BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 350: Orientering om fremsættelse af lov om ændring af lov om sygedagpenge (Forlængelse af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19), fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 350
Offentligt

Fremsat den xx. xx. 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om sygedagpenge

(Forlængelse af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-

19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19)

§1

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, som ændret bl.a. ved lov nr.

657 af 20. maj 2020 og senest ved § 2 i lov nr. 960 af 26. juni 2020, foretages følgende ændringer:

§ 58 b, stk. 1, 1. pkt., § 58 c, stk. 1, 1. pkt.,

og 2 steder i

§ 58 d, stk. 2,

ændres »den 31. august

2020« til: »den 31. december 2020«.

Efter § 58 e indsættes i

kapitel 21 a:

»§ 58 f.

En person, der modtager sygedagpenge efter §§ 58 b - 58 d, og som bliver uarbejdsdygtig på

grund af egen sygdom, har ret til udbetaling af sygedagpenge til og med den 31. december 2020,

uanset om personen inden den 31. december 2020 når det tidspunkt, hvor der efter § 24, stk. 1, er

udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger

i de 9 forudgående kalendermåneder, eller efter § 25, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder

nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 26 uger i de 12 forudgående

kalendermåneder. Hvis personen inden den 31. december 2020 ikke længere er uarbejdsdygtig på

grund af egen sygdom, har personen til og med den 31. december 2020 ret til udbetaling af

sygedagpenge efter §§ 58 b - 58 d.

Stk. 2.

Uanset § 58 d, stk. 3, skal kommunen så vidt muligt følge op i sager omfattet af stk. 1 efter

lovens almindelige regler.

Stk. 3.

For personer, der er omfattet af stk. 1, og som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af egen

sygdom og har nået det tidspunkt, hvor der efter § 24, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder

nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående

kalendermåneder, træffer kommunen inden den 31. december 2020 afgørelse om, hvorvidt

sygedagpengeperioden kan forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, eller personen har ret

til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3. Hvis personen er omfattet

af persongruppen i § 25, og personen har nået det tidspunkt, hvor der efter § 25, stk. 1, er udbetalt

sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 26 uger i de 12

forudgående kalendermåneder, træffer kommunen dog afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden

kan forlænges efter § 29.«

§2

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 350: Orientering om fremsættelse af lov om ændring af lov om sygedagpenge (Forlængelse af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19), fra beskæftigelsesministeren

I lov nr. 657 af 20. maj 2020 om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til

sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere,

der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19) foretages følgende

ændring:

§ 2, stk. 3,

ophæves.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

Stk. 3.

Lovforslaget har virkning fra den 1. september 2020.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Med

Aftale om hjælpepakker til lønmodtagere og virksomheder mv. i forbindelse med gradvis

genåbning af Danmark

fra 18. april 2020 blev regeringen og Folketingets partier enige om at afsætte

en reserve på 200 mio. kr. til personer, der i forbindelse med genåbningen af Danmark har vanskeligt

ved at møde fysisk på arbejde, fordi de af helbredsmæssige årsager er i en særlig risikogruppe ved

smitte med covid-19.

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet

indgik den 15. maj 2020 en aftale, der udmøntede reserven på 200 mio. kr.

Aftalen blev udmøntet ved lov nr. 657 af 20. maj 2020 om ændring af sygedagpenge (Midlertidig

periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og

for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19). Herved

fik private og offentlige arbejdsgivere midlertidig ret til sygedagpengerefusion fra første fraværsdag

for medarbejdere, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og for

pårørende, der deler husstand med personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved

smitte med covid-19. Lønmodtagere, som ikke har ret til løn under fraværet, fik ret til sygedagpenge

fra kommunen.

Den midlertidige ret til sygedagpenge og sygedagpengerefusion omfatter personer, som er i

ansættelse, og som lider af de tilstande og sygdomme, der ifølge Sundhedsstyrelsen vil medføre en

øget risiko for et langstrakt eller alvorligt sygdomsforløb, og hvor der desuden er lægelig

dokumentation for, at medarbejderen konkret er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte

med covid-19. Retten omfatter tilsvarende medarbejdere, som er pårørende til sådanne personer.

Retten gælder for medarbejdere, for hvem det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre

arbejdsopgaver, så arbejdet ikke er risikofyldt, og hvor hjemmearbejde ikke er muligt.

Aftalepartierne var enige om, at ordningen skulle gælde fra lovens ikrafttræden (20. maj 2020) til og

med den 31. august 2020, og at aftalepartierne skulle mødes forud for ordningens udløb for at drøfte

aktiviteten på ordningen. Opgørelser over den hidtidige anvendelse af ordningen i

sygedagpengesystemet skal anvendes som grundlag for både at vurdere, om ordningen har fundet

relevans på arbejdspladserne, og om omkostningerne ved ordningen vurderes at kunne holdes inden

for den afsatte ramme på 200 mio. kr.

Aftalepartierne har den 26. august 2020 indgået aftale om at forlænge ordningen til og med den 31.

december 2020.

Lovforslaget udmønter aftalen om forlængelse af ordningen om midlertidig ret til sygedagpenge for

lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til

personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19. Udvidelsen af perioden med ret til

sygedagpenge efter kapitel 21 a frem til den 31. december 2020 betyder, at der vil kunne være

personer, som i tilfælde af, at de undervejs bliver uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, allerede

på første ”rigtige” sygedag eller hurtigt efter har brugt deres sygedagpengeperiode på 22 uger. Derfor

foreslås det, at sådanne personer får ret til udbetaling af sygedagpenge til og med den 31. december

2020, uanset om personen når til revurderingstidspunktet, hvor kommunen efter de gældende regler

ville skulle tage stilling til, om sygedagpengene evt. kan forlænges.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Midlertidig ret til sygedagpenge og sygedagpengerefusion fra kommunen

2.1.1. Gældende ret

Efter § 7 i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, er retten til

sygedagpenge betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Sygedagpenge er som udgangspunkt en korttidsydelse, og der er derfor en tidsmæssig afgrænsning

af udbetalingen heraf. Efter lovens § 24, stk. 1, ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet

af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn

under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder (revurderingstidspunktet).

For personer, der modtager førtidspension (bortset fra invaliditetsydelse), eller som opfylder de

helbredsmæssige betingelser for at få førtidspension, eller som har nået folkepensionsalderen,

ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt

sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 26 uger i de 12

forudgående måneder, jf. lovens § 25, stk. 1.

Retten til sygedagpenge er betinget af, at den sygemeldte ikke er omfattet af tidsbegrænsningen i

lovens § 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1, på første fraværsdag. Personer, der på første fraværsdag ville

have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, men er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, har

ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter reglerne i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, jf. § 24 a, stk. 1.

Det er en betingelse for udbetaling af sygedagpenge ud over revurderingstidspunktet, jf. lovens § 24,

stk. 1, at betingelserne i mindst en af forlængelsesreglerne i lovens § 27, stk. 1, er opfyldt. Det betyder,

at en sygemeldt, der opfylder betingelserne i en af forlængelsesreglerne, fortsat vil være berettiget til

sygedagpenge. Det forudsættes dog, at den sygemeldte fortsat opfylder de grundlæggende betingelser

for ret til sygedagpenge, herunder bestemmelserne i lovens §§ 7 og 21 (om uarbejdsdygtighed og

bortfald). Hvis der ikke er ret til forlængelse, men personen stadig er uarbejdsdygtig på grund af egen

sygdom, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Det betyder, at en person, der f.eks. har fået sygedagpenge efter § 58 c, fordi ægtefællen er i øget

risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og som efterfølgende bliver

uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, hurtigere vil nå til at være omfattet af tidsbegrænsningen i

§ 24, stk. 1, og derved hurtigere nå det tidspunkt, hvor personen evt. skal have et jobafklaringsforløb

med ressourceforløbsydelse i stedet for sygedagpenge.

For personer omfattet af lovens § 25 kan kommunen forlænge sygedagpengeperioden efter lovens §

29, når det efter en lægelig vurdering skønnes, at den sygemeldte inden højst 26 uger vil kunne stå til

rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage beskæftigelse.

Ved § 1 i lov nr. 657 af 20. maj 2020 om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig periode med

ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for

lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19) blev i lov

om sygedagpenge, indsat kapitel 21 a med bestemmelserne §§ 58 b, 58 c, 58 d og 58 e, hvori der bl.a.

er fastsat regler om:

En lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt opfylder lovens betingelser, har, uanset at

lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, til og med den 31. august 2020 ret til

sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde, fordi

lønmodtageren er i øget risiko ved smitte med covid-19. Retten til sygedagpenge gælder,

uanset at lønmodtageren på første fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1,

eller § 25, stk. 1.

Det er en betingelse for ret til sygedagpenge, at lønmodtageren over for kommunen

dokumenterer, at lønmodtageren efter en konkret og individuel lægelig vurdering er i øget

risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Denne lægelige vurdering

foretages med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for, hvilke

personer der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19. Det er endvidere en

betingelse, at lønmodtageren fremlægger en erklæring fra sin arbejdsgiver, hvori denne

erklærer, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller at ændre lønmodtagerens

arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et alvorligt

sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Arbejdsgiveren skal desuden erklære, at

lønmodtageren fritages helt fra sin arbejdsforpligtelse.

En lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt opfylder lovens betingelser, har, uanset at

lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, til og med den 31. august 2020 ret til

sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde, fordi

lønmodtageren er pårørende til en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb

ved smitte med covid-19. Retten til sygedagpenge gælder, uanset at lønmodtageren på første

fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1.

Det er en betingelse, at lønmodtageren over for kommunen dokumenterer, at lønmodtageren

er pårørende til en person, der efter en konkret og individuel lægelig vurdering er i øget risiko

for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Denne lægelige vurdering foretages

med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for, hvilke personer der er i

øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19. Det er endvidere en betingelse, at

lønmodtageren fremlægger en erklæring fra sin arbejdsgiver, hvori denne erklærer, at det ikke

er muligt at indrette arbejdspladsen eller at ændre lønmodtagerens arbejdsopgaver på en sådan

måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens gældende

retningslinjer for pårørende til personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved

smitte med covid-19. Arbejdsgiveren skal desuden erklære, at lønmodtageren fritages helt fra

sin arbejdsforpligtelse.

Personer, der er omfattet af ordningen, men efterfølgende mister deres arbejde, vil fortsætte

på sygedagpenge, hvis de opfylder betingelserne i loven, indtil ordningen udløber.

Fleksjobansatte på ny ordning, der bliver ledige, vil efter gældende regler dog ikke fortsætte

med sygedagpenge, men overgå til ledighedsydelse.

Sygedagpenge efter kapitel 21 a til lønmodtagere ansøges, beregnes og udbetales efter lovens

almindelige regler.

Uanset § 24, § 25, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at

forlænge sygedagpengeperioden til og med den 31. august 2020 for en person, der efter §§ 58

b og 58 c har ret til sygedagpenge, og som inden den 31. august 2020 når det tidspunkt, hvor

der efter § 24, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn

under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder eller efter § 25, stk.

1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere

end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder.

En arbejdsgiver, der udbetaler løn til en lønmodtager, der har ret til sygedagpenge efter kapitel

21 a, er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret

til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den

udbetalte løn for samme tidsrum. Refusionen beregnes efter lovens almindelige regler.

Arbejdsgiveren skal anmelde fraværet og anmode om refusion efter lovens almindelige regler.

Det er forudsat efter de gældende regler i kapitel 21 a, at en lønmodtager, som er omfattet af

kapitel 21 a og som undervejs bliver uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, skal give

kommunen besked herom, så kommunen kan følge op efter lovens almindelige regler, og

herunder f.eks. træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeudbetalingen efter lovens

almindelige regler herom.

Hvis lønmodtageren overgår fra sygedagpenge efter kapitel 21 a til sygedagpenge efter de

almindelige regler, er der ikke en arbejdsgiverperiode for arbejdsgiveren, og

beskæftigelseskravet skal ikke opfyldes igen. Hvis lønmodtageren inden den 31. august 2020

ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, men fortsat er i personkredsen for

§§ 58 b eller 58 c, kan lønmodtageren igen overgå til sygedagpenge efter disse bestemmelser.

Det fremgår af de gældende regler, at ordningen ophører den 31. august 2020, og der kan derved ikke

udbetales sygedagpenge for fraværsdage omfattet af kapitel 21 a efter den 31. august 2020.

Ved bekendtgørelse nr. 1190 af 5. august 2020 om ændring af bekendtgørelse om opgørelse af

beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v., er der med hjemmel i lovens § 6, stk. 2, i §

27 a fastsat bestemmelse om, at til personer, der ikke er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, og som

modtager sygedagpenge efter sygedagpengelovens §§ 58 b - 58 e, kan der til og med den 31. august

2020 ydes sygedagpenge under deltagelse i uddannelse, som er aftalt med arbejdsgiveren. Hvis

personen er omfattet af § 58 b, er det en betingelse, at uddannelsen kan gennemføres i

overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et

alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Hvis personen er omfattet af § 58 c, er det en

betingelse, at uddannelsen kan gennemføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens

anbefalinger for pårørende til personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte

med covid-19.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For fortsat at beskytte personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med

covid-19, foreslås det at forlænge den midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere,

der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der

er i øget risiko ved smitte med covid-19, til den 31. december 2020.

Forslaget betyder overordnet set, at personer, der pr. den 31. august 2020 modtager sygedagpenge

(herunder som refusion til arbejdsgiver) efter ordningen, fortsat frem til og med den 31. december

2020 kan modtage sygedagpenge efter ordningen uden at skulle afgive ny arbejdsgivererklæring eller

lægeerklæring, og uden at der er krav om, at de stadig er i ansættelse.

Forslaget betyder endvidere, at nye personer, der ansøger om at modtage sygedagpenge efter

ordningen den 1. september 2020 eller senere, skal opfylde betingelserne om lægeerklæring og

arbejdsgivererklæring samt være i ansættelse på ansøgningstidspunktet for at få ret til sygedagpenge

frem til 31. december 2020. Dokumentationen vil kunne indhentes fra egen læge eller behandlende

læge. Den, der rekvirerer lægeerklæringen (lønmodtager eller arbejdsgiver) betaler lægen for

udstedelse af erklæringen. Udgiften hertil vil blive refunderet af kommunen, hvis betingelserne for

ret til sygedagpenge er opfyldt.

Ordningen foreslås forlænget til og med den 31. december 2020. Da der derfor ikke vil være hjemmel

til at udbetale sygedagpenge efter ordningen for perioder efter den 31. december 2020, og da det i

øvrigt forudsættes, at kommunerne orienterer de personer, som allerede er omfattet af reglerne, samt

evt. personer, som bliver omfattet af ordningen efter den 31. august 2020 om udløb af ordningen, vil

der ikke være behov for f.eks. at partshøre de omfattede personer om, at udbetalingen af

sygedagpenge ophører den 31. december 2020.

Hvis lovforslaget vedtages, er det hensigten, at perioden i § 27 a i bekendtgørelse om opgørelse af

beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v., hvorefter der til personer omfattet af

ordningen kan ydes sygedagpenge under deltagelse i uddannelse, som er aftalt med arbejdsgiveren,

tilsvarende udvides til den 31. december 2020.

Det er forudsat efter de gældende regler i kapitel 21 a, at en lønmodtager, som er omfattet af kapitel

21 a og som undervejs bliver uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, skal give kommunen besked

herom, så kommunen kan følge op efter lovens almindelige regler, og herunder f.eks. træffe afgørelse

om at forlænge sygedagpengeudbetalingen efter lovens almindelige regler herom. Det foreslås, at

tilsvarende skal gælde ved forlængelse af ordningen frem til 31. december 2020. Udvidelsen af

perioden med ret til sygedagpenge efter kapitel 21 a frem til den 31. december 2020 vil dog betyde,

at der vil kunne være personer, som i tilfælde af, at de undervejs bliver uarbejdsdygtige på grund af

egen sygdom, allerede på første ”rigtige” sygedag eller hurtigt efter har brugt deres

sygedagpengeperiode på 22 uger. For at undgå, at disse personer evt. skal have et jobafklaringsforløb

med ressourceforløbsydelse fra deres første ”rigtige” sygedag eller hurtigt efter,

foreslås det, at en

person, der modtager sygedagpenge efter §§ 58 b - 58 d, og som bliver uarbejdsdygtig på grund af

egen sygdom, skal have ret til udbetaling af sygedagpenge til og med den 31. december 2020, uanset

om personen når til revurderingstidspunktet, hvor kommunen efter de gældende regler ville skulle

tage stilling til, om sygedagpengene evt. kan forlænges eller om personen skulle have et

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

F.eks. en person, der siden den 20. maj 2020 har fået sygedagpenge efter § 58 c, fordi ægtefællen er

i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Hvis personen bliver

uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom i november 2020, er personen allerede på sin første

”rigtige”

sygefraværsdag omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1. Med de foreslåede regler vil personen

kunne modtage sygedagpenge fra kommunen frem til den 31. december 2020, selvom personen

egentlig var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, og derved skulle have haft et

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra sin første

”rigtige”

sygefraværsdag.

Det foreslås endvidere, at kommunen så vidt muligt skal følge op i sager omfattet af stk. 1 efter lovens

almindelige regler.

Det betyder, at kommunen i den udstrækning, det kan lade sig gøre, skal anvende lovens almindelige

opfølgningsregler, mens personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Det foreslås endelig, at for de personer, der stadig er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, når

ordningen med ret til sygedagpenge pga. øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med

covid-19 skal ophøre, og personen har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger, skal kommunen

tage stilling til, om sygedagpengeperioden kan forlænges efter de almindelige regler.

Det er forudsat at lovens almindelige betingelser er opfyldte, men ved overgang mellem de forskellige

regler skal personen ikke opfylde beskæftigelseskravet igen, ligesom kommunen ikke skal foretage

en ny beregning af sygedagpengene. Det skyldes, at der er tale om en fortsat udbetaling af

sygedagpenge, og ikke om en ny sygedagpengeperiode. Personer, der har fået ret til sygedagpenge

efter ordningen med ret til sygedagpenge pga. øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte

med covid-19, beholder således også retten til sygedagpenge, selvom de f.eks. undervejs har mistet

arbejdet. Det gælder også selvom de f.eks. overgår til at få sygedagpenge pga. uarbejdsdygtighed, og

bagefter inden den 31. december 2020 gerne vil tilbage til at få sygedagpenge efter ordningen med

ret til sygedagpenge pga. øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. De

omfattede personer kan inden den 31. december 2020 også komme tilbage på kapitel 21 a-ordningen

uden ny lægeerklæring eller arbejdsgivererklæring hvis de ønsker det, og de ikke længere er

uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom.

For at kunne følge omfanget af personer omfattet af ordningen, vil der også i den forlængede periode

være behov for, at kommunerne oplyser om antallet af sager, der bliver omfattet af ordningen.

3. Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Arbejdsgiveren vil også i den forlængede periode skulle anvende det almindelige

indberetningssystem, Nemrefusion, til at søge om refusion, hvis der foreligger lægelig dokumentation

for, at medarbejderen konkret er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-

19, eller at medarbejderen er pårørende til en person, der konkret er i øget risiko for et alvorligt

sygdomsforløb ved smitte med covid-19.

Det vil i denne situation være nødvendigt, at arbejdsgiver og kommunen behandler oplysninger om,

at årsagen til, at der søges om refusion, er covid-19. Hvis der foreligger lægelig dokumentation for,

at medarbejderen konkret er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, vil

der være tale om en helbredsoplysning, som er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9.

I forbindelse med ansøgninger om refusion vil arbejdsgiver og kommunen således behandle

almindelige oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6 og særlige kategorier af

personoplysninger omfattet af artikel 9.

Efter artikel 6, stk. 1, litra e, kan der behandles personoplysninger, hvis det er nødvendigt af hensyn

til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig

myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Det vurderes, at kommunens behandling af oplysninger vil kunne finde sted i medfør af artikel 6, stk.

1, litra e, idet kommunens forpligtelse til behandlingen af oplysninger følger af de foreslåede

bestemmelser i dette lovforslag.

Efter databeskyttelseslovens § 12, stk. 2, kan behandling af oplysninger omfattet af bl.a.

databeskyttelsesforordningens artikel 9 finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for, at den

dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, som udspringer af anden

lovgivning eller kollektive overenskomster, medmindre den registreredes interesser eller

grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder går forud herfor.

Det er vurderingen, at arbejdsgivers behandling af oplysninger kan finde sted i medfør af denne

bestemmelse, da arbejdsgiver har en legitim interesse i at kunne opnå refusion af lønudgifter relateret

til nærværende lovforslag.

Derudover skal databeskyttelsesforordningens artikel 5 være opfyldt ved behandlingen af oplysninger

ved refusion for sygefravær i forbindelse med covid-19. Det indebærer bl.a., at behandlingen af

oplysninger om fravær skal være rimelig og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de

formål, hvortil de behandles.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal grundlaget for behandling efter artikel 6,

stk. 1, litra e, fremgå af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er

underlagt.

Kommunen har efter § 3 i lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og anmodning

om refusion af og tilskud m.v. (Nemrefusion) pligt til at modtage indberetninger og dokumentation

via Nemrefusion til brug for kommunens sagsbehandling. Arbejdsgivere skal efter § 1 i

bekendtgørelse om digital kommunikation via Nemrefusion bl.a. anmelde sygefravær og anmode om

refusion af sygedagpenge via Nemrefusion.

Den enkelte kommune er efter § 4 i lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og

anmodning om refusion af og tilskud m.v. (Nemrefusion), dataansvarlig efter

databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven for de data i Nemrefusion, som skal anvendes

i kommunens sagsbehandling.

Kravene i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, vurderes dermed at være opfyldt.

Det vurderes endvidere, at behandlingen er rimelig og nødvendig for at opfylde formålet med loven,

jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, da oplysningerne begrænses til at være en angivelse

af fraværsårsagen (covid-19), herunder hvis der foreligger lægelig dokumentation for, at

medarbejderen konkret er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, men

at nærmere oplysninger ikke skal behandles.

Behandlingen af særlige kategorier af oplysninger som f.eks. oplysninger om helbred må som

udgangspunkt ikke ske, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1. Behandling kan dog ske,

hvis én af undtagelserne i artikel 9, stk. 2, gør sig gældende.

Behandling kan efter artikel 9, stk. 2, litra f, finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for, at retskrav

kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller når domstole handler i deres egenskab af

domstol.

Det vurderes, at kommunernes behandling af helbredsoplysninger, herunder om covid-19, som

arbejdsgiveren registrerer i Nemrefusion, og kommunens behandling af lægelig dokumentation, jf. §

58 b, stk. 2, og § 59 c, stk. 3, kan finde sted i overensstemmelse med disse bestemmelser, da

behandlingen er nødvendig for, at lønmodtageren og arbejdsgiver kan fastslå et evt. krav på

sygedagpenge eller sygedagpengerefusion og efterfølgende gøre deres retskrav herom gældende. Det

vurderes, jf. ovenfor, at arbejdsgivernes behandling kan finde sted i medfør af databeskyttelseslovens

§ 12, stk. 2.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Med forlængelsen af

Aftale om udmøntning af reserve til den særlige risikogruppe

vurderes det

umiddelbart, at den afsatte reserve på 200 mio. kr. fortsat kan rumme en forventet øget aktivitet som

følge af forlængelse frem til den 31. december 2020.

De økonomiske konsekvenser afhænger af antallet af personer samt deres pårørende, der efter

lægelig vurdering kan indgå i ordningen, og som derfor både er i målgruppen for kapitel 21 a, og

som ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra, blive omplaceret m.v. Det er vanskeligt at skønne

over den samlede tilgang til ordningen ved en forlængelse frem til udgangen af året. Indberetninger

fra 78 kommuner om den hidtidige anvendelse indikerer dog umiddelbart, at en forlængelse af

ordningen stadig vil kunne rummes inden for den afsatte reserve på 200 mio. kr.

De samlede skønnede offentlige udgifter til sygedagpengeydelse udgør ca. 193 mio. kr. af den

samlede afsatte reserve, mens de administrative udgifter og udgifter til lægeattester udgør hhv.

omkring 3 og 4 mio. kr.

De samlede udgifter fordeler sig med ca. 143 mio. kr. til staten og 57 mio. kr. til kommunerne,

jf.

tabel 1.

Tabel 1: Samlede merudgifter fordelt på hhv. stat og kommune, mio. kr. (2020-pl)

I alt stat

Sygedagpengeydelse

I alt kommune

Heraf sygedagpengeydelse

Heraf administration og lægeattester

Kilde: Egne beregninger

Anm.: Tallene er afrundet til nærmeste hele tal.

143,0

57,0

50,0

7,0

De økonomiske og administrative konsekvenser af ændringsforslaget skal forhandles med de

kommunale parter.

Lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget også i den

forlængede periode understøtter, at administrationen af den midlertidige periode med ret til

sygedagpenge for lønmodtagere, der har vanskeligt ved at møde fysisk på arbejde, fordi de af

helbredsmæssige årsager er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19 kan

ske digitalt og ved brug af de it-systemer, kommunerne allerede har i anvendelse. Tilsvarende gælder

for sygedagpenge til lønmodtagere til pårørende, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb

ved smitte med covid-19.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget medfører, at virksomhederne også i den forlængede periode skal udarbejde erklæring om,

at arbejdspladsen ikke kan indrettes i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger,

herunder ved omplacering/hjemmearbejde, og at lønmodtageren helt fritages for sin

arbejdsforpligtelse. Herudover skal arbejdsgiver anmelde lønmodtagers fravær til kommunen via

Nemrefusion.

Forslaget forventes at medføre økonomiske lettelser for erhvervslivet i det omfang, arbejdsgivere

udbetaler løn under fraværet. Forslaget vil have administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet

arbejdsgiverne skal anmode om refusion fra kommunerne. Forslaget forudsætter, at dette kan ske via

den digitale indberetningsløsning Nemrefusion, som arbejdsgiverne anvender i dag i forbindelse med

anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil betyde, at borgere, der er i målgruppen for forslaget, skal indhente lægelig

dokumentation for, at de selv eller deres pårørende er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved

smitte med covid-19 samt erklæring fra arbejdsgiveren om, at arbejdspladsen ikke kan indrettes i

overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, herunder ved omplacering/hjemmearbejde,

og at lønmodtageren helt fritages for sin arbejdsforpligtelse.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da regeringen ønsker, at reglerne skal træde i

kraft hurtigst muligt. Under hensyntagen til, at lovforslaget ønskes hastebehandlet, er lovforslaget

ikke sendt i høring i forbindelse med fremsættelse.

10. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/Mindreudgifter

(Hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, angive »Ingen«)

Ingen

Negative

konsekvenser/Merudgifter

(Hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, angive »Ingen«)

Stat:

Lovforslaget skønnes at

medføre merudgifter for:

143,0 mio. kr. i 2020

Kommuner:

Lovforslaget skønnes at

medføre merudgifter for:

57,0 mio. kr. i 2020

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen af betydning

Forslaget forventes at medføre

økonomiske lettelser for

erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser

for borgerne

Ingen af betydning

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-regulering

/Går videre end minimumskrav

i EU-regulering

Ingen

Arbejdsgiverne skal udarbejde

erklæring om, at

arbejdspladsen ikke kan

indrettes i overensstemmelse

med Sundhedsstyrelsens

anbefalinger, og at

lønmodtageren helt fritages

for sin arbejdsforpligtelse, og

anmelde fraværet via

Nemrefusion

Borgerne skal indhente

lægelig dokumentation for, at

de selv eller deres pårørende

er i øget risiko for et alvorligt

sygdomsforløb ved smitte

med covid-19 samt erklæring

fra arbejdsgiveren om, at

arbejdspladsen ikke kan

indrettes i overensstemmelse

med Sundhedsstyrelsens

anbefalinger, herunder ved

omplacering/hjemmearbejde,

og at lønmodtageren helt

fritages for sin

arbejdsforpligtelse

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af de gældende regler i § 58 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om sygedagpenge, jf.

lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 657 af 20. maj 2020, at en

lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt opfylder lovens betingelser, uanset at lønmodtageren ikke

er uarbejdsdygtig efter § 7, til og med den 31. august 2020 har ret til sygedagpenge fra kommunen,

hvis lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er i øget risiko ved smitte med

covid-19, jf. stk. 2.

Det fremgår af de gældende regler i § 58 c, stk. 1, 1. pkt., at en lønmodtager, der er i ansættelse og i

øvrigt opfylder lovens betingelser, uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, til og

med den 31. august 2020 har ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan

varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er pårørende til en person, der er i øget risiko for et alvorligt

sygdomsforløb ved smitte med covid-19, jf. stk. 2 og 3.

Det fremgår af de gældende regler i § 58 d, stk. 1, at sygedagpenge efter dette kapitel til lønmodtagere

ansøges, beregnes og udbetales efter lovens almindelige regler. Det fremgår af § 58 d, stk. 2, at uanset

§ 24, § 25, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at forlænge

sygedagpengeperioden til og med den 31. august 2020 for en person, der efter §§ 58 b og 58 c har ret

til sygedagpenge, og som inden den 31. august 2020 når det tidspunkt, hvor der efter § 24, stk. 1, er

udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger

i de 9 forudgående kalendermåneder eller efter § 25, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder

nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 26 uger i de 12 forudgående

kalendermåneder.

Det foreslås, at i

§ 58 b, stk. 1, 1. pkt., § 58 c, stk. 1, 1. pkt.

2 steder i § 58 d, stk. 2,

ændres den 31.

august 2020 til den 31. december 2020.

Ændringen i § 58 b, stk. 1, 1. pkt., vil betyde, at en lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt opfylder

lovens betingelser, uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, frem til og med den 31.

december 2020 vil have ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan varetage

sit arbejde, fordi lønmodtageren er i øget risiko ved smitte med covid-19.

Der ændres ved dette lovforslag ikke på betingelserne i forhold til at være omfattet af § 58 b, herunder

kravet om, at retten til sygedagpenge gælder, uanset at lønmodtageren på første fraværsdag er

omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1. Det betyder, at en person, der f.eks.

allerede har brugt sin ret til sygedagpenge i et langt sygeforløb, og som derfor på sin første fraværsdag

ville skulle i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, i stedet vil få ret til sygedagpenge efter

§ 58 b i den midlertidige periode.

Det fremgår af § 58 b, stk. 2, at det er en betingelse, at lønmodtageren over for kommunen

dokumenterer, at lønmodtageren efter en konkret og individuel, lægelig vurdering er i øget risiko for

et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Denne lægelige vurdering foretages med

udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for, hvilke personer, der er i øget risiko

for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19. Det er forudsat, at lægeerklæringen kun vil indeholde

de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om personen er i øget risiko, dvs. at lægen ikke

oplyser om f.eks. diagnoser i den forbindelse. Dokumentationen vil kunne indhentes fra egen læge

eller behandlende læge. Den, der rekvirerer lægeerklæringen (lønmodtager eller arbejdsgiver) betaler

lægen for udstedelse af erklæringen. Udgiften hertil vil blive refunderet af kommunen, hvis

betingelserne for ret til sygedagpenge er opfyldt.

Det er endvidere en betingelse, at lønmodtageren fremlægger en erklæring fra sin arbejdsgiver, hvori

denne erklærer, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller at ændre lønmodtagerens

arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved

smitte med covid-19. Arbejdsgiveren skal desuden erklære, at lønmodtageren fritages helt for sin

arbejdsforpligtelse.

For personer, som allerede har fået tilkendt sygedagpenge efter § 58 b, vil udbetalingen af

sygedagpenge dog kunne fortsætte efter 31. august 2020 uden krav om ny lægeerklæring og

arbejdsgivererklæring.

Ændringen i § 58 c, stk. 1, 1. pkt., vil betyde, at en lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt opfylder

lovens betingelser, uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, til og med den 31.

december 2020 vil have ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan varetage

sit arbejde, fordi lønmodtageren er pårørende til en person, der er i øget risiko for et alvorligt

sygdomsforløb ved smitte med covid-19, jf. stk. 2 og 3.

Der ændres ved dette lovforslag ikke på betingelserne i forhold til at være omfattet af § 58 c, herunder

kravet om at retten til sygedagpenge gælder, uanset at lønmodtageren på første fraværsdag er omfattet

af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1. Det betyder, at en person, der f.eks. allerede har

brugt sin ret til sygedagpenge i et langt sygeforløb, og som derfor på sin første fraværsdag ville skulle

i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, i stedet vil få ret til sygedagpenge efter § 58 c i den

midlertidige periode.

Det fremgår af § 58 c, stk. 3, at det er en betingelse for ret til sygedagpenge, at lønmodtageren over

for kommunen dokumenterer, at lønmodtageren er pårørende til en person, der efter en konkret og

individuel, lægelig vurdering er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.

Denne lægelige vurdering foretages med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer

for, hvilke personer der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19. Det forudsættes,

at lægeerklæringen kun vil indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om personen

er i øget risiko, dvs. at lægen ikke oplyser om f.eks. diagnoser i den forbindelse.

Det er endvidere en betingelse, at lønmodtageren fremlægger en erklæring fra sin arbejdsgiver, hvori

denne erklærer, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller at ændre lønmodtagerens

arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med

Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for pårørende til personer, der er i øget risiko for et

alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Arbejdsgiveren skal desuden erklære, at

lønmodtageren fritages helt for sin arbejdsforpligtelse.

For personer, som allerede har fået tilkendt sygedagpenge efter § 58 c vil udbetalingen af

sygedagpenge dog kunne fortsætte efter 31. august 2020 uden krav om ny lægeerklæring og

arbejdsgivererklæring.

Ændringerne i § 58 d, stk. 2, vil betyde, at uanset § 24, § 25, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, vil

kommunen skulle træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden frem til og med den 31.

december 2020 for en person, der efter §§ 58 b og 58 c har ret til sygedagpenge, og som inden den

31. december 2020 når det tidspunkt, hvor der efter § 24, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder

nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående

kalendermåneder eller efter § 25, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge

eller løn under sygdom, i mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder.

Det betyder, at såfremt lønmodtageren i forløbet når revurderingstidspunktet efter § 24, stk. 1, eller §

25, stk. 1, vil kommunen automatisk træffe afgørelse om forlængelse frem til ordningens udløb den

31. december 2020, uden at betingelserne i forlængelsesreglerne i § 27, stk. 1, eller § 29, stk. 1 vil

skulle være opfyldt.

Eftersom lønmodtagere omfattet af ordningen vil være omfattet af lovens almindelige regler, vil de

forbruge af deres sygedagpengeret i forløbet. De vil dog efter forslaget have ret til at modtage

sygedagpenge efter ordningen frem til og med den 31. december 2020, uanset om de evt. når at bruge

de 22 uger, lønmodtagere som udgangspunkt har ret til sygedagpenge i, eller de 26 uger, som er

perioden for pensionister, der opfylder lovens betingelser.

Herved sikres de lønmodtagere, som omfattes af ordningen, en ydelse frem til og med den 31.

december 2020, hvis betingelserne er opfyldt i perioden.

Til nr. 2

Det fremgår af lovens § 7, stk. 1, at retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er

uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker

på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes

arbejdsevne.

Det fremgår af § 24, stk. 1, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en

kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under

sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. dog § 25. Forinden skal

kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation, jf. stk. 2.

Det fremgår af § 25, stk. 1, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en

kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under

sygdom for mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder til personer, der 1) modtager

seniorpension eller førtidspension bortset fra invaliditetsydelse, 2) opfylder de helbredsmæssige

betingelser for at kunne få førtidspension bortset fra invaliditetsydelse eller 3) har nået

folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Det fremgår af § 30, stk. 1, 1. pkt., at en lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom,

har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første fraværsdag.

Det er forudsat efter reglerne i kapitel 21 a, at hvis en lønmodtager omfattet af §§ 58 b eller 58 c

undervejs bliver uarbejdsdygtig på grund af sygdom, skal lønmodtageren give kommunen besked

herom, så kommunen kan følge op efter lovens almindelige regler, og herunder f.eks. træffe afgørelse

om at forlænge sygedagpengeudbetalingen efter lovens almindelige regler herom. Hvis

lønmodtageren overgår fra sygedagpenge efter kapitel 21 a til sygedagpenge efter de almindelige

regler, er der ikke en arbejdsgiverperiode for arbejdsgiveren. Hvis lønmodtageren inden den 31.

august 2020 ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, men fortsat er i personkredsen

for §§ 58 b eller 58 c, kan lønmodtageren igen overgå til sygedagpenge efter § 21 a.

Det betyder, at en person, der f.eks. har fået sygedagpenge efter § 58 c, fordi ægtefællen er i øget

risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og som efterfølgende bliver

uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, hurtigere vil nå til at være omfattet af

revurderingstidspunktet i § 24, stk. 1, og derved hurtigere nå det tidspunkt, hvor personen evt. skal

have et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse i stedet for sygedagpenge. Da det er foreslået,

at perioden med ret til sygedagpenge efter kapitel 21 a udvides, vil der forventeligt kunne være

personer, der på deres første ”rigtige” sygedag allerede har brugt deres sygedagpengeperiode eller er

tæt på at have brugt den.

Det foreslås, at der i

§ 58 f, stk. 1,

fastsættes regler om, at en person, der modtager sygedagpenge efter

§§ 58 b - 58 d, og som bliver uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, har ret til udbetaling af

sygedagpenge til og med den 31. december 2020, uanset om personen inden den 31. december 2020

når det tidspunkt, hvor der efter § 24, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte

sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, eller

efter § 25, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom,

i mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder. Hvis personen inden den 31. december

2020 ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, vil personen til og med den 31.

december 2020 have ret til udbetaling af sygedagpenge efter §§ 58 b - 58 d.

Forslaget betyder, at for en person, der modtager sygedagpenge efter §§ 58 b - 58 d, og som bliver

uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, vil der være ret til udbetaling af sygedagpenge frem til og

med den 31. december 2020, også selvom personen når revurderingstidspunktet, hvor kommunen

efter de gældende regler skal tage stilling til, om sygedagpengene kan forlænges. Det vil sige, at hvis

en person f.eks.

–

fordi personen har modtaget sygedagpenge efter kapitel 21 a

–

egentlig umiddelbart

efter sin første ”rigtige” sygedag har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger, og dermed

egentlig

har brugt sin sygedagpengeperiode, vil personen få ret til at modtage sygedagpenge frem til og med

den 31. december, uanset om personen måtte opfylde betingelserne for forlængelse i § 27, stk. 1, eller

§ 29.

Kommunen skal på sædvanlig vis træffe afgørelse i sagerne.

Lovens almindelige betingelser skal være opfyldt. Det vil sige, at sygedagpengene efter § 58 f, stk.

1, f.eks. vil skulle ophøre, hvis personen ikke længere opfylder den grundlæggende betingelse om at

være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. lovens § 7. Endvidere vil lovens øvrige

bestemmelser gælde, herunder om arbejdsgivers ret til refusion, klagereglerne, kommunens

opfølgningsindsats m.v.

Personen skal dog f.eks. ikke på ny opfylde beskæftigelseskravet, ligesom kommunen ikke skal

foretage en ny beregning af sygedagpengene. Det skyldes, at der er tale om en fortsat udbetaling af

sygedagpenge, og ikke om en ny sygedagpengeperiode. Også personer, der har mistet arbejdet efter

at være blevet omfattet af den midlertidige ordning i kapitel 21 a, vil få ret til sygedagpenge i de

omfattede situationer. En person, der er omfattet af kapitel 21 a mister således ikke retten til at kunne

overgå til at få sygedagpenge pga. uarbejdsdygtighed, selvom personen evt. har mistet sit arbejde.

Ligeledes kan personen gå tilbage til at få sygedagpenge efter §§ 58 b

–

58 d, hvis personen inden

den 31. december 2020 ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Det fremgår af lovens §

58 d, stk. 3, at reglerne

om opfølgning i kapitel 5 a, 5 b og 6 finder ikke

anvendelse for lønmodtagere omfattet af dette kapitel.

Det foreslås, at der i

§ 58 f, stk. 2,

fastsættes regler om, at uanset § 58 d, stk. 3, skal kommunen så

vidt muligt følge op i sager omfattet af stk. 1 efter lovens almindelige regler.

Det betyder, at kommunen i den udstrækning, det kan lade sig gøre, skal anvende lovens almindelige

opfølgningsregler, mens personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Det vil sige, at personen skal medvirke til sagens opfølgning m.v. efter lovens almindelige regler.

Hvis personen ikke medvirker, gælder lovens almindelige regler om ophør af sygedagpengene.

Det foreslås endelig, at der i

§ 58 f, stk. 3,

fastsættes regler om, at for personer, der er omfattet af stk.

1, og som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom og som har nået det tidspunkt, hvor der

efter § 24, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom,

i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, træffer kommunen inden den 31. december

2020 afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter en af bestemmelserne i § 27,

stk. 1, eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 27, stk.

3. Hvis personen er omfattet af persongruppen i § 25, og personen har nået det tidspunkt, hvor der

efter § 25, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom,

i mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder, træffer kommunen dog afgørelse om,

hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter § 29.

Det betyder, at hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, når den midlertidige

ordning for personer i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19 er ved at

udløbe, skal kommunen tage stilling til, om personens udbetaling af sygedagpenge kan forlænges

efter lovens almindelige forlængelsesregler. Det gælder også, selvom personen evt. allerede på det

tidspunkt, hvor kommunen skal tage stilling til, om en af forlængelsesreglerne kan anvendes har

modtaget sygedagpenge i f.eks. 30 uger. Kommunen må behandle sagen, som om

revurderingstidspunktet blev nået i december 2020, og tage stilling til en eventuel forlængelse.

Kommunen træffer på sædvanlig vis afgørelse i sagerne. Lovens almindelige betingelser skal være

opfyldt. Det vil sige, at sygedagpengene f.eks. skal ophøre, hvis personen ikke længere opfylder den

grundlæggende betingelse om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. lovens § 7.

Endvidere gælder lovens øvrige bestemmelser, herunder om arbejdsgivers ret til refusion,

klagereglerne, kommunens opfølgningsindsats m.v.

Til § 2

Ved § 2, stk. 3, i lov nr. 657 af 20. maj 2020 om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig

forlængelse af retten til sygedagpenge) blev der indsat en bestemmelse om, at kapitel 21 a i lov om

sygedagpenge ophæves den 1. januar 2021 (bortfaldsklausul).

Forlængelse af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget

risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende

til personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, skulle også

omfattes af bortfaldsklausulen. Det foreslås dog, at den nævnte bortfaldsklausul ophæves. I stedet vil

den tidsmæssige afgrænsning af forlængelsen af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge,

jf. lovforslagets § 1, betyde, at disse regler automatisk vil ophøre med at have virkning. Den nævnte

lovændring vil herefter af ordensmæssige hensyn skulle ophæves ved lovændring.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende, da der ønskes så tidlig

en ikrafttræden, som folketingsbehandlingen muliggør.

Det foreslås i stk.

at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse. Ifølge grundlovens §

42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde

stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. Da der normalt

skal gå 3 søgnedage mellem vedtagelse og dronningens stadfæstelse af et lovforslag, vil det ikke være

muligt, at lovforslaget kan træde i kraft inden d. 21.09.2020, hvis lovforslaget behandles under de

normale procedurer. I den forbindelse bemærkes, at forslaget skal medvirke til at beskytte personer,

der er i særlig risiko ved smitte med covid-19. Det er således afgørende, at de personer, som er

omfattet af den midlertidige ret til sygedagpenge, får en hurtig afklaring i forhold til deres videre

forsørgelsesgrundlag efter 31. august 2020. Stadfæstelse af lovforslaget straks efter dets vedtagelse

vil sikre, at kommunerne kan afvikle den månedlige udbetalingskørsel af sygedagpenge mandag den

21. september - med disposition torsdag den 24. september - og at personer, som allerede er omfattet

af kapitel 21 a, således vil kunne få udbetalt sygedagpengene for september måned til tiden. Det er

derfor påtrængende nødvendigt, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse, således at

kommunerne rettidigt kan afvikle den månedlige udbetalingskørsel af sygedagpenge.

Det foreslås i

stk. 3,

at lovforslaget har virkning fra og med den 1. september 2020. Det medfører, at

lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og som opfylder betingelserne i § 58 b,

og lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og som

opfylder betingelserne i § 58 c, kan få efterbetalt sygedagpenge for perioden fra og med den 1.

september 2020 og frem til lovens ikrafttrædelse. Der er således tale om en begunstigende regel, som

indføres med tilbagevirkende kraft fra og med den 1. september 2020, for at sikre, at der ikke bliver

en kortere periode, hvor der ikke vil være ret til sygedagpenge for personer omfattet af §§ 58 b og 58

c. Det bemærkes i forlængelse heraf, at der ikke kan træffes afgørelse efter lovens regler, før loven

er trådt i kraft.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det bemærkes, at lov om sygedagpenge i øvrigt

ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland, jf. § 83 i loven.