den midlertidige lønkompensationsordning aftalt at drøfte en ny midler-

tidig arbejdsfordelingsordning, som supplement til den eksisterende.

Som et element i disse drøftelser er der enighed om at indføre et fast

arbejdsgiverbidrag svarende til et beløb på 3 G-dage (dagpengegodtgørelse

for 1. og 2. ledighedsdag) om måneden pr. medarbejder i ordningen.

Arbejdsgiverbidraget finansierer den øgede indkomstsikkerhed for per-

soner i den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. pkt. 2.3.2. i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås samtidigt at forlænge suspenderingen af de almindelige 2 G-

dage for arbejdsfordelinger efter den nye midlertidige ordning.

Det foreslås konkret, at arbejdsgiveren ikke vil skulle betale G-dage til

medlemmer af en arbejdsløshedskasse, , som vil være omfattet af den mid-

lertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. det samtidigt hermed fremsatte

lovforslag om adgang til iværksættelse af arbejdsfordeling som led i hånd-

teringen af covid-19.

I alle andre tilfælde med afskedigelser, hjemsendelser m.v. skal arbejds-

giveren betale G-dage for 1. og 2. ledighedsdag.

Det foreslås videre, at arbejdsgiveren i stedet vil skulle betale G-dage til

medlemmet for hver påbegyndt måned med arbejdsfordeling, og at denne

fastsættes som 3 G-dage som fuldtidsforsikrede for hver påbegyndt måned,

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

medarbejderen er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling,

jf. lov om adgang til iværksættelse af arbejdsfordeling som led i håndterin-

gen af covid-19.

Det foreslås videre, at hvis arbejdsfordelingen ikke dækker en hel måned,

vil G-dagene blive udbetalt i forhold til antallet af dage, medlemmet vil være

omfattet af arbejdsfordelingen i den pågældende måned.

Forslaget betyder, at G-dagsniveauet vil blive fastsat i forhold til antallet

af dage i en kalendermåned, hvor medlemmet er omfattet af en midlertidig

arbejdsfordeling, og ikke for en fuld måned. Tilsvarende princip vil gælde

for medlemmer, der er uge- eller 14-dageslønnede. Vil en midlertidig ar-

bejdsfordelingsordning f.eks. blive påbegyndt mandag den 28. september

2020 (uge 40) fastsættes G-dagsbetaling for september måned som 3/30 x 3

x 881 kr. svarende til 264,30 kr.

Ved opgørelsen afrundes til nærmeste halve G-dag, svarende til gæl-

dende regler i § 84, stk. 1, 4. pkt. I denne situation udbetales G-dagen med

441 kr. (2020 niveau) svarende til halvdelen af en hel G-dag.

Det foreslås videre, at arbejdsgivere, der pr. den 31. august 2020 har haft

en igangværende arbejdsfordeling, og som vil blive omfattet af den midler-

tidige arbejdsfordelingsordning inden udgangen af september måned 2020,

ikke vil skulle betale G-dage for den første måned under den midlertidige

arbejdsfordeling. For resten af 2020 betaler arbejdsgiveren 2 G-dage pr. må-

ned.

Det foreslås endeligt, at reglerne om G-dage for 1. og 2. ledighedsdag i

øvrigt finder anvendelse dog således, at godtgørelsen udbetales sammen

med lønudbetalingen for den måned, for hvilken G-dagene ydes. For uge-

og 14-dages-lønnede snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. løn-

udbetaling efter de ledighedsdage, som der ydes G-dage for.

De regler, der i øvrigt finder anvendelse er kravet om beskæftigelse inden

for de sidste 4 uger på fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger, bort-

faldsgrunde, det maksimale antal G-dage til samme person inden for et ka-

lender på 16 gange, arbejdsgivers mulighed for anmodning om en tro- og

love-erklæring fra lønmodtageren om, at denne ikke er begyndt i et nyt an-

sættelsesforhold, er syg eller afholder ferie, bortfald af G-dage hvis erklæ-

ringen ikke modtages af arbejdsgiver, arbejdsløshedskassernes mulighed for

at hjælpe medlemmet med opkrævningen af G-dagene hos arbejdsgiveren,

herunder at udlægge G-dagene på arbejdsgivers vegne, indbringelse af sa-

gen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, klage, regler om inddrivelse

af skyldige G-dage og arbejdsgivers pligt til at afgive oplysninger om antal

G-dage til det enkelte medlem.

Det bemærkes, at det fremgår af trepartsaftale om en ny midlertidig ar-

bejdsfordelingsordning på det private arbejdsmarked af 30. august 2020, at

staten dækker differencen mellem dagpengesatsen og satsen for G-dage.

Dagpengesatsen vil i disse situationer være fastsat efter § 48, stk. 7, som

foreslås indsat ved dette lovforslags § 1, nr. 1, og have et dagpengemaksi-

mum på 23.000 kr. pr. måned. Det betyder - sammen holdt med at G-dags-

satsen udgør et fast beløb på 881 kr. pr. dag - at der vil være en difference

for personer med en dagpengesat beregnet til mere end 881 kr. pr dag og op

til det midlertidige dagpengemaksimum pr. dag på knap 1.062 kr.

Der vil med hjemmel i gældende lovs § 58, stk. 1, blive fastsat regler om,

at medlemmet i denne situation vil få foretaget fradrag for G-dagene i dag-

pengene beregnet med den højere midlertidige dagpengesats krone for

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

krone. Det betyder, at et medlem der har ret til dagpenge med en højere sats

end den det hidtidige dagpengemaksimum vil modtage et ekstra dagpenge-

beløb svarende til forskellen mellem medlemmets dagpenge for én dag fra-

trukket værdien af en G-dag.

Det bemærkes, at personer, som har fået udbetalt dagpenge med en lavere

sats end den maksimale dagspensats efter de almindelige regler på 881 kr.

pr. dag, stilles uændret i forhold til gældende regler.

Der vil i medfør af hjemmelsbestemmelsen i § 84, stk. 10, i gældende lov

blive fastsat regler om, at det vil være muligt at udbetale et supplerende

dagpengebeløb (differencebeløbet) for perioder, hvor der skal udbetales G-

dage, jf. § 57, stk. 1, i loven.

2.6. Indførelse af umiddelbar ret til arbejdsløshedsdagpenge for personer,

som har modtaget kompensation efter Erhvervsministeriets kompensations-

ordning eller Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning som følge

af covid-19

2.6.1.Gældende ret

Efter gældende regler i § 53, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. opnås der ret til arbejdsløshedsdagpenge efter 1 års medlemskab af en

anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. dog § 54 i loven.

Efter gældende regler i § 41, stk. 1, nr. 1, i loven har en person ret til

optagelse som medlem af en arbejdsløshedskasse, hvis personen har bopæl

og ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland.

Efter gældende regler i § 41, stk. 1, nr. 2, i loven er det videre en betin-

gelse for optagelse i en arbejdsløshedskasse, at personen er mellem 18 år og

2 år under folkepensionsalderen, således som denne er defineret i lov om

socialpension.

Efter gældende regler § 41, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

har personer, som endnu ikke er fyldt 18 år dog ret til optagelse i en a-kasse,

hvis pågældende har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst

18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i

henhold til lov om forberedende grunduddannelse. Dagpengeretten for disse

personer følger af lovens § 54 om ret til dagpenge som dimittend, jf. neden-

for.

Efter gældende regler i § 41, stk. 3, i loven skal optagelse ske i en ar-

bejdsløshedskasse, hvis faglige område personen har tilknytning til, herun-

der en tværfaglig arbejdsløshedskasse.

Efter gældende regler i § 41, stk. 4, i loven kan medlemmet vælge mellem

om optagelse skal ske som fuldtids- eller deltidsforsikret. Ved fuldtidsfor-

sikring forstås fuld arbejdstid på 37 timer pr. uge og ved deltidsforsikring

forstås arbejdstid på højst 30 timer pr. uge.

Det følger af § 2 i bekendtgørelse nr. 1180 af 26. september 2018 om

medlemskab af en a-kasse, at en person tidligst kan blive optaget fra den

dato, hvor arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig ansøgning om opta-

gelse, jf. dog nedenfor om optagelse som dimittend.

Det følger videre af § 53, stk. 15, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

at retten til dagpenge ved opfyldelse af et indkomst- eller et beskæftigelses-

krav, jf. § 53, stk. 2 og 8, kun kan opnås på grundlag af løntimer, indberettet

indkomst og drift af selvstændig virksomhed i medlemsperioder.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Det betyder, at hvis indkomsten, løntimerne eller overskud af selvstæn-

dig virksomhed ikke er erhvervet i en medlemsperiode, så kan det ikke med-

regnes til opgørelsen af ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Hvis et medlem ikke har været medlem i 1 år, er der som udgangspunkt

ikke ret til dagpenge.

Efter gældende regler i § 53, stk. 20, i loven kan en person, som har dre-

vet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, jf. § 57 a i loven, opnå

ret til dagpenge, hvis personen i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og

med den 8. august 2020 anmoder om optagelse i en anerkendt arbejdsløs-

hedskasse, jf. § 41 i loven, og betaler et medlemsbidrag svarende til 1 års

medlemskab, jf. § 77, stk. 2, i loven. Betalingen af medlemsbidraget side-

stilles med 1 års medlemskab fra optagelsestidspunktet.

Tilsvarende gælder efter gældende regler i § 53, stk. 21, i loven, at med-

lemmer af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed, og

som endnu ikke har opnået 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløs-

hedskasse, kan opnå ret til dagpenge dog således, at den hidtidige betaling

af medlemsbidrag indgår i opgørelsen af medlemskabsperioden.

Det er en betingelse, at medlemmet derudover bevarer sit medlemskab i

mindst 1 år efter optagelsestidspunktet. Hvis medlemskabet afbrydes inden

1 år efter optagelsestidspunktet, jf. 3. pkt., skal medlemmet betale et beløb

til arbejdsløshedskassen svarende til forskellen mellem 1 års medlemskab,

jf. § 77, stk. 2, i loven og allerede indbetalte medlemsbidrag efter optagel-

sen. Beløbet kan uden yderligere inddrives af restanceinddrivelsesmyndig-

heden.

Efter gældende regler i § 53, stk. 22, i loven skal den seneste del af over-

skud af selvstændig virksomhed erhvervet uden for en medlemsperiode,

medregnes ved opgørelse af indkomstkravet eller beskæftigelseskravet, for

personen, der i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. august

2020 anmoder om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41 i

loven, og betaler et medlemsbidrag svarende til 1 års medlemskab, jf. § 77,

stk. 2, i loven. Det er en betingelse, at virksomhedens skattemæssige over-

skud for denne periode fremgår af en årsopgørelse, som anses for afsluttet i

en medlemsperiode.

Efter gældende regler i § 53, stk. 23, i loven finder § 53, stk. 22, i loven

tilsvarende anvendelse for et medlem af en arbejdsløshedskasse, som driver

selvstændig virksomhed, og som opfylder kravet om 1 års medlemskab af

en anerkendt arbejdsløshedskasse. Bestemmelserne i § 53, stk. 20, 3.-5. pkt.,

i loven finder tilsvarende anvendelse, dog således at den hidtidige betaling

af medlemsbidrag ud over 1-årskravet i stk. 1 indgår i opgørelsen af med-

lemskabsperioden efter § 53, stk. 20, 3. pkt., i loven.

2.6.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen (Socialdemokratiet) har den 28. sugust 2020 indgået aftale

med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative og

Alternativet om Bedre vilkår til særligt hårdt ramte dele af dansk erhvervs-

, idræts- og kulturliv.

Det fremgår bl.a. af aftalen, at ikke mindst sårbare grupper i samfundet

skal beskyttes bedst muligt, og vi som land skal arbejde os ud af de økono-

miske vanskeligheder, som sundhedskrisen har skabt, så vi igen oplever

økonomisk vækst og dermed skabelsen af nye arbejdspladser. Et rigt kultur-

og idrætsliv er samtidig vigtigt for danskerne, og aftalepartierne er enige om

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

at ville understøtte et levende kulturliv i hele Danmark under den nuværende

sundhedskrise.

Der er igangsat en gradvis genåbning af samfundet, som også har ført til

en gradvis ud-fasning af hjælpepakker. Dele af dansk erhvervsliv, oplevel-

sesøkonomi samt kultur- og idrætslivet vil dog fortsat være meget berørt af

restriktioner et stykke tid endnu. Aftale-partierne er derfor enige om fortsat

at kompensere de dele af dansk erhvervs-, kultur- og idrætsliv, der er særligt

hårdt ramt af bl.a. forbuddet mod at holde åbent som følge af covid 19 situ-

ationen.

Det foreslås derfor, at en person, som har modtaget kompensation fra en

af Erhvervsministeriets kompensationsordninger for selvstændige, free-

lancere mv. og Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning m.v. in-

denfor de sidste 2 måneder før de respektive ordningers udløb, vil kunne

opnå ret til dagpenge, hvis personen til og med den 31. oktober 2020 vil

anmode om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41 i loven,

og betale et medlemsbidrag svarende til 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2, i

loven.

Det gælder følgende ordninger:



Midlertidig kompensationsordning for selvstændige mv.



Midlertidig kompensationsordning for freelancere mv. med både

A- og B-indkomst.



Ny midlertidig kompensationsordning for selvstændige mv.



Ny midlertidig kompensationsordning for freelancere mv. med

både A- og B-indkomst.



Midlertidig kompensationsordning for sæsonafhængige selvstæn-

dige mv. mv.



Midlertidig kompensationsordning for sæsonafhængige freelancere

mv.



Midlertidig kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsind-

komster.



Midlertidig kompensationsordning til særligt sæsonafhængige

kunstnere.

Modtagerne af kompensation fra Erhvervsstyrelsen og Kulturministeriet

(Slots og Kulturstyrelsen) har modtaget enten et orienteringsbrev (såfremt

ansøger er en virksomhed) eller et udbetalingsbrev (såfremt ansøger er en

person). Tilsvarende har ansøgere, som har modtaget kompensation ordnin-

gerne på kulturministeriets område modtaget et tilsagnsbrev, som sendes til

alle tilskudsmodtagere.

Disse breve vil kunne blive anvendt som gyldig dokumenation for mod-

tagelse af kompensation fra en af Erhvervsstyrelsens eller Kulturministeriets

kompensationsordninger og dermed i forhold til arbejdsløshedskassernes

administration af den foreslåede ordning.

Retten til dagpenge vil tidligst kunne gælde fra det tidspunkt, hvor per-

sonen har anmodet om optagelse i arbejdsløshedskassen. Der er tale om en

midlertidig ordning begrænset til den nævnte periode.

Forslaget betyder videre, at personen vil skulle betale et medlemsbidrag

svarende til 1 års medlemskab svarende til 4.224 kr. i 2020 niveau for fuld-

tidsforsikrede og 2.820 kr. for deltidsforsikrede, jf. straks nedenfor.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås videre, at indberettede løntimer, indberettede indkomst i

ikke-medlemsperioder vil kunne indgå i opgørelsen af dagpengeretten og

ved beregningen af dagpengesatsen, dog højst for 2019.

Det foreslås videre, at de gældende regler i § 53, stk. 20, 2.-5. pkt. og stk.

21-23 finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås, at der ikke vil kunne udbetales dagpenge, hvis personen

modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst efter de vider-

førte kompensationsordninger under Erhvervsministeriets regi som følge af

restriktioner på grund af covid-19 herunder forbud mod at holde åbent.

2.7. Midlertidigt ophør for personer, som har drevet selvstændig virksom-

hed som hovedbeskæftigelse

2.7.1.Gældende ret

Efter gældende regler i § 57 b, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. kan dagpenge kun udbetales til et medlem, der har drevet selvstændig

virksomhed omfattet af § 57 a, stk. 5, i loven, hvis medlemmet er ophørt

med at drive virksomhed.

Efter § 57 b, stk. 2, i loven anses et medlem for ophørt med en virksom-

hed, jf. § 57 a, stk. 1, når et af følgende forhold er opfyldt:

1) Virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de

skattemæssige forpligtelser er dermed overdraget eller afsluttet.

Det skal være dokumenteret, at driftsmidler og varelager er afskre-

vet, solgt, overdraget eller hjemtaget.

2) Medlemmet erklærer på tro og love ikke at drive virksomheden, ud

over hvad der kan anses for afvikling, og medlemmet er inden for 6

måneder fra tidspunktet for det erklærede ophør registreret som op-

hørt hos Erhvervsstyrelsen.

3) Medlemmet udtræder som medejer af en virksomhed, og det er re-

gistreret hos Erhvervsstyrelsen, at medlemmet ikke længere er ejer.

4) Medlemmet udtræder af et selskab med flere ejere, ændringerne i

ejerforholdene er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og medlemmet

har ikke længere afgørende indflydelse i selskabet, jf. § 57 a, stk. 1,

nr. 3, 2. pkt.

5) Medlemmet omdanner et selskab til et holdingselskab (kapitalsel-

skab) ved at dokumentere, at formålsparagraffen for selskabet er

ændret til formueforvaltning.

6) Virksomheden er gået konkurs eller solgt på tvangsauktion.

7) Virksomheden er bortforpagtet eller udlejet ved en skriftlig og gen-

sidigt uopsigelig kontrakt i mindst 3 år.

8) Medlemmet erklærer som medarbejdende ægtefælle på tro og love

at være udtrådt af ægtefællens virksomhed.

Medlemmet har som medejende ægtefælle dokumenteret, at med-

lemmet ikke længere er registreret som ejer, jf. nr. 3.

Ved § 1, nr. 2, i lov nr. 960 af 26. juni 2020 om indførelse af § 57, stk. 6

og 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blev der indført regler om mu-

lighed for, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der driver selvstændig

virksomhed, og som er omfattet af myndighedernes forbud om drift af selv-

stændig virksomhed som følge af covid-19 situationen, i perioden fra og

med den 9. juli 2020 til og med den 8. september 2020, midlertidigt kan

ophøre med deres virksomhed og få dagpenge i denne periode.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Medlemmet kan kun ophøre én gang inden for perioden. Ved genopstart

af virksomheden bortfalder retten til dagpenge, medmindre medlemmet op-

hører efter lovens almindelige regler i § 57 b. Det midlertidige ophør med-

regnes ikke ved efterfølgende ophør efter lovens almindelige regler.

Dagpengereglerne for selvstændigt erhvervsdrivende, der er direkte om-

fattet af et egentlig forbud mod drift af selvstændig virksomhed som følge

af covid-19 situationen, er dermed mere fleksible end lovens udgangspunkt,

idet der er et krav om egentligt ophør med drift af selvstændig virksomhed

for at kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Retten til dagpenge ved midlertidigt ophør af selvstændig virksomhed er

betinget af, at medlemmet i øvrigt opfylder de almindelige betingelser for

ret til dagpenge.

Retten til dagpenge ved midlertidigt ophør med selvstændig virksomhed

er i øvrigt betinget af følgende forhold:

1) At virksomheden er omfattet af myndighedernes forbud om drift af

selvstændig virksomhed.

2) At medlemmet på tro og love oplyser, at ophøret skyldes påbuddet

mod at holde åbent som følge af covid-19 udbruddet, og at virk-

somhedens væsentligste indtægtsgrundlag derved er bortfaldet.

3) At der ikke stilles krav om varigheden af driften af den selvstæn-

dige virksomhed.

4) At medlemmet som udgangspunkt ikke må arbejde i virksomheden

Medlemmet må dog udføre almindeligt tilsyn med virksomheden,

småreparationer, oprydning, forberedelser til genåbning foranledi-

get af anbefalinger fra sundhedsmyndighederne og administrativt

arbejde i forbindelse med udbetaling af løn, indbetaling og udbeta-

ling tilgodehavende og forfaldne regninger. Medgåede timer her-

ved medfører fradrag i dagpengene efter reglerne i § 57 og regler

udstedt i medfør heraf.

5) At medlemmet på tro og love oplyser, at medlemmet ikke modta-

ger støtte efter Erhvervsministeriets kompensationsordning for

selvstændige eller andre offentlige ordninger, der ikke er iværksat

som følge af covid-19 situationen eller private ordninger, f.eks.

driftstabserstatning.

6) At de almindelige fradragsregler i øvrigt finder anvendelse, f.eks.

fradrag for manglende rådighed forud for det midlertidige ophør og

fradrag for lønarbejde.

7) At den selvstændige kun kan ophøre midlertidigt én gang inden for

perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. september

2020. Ved genopstart af virksomheden bortfalder retten til dag-

penge medmindre medlemmet ophører efter § 57 b.

Indplacering i dagpengeperioden og forbrug heraf sker efter § 55 i loven.

Det betyder, at medlemmer, som er overgået til dagpenge som følge af mid-

lertidigt ophør med selvstændig virksomhed, efter periodens udløb vil kunne

fortsætte med at modtage dagpenge inden for pågældendes dagpengeperi-

ode, hvis pågældende i øvrigt opfylder de almindelige regler om ophør med

drift af selvstændig virksomhed. Perioden med dagpenge som følge af mid-

lertidigt ophør, kan således ikke danne selvstændigt grundlag for dagpenge

efter den 8. september 2020.

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Regeringen (Socialdemokratiet) har den 28. sugust 2020 indgået aftale

med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative og

Alternativet om Bedre vilkår til særligt hårdt ramte dele af dansk erhvervs-

, idræts- og kulturliv.

Det fremgår bl.a. af aftalen, at ikke mindst sårbare grupper i samfundet

skal beskyttes bedst muligt, og vi skal som land arbejde os ud af de økono-

miske vanskeligheder, som sundhedskrisen har skabt, så vi igen oplever

økonomisk vækst og dermed skabelsen af nye arbejdspladser. Et rigt kultur-

og idrætsliv er samtidig vigtigt for danskerne, og aftalepartierne er enige om

at ville understøtte et levende kulturliv i hele Danmark under den nuværende

sundhedskrise.

Der er igangsat en gradvis genåbning af samfundet, som også har ført til

en gradvis ud-fasning af hjælpepakker. Dele af dansk erhvervsliv, oplevel-

sesøkonomi samt kultur- og idrætslivet vil dog fortsat være meget berørt af

restriktioner et stykke tid endnu. Aftale-partierne er derfor enige om fortsat

at kompensere de dele af dansk erhvervs-, kultur- og idrætsliv, der er særligt

hårdt ramt af bl.a. forbuddet mod at holde åbent som følge af covid 19 situ-

ationen.

Der foreslås derfor en videreførelse af § 57, stk. 6 og 7, i loven om mid-

lertidigt ophør med drift af selvstændig hovedbeskæftigelse. Forslaget om-

fatter medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som har drevet selvstændig

virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som har optjent ret til dagpenge.

Disse vil kunne ophøre midlertidigt med drift af den selvstændige virksom-

hed til og med den 31. oktober 2020 og vil kunne modtage dagpenge.

Forslaget er begrundet i, at det kan være problematisk at stille krav om,

at en virksomhed skal være endeligt ophørt, for at ejeren kan få ret til dag-

penge.

Mange virksomheder er fortsat omfattet af et egentligt forbud fra myn-

dighedernes side om drift af selvstændig virksomhed herunder f.eks. disko-

teker, natklubber og spillesteder. De kan dermed være ramt af midlertidig

ekstraordinær nedgang i omsætning og vil forventeligt kunne fortsætte, når

krisen er aftaget.

Det foreslås derfor, at det midlertidige ophør skal skyldes et forbud mod

at holde åbent som følge af covid-19, Medlemmet skal på tro og love oplyse,

at disse betingelser er opfyldt.

Selvom virksomheden er midlertidigt ophørt, vil det forsat være muligt

at søge en række øvrige kompensationsordninger, herunder lønkompensa-

tion til ansatte i virksomheden, kompensation for faste omkostninger samt

anvende garantiordninger og ordninger på skatteområdet.

Det vil dog ikke være muligt at opnå den lempeligere adgang til dagpen-

gesystemet, såfremt man benytter sig at muligheden for at modtage kom-

pensation for tabt omsætning eller indkomst i en af kompensationsordnin-

gerne beskrevet ovenfor under pkt. 3 om videreførelse af kompensations-

ordninger for selvstændige mv. ramt af tvangslukning eller forsamlingsfor-

bud.

Det foreslås, at medlemmet tidligst kan modtage dagpenge fra tidspunk-

tet for det midlertidige ophør, og at reglerne i gældende lov om venteperiode

ved ophør, konkurs eller tvangsauktion vil blive suspenderet i perioden

nævnt ovenfor i forbindelse med et midlertidigt ophør for drift af selvstæn-

dig virksomhed.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås, at den ovenfor nævnte persongruppe kun vil kunne ophøre

midlertidigt én gang inden for den angivne periode.

Forslaget betyder videre, at hvis medlemmet genoptager drift af selv-

stændig virksomhed i perioden, så vil personen ikke længere have ret til

dagpenge på grundlag af et midlertidigt ophør med drift af selvstændig virk-

somhed. Ønsker pågældende herefter at overgå til dagpenge igen skal per-

sonen opfylde de almindelige regler, herunder kravet om ophør med drift af

selvstændig virksomhed.

Forslaget betyder videre, at medlemmet ikke må arbejde i virksomheden

ud over almindeligt tilsyn med virksomheden, småreparationer, oprydning,

forberedelser til genåbning foranlediget af anbefalinger fra sundhedsmyn-

dighederne og administrativt arbejde i forbindelse med udbetaling af løn,

indbetaling og udbetaling tilgodehavende og forfaldne regninger. Det bety-

der videre, at medgåede timer herved vil medføre fradrag i dagpengene og

vil ikke indgå i opgørelsen af supplerende dagpenge efter § 60 i loven.

Indplacering i dagpengeperiode, vil ske efter de gældende regler i § 55 i

loven. Det betyder, at medlemmer, som er overgået til dagpenge som følge

af midlertidigt ophør med selvstændig kunstnerisk virksomhed efter perio-

dens udløb, vil kunne fortsætte med at modtage dagpenge inden for pågæl-

dendes dagpengeperiode, hvis pågældende i øvrigt opfylder de almindelige

regler om ophør med drift af den selvstændig virksomhed.

2.8. Fastholdelse af satser for syge- og barselsdagpenge under arbejdsfor-

deling

2.8.1.Gældende ret

Efter gældende regler i § 51, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, udbetales sygedagpenge til et ledigt

medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse med den sats, som personen

på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i ar-

bejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg, jf. dog

stk. 2 og 3 og § 53 a.

Efter § 51, stk. 2, beregnes sygedagpenge til et ledigt medlem af en an-

erkendt arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud efter § 96 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den pågæl-

dende ikke deltog i tilbuddet, jf. dog § 53 a.

Det betyder, at en ledig, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse

via uddannelsesløftet, får udbetalt sygedagpengene under sygdom med

samme beløb, som hvis medlemmet ikke deltog i tilbud om en erhvervsud-

dannelse via uddannelsesløftet. Det gælder uanset om den ledige under del-

tagelse i tilbuddet modtager en ydelse, der er højere eller lavere end den sats,

som medlemmet ville have fået udbetalt dagpenge med, hvis medlemmet

ikke deltog i tilbuddet.

Efter gældende regler i § 36, stk. 1, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 106 af 2. februar 2020, udbetales barselsdagpenge til et ledigt medlem af

en anerkendt arbejdsløshedskasse med den sats, som personen på første dag

med ret til barselsdagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløsheds-

dagpenge, hvis den pågældende ikke havde modtaget dagpenge efter denne

lov, jf. dog stk. 2 og 3.

Efter § 36, stk. 2, beregnes barselsdagpenge til et ledigt medlem af en

anerkendt arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud efter § 96 i lov om en

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

aktiv beskæftigelsesindsats, dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den

pågældende ikke deltog i tilbuddet.

Det betyder, at en ledig, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse

via uddannelsesløftet, får udbetalt barselsdagpengene under fravær efter

barselsloven med samme beløb, som hvis medlemmet ikke deltog i tilbud

om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet. Det gælder uanset om den

ledige under deltagelse i tilbuddet modtager en ydelse, der er højere eller

lavere end den sats, som medlemmet ville have fået udbetalt dagpenge med

hvis medlemmet ikke deltog i tilbuddet.

2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i Aftale om gradvis udfasning

af den midlertidige lønkompensationsordning aftalt at drøfte en ny midler-

tidig arbejdsfordelingsordning som supplement til den eksisterende.

Som et element i disse drøftelser er der enighed om at øge indkomstsik-

kerheden for ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver om-

fattet af den ny midlertidige arbejdsfordelingsordning.

I lovforslagets § 1, nr. 1, er det foreslået, at dagpengene for medlemmer,

der er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53,

stk. 25 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ikke kan overstige et beløb,

der udgør mere end 120,53 pct. af dagpengenes højeste beløb.

Det er ikke hensigten med aftalen, at en person, som er omfattet af den

midlertidige ordning om arbejdsfordeling, og som derved efter forslaget vil

kunne modtage dagpenge med et beløb, som overstiger dagpengenes højeste

beløb, ved sygdom eller barsel skal kunne få udbetalt syge- eller barselsdag-

penge med denne højere dagpengesats.

Der er derfor behov for, at der i sygedagpengeloven fastsættes regler om,

at personer, som deltager i den midlertidige ordning om arbejdsfordeling,

ved sygdom skal have udbetalt sygedagpenge med den sats, som personen

på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i ar-

bejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg og om-

fattet af den midlertidige arbejdsfordeling.

Tilsvarende gælder i forhold til fravær efter barselsloven for en person,

som er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordelingen.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en trepartsaftale om en

ny midlertidig arbejdsfordeling på det private arbejdsmarked, som har til

formål at undgå afskedigelser, mens samfundet stadig er præget af den eks-

traordinære situation under covid-19.

Den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning udmøntes hurtigst muligt

og vil gælde i perioden fra den 14. september indtil den 31. december 2020

med mulighed for, at allerede etablerede arbejdsfordelinger kan løbe ind i

2021 med en maksimal varighed på fire måneder.

3.1. Indførelse af umiddelbar ret til arbejdsløshedsdagpenge omfattet af den

midlertidige arbejdsfordelingsordning

Det foreslås, at personer, som er omfattet af den midlertidige arbejdsfor-

delingsordning, vil kunne anmode om optagelse i en arbejdsløshedskasse og

vil kunne opnå ret til dagpenge på trods af, at pågældende ikke vil have 1

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

års medlemskab af en arbejdsløshedskasse eller ikke vil kunne opfylde ind-

komst- eller beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, hvilket ellers er krav

i loven.

Det foreslås, at det vil være en betingelse for at kunne få udbetalt dag-

penge under arbejdsfordelingen, at personen efterbetaler et beløb, der svarer

til 2 måneders medlemsbidrag for hver måned, personen er omfattet af den

midlertidige arbejdsfordelingsordning.

Det betyder, at personen vil skulle betale et beløb svarende til 2 måneders

medlemsbidrag, for hver måned, arbejdsfordelingen er planlagt til at vare.

Forslaget medfører merudgifter til dagpenge (herunder supplerende dag-

penge) samt endvidere mindreudgifter til kontanthjælp og aktivering af kon-

tanthjælpsmodtagere samt en øget indtægt fra medlemsbidrag.

Det er med betydelig usikkerhed skønnet, at ca. 5.000 personer vil købe

sig ret til dagpenge.

Det er skønnet, at forslaget medfører en midlertidig reduktion i beskæf-

tigelsen på ca. 425 fuldtidspersoner.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af indførelse

af umiddelbar ret til arbejdsløshedsdagpenge omfattet af den midlertidige

arbejdsfordelingsordning.

Tabel 1

Indførelse af umiddelbar ret til arbejdsløshedsdagpenge omfattet af den

midlertidige arbejdsfordelingsordning

Mio. kr. (2020 PL)

Stat

Medlemsbidrag (jf. indtægt)

Arbejdsløshedsdagpenge (herunder supplerende dagpenge)

Kontanthjælp

Aktivering af kontanthjælpsmodtagere

Kommune

Heraf beskæftigelsestilskud (Budgetgaranti fra 2021)

Heraf budgetgaranti

Heraf DUT (øvrige indkomstoverførsler)

I alt (før skat og tilbageløb)

Anm.: Der er foretaget afrundinger.

2020

33,6

-20,2

71,4

-17,5

0,0

67,8

135,0

-67,1

0,0

101,4

2021

7,5

-4,4

15,7

-3,8

0,0

14,8

29,6

-14,8

0,0

22,3

2022

0,0

2023

0,0

3.2. Midlertidig suspension af forbrug af dagpenge for ledige omfattet af

den midlertidige arbejdsfordelingsordning

Det foreslås, at dagpenge udbetalt som følge af, at medlemmet vil være

omfattet af en arbejdsfordelingsordning (både den nuværende ordning og

den midlertidige ordning om arbejdsfordeling), ikke vil forbruge af dagpen-

geperioden på 2 år (ydelsesperioden) inden for en periode på 3 år (referen-

ceperioden).

Det er med betydelig usikkerhed skønnet, at forslaget medfører en mid-

lertidig reduktion i beskæftigelsen på ca. 75 fuldtidspersoner.

Forslaget medfører merudgifter til dagpenge samt merudgifter til akti-

vering af dagpengemodtagere efter ydelsesperiodens ophør. Herunder lige-

ledes merudgifter til samtaler i perioden efter ydelsens ophør.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Merudgifterne modgås delvist af mindreudgifter til kontanthjælp, syge-

dagpenge, og seniorjob samt mindreudgifter i 2022 og 2023 til aktivering af

modtagere af kontanthjælp og sygedagpenge. Dette er en følge af, at perio-

den på dagpenge forlænges, og overgangen til disse ydelser dermed udsky-

des.

Det er skønnet, at forslaget fordelt over årene 2020-2023 medfører ca.

175 flere dagpengemodtagere, samt 10 færre sygedagpengemodtagere, 45

færre kontanthjælpsmodtagere og 10 færre personer i seniorjob (al aktivitet

i fuldtidspersoner).

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af suspension

af forbrug af dagpenge under arbejdsfordelingen.

Tabel 2

Midlertidig suspension af forbrug af dagpenge for ledige omfattet af den

midlertidige arbejdsfordeling

Mio. kr. (2020 PL)

Stat

Arbejdsløshedsdagpenge

Sygedagpenge

Kontanthjælp

Seniorjob

Aktivering af dagpengemodtagere

Aktivering af sygedagpengemodtagere

Aktivering af kontanthjælpsmodtagere

Samtaler

Kommune

Heraf beskæftigelsestilskud

Heraf budgetgaranti (Budgetgaranti fra 2021)

Heraf DUT (øvrige indkomstoverførsler)

Heraf administrativ DUT

I alt (før skat og tilbageløb)

Anm.: Der er foretaget afrundinger.

2020

0,0

2021

0,8

1,3

0,0

-0,1

-0,4

0,0

1,8

2,5

-0,6

-0,2

0,0

2,6

2022

1,5

2,7

-0,1

-0,3

-0,8

0,0

3,7

5,1

-1,1

-0,3

0,0

5,2

2023

5,0

9,4

-0,7

-1,1

-2,6

0,0

13,1

17,8

-3,9

-0,9

0,1

18,1

3.3. Højere dagpengemaksimum for ledige omfattet af den midlertidige ar-

bejdsfordelingsordning, samt dækningsbidrag, teknisk belægning og mid-

lertidig suspension af rådighedsforpligtelse

Med henblik på at øge indkomstsikkerheden for de ledige medlemmer af

en arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af den ny midlertidige arbejds-

fordelingsordning, foreslås det, at den maksimale dagpengesats for personer

i den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning vil kunne udgøre op til

120,53 pct. af den almindelige dagpengesats. Det herefter regulerede dag-

pengemaksimum vil for fuldtidsforsikrede udgøre 23.001 kr. måned for en

fuldtidsforsikret og 15.334, kr. pr. måned for deltidsforsikret. Det er anslået,

at ca. 75 pct. vil modtage den højere maksimale dagpengesats på 23.001 kr.

om måneden, mens ca. 10 pct. får en forhøjet personligt beregnet sats, der

er lavere end de 23.001 kr. pr. måned. De resterende ca. 15 pct. er ikke be-

rørte af forslaget, da deres individuel sats er lavere end den tidligere maksi-

male dagpengesats på 19.083 kr.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås endvidere, at staten dækker differencen mellem satsen for G-

dage og den højere dagpengesats på de dage, hvor medarbejderen modtager

G-dags betaling fra arbejdsgiveren.

Samtidig foreslås det at indføre en midlertidig justering af reglerne om

teknisk belægning, sådan at medarbejdere, der arbejder i weekender eller

med de samme timers arbejde koncentreret på færre dage, ikke stilles ringere

end medarbejdere med en 37 timers uge fordelt ligeligt over fem hverdage.

Endelig foreslås en udvidet periode for lempelse af rådighedsforpligtelsen

sådan, at der ikke er krav om jobsøgning under hele arbejdsfordelingen un-

der den nye midlertidige ordning. Hidtil har dette kun været gældende i de

første seks uger under arbejdsfordeling.

Alle fire elementer medfører merudgifter til dagpenge.

Det er med betydelig usikkerhed skønnet, at forslagene medfører en

midlertidig reduktion i beskæftigelsen på ca. 700 fuldtidspersoner.

I nedenstående tabel fremgår de samlede økonomiske konsekvenser af det

højere dagpengemaksimum, dækningsbidraget, teknisk belægning og mid-

lertidig suspension af rådighedsforpligtelse.

Tabel 3

Højere dagpengemaksimum for ledige omfattet af den midlertidige arbejds-

fordelingsordning, samt dækningsbidrag, teknisk belægning og midlertidig

suspension af rådighedsforpligtelse

Mio. kr. (2020 PL)

Stat

Arbejdsløshedsdagpenge (forhøjelse af den maksimale dagpenge-

sats)

Arbejdsløshedsdagpenge (dækningsbidrag)

Arbejdsløshedsdagpenge (teknisk belægning)

Arbejdsløshedsdagpenge (rådighedsforpligtelse)

Kommune

Heraf beskæftigelsestilskud (Budgetgaranti fra 2021)

Heraf budgetgaranti

Heraf DUT (øvrige indkomstoverførsler)

I alt (før skat og tilbageløb)

Anm.: Der er foretaget afrundinger.

2020

105,1

75,4

26,4

1,9

1,4

198,6

303,7

2021

22,3

16,0

5,7

0,4

0,3

42,2

64,5

2022

0,0

2023

0,0

3.4. Arbejdsgivers betaling af et fast dagpengegodtgørelsesbeløb til ledige

omfattet af den midlertidge arbejdsfordelingsordning, samt forlængelse af

suspendering af de almindelige to G-dage i den nye midlertidige arbejds-

fordeling

Det foreslås, at der indføres et fast arbejdsgiverbidrag svarende til et be-

løb på 3 G-dage om måneden pr. medarbejder i den midlertidige arbejdsfor-

delingsordning. Arbejdsgiverbidraget finansierer den øget indkomstsikker-

hed, jf. den højere dagpengesats for personer i den nye ordning.

Det foreslås samtidigt at forlænge suspenderingen af de almindelige 2 G-

dage (godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag), sådan at arbejdsgiveren ikke

skal betale dagpengegodtgørelse til medlemmer af en arbejdsløshedskasse,

når de er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Forslaget medfører samlet set mindreudgifter til dagpenge som følge af

arbejdsgiverbetalingen, men denne modgås delvist af merudgifter til G-dage

som følge af den fortsatte suspension af de almindelige to G-dage.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af den arbejds-

giverbetalte faste dagpengegodtgørelse samt forlængelsen af suspensionen

af de almindelige to G-dage.

Tabel 4

Arbejdsgivers betaling af et fast dagpengegodtgørelsesbeløb til ledige om-

fattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning, herunder samtidig for-

længelse af suspension af de almindelige to G-dage

Mio. kr. (2020 PL)

Stat

Arbejdsløshedsdagpenge (arbejdsgiverbidrag G-dage)

Arbejdsløshedsdagpenge (suspension af G-dage)

Kommune

Heraf beskæftigelsestilskud (Budgetgaranti fra 2021)

Heraf budgetgaranti

Heraf DUT (øvrige indkomstoverførsler)

I alt (før skat og tilbageløb)

Anm.: Der er foretaget afrundinger.

2020

-62,8

-86,3

23,5

-118,8

0,0

-181,6

2021

-13,7

-18,7

5,0

-25,9

0,0

-39,6

2022

0,0

2023

0,0

3.5. Indførelse af umiddelbar ret til arbejdsløshedsdagpenge for personer

(selvstændige mv.), der har været omfattet af Erhvervsministeriets kompen-

sationsordning og Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning som

følge af covid-19

Regeringen (Socialdemokratiet) har den 28. august 2020 indgået aftale

med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative og

Alternativet om Bedre vilkår til særligt hårdt ramte dele af dansk erhvervs,

idræts- og kulturliv. Heri indgår, at aftale-partierne er enige om fortsat at

kompensere de dele af dansk erhvervs-, kultur- og idrætsliv, der er særligt

hårdt ramt af af bla. forbudet mod at holde åbent som følge af covid 19 si-

tuationen.

Det foreslås derfor, at en person, som har modtaget kompensation via

Erhvervsministeriets kompensationsordninger for selvstændige mv., for

freelancere med både A- og B-indkomst, for sæsonafhængige selvstændige

mv. og freelancere mv. med både A- og B-indkomst, Kulturministeriets

kompensationsordning for kunstnere mv. eller Kulturministeriets midlerti-

dige kunststøtteordningers indenfor de sidste 2 måneder før disse ordningers

udløb, vil kunne opnå ret til dagpenge, hvis personen anmoder om optagelse

i en arbejdsløshedskasse og betaler et medlemsbidrag svarende til 1 års med-

lemskab.

Endvidere foreslås en videreførelse af muligheden for, at medlemmer af

en arbejdsløshedskasse, som har drevet selvstændig virksomhed (i tvangs-

lukkede brancher) som hovedbeskæftigelse, og som har optjent ret til dag-

penge, vil kunne modtage dagpenge i forbindelse med midlertidigt ophør

med drift af den selvstændige virksomhed uden, at der stilles krav om, at

virksomheden ophører. Muligheden gælder til og med den 31. oktober 2020.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Forslagene vedrørende selvstændige medfører merindtægter fra med-

lemsbidrag, samt merudgifter til dagpenge og aktivering af dagpengemod-

tagere, delvist imødegået af mindreudgifter til kontanthjælp og aktivering af

kontanthjælpsmodtagere.

Det er med betydelig usikkerhed skønnet, at forslaget medfører en midler-

tidig reduktion i beskæftigelsen på ca. 275 fuldtidspersoner i hele perioden

2020-2025.

Tabel 5

Midlertidig ret til arbejdsløshedsdagpenge for selvstændige uden forudgående

medlemskab, samt mulighed for midlertidig nedlukning af virksomheden uden

cvr.nummer nedlukkes

Mio. kr. (2020 PL)

Stat

Medlemsbidrag (jf. indtægt)

Arbejdsløshedsdagpenge

Aktivering af dagpengemodtagere

Kontanthjælp

Aktivering af kontanthjælpsmodtagere

Kommune

Heraf beskæftigelsestilskud

Heraf budgetgaranti

Heraf DUT (øvrige indkomstoverførsler)

I alt (før skat og tilbageløb)

I alt (efter skat og tilbageløb)

Anm.: Der er foretaget afrundinger

2020

21,6

-10,8

41,6

0,0

-9,2

0,0

45,4

78,7

-33,3

0,0

67,0

34,0

2021

4,3

-8,7

15,2

0,0

-2,3

0,0

20,6

28,8

-8,2

0,0

24,9

24,2

2022

1,0

-6,9

9,4

0,0

-1,4

0,0

12,7

17,7

-5,0

0,0

13,7

2023

-0,1

-5,2

6,0

0,0

-0,9

0,0

8,1

11,3

-3,2

0,0

7,9

8,1

2024

-0,7

-3,5

3,3

0,0

-0,5

0,0

4,4

6,2

-1,8

0,0

3,8

4,0

2025

-0,3

-1,7

1,6

0,0

-0,2

0,0

2,2

3,1

-0,9

0,0

1,9

2,0

3.6. Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at have konsekvenser primært i 2020-2021, enkelte

elementer har konsekvenser til 2025. Samlet set skønnes forslaget at med-

føre merudgifter for det offentlige før skat og tilbageløb samt de adfærds-

mæssige konsekvenser på ca. 415 mio. kr. i hele perioden 2020-2025.

Dette svarer efter skat og tilbageløb samt de adfærdsmæssige konsekven-

ser ligeledes til 415 mio. kr.

Lovforslaget vil medføre merudgifter for det offentlige (før skat og til-

bageløb) på 290,6 mio. kr. i 2020, 74,7 mio. kr. i 2021, 18,9 mio. kr. i

2022, 26,0 mio. kr. i 2023, 3,8 mio. kr. i 2024 og 1,9 mio. kr. i 2025. Heraf

vil staten samlet set have merudgifter på 97,5 mio. kr. i 2020, 21,2 mio. kr.

i 2021, 2,5 mio. kr. i 2022 og 4,8 mio. kr. i 2023 samt mindreudgifter på

0,7 mio. kr. i 2024 og 0,3 mio. kr. i 2025. Kommunerne vil samlet set have

merudgifter på 193,1 mio. kr. i 2020, 53,5 mio. kr. i 2021, 16,3 mio. kr. i

2022, 21,2 mio. kr. i 2023, 4,4 mio. kr. i 2024 og 2,2 mio. kr. i 2025.

Alle beløb er angivet i 2020-pl.

I nedenstående tabel fremgår de samlede økonomiske konsekvenser af lov-

forslaget.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 6

Samlede økonomiske konsekvenser

Mio.kr. (2020 PL)

Stat

Medlemsbidrag (jf. indtægt)

Arbejdsløshedsdagpenge (herunder supplerende

dagpenge)

Arbejdsløshedsdagpenge (G-dage)

Aktivering af dagpengemodtagere

Sygedagpenge

Aktivering af sygedagpengemod-

tagere

Kontanthjælp

Aktivering af kontanthjælpsmod-

tagere

Seniorjob

Samtaler

Kommune

Heraf beskæftigelsestilskud

Heraf budgetgaranti

Heraf DUT (øvrige indkomstover-

førsler)

Heraf administrativ DUT

I alt (før skat og tilbageløb)

I alt (efter skat og tilbageløb)

Anm.: Der er foretaget afrundinger

2020

97,5

-31,0

218,0

-62,8

0,0

-26,7

0,0

193,1

293,5

-100,4

0,0

290,6

286,2

2021

21,2

-13,1

54,6

-13,7

0,0

-6,2

0,0

-0,4

0,0

53,5

77,3

-23,5

-0,2

0,0

74,7

80,2

2022

2,5

-6,9

12,1

0,0

-0,1

0,0

-1,7

0,0

-0,8

0,0

16,3

22,8

-6,1

-0,3

0,0

18,9

18,6

2023

4,8

-5,2

15,4

0,0

-0,7

0,0

-2,0

0,0

-2,6

0,0

21,2

29,1

-7,1

-0,9

0,1

26,0

25,2

2024

-0,7

-3,5

3,3

0,0

-0,5

0,0

4,4

6,2

-1,8

3,8

4,0

2025

-0,3

-1,7

1,6

0,0

-0,2

0,0

2,2

3,1

-0,9

1,9

2,0

Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have økonomiske konse-

kvenser.

De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal for-

handles med de kommunale parter.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget for 2020 bliver indarbejdet

på lov om tillægsbevilling for 2020. De økonomiske konsekvenser for 2021-

2024 indarbejdes på teknisk ændringsforslag til finansloven for 2021.

Lovforslaget vurderes at følge de syv principper for digitaliseringsklar

lovgivning, men på grund af den meget korte frist for implemetering af lov-

givningen og forslagenes kortvarige virkningsperiode vil det ikke være pro-

portionalt for arbejdsløshedskasserne at udvikle digitale løsninger til brug

for administrationen af lovforslagets forskellige elementer.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Erhvervslivet har merudgifter (før skat) vedrørende det faste arbejdsgiver-

bidrag på 256,2 mio. kr. i 2020 og 55,5 mio. kr. i 2021, men samtidig min-

dreudgifter (før skat) vedrørende forlængelsen af suspensionen af de nor-

male to G-dage på 69,7 mio. kr. i 2020 og 14,8 mio. kr. i 2022. Samlet set

giver det merudgifter for erhvervslivet på 227,2 mio. kr. i perioden 2020-

2021.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 7

Samlede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Mio. kr. (2020 pl)

Arbejdsgiverbidrag (G-dage)

Suspension af G-dage

I alt

Anm.: Der er foretaget afrundinger.

2020

256,2

-69,7

186,5

2021

55,5

-14,8

40,7

2022

0,0

2023

0,0

2024

0,0

2025

0,0

Det samlede lovforslag vurderes ikke at medføre administrative konsekven-

ser for erhvervslivet mv.

Arbejdsgiverene vil opnå administrative mindre-

udgifter som følge af, at arbejdsgiverne ikke skal betale G-dage ved arbejds-

fordelinger. Modsat vurderes det at medføre administrative merudgifter for

arbejdsgiverne som følge af, at arbejdsgiverne skal betale et fast bidrag på

3 godtgørelsesdage for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som er om-

fattet af den ny midlertidige arbejdsfordelingsordning herunder den særlige

overgangsordning.

Det har ikke være muligt at få udarbejdet en vurdering heraf henset til

tidsfaktoren for lovforslagets behandling.

Forslaget om muligheden for selvstændiges midlertidige ophør vurderes

at have yderst begrænsede administrative konsekvenser for den selvstæn-

dige, og forslaget vurderes i øvrigt ikke at have økonomiske og administra-

tive konsekvenser for erhvervslivet.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes på denne bag-

grund ikke at være relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for bor-

gerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da regeringen øn-

sker, at reglerne skal træde i kraft hurtigst muligt. Under hensyntagen til at

lovforslaget ønskes hastebehandlet, er lovforslaget ikke sendt i høring i for-

bindelse med fremsættelsen.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

9. Sammenfattende skema

Mio. kr. (2020 pl)

Positive konsekvenser/mindre- Negative konsekvenser/mer-

udgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Stat

2020: 241,5 kr.

2021: 59,6 kr.

2022: 12,1 kr.

2023: 15,4 kr.

2024: 3,3 kr.

2025: 1,6 kr.

Kommuner

2020: 412,3 kr.

2021: 103,2 kr.

2022: 22,8 kr.

2023: 29,2 kr.

2024: 6,2 kr.

2025: 3,1 kr.

Regioner : Ingen

Ingen

2020: 256,2 kr.

2021: 39,5 kr.

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Nej

Økonomiske konsekvenser for Stat

stat, kommuner og regioner 2020: 144,0 kr.

2021: 38,4 kr.

2022: 9,5 kr.

2023: 10,5 kr.

2024: 4,0 kr.

2025: 2,0 kr.

Kommuner

2020: 216,9 kr.

2021: 49,1 kr.

2022: 6,5 kr.

2023: 8,0 kr.

2024: 1,8 kr.

2025: 0,9 kr.

Regioner : Ingen

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for 2020: 69,7 kr.

erhvervslivet

2021: 14,8 kr.

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser Ingen

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper for

implementering

af erhvervsrettet EU-regule-

ring/

Går videre end minimumskrav

i EU-regulering

(sæt X)

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 47, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. udgør dagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede for 1 måned

19.083 kr. (2020 niveau). Efter gældende regler i § 70, stk. 1, i loven er

dagpengenes størrelse for deltidsforsikrede medlemmer højst 2/3 af det be-

løb, der er fastsat efter § 47, stk. 1, 4. pkt., svarende til 12.722 kr. pr. måned

(2020 niveau).

Efter gældende regler i § 48, stk. 1, i loven beregnes dagpengenes stør-

relse til det enkelte medlem på grundlag af medlemmets hidtidige indtægt

efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Efter gældende regler i § 48, stk. 5, i loven kan dagpengene højst udbe-

tales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige indtægt. Dag-

penge afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Efter gældende regler i § 48, stk. 6, i loven kan dagpenge ikke overstige

dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70.

For en nærmere gennemgang af reglerne om dagpengenes højeste beløb

henvises til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i

§ 48

som

stk. 7,

indsættes, at uanset stk. 6 vil dag-

pengene under den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk.

25, udgøre indtil 120,53 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70.

Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb

Forslaget betyder, at dagpengemaksimum for medlemmer, der vil have

ret til dagpenge under den midlertidig ordning om arbejdsfordeling, som vil

følge af § 53, stk. 25, jf. dette lovforslags § 1, nr. 3, vil blive 120,53 pct. af

det normale dagpengemaksimum, som fremgår af lovens § 47 for fuldtids-

forsikrede og § 70 for deltidsforsikrede (i 2020 19.083 kr. pr. måned hen-

holdsvis 12.722 kr. pr. måned). De herefter regulerede dagpengemaksimum

vil for fuldtidsforsikrede udgøre 23.001 kr. måned og for deltidsforsikrede

15.334 kr. pr. måned - afrundet til nærmeste hele krone i 2020 niveau.

Forslaget betyder, at medlemmer, som allerede har en beregnet sats, vil

få en højere sats i den periode, hvor de vil være omfattet af den midlertidige

arbejdsfordelingsordning.

Det bemærkes, at det er dagpengemaksimum, der forhøjes. Det betyder,

at hvis et medlem har en beregnet individuel dagpengesats, som f.eks. præ-

cist udgør et beløb svarende til det gældende dagpengemaksimum, så vil

pågældende ikke kunne få gavn af et højere dagpengemaksimum. Forhøjel-

sen er således udelukkende til fordel for de medlemmer, som efter de gæl-

dende regler har en individuel beregnet dagpengesats, som er højere end det

nuværende dagpengemaksimum. Der vil fortsat være et loft over den mak-

simale kompensation i perioden, hvor der modtages dagpenge, på 90 pct. af

den tidligere løn.

Forslaget betyder videre, at det højere dagpengemaksimum for den be-

skrevne målgruppe som udgangspunkt kun vil gælde for udbetaling af ar-

bejdsløshedsdagpenge i forbindelse med deltagelse i en midlertidig arbejds-

fordeling, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om adgang til iværksættelse

af arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19. Udbetaling af ar-

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

bejdsløshedsdagpenge forud for og efter deltagelse i en midlertidig arbejds-

fordelingsordning vil fortsat skulle ske med den lediges individuelt bereg-

nede dagpengesats, hvis dagpengemaksimum følger af §§ 47 og 70 i loven.

Dette kan betyde, at udbetaling for perioden september og december vil

skulle ske med 2 forskellige dagpengesatser.

Det bemærkes dog, at forslaget omfatter personer omfattet af en arbejds-

fordelingsordning. I den forbindelse bemærkes, at etableringen af en ar-

bejdsfordelingsordning, som er trådt i kraft senest den 31. december 2020,

vil kunne løbe ind i 2021, dog med en maksimal varighed på 4 måneder. Det

vil derfor også forekomme, at de beskrevne regler ovenfor vil skulle finde

anvendelse i de første 4 måneder af 2021 forudsat, at den pågældende mid-

lertidige arbejdsfordelingsordning er trådt i kraft senest den 31. december

2020. Det er ikke tilstrækkeligt, at ordningen blot er planlagt forud herfor

men starter den 1. januar 2021 eller senere.

Det bemærkes i den forbindelse, at de ovenfor nævnte midlertidige mak-

simale dagpengesatser vil blive reguleret i overensstemmelse med den al-

mindelige årlige regulering af dagpengesatsen. Dette er sikret ved, at det

midlertidige dagpengemaksimum er fastsat som en procentdel af det nor-

male højeste dagpengemaksimum.

For en nærmere beskrivelse af den ny midlertidige arbejdsfordelingsord-

ning henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om adgang til iværk-

sættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.

Til nr. 2

Efter gældende regler i § 49, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. opgøres indtægtsgrundlaget på grundlag af indtægt, der er indberettet i

henhold til lov om et indkomstregister i de måneder, som danner grundlag

for en beregningsperiode. Beregningsperioden opgøres som de 12 måneder

med den højeste indkomst, jf. stk. 1, inden for de seneste 24 måneder forud

for ledighedens indtræden.

For medlemmer, som opnår dagpengeret som selvstændig erhvervsdri-

vende, beregnes dagpengenes størrelse som et gennemsnit af de 2 år med

det højeste skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster

inden for de seneste 5 afsluttede indkomstår forud for ledighedens indtræ-

den.

Kun indtægt der ligger i en medlemsperiode kan indgå i opgørelsen.

Indtægt i en indberetningsperiode, som ligger delvist inden for en med-

lemsperiode, kan medregnes i forhold til antallet af kalenderdage i indberet-

ningsperioden.

Beregningsperioderne kan forlænges når der forekommer perioder, hvor

medlemmet modtager

1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,

2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller

3) støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller al-

vorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Foreligger der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for ledighe-

dens indtræden ikke 12 måneder med indtægt, beregnes dagpengenes stør-

relse på baggrund af indtægten i alle måneder med indtægt inden for perio-

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

den på 24 måneder. Foreligger der ikke indtægt inden for de seneste 24 må-

neder beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i en periode

på 36 måneder.

For en nærmere gennemgang af reglerne om fastlæggelse af beregnings-

perioden henvises til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at

§ 50, 1. pkt.,

affattes således, at uanset 48, stk. 2, 1. pkt.,

vil indtægt i ikke-medlemsperioder kunne indgå i indtægtsgrundlaget, jf. §

49, for medlemmer, der vil have ret til dagpenge under den midlertidige

ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25.

Forslaget betyder, at beregningen for medlemmer omfattet af en midler-

tidig arbejdsfordelingsordning følger lovens almindelige regler i §§ 48 og

49, dog således, at der kan indgå indtægt i indtægtsopgørelsen for ikke-med-

lemsperioder.

Det bemærkes, at beregningsperioden som udgangspunkt er de 12 bedste

måneder inden for de sidste 24 måneder. Foreligger der indtægt i 12 måne-

der beregnes på grundlag af indtægten i alle måneder inden for perioden på

24 måneder. Foreligger der slet ingen indtægt inden for de 24 måneder, be-

regnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i en periode på 36

måneder.

Det bemærkes, at forslaget omfatter personer omfattet af en arbejdsfor-

delingsordning. I den forbindelse bemærkes, at etableringen af en arbejds-

fordelingsordning, som er trådt i kraft senest den 31. december 2020, vil

kunne løbe ind i 2021, dog med en maksimal varighed på 4 måneder. Det

vil derfor også forekomme, at de beskrevne regler ovenfor vil skulle finde

anvendelse i de første 4 måneder af 2021 forudsat, at den pågældende mid-

lertidige arbejdsfordelingsordning er trådt i kraft senest den 31. december

2020. Det er ikke tilstrækkeligt, at ordningen blot er planlagt forud herfor

men starter den 1. januar 2021 eller senere.

For en nærmere beskrivelse af den ny midlertidige arbejdsfordelingsord-

ning henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om adgang til iværk-

sættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.

Det foreslås videre, at

§ 50, 2. pkt.,

affattes således, at hvis der ikke vil

foreligge et indtægtsgrundlag efter 1. pkt., vil dagpengene blive udbetalt

med et fast beløb på 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70.

Forslaget betyder, at hvis personen ikke kan få fastlagt et beregnings-

grundlag, vil personen have ret til at få udbetalt dagpenge med et fast beløb

på 71,5 pct. af højeste dagpengesats efter §§ 47 og 70 i loven for fuldtids-

henholdsvis deltidsforsikrede. Dagpengesatsen svarer til 13.644 kr. pr. må-

ned for fuldtidsforsikrede og til 10.432 kr. pr. måned for deltidsforsikrede

medlemmer af en arbejdsløshedskasse. Beløbene svarer til dagpengesatsen

for dimittender som ikke-forsørgere.

Det foreslås endeligt, at

§ 50, 3. pkt.,

affattes således, at den beregnede

sats vil gælde for den periode, medlemmet er omfattet af den midlertidige

arbejdsfordelingsordning.

Forslaget betyder, at medlemmet ikke kan få beregnet en ny dagpengesats

i den periode, hvor personen er omfattet af arbejdsfordelingsordningen. Der

skal således ikke foretages en ny beregning af dagpengesatsen, hvis perio-

den med arbejdsfordeling forlænges yderligere. Reglen gælder uanset med-

lemmet eventuel ville kunne have ret til en højere dagpengesats.

Til nr. 3

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 364: Orientering om fremsættelse lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Efter gældende regler i § 53, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. opnås der ret til arbejdsløshedsdagpenge efter 1 års medlemskab af en

anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. dog § 54 i loven.

Efter gældende regler i § 41, stk. 1, nr. 1, i loven har en person ret til

optagelse som medlem af en arbejdsløshedskasse, hvis personen har bopæl

og ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland.

Efter lovens § 41, stk. 1, nr. 2, er det videre en betingelse for optagelse i

en arbejdsløshedskasse, at personen er mellem 18 år og 2 år under folkepen-

sionsalderen, således som denne er defineret i lov om socialpension.

Efter gældende regler i § 41, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. kan medlemmet vælge mellem om optagelse skal ske som fuldtids- el-

ler deltidsforsikret. Ved fuldtidsforsikring forstås fuld arbejdstid på 37 timer

pr. uge og ved deltidsforsikring forstås arbejdstid på højst 30 timer pr. uge.

Det følger videre af § 53, stk. 15, i loven, at retten til dagpenge opnås ved

opfyldelse af et indkomst- eller et beskæftigelseskrav, jf. § 53, stk. 2 og 8,

og kun kan opnås på grundlag af løntimer, indberettet indkomst og drift af

selvstændig virksomhed i medlemsperioder. Ved opgørelsen medregnes A-

og B-indkomst hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag samt overskud

af selvstændig virksomhed.Til opfyldelse af indkomstkravet skal medlem-

met inden for de sidst 3 år have haft en indkomst på mindst 238.512 kr.

(2020 niveau) Medlemmet kan højst medregne 19.876 kr. pr. måned. For

deltidsforsikrede er beløbene 159.012 kr. henholdsvis 13.251 kr. pr. måned

(2020 niveau).

Hvis et medlem ikke har været medlem i 1 år, er der som udgangspunkt

ikke ret til dagpenge.

Efter gældende regler i § 53, stk. 20, i loven kan en person, som har dre-

vet selvstændig virksomhed efter § 57 a, som hovedbeskæftigelse, opnå ret

til dagpenge, hvis personen i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med

den 8. august 2020 anmoder om optagelse i en anerkendt arbejdsløsheds-

kasse, jf. § 41, og betaler et medlemsbidrag svarende til 1 års medlemskab,

jf. § 77, stk. 2, i loven. Betalingen af medlemsbidraget sidestilles med 1 års

medlemskab fra optagelsestidspunktet.

Reglerne omfatter kun personer, som er omfattet af definitionen for selv-

stændig hovedbeskæftigelse efter reglerne i § 57 a, stk. 1, jf. stk. 5, i lov om