Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 350
Offentligt
2236022_0001.png
SKRIFTLIG FREMSÆTTELSE
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Beskæftigelsesministeren
(Peter Hummelgaard):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge (Forlængelse
af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for løn-
modtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for
lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko
ved smitte med covid-19)
(Lovforslag nr. L XXX).
CVR 10172748
Med lovforslaget foreslås en forlængelse af den midlertidige periode med ret til sy-
gedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19. Forsla-
get omfatter personer, for hvem det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller
ændre lønmodtagerens arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i
overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget
risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Arbejdsgivere, der
betaler løn under fraværet, får ret til sygedagpengerefusion fra første fraværsdag.
Det foreslås endvidere, at lønmodtagere, der er pårørende til personer i øget risiko
ved smitte med covid-19, bliver stillet på samme måde. Ordningen tager udgangs-
punkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for pårørende til personer i øget risiko for
et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
Endelig foreslås, at for en person, der modtager sygedagpenge efter ovennævnte
ordning, og som bliver uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, skal der være ret
til udbetaling af sygedagpenge til og med den 31. december 2020, uanset om perso-
nen når til revurderingstidspunktet, hvor kommunen efter de gældende regler ville
skulle tage stilling til, om udbetalingen af sygedagpenge evt. kan forlænges.
Da den nuværende ordning udløber den 31. august, er der behov for, at lovforslaget
hastebehandles. Det forudsætter en række dispensationer fra reglerne i Folketingets
forretningsorden.
Lovforslagets hastende karakter er også årsagen til, at lovforslaget ikke har været
sendt i høring, og at det ikke har været muligt at sikre vedtagelse af lovforslaget
senest 4 uger før den 1. januar eller den 1. juli.
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 350: Orientering om fremsættelse af lov om ændring af lov om sygedagpenge (Forlængelse af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19), fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft hurtigst muligt og får virkning fra 1. sep-
tember 2020. Forlængelsen foreslås at gælde frem til den 31. december 2020.
Det vurderes med betydelig usikkerhed, at udgifterne til ordningen vil kunne afhol-
des inden for en afsat reserve på 200 mio. kr. i 2020.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkninger hertil, skal jeg anbefale
lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.
2