BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 35: Udkast til fem bekendtgørelser på off-shore olie- og gasområdet, som om kort tid vil blive sendt i offentlig høring og samtidig offentliggjort på Høringsportalen, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 35
Offentligt

Bekendtgørelse om Arbejdstilsynets opgaver og beføjelser i henhold

til offshoresikkerhedsloven

I medfør af § 4 a, § 52, stk. 2, og § 61, stk. 3 og 8, i offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

831

125

6.1. februar 2018juli 2015,

og efter forhandling med miljø- og fødevareministeren fastsættes:

Opgaver

§ 1.

Arbejdstilsynet bistår beskæftigelsesministeren i forhold til opgaver i tilknytning til

offshoresikkerhedsloven.

Stk. 2.

Arbejdstilsynet rådgiver andre myndigheder, herunder Energistyrelsen som rettighedsgivende

myndighed efter lov om anvendelse af Danmarks undergrund, vedrørende sikkerheds- og sundhedsmæssige

forhold i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.

Beføjelser

§ 2.

Hvor beskæftigelsesministeren i henhold til offshoresikkerhedsloven tillægges beføjelser, udøver

Arbejdstilsynet disse beføjelser på ministerens vegne, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Følgende beføjelser delegeres ikke til Arbejdstilsynet:

1) Fastsættelse af regler om betaling for myndighedsbehandling.

2) Ministerens bemyndigelse til delegation af beføjelser til andre statslige myndigheder og private, jf. dog stk.

Stk. 3.

Arbejdstilsynet kan bestemme, at Arbejdstilsynets beføjelser efter stk. 1 i nærmere bestemt omfang

henlægges til private, herunder klassifikationsselskaber, jf. § 61, stk. 4 og 5, i offshoresikkerhedsloven.

Tilsyn m.v.

§ 3.

Arbejdstilsynet udarbejder en beskrivelse af, hvordan opgaverne efter offshoresikkerhedsloven og regler i

medfør heraf varetages, herunder i relevant omfang en beskrivelse af håndhævelsesmuligheder og af procedurer

for at sikre koordination med de opgaver vedrørende offshore olie- og gasaktiviteter, som Miljøstyrelsen samt

eventuelle andre statslige myndigheder varetager. Beskrivelsen udarbejdes i overensstemmelse med bilag 1.

Stk. 2.

Beskrivelsen efter stk. 1 offentliggøres på Miljøstyrelsens og Arbejdstilsynets hjemmesider.

Stk. 3.

Arbejdstilsynet udarbejder årlige planer for effektivt tilsyn med sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold

med særlig vægt på henholdsvis operatørers og ejeres overholdelse af, hvad der er fastsat i anmeldelser, samt

grundlaget for godkendelser, tilladelser og forhåndstilsagn efter offshoresikkerhedsloven eller regler i medfør

heraf.

Stk. 4.

Effektiviteten af planerne efter stk. 3 gennemgås med regelmæssige mellemrum af

Beskæftigelsesministeriets departement, og Arbejdstilsynet træffer alle nødvendige foranstaltninger til forbedring

heraf.

Rapportering til Europa-Kommissionen

§ 4.

Arbejdstilsynet videregiver årligt til Europa-Kommissionen, efter indhentning af oplysninger fra

Miljøstyrelsen i henhold til § 8, stk. 1, i bekendtgørelse om tilsyn, gebyr m.v. for olie- og gasanlæg, og fra

henholdsvis operatører og ejere for så vidt angår de oplysninger, der er nævnt i bilag 2, pkt. 1 og 5, jf.

Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om

sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende

2013, nr. L 178, side 66.

I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Kommissionens

gennemførelsesforordning nr. 1112/2014/EU af 13. oktober 2014 om fastlæggelse af et fælles format for udveksling af

oplysninger om indikatorer for større farer gennem operatører og ejere af offshore olie- og gasanlæg og et fælles

format for medlemsstaternes offentliggørelse af oplysninger om indikatorer for større farer, EU-Tidende 2014, nr. L

302, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af

disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke

forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 35: Udkast til fem bekendtgørelser på off-shore olie- og gasområdet, som om kort tid vil blive sendt i offentlig høring og samtidig offentliggjort på Høringsportalen, fra beskæftigelsesministeren

offshoresikkerhedslovens § 62, stk. 1, en rapport, der indeholder de oplysninger, der er angivet i bilag 2.

Oplysningerne offentliggøres på Miljøstyrelsens og Arbejdstilsynets hjemmesider i det format, der er fastlagt i

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1112/2014 af 13. oktober 2014forordning (EU) nr. 1112/2014.

Samarbejde med andre EU-lande m.v.

§ 5.

Arbejdstilsynet udveksler viden, oplysninger og erfaringer med myndigheder fra andre EU-lande med

ansvar inden for regulering og tilsyn i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter bl.a. gennem Den

Europæiske Unions Myndighedsgruppe for Offshore Olie- og Gasaktiviteter (EUOAG:

European Union Offshore Oil

and Gas Authorities Group),

og deltager i høringer om anvendelsen af relevant national lovgivning og EU-

lovgivning med industrien, andre interesseparter og Europa-Kommissionen.

Stk. 2.

Viden, oplysninger og erfaringer, der udveksles i henhold til stk. 1, skal navnlig vedrøre effektiviteten af

foranstaltninger til risikostyring, forebyggelse af større uheld, verifikation af overholdelsen og beredskab i

forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter inden for EU og uden for EU, hvor dette er relevant.

Stk. 3.

Arbejdstilsynet deltager i fastsættelsen af klare fælles prioriteter for udarbejdelse og ajourføring af

standarder og retningslinjer med henblik på at identificere og fremme gennemførelsen og en konsekvent

anvendelse af bedste praksis inden for offshore olie- og gasaktiviteter.

Ikrafttræden m.v.

56.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 1381 af 1. december 2017 om Arbejdstilsynets opgaver og beføjelser i henhold til

offshoresikkerhedsloven ophæves.

Beskæftigelsesministeriet, den ... november 2019

Minister

Bilag 1

Beskrivelse efter § 3, stk. 1, af Arbejdstilsynets varetagelse af sine opgaver

Beskrivelsen af, hvordan Arbejdstilsynet varetager sine opgaver efter offshoresikkerhedsloven og regler i medfør

heraf, skal omfatte følgende:

1. Organiseringen af Arbejdstilsynets varetagelse af opgaverne, herunder af samarbejde og koordinering med

Miljøstyrelsen og eventuelle andre statslige myndigheder samt baggrunden herfor. Samarbejdet og

koordineringen udtrykkes i en formel aftale, der fastsætter de nødvendige mekanismer for fælles varetagelse

af de øvrige statslige myndigheders opgaver, herunder den øverste ledelses overopsyn, overvågning og

kontrol, fælles planlægning og tilsyn, fordeling af ansvaret for behandling af anmeldelser, ansøgninger om

godkendelser, tilladelser og forhåndstilsagn, fælles undersøgelser samt intern kommunikation og rapporter, der

i fællesskab offentliggøres eksternt.

2. En hensigtserklæring om tilsyn med og håndhævelse af regler efter offshoresikkerhedsloven, herunder

beskrivelse af, hvordan gennemskuelighed, ensartethed, proportionalitet og objektivitet i reguleringen af

offshore olie- og gasaktiviteter sikres opretholdt.

3. En strategi for Arbejdstilsynets opgaver og handlingsprioriteter i forhold til offshoresikkerhedsloven og regler

i medfør heraf.

4. Arbejdsprocedurer for, hvordan Arbejdstilsynet vil gennemføre tilsyn med overholdelse af

offshoresikkerhedsloven og regler i medfør heraf og sikre, at henholdsvis operatører og ejere samt andre

opfylder deres forpligtelser i henhold til offshoresikkerhedsloven og regler i medfør heraf.

5. Arbejdstilsynets behandling og bedømmelse af anmeldelser og ansøgninger om godkendelser, tilladelser og

forhåndstilsagn efter offshoresikkerhedsloven og regler i medfør heraf.

6. Arbejdstilsynets kriterier for fastsættelse af, hvor hyppigt der skal gennemføres tilsyn med henholdsvis

operatørers og ejeres foranstaltninger til at begrænse sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt risici for

større miljøhændelser efter offshoresikkerhedsloven og regler i medfør heraf.

Arbejdstilsynets procedurer for udarbejdelse af tilsynsrapporter.

Bilag 2

Oplysninger i den årlige rapport til Europa-Kommissionen efter § 4

Oplysningerne i den årlige rapport til Europa-Kommissionen skal omfatte følgende:

1. Antal anlæg og disses alder og placering.

2. Antal og arten af gennemførte tilsyn og undersøgelser, eventuelle håndhævelsesforanstaltninger eller

domstolsafgørelser.

3. Oplysninger, der er indberettet efter § 6 i bekendtgørelse om registrering og anmeldelse af ulykker m.v. i

forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

4. Alle væsentlige ændringer af offshoresikkerhedsloven og regler i medfør heraf vedrørende forebyggelse af

større ulykker i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.

5. Henholdsvis operatørers og ejeres aktiviteter til forebyggelse af større ulykker og begrænsning af følgerne

heraf, hvis de alligevel sker.

Bekendtgørelse om forretningsorden for Offshoresikkerhedsrådet

I medfør af

§ 55, stk. 4, og

§ 58, stk. 4, i offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

831 125

februar 20181. juli 2015,

fastsættes efter bemyndigelse i henhold til §

23,

stk. 1, i bekendtgørelse nr.

1193 af 9.

oktober 2015

om Arbejdstilsynets opgaver og beføjelser i henhold til offshoresikkerhedsloven:

Kommentar [jaga1]:

Der vil blive

udstedt en ny bekendtgørelse om

Arbejdstilsynets opgaver og beføjelser.

Henvisning til nr. og dato indsættes, når de

findes.

Opgaver

§ 1.

Offshoresikkerhedsrådet skal

1) medvirke ved udarbejdelse af regler i henhold til offshoresikkerhedsloven,

medvirke ved operatørernes og ejernes samarbejde med tilsynsmyndigheden om udarbejdelse og revision af

standarder og retningslinjer for bedste praksis samt eventuelle andre vejledninger, jf. offshoresikkerhedslovens

§ 55, stk. 3,

følge den tekniske og sociale udvikling vedrørende offshore olie- og gasaktiviteter og

43)

drøfte øvrige forhold, der er omfattet af loven.

Kommentar [jaga2]:

Indsat ved bkg.

1333 af 17. november 2016 om ændring af

bekendtgørelse om forretningsorden for

Offshoresikkerhedsrådet

Stk. 2.

Forinden der fastsættes regler i medfør af offshoresikkerhedsloven, skal der indhentes en udtalelse fra

Offshoresikkerhedsrådet.

Stk. 3.

Offshoresikkerhedsrådets opgave efter stk. 1, nr. 2, udføres i overensstemmelse med bilag 1.

Sammensætning m.v.

§ 2.

Offshoresikkerhedsrådet består af en formand og følgende andre medlemmer:

Fem medlemmer, som repræsenterer Landsorganisationen i Danmark.

2) EtSeks

medlemmer, som repræsenterer Fagbevægelsens

Hovedorganisationunktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd.

32)

Et medlem, som repræsenterer Maskinmestrenes Forening og Dansk Formands

Fforening

i forening.

43)

Et medlem, som repræsenterer Søfartens Ledere.

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af

direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66.

54)

Otte medlemmer, som repræsenterer Dansk Arbejdsgiverforening og Danske

marks

Rederierforening i

forening.

65)

Et medlem, som repræsenterer Arbejdstilsynet.

76)

Et medlem, som repræsenterer Søfartsstyrelsen.

87)

Et medlem, som repræsenterer Miljøstyrelsen.

98)

Et medlem, som repræsenterer Trafik-,

Bygge og Boligstyrelsen

Stk. 2.

Rådets formand og øvrige medlemmer samt stedfortrædere for disse udpeges af

beskæftigelsesministeren for en periode af fire år og kan genudpeges. Udpegning af ny formand eller nye

medlemmer og stedfortrædere i løbet af en periode gælder kun for den resterende del af perioden.

Stk. 3.

Formanden udpeges efter indstilling fra Arbejdstilsynet. Medlemmer, der udpeges som

myndighedsrepræsentanter, og disses stedfortrædere indstilles af vedkommende myndighed. Medlemmer, der

udpeges som repræsentanter for arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, samt disses stedfortrædere

indstilles af de organisationer, de skal repræsentere.

Stk. 4.

En stedfortræder for formanden udpeges blandt rådets medlemmer efter indstilling fra Arbejdstilsynet.

Stedfortræderen fungerer i formandens fravær og i tilfælde af, at der ikke er udpeget en formand.

Stk. 5.

Et medlems stedfortræder kan deltage i rådets møder, men har kun stemmeret, når det pågældende

medlem har forfald.

Arbejdsgrupper m.v.

§ 3.

Offshoresikkerhedsrådet kan, i det omfang det skønnes hensigtsmæssigt, nedsætte arbejdsgrupper eller

udvalg. Rådet fastsætter kommissorium for de arbejdsgrupper og udvalg, der nedsættes.

Stk. 2.

Arbejdsgrupper og udvalg bør være repræsentativt sammensat. Rådet kan udpege medlemmer til disse

arbejdsgrupper og udvalg også uden for rådets medlemskreds. Rådet kan om nødvendigt tilkalde særligt

sagkyndige til at deltage i en arbejdsgruppes eller et udvalgs arbejde.

Stk. 3.

Offshoresikkerhedsrådets formand udpeger formanden for den enkelte arbejdsgruppe eller det enkelte

udvalg.

Stk. 4.

Arbejdsgrupperne eller udvalgene afgiver indstilling til rådet i de forelagte sager.

Offshoresikkerhedsrådets formand kan fastsætte frister herfor.

Forretningsgang og mødevirksomhed

§ 4.

Tid og sted for Offshoresikkerhedsrådets møder fastsættes af formanden, der indkalder til møde mindst

fire gange årligt. Formanden kan herudover indkalde til ekstraordinært møde. Rådet skal endvidere indkaldes til

møde inden en måned efter, at anmodning herom er fremsat, når mindst tre af rådets medlemmer retter skriftlig

henvendelse til formanden herom med angivelse af det emne, der ønskes behandlet.

Stk. 2.

Indkaldelse til møde skal ske skriftligt med mindst syv arbejdsdages varsel. I særlige tilfælde kan

indkaldelsen dog ske med kortere varsel.

Stk. 3.

Mødeindkaldelsen skal indeholde en dagsorden med angivelse af de sager, der kommer til behandling

samt det materiale, der skønnes nødvendigt for behandlingen i rådet. Materiale kan om nødvendigt fremsendes

med kortere varsel, hvis formanden skønner det rimeligt.

§ 5.

Formanden tilrettelægger Offshoresikkerhedsrådets arbejde og leder dets møder.

Stk. 2.

Efter formandens bestemmelse kan medlemmerne under rådets møder lade sig bistå af særligt

sagkyndige.

Stk. 3.

Afstemninger kan anvendes i procedurespørgsmål. Rådet er beslutningsdygtigt, når formanden eller

dennes stedfortræder og mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. Hvert medlem har én

stemme, og afgørelser træffes med simpelt flertal blandt de fremmødte. I tilfælde af stemmelighed gør

formandens stemme udslaget.

Stk. 4.

Det skal tilstræbes, at rådets udtalelser, forinden fastsættelse af regler, jf. § 1, stk. 2, træffes i enighed.

Ved uenighed skal de enkelte organisationers eller myndigheders synspunkter udtrykkeligt fremgå af udtalelsen.

§ 6.

Formanden påser, at Offshoresikkerhedsrådets forslag og udtalelser udfærdiges i overensstemmelse med

medlemmernes tilkendegivelser på rådsmødet.

Stk. 2.

Formanden påser, at der udarbejdes et kortfattet referat af rådets møder. Referaterne udsendes til

rådets medlemmer.

Stk. 3.

Arbejdstilsynet yder Offshoresikkerhedsrådet og de nedsatte arbejdsgrupper eller udvalg

sekretariatsbistand.

§ 7.

Formanden påser, at Offshoresikkerhedsrådets forslag og udtalelser udfærdiges i overensstemmelse med

medlemmernes tilkendegivelser på rådsmødet.

Stk. 2.

Formanden påser, at der udarbejdes et kortfattet referat af rådets møder. Referaterne udsendes til

rådets medlemmer.

Stk. 3.

Arbejdstilsynet yder Offshoresikkerhedsrådet og de nedsatte arbejdsgrupper eller udvalg

sekretariatsbistand.

§ 8.

Formanden kan bestemme, at en sag af særlig hastende karakter sendes til skriftlig behandling hos

medlemmerne. Medlemmerne afgiver i så tilfælde indstilling skriftligt inden for en rimelig tidsfrist, der fastsættes

af formanden.

Stk. 2.

Alle sager, der har været til skriftlig behandling, forelægges til orientering ved førstkommende ordinære

møde.

Ikrafttræden

§ 9.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 1205 af 23. oktober 2015 om forretningsorden for Offshoresikkerhedsrådet

ophæves.

Arbejdstilsynet, den

… november

2019

Bilag 1

De spørgsmål, der skal overvejes ved fastsættelsen af prioriteter for udarbejdelse af standarder og

retningslinjer, skal sikre en praktisk gennemførelse af forebyggelse af større uheld og begrænsning

af følgerne. Spørgsmålene skal omfatte:

a) forbedring af brøndintegriteten, udstyret til at holde brønden under kontrol og brøndbarrierer

samt overvågning af disses effektivitet,

b) forbedring af den primære indeslutning (kontrol),

c) forbedring af den sekundære indeslutning (kontrol), som begrænser eskaleringen af et

begyndende større uheld, herunder brøndudblæsninger,

d) pålidelige beslutningsprocesser,

e) forvaltning af og tilsyn med aktiviteter, der indebærer større fare,

f) kompetencen hos personer i nøglestillinger,

g) effektiv risikostyring,

h) vurdering af pålideligheden af sikkerheds- og miljøkritiske systemer,

i) centrale ydeevneindikatorer og

j) effektiv integration mellem sikkerheds- og miljøledelsessystemerne hos operatører og ejere og

andre enheder, der er involveret i olie- og gasaktiviteter.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om drift af anlæg,

tilsluttet infrastruktur og rørledninger i forbindelse med offshore

olie- og gasaktiviteter m.v.

§1

I bekendtgørelse nr. 834 af 15. juni 2018 om drift af anlæg, tilsluttet infrastruktur og rørledninger i forbindelse

med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. foretages følgende ændring:

§ 8

affattes således:

»§

Ved arbejdets udførelse skal det sikres, at arbejdet ikke medfører risiko for fysisk eller psykisk

helbredsforringelse som følge af krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane.«

§2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020.

Arbejdstilsynet, den

2019

Bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med

offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

I medfør af § 4 a, § 17, § 18, stk. 7, § 22, § 26, § 26 a, § 32 a, § 37, § 43 a, § 44, § 49, § 50, stk. 4, § 69 a,

stk. 1, og § 72, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 6. februar 2018, og efter

forhandling med miljø- og fødevareministeren, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 2, stk. 1, i

bekendtgørelse nr.

1381 af 1. december 2017

om Arbejdstilsynets opgaver og beføjelser i henhold til

offshoresikkerhedsloven:

Kommentar [jaga1]:

Der udstedes en

ny bemyndigelsesbekendtgørelse.

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1.

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på offshore olie- og gasaktiviteter som defineret i

offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 16.

Stk. 2.

Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på aktiviteter i forbindelse med et anlæg eller tilsluttet

infrastruktur, jf. § 3, nr. 1 og 29, hvis aktiviteterne er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, og

disse medfører sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici.

Kapitel 2

Definitioner

§ 2.

I denne bekendtgørelse forstås ved:

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om

iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-Tidende

1989, nr. L 183, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22.

oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i

traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol - Tilpasning til forskriftsproceduren med

kontrol - Del 1, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, dele af Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om

minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede

udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1992, nr. L

348, side 9, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007 om ændring af

Rådets direktiv 89/391/EØF, dets særdirektiver og Rådets direktiv 83/477/EØF, 91/383/EØF, 92/29/EØF og 94/33/EF

med henblik på forenkling og rationalisering af rapporterne om den praktiske gennemførelse (EØS-relevant tekst), EU-

Tidende 2007, nr. L 165, side 21, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om

sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende

2013, nr. L 178, side 66.

1) Risiko:

a) sikkerhedsmæssig risiko: kombination (produkt) af sandsynlighed for en hændelse og konsekvens af

denne hændelse eller

b) sundhedsmæssig risiko: kombination (produkt) af en sundhedsskadelig påvirknings størrelse og

varighed.

2) Risikostyring: Den totale proces med risikovurdering, identifikation af risikoreducerende foranstaltninger og

iværksættelse af de risikoreducerende foranstaltninger efter ALARP-princippet.

3) Højeste acceptable risikoniveau: Det højeste risikoniveau, hvor aktiviteter må udføres.

4) Acceptkriterium: Fastlagt kvantitativ grænse for det højeste acceptable risikoniveau.

5) Generelt acceptabelt risikoniveau: Det risikoniveau, hvor yderligere risikoreduktion er unødvendig.

6) ALARP-princippet: As Low As Reasonably Practicable, jf. bilag 2. At følge ALARP-princippet betyder, at risici

skal nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

7) Større ulykke: I forbindelse med et anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning, jf.

offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 28,

a) en hændelse, der omfatter en eksplosion, brand, tab af brøndkontrollen eller udslip af olie, gas eller

farlige stoffer eller materialer, som involverer eller har et betydeligt potentiale til at forårsage dødsfald eller

alvorlig personskade, jf. også stk. 2,

b) en hændelse, som medfører alvorlig beskadigelse af anlægget eller tilsluttet infrastruktur, og som

involverer eller har et betydeligt potentiale til at forårsage dødsfald eller alvorlig personskade, jf. også stk.

c) enhver anden hændelse, der medfører dødsfald eller alvorlig personskade for fem eller flere personer,

der befinder sig på anlægget, hvor kilden til faren opstår, eller som udfører en olie- og gasaktivitet i

forbindelse med anlægget eller tilsluttet infrastruktur, eller

d) enhver større miljøhændelse, der skyldes hændelser omhandlet i litra a, b og c, jf. også stk. 2.

8) Større miljøhændelse, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 27: En hændelse, som forårsager eller

sandsynligvis forårsager en miljøskade, som er omfattet af miljøskadeloven.

9) Øvrige sikkerheds- og sundhedsmæssige risici: Sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, som ikke er risici for

større ulykker, jf. nr. 7.

10) Audit: Systematisk, uafhængig og dokumenteret proces med henblik på at verificere om en fastsat politik,

fastsatte mål, procedurer eller krav efterleves.

11) Forebyggelse: Enhver disposition eller foranstaltning, der træffes eller planlægges på ethvert stadium i

arbejdet med henblik på at undgå eller formindske sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt risici for større

miljøhændelser.

12) Sikkerheds- og miljøkritiske elementer, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 25: Elementer, herunder

computerprogrammer, hvis formål er at forebygge eller begrænse følgerne af en større ulykke, og som, hvis de

svigter, kan forårsage eller bidrage væsentligt til en større ulykke.

13) Sikkerhedsorganisation: Det etablerede samarbejde mellem henholdsvis operatøren og ejeren og

repræsentanter for de ansatte, benævnt sikkerhedsrepræsentanter, jf. offshoresikkerhedslovens § 46, stk. 1.

Stk. 2.

Definitionerne i stk. 1, nr. 7, litra a, b og d, er også gældende for et ikkepermanent bemandet anlæg i

situationer, hvor dette ikke er bemandet.

Kapitel 3

Risikovurdering og risikoreduktion m.v.

Almindelige bestemmelser

§ 3.

Efter offshoresikkerhedslovens §§ 33-36 skal henholdsvis operatøren og ejeren sikre, at alle sikkerheds- og

sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser, der er forbundet med anlæggets, den tilsluttede

infrastrukturs eller en rørlednings design, konstruktion, indretning og udstyr samt alle aktiviteter forbundet med

anlægget, den tilsluttede infrastrukturs eller en rørledning under dets drift, herunder persontransport til og fra

anlægget, samt aktiviteter forbundet med kombinationer af flere anlæg, identificeres, vurderes og nedbringes i

henhold til ALARP-princippet.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder tillige for demontering af faste anlæg og rørledninger, jf. offshoresikkerhedslovens § 56.

Stk. 3.

Efter offshoresikkerhedslovens § 34, stk. 2, skal henholdsvis operatøren og ejeren løbende sikre, at

sikkerheds- og sundhedsniveauet samt niveauet for forebyggelse af større miljøhændelser forbedres gennem

fortsat reduktion af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser i forbindelse med

alle olie- og gasaktiviteter forbundet med driften af anlægget, den tilsluttede infrastruktur eller rørledning,

herunder persontransport til og fra anlægget.

§ 4.

Foranstaltninger til nedbringelse af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større

miljøhændelser efter § 3, stk. 1, må ikke medføre finansielle byrder for de ansatte.

§ 5.

Risikovurdering efter § 3 samt påvisning af, at risici er nedbragt efter ALARP-princippet, skal

dokumenteres i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, jf. §

4362.

Stk. 2.

Dokumentationen vedrørende styring af risikoen for større ulykker skal som minimum indeholde

beskrivelse af følgende:

1) Den anvendte norm eller standard, jf. § 8, stk. 1, eller, hvis en sådan ikke findes, metode for risikovurdering

og en tydelig beskrivelse af vurderingskriterierne for risikostyringen, herunder usikkerhedsfaktorer i

vurderingen.

2) At risikostyringen har taget højde for alle relevante trin i anlæggets,

den tilsluttede infrastrukturs eller en

rørlednings

livscyklus og alle situationer, som kan forudses, herunder:

a) hvordan konstruktionsmæssige beslutninger, som er beskrevet i designanmeldelsen, jf. §

6766,

har taget

højde for risikostyringen med henblik på at sikre, at der anvendes indbyggede sikkerheds- og

miljøprincipper,

b) hvordan brøndaktiviteter skal udføres fra anlægget, når det er i drift,

c) hvordan brøndaktiviteter skal gennemføres og midlertidigt indstilles, før produktionen påbegynder fra et

produktionsanlæg,

d) hvordan kombineret drift skal gennemføres med andre anlæg, og

e) hvordan demonteringen af anlægget skal foregå.

3) Hvordan risikobegrænsende foranstaltninger, der er udpeget som en del af risikostyringen, anvendes, hvis

det er nødvendigt for at mindske risici i henhold til ALARP-princippet.

4) At det ved fastsættelsen af de nødvendige foranstaltninger for at opnå risikoniveauer i henhold til ALARP-

princippet klart er påvist, hvordan der er taget højde for relevant god praksis og vurdering på grundlag af solid

teknisk viden, bedste ledelsespraksis og menneskelige og organisatoriske faktorer.

5) At foranstaltninger og ordninger til opdagelse af en nødsituation og hurtig og effektiv respons herpå er klart

identificerede og påvist at være egnede.

§ 6.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal inddrage sikkerhedsorganisationen, hvis en sådan findes, i

risikovurderingen og i planlægningen af foranstaltninger til nedbringelsen af sikkerheds- og sundhedsmæssige

risici.

Stk. 2.

Hvor der ikke skal oprettes en sikkerhedsorganisation, skal de ansatte, hvis der er sådanne, på

tilsvarende måde inddrages i den risikovurdering og planlægning, som er nævnt i stk. 1.

§ 7.

Det påhviler den enkelte ansatte, alt efter dennes muligheder, i overensstemmelse med sin oplæring og

med arbejdsgiverens instrukser, at drage omsorg for sin egen sikkerhed og sundhed samt for andre personers

sikkerhed og sundhed, for så vidt de berøres af den ansattes handlinger eller undladelser under arbejdet.

Risici for større ulykker

§ 8.

Vurdering af risici for større ulykker skal foretages i overensstemmelse med anerkendte normer og

standarder for risikovurdering.

Stk. 2.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal ved design af et produktionsanlæg, et fast ikkeproduktionsanlæg,

tilsluttet infrastruktur eller en rørledning, ved drift af anlæg med tilsluttet infrastruktur

og rørledninger

eller

ændringer af disse fastsætte acceptkriterier både for de risici, som den enkelte ansatte udsættes for (individuelle

risici), og for de risici, som flere ansatte på et anlæg samtidig udsættes for (kollektive risici), under hensyn til den

tekniske og sociale udvikling i samfundet.

Stk. 3.

Risici skal nedbringes efter ALARP-princippet.

§ 9.

Foranstaltninger til nedbringelse af risici efter § 8 skal prioriteres i henhold til forebyggelsesprincipperne i

bilag 1.

§ 10.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal ved design af et produktionsanlæg, et fast ikkeproduktionsanlæg,

tilsluttet infrastruktur eller en rørledning sikre, at de sikkerheds- og miljøkritiske elementer identificeres, og at det

fremgår af risikovurderingen, hvilke risici der er knyttet til svigt af de pågældende elementer.

Stk. 2.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal, inden et anlæg sættes i drift, eller ved ændringer heraf, der har

væsentlig betydning for risikoen for større ulykker, eftervise, at risici for større ulykker er identificeret, at deres

sandsynlighed og følger er vurderet, herunder eventuelle grænser, som miljø-, vejr- og havbundsforholdene

sætter for sikker drift, og at de iværksatte risikobegrænsende foranstaltninger, herunder forbundne sikkerheds- og

miljøkritiske elementer, er egnede i den forstand, at risikoen for en større ulykke nedbringes til et niveau, der er

så lavt, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 3.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal ved demontering af et fast anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en

rørledning sikre, at sikkerheds- og miljøkritiske elementer identificeres, og at det fremgår af sikkerheds- og

sundhedsredegørelsen, hvilke risici der er knyttet til svigt af de pågældende elementer.

§ 11.

Risikovurderingen skal opdateres ved væsentlige ændringer af anlægget, den tilsluttede infrastruktur

eller en rørledning, disses indretning, udstyr eller driftsmæssige forhold.

Stk. 2.

Såfremt bemandingen på et anlæg ændres i forhold til de forudsætninger, der var gældende ved

risikovurderingen efter § 8, skal vurderingen opdateres.

Stk. 3.

En opdateret vurdering skal endvidere foretages, hvis øvrige forudsætninger, der ligger til grund for

vurderingen efter § 8, ændres væsentligt.

Øvrige sikkerheds- og sundhedsmæssige risici

§ 12.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal ved design af et produktionsanlæg, et fast ikkeproduktionsanlæg,

tilsluttet infrastruktur eller en rørledning og ved ændringer heraf, i det omfang det er muligt, sikre, at øvrige

sikkerheds- og sundhedsmæssige risici identificeres og vurderes, og at resultatet heraf indgår i designet med

henblik på opfyldelse af ALARP-princippet.

§ 13.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal i forbindelse med drift af et anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en

rørledning sikre, at der er foretaget identifikation og vurdering af de øvrige sikkerheds- og sundhedsmæssige

risici. Gennemførelse af de nødvendige forebyggende foranstaltninger skal, før anlægget, tilsluttet infrastruktur

eller rørledningen sættes i drift, være foretaget under iagttagelse af de prioriterede forebyggelsesprincipper, der

er angivet i bilag 1, og være i overensstemmelse med ALARP-princippet.

§ 14.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal før påbegyndelse af arbejde af midlertidig karakter, der ikke er

omfattet af en risikovurdering efter § 13, sikre, at der gennemføres en risikovurdering for det pågældende

arbejde, og at en nedbringelse af risiciene finder sted under iagttagelse af de prioriterede forebyggelsesprincipper,

der er angivet i bilag 1, og i overensstemmelse med ALARP-princippet.

Stk. 2.

Den enkelte arbejdsgiver og den arbejdsleder, der leder de ansatte, der skal udføre arbejdet, skal, før

arbejdet påbegyndes, sikre sig, at de nødvendige foranstaltninger til nedbringelse af risiciene, som vurderingen

efter stk. 1 har påvist, er truffet.

§ 15.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at en risikovurdering efter § 13 indeholder følgende:

1) Identifikation af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt en vurdering af disse, deres art og omfang.

2) Inddragelse af sygefravær med henblik på vurdering af, om sikkerheds- og sundhedsmæssige risici på

anlægget kan medvirke til sygefraværet.

3) Prioritering og opstilling af en handlingsplan til nedbringelse af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici,

som ikke kan nedbringes umiddelbart. Af planen skal fremgå, i hvilken rækkefølge og hvornår de konstaterede

risici skal være nedbragt.

4) Retningslinjer for, hvordan der skal følges op på handlingsplanen, herunder hvem der har ansvaret for

gennemførelse af planen, samt hvornår og hvordan der skal føres tilsyn og kontrol med de iværksatte

foranstaltninger, om igangsatte løsninger er fyldestgørende, og om handlingsplanen skal revideres m.v.

Stk. 2.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at en risikovurdering efter § 14 indeholder de elementer

efter stk. 1, nr. 1, 2 og 4, der er relevante for det pågældende arbejde.

Stk. 3.

En opdatering af risikovurderingen skal gennemføres, hvis der sker ændringer i arbejde,

arbejdsmetoder, arbejdsprocesser samt andre forhold, som har væsentlig betydning for sikkerhed og sundhed.

§ 16.

Normer og grænser, fastsat i lovgivningen for kemiske og fysiske agenser samt fysiske belastninger i

arbejdsmiljøet, anses for højeste acceptable risikoniveau.

§ 17.

Risikovurderingen efter §§ 13 og 14 skal omfatte de forhold, der er nævnt i bestemmelserne om

risikovurdering i regler efter offshoresikkerhedsloven om biologiske, kemiske og fysiske agenser samt fysiske

belastninger i arbejdsmiljøet.

Kapitel 4

Sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der ikke er relateret til arbejdet

§ 18.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal i forbindelse med drift af et anlæg sikre, at der på anlægget

foretages identifikation og vurdering af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der ikke er relateret til

arbejdets udførelse og indretningen af arbejdspladser.

Stk. 2.

Gennemførelse af de nødvendige foranstaltninger til reduktion af risiciene, der er nævnt i stk. 1, skal

være foretaget, før anlægget sættes i drift.

Stk. 3.

Vurderingen efter stk. 1 skal holdes opdateret under driften.

Stk. 4.

Vurderingen efter stk. 1 skal dokumenteres i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, jf. §

6362.

Stk. 5.

Vurderingen efter stk. 1 skal opdateres, hvis der sker væsentlige ændringer af de nævnte sikkerheds-

og sundhedsmæssige risici.

§ 19.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal inddrage anlæggets sikkerhedsorganisation i vurderingen efter §

18.

Stk. 2.

Hvor der ikke skal oprettes en sikkerhedsorganisation, skal de ansatte inddrages i vurderingen på

tilsvarende måde.

Kapitel 5

Evakueringsanalyser

§ 20.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at der udarbejdes en evakueringsanalyse for hvert anlæg,

som godtgør, at en effektiv og kontrolleret evakuering af anlægget med efterfølgende redning til et sikkert sted

kan finde sted i kritiske situationer.

Stk. 2.

Evakueringsanalysen skal udføres efter anerkendte metoder, og følgende skal mindst indgå i analysen:

1) Fastlæggelse af, ud fra risikovurderingen i kapitel 3, i hvilke situationer evakuering er nødvendig.

2) Vurdering af flugtmuligheder i de i nr. 1 nævnte tilfælde.

3) Vurdering af mulighederne for effektiv og kontrolleret evakuering af anlægget i de i nr. 1 nævnte tilfælde.

4) Vurdering af mulighed for effektiv redning til et sikkert sted efter den i nr. 3 nævnte evakuering.

5) Påvisning af, at risikoen for ikke at kunne evakueres og reddes til et sikkert sted er nedbragt så meget, som

det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 3.

Evakueringsanalysen skal dokumenteres i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, jf. §

6362.

Stk. 4.

Evakueringsanalysen skal opdateres, såfremt der sker væsentlige ændringer af de forhold, der ligger til

grund for analysen.

Stk. 5.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at der gennemføres en uafhængig verifikation af

evakueringsanalysen i henhold til §

62 61

med henblik på at godtgøre, at analysen opfylder stk. 2.

Stk. 6.

Verifikationen efter stk. 5 skal medsendes til Arbejdstilsynet ved anmeldelse af design efter § 27 i

offshoresikkerhedsloven samt ved ansøgning om godkendelser og tilladelser efter §§ 28-29 i

offshoresikkerhedsloven.

Kapitel 6

Uddannelse, kompetence, oplæring og instruktion

Almindelige bestemmelser

§ 21.

Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte har tilstrækkelig uddannelse og erfaring til at udføre deres

arbejdsfunktioner således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhændelser i

forbindelse med arbejdets udførelse nedbringes efter ALARP-princippet, og at denne uddannelse og erfaring er

dokumenteret.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren skal, før det pågældende arbejde påbegyndes, sikre, at personer, der udfører arbejde,

som efter §§ 26-39 kræver gennemført uddannelse eller aflagt prøve, har den relevante uddannelse eller har

aflagt den relevante prøve.

§ 22.

Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed, får

nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet, så risici identificeres, vurderes og reduceres efter ALARP-

princippet.

Stk. 2.

Oplæring og instruktion skal navnlig ske i forbindelse med

1) ansættelse,

2) forflyttelse eller ændring af arbejdsopgaver,

3) indførelse eller ændring af arbejdsudstyr og

4) indførelse af ny teknologi.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal give de ansatte oplysninger om de risici, der eventuelt er forbundet med deres

arbejde, og skal endvidere oplyse om de arbejdsmedicinske undersøgelser, de ansatte har adgang til.

Stk. 4.

Oplæring efter stk. 1 skal tilpasses den tekniske og sociale udvikling, herunder forekomsten af nye

risikomomenter, og skal om nødvendigt gentages regelmæssigt.

Stk. 5.

Udgifter til oplæringen kan ikke pålægges de ansatte eller deres repræsentanter.

Stk. 6.

Oplæringen skal foregå i arbejdstiden, jf. bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med

tilrettelæggelsen af arbejdstiden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

Stk. 7.

Oplæringen behøver ikke finde sted på anlægget, idet den medgåede arbejdstid dog indregnes som en

del af den samlede arbejdstid, jf. stk. 6.

§ 23.

Når en operatør, ejer eller en entreprenør beskæftiger personer, hvis arbejdskraft er udlejet til dem eller

på anden måde stillet til rådighed for dem af en fremmed virksomhed, skal operatøren, ejeren eller entreprenøren

over for den fremmede virksomhed oplyse følgende, som den fremmede virksomhed er forpligtet til at videregive

til de personer, der skal beskæftiges, inden sådan beskæftigelse påbegyndes:

1) Det krævede faglige niveau, herunder om særlige kvalifikationer er nødvendige.

2) Eventuelle krav til helbredsattester.

3) Arbejdets særlige art, herunder eventuelle faremomenter.

§ 24.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at der gives de fornødne instruktioner af sikkerheds- og

sundhedsmæssig betydning til entreprenører, der udfører arbejde for denne, herunder særligt om:

1) det krævede faglige niveau hos entreprenøren, herunder hvorvidt særlige kvalifikationer er nødvendige,

2) eventuelle krav om helbredsattest for entreprenørens ansatte,

3) arbejdets særlige art, herunder eventuelle særlige risici, og

4) de dele af ledelsessystemet for sikkerhed og sundhed, som entreprenøren skal følge i forbindelse med

arbejdet.

Stk. 2.

Den enkelte entreprenør skal ligeledes sikre, at instruktioner efter stk. 1 gives til entreprenører, der

udfører arbejde for denne.

Stk. 3.

Den entreprenør, der lader arbejdet udføre, er forpligtet til at sikre, at instruktioner efter stk. 1 og 2

videregives til de arbejdsledere og ansatte, der skal udføre arbejdet.

§ 25.

Hvis rettighedshaveren, operatøren, ejeren, entreprenøren eller arbejdsgiveren ikke selv råder over den

nødvendige sagkundskab til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet, skal disse indhente ekstern sagkyndig

bistand med henblik på at sikre, at risici identificeres, vurderes og reduceres efter ALARP-princippet, jf.

offshoresikkerhedslovens § 48.

Stk. 2.

Hvis henholdsvis operatøren og ejeren indhenter ekstern sagkyndig bistand, jf. stk. 1, skal den

sagkyndige af henholdsvis operatøren og ejeren informeres om faktorer, der påvirker eller formodes at påvirke de

ansattes sikkerhed og sundhed, og gives adgang til oplysninger om

1) risici for sikkerhed og sundhed og om forebyggende foranstaltninger på anlægget og tilsluttet infrastruktur i

almindelighed, på hver enkelt arbejdsplads og i forbindelse med arbejdets udførelse, og

2) foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med den interne beredskabsplan, jf. bekendtgørelse om

beredskab m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

Stk. 3.

Såfremt henholdsvis operatøren og ejeren indhenter sagkyndig bistand i medfør af stk. 1, fritages

henholdsvis operatøren og ejeren ikke for ansvar i medfør af offshoresikkerhedsloven, regler udstedt i medfør

heraf eller dansk ret i øvrigt.

Kapitel 7

Krav om uddannelse og prøveaflæggelse samt beskrivelse af kvalifikationskrav for arbejde med kraner,

gaffeltrucks, gaffelstablere, teleskoplæssere og lignende maskiner

Kranbasis

§ 26.

Kraner eller lignende maskiner, som kan løfte en byrde frithængende med maksimal tilladelig belastning

over 8 tons/tonsmeter, må kun føres af personer, der har gennemgået og bestået uddannelsen ”Kranbasis” eller

tilsvarende. Det fremgår af bilag 5, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et

certifikat.

Stk. 2.

Ved løft af byrder forstås løft af en eller flere frithængende byrder fra et niveau til et andet i en lodret

eller skrå vinkel.

Stk. 3.

Ved frithængende forstås, at byrden er ophængt således, at dens tyngdepunkt er frit bevægeligt i én

eller flere retninger under ét eller flere løftepunkter.

Stk. 4.

Ved byrde forstås en genstand eller en gruppe af genstande, der løftes som én enhed uanset

emballering eller anhugningsform. Byrden kan være løftet direkte med kranen eller lignende maskine eller

indirekte via løftetilbehør, grab o.l.

Stk. 5.

Der stilles ikke krav om uddannelse ved arbejde med kraner eller lignende maskiner:

1) Hvis belastningen fra byrden altid falder inden for kranens eller lignende maskines understøttelsesflade

således, at byrden ikke vil bibringe kranen eller lignende maskine et væltende moment, og hvor den maksimalt

tilladelige belastning med nøglekontakt eller lignende er begrænset til maksimum 8 tons.

2) Hvis der ikke er mulighed for sideværts mekanisk drevne bevægelser, dvs. kranen eller den lignende

maskine har kun mekanisk drevet løft af byrden i lodret retning.

3) Hvis det er en fast installeret kran eller lignende maskine, der ikke kan vælte, og som er opstillet på en

måde, så det ikke er muligt for personer at komme ind i arbejdsområdet under drift, og det er udelukket at

fejlbetjening eller tab af byrde kan forvolde personskade.

4) Ved afprøvning af kraner eller lignende maskiner efter opstilling eller reparation, når formålet er at

kontrollere at alt fungerer, som det skal.

Stk. 6.

Der stilles ikke krav om kranførercertifikat til entreprenørmaskiner, herunder teleskoplæssere, der

bruges som kran i forbindelse med maskinernes normale arbejdsopgaver, hvis:

1) der ikke er personer i umiddelbar nærhed af byrden, når den løftes, transporteres eller afsættes. Dog er det

tilladt at styre byrden på plads under afsætning,

2) byrden ikke løftes mere end ca. 1 meter over dæk,

3) maskinerne efterses og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger, og

4) leverandørens brugs- og vedligeholdelsesanvisninger er på maskinen.

Stk. 7.

Den nedre grænse i stk. 1 på 8 tons/tonsmeter og undtagelserne i stk. 5 og 6, bortset fra stk. 5, nr. 3,

gælder ikke ved følgende:

1) Samløft af byrder med 2 eller flere kraner eller lignende maskiner.

2) Løft af personer med kraner eller lignende maskiner.

Mobile kraner og lignende maskiner

§ 27.

Mobile kraner eller lignende maskiner med maksimal tilladelig belastning over 8 tonsmeter, må kun føres

af personer, der ud over uddannelsen ”Kranbasis” eller tilsvarende, jf. § 26, har gennemgået og bestået den

supplerende uddannelse ”Mobile kraner over 8 tonsmeter

til og med 30 tonsmeter”

eller tilsvarende. Det fremgår

af bilag 5, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat.

Stk. 2.

Mobile kraner eller lignende maskiner med maksimal tilladelig belastning over 30 tonsmeter, må kun

føres af personer, der ud over uddannelserne ”Kranbasis” eller

tilsvarende, jf. §

426,

og ”Mobile kraner over 8

tonsmeter

til og med 30 tonsmeter”

eller tilsvarende, jf. §

2627,

stk. 1, har gennemgået og bestået den

supplerende uddannelse ”Mobile kraner over 30 tonsmeter” eller tilsvarende. Det fremgår af bilag

5, hvilke

kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat.

Stk. 3.

Ved mobile kraner forstås maskiner, der er indrettet som kran eller lignende maskiner, der anvendes til

løft af frithængende bryder, og hvor kranen eller den lignende maskine er monteret på køretøj, bælter, tog, trailer

m.v.

Tårnkraner og fast opstillede kraner

§ 28.

Tårnkraner eller fast opstillede kraner eller lignende maskiner med en masimalt tilladelig belastning på

over 8 tonsmeter må kun føres af

personer, der ud over uddannelsen ”Kranbasis” eller tilsvarende, jf. § 26, har

gennemgået og bestået den supplerende uddannelse ”Tårnkraner og fast opstillede kraner

over 8 tonsmeter”

eller

tilsvarende. Det fremgår af bilag 5, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et

certifikat.

Stk. 2.

Ved tårnkraner eller fast opstillede kraner eller lignende maskiner menes kraner eller lignende maskiner,

der anvendes til løft af frithængende byrder, og som er fast opstillet/installeret på fundament, skinnesystem,

travers eller tilsvarende.

Gaffelstablere og gaffeltrucks

§ 29.

Gaffelstablere eller lignende maskiner må kun føres af personer, der har gennemgået og bestået

uddannelsen ”Gaffeltruck A” (gaffelstabler) eller ”Gaffeltruck B”

(gaffeltruck) eller tilsvarende. Det fremgår af bilag

6, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat.

Stk. 2.

Ved gaffelstablere eller lignende maskiner forstås maskiner med mekanisk løft af byrder på gafler langs

den ene side af en lodret mast, som har mekanisk kørsel, og som har støtteben under byrden.

Stk. 3.

Gaffeltrucks eller lignende maskiner må kun føres af personer, der har gennemgået og bestået

uddannelsen ”Gaffeltruck B” (gaffeltruck) eller tilsvarende.

Det fremgår af bilag 6, hvilke kvalifikationer man skal

være i besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat.

Stk. 4.

Ved gaffeltrucks eller lignende maskiner forstås maskiner med mekanisk løft af byrder på gafler langs

den ene side af en lodret mast, som har mekanisk kørsel, og som ikke har støtteben under byrden.

Stk. 5.

Der stilles ikke krav om uddannelse til løft af byrder med gaffelstablere, gaffeltrucks eller lignende

maskiner

1) hvis løftehøjden fysisk, med nøglekontakt eller lignende er begrænset til maksimalt 1 meter,

2) hvis trucks eller lignende maskiner under kørsel altid er styret af skinner eller lignende, fx sporbundne

plukketrucks og reolstablere,

3) hvis trucks eller lignende maskiner indgår som en del af et automatisk anlæg, eller

4) hvis trucks eller lignende maskiner afprøves efter reparation eller ved kørsel uden byrder.

Teleskoplæssere

§ 30.

Teleskoplæssere eller lignende multifunktionsmaskiner, som har mekanisk løft af byrden placeret på

gafler, eller som anvendes til løft af personer, eller som anvendes til løft af containere, må kun føres af personer,

der har gennemgået og bestået uddannelsen ”Teleskoplæsser” eller tilsvarende. Det fremgår af bilag 6, hvilke

kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat.

Stk. 2.

Med teleskoplæssere og lignende multifunktionsmaskiner menes selvkørende maskiner indrettet med en

udskydelig arm, beregnet til anvendelse med udskifteligt udstyr til løft af byrder, hvor armen

udskydes/sammentrækkes i lige linje, og som kan hæves, sænkes og evt. krøjes.

Stk. 3.

Med teleskoplæssere og lignende multifunktionsmaskiner menes endvidere selvkørende maskiner,

indrettet med en udskydelig arm med fast monteret udstyr til løft af containere, hvor armen

udskydes/sammentrækkes i lige linje, og som kan hæves, sænkes og evt. krøjes.

Stk. 4.

Der stilles ikke krav om certifikat til teleskoplæssere eller lignende maskiner

1) hvis det maksimale udskud er 1,5 meter,

2) hvis udskud med nøglekontakt eller lignende er begrænset til maksimalt 1,5 meter, eller

3) hvis teleskoplæssere eller lignende multifunktionsmaskiner afprøves efter reparation eller ved anvendelse

uden byrder.

Stk. 5.

Teleskoplæssere, der indrettes og bruges til kranarbejde, må kun føres af personer, der foruden

uddannelsen

”Teleskoplæsser” eller tilsvarende også har uddannelsen ”Kranbasis” eller tilsvarende, jf. § 26.

Undtagelserne i § 26 gælder også for kranarbejde med teleskoplæsser.

Krav om uddannelse samt beskrivelse af kvalifikationskrav for arbejde med elevatorer m.v., dampkedler m.v. og

køleanlæg m.v.

§ 31.

Eftersyns-, vedligeholdelses- og reparationsarbejder på elevatorer m.v. må kun udføres af personer, der

har gennemgået en særlig uddannelse og er i besiddelse af et uddannelsesbevis. Det fremgår af bilag 7, hvilke

kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et uddannelsesbevis.

Stk. 2.

Personer, der senest den 1. juli 2002 havde opnået mindst 10 års sammenhængende erfaring inden for

elevatorbranchen, er undtaget fra stk. 1.

§ 32.

Selvstændig pasning af dampkedler m.v. i kontrolklasse A må kun udføres af personer, der er i

besiddelse af udvidet kedelpassercertifikat. Det fremgår af bilag 8, hvilke kvalifikationer man skal være i

besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat.

Stk. 2.

Udover det i stk. 1 anførte, kan man forestå pasning af eller selvstændigt passe dampkedler m.v. i

kontrolklasse A, hvis man har anden uddannelse og erfaring svarende til kravene i stk. 1. Det skal dokumenteres

ved hjælp af kursus- eller uddannelsesbeviser, attester eller lignende, at personen har kvalifikationer og praktisk

erfaring svarende til kravene som anført i bilag 8.

Stk. 3.

Selvstændig pasning af dampkedler m.v. i kontrolklasse B må kun udføres af personer, der er i

besiddelse af almindeligt kedelpassercertifikat. Det fremgår af bilag 8, hvilke kvalifikationer man skal være i

besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat.

Stk. 4.

Udover det i stk. 3 anførte, kan man forestå pasning af dampkedler m.v. i kontrolklasse B, hvis man har

anden uddannelse og erfaring svarende til kravene i stk. 3. Det skal dokumenteres ved hjælp af kursus- eller

uddannelsesbeviser, attester eller lignende, at personen har kvalifikationer og praktisk erfaring svarende til

kravene som anført i bilag 8.

§ 33.

Selvstændigt arbejde med opstilling, montering, idriftsætning, reparation, vedligeholdelse,

nedlukningsarbejde, herunder tømning, samt foretagelse af årligt eftersyn af anlæg med fyldning større end 2,5

kg kølemiddel på køleanlæg m.v., må kun udføres af personer, der har gennemgået en uddannelse og er i

besiddelse af et certifikat. Det fremgår af bilag 9, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan

udstedes et certifikat.

Stk. 2.

Det arbejde, som er nævnt i stk. 1, kan udføres af andre personer, når en uddannet montør, jf. stk. 1,

overvåger deres arbejde, og der løbende gives kvalificeret instruktion.

Krav om uddannelse samt beskrivelse af kvalifikationskrav for arbejde med farlige stoffer og materialer

§ 34.

Arbejde med nedrivning af asbestholdigt materiale indvendigt på anlæg, hvor dette materiale har været

anvendt som isolering mod varme, kulde, støj, fugt og brand, må kun udføres af personer, der har gennemgået en

uddannelse og er i besiddelse af et uddannelsesbevis. Det fremgår af bilag 10, hvilke kvalifikationer man skal

være i besiddelse af, før der kan udstedes et uddannelsesbevis.

§ 35.

Arbejde med styren ved polyesterstøbning og spartelarbejde i forbindelse med finish ved

polyesterstøbning, må kun udføres af personer, der har gennemgået en uddannelse og er i besiddelse af et

uddannelsesbevis. Det fremgår af bilag 11, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan

udstedes et uddannelsesbevis.

Stk. 2.

Der er ikke noget uddannelseskrav ved arbejde med færdighærdet polyester.

Stk. 3.

Arbejde med styren ved polyesterstøbning og spartelarbejde i forbindelse med finish ved

polyesterstøbning, må ligeledes udføres af personer, som er instrueret om den sikkerheds- og sundhedsmæssige

fuldt forsvarlige udførelse af arbejdet af en person, der har gennemgået en sådan uddannelse. Instruktion skal

gentages med fire ugers mellemrum, indtil den særlige uddannelse efter stk. 1 er gennemført.

Stk. 4.

Inden arbejdet med polyesterstøbning og spartelarbejde i forbindelse med finish ved polyesterstøbning

er påbegyndt, skal de pågældende personer være tilmeldt første ledige kursus. Uddannelsen skal være

gennemført inden for en to-måneders periode fra arbejdets påbegyndelse. Indtil uddannelsen er gennemført,

gentages instruktion efter stk. 3.

§ 36.

Arbejde med svejsning og termisk skæring i metal samt slibning i tilknytning hertil, må kun udføres af

personer, der har gennemgået en uddannelse og er i besiddelse af et uddannelsesbevis. Det fremgår af bilag 12,

hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et uddannelsesbevis.

§ 37.

Arbejde med tagdækning og andet vandtryks- og fugtisoleringsarbejde med bitumenprodukter, må kun

udføres af personer, der har gennemgået en uddannelse og er i besiddelse af et uddannelsesbevis. Det fremgår af

bilag 13, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et uddannelsesbevis.

Stk. 2.

Reglen i stk. 1 gælder ikke for arbejde med asfaltmaterialer i form af tagdækning, når de personer, der

udfører arbejdet, har arbejdet med asfaltmaterialer i form af tagdækning forud for denne bekendtgørelses

ikrafttræden.

Stk. 3.

Reglen i stk. 1 gælder ikke for arbejde med tagdækning og andet vandtryks- og fugtisoleringsarbejde

med bitumenprodukter, når der arbejdes med uopvarmede asfaltmaterialer, som fx vindpap og murpap, som ikke

indeholder organiske opløsningsmidler. Reglen i stk. 1 finder dog anvendelse, hvis der ved arbejdsprocessen

dannes luftforurening.

Stk. 4.

Arbejde med asfaltmaterialer i form af vejasfalt, støbeasfalt, tagdækning eller broisolering og andet

vandtryks- og fugtisoleringsarbejde med bitumenprodukter, må ligeledes udføres af personer, som er instrueret

om den sikkerheds- og sundhedsmæssige fuldt forsvarlige udførelse af arbejdet af en person, der har gennemgået

en sådan uddannelse. Instruktion skal gentages med fire ugers mellemrum, indtil den særlige uddannelse efter

stk. 1 er gennemført.

Stk. 5.

Ved arbejde som nævnt i stk. 4 skal de pågældende personer være tilmeldt og have gennemført første

ledige kursus. Indtil uddannelsen er gennemført, gentages instruktion efter stk. 4.

§ 38.

Arbejde med epoxy og isocyanater må kun udføres af personer, der har gennemgået en uddannelse og

er i besiddelse af et uddannelsesbevis. Det fremgår af bilag 14, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse

af, før der kan udstedes et uddannelsesbevis.

Krav om uddannelse og beskrivelse af kvalifikationskrav for arbejde med opstilling og nedtagning af stilladser

§ 39.

Følgende stilladser må kun opstilles, ændres eller nedtages af personer, der har gennemgået en

uddannelse:

1) Stilladser, der er mere end 3 meter høje.

2) Skorstens- og rygningsstilladser og hængestilladser, der er mere end 3 meter over det omgivende underlag.

3) De ansatte skal være i besiddelse af et uddannelsesbevis. Det fremgår af bilag 15, hvilke kvalifikationer man

skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et uddannelsesbevis.

Stk. 2.

Personer, der inden den 15. juli 2006 har gennemført og bestået kursus om kompetenceafklaring for

erfarne stilladsopstillere, udarbejdet af arbejdsmarkedets parter, må dog tilsvarende opstille, ændre og nedtage

stilladser, der er mere end 3 meter høje eller skorstens- og rygningsstilladser og hængestilladser, der er mere end

3 meter over det omgivende underlag.

Stk. 3.

Stilladser, der er mindre end 3 meter høje, samt skorstens- og rygningsstilladser og hængestilladser

mindre end 3 meter over det omgivende underlag, må kun opstilles, ændres og nedtages af personer, der har

modtaget en særlig fyldestgørende instruktion, navnlig for så vidt angår

1) forståelse af opstillings-, nedtagnings- og ændringsvejledningen for de pågældende stilladser,

2) sikkerhed under opstilling, nedtagning og ændring af de pågældende stilladser,

3) foranstaltninger til forebyggelse af risikoen for, at personer eller genstande styrter ned,

4) sikkerhedsforanstaltninger i tilfælde af ændringer i vejrforholdene, som kunne bringe de pågældende

stilladsers sikkerhed i fare,

5) tilladte belastningsforhold og

6) andre risici i forbindelse med ovennævnte opstilling, nedtagning og ændring.

Stk. 4.

Stk. 1-3 gælder kun for ansatte.

Dokumentation og gennemførelse af uddannelse og prøveaflæggelse m.v.

§ 40.

Arbejdsgiveren eller den selvstændige skal efter anmodning over for Arbejdstilsynet kunne dokumentere,

at personer, der udfører arbejde, som efter §§ 26-39 kræver gennemført uddannelse eller aflagt prøve, har den

relevante uddannelse eller har aflagt den relevante prøve.

§ 41.

Personer, der har gennemført en uddannelse eller aflagt en prøve efter §§ 26-39, kan dokumentere dette

ved uddannelsesbevis eller certifikat eller andet generelt bevis for gennemført uddannelse, hvis den pågældende

uddannelse var en del af erhvervsuddannelsen på det tidspunkt, hvor denne blev gennemført.

Stk. 2.

Certifikater eller uddannelsesbeviser kan foreligge i elektronisk form.

§ 42.

Uddannelser efter §§ 26-39 kan gennemføres som led i en faglig erhvervsuddannelse eller som en

særskilt uddannelse.

§ 43.

Uddannelserne efter §§ 26-39 gennemføres efter lovgivningen om arbejdsmarkedsuddannelser og om

erhvervsuddannelser.

§ 44.

Arbejdstilsynet fastsætter omfanget af kravene til prøven for de enkelte certifikattyper.

Stk. 2.

De i §§ 26-30 nævnte certifikater kan kun udstedes til den, der

1) kan fremlægge bevis for at have aflagt en prøve, der godtgør, at personen er i besiddelse af de nødvendige

teoretiske og praktiske kvalifikationer, der kræves for at føre det tekniske hjælpemiddel, der søges certifikat til,

2) er helbredsmæssigt egnet til at føre det tekniske hjælpemiddel. Dette dokumenteres enten ved kørekort

eller den helbredserklæring, som gives i forbindelse med udstedelse af kørekort.

Undtagelser til kravet om uddannelse

§ 45.

For personer, der har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer i udlandet, og som på baggrund

af de udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer udøver eller har til hensigt at udøve et erhverv i Danmark, der

indebærer krav om uddannelse eller prøveaflæggelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om anerkendelse af

erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet vedrørende udøvelse af erhverv i forbindelse med offshore

olie- og gasaktiviteter m.v.

§ 46.

Ved mulighed for individuel kompetencevurdering finder Undervisningsministeriets regler om individuel

kompetencevurdering anvendelse, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser eller i henhold til reglerne i

erhvervsuddannelseslovgivningen. Dette gælder dog ikke for eventuelle prøve- eller eksamenskrav for udstedelse

af uddannelsesbevis eller certifikat.

Stk. 2.

Certifikater udstedt iht. tidligere regler vil fortsat give ret til at føre kraner og lignende maskiner,

gaffeltrucks, gaffelstablere og teleskoplæssere som afgrænset i den bekendtgørelse, som certifikatet er udstedt

efter. Dog vil kran- og gaffeltruckcertifikat kun give ret til at føre teleskoplæssere frem til den 31. december 2018.

Stk. 3.

Certifikatet ”Teleskoplæsser A”, udstedt i henhold til tidligere regler, vil også give ret til at føre

teleskoplæssere og lignende maskiner, der anvendes til løft af personer.

Stk. 4.

Personer med certifikater udstedt iht. §§ 26-30 eller tidligere regler kan i stedet for at gennemføre

uddannelse som nævnt i §§ 26-30 gennemføre godkendte AMU opkvalificeringskurser med efterfølgende

prøveaflæggelse iht. kravene i §§ 26-30 og 44.

Kapitel 8

Ledelsessystem for sikkerhed og sundhed

Indhold af ledelsessystemet

§ 47.

Ledelsessystemet for sikkerhed og sundhed efter offshoresikkerhedslovens § 19 skal mindst omfatte de i

bilag 3, pkt. 6, nævnte forhold samt en selskabspolitik for sikkerhed og sundhed, jf. offshoresikkerhedslovens § 19

a, som mindst omfatter de i bilag 3, pkt. 5, nævnte forhold.

§ 48.

Hvis det i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen er fastsat, at henholdsvis operatøren og ejeren indfører

en ordning med arbejdstilladelser, skal det fremgå af ledelsessystemet, hvilke aktiviteter, der er omfattet af

ordningen.

Stk. 2.

Arbejdstilladelser skal udstedes af en ansvarlig person, der er udpeget af henholdsvis operatøren og

ejeren forud for påbegyndelse af arbejdet, og det skal i tilladelsen specificeres, hvilke betingelser, der skal

opfyldes, og hvilke forholdsregler, der skal træffes forud for, under og efter arbejdet.

§ 49.

Der skal føres journaler over inspektioner og afprøvninger i forbindelse med vedligehold af udstyr, og

disse journaler skal opbevares på passende måde og i et passende tidsrum fastsat i ledelsessystemet.

§ 50.

Ved kombineret drift af flere anlæg skal det fremgå af ledelsessystemet for hvert af de tilknyttede anlæg,

hvorledes afgrænsningen til de øvrige anlægs ledelsessystemer er etableret.

Certificering af ledelsessystemet

§ 51.

Hvis henholdsvis operatøren eller ejeren vælger at certificere ledelsessystemet for sikkerhed og sundhed

som dokumentation for overholdelse af anerkendte normer og standarder for ledelsessystemer, jf.

offshoresikkerhedslovens § 19, stk. 2, skal certificeringsorganet være akkrediteret til at certificere efter de nævnte

standarder af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller af et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som

har undertegnet den europæiske samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganers (EA) multilaterale aftale om

gensidig anerkendelse.

Stk. 2.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal, hvis det certificeringsorgan, der har udstedt certifikatet, har

frataget eller suspenderet dette, efter anmodning give Arbejdstilsynet oplysning herom.

Kapitel 9

Uafhængig verifikation af anlæg, udstyr m.v.

Ordning for uafhængig verifikation af sikkerheds- og miljøkritiske elementer

§ 52.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal etablere en ordning for uafhængig verifikation af sikkerheds- og

miljøkritiske elementer i forbindelse med et anlæg, tilsluttet infrastruktur og en rørledning, jf.

offshoresikkerhedslovens § 21, stk. 1, nr. 1, og sikre,

1) at verifikator har mulighed for at udtale sig om verifikationsordningen under dennes udarbejdelse,

2) at der udarbejdes notat om ethvert forbehold, verifikator måtte udtrykke om indholdet af ordningen under

dennes udarbejdelse,

3) at verifikationsordningen er indført, inden designet færdiggøres for produktionsanlæg og faste

ikkeproduktionsanlæg,

4) at verifikationsordningen er indført, inden aktiviteterne påbegyndes for ikke produktionsanlæg, og

5) at verifikationsordningen gennemgås regelmæssigt og om nødvendigt, i samråd med verifikator, ændres

eller udskiftes med en ny, jf. nr. 1 og 2.

§ 53.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal udarbejde en beskrivelse af verifikationsordningen efter § 52, stk.

1, nr. 1-4. Beskrivelsen skal i sin helhed fremgå af ledelsessystemet for sikkerhed og sundhed for anlægget og

fremgå af beskrivelsen af ledelsessystemet i anlæggets sikkerheds- og sundhedsredegørelse og mindst indeholde:

1) en erklæring fra henholdsvis operatøren og ejeren om, at de sikkerheds- og miljøkritiske elementer og

vedligeholdelsessystemet for disse er eller vil blive egnede efter at have gennemgået den uafhængige

verifikators rapport og

2) en beskrivelse af verifikationssystemet med udvælgelsen af uafhængige verifikatorer og foranstaltninger for

verifikation af, at de sikkerheds- og miljøkritiske elementer holdes i god stand.

Stk. 2.

Beskrivelsen efter stk. 1 skal endvidere mindst indeholde en beskrivelse af foranstaltningerne til

verifikation, jf. stk. 1, nr. 2, som skal omfatte oplysninger om de principper, der vil blive anvendt ved udførelsen af

funktionerne under ordningen, og for løbende at bedømme ordningen i hele anlæggets levetid, herunder

følgende:

1) Undersøgelse og prøvning af de sikkerheds- og miljøkritiske elementer foretaget af den uafhængige

verifikator.

2) Verifikation af, at de sikkerheds- og miljøkritiske elementer er i overensstemmelse med specifikationer, som

blandt andet kan være, men ikke begrænset til

a) anerkendte standarder,

b) god industripraksis,

c) certifikater,

d) CE-mærkning og

e) risikovurderinger efter anerkendte normer og standarder.

3) Undersøgelse af igangværende arbejder.

4) Indberetning af eventuelle tilfælde af manglende overensstemmelse.

5) Afhjælpende foranstaltninger truffet af operatøren eller ejeren.

Stk. 3.

Beskrivelsen efter stk. 1 skal endvidere mindst indeholde en redegørelse om, hvilke foranstaltninger

henholdsvis operatøren og ejeren har iværksat som følge af rapporterne, og hvilke anbefalinger, der ikke er

gennemført, og begrundelsen herfor.

§ 54.

Verifikator skal udarbejde en rapport om verifikationen i henhold til ordningen efter § 52, stk. 1, som skal

forelægges henholdsvis operatør og ejer. Rapporten skal redegøre for:

1) de udførte undersøgelser og prøvninger,

2) afvigelser fra specifikationerne i § 53, stk. 2, nr. 2, og

3) anbefalinger af foranstaltninger til korrektion af afvigelser, jf. nr. 2.

Stk. 2.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal træffe og dokumentere passende foranstaltninger på baggrund af

resultatet af verifikationen, for ordningen efter § 52, stk. 1, herunder eventuelle afvigelser og anbefalinger og

udarbejde en redegørelse herom.

Stk. 3.

I forbindelse med afvigelser fra specifikationerne, jf. stk. 1, nr. 2, skal henholdsvis operatøren og ejeren

træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at risikoen for større ulykker er nedbragt i henhold til ALARP-

princippet, mens afvigelserne korrigeres.

§ 55.

Væsentlige ændringer af de sikkerheds- og miljøkritiske elementer forelægges den uafhængige

verifikator med henblik på yderligere verifikation i overensstemmelse med ordningen for uafhængig verifikation,

og resultaterne af denne yderligere verifikation meddeles efter anmodning til Arbejdstilsynet.

Ordning for uafhængig verifikation i forbindelse med godkendelse af brøndaktiviteter

§ 56.

Operatøren af en brønd skal etablere en ordning for uafhængig verifikation i forbindelse med

godkendelse af brøndaktiviteter, jf. offshoresikkerhedslovens § 21, stk. 1, nr. 2, og § 28 a, for på en uafhængig

måde, ved passende foranstaltninger, at sikre, at brøndudformningen og brøndkontrolforanstaltningerne til enhver

tid er tilpasset de forventede brøndforhold i overensstemmelse med krav, fastsat i operatørens ledelsessystem for

sikkerhed og sundhed i henhold til § 19 i offshoresikkerhedsloven, herunder at brønden er designet og konstrueret

og vedligeholdt i sådan en grad, at:

1) der ikke finder uplanlagt udslip af stoffer og materialer sted fra brønden, i det omfang det er rimeligt

praktisk muligt, og

2) de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici hidrørende fra brønden og forhold i brønden eller i strata, hvortil

brønden er forbundet, er så lave, som det er rimeligt praktisk muligt, herunder at brøndudformningen og

brøndkontrolforanstaltningerne er designet og dimensioneret efter de til enhver tid forventede brøndforhold

med indsat passende sikkerhedsfaktor.

Stk. 2.

Foranstaltningerne nævnt i stk. 1 skal mindst omfatte følgende:

1) En gennemgang, foretaget af den uafhængige verifikator, af

a) enhver del af det planlagte brønddesign eller en tilsvarende brønd og

b) oplysninger om brønden, herunder om design og konstruktion af brønden og omgivelserne under

overfladen, herunder de geologiske strata og formationer, væsker i disse og alle farer, som strata og

formationerne kan indeholde.

2) Udarbejdelse af rapporter af den uafhængige verifikator om

a) den udførte gennemgang,

b) resultatet af gennemgangen og

c) anbefalinger til afhjælpende foranstaltninger.

3) Operatørens trufne foranstaltninger på baggrund af rapporten nævnt i nr. 2.

4) Operatørens optegnelser om trufne foranstaltninger på baggrund af rapporten nævnt i nr. 2.

5) Eventuelle andre aktiviteter, der er knyttet til foranstaltningerne beskrevet i nr. 1-4, eller der kan foretages i

henhold til § 57, stk. 2, og § 59.

§ 57.

Den uafhængige verifikationsordning skal omfatte de i § 59 fastsatte forhold.

Stk. 2.

Operatøren skal sikre, at den uafhængige verifikationsordning bedømmes og ændres så ofte, som det er

nødvendigt for at opfylde sit formål.

§ 58.

Operatøren skal udarbejde en beskrivelse af den uafhængige verifikationsordning, der mindst skal

indeholde følgende:

1) En beskrivelse af kriterier for udvælgelse af den uafhængige verifikator, som skal udføre funktioner i

henhold til verifikationsordningen, jf. § 60.

2) En beskrivelse af foranstaltningerne til at verificere, at brønden er således designet og konstrueret og

vedligeholdt i sådan en grad:

a) at der ikke finder uplanlagt udslip af stoffer og materialer sted fra brønden, i det omfang det er rimeligt

praktisk muligt, og

b) at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici hidrørende fra brønden og forhold i brønden eller i strata,

hvortil brønden er forbundet, er så lave, som det er rimeligt praktisk muligt.

3) Detaljer om foranstaltninger til at udføre funktionerne i henhold til ordningen, herunder

a) en gennemgang af brønddesignet eller en tilsvarende brønd foretaget af den uafhængige verifikator, jf.

§ 56, stk. 2, nr. 1, litra a,

b) en gennemgang af oplysninger krævet i henhold til § 56, stk. 2, nr. 1, litra b, og

c) bedømmelsen af verifikationsordningen, jf. § 57, stk. 2.

Stk. 2.

Beskrivelsen efter stk. 1 skal indgå som del af operatørens ledelsessystem for sikkerhed og sundhed, jf.

offshoresikkerhedslovens § 19.

Stk. 3.

Beskrivelsen efter stk. 1 skal indsendes til Arbejdstilsynet senest samtidig med ansøgning om

godkendelse af nye brøndaktiviteter efter offshoresikkerhedslovens § 28 a.

Stk. 4.

Beskrivelsen efter stk. 1 skal opdateres ved væsentlige ændringer af verifikationsordningen, og

opdateringen skal indsendes til Arbejdstilsynet.

§ 59.

Den uafhængige verifikationsordning skal omfatte følgende:

1) Principper, der anvendes af operatøren for

a) udvælgelse af uafhængig verifikator der skal udføre funktioner under ordningen, jf. § 60, og

b) bedømmelse af ordningen, jf. §

5457,

stk. 2.

2) System for formidling af information til den uafhængige verifikator, der er nødvendige, for at ordningen kan

gennemføres korrekt.

3) Arten og hyppighed af undersøgelser.

4) Ordning for udførelse og bevarelse af optegnelser indeholdende

a) den udførte gennemgang, jf. § 56, stk. 2, nr. 1,

b) resultatet af gennemgangen,

c) anbefalede afhjælpende foranstaltninger og

d) de udførte afhjælpende foranstaltninger.

5) System for formidling af information om forholdene specificeret i nr. 4 til et passende niveau i operatørens

ledelsessystem.

6) Ordning til bedømmelse af verifikationsordningen.

Udvælgelse af den uafhængige verifikator og krav til denne

§ 60.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal, for ordningerne efter § 52, stk. 1, og § 56, stk. 1, sikre,

1) at den uafhængige verifikators funktion ikke omfatter undersøgelse af noget aspekt af et sikkerheds- og

miljøkritisk element eller nogen anlægs- eller brønddel eller en brøndudformning, hvor verifikatoren har været

involveret forud for verifikationen, eller hvor verifikatorens objektivitet kunne blive bragt i fare, og

2) at den uafhængige verifikator er tilstrækkeligt uafhængig af den del af ledelsessystemet, som omfatter eller

har omfattet ansvar for noget aspekt af en komponent omfattet af ordningerne, således at den uafhængige

verifikator udfører sine funktioner i henhold til ordningerne med objektivitet.

Stk. 2.

Henholdsvis operatøren eller ejeren skal sikre, at følgende betingelser er opfyldt for så vidt angår

ordningerne efter § 52, stk. 1, og § 56, stk. 1:

1) Den uafhængige verifikator har passende teknisk kompetence, herunder, hvor nødvendigt, et tilstrækkeligt

kvalificeret og erfarent personale i tilstrækkeligt antal, der opfylder betingelserne i stk. 1.

2) Den uafhængige verifikator tildeler opgaverne i henhold til ordningen til personale, der er kvalificeret til at

varetage dem.

3) Der er et velegnet system til håndtering af informationsstrømmen mellem operatør eller ejer og den

uafhængige verifikator.

4) Den uafhængige verifikator tildeles passende beføjelser til at kunne udføre sine funktioner effektivt.

Ordning om uafhængig verifikation af andre forhold af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning

§ 61.

Såfremt henholdsvis operatør og ejer benytter uafhængig verifikation efter offshoresikkerhedslovens §

21, stk. 6, eller der er fastsat regler om, at henholdsvis operatør og ejer skal benytte uafhængig verifikation efter

offshoresikkerhedslovens § 22, stk. 2, skal verifikationsordningen, udvælgelse af uafhængig verifikator og kravene

til verifikator være i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 52-54 og 60.

Kapitel 10

Sikkerheds- og sundhedsredegørelser

§ 62.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal efter offshoresikkerhedslovens § 23 sikre, at der for et anlæg,

tilsluttet infrastruktur og rørledninger udarbejdes en sikkerheds- og sundhedsredegørelse, der indeholder en

beskrivelse af følgende:

1) Anlæggets driftsmæssige forhold.

2) Ledelsessystemet for sikkerhed og sundhed efter kapitel

78,

herunder verifikationsordningen efter kapitel

89.

Stk. 2.

Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal endvidere indeholde dokumentation af risikovurderingen m.v.

efter §

5 3

og evakueringsanalysen efter § 20, eventuelt ved henvisning til andre dokumenter.

Stk. 3.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at repræsentanterne for de ansatte på anlægget inddrages

i udarbejdelsen af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen eller ændringer heraf, jf. offshoresikkerhedslovens § 23,

stk. 4, i henhold til bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed i forbindelse med offshore olie- og

gasaktiviteter.

Stk. 4.

Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, eller elementer heri, kan omfatte flere faste anlæg, hvis disse har

samme operatør eller ejer. Dette gælder også opdateringer af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen under driften.

§ 63.

Redegørelserne efter § 62, stk. 1 og 2, skal bl.a. indeholde beskrivelse af følgende:

1) I hvilke områder, der er installeret overvågningsudstyr, der automatisk og løbende måler gaskoncentrationer

på særlige steder, automatiske alarmer, anordninger, der automatisk afbryder elektriske installationer, og

anordninger, der automatisk standser forbrændingsmotorer.

2) Hvilke nødvendige foranstaltninger, der er truffet for at forebygge forekomst og dannelse af en potentielt

eksplosionsfarlig atmosfære, samt, hvor der er eksplosionsfare, hvilke nødvendige foranstaltninger, der skal

træffes for at forebygge antændelse af den potentielt eksplosionsfarlige atmosfære.

3) Hvilke foranstaltninger, der er truffet for at forebygge, opdage og bekæmpe udbrud og spredning af brand.

4) Hvordan der er udarbejdet et system til fjernbetjening i nødstilfælde af systemer til ventilation, til nødstop af

udstyr, der kan forårsage antændelse, til forebyggelse af udslip af brændbare væsker og gasarter, til

brandsikring, til kontrol med

boringer brønde

m.v.

5) I hvilket omfang permanent bemandede anlæg er forsynet med

a) et akustisk og optisk system, der om nødvendigt kan overføre alarmsignaler til alle bemandede dele af

anlægget,

b) et akustisk system, der kan høres tydeligt overalt på de dele af anlægget, hvor der hyppigt er

ombordværende til stede, og

c) et kommunikationssystem, der muliggør konstant forbindelse til kysten og til nødtjenesterne.

Stk. 2.

Sikkerheds og sundhedsredegørelsen for et anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning, der

udarbejdes i overensstemmelse med §§ 62 og 63, stk. 1, skal hertil mindst indeholde følgende oplysninger:

1) For et produktionsanlæg, et fast ikkeproduktionsanlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning: En

beskrivelse af, hvordan der er taget hensyn til tilsynsmyndighedens reaktion på designanmeldelsen efter § 66.

2) Navn og adresse på henholdsvis operatøren og ejeren.

3) En sammenfatning af, hvordan inddragelsen af de ansatte i udarbejdelsen af sikkerheds- og

sundhedsredegørelsen har fundet sted.

4) En beskrivelse af anlægget, tilsluttet infrastruktur eller rørledningen og eventuelle forbindelser med andre

anlæg, tilsluttede infrastrukturer, eller rørledninger, herunder

boringerbrønde.

5) For mobile ikkeproduktionsanlæg: En beskrivelse af, hvordan det flyttes mellem forskellige placeringer, og af

dets positioneringssystem.

6) En beskrivelse af, hvilke typer aktiviteter med sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større

miljøhændelser der skal udføres på anlægget, tilsluttet infrastruktur eller rørledningen, og hvor mange

personer, der højst kan være samtidigt på anlægget eller tilsluttet infrastruktur.

7) En beskrivelse af systemer og ordninger, der har til formål at sikre kontrollen med brøndaktiviteter,

processikkerhed, indeslutning af farlige stoffer og materialer, forebyggelse af brand og eksplosion, beskyttelse

af ansatte mod farlige stoffer og materialer og beskyttelse af miljøet i forbindelse med en større ulykke eller

hændelser med potentiale for en sådan.

8) En beskrivelse af, hvilke foranstaltninger der er truffet for at beskytte personer på anlægget eller tilsluttet

infrastruktur mod de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser og sikre sikker

flugt, evakuering og redning og foranstaltninger for at vedligeholde kontrolsystemer, der har til formål at

hindre skader på anlægget, den tilsluttede infrastruktur og miljøet i en situation, hvor alle personer er

evakueret.

9) Relevante regelsæt, standarder og retningslinjer, som anvendes ved opførelsen og idriftssættelse af

anlægget, tilsluttet infrastruktur eller rørledningen.

10) Den interne beredskabsplan eller en fyldestgørende beskrivelse heraf, jf. bekendtgørelse om beredskab

m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

11) Alle andre relevante oplysninger, fx når to eller flere anlæg drives i kombination på en måde, der påvirker

risikoen for større ulykker for et af anlæggene eller dem alle.

12) Alle oplysninger, der er relevante for andre krav i offshoresikkerhedsloven eller i regler i medfør heraf.

13) Med hensyn til aktiviteter, der udføres fra anlægget, tilsluttet infrastruktur eller rørledningen, oplysninger

om forebyggelse af større ulykker, der fører til en større miljøhændelse, der er relevante for andre krav i

offshoresikkerhedsloven eller regler i medfør heraf, og som er indhentet i henhold til regler om vurdering af

virkninger på miljøet i henhold til undergrundsloven.

14) En vurdering af de identificerede potentielle miljøvirkninger som følge af manglende indeslutning af

forurenende stoffer og materialer efter en større ulykke og en beskrivelse af de tekniske og andre

foranstaltninger, som påtænkes indført for at forebygge, mindske eller kompensere for dem, herunder

overvågning.

§ 64.

I forbindelse med ansøgning om tilladelse til ændring af et anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en

rørledning i henhold til § 29 i offshoresikkerhedsloven, eller ansøgning om tilladelse til demontering af et fast

anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning i henhold til § 31 i offshoresikkerhedsloven, skal den ajourførte

sikkerheds- og sundhedsredegørelse i tillæg til § 63, stk. 1 og 2, mindst indeholde oplysninger, der er

tilstrækkeligt detaljerede, til at den hidtidige sikkerheds- og sundhedsredegørelse og den dertil knyttede interne

beredskabsplan for anlægget bliver fuldt ajourført, og til at det påvises, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici

og risici for større miljøhændelser nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2.

Når et fast anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning tages ud af brug, skal ansøgningen i henhold

til § 31 i offshoresikkerhedsloven indeholde en beskrivelse af

1) midler til at isolere alle farlige stoffer og, når der er brønde forbundet med anlægget, permanent forsegling

mellem brøndene og anlægget, tilsluttet infrastruktur og miljøet,

2) de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici for personer og miljø, der er forbundet med demonteringen af

anlægget, tilsluttet infrastruktur eller rørledningen, af den samlede udsatte befolkning og af de

risikobegrænsende foranstaltninger og

3) beredskabsindsatsens tilrettelæggelse, så det sikres, at personer kan evakueres og reddes på betryggende

vis, og at der opretholdes kontrolsystemer, så en større miljøhændelse forebygges.

§ 65.

Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal gennemgås grundigt af henholdsvis operatøren og ejeren

med jævne mellemrum, dog mindst hvert femte år, eller når tilsynsmyndigheden kræver det. De fem år regnes fra

enten det tidspunkt, hvor tilsynsmyndigheden har meddelt en tilladelse efter § 28, § 28 a eller § 29 i

offshoresikkerhedsloven, eller fra tidspunktet for den sidste grundige gennemgang. Resumé af den grundige

gennemgang og resultatet heraf skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest en måned efter, at dette

foreligger.

Stk. 2.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at læger, arbejdsmedicinske klinikker og

sundhedsmyndigheder med ansvar for arbejdsmedicinske undersøgelser har adgang til sikkerheds- og

sundhedsredegørelsen, når dette er relevant for helbredskontrollen af de ansatte.

Kapitel 11

Anmeldelser, godkendelser og tilladelser m.v.

§ 66.

I forbindelse med forberedelsen af en ansøgning om godkendelse af en udbygningsplan efter § 10 eller

af en rørledning efter § 17 i lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven) påhviler det

operatøren eller ejeren at indlede en dialog med Arbejdstilsynet senest 6 måneder før det planlagte

ansøgningstidspunkt, med henblik på at tilsynsmyndighedens eventuelle bemærkninger i forhold til sikkerheds- og

sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser kan indgå i overvejelserne om valg af design.

Stk. 2.

Design- og flytningsanmeldelsen efter offshoresikkerhedslovens § 27, stk. 3, skal for anlægs

vedkommende indsendes til Arbejdstilsynet senest 3 måneder efter opnået godkendelse af en udbygningsplan

efter § 10 i lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven), og for rørledningers vedkommende

senest 3 måneder efter opnået godkendelse af rørledningen efter § 17 i undergrundsloven, med henblik på

eventuelle yderligere bemærkninger fra tilsynsmyndigheden. Anmeldelsen skal under alle omstændigheder

indsendes til Arbejdstilsynet så tidligt, at anmelder har mulighed for at indarbejde tilsynsmyndighedens eventuelle

yderligere bemærkninger, inden arbejdet med udbygningen eller rørledningen påbegyndes.

Stk. 3.

Tilsynsmyndigheden skal underrettes hurtigst muligt, såfremt der sker en væsentlig ændring, der får

virkning for design- eller flytningsanmeldelsen inden forelæggelsen af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen.

Stk. 4.

Design- og flytningsanmeldelsen efter offshoresikkerhedslovens § 27, stk. 3, skal mindst indeholde de i

bilag 3, del 1, anførte oplysninger.

§ 67.

Ansøgning om driftstilladelse efter offshoresikkerhedslovens § 28 skal indsendes til Arbejdstilsynet senest

5 måneder inden den planlagte påbegyndelse af aktiviteterne.

Stk. 2.

I ekstraordinære situationer, og hvor Arbejdstilsynet ikke mener, at de sikkerheds og sundhedsmæssige

risici og risici for større miljøhændelser forøges, kan Arbejdstilsynet afkorte tidsrummet, der er anført i stk. 1.

§ 68.

Ansøgning om godkendelse af brøndaktiviteter, jf. offshoresikkerhedslovens § 28 a, skal indsendes til

tilsynsmyndigheden senest 6 uger inden, aktiviteterne påbegyndes.

Stk. 2.

I ekstraordinære situationer, og hvor Arbejdstilsynet ikke mener, at de sikkerheds og sundhedsmæssige

risici og risici for større miljøhændelser forøges, kan Arbejdstilsynet afkorte tidsrummet, der er anført i stk. 1.

Stk. 3.

Ansøgning om godkendelse af væsentlige ændringer af brøndaktiviteter, jf. offshoresikkerhedslovens §

28 a, skal indsendes til tilsynsmyndigheden snarest muligt før ændringerne iværksættes.

Stk. 4.

Ansøgningen efter stk. 1 skal som minimum indeholde de oplysninger, der er anført i bilag 3, del 2.

Stk. 5.

Ansøgningen efter stk. 3 skal indeholde oplysning om de ændringer, der ønskes foretaget, samt de dele

af bilag 3, del 2, der har betydning for ændringen.

Stk. 6.

I forbindelse med væsentlige ændringer af brøndaktiviteterne skal operatøren inddrage den uafhængige

verifikator i planlægningen og udarbejdelsen af disse, før ansøgning om godkendelse af ændringerne fremsendes

til Arbejdstilsynet, jf. stk. 3.

§ 69.

Operatøren skal dagligt, efter påbegyndelse af de brøndaktiviteter, der er omfattet af kravet om

godkendelse efter offshoresikkerhedslovens § 28 a, indsende selskabets egne daglige rapporter (borerapporter)

herom til Arbejdstilsynet. Rapporten skal mindst indeholde de oplysninger, der er anført i bilag 4.

§ 70.

Ansøgning om tilladelse til væsentlige ændringer, jf. offshoresikkerhedslovens § 29, skal fremsendes til

Arbejdstilsynet senest 2 måneder før, ændringerne sættes i værk.

Stk. 2.

I ekstraordinære situationer, og hvor Arbejdstilsynet ikke mener, at de sikkerheds og sundhedsmæssige

risici og risici for større miljøhændelser forøges, kan Arbejdstilsynet afkorte tidsrummet, der er anført i stk. 1.

Stk. 3.

Ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal omfatte en beskrivelse af ændringerne og en overordnet

tidsplan for bygning og installation.

§ 71.

Ansøgning om tilladelse til kombineret drift,

som udgør en væsentlig ændring,

jf.

offshoresikkerhedslovens § 29 a,

jf. § 29,

skal fremsendes til Arbejdstilsynet

senest 2 måneder,

inden

en af

Arbejdstilsynet nærmere fastsat fristder påbegyndes kombineret drift.

Stk. 2.

Ansøgningen skal, ud over opdaterede sikkerheds- og sundhedsredegørelser for hvert af de involverede

anlæg, jf. offshoresikkerhedslovens § 29 a, stk. 1, og § 29, stk. 2, mindst indeholde de oplysninger, som er

angivet i bilag 3, del 4.

§ 72.

Operatøren og ejeren skal underrette Arbejdstilsynet om planlagt demontering, jf.

offshoresikkerhedslovens § 31, senest 12 måneder før, aktiviteterne påbegyndes.

Stk. 2.

Arbejdstilsynet fastsætter på baggrund af underretningen efter stk. 1 en frist for, hvor lang tid før

aktiviteterne påbegyndes, ansøgning om tilladelse til demontering skal indgives til Arbejdstilsynet.

Kapitel 12

Dispensation

§ 73.

Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, dispensere fra denne bekendtgørelse, når det

skønnes rimeligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt samt i det omfang, det er foreneligt med de

direktiver, der implementeres ved denne bekendtgørelse.

Kapitel 13

Straf og ikrafttræden m.v.

§ 74.

Medmindre højere straf er forskyldt efter offshoresikkerhedsloven eller anden lovgivning, straffes med

bøde den, der overtræder §§ 3-15, §§ 17-25, § 48, §§ 49-51, 53-62, § 63, stk. 1-3, § 64, § 66 eller § 70.

§ 75.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr.

nr. 835 af 15. juni 2018 1404 af 4. december 2017

om styring af sikkerhed og

sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. ophæves.

Stk. 3.

§ 10, stk. 3, og § 21, for så vidt angår risici for større miljøhændelser, § 10, stk. 2, for så vidt angår

risici for større miljøhændelser i forbindelse med ændringer af anlæg m.v., §§ 5, § 20, stk. 5 og 6, jf. dog stk. 4,

§§ 48-51, 53-66, § 67, for så vidt angår større ombygninger, og §§ 71-73 finder anvendelse fra og med den 19.

juli 2018 for anlæg og tilsluttet infrastruktur, hvortil der før den 19. juli 2015 er meddelt driftstilladelse efter § 28 i

lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf.

lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013. Indtil da finder de hidtidige regler anvendelse, herunder de tilhørende

straffebestemmelser, jf. kapitel 12.

Arbejdstilsynet, den

… november 2019

Bilag 1

Generelle forebyggelsesprincipper

(Jf. artikel 6.2 i Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes

sikkerhed og sundhed under arbejdet)

1) Forhindring af risici.

2) Evaluering af risici, som ikke kan forhindres.

3) Bekæmpelse af risici ved kilden.

4) Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af arbejdspladsen samt valg af

arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder, i særdeleshed med henblik på at begrænse monotont arbejde

og arbejde i en bestemt rytme og at mindske virkningerne af sådant arbejde på helbredet.

5) Hensyntagen til den tekniske udvikling.

6) Udskiftning af det, der er farligt, med noget, der er ufarligt eller mindre farligt.

7) Planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, inden for hvilken forebyggelsen

omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, sociale relationer og påvirkning fra faktorer i

arbejdsmiljøet.

8) Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse.

9) Hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne.

Bilag 2

ALARP-trekanten

ALARP-trekanten illustrerer risikoniveauerne:

Bilag 3

Oplysninger, der skal medtages i dokumentation, der forelægges for

tilsynsmyndigheden

1. Oplysninger, der skal indgå i en design- eller flytningsanmeldelse for et produktionsanlæg, et fast

ikkeproduktionsanlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning, jf. § 66, stk. 1.

Designanmeldelsen og flytningsanmeldelsen for et produktionsanlæg, tilsluttet infrastruktur, eller en rørledning,

der indgives i henhold til § 66, skal mindst indeholde følgende oplysninger:

1) Navn og adresse på operatøren eller, i forbindelse med en rørledning, ejeren,

2) en beskrivelse af designprocessen for aktiviteterne fra det første koncept til det indsendte design af anlægget,

tilsluttet infrastruktur eller rørledningen, eller valget af eksisterende anlæg, relevante anvendte standarder og

processens designkoncepter,

3) en beskrivelse af det valgte designkoncept i forhold til de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for

større miljøhændelser for det pågældende anlæg, tilsluttet infrastruktur eller rørledning og dets placering og af de

vigtigste risikobegrænsende elementer,

4) en påvisning af, at konceptet bidrager til at nedsætte de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for

større miljøhændelser til et niveau, der er så lavt, som det er rimeligt praktisk muligt,

5) en beskrivelse af anlægget, tilsluttet infrastruktur eller rørledningen, og af forholdene på det sted, hvor det

eller den tænkes placeret,

6) en beskrivelse af alle grænser, som miljø-, vejr- og havbundsforholdene sætter for sikker drift, og hvilke

forholdsregler der er truffet for at identificere risici, der udgår fra havbunden og havet, og som medfører fare,

såsom rørledninger og fortøjninger af tilstødende anlæg,

7) en beskrivelse af, hvilke typer aktiviteter, som indebærer større fare, der skal udføres,

8) en generel beskrivelse af ledelsessystemet for sikkerhed og sundhed, der skal sikre, at de påtænkte

foranstaltninger til begrænsning af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser

fungerer efter hensigten,

9) en beskrivelse af de uafhængige verificeringsordninger og en foreløbig liste over sikkerheds- og miljøkritiske

elementer og disses påkrævede ydeevne,

10) hvor et eksisterende produktionsanlæg skal flyttes til en ny placering for at udøve en anden

produktionsaktivitet, en påvisning af, at anlægget er egnet til den foreslåede produktionsaktivitet, og

11) hvor et ikkeproduktionsanlæg skal konverteres til brug som et produktionsanlæg, en begrundelse, der påviser,

at anlægget er egnet til en sådan konvertering.

2. Oplysninger, der skal indgå i en ansøgning om godkendelse af brøndaktiviteter, jf. § 68, stk. 3.

Ansøgning om godkendelse af brøndaktiviteter, der skal udarbejdes i overensstemmelse med

offshoresikkerhedslovens § 28 a, skal mindst indeholde følgende oplysninger:

1) Navn og adresse på brøndoperatøren,

2) navnet på det anlæg, der skal benyttes, samt navn og adresse på ejeren, eller, i tilfælde af et

produktionsanlæg, på entreprenøren som udfører brøndaktiviteter,

3) nærmere oplysninger, der identificerer brønden og beskriver eventuelle forbindelser med anlæg eller tilknyttet

infrastruktur,

4) oplysninger om arbejdsprogram for brønden, herunder aktivitetsperiode, nærmere enkeltheder og uafhængig

verifikation af barrierer, der hindrer tab af brøndkontrol (udstyr, borevæsker og cement osv.), styring af

boreretningen og grænser for sikker drift i overensstemmelse med risikostyringen,

5) for en eksisterende brønd: Oplysninger om dens historie og tilstand,

6) eventuelle oplysninger om sikkerhedsudstyr, der skal indsættes, men ikke er beskrevet i den aktuelle

sikkerheds- og sundhedsredegørelse for anlægget og tilsluttet infrastruktur,

7) en risikovurdering med beskrivelse af

a) de særlige farer, der er forbundet med brøndaktiviteten, herunder om hvilke grænser miljø-, vejr- og

havbundsforholdene eventuelt sætter for, at aktiviteterne er sikre,

b) farer under havoverfladen,

c) eventuelle aktiviteter på eller under havoverfladen, der medfører en samtidigt risici for en større ulykke, og

d) egnede risikobegrænsende foranstaltninger,

8) en beskrivelse af brøndens tilstand efter aktiviteternes afslutning, dvs. permanent eller midlertidigt forladt, og

om der er placeret produktionsudstyr i brønden til fremtidig anvendelse,

9) ved ændring af en tidligere indgivet ansøgning om godkendelse af brøndaktiviteter: Oplysninger, der er

tilstrækkelige til en fuldstændig ajourføring af ansøgningen,

10) i tilfælde, hvor en

boring skal opbyggesbrønd skal bores,

ændres eller vedligeholdes ved hjælp af et ikke-

produktionsanlæg: Følgende supplerende oplysninger:

a) en beskrivelse af, hvilke grænser miljø-, vejr- og havbundsforholdene sætter for, at aktiviteterne er sikre, og

hvilke forholdsregler der er truffet for at identificere risici, der udgår fra havbunden og havet, og som medfører

fare, såsom rørledninger og fortøjninger af tilstødende anlæg,

b) en beskrivelse af miljøforhold, der skal tages i betragtning i anlæggets interne beredskabsplan,

c) en beskrivelse af beredskabsforanstaltninger, herunder forholdsregler i tilfælde af miljøhændelser, som ikke er

beskrevet i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, og

d) en beskrivelse af, hvordan brøndoperatørens og ejerens ledelsessystemer skal koordineres for at sikre, at

sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser til enhver tid er nedbragt så meget, som

det er rimeligt praktisk muligt,

11) en rapport med resultaterne af den uafhængige verifikation og en erklæring fra brøndoperatøren om, efter at

denne har gennemgået rapporten og resultaterne af den uafhængige verifikation, at risikostyringen vedrørende

udformningen af brønden og de barrierer, der skal hindre tab af brøndkontrol, er egnede til alle forudsete forhold

og omstændigheder,

12) alle relevante oplysninger om forebyggelse af ulykker og større miljøhændelser, jf. offshoresikkerhedsloven og

bekendtgørelse om styring af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici i forbindelse med offshore olie- og

gasaktiviteter, og

13) med hensyn til de brøndaktiviteter, der skal udføres, oplysninger, der er relevante for andre krav i

offshoresikkerhedsloven og regler i medfør heraf, og som er fremskaffet i henhold til reglerne om vurdering af

virkninger på miljøet efter undergrundsloven for så vidt angår forebyggelse af større ulykker, der fører til større

miljøhændelser.

3. Oplysninger, der skal indgå i ansøgning om tilladelse til ændring af et anlæg, tilsluttet

infrastruktur eller en rørledning og i ansøgning om tilladelse til demontering af et fast anlæg,

tilsluttet infrastruktur eller en rørledning, jf. §§ 70 og 72.

I forbindelse med ansøgning om tilladelse til ændring af et anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning i

henhold til § 29 i offshoresikkerhedsloven, jf. § 70 i denne bekendtgørelse, eller ansøgning om tilladelse til

demontering af et fast anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning i henhold til § 31 i offshoresikkerhedsloven,

jf. § 73 i denne bekendtgørelse, skal den ajourførte sikkerheds- og sundhedsredegørelse mindst indeholde

følgende oplysninger:

1) Navn og adresse på operatøren eller ejeren,

2) en sammenfatning af en eventuel inddragelse af medarbejderne i udarbejdelsen af den ajourførte sikkerheds-

og sundhedsredegørelse,

3) oplysninger, der er tilstrækkeligt detaljerede til, at den hidtidige sikkerheds- og sundhedsredegørelse og den

dertil knyttede interne beredskabsplan for anlægget bliver fuldt ajourført, og til at det påvises, at sikkerheds- og

sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk

muligt.

4. Oplysninger, der skal indgå i en ansøgning om tilladelse til kombineret drift, jf. § 71.

Ansøgning om tilladelse til kombineret drift, som skal udarbejdes i henhold til § 29 a i offshoresikkerhedsloven, jf.

§ 71 i denne bekendtgørelse, skal indeholde mindst følgende oplysninger:

1) Navn og adresse på den operatør, der indgiver ansøgningen,

2) når andre operatører eller ejere er involveret i den kombinerede aktivitet: Disses navne og adresser, herunder

en bekræftelse af, at de er enige i ansøgningens indhold,

3) en beskrivelse i form af et samordningsdokument, som er godkendt af alle underskrivende parter, af, hvordan

ledelsessystemerne for de anlæg, der er involveret i den kombinerede aktivitet, vil blive samordnet, således at de

sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for en større miljøhændelse nedbringes så meget, som det er

rimeligt praktisk muligt.

4) en beskrivelse af alt udstyr, der skal bruges i forbindelse med den kombinerede drift, men som ikke er

beskrevet i den eksisterende sikkerheds- og sundhedsredegørelse for nogen af de anlæg, der er involveret i den

kombinerede drift,

5) en sammenfatning af den risikovurdering, der er udarbejdet af alle de operatører og ejere, der er involveret i

den kombinerede drift, herunder:

a) en beskrivelse af alle aktiviteter i den kombinerede drift, der kan indebære sikkerheds- og sundhedsmæssige

risici og risici for en større miljøhændelse på eller i forbindelse med anlægget,

b) en beskrivelse af alle risikobegrænsende foranstaltninger, der er indført som følge af risikovurderingen, og

6) en beskrivelse af den kombinerede drift og et arbejdsprogram.

5. Indhold af en selskabspolitik for sikkerhed, sundhed og forebyggelse af større miljøhændelser.

Selskabspolitikken for sikkerhed, sundhed og forebyggelse af større miljøhændelser, som skal udarbejdes i

henhold til § 19 a i offshoresikkerhedsloven, skal mindst omfatte:

1) Ansvaret på bestyrelsesniveau for konstant sikring af, at selskabspolitikken for sikkerhed, sundhed og

forebyggelse af større miljøhændelser er egnet, gennemføres og fungerer efter hensigten,

2) forpligtelse til løbende at søge forbedring af sikkerheds- og sundhedsniveauet,

3) foranstaltninger til opbygning og opretholdelse af en stærk sikkerhedskultur, der med stor sandsynlighed

løbende kan varetage sikkerhedshensynene under driften, herunder med hensyn til at sikre samarbejdet mellem

ansatte, og bl.a.

a) synligt forpligter sig på trepartshøringer og de handlinger, der følger heraf,

b) fremmer og anerkender indberetninger om ulykker og nærved hændelser,

c) samarbejder effektivt med valgte sikkerhedsrepræsentanter og

d) beskytter informanter (»whistleblowers«),

4) omfanget og intensiteten af procesauditering,

5) foranstaltninger til belønning og anerkendelse for ønskværdig adfærd,

6) evalueringen af selskabets evner og mål,

7) foranstaltninger til opretholdelse af sikkerheds- sundheds- og miljøbeskyttelsesstandarder som en central værdi

for selskabet,

8) formelle kommando- og kontrolsystemer, der indbefatter inddragelse af bestyrelsesmedlemmerne og den

øverste ledelse,

9) tilgangen til en kvalificeret indsats på alle niveauer i selskabet og

10) omfanget af anvendelsen af punkt 1-8, for så vidt angår forebyggelse af større ulykker, i selskabets offshore

olie- og gasaktiviteter uden for Den Europæiske Union.

6. Indhold af et ledelsessystem for sikkerhed og sundhed.

Ledelsessystemet for sikkerhed og sundhed, som skal udarbejdes i henhold til § 19 i offshoresikkerhedsloven, jf.

kapitel 7 i denne bekendtgørelse, skal mindst omfatte:

1) Mål for sikkerhed og sundhed og forebyggelse af større miljøhændelser på kort og langt sigt,

2) organisationsstruktur og fordeling af roller og ansvarsområder blandt ansatte og ledelse,

3) fastsættelse af kravspecifikationer for sikkerhed og sundhed og forebyggelse af større miljøhændelser, der som

minimum implementerer krav i lovgivningen. Krav fastsat i lovgivning og andre forpligtelser skal fremgå specifikt,

4) implementering af kravspecifikationer efter nr. 3 og kontrol hermed,

5) identifikation og evaluering af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser - såvel

som deres sandsynlighed og eventuelle følger,

6) inddragelse af miljøpåvirkninger i bedømmelsen af risici for større ulykker i sikkerheds- og

sundhedsredegørelsen,

7) begrænsning af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser under normal drift,

8) en beskrivelse af ordningerne for uafhængig verifikation, jf. §§ 53 og 58,

9) styring af uddannelse og kompetence, herunder fastsættelse af henholdsvis operatøren og ejerens krav hertil

under hensyntagen til gældende lovgivning,

10) styring af entreprenører,

11) styring af samarbejdet med de ansatte,

12) håndtering af ændringer,

13) beredskabsplanlægning og beredskabsindsats,

14) vurdering af kravene til alle sikkerheds- og miljøsikkerhedskritiske systemers pålidelighed og integritet og

opbygger deres inspektions- og vedligeholdelsessystemer med det formål at nå det krævede niveau af sikkerheds-

og miljøintegritet,

15) hvordan der træffes passende foranstaltninger til, så vidt det er rimeligt praktisk muligt at sikre, at der ikke

sker noget uplanlagt udslip af farlige stoffer fra rørledninger, beholdere og systemer, der har til formål at holde

dem forsvarligt afsondret. Desuden, hvordan det sikres, at intet enkeltsvigt i en indeslutningsbarriere kan føre til

en større ulykke,

16) en fortegnelse over det disponible beredskabsudstyr, hvori der også redegøres for, hvem der ejer det, hvor

det findes, og hvordan det skal føres frem til og sættes ind på anlægget, samt eventuelle enheder, som er

relevante for gennemførelsen af den interne beredskabsplan. Der skal i fortegnelsen redegøres for, hvilke

foranstaltninger der er truffet for at sikre, at udstyret og procedurerne holdes i indsatsklar stand,

17) begrænsning af skader på miljøet,

18) overvågning af ydeevne,

19) styring af dokumentation, herunder rapporteringsrutiner og kravspecifikationer efter nr. 3,

20) ordninger med henblik på intern auditering og gennemgang og

21) de foranstaltninger, der er indført med henblik på deltagelse i trepartshøringer og hvorledes foranstaltninger,

der er et resultat af disse høringer, gennemføres.

Bilag 4

Rapporter om brøndaktiviteter, der skal indsendes til tilsynsmyndigheden i

henhold til §

6869

De rapporter, der skal indsendes til tilsynsmyndigheden i henhold til offshoresikkerhedslovens § 28 a, stk. 3, jf. §

68 69

i denne bekendtgørelse, skal mindst indeholde følgende oplysninger:

1) Navn og adresse på brøndoperatøren,

2) navnet på anlægget samt navn og adresse på operatøren eller ejeren,

3) nærmere oplysninger, der identificerer brøndaktiviteterne og beskriver eventuelle forbindelser med anlæg eller

tilknyttet infrastruktur,

4) en oversigt over de aktiviteter, der er gennemført, siden aktiviteterne gik i gang eller siden den seneste

rapport,

5) diameter og den reelle lodrette og målte dybde af

a) alle borede huller og

b) alle monterede foringsrør,

6) borevæskens densitet på tidspunktet for udarbejdelsen af rapporten og

7) den aktuelle driftstilstand, når der er tale om aktiviteter vedrørende en eksisterende brønd.

Bilag 5

Kvalifikationskrav for personer der fører kraner og lignende maskiner, jf. §§

26-28

1. Uddannelsesmål

a) Kranbasis

Deltageren skal kende til sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold forbundet med kranarbejde

generelt, herunder anhugning af byrden og signalgivning. Endvidere skal deltageren kunne foretage anhugning af

byrder og betjene almindeligt forekommende kraner på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er

nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Instruktion og oplæring i konkrete krantyper og udførelsen af en konkret arbejdsopgave er arbejdsgiverens ansvar

i henhold til reglerne om anvendelse af udstyr, jf. bekendtgørelse om drift af anlæg, tilsluttet infrastruktur og

rørledninger i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter. Deltaljerede kvalifikationskrav, som skal opnås i

uddannelsen, fremgår af bilagets pkt. 2.1.

b) Mobile kraner

Deltageren skal kende til sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold forbundet med arbejde

med mobile kraner og lignende maskiner. Endvidere skal deltageren kunne opstille og betjene almindeligt

forekommende mobile kraner, herunder vælge- og anvende ekstraudstyr og anhugningsgrej.

Instruktion og oplæring i konkrete krantyper og udførelsen af en konkret arbejdsopgave er arbejdsgiverens ansvar

i henhold til reglerne om anvendelse af udstyr, jf. bekendtgørelse om drift af anlæg, tilsluttet infrastruktur og

rørledninger i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.

Deltaljerede kvalifikationskrav for mobile kraner over 8 tonsmeter til og med 30 tonsmeter, som skal opnås i

uddannelsen, fremgår af bilagets pkt. 2.2.

Deltaljerede kvalifikationskrav for mobile kraner over 30 tonsmeter, som skal opnås i uddannelsen, fremgår af

bilagets pkt. 2.3.

c) Tårnkraner og fast opstillede kraner

Deltageren skal kende til sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold

forbundet med arbejde med tårnkraner og fast opstillede kraner med tilladelig belastning over 8 tonsmeter.

Endvidere skal deltageren kunne betjene almindeligt forekommende kraner, herunder vælge- og anvende

anhugningsgrej.

Instruktion og oplæring i konkrete krantyper og udførelsen af en konkret arbejdsopgave er arbejdsgiverens ansvar

i henhold til reglerne om anvendelse af udstyr, jf. bekendtgørelse om drift af anlæg, tilsluttet infrastruktur og

rørledninger i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.

Deltaljerede kvalifikationskrav, som skal opnås i uddannelsen, fremgår af bilagets pkt. 2.4.

2. Kvalifikationer

2.1 Kranbasis

Kvalifikationskrav for personer, der fører kraner og lignende maskiner over 8 tonsmeter, omfattet af § 26.

Efter endt uddannelse skal føreren

1) kende til risici forbundet med arbejde med kraner,

2) kende til kraners opbygning og sikkerhedsanordninger,

3) kende til kraners beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger,

4) kunne betjene kraner på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det

er rimeligt praktisk muligt, herunder foretage glidende transport af byrder ved hjælp af samtidige funktioner samt

standsning af svingende byrde,

5) kende reglerne for anhugning/afhugning, herunder valg af korrekt hejsetilbehør og anhugningsgrej,

6) kunne vurdere byrders vægt og tyngdepunktets placering og vide, om byrden er anhugget korrekt, inden der

løftes,

7) kunne vejlede en anhugger, herunder ved hjælp af håndsignaler (standardtegn) og brug af radio,

8) vide, hvor ofte kraner og anhugningsgrej skal efterses og vedligeholdes,

9) kunne gennemføre de eftersyn, som kranføreren er ansvarlig for, herunder eftersyn af anhugningsgrej,

10) kende til indholdet af kranjournaler og kunne føre disse i nødvendigt omfang,

11) kende reglerne for samløft med kraner af byrder samt personløft med kran, og

12) kunne tilegne sig viden om den konkrete kran, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens

brugsanvisning.

2.2 Mobile kraner over 8 tonsmeter til og med 30 tonsmeter.

Kvalifikationskrav for personer, der fører mobile kraner og lignende maskiner over 8 tonsmeter til og med 30

tonsmeter, iht. § 27.

Efter endt uddannelse skal føreren

1) kende til risici forbundet med arbejde med kraner,

2) kende til kraners opbygning og sikkerhedsanordninger,

3) kende til kraners beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger,

4) kunne aflæse lastdiagrammer,

5) kende til kraners stabilitetsforhold,

6) kende til jordbundsforhold og kunne vurdere forskellige underlags bæreevne,

7) kende til korrekt anvendelse af støtteben,

8) kunne opstille kraner korrekt,

9) kunne betjene kraner på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det

er rimeligt praktisk muligt,

10) kende til valg af ekstraudstyr, fx pallegaffel og læssegrab, og kunne montere dette korrekt,

11) kende reglerne for anhugning/afhugning, herunder valg af korrekt anhugningsgrej,

12) kunne vurdere byrdens vægt og tyngdepunktets placering og vide, om byrden er anhugget korrekt, inden der

løftes,

13) kunne vejlede en anhugger, herunder ved hjælp af håndsignaler (standardtegn) og brug af radio,

14) vide, hvor ofte kraner og anhugningsgrej skal efterses og vedligeholdes,

15) kunne gennemføre de eftersyn, som kranføreren er ansvarlig for, herunder eftersyn af anhugningsgrej,

16) kende til indholdet af kranjournaler og kunne føre disse i nødvendigt omfang,

17) kende reglerne for samløft med kraner af byrder samt personløft med kran og

18) kunne tilegne sig viden om den konkrete kran, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens

brugsanvisning.

2.3 Mobile kraner over 30 tonsmeter.

Kvalifikationskrav for personer, der fører mobile kraner og lignende maskiner over 30 tonsmeter, iht. § 27.

Efter endt uddannelse skal føreren

1) kende til risici forbundet med arbejde med kraner,

2) kende til kraners opbygning og sikkerhedsanordninger,

3) kende til kraners beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger,

4) kende til kraners begrænsninger i forhold til vejrliget,

5) kunne aflæse lastdiagrammer,

6) kende til kraners stabilitetsforhold,

7) kende til underlagets forhold og kunne vurdere forskellige underlags bæreevne,

8) kende til korrekt anvendelse af støtteben,

9) kende til anvendelse og beregning af ballast,

10) kunne opstille kraner korrekt,

11) kunne betjene kraner på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget,, som

det er rimeligt praktisk muligt, herunder foretage glidende transport af byrder ved hjælp af samtidige funktioner

samt standsning af svingende byrde,

12) kende til valg af ekstraudstyr, fx fly-jib, og kunne montere dette korrekt,

13) kende reglerne for anhugning/afhugning, herunder valg af korrekt hejsetilbehør og anhugningsgrej,

14) kunne vurdere byrdens vægt og tyngdepunktets placering og vide, om byrden er anhugget korrekt, inden der

løftes,

15) kunne vejlede en anhugger, herunder ved hjælp af håndsignaler (standardtegn) og brug af radio,

16) vide, hvor ofte kraner og anhugningsgrej skal efterses og vedligeholdes,

17) kunne gennemføre de eftersyn, som kranføreren er ansvarlig for, herunder eftersyn af anhugningsgrej,

18) kende til indholdet af kranjournaler og kunne føre disse i nødvendigt omfang,

19) kende reglerne for samløft med kraner af byrder samt personløft med kran og

20) kunne tilegne sig viden om den konkrete kran, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens

brugsanvisning.

2.4 Tårnkraner og fast opstillede kraner.

Kvalifikationskrav for personer, der fører tårnkraner og fast opstillede kraner eller lignende maskiner over 8

tonsmeter, iht. § 28.

Efter endt uddannelse skal føreren

1) kende til risici forbundet med arbejde med kraner,

2) kende til kraners opbygning og sikkerhedsanordninger,

3) kende til kraners beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger,

4) kende til kraners begrænsninger i forhold til vejrliget,

5) kunne aflæse lastdiagrammer,

6) kunne betjene kraner på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det

er rimeligt praktisk muligt, via radiostyring på dækket, samt fra deres førerkabiner, herunder foretage glidende

transport af byrder ved hjælp af samtidige funktioner samt standsning af svingende byrde,

7) kende reglerne for anhugning/afhugning, herunder valg af korrekt hejsetilbehør og anhugningsgrej,

8) kunne vurdere byrders vægt og tyngdepunktets placering og vide, om byrden er anhugget korrekt, inden der

løftes,

9) kunne vejlede en anhugger, herunder ved hjælp af håndsignaler (standardtegn) og brug af radio,

10) vide, hvor ofte kraner og anhugningsgrej skal efterses og vedligeholdes,

11) kunne gennemføre de eftersyn, som kranføreren er ansvarlig for, herunder eftersyn af anhugningsgrej,

12) kende til indholdet af kranjournaler og kunne føre disse i nødvendigt omfang,

13) kende reglerne for samløft med kraner af byrder samt personløft med kran og

14) kunne tilegne sig viden om den konkrete kran, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens

brugsanvisning.

Bilag 6

Kvalifikationskrav for personer der fører gaffelstablere, gaffeltrucks,

teleskoplæssere og lignende maskiner, jf. §§ 29 og 30

1. Uddannelsesmål

a) Gaffeltrucks og gaffelstablere.

Deltageren skal kunne arbejde med gaffeltrucks, gaffelstablere og lignende

maskiner på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt

praktisk muligt i henhold til gældende regler.

Deltageren skal kende til generelle sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold forbundet med arbejde med

gaffeltrucks, gaffelstablere og lignende maskiner. Endvidere skal deltageren kunne betjene almindeligt

forekommende gaffeltrucktyper, herunder anvende korrekt køreteknik, stuve og stable gods korrekt samt vælge

egnet løftetilbehør.

Deltaljerede kvalifikationskrav, som skal opnås i gaffelstableruddannelsen, fremgår af bilagets pkt. 2.1.

Deltaljerede kvalifikationskrav, som skal opnås i gaffeltruckuddannelsen, fremgår af bilagets pkt. 2.2.

b) Teleskoplæssere.

Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt med

teleskoplæssere og lignende multifunktionsmaskiner (herefter betegnet teleskoplæssere) i henhold til gældende

regler.

Deltageren skal kende til sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold forbundet med arbejde med teleskoplæssere,

når de anvendes til løft af byrder på gafler, til kranarbejde eller til personløft. Endvidere skal deltageren kunne

opstille og betjene almindeligt forekommende teleskoplæssertyper med gafler, herunder anvende korrekt

køreteknik, stuve og stable gods korrekt, vælge egnet løftetilbehør samt kunne betjene teleskoplæssere indrettet

som personløfter.

Deltaljerede kvalifikationskrav, som skal opnås i uddannelsen, fremgår af bilagets pkt. 2.3.

2. Kvalifikationer

2.1. Gaffelstablere.

Kvalifikationskrav for personer, der fører gaffelstablere eller lignende maskiner iht. § 29.

Efter endt uddannelse skal føreren

1) kende til risici forbundet med arbejde med gaffelstableren,

2) kende til gaffelstablerens opbygning og sikkerhedsanordninger,

3) kende til gaffelstablerens beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger,

4) kende til korrekt køreteknik, herunder afpasning af hastighed, valg af forlæns/baglæns kørsel, kørsel i snævre

rum,

5) kunne betjene gaffelstableren på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget,

som det er rimeligt praktisk muligt,

6) kende til forskellige stablingsteknikker i forhold til byrdens beskaffenhed,

7) kunne afsætte og optage byrden i reoler og blokstabler med varierende højde på en måde, så de

sikkerhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt prakltisk muligt,

8) kunne stuve gods i container,

9) kunne vurdere byrdens vægt og tyngdepunktets placering og vide, om byrden ligger stabilt, inden der løftes,

10) kunne vælge egnet palle/løftetilbehør,

11) vide, hvor ofte gaffelstableren skal efterses og vedligeholdes,

12) kunne gennemføre de eftersyn, som gaffelstablerføreren er ansvarlig for,

13) kunne foretage elementær brandbekæmpelse og førstehjælp og

14) kunne tilegne sig viden om den konkrete maskine, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens

brugsanvisning.

2.2. Gaffeltrucks.

Kvalifikationskrav for personer, der fører gaffeltrucks eller lignende maskiner iht. § 29.

Efter endt uddannelse skal føreren

1) kende til risici forbundet med arbejde med gaffeltrucks og lignende maskiner,

2) kende til gaffeltrucks eller lignende maskiners opbygning og sikkerhedsanordninger,

3) kende til gaffeltrucks eller lignende maskiners beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger,

4) kende til korrekt køreteknik, herunder afpasning af hastighed, valg af forlæns/baglæns kørsel og kørsel i

snævre rum,

5) kunne betjene gaffeltrucks eller lignende maskiner på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er

nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt,

6) kende til forskellige stablingsteknikker i forhold til byrders beskaffenhed,

7) kunne afsætte og optage byrder i reoler og blokstabler med varierende højde på en måde, så de

sikkerhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt prakltisk muligt,

8) kunne stuve gods i container,

9) kunne vurdere byrders vægt og tyngdepunktets placering og vide, om byrden ligger stabilt, inden der løftes,

10) kunne vælge egnet palle/løftetilbehør,

11) vide, hvor ofte gaffeltrucks eller lignende maskiner skal efterses og vedligeholdes,

12) kunne gennemføre de eftersyn, som truckføreren er ansvarlig for,

13) kende reglerne om personløft med gaffeltrucks,

14) kunne foretage elementær brandbekæmpelse og førstehjælp og

15) kunne tilegne sig viden om den konkrete maskine, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens

brugsanvisning.

2.3 Teleskoplæssere eller lignende multifunktionsmaskiner

Kvalifikationskrav for personer, der fører teleskoplæssere eller lignende multifunktionsmaskiner iht. § 30.

Efter endt uddannelse skal førere af teleskoplæssere og lignende multifunktionsmaskiner (herefter betegnet

teleskoplæssere)

1) kende til risici forbundet med arbejde med teleskoplæssere med gafler og mandskabskurv,

2) kende til risici forbundet med teleskoplæssere, der anvendes til kranarbejde,

3) kende til teleskoplæsseres opbygning og sikkerhedsanordninger,

4) kende til sikkerhedsanordninger, som kræves på teleskoplæssere, der anvendes som kran, men som ikke findes

på almindelige teleskoplæssere,

5) kende til teleskoplæsseres beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger,

6) kende til stabilitetsforhold og korrekt anvendelse af støtteben,

7) kende til jordbundsforhold og kunne vurdere underlagets bæreevne,

8) kunne aflæse lastdiagrammer,

9) kende til korrekt køreteknik, herunder afpasning af hastighed, og valg af forlæns-/baglæns-/krabbe- kørsel mv.,

10) kunne betjene teleskoplæssere på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så

meget, som det er rimeligt praktisk muligt, herunder teleskoplæssere med krøjefunktion,

11) kende til forskellige stablingsteknikker i forhold til byrdens beskaffenhed,

12) kunne afsætte og optage byrder på en måde, så de sikkerhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det

er rimeligt praktisk muligt,

13) kunne vurdere byrders vægt og tyngdepunktets placering og vide, om byrden ligger stabilt eller er anhugget

korrekt, inden der løftes,

14) kunne vælge egnet palle/løftetilbehør,

15) vide, hvor ofte teleskoplæssere skal efterses og vedligeholdes,

16) kunne gennemføre de eftersyn, som føreren af teleskoplæssere er ansvarlig for og

17) kunne tilegne sig viden om den konkrete maskine, der skal anvendes med udgangspunkt i leverandørens

brugsanvisning.

Bilag 7

Kvalifikationskrav ved arbejde med elevatorer m.v., jf. § 31

1. Uddannelsesmål

Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende regler for

elevatorer m.v. Det gælder både eftersyns-, vedligeholdelses- og reparationsarbejder på elevatorer m.v.

2. Kvalifikationskrav

Personer, der udfører eftersyns-, vedligeholdelses- og reparationsarbejder på elevatorer m.v., skal være i

besiddelse af nedennævnte kvalifikationer. Kvalifikationerne kan erhverves i forbindelse med en håndværkmæssig

uddannelse eller som et supplement til en relevant håndværksmæssig uddannelse som fx elektriker,

maskinarbejder m.v. Efter endt uddannelse skal personen

1. kunne læse og anvende den tekniske dokumentation, som hører til elevatoranlægget m.v., fx eldiagrammer,

konstruktionstegninger, fabrikantens anvisninger, og kunne kontrollere den elektriske og mekaniske opbygning

iht. denne dokumentation,

2. kunne fejlsøge og foretage mindre ændringer af digitale styringsanlæg og fejlsøge og fejloprette de

almindelige typer af elektroniske motorstyringer, som anvendes inden for elevatorbranchen,

3. kunne udskifte og justere sikkerhedsudstyr,

4. systematisk kunne fejlsøge og fejloprette på elektriske, elektroniske, mekaniske og hydrauliske komponenter

og udstyr m.v., der anvendes på elevatorer m.v., herunder anvende relevant måleudstyr,

5. selvstændigt kunne arbejde på elevatoranlæg m.v., herunder foretage et komplet eftersyn, samt verificere,

at udstyret fungerer sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt inden idriftsættelsen,

6. kunne demonstrere over for inspektionsorganerne, at elevatoren m.v. overholder gældende lovgivning,

7. kunne vejlede ejeren eller den ansvarlige bruger om den korrekte anvendelse af produktet og kende til og

forstå de sikkerheds- og arbejdsmiljømæssige krav, der stilles ved udførelsen af arbejdet på elevatorer m.v.

Bilag 8

Kvalifikationskrav ved arbejde som kedelpasser, jf. § 32

1. Uddannelsesmål

Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende regler for

pasning af dampkedler i kontrolklasse A og B.

Til at forestå pasning af eller selvstændigt at passe dampkedler i kontrolklasse A skal personen være i besiddelse

af gyldigt udvidet kedelpassercertifikat type I (omfatter kedler type I, II og III) eller udvidet kedelpassercertifikat

type II (omfatter kedler type II og III) eller have uddannelse og erfaring svarende hertil.

Til pasning af dampkedler i kontrolklasse B er det tilstrækkeligt, at personen har gyldigt almindeligt

kedelpassercertifikat type I (omfatter kedler type I og II) eller almindeligt kedelpassercertifikat type II (omfatter

kedler type II) eller uddannelse og erfaring svarende hertil.

2. Kvalifikationskrav

2.1 Udvidet kedelpassercertifikat

Udvidet kedelpassercertifikat kræves til pasning af dampkedler i kontrolklasse A.

Type I:

Dampkedler i kontrolklasse A med stadig overvågning.

Type II:

Dampkedler i kontrolklasse A uden stadig overvågning.

Type III:

Dampkedler i kontrolklasse A til produktion af vanddamp, der ikke overstiger 120°C.

Udvidet kedelpassercertifikat type I udstedes til personer, som har gennemført en uddannelse i kedelpasning af

dampkedler type I, og som kan dokumentere mindst et halvt års praktiktid som medhjælp ved pasning af

dampkedler type I eller uddannelse og erfaring svarende hertil.

Praktiktiden kan dog nedsættes til 12 uger, hvis der i uddannelsen er indgået træning ved simulator.

Udvidet kedelpassercertifikat type II udstedes til personer, som har gennemført en uddannelse i kedelpasning af

dampkedler type II, og som kan dokumentere tilstrækkelig praktiktid (minimum 12 uger) som medhjælp ved

pasning af dampkedler type II eller uddannelse og erfaring svarende hertil.

Personen skal i praktiktiden minimum tilse dampkedelanlægget 30 gange herunder medvirke i kedelpasserens

pasningsrutiner.

Personen skal derudover i praktikperioden selvstændigt have foretaget et tilstrækkeligt antal afprøvninger af

sikkerhedstilbehøret og analyser af kedel-/fødevand.

Udvidet kedelpassercertifikat type III udstedes til personer, som har gennemført en uddannelse i kedelpasning af

dampkedler type III eller uddannelse og erfaring svarende hertil.

Certifikat type I dækker tillige for dampkedler i type II og III.

Certifikat type II dækker tillige for dampkedler i type III.

Personer, der udfører pasning af dampkedler i kontrolklasse A, skal være i besiddelse af nedennævnte

kvalifikationer. Kvalifikationerne kan erhverves i forbindelse med en erhvervsfaglig uddannelse eller som

supplement til en relevant erhvervsfaglig uddannelse, fx maskinmesteruddannelsen.

Efter endt uddannelse skal personen

1. selvstændigt kunne passe alle typer dampkedler i kontrolklasse A på en faglig korrekt og sikkerheds- og

sundhedsmæssig fuld forsvarlig måde,

2. kende til opbygning og drift af dampkedelanlæg i kontrolklasse A,

3. kende til opbygning og funktion af overvågningsanlæg,

4. kende til brændselstyper og fyringsøkonomi,

5. kende til opbygning og drift af hjælpeudstyr,

6. kende til styring, regulering og driftsovervågning af dampkedelanlæg,

7. kunne regulere forbrændingsprocesser,

8. kende til overvågning af sikkerheds- og kontrolanordninger,

9. kende til relevante regler og myndighedskrav, herunder miljø- og arbejdsmiljøregler,

10. kunne foretage daglig kontrol og pasningsopgaver på en korrekt og sikker måde,

11. kunne foretage lovpligtige afprøvninger af sikkerhedsudstyret,

12. kunne foretage kontrol og klargøring af alle drifts- og sikkerhedsindretninger i overensstemmelse med

myndighedskrav og driftsmanualer og

13. kunne foretage opstart og nedlukning af dampkedelanlæg på en kontrolleret og forsvarlig måde.

2.2 Almindeligt kedelpassercertifikat

Almindeligt kedelpassercertifikat kræves til pasning af dampkedler i kontrolklasse B.

Type I:

Dampkedler i kontrolklasse B.

Type II:

Dampkedler i kontrolklasse B til produktion af vanddamp, hvor dampkedlens produkttal ikke overstiger

600, og hvor opvarmningen forgår med elektroder eller modstandsvarmelegemer efter standarderne for

kanalrøgrørskedler og el-dampkedler.

Almindeligt kedelpassercertifikat type I udstedes til personer, som har gennemført en uddannelse i kedelpasning

af dampkedler type I, og hvor der i uddannelsen indgår praktisk træning på dampkedler type I eller uddannelse

og erfaring svarende hertil.

Almindeligt kedelpassercertifikat type II udstedes til personer, som har gennemført en uddannelse i kedelpasning

af dampkedler type II eller uddannelse og erfaring svarende hertil.

Almindeligt kedelpassercertifikat type I dækker tillige for dampkedler i type II.

Personer, der udfører pasning af dampkedler i kontrolklasse B, skal være i besiddelse af nedennævnte

kvalifikationer. Kvalifikationerne kan erhverves i forbindelse med en erhvervsfaglig uddannelse eller som

supplement til en relevant erhvervsfaglig uddannelse, fx maskinmesteruddannelsen.

Efter endt uddannelse skal personen

1. kende til opbygning af dampkedelanlæg i kontrolklasse B,

2. kende til drift af fjernvarmesystemer og disses opbygning,

3. kende til terminologi og måleenheder,

4. kende til brændselstyper,

5. kende til myndighedsbestemmelser,

6. kunne foretage daglig kontrol og pasningsopgaver på en korrekt og sikker måde,

7. kunne foretage almindeligt forekommende vandanalyser af råvand, spædevand, fødevand, kondensat og

kedelvand,

8. kunne foretage lovpligtige afprøvninger af sikkerhedsudstyret,

9. kunne foretage kontrol og klargøring af alle drifts- og sikkerhedsindretninger i overensstemmelse med

myndighedskrav og driftsmanualer,

10. kunne foretage opstart og kontrol af brænderudstyr med diagnosticering og udbedring af eventuelle fejl

ved brænderens olieforsyning, tænding, flammeovervågningssystem og luftregulering,

11. kunne foretage vurdering af forbrændingskvaliteten ud fra målinger, og kunne foretage konservering og

inspektion af anlægget.

Bilag 9

Kvalifikationskrav ved arbejde som kølemontør, jf. § 33

1. Uddannelsesmål

Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende regler for

køleanlæg m.v. Bilaget omhandler de kompetencer med tilhørende kvalifikationskrav, man skal være i besiddelse

af, for at udføre

–

opstilling,

–

montering,

–

idriftsætning,

–

årligt eftersyn af anlæg med fyldning større end 2,5 kg kølemiddel,

–

reparation,

–

vedligeholdelse og

–

nedlukning, herunder tømning.

For arbejde med kølemidler, der indeholder de fluorholdige drivhusgasser, som er angivet i EF-forordning

842/2006, bilag I, del 1, skal man endvidere være i besiddelse af kompetencer og kvalifikationer, som angivet i

EF-forordning 303/2008, for at udføre

–

lækagekontrol af udstyr,

–

tømning og genindvinding,

–

installering (montering af to eller flere dele af udstyr eller kredsløb) samt

–

vedligeholdelse eller servicering som indebærer et brud i kredsløbene.

2. Kvalifikationskrav

Der skelnes mellem følgende anlægs- og certifikattyper:

Anlæg med mere end 2,5 kg og mindre end 50 kg kølemiddel af gruppe 2 (grundcertifikat).

Anlæg med mere end 2,5 kg kølemiddel af gruppe 2 (mellemcertifikat).

Anlæg med mere end 2,5 kg og mindre end 50 kg kølemiddel uanset arten af kølemiddel (udvidet

grundcertifikat).

Anlæg med mere end 2,5 kg kølemiddel uanset arten af kølemiddel (udvidet certifikat).

Anlægget på den virksomhed, hvor montøren er ansat. Anlægget er i øvrigt enten type A, B, C eller D.

Personer, der udfører opstilling, montering, idriftsætning, eftersyn, reparation, vedligeholdelse, nedlukning og

tømning af køleanlæg type A, B, C, D og E, skal være i besiddelse af nedenstående kvalifikationer.

Kvalifikationerne kan erhverves i forbindelse med en håndværksmæssig uddannelse eller som et supplement til en

relevant håndværksmæssig uddannelse, som fx maskinarbejder, elektriker eller tilsvarende.

Relevante kvalifikationer kan opnås ved, enten på en tilfredsstillende måde at have gennemført en faglig,

helhedsorienteret uddannelse til kølemontør, eller at have mere end 2 års relevant, sammenhængende erfaring

med arbejde med den pågældende type køleanlæg m.v. inden for de sidste 10 år, hvor de faglige kvalifikationer

samt kendskab til gældende regler og sundheds- og miljøkrav, kan dokumenteres.

Efter endt uddannelse skal personen

1. kende til køleteknik, herunder

a. opbygning og funktion af køleanlæg m.v.,

b. kendskab til styring og automatik i køleanlæg m.v.,

c. kunne udføre simple termiske beregninger og

d. valg af kølemiddel,

2. kende til sammenføjning og montage af kobberrør,

3. kunne fremstille et tæt rørsystem, udført på en håndværksmæssig korrekt måde,

4. kende til opbygning af enkle relæstyringer,

5. kende til montering og drift af køleanlæg m.v.,

6. kunne udvælge korrekte komponenter og komplettere nødvendig dokumentation,

7. have praktisk kendskab til opbygning af den pågældende type køleanlæg m.v. og overdragelse i driftsklar

tilstand med nødvendig dokumentation,

8. kunne fejlsøge, fejlrette og demontere køleanlæg m.v.,

9. selvstændigt kunne udføre tæthedsprøvning under iagttagelse af gældende evakueringsprocedurer og med

kendskab til alarmanlæg,

10. kende til lovgivning, standarder og den faglige praksis gældende for køleanlæg m.v.,

11. kunne redegøre for proceduren, miljø- og sikkerhedsregler, forud for påfyldning af kølemiddel,

12. kunne påfylde kølemiddel og andre midler i korrekt mængde under iagttagelse af gældende forskrifter,

13. kende til kølemidlers opdeling i grupper (gruppe 1 og 2), indvirkning på miljøet og tilsvarende

miljøbestemmelser,

14. kunne foretage kontrol af anlægget inden idriftsættelse,

15. kende til lækagekontrol,

16. kunne foretage lækagekontrol,

17. kunne håndtere systemerne på en miljøvenlig måde under installering, vedligeholdelse og servicering samt

genindvinding,

18. kunne installere, idriftsætte og vedligeholde/servicere skrue-/stempelkompressorer og spiralformede

stempelkompressorer, luft- og vandkølede kondensatorer, fordampere samt termostatiske ekspansionsventiler

(TEV) og andre komponenter,

19. kende til planlægning og styring af rørmontage på køleanlæg m.v. ud fra den foreliggende dokumentation

samt vurdere dokumentationen med henblik på eventuelle fejl og mangler,

20. kunne selvstændigt idriftsætte og indregulere anlægget til de foreskrevne driftsparametre, herunder

anvende IT værktøjer til regulering og overvågning af kompressor- og fordamperstyring,

21. kunne planlægge og udføre demontage af køleanlæg m.v. på en sådan måde, at håndtering og

bortskaffelse af kølemiddel m.v. sker efter gældende bestemmelser,

22. kunne selvstændigt kontrollere og evaluere sikkerhedsanordninger og

23. kunne vejlede ejer/bruger i at betjene og vedligeholde køleanlæg m.v. på en sikker og korrekt måde.

For køleanlæg type C og D skal personen supplerende

1. kende til drift af ammoniakanlæg,

2. have en dokumenteret praktikperiode på mindst 6 måneder, hvor personen har arbejdet på køleanlæg m.v.

med mere end 2,5 kg og mindre end 50 kg kølemiddel gruppe 1 for køleanlæg type C,

3. kunne dokumentere en praktikperiode på mindst 6 måneder, hvor personen har arbejdet på køleanlæg m.v.

med 50 kg eller mere kølemiddel gruppe 1 for køleanlæg type D, og

4. kende de regler, der gælder ved reparation og indgreb i køleanlæg m.v. indeholdende ammoniak, isobutan

m.v.

Certifikat type B dækker tillige anlægstype A.

Certifikat type C dækker tillige anlægstype A og B.

Certifikat type D dækker tillige anlægstype A, B og C.

Bilag 10

Kvalifikationskrav ved arbejde med asbestholdige materialer, jf. § 34

1. Uddannelsesmål

Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende regler om

asbestholdige materialer samt udføre nedrivning af asbestholdige materialer udvendigt og indvendigt på anlægget

og maskiner m.v., hvor dette materiale har været anvendt som isolering mod varme, kulde, støj, fugt og brand.

Deltageren skal kunne udføre arbejdet ud fra kendskab til lovgrundlaget, herunder ansvarsfordelingen i forhold til

relevante aktører. Endvidere skal deltageren kunne udføre asbestsanering inden for forskellige arbejdsområder, fx

nedrivning af bløde beklædningsplader eller fjernelse af asbestholdig isolering.

2. Kvalifikationer

Efter endt uddannelse skal personen

1. kende til asbests egenskaber og virkninger for sundhed, herunder at rygning forstærker sundhedsfaren fra

asbest,

2. vide, hvilke materialer, der kan formodes at indeholde asbest,

3. vide, hvilke aktiviteter der kan medføre udsættelse for asbest, og betydningen af forebyggende

foranstaltninger for at formindske eksponeringen,

4. vide, hvilke arbejdsmetoder der er sikre og, hvilke personlige værnemidler der skal anvendes i forskellige

arbejdssituationer. Herunder skal deltageren kende formålet med og være i stand til at vælge det rette valg af

åndedrætsværn samt kende disses begrænsninger og rigtige anvendelse,

5. kende til nødforanstaltninger i forbindelse med uheld, hvorefter der kan ske udsættelse for asbestholdige

materialer uden for asbestarbejdsområdet,

6. kende til rengøringsprocedurer ved rengøring af arbejdsstedet for at mindske spredning af asbeststøv.

Ligeledes skal deltageren kende proceduren for dekontaminering,

7. kende til forsvarlig håndtering, emballering og bortskaffelse af asbestholdigt affald,

8. vide, at når man arbejder med asbestholdige materialer, har man krav på løbende helbredsundersøgelser,

9. vide, at arbejdsgiveren har pligt til at instruere om det konkrete arbejde på den konkrete arbejdsplads,

inden arbejdet påbegyndes,

10. vide, at arbejdsgiveren har pligt til, før arbejdet påbegyndes, at informere om den konkrete opgave, det vil

sige, hvilket arbejde der skal udføres, fx om der er tale om en mindre nedrivning, fx udskiftning af enkelte

loftplader, fjernelse af et stort areal, fjernelse af rørisolering eller cementbundne plader. Ligeledes skal

deltageren vide, at arbejdsgiveren har pligt til at informere om det konkrete nedrivningssted, herunder

afgrænsning og afskærmning fra omgivelserne, og om der er afvigelser af betydning for en forsvarlig

nedrivning eller fjernelse på arbejdsstedet både af hensyn til egensikkerhed og omgivelsernes sikkerhed,

11. kende til egensikkerhed i forbindelse med forberedelsen til nedrivningen, opstilling af udsugnings- og

ventilationsudstyr, opstilling af inddækning og sluse,

12. kende leverandørbrugsanvisninger på det tekniske udstyr samt på de personlige værnemidler,

13. vide, hvordan det udleverede materiel, værktøjer og personlige værnemidler skal anvendes, og

14. kende til reglerne om anmeldelse af asbestarbejde til Arbejdstilsynet.

Bilag 11

Kvalifikationskrav ved arbejde med styren og polyesterstøbning, jf. § 35

1. Uddannelsesmål

1.1 Arbejde med styren ved polyesterstøbning

Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende regler

samt kende til sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold og nødvendige beskyttelsesforanstaltninger ved arbejde

med styren og polyesterstøbning.

1.2. Arbejde med epoxy, isocyanater og styren ved polyesterstøbning

Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende regler

samt kende til sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold og nødvendige beskyttelsesforanstaltninger ved arbejde

med epoxyharpikser, isocyanater, styren og polyesterstøbning.

2. Kvalifikationer

2.1 Arbejde med styren ved polyesterstøbning

Efter endt uddannelse skal personen

1. kunne gennemføre en simpel praktisk støbeproces baseret på polyestermaterialer, der relaterer sig til

industriens produktionsforhold,

2. i grundtræk kunne redegøre for plastbranchens forskellige produktionsformer, have indsigt i

hærdeplastmaterialers egenskaber og anvendelsesområder og kunne give eksempler på valg af materiale og

proces med begrænset arbejdsmiljøpåvirkning,

3. kende til sammensætning af råvarerne og kende til sundhedsrisici ved arbejde med produkter indeholdende

glasfiberarmeret, umættet polyester og kende til substitutionspligten,

4. kunne vælge og anvende de rigtige personlige værnemidler og eventuelle andre sikkerhedsforanstaltninger

ved hjælp af bl.a. mærkningsregler, symboler, sikkerhedsdatablade og brugsanvisninger,

5. kende principperne for ventilationsanlæg og forholdsregler ved unormale driftsforhold og om, hvilke

målinger der kan foretages, så der ved eventuelt opståede fejl bliver iværksat en fejlretning,

6. kende principperne for udførelse af måleprogrammer for styren,

7. kende til hygiejniske forholdsregler og vide, hvilke velfærdsforanstaltninger der skal være til rådighed, når

der arbejdes med styren og polyester,

8. kende til uhelds- og skadesbehandling, være i stand til at yde førstehjælp ved kontakt med polyester og

styren og kunne bruge nødbruser og øjenskylleudstyr,

9. med relevant brandslukningsudstyr kunne bekæmpe brand i plastmaterialer,

10. kende til forsvarlig håndtering, emballering og bortskaffelse af affald og

11. vide, at man skal sikre sig, at der er opsat advarselstavle og eventuel anden signalgivning, når der arbejdes

med styren og polyesterstøbning.

I uddannelsens praktiske del skal bl.a. indgå foranstaltninger mod påvirkning og forurening.

2.2 Arbejde med epoxy, isocyanater og styren ved polyesterstøbning

Efter endt uddannelse skal personen

1. kunne gennemføre en simpel praktisk støbeproces baseret på polyestermaterialer, der relaterer sig til

industriens produktionsforhold,

2. i grundtræk kunne redegøre for plastbranchens forskellige produktionsformer, have indsigt i

hærdeplastmaterialers egenskaber og anvendelsesområder og kunne give eksempler på valg af materiale og

proces med begrænset arbejdsmiljøpåvirkning,

3. have indsigt i sammensætning af råvarerne og kendskab til sundhedsrisici ved arbejde med produkter

indeholdende epoxy, isocyanat, styren og glasfiberarmeret umættet polyester,

4. kende til substitutionspligten og eventuelle forbud for anvendelse,

5. kunne vælge og anvende de rigtige personlige værnemidler og evt. andre sikkerhedsforanstaltninger ved

hjælp af bl.a. mærkning, sikkerhedsdatablade, brugsanvisninger og evt. kodenummer,

6. kunne sikre, at arbejdet med stofferne og materialerne følger retningslinjerne, indtil de er fuldt udhærdede,

og faren for sundhedsfarlige påvirkninger er ophørt,

7. vide, at man skal sørge for, at andre beskæftigede end de, der udfører arbejdet med stofferne eller

materialerne, ikke opholder sig så nær arbejdet, at de kan blive udsat for sundhedsfarlig påvirkning,

8. have indsigt i principper for ventilationsanlæg og forholdsregler ved unormale driftsforhold og om, hvilke

målinger, der kan foretages, så der ved evt. opståede fejl bliver iværksat en fejlretning,

9. have indsigt i principper for udførelse af måleprogrammer for styren,

10. kende til hygiejniske forholdsregler og velfærdsforanstaltninger,

11. kende til uhelds- og skadesbehandling, være i stand til at yde førstehjælp ved kontakt med epoxy,

isocyanat, styren og polyester og kunne bruge nødbruser og øjenskylleudstyr,

12. med relevant brandslukningsudstyr kunne bekæmpe brand i plastmaterialer,

13. kende til forsvarlig håndtering, emballering og bortskaffelse af affald og

14. vide, at man skal sikre sig, at der er opsat advarselstavle og evt. anden signalgivning, når der arbejdes

med epoxy, isocyanater, styren og polyesterstøbning.

I uddannelsens praktiske del skal bl.a. indgå foranstaltninger mod påvirkning og forurening.

Gennem uddannelsesforløbet sikres, at deltageren skal kunne forholde sig til både små og store mængder

epoxyharpikser og isocyanater.

Personer med gennemført uddannelse for epoxy, isocyanater, styren og polyesterstøbning må arbejde med styren

og polyesterstøbning, med epoxy og isocyanat anvendt ved fiberarmerede processer samt med epoxy og

isocyanat ved andet arbejde i forbindelse med denne type støbearbejde.

Bilag 12

Kvalifikationskrav ved arbejde med svejsning, termisk skæring og slibning i

tilknytning hertil, jf. § 36

1. Uddannelsesmål

Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende regler

samt kende til sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold og nødvendige beskyttelsesforanstaltninger ved arbejde

med svejsning, termisk skæring (plasmaskæring, laserskæring og flammeskæring) og slibning i tilknytning dertil.

2. Kvalifikationer

Efter endt uddannelse skal personen

1. kende til luftforurening ved svejsning, termisk skæring og slibning, herunder røg, støv og gasarter,

grænseværdier samt forureningens art og mængde, afhængig af proces,

2. kende til sundhedsrisici ved luftforureningen som irritation af luftveje og hud, kronisk bronkitis, astma,

manganisme, kræft, reproduktionsskader og allergi,

3. kende til foranstaltninger til forureningsbekæmpelse som punkt-, proces- og rumventilation, herunder

udformning, brug og vedligeholdelse af punkt- og procesudsugning samt substitution,

4. kende til optisk stråling, herunder risici for skader på øjne og hud samt personlige værnemidler i form af

øjenværn, handsker m.v.,

5. kunne vælge og anvende de rigtige personlige værnemidler som øjenværn, høreværn, åndedrætsværn,

handsker, skødeskind, beskyttelsesærmer og beskyttelsesfodtøj samt kunne opbevare personlige værnemidler

forsvarligt,

6. kende til el-sikkerhed, herunder el-risici ved svejsning og termisk skæring samt regler for svejseudstyr samt

skæreanlæg,

7. vide, at man skal sikre sig, at der bruges særlige forholdsregler ved arbejde i lukkede rum,

8. vide, at man skal sørge for, at andre beskæftigede end de, der svejser og skærer, ikke opholder sig så nær

arbejdet, at de kan blive udsat for sundhedsfarlig påvirkning, herunder afgrænsning og mærkning med skilte,

9. kende til hygiejniske forholdsregler og velfærdsforanstaltninger, herunder kravene til ryge-, drikke- og

spiseforhold.

I uddannelsens praktiske del skal bl.a. indgå foranstaltninger mod påvirkning og forurening.

Bilag 13

Kvalifikationskrav ved arbejde med asfaltmaterialer, jf. § 37

1. Uddannelsesmål

1.1 Arbejde med støbeasfalt

Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende regler

samt kende til sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold og nødvendige beskyttelsesforanstaltninger ved arbejde

med støbeasfalt.

1.2 Arbejde med vandtryks- og fugtisoleringsarbejde med bitumenprodukter

Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende regler

samt kende til sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold og nødvendige beskyttelsesforanstaltninger ved arbejde

med vandtryks- og fugtisoleringsarbejde med bitumenmaterialer ved arbejde med opvarmet asfalt og bitumen

samt ved svejseprocesser heri.

1.3 Arbejde med uopvarmet asfalt og bitumen ved bygge- og anlægsarbejde

Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende regler

samt kende til sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold og nødvendige beskyttelsesforanstaltninger ved arbejde

med uopvarmet asfalt og bitumen ved bygge- og anlægsarbejde.

2. Kvalifikationer

2.1 Arbejde med støbeasfalt

Efter endt uddannelse skal personen

1. kende til sikkerheds- og sundhedsrisici ved asfaltarbejde,

2. kende til substitutionspligten, temperaturgrænser og eventuelle forbud for anvendelse,

3. kunne anvende brugsanvisninger og vejledninger i det daglige arbejde og vide, hvor yderligere relevant

materiale om arbejdsmiljø og ydre miljø i forbindelse med udførelsen af asfaltarbejde kan findes,

4. kunne vælge og anvende de rigtige personlige værnemidler, herunder bl.a. øjen-, høre- og åndedrætsværn,

og eventuelt andre sikkerhedsforanstaltninger ved forskellige typer asfaltarbejde,

5. kunne vurdere arbejdsprocesser med henblik på udarbejdelse og løbende revision af risikovurderinger,

6. kunne anvende udstyr til forebyggelse og løsning af arbejdsmiljøproblemer,

7. kunne udføre forskellige former for løft, som kan forekomme ved asfaltarbejde, primært ved hjælp af

udstyr,

8. kende til og kunne anvende hygiejniske forholdsregler og velfærdsforanstaltninger, herunder

omklædningsrum samt bade- og spisefaciliteter,

9. kende til uhelds- og skadesbehandling, være i stand til at yde førstehjælp i tilfælde af arbejdsulykker ved

asfaltarbejde, specielt varmeskader/forbrændinger, faldulykker, hudafskrabninger og øjenskader,

10. kunne sikre, at affald håndteres korrekt og derved sikre optimale forudsætninger for genbrug, og

11. være i stand til at instruere andre om sundheds- og sikkerhedsforhold ved asfaltarbejde.

I uddannelsens praktiske del skal bl.a. indgå foranstaltninger mod påvirkning og forurening.

2.2. Arbejde med vandtryks- og fugtisoleringsarbejde med bitumenprodukter

Efter endt uddannelse skal personen

1. kende til sikkerheds- og sundhedsrisici ved kontakt med bitumenholdige materialer,

2. kende til brugsanvisninger, substitutionspligten og eventuelle forbud for anvendelse,

3. kunne træffe de nødvendige sikkerheds- og sundhedsforanstaltninger, herunder ventilation, ved forskellige

typer arbejde,

4. kunne vælge og anvende de rigtige personlige værnemidler inklusiv åndedrætsværn ved hjælp af bl.a.

brugsanvisning og eventuelt kodenummer,

5. vide, at man skal sikre, at retningslinjerne følges indtil faren for sundhedsfarlige påvirkninger fra stofferne

og materialerne er ophørt,

6. vide, at man skal sørge for, at andre beskæftigede end de, der udfører arbejdet med stofferne og

materialerne, ikke opholder sig så nær arbejdet, at de kan blive udsat for sundhedsfarlig påvirkning,

7. kunne sikre, at gældende temperaturgrænser overholdes,

8. kende til og anvende hygiejniske forholdsregler og velfærdsforanstaltninger,

9. kende til uhelds- og skadesbehandling, være i stand til at yde førstehjælp ved kontakt med stofferne og

materialerne og kunne bruge øjenskyllestation og

10. være i stand til at instruere andre om sundheds- og sikkerhedsforhold ved arbejdet.

I uddannelsens praktiske del skal bl.a. indgå foranstaltninger mod påvirkning og forurening.

2.3 Arbejde med uopvarmet asfalt og bitumen ved bygge- og anlægsarbejde

Efter endt uddannelse skal personen

1. kende til sikkerheds- og sundhedsrisici ved kontakt med asfaltmaterialer, bitumenholdige materialer og

asfaltdampe,

2. kende til brugsanvisninger, substitutionspligten og eventuelle forbud for anvendelse,

3. kunne træffe de nødvendige sikkerheds- og sundhedsforanstaltninger, herunder ventilation, ved forskellige

typer arbejde med uopvarmet asfalt og bitumen,

4. kunne vælge og anvende de rigtige personlige værnemidler inklusiv åndedrætsværn ved hjælp af bl.a.

brugsanvisning og eventuelt kodenummer,

5. vide, at man skal sørge for, at andre beskæftigede end de, der udfører arbejdet med stofferne og

materialerne, ikke opholder sig så nær arbejdet, at de kan blive udsat for sundhedsfarlig påvirkning,

6. kende til og anvende hygiejniske forholdsregler og velfærdsforanstaltninger,

7. kende til uhelds- og skadesbehandling, være i stand til at yde førstehjælp ved kontakt med asfaltmaterialer

og kunne bruge øjenskyllestation og

8. være i stand til at instruere andre om sundheds- og sikkerhedsforhold ved asfaltarbejde.

I uddannelsens praktiske del skal bl.a. indgå foranstaltninger mod påvirkning og forurening.

Personer med gennemført uddannelse for uopvarmet asfalt og bitumen ved bygge- og anlægsarbejde må kun

arbejde med uopvarmet asfalt og bitumen ved bygge- og anlægsarbejde, men ikke med tagdækning, broisolering

og andet vandtryks- og fugtisoleringsarbejde med bitumenprodukter, hvor der svejses i, sker opvarmning af eller

arbejdes med varme bitumenprodukter eller uopvarmede asfaltmaterialer, som indeholder organiske

opløsningsmidler.

Bilag 14

Kvalifikationskrav ved arbejde med epoxy og isocyanater, jf. § 38.

1. Uddannelsesmål

1.1 Arbejde med epoxyharpikser og isocyanater

Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende regler

samt kende til sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold og nødvendige beskyttelsesforanstaltninger ved arbejde

med epoxyharpikser og isocyanater.

1.2 Arbejde med isocyanatbaserede kunstgipsbandager og sammenlignelige isocyanatbaserede

produkter indenfor sundhedssektoren

Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende regler

samt kende til sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold og nødvendige beskyttelsesforanstaltninger ved arbejde

med isocyanatbaserede kunstgipsbandager og sammenlignelige isocyanatbaserede produkter inden for

sundhedssektoren.

1.3 Fugning af bygningselementer

Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende regler

samt kende til sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold og nødvendige beskyttelsesforanstaltninger ved fugning

af bygningselementer, brønde mm. ved hjælp af lukkede beholdere med epoxy- og isocyanatholdige (PU-holdige)

skum- og fugematerialer.

2. Kvalifikationer

2.1 Arbejde med epoxyharpikser og isocyanater

Efter endt uddannelse skal personen

1. kende til sundhedsrisici ved arbejde med produkter indeholdende epoxy og isocyanater,

2. kende til substitutionspligten og eventuelle forbud for anvendelse,

3. kunne vælge og anvende de rigtige personlige værnemidler og eventuelle andre sikkerhedsforanstaltninger

ved hjælp af bl.a. sikkerhedsdatablade, brugsanvisning og eventuelt kodenummer,

4. kunne sikre, at arbejdet med stofferne og materialerne følger retningslinjerne, indtil de er fuldt udhærdede,

og faren for sundhedsfarlige påvirkninger er ophørt,

5. vide, at man skal sørge for, at andre beskæftigede end de, der udfører arbejdet med stofferne eller

materialerne, ikke opholder sig så nær arbejdet, at de kan blive udsat for sundhedsfarlig påvirkning,

6. kende til hygiejniske forholdsregler og vide, hvilke velfærdsforanstaltninger der skal være til rådighed, når

der arbejdes med epoxy og isocyanater,

7. kende til uhelds- og skadesbehandling, være i stand til at yde førstehjælp ved kontakt med epoxy og

isocyanat og kunne bruge nødbruser og øjenskylleudstyr,

8. kende til forsvarlig håndtering, emballering og bortskaffelse af affald og

9. vide, at man skal sikre sig, at der er opsat advarselstavle og eventuel anden signalgivning, når der arbejdes

med epoxy og isocyanater.

I uddannelsens praktiske del skal bl.a. indgå foranstaltninger mod påvirkning og forurening, affaldshåndtering og

hygiejne.

Gennem uddannelsesforløbet sikres, at deltageren skal kunne forholde sig til både små og store mængder epoxy

og isocyanater.

Personer med gennemført epoxy- og isocyanatuddannelse må arbejde med alle typer epoxy- og

isocyanatprodukter.

2.2 Arbejde med isocyanatbaserede kunstgipsbandager og sammenlignelige isocyanatbaserede

produkter som offshore medic

Efter endt uddannelse skal personen

1. kende til sundhedsrisici ved arbejde med isocyanatbaserede kunstgipsbandager og sammenlignelige

isocyanatbaserede produkter,

2. kende til substitutionspligten og eventuelle forbud for anvendelse,

3. kunne vælge og anvende de rigtige personlige værnemidler og eventuelle andre sikkerhedsforanstaltninger

ved hjælp af bl.a. sikkerhedsdatablade, brugsanvisning og eventuelt kodenummer,

4. kunne sikre, at arbejdet med stofferne og materialerne følger retningslinjerne, indtil de er fuldt udhærdede,

og faren for sundhedsfarlige påvirkninger er ophørt,

5. vide, at man skal sørge for, at andre beskæftigede end de, der udfører arbejdet med stofferne eller

materialerne, ikke opholder sig så nær arbejdet, at de kan blive udsat for sundhedsfarlig påvirkning,

6. kende til hygiejniske forholdsregler og vide, hvilke velfærdsforanstaltninger der skal være til rådighed, når

der arbejdes med isocyanater,

7. kende til uhelds- og skadesbehandling, være i stand til at yde førstehjælp ved kontakt med isocyanat og

kunne bruge nødbruser og øjenskylleudstyr,

8. kende til forsvarlig håndtering, emballering og bortskaffelse af affald og

9. vide, at man skal sikre sig, at der er opsat advarselstavle og eventuel anden signalgivning, når der arbejdes

med isocyanater.

I uddannelsens praktiske del skal bl.a. indgå foranstaltninger mod påvirkning og forurening, affaldshåndtering og

hygiejne.

Personer med gennemført kunstgipsbandageuddannelse må kun arbejde med kunstgipsbandager og

sammenlignelige isocyanatholdige produkter som offshore medic, men ikke med andre isocyanatprodukter eller

med epoxyharpikser.

2.3 Fugning af bygningselementer

Efter endt uddannelse skal personen

1. kende til sundhedsrisici ved arbejde med produkter til fugning af bygningselementer indeholdende epoxy og

isocyanater,

2. kende til substitutionspligten og eventuelle forbud for anvendelse,

3. kunne vælge og anvende de rigtige personlige værnemidler og eventuelle andre sikkerhedsforanstaltninger

ved hjælp af bl.a. sikkerhedsdatablade, brugsanvisning og eventuelt kodenummer,

4. kunne sikre, at arbejdet med stofferne og materialerne følger retningslinjerne, indtil de er fuldt udhærdede,

og faren for sundhedsfarlige påvirkninger er ophørt,

5. vide, at man skal sørge for, at andre beskæftigede end de, der udfører arbejdet med stofferne eller

materialerne, ikke opholder sig så nær arbejdet, at de kan blive udsat for sundhedsfarlig påvirkning,

6. kende til hygiejniske forholdsregler og vide, hvilke velfærdsforanstaltninger der skal være til rådighed, når

der arbejdes med epoxy og isocyanater,

7. kende til uhelds- og skadesbehandling, være i stand til at yde førstehjælp ved kontakt med epoxy og

isocyanat og kunne bruge nødbruser og øjenskylleudstyr,

8. kende til forsvarlig håndtering, emballering og bortskaffelse af affald og

9. vide, at man skal sikre sig, at der er opsat advarselstavle og eventuel anden signalgivning, når der arbejdes

med epoxy og isocyanater.

I uddannelsens praktiske del skal bl.a. indgå foranstaltninger mod påvirkning og forurening, affaldshåndtering og

hygiejne.

Personer med gennemført fugeuddannelse må kun arbejde med fugning med lukkede beholdere, som indeholder

epoxy- og isocyanatholdige skum- og fugematerialer, men ikke med andre epoxy- og isocyanatprodukter.

Bilag 15

Kvalifikationskrav ved opstilling af stilladser, jf. § 39

1. Uddannelsesmål

Deltageren skal kunne arbejde på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget,

som det er rimeligt praktisk muligt i henhold til gældende regler samt kende til sundheds- og sikkerhedsmæssige

forhold og nødvendige beskyttelsesforanstaltninger ved arbejde med opstilling af stilladser.

Stilladsuddannelserne har tre overordnede formål, der skal sikre deltageren fornøden viden om:

1. Opstilling af stilladser med henblik på korrekt montage særligt i forhold til samling, styrke og stabilitet.

2. Valg af stilladstype og indretning i forhold til forventet brug.

3. Hvordan arbejdet med opstilling, ændring og nedtagning af stilladser kan udføres sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Kvalifikationskravene beskrevet i dette bilag finder anvendelse ved opstilling, ændring af opstilling og nedtagning

1. stilladser, der er mere end 3 meter høje, samt

2. skorstens- og rygningsstilladser og hængestilladser, der er mere end 3 meter over det omgivende underlag.

Stilladser defineres i denne sammenhæng, som udstyr, der opstilles midlertidigt, og hvorfra der skal arbejdes i

højden, samt tilhørende dele, der sammenbygges med stilladset.

Kvalifikationskravene efter dette bilag omfatter ikke arbejde fra arbejdsplatforme eller andet udstyr, som kan

defineres som maskiner, stiger eller rappellingsudstyr.

2. Kvalifikationer

2.1 Kvalifikationskrav for personer der alene beskæftiges med opstilling, ændring og nedtagning af

fritstående systemstilladser af typerne rulle- og bukkestilladser

Rullestilladser er fritstående stilladser monteret på hjul m.v., og som kan flyttes uden at ændre på stilladset.

Bukkestilladser er fritstående stilladser, som består af bukke, der forbindes med stilladsdæk og om nødvendigt

med rækværker.

Efter endt uddannelse skal personen

1. kende til regler og vejledninger, der gælder ved arbejde med rulle- og bukkestilladser, herunder kendskab til

gældende relevante EN/DS-standarder for stilladser,

2. kende til brugsanvisninger for forskellige fabrikater af rulle- og bukkestilladser,

3. kunne tilegne sig anvisningerne i en brugsanvisning for et givet rulle- eller bukkestillads,

4. vide, hvad rulle- og bukkestilladser normalt kan anvendes til og under hvilke betingelser, således at de

sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt,

5. kunne opstille et rullestillads og et bukkestillads på en sådan måde, så der tages fornødent hensyn til at

arbejdet, der efterfølgende skal udføres fra stilladset, kan udføres således, at de sikkerheds- og

sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt,

6. kunne vurdere stilladsmateriellets vedligeholdelsesstand med henblik på bortsortering af stilladsmateriel

(bl.a. råd, korrosion og revner), der indebærer en uacceptabel sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko,

7. have indgående kendskab til, hvordan arbejdet med opstilling, ændring og nedtagning af stilladset samt

tilhørende arbejde, kan ske på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget,

som det er rimeligt praktisk muligt,

8. være trænet i brug af forskellige foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning, herunder evt. også personlige

værnemidler, og

9. have indgående kendskab til, hvordan arbejdet med håndtering af stilladsmateriel og hjælpegrej kan ske på

en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk

muligt, samt være trænet i brug af nødvendigt udstyr, som kan imødegå sundhedsskadelige belastninger ved

manuel håndtering.

Anvendes sådanne stilladser som fastgjorte stilladser (facadestilladser) gælder kvalifikationskravene under 2.2.

2.2 Kvalifikationskrav for personer der beskæftiges med opstilling, ændring og nedtagning af

systemstillads i standardopstilling efter leverandørens brugsanvisning

Systemstilladser omfatter en række forskellige fabrikater og typer, bl.a. rullestilladser, rammestilladser og

søjlestilladser inden for gængse last- og breddeklasser.

Efter endt uddannelse skal personen

1. kende til regler og vejledninger, der gælder ved arbejde med stilladser, herunder rulle- og bukkestilladser,

herunder kendskab til gældende relevante EN/DS-standarder for stilladser og midlertidige rækværker,

2. kende til de forskellige relevante aktørers roller og pligter, fx den beskæftigedes pligter og arbejdsgiverens

pligter, samt leverandørpligter, ,

3. kunne forstå og anvende diagrammer, beregninger og tegninger m.v. som forudsætning for opstilling af et

stillads,

4. have kendskab til forskellige relevante stilladstyper og viden om deres egnethed i forhold til det arbejde, der

skal udføres fra det færdige stillads,

5. kende til brugsanvisninger for forskellige relevante systemstilladstyper og fabrikater,

6. kunne tilegne sig anvisningerne i en brugsanvisning for et givet stillads,

7. kunne planlægge og udføre stilladsmontage på en sådan måde, at stilladset opstilles, så der tages fornødent

hensyn til, at det arbejde, der efterfølgende skal udføres fra stilladset, kan udføres på en måde, så de

sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt,

8. kende til underlagsforhold samt anlægsdelenes egnethed til fastgørelse af stilladser,

9. kunne vurdere stilladsmateriellets vedligeholdelsesstand med henblik på bortsortering af stilladsmateriel

(bl.a. råd, korrosion og revner), der indebærer en uacceptabel sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko,

10. kunne rapportere afvigelser af betydning for en sikker stilladsopstilling, både af hensyn til egen sikkerhed

under opstillingen og af hensyn til de efterfølgende brugeres sikkerhed,

11. kunne benytte nødvendigt værktøj, maskiner og materiel på en måde, så de sikkerheds- og

sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt,

12. have indgående kendskab til, hvordan arbejdet med opstilling, ændring og nedtagning af stillads samt

umiddelbart tilknyttet arbejde kan ske på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt

så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, og være trænet i brug af forskellige foranstaltninger til sikring

mod nedstyrtning, herunder personlige værnemidler, og

13. have indgående kendskab til, hvordan arbejdet med håndtering af stilladsmateriel og hjælpegrej kan ske

på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk

muligt, samt være trænet i brug af nødvendigt udstyr, som kan imødegå sundhedsskadelige belastninger ved

manuel håndtering.

2.3 Kvalifikationskrav for personer, der beskæftiges med opstilling, ændring og nedtagning af

stilladser og dele af stilladser m.v., der ikke opstilles i standardopstilling efter leverandørens

brugsanvisning, og som derfor kræver særskilt beregning vedrørende stilladsets styrke og stabilitet

Stilladser i denne kategori kan bl.a. omfatte skorstens- og rygningsstilladser, hængestilladser, rør- og

koblingsstilladser, samt forskellige former for udkragninger, frie spænd, dragere og dele, der monteres på

stilladset, herunder forskellige former for inddækninger, og som ikke fremgår af leverandørens brugsanvisning.

Efter endt uddannelse skal personen have samme kvalifikationer, som angivet under punkt 2.2, samt følgende

kvalifikationer:

1. Skal kunne udføre montage af komplicerede stilladsopgaver, hvori der indgår konstruktioner, som kræver en

konstruktionsberegning for styrke og stabilitet på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er

nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

2. Skal kunne forstå og kontrollere specifikationerne for en påtænkt stilladsopstilling, herunder styrke og

stabilitetsberegninger.

3. Skal være trænet i sikker opstilling, ændring og nedtagning af komplicerede stilladskonstruktioner, både af

hensyn til egen sikkerhed og sundhed under arbejdet og de efterfølgende brugeres sikkerhed og sundhed.

4. Skal være trænet i brug af relevante foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning under opstilling, ændring

og nedtagning af komplicerede stilladskonstruktioner i højden, herunder brug af personlige værnemidler.

2.4 Kvalifikationskrav for personer der beskæftiges med montage, ændring og nedtagning af

teltoverdækninger og totalinddækninger

Efter endt uddannelse skal personen have samme kvalifikationer, som angivet under punkt 2.2 og 2.3, samt

følgende kvalifikationer:

1. Skal kunne udføre montage af alle former for teltoverdækninger og totalinddækninger på en måde, så de

sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

2. Skal kunne forstå og kontrollere specifikationerne for en påtænkt totalinddækning eller teltoverdækning,

herunder styrke og stabilitetsberegninger.

3. Skal være trænet i sikker opstilling, ændring og nedtagning af totalinddækninger og teltoverdækninger,

herunder foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning bl.a. ved brug af personlige værnemidler.

Bekendtgørelse om anvendelse af stoffer og materialer i forbindelse

med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

I medfør af § 17, § 43, § 50, stk. 4, § 55, stk. 1, og § 72, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr.

831 125

6. februar 20181. juli 2015,

fastsættes efter bemyndigelse i henhold til §

23,

stk.

1, i bekendtgørelse nr.

1193 af 9. oktober 2015 2019

om Arbejdstilsynets opgaver og beføjelser i henhold til

offshoresikkerhedsloven:

Kommentar [jaga1]:

bemyndigelsesbekendtgørelse skal

udstedes. Nummeret på denne kendes

endnu ikke.

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1.

Bekendtgørelsen finder anvendelse på offshore olie- og gasaktiviteter, jf. offshoresikkerhedslovens § 3,

stk. 1, nr. 16, og omfatter alle stoffer og materialer, som anvendes i forbindelse hermed, herunder ethvert

arbejde, fremstilling, håndtering, oplagring, transport, produktion og bortskaffelse, samt enhver risiko for

udsættelse for stoffer og materialer, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 2.

Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på aktiviteter i forbindelse med et anlæg eller tilsluttet

infrastruktur, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 29, hvis aktiviteterne er omfattet af lov om

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om

beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser

(fjortende særdirektiv i henhold til direktiv 89/391/EØF, artikel 16, stk. 1), EF-Tidende 1998, nr. L 131, side 11, som

senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/27/EU af 26. februar 2014 om ændring af Rådets

direktiv 92/58/EØF, 92/85/EØF, 94/33/EF, 98/24/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF for at

tilpasse dem til forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, EU-

Tidende 2014, nr. L 65, side 1, dele af Kommissionens direktiv 2000/39/EF af 8. juni 2000 om etablering af den første

liste over vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering til gennemførelse af Rådets direktiv 98/24/EF

om beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed mod farerne ved at være udsat for kemiske agenser under

arbejdet (EØS-relevant tekst), EF-Tidende 2000, nr. L 142, side 47, som senest ændret ved Kommissionens direktiv

2009/161/EU af 17. december 2009 om den tredje liste over vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig

eksponering til gennemførelse af Rådets direktiv 98/24/EF og om ændring af direktiv 2000/39/EF (EØS-relevant tekst),

EU-Tidende 2009, nr. L 338, side 87, samt Rådets direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af

arbejdstagere mod farerne ved under arbejde at være udsat for asbest, EU-Tidende 2009, nr. L 330, side 28. I

bekendtgørelsen er medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af

18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) m.v.,

EU-Tidende 2006, nr. L 396, side 1, som senest ændret ved Kommissionens forordning nr. 2015/1494/EU af 4.

september 2015, EU-Tidende 2015, nr. L 233, side 2. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning

umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende

begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.

anvendelse af Danmarks undergrund, og disse kan medføre sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici eller risici for

større miljøhændelser.

Stk. 3.

Bekendtgørelsen omfatter endvidere import og markedsføring af asbest eller asbestholdigt materiale til

brug for aktiviteterne nævnt i stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Asbest er omfattet af bekendtgørelsen i det omfang, det ikke er omfattet af REACH-forordningen, jf. § 2,

nr. 3.

Stk. 5.

Bekendtgørelsens regler gælder for stoffer og materialer, hvor der er en kræftrisiko ved arbejde med

disse, medmindre andet følger af afsnit VII i REACH-forordningen, jf. § 2, nr. 3, om godkendelse af stoffer, som er

optaget på forordningens bilag XIV, eller af forordningens afsnit VIII om begrænsninger for fremstilling,

markedsføring og anvendelse af stoffer og blandinger, for hvilke forordningens bilag XVII indeholder en

begrænsning.

§ 2.

I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Stof: Et grundstof og forbindelser heraf, naturligt eller industrielt fremstillet, indeholdende sådanne

tilsætningsstoffer, som er nødvendige til bevarelse af stoffets stabilitet, og sådanne urenheder, som følger af

fremstillingsprocessen, bortset fra opløsningsmidler, der kan udskilles, uden at det påvirker stoffets stabilitet

eller ændrer dets sammensætning.

2) Materiale: Sammensætninger af to eller flere stoffer, herunder biologiske materialer og blandinger som

defineret i CLP- og REACH-forordningen.

3) REACH-forordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006

(REACH) med senere ændringer.

4) CLP-forordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008

med senere ændringer.

5) Stoffer og materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed (farlige stoffer

og materialer):

a) Stoffer og materialer, der opfylder kriterierne for klassificering som farlige efter de regler, der er fastsat i

CLP-forordningen, uanset om stoffet eller materialet er klassificeret efter de angivne klassificeringsregler.

b) Stoffer og materialer, der er optaget med en grænseværdi i bekendtgørelsen om grænseværdier for

stoffer og materialer, jf. § 5.

c) Materialer, der indeholder 1 pct. eller derover, for gasformige materialer 0,2 pct., af et stof med en

grænseværdi i bekendtgørelsen om grænseværdier for stoffer og materialer, jf. § 5.

d) Stoffer, materialer og arbejdsprocesser, der er omfattet af bekendtgørelse om foranstaltninger til

forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer, jf. kapitel 12.

e) Stoffer og materialer, der er omfattet af kapitel 11.

f) Stoffer og materialer, som på grund af deres fysisk-kemiske, kemiske eller toksikologiske egenskaber og

den måde, hvorpå disse anvendes eller forekommer på anlægget, kan udgøre en risiko for påvirkning fra

stoffer og materialer for de ombordværendes sikkerhed og sundhed.

g) Andre stoffer og materialer, der er omfattet af krav om sikkerhedsdatablade efter art. 31 i REACH-

forordningen som ændret ved CLP-forordningen.

6) Grænseværdi for stoffer og materialer: Medmindre andet er anført, grænsen for den tidsvægtede

gennemsnitlige koncentration af et stof eller materiale i den luft, der indåndes på arbejdspladsen, vurderet i

forhold til en nærmere fastsat referenceperiode.

7) Biologisk grænseværdi: Grænsen for koncentrationen af et givet stof eller materiale i et givet biologisk miljø,

dets metabolit eller effektindikator.

8) Asbest: Følgende silikater med fiberstruktur, i overensstemmelse med REACH-forordningens bilag XVII, nr.

a) Crocidolit, CAS-nr. 12001-28-4,

b) Amosit, CAS-nr. 12172-73-5,

c) Anthofyllit, CAS-nr. 77536-67-5,

d) Actinolit, CAS-nr. 77536-66-4,

e) Tremolit, CAS-nr. 77536-68-6, og

f) Chrysotil, CAS-nr. 12001-29-5 og CAS nr. 132207-32-0.

§ 3.

For visse stoffer og materialer er der i følgende kapitler fastsat særlige krav:

1) Bilag 1 om anvendelsen af metallisk bly og dettes ionforbindelser.

2) Bilag 2 om Pao Ferro/Santos Palisander.

3) Bilag 3 om arbejde med epoxyharpikser og isocyanater.

4) Bilag 4 om visse arbejder med bitumenprodukter.

5) Kapitel 10 om kodenummererede produkter.

6) Kapitel 11 om asbest.

7) Kapitel 12 om stoffer og materialer, der indebærer en kræftrisiko.

8) Kapitel 13 om arbejde med montering og nedrivning af isoleringsmaterialer indeholdende syntetiske

mineralfibre.

Stk. 2.

For visse stoffer og materialer, som angivet i bilag 8, er der fastsat anvendelsesbegrænsninger i REACH-

forordningens bilag XVII.

Kapitel 2

Almindelige bestemmelser

§ 4.

Arbejde med stoffer og materialer skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres

på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser er nedbragt så

meget, som det er rimeligt praktisk muligt, jf. § 5, stk. 1, i bekendtgørelse om drift af anlæg, tilsluttet infrastruktur

og rørledninger i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter. Risikoen for udsættelse for farlige stoffer og

materialer skal fjernes eller reduceres til et minimum.

Stk. 2.

Unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås.

Stk. 3.

Fastsatte grænseværdier skal overholdes, jf. § 5.

Stk. 4.

Arbejde med de stoffer og materialer, der er nævnt i kapitel 10-13, skal ske i overensstemmelse med de

særlige krav i bestemmelserne.

§ 5.

For bekendtgørelsens anvendelsesområde er §§ 2-6 i bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og

materialer med senere ændringer gældende.

Stk. 2.

Grænseværdier for organiske opløsningsmidler og stoffer og processer, der anses for at være

kræftfremkaldende, er fastsat i Arbejdstilsynets vejledning om grænseværdier for stoffer og materialer.

Stk. 3.

Grænseværdier m.v. for stoffer og materialer, der er fastsat i den i stk. 1 nævnte bekendtgørelse og

den i stk. 2 nævnte vejledning, skal justeres under hensyntagen til den på anlæg gældende daglige arbejdstid

samt arbejds- og friperiode.

Kapitel 3

Risikovurdering m.v.

§ 6.

Findes der farlige stoffer og materialer, jf. § 2, nr. 5, på anlægget, skal der i vurderingen af sikkerheds- og

sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed

i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v., tillige indgå følgende vurderingselementer, jf. dog stk. 2:

1) Stofferne og materialernes farlige egenskaber.

2) Leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed.

3) Eksponeringsgraden, -typen og -varigheden.

4) Omstændighederne ved anvendelsen af farlige stoffer og materialer, herunder mængden.

5) Grænseværdier m.v. jf. § 5.

6) Virkningen af de forebyggende omstændigheder, der er truffet eller skal træffes.

7) Hvor det er muligt, de konklusioner, der kan drages af foretagne arbejdsmedicinske undersøgelser.

Stk. 2.

Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren

dokumenterer, at arten og omfanget af påvirkningerne fra de farlige stoffer og materialer er ubetydelige, og at

foranstaltninger er unødvendige.

Stk. 3.

Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal fra leverandøren eller fra andre let tilgængelige

kilder skaffe yderligere oplysninger, der er nødvendige for vurderingen.

Stk. 4.

Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal indhente sikkerhedsdatablade fra leverandøren i

de nævnte tilfælde, omfattet af REACH-forordningens artikel 31, stk. 3 og 4, CLP-forordningens artikel 59, stk. 2,

og bekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører m.v. af stoffer og materialer til

brug i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. § 19 til brug for udarbejdelsen af vurderingen.

Stk. 5.

Vurderingen skal tillige indeholde en fortegnelse over de farlige stoffer og materialer, der bruges på

anlægget med henvisning til de relevante sikkerhedsdatablade. Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren

skal sikre, at de ansatte har adgang til fortegnelsen.

Stk.

65.

Visse offshore olie- og gasaktiviteter, f.eks. reparations- og vedligeholdelsesarbejde, der kan forudses

at give anledning til væsentlig påvirkning fra stoffer og materialer, eller som kan forringe sikkerheden og

sundheden af andre grunde, selvom der er truffet tekniske foranstaltninger til at imødekomme påvirkninger, skal

medtages i vurderingen.

Stk.

76.

Hvis arbejdet indebærer risiko for påvirkning fra flere farlige stoffer eller materialer, skal der foretages

en samlet vurdering af risikoen.

Stk.

87.

Hvis der er tale om en ny aktivitet, hvor der findes farlige stoffer og materialer, må anvendelsen først

påbegyndes, når der er foretaget en vurdering af den risiko, der er forbundet med aktiviteten, og alle tilhørende

forebyggende foranstaltninger er blevet truffet.

Stk.

98.

Vurderingen efter stk. 1-6 skal ajourføres, herunder hvis der sker væsentlige ændringer i aktiviteterne,

eller som følge af resultater fra arbejdsmedicinske undersøgelser.

§ 7.

I det omfang, det følger af vurderingen efter § 6, at der er risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed og

risici for større miljøhændelser, skal de særlige foranstaltninger, der er nævnt i kapitel 6 og kapitel 9-13, træffes.

Stk. 2.

Dog er det ikke nødvendigt at træffe de særlige foranstaltninger efter kapitel 6 og 9-13, hvis

vurderingen viser, at mængden af farlige stoffer og materialer kun udgør en ringe risiko for påvirkning, og hvis de

foranstaltninger, der er truffet efter §§ 4 og 8, er tilstrækkelige til at begrænse denne risiko.

Stk. 3.

Anlæggets sikkerhedsorganisation skal inddrages i vurderingen efter stk. 2.

Stk. 4.

I sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, jf. offshoresikkerhedslovens § 23, kan resultatet af vurderingen,

herunder de foranstaltninger, der skal træffes, beskrives ved henvisning til de udarbejdede brugsanvisninger efter

§ 17, stk. 1. Vurderingens del om stoffer og materialer skal være tilgængelig for de ansatte.

Kapitel 4

Forebyggelsesprincipper m.v.

§ 8.

I det omfang, det følger af vurderingen efter § 6, skal påvirkning fra farlige stoffer og materialer fjernes

eller begrænses mest muligt i forbindelse med anvendelsen, jf. §§ 9-11 efter følgende regler:

1) Ved at mængden af farlige stoffer og materialer fjernes, erstattes eller begrænses til det minimum, der er

nødvendigt for anvendelsen.

2) Gennem indretning af arbejdspladserne.

3) Ved anvendelse af udstyr.

4) Ved at begrænse antallet af ansatte, som påvirkes eller risikerer at blive påvirket af farlige stoffer og

materialer til et minimum.

5) Gennem egnede arbejdsmetoder, herunder sikker håndtering, oplagring og transport på anlægget af farlige

stoffer og materialer.

6) Ved passende foranstaltninger med hensyn til personlig hygiejne.

7) Ved passende rengøring af overflader.

8) Ved brug af egnede personlige værnemidler.

Kapitel 5

Substitution

§ 9.

Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal sørge for, at farlige stoffer og materialer på

anlægget fjernes, erstattes eller begrænses så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 10.

Foranstaltninger efter § 9 skal navnlig foretages ved at erstatte et farligt stof eller materiale med et

ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof, materiale eller arbejdsproces.

Stk. 2.

Det skal herunder sikres, at stofferne og materialerne anvendes i den form, der medfører mindst risiko

for påvirkning ved arbejdet.

Stk. 3.

Hvis erstatning ikke kan foretages, skal dette på forlangende dokumenteres over for Arbejdstilsynet.

§ 11.

Erstatning skal foretages, uanset at påvirkningerne fra de farlige stoffer og materialer er ubetydelige.

Virksomhedens sikkerhedsorganisation skal inddrages i vurderingen af, om erstatning kan foretages.

Stk. 2.

Såfremt brugen af et erstatningsstof eller -materiale vil medføre ikke uvæsentlige forskelle i tekniske

egenskaber eller udgifter, skal der foretages en samlet afvejning af de tekniske og økonomiske konsekvenser over

for de sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn.

Stk. 3.

Hvis erstatning ikke kan foretages eller undlades, fordi en samlet afvejning efter stk. 2 viser, at brugen

af et erstatningsstof eller -materiale vil medføre ringere tekniske egenskaber eller urimelige merudgifter for

henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren, skal dette på forlangende dokumenteres over for

Arbejdstilsynet.

Kapitel 6

Særlige foranstaltninger

§ 12.

Hvis det på grund af anvendelsens særlige karakter ikke er muligt efter kapitel 3-5 at fjerne risikoen for

de ansattes sikkerhed og sundhed, skal henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren på grundlag af

vurderingen efter § 6 træffe følgende foranstaltninger i denne prioriterede rækkefølge:

1) Tilrettelægge arbejds- og produktionsmetoder, foretage teknisk kontrol samt bruge egnet udstyr og egnede

materialer for at undgå eller begrænse udslip af farlige stoffer og materialer.

2) Anvende kollektive beskyttelsesforanstaltninger ved farekilden, effektiv ventilation og ved passende

tilrettelæggelse af arbejdet.

3) Anvende individuelle beskyttelsesforanstaltninger, herunder personlige værnemidler.

Stk. 2.

I forbindelse med de særlige foranstaltninger skal der foretages arbejdsmedicinske undersøgelser, hvor

det er relevant.

§ 13.

Medmindre henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren tydeligt på anden måde kan godtgøre, at

der ved de særlige foranstaltninger, der er nævnt i § 12, er opnået tilstrækkelig forebyggelse og beskyttelse, skal

henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren regelmæssigt, og når der sker ændringer i forholdene, som kan

indebære risiko for de ansattes påvirkning fra farlige stoffer og materialer foretage målinger, især når det skønnes

nødvendigt for at sikre overholdelse af grænseværdierne, jf. § 5.

Stk. 2.

Henholdsvis operatøren og ejeren samt arbejdsgiveren skal ved vurderingen efter § 6 tage hensyn til

resultaterne af de målinger, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Ved overskridelse af grænseværdier, jf. § 5, skal henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren

straks træffe de fornødne sikkerhedsforanstaltninger til at afhjælpe situationen.

§ 14.

Hvis arbejdet er af en sådan art, at det ikke er muligt at forhindre tilstedeværelsen på anlægget af farlige

koncentrationer af brændbare stoffer og materialer eller farlige mængder af kemisk ustabile stoffer eller

materialer, skal henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren på grundlag af vurderingen efter § 6 og de

generelle forebyggelsesprincipper træffe foranstaltninger med henblik på, og i nævnte rækkefølge, at

1) undgå tilstedeværelse af antændingskilder, der kan give anledning til brande og eksplosioner, eller

uhensigtsmæssige omstændigheder, der kan medføre, at kemisk ustabile stoffer eller materialer fremkalder

skadelige fysiske virkninger, og

2) mindske de skadelige virkninger for de ansattes sikkerhed og sundhed i tilfælde af brande eller eksplosioner

som følge af, at brandbare stoffer eller materialer antændes, eller skadelige fysiske virkninger som følge af

kemisk ustabile stoffer eller materialer.

Kapitel 7

Foranstaltninger i tilfælde af ulykker m.v.

§ 15.

Hvis tilstedeværelsen af farlige stoffer og materialer på anlægget medfører en ulykke eller en nærved

hændelse, skal henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren straks træffe foranstaltninger til at imødegå

påvirkningerne heraf og underrette de ansatte herom.

Stk. 2.

Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal sikre, at kun ansatte, hvis arbejde gør det

nødvendigt, har adgang til de berørte områder, og at de anvender personlige værnemidler, jf. bekendtgørelsen

om anvendelse af personlige værnemidler i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

§ 16.

Arbejdsgiveren skal sikre, at information om nødforanstaltninger vedrørende farlige stoffer og materialer

er til rådighed for de ansatte. Informationen skal indeholde oplysninger om:

1) risici ved arbejdet med farlige stoffer og materialer, foranstaltninger til identifikation af risici, så der kan

foretages de nødvendige forholdsregler,

2) alle tilgængelige oplysninger om særlige risici, der kan opstå i forbindelse med ulykker og nærved

hændelser, samt

3) beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner udarbejdet i henhold til bekendtgørelsen om beredskab m.v. i

forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

Kapitel 8

Oplæring og instruktion

§ 17.

Som led i den oplæring og instruktion, der skal gives efter offshoresikkerhedslovens § 10, stk. 3, skal

arbejdsgiveren sikre, at de ansatte, der arbejder med stoffer og materialer, som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 5, og

ansatte, der i forbindelse med arbejdet kan blive udsat for farlige stoffer og materialer, jf. § 2, stk. 1, nr. 5,

modtager en effektiv og tilstrækkelig oplæring og instruktion, som basereres på vurderingen efter § 6. Oplæringen

og instruktionen skal omfatte:

1) de farlige stoffer og materialer, der findes på anlægget, herunder stofferne eller materialernes navn,

faremærkning, risici ved arbejde med og udsættelse for dem, relevante grænseværdier for erhvervsmæssig

eksponering og andre anvisninger,

2) hvordan stoffer eller materialer håndteres, bruges og opbevares sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt

fuldt forsvarligt, herunder eventuelle anvendelsesbegrænsninger,

3) korrekt brug af sikkerhedsforanstaltninger under arbejdet, herunder værnemidler og disses placering på

anlægget,

4) sikkerhedsforanstaltninger ved uheld, f.eks. brand, spild og lignende og

5) bortskaffelse af stoffer og materialer samt værnemidler efter endt brug og øvrig håndtering af affald,

herunder særligt mærket affald.

Stk. 2.

Oplæring og instruktion skal gennemføres inden arbejde med farlige stoffer og materialer, eller inden

der er risiko for udsættelse for farlige stoffer og materialer, og gentages jævnligt. Instruktionen er mundtlig og

understøttes af skiftligt materiale, når der arbejdes med eller er risiko for udsættelse for særligt farlige stoffer og

materialer, ved særligt komplicerede arbejdsprocesser og forhold, og når vurderingen af sikkerheds- og

sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelsers del om stoffer og materialer i øvrigt tilsiger det.

Stk. 3.

Oplæring og instruktion skal foretages på ny, hvis der sker væsentlige ændringer, herunder hvis der er

tale om en ny aktivitet eller skiftende omstændigheder.

Stk. 4.

Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte og deres repræsentanter har adgang til sikkerhedsdatabladene

efter REACH-forordningens artikel 31 som ændret af CLP-forordningen, og § 19 i bekendtgørelse om særlige

pligter for fremstillere, leverandører og importører m.v. af stoffer og materialer til brug i forbindelse med offshore

olie- og gasaktiviteter m.v. samt øvrige relevante oplysninger efter REACH-forordningens artikel 33, stk. 1.

Stk. 5.

Arbejdsgiveren skal sikre, at sikkerhedsorganisationen underrettes om relevante grænseværdier for de

farlige stoffer og materialer. På anlæg, hvor der ikke skal oprettes sikkerhedsorganisation, skal eventuelle ansatte

på tilsvarende måde underrettes.

Kapitel 8

Arbejdspladsbrugsanvisning

§ 17.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal udarbejde en arbejdspladsbrugsanvisning for de stoffer og

materialer, som er omfattet af § 2, nr. 5, litra a-e og g, med følgende oplysninger, hvis det er teknisk og fagligt

muligt:

1) Identifikation af stoffet eller materialet, herunder oplysning om handelsnavn samt et eventuelt

produktregistreringsnummer (PR-nr.) tildelt af Arbejdstilsynet. For så vidt angår stoffer og materialer, der skal

mærkes, angives den producent, leverandør eller importør, der er anført på etiketten.

2) Fareidentifikation.

3) Sammensætning af eller oplysning om indholdsstoffer, herunder de stoffer og materialer, der er

klassificeringspligtige efter CLP-forordningen, samt oplysninger om indholdsstoffer i form af organiske

opløsningsmidler.

4) Førstehjælpsforanstaltninger.

5) Brandbekæmpelse, herunder oplysninger om forholdsregler ved brand.

6) Forholdsregler over for udslip ved uheld, herunder oplysninger om forholdsregler ved spild på

anvendelsesstedet.

7) Håndtering og opbevaring, herunder oplysninger om sikkerhedsforskrifter ved oplagring på anlægget.

8) Eksponeringskontrol eller personlige værnemidler, herunder oplysninger om forholdsregler ved udsættelse

for stoffet eller materialet, og om brug af personlige værnemidler samt eventuelt forbud mod alenearbejde.

9) Fysisk-kemiske egenskaber.

10) Stabilitet og reaktivitet, herunder oplysninger om egenskaber ved opvarmning og brand.

11) Toksikologiske oplysninger (sundhedsfarlige egenskaber), herunder oplysninger om evt. symptomer ved

indtagelse eller optagelse i organismen.

12) Transportoplysninger.

13) Oplysninger om regulering, herunder oplysninger om f. eks. anvendelsesbegrænsninger, krav om særlig

uddannelse, særlige krav til alder m.v.

14) Andre oplysninger, herunder anvendelsesområder på anlægget.

Stk. 2.

Arbejdspladsbrugsanvisningen skal i fornødent omfang ajourføres, herunder ved væsentlige ændringer

på anvendelsesstedet eller anlægget.

Stk. 3.

Arbejdspladsbrugsanvisningen skal opbevares tilgængeligt for de ansatte.

Stk. 4.

De ansatte, der er beskæftiget med stoffet eller materialet, skal vejledes i brugen heraf og have

arbejdspladsbrugsanvisningen udleveret med effektiv instruktion.

Stk. 5.

Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte har adgang til de

sikkerhedsdatablade fra leverandøren, som er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om særlige pligter for

fremstillere, leverandører og importører mv. af stoffer og materialer til brug i forbindelse med offshore olie- og

gasaktiviteter m.v.

Stk. 6.

Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte har adgang til de

sikkerhedsdatablade fra leverandøren, som er udarbejdet i henhold til REACH-forordningens artikel 31 om

sikkerhedsdatablade, som ændret ved CLP-forordningen.

Stk. 7.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal indhente sikkerhedsdatablade fra leverandøren i de nævnte

tilfælde omhandlet af REACH-forordningens artikel 31, stk. 3 og 4, og CLP-forordningens artikel 59, stk. 2, til brug

for udarbejdelsen af arbejdspladsbrugsanvisningen.

Stk. 8.

Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte og deres repræsentanter

sikres adgang til eventuelle oplysninger, som er modtaget fra leverandøren efter REACH-forordningens artikel 33,

stk. 1.

Stk. 9.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal underrette anlæggets sikkerhedsorganisation om relevante

grænseværdier for farlige stoffer og materialer. På tilsvarende måde skal henholdsvis operatøren og ejeren

underrette de ansatte på anlæg, hvor samarbejdet om sikkerhed og sundhed ikke skal organiseres.

§ 18.

Beholdere og rør skal være mærket i overensstemmelse med bilag 7 i bekendtgørelse om

sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter, jf. § 4, stk.

2, nr. 6, i den nævnte bekendtgørelse.

Stk. 2.

Hvis ikke der er krav om mærkning i henhold til stk. 1, skal henholdsvis operatøren og ejeren sikre, at

indholdet af beholdere og rør samt eventuelle risici kan identificeres.

Kapitel 9

Arbejdsmedicinske undersøgelser

§ 19.

Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal sikre, at ansatte, der vurderes at være udsat for

påvirkning fra farlige stoffer og materialer, jf. § 2, nr. 5, jf. § 6, har adgang til at få foretaget en arbejdsmedicinsk

undersøgelse, hvis

1) påvirkningen er af en sådan art, at identificerbar sygdom eller forringelse af helbredet kan sættes i

forbindelse med udsættelsen,

2) det er sandsynligt, at sygdommen eller virkningen kan opstå under de særlige forhold, den ansatte arbejder

under,

3) den anvendte undersøgelsesmetode kun indebærer ringe risiko for den ansatte, og

4) der foreligger effektive teknikker til påvisning af indikationer på sygdommen eller virkningen.

Stk. 2.

Den arbejdsmedicinske undersøgelse skal tilrettelægges og gennemføres med henblik på at forebygge

og bekæmpe erhvervssygdomme.

Stk. 3.

Undersøgelsen skal forestås af arbejdsmedicinske klinikker eller afdelinger, herunder arbejdsmedicinske

ambulatorier, eller af andre lignende sagkyndige.

Stk. 4.

Eventuelle rimelige udgifter til undersøgelsen afholdes af henholdsvis operatøren, ejeren og

arbejdsgiveren. Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal sørge for, at undersøgelsen kan foregå

uden tab af indtægt for den ansatte og så vidt muligt i arbejdstiden.

§ 20.

Den, der forestår arbejdsmedicinske undersøgelser, jf. § 19, stk. 3, indsender resultaterne heraf til

Arbejdstilsynet og orienterer den undersøgte ansatte om resultatet. Dette skal på anmodning meddeles den

ansatte skriftligt. Resultaterne må ikke overlades til operatøren, ejeren eller arbejdsgiveren.

Stk. 2.

Arbejdstilsynet gør henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren bekendt med, hvorvidt

resultaterne af den arbejdsmedicinske undersøgelse giver anledning til at træffe nye foranstaltninger, herunder

ajourføring af vurderingen af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, løbende helbredsundersøgelse for de ansatte

samt foranstaltninger i forbindelse med arbejdets planlægning og tilrettelæggelse.

Kapitel 10

Arbejde med kodenummererede produkter

§ 21.

Hvor der anvendes eller håndteres følgende stoffer og materialer, finder §§ 1-20 i bekendtgørelse om

arbejde med kodenummererede produkter med senere ændringer anvendelse:

1) malevarer, herunder autolakker, og malevarelignende overfladebelægninger, fx acrylatgulve,

2) lime (klæbemidler), herunder organiske opløsningsmidler, der anvendes til sammenføjning:

a) ved bygningsarbejde,

b) i autobranchen, på karosserier og flydele,

3) udfyldningsmidler, herunder fugemidler, tætnings- og spartelmasser samt kit til:

a) bygningsarbejde,

b) i autobranchen, på karosserier og flydele,

4) trykfarver, serigrafifarver og andre produkter, der anvendes til grafiske trykprocesser,

5) fortyndingsmidler, der anvendes til ovennævnte produkter, eller

6) produkter, der bruges ved klargøring og afslutning ved arbejde med ovennævnte produkter, herunder

affedtningsmidler, afvaskemidler og farvefjernere.

Stk. 2.

Hvor der i de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, er henvist til bekendtgørelse om arbejde med stoffer

og materialer (kemiske agenser), skal det for denne bekendtgørelse forstås som en henvisning til denne

bekendtgørelse.

Stk. 3.

Hvor der i de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, er henvist til arbejdspladsvurderingen efter

bekendtgørelse om arbejdets udførelse, skal det for denne bekendtgørelses anvendelsesområde forstås som en

henvisning til vurderingen efter § 6 i denne bekendtgørelse og til risikovurderingen efter bekendtgørelse om

styring af sikkerhed og sundhed i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

Stk. 4.

Bilagene til bekendtgørelsen, der er nævn i stk. 1, finder anvendelse i det omfang, det er relevant i

forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.

Stk. 5.

Hvor der i bilag til bekendtgørelsen, der er nævnt i stk. 1, anføres ”bygninger”, forstås i denne

bekendtgørelse områder på anlæg, der funktionsmæssigt kan sammenlignes med bygninger.

Stk. 6.

Hvor der i bestemmelserne, der er nævnt

i stk. 1, anføres ”arbejdsgiver”, forstås i denne bekendtgørelse

”henholdsvis operatør og ejer”.

Kapitel 11

Asbest

Forbud m.v.

§ 22.

Det er forbudt at fremstille, importere, markedsføre, anvende eller arbejde med asbest eller

asbestholdigt materiale under enhver form, jf. dog stk. 2, 3 og 5.

Stk. 2.

Anlæg, anlægsdele, udstyr mv., der indeholder asbest eller asbestholdigt materiale, og som lovligt har

kunnet markedsføres i sin helhed i Danmark frem til 1. januar 2005, kan fortsat lovligt markedsføres i sin helhed i

Danmark, hvis

1) asbesten eller det asbestholdige materiale er lovligt installeret i anlægget, anlægsdelen, udstyret mv., og

2) anlægget, anlægsdelen, udstyret, mv. er taget i brug før 1. januar 2005.

Stk. 3.

Ved markedsføring af anlæg forstås tilbud af mobile anlæg i forbindelse med udbud fra en operatør.

Stk. 4.

I REACH-forordningens artikel 67, jf. bilag XVII, punkt 6, jf. artikel 3, stk. 3, er der fastsat særlige krav

om etikettering af asbestholdige artikler, herunder udstyr, inden markedsføring.

Stk. 5.

Nedrivningsarbejde samt arbejde med reparation og vedligeholdelse af anlæg eller dele heraf samt

udstyr m.v., hvortil der er anvendt asbestholdigt materiale, er tilladt.

§ 23.

Hvor ansatte udsættes for eller kan formodes at blive udsat for støv fra asbest eller asbestholdigt

materiale, gælder kapitel 4 og kapitel 6-7 i bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen

ved arbejde med stoffer og materialer, med senere ændringer, jf. kapitel 12 i denne bekendtgørelse, når der i

medfør af disse bestemmelser kræves større beskyttelse af de ansattes sikkerhed og sundhed under arbejdet.

§ 24.

Arbejdet skal tilrettelægges og udføres på en sådan måde, at det i videst muligt omfang sikres, at

ombordværende og andre i anlæggets nærhed ikke udsættes for eller kan blive udsat for støv fra asbest eller

asbestholdige materialer. Antallet af personer, der udsættes for eller kan blive udsat for støv fra asbest eller

asbestholdigt materiale, skal begrænses til et minimum.

Stk. 2.

Der skal anvendes arbejdsmetoder og værktøj, der begrænser støvudviklingen mest muligt. Værktøj,

der frembringer asbestholdigt støv, må kun undtagelsesvis anvendes. I disse tilfælde skal værktøjet være forsynet

med effektiv udsugning.

Stk. 3.

Højtryksspuling af asbestholdige materialer er ikke tilladt.

§ 25.

Anvendelse af asbest eller asbestholdige materialer må ikke finde sted, medmindre luftforureningen i

indåndingszonen er søgt fjernet, normalt ved hjælp af mekanisk ventilation.

Stk. 2.

Hvis det undtagelsesvis ikke er muligt at fjerne luftforureningen efter stk. 1, skal egnet åndedrætsværn

anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 37-40.

Stk. 3.

Recirkulation af udsuget luft er ikke tilladt.

§ 26.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at ingen udsættes for en koncentration af asbestfibre i

luften, der overstiger den til enhver tid gældende grænseværdi, jf. § 5.

§ 27.

Såfremt den i § 26 nævnte grænseværdi overskrides, skal årsagerne til overskridelsen påvises, og der

skal hurtigst muligt træffes foranstaltninger til afhjælpning af situationen. Anvendelsen i det berørte område må

kun fortsætte, hvis der træffes egnede foranstaltninger til beskyttelse af de ombordværende i området.

Stk. 2.

For at kontrollere effektiviteten af de i stk. 1, 1. pkt., omhandlede foranstaltninger, skal der straks

foretages en ny bestemmelse af asbestindholdet i luften.

Stk. 3.

Såfremt eksponeringen ikke kan nedbringes ved andre midler, og grænseværdien gør det nødvendigt at

bære individuelt åndedrætsværn, må dette ikke skulle bæres konstant, og den enkelte ansattes anvendelse af

sådant værn skal begrænses til det strengt nødvendige. Under arbejde, hvor der skal bæres individuelt

åndedrætsværn, skal der holdes hvilepauser, der fastsættes under hensyntagen til den fysiske og klimabetingede

belastning og, hvor det er relevant, efter aftale med sikkerhedsorganisationen på anlægget, eller hvis en sådan

ikke skal oprettes, af en anden repræsentant for de ansatte.

§ 28.

I arbejdslokaler eller områder, hvor der er risiko for forurening fra støv fra asbest eller asbestholdige

materialer, må der ikke ryges, spises eller drikkes, ligesom opbevaring af tobak, mad og drikkevarer ikke må finde

sted.

§ 29.

Udover instruktion efter § 22 i bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed i forbindelse med

offshore olie- og gasaktiviteter skal de ansatte ved enhver form for arbejde, der kan være forbundet med risiko for

udsættelse for støv fra asbest eller asbestholdige materialer, have en grundig information om de

sundhedsmæssige risici, der er forbundet med arbejdet. De ansatte skal instrueres i nødvendigheden af at

undlade at ryge på grund af de synergetiske virkninger med påvirkning af asbestfibre. Før arbejdet skal de ansatte

instrueres omhyggeligt i, hvorledes dette kan udføres på farefri måde, herunder om hvilket udstyr og personlige

værnemidler, der skal anvendes, og om reglerne for bortskaffelse af asbestaffald, herunder emballage. De ansatte

skal endvidere informeres om gældende grænseværdier, jf. § 5, og om nødvendigheden af, at der foretages

kontrolmåling af luften.

Stk. 2.

Udover instruktion efter stk. 1 skal de ansatte have instruktion efter § 16, stk. 1, i bekendtgørelsen om

foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer, jf. kapitel 12.

§ 30.

Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal straks underrette de ombordværende på

anlægget om unormale driftsforhold og om enhver hændelse, der kan medføre en øget risiko for påvirkning fra

støv fra asbest eller asbestholdige materialer.

Stk. 2.

Så længe den øgede risiko er til stede, må der inden for det pågældende område kun beskæftiges

personer i det omfang, det er nødvendigt for genoprettelsen af normale forhold. Den øgede risiko for påvirkning

fra asbest eller asbestholdigt materiale må ikke være konstant for den enkelte ansatte og skal begrænses til det

strengt nødvendige.

§ 31.

I vurderingen af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici i bekendtgørelsen om foranstaltninger til

forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer, jf. kapitel 12, jf. kapitel 3 i bekendtgørelsen

om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter, skal tillige for hvert

anvendelsesområde, hvor der er risiko for at blive udsat for støv fra asbest eller asbestholdigt materiale, indgå

stillingtagen til, hvordan og i hvilket omfang de ansatte kan blive udsat for dette støv. Denne vurdering skal

revideres, når der opstår tvivl om, hvorvidt den er korrekt, eller når der sker en væsentlig ændring af

arbejdsforholdene.

§ 32.

Ved arbejde, som kun medfører risiko for kortvarige og lave påvirkninger fra asbest, og hvor

påvirkningen vurderes klart at ligge under grænseværdien for asbest i luften, finder § 50, stk. 2, og §§ 55-57 ikke

anvendelse ved følgende arbejde:

1) Kortvarige, ikke-kontinuerlige vedligeholdelsesopgaver, hvor der kun anvendes asbestmaterialer, der ikke er

letsmuldrende.

2) Fjernelse af ubeskadiget asbestmateriale, uden at materialet ødelægges, og hvor asbestfibrene er bundet

tæt sammen i en matrice.

3) Indkapsling og indpakning af asbestholdigt materiale, som er i god stand.

4) Overvågning og kontrol af luften samt indsamling af prøver for at fastslå, om et givet materiale indeholder

asbest.

Indretning og rengøring af arbejdspladser m.v.

§ 33.

Hvis der udføres støvende arbejde med asbest eller asbestholdigt materiale, skal der i umiddelbar

nærhed af, hvor arbejdet med asbest eller asbestholdigt materiale foregår, være adgang til to omklædningsrum,

et til personlige værnemidler og et til dagligt tøj, samt et baderum med bruser. Omklædningsrummene skal være

placeret således, at færdsel mellem dem kun kan ske gennem baderummet og være adskilt fra anlæggets

almindelige omklædningsfaciliteter.

Stk. 2.

Ved ikke-støvende arbejde med asbest eller asbestholdigt materiale kan anlæggets almindelige

omklædningsfaciliteter anvendes, dog skal der være adgang til separat rum til opbevaring af personlige

værnemidler.

Stk. 3.

Udføres der arbejde efter stk. 1, må et lokale, hvor anlæggets øvrige ansatte uden at klæde om fra

arbejdstøj har mulighed for at indtage varme og kolde drikkevarer og eventuelt mindre måltider, jf.

bekendtgørelsen om anlægs, tilsluttet infrastrukturs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr i

forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter, ikke benyttes af de, der udfører arbejdet, før omklædning efter

stk. 1.

§ 34.

Hvor der kan være risiko for påvirkning fra asbest eller asbestholdige materialer, skal lokaler og udstyr

kunne rengøres og vedligeholdes effektivt. Ved udformning af inventar og udstyr på faste arbejdspladser skal det

påses, at der ikke findes unødvendige flader, revner, lister og lignende, der kan vanskeliggøre rengøring.

Stk. 2.

Rengøring og vedligeholdelse skal kunne ske på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici

nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt og skal foretages regelmæssigt og så ofte, at der ikke

opstår risiko for støvforurening, hverken under arbejdet eller efter dets ophør.

§ 35.

Tekniske anlæg og ventilationssystemer, der anvendes ved arbejde med asbest og asbestholdige

materialer, skal være forsynet med hensigtsmæssigt virkende overvågningsanordninger, der afslører og alarmerer

ved unormale driftsforhold, driftsstop og uheld.

Stk. 2.

I tilknytning til overvågningen skal der være udarbejdet instruktion, der angiver hvilke forholdsregler,

der skal følges ved unormale driftsforhold og ved uheld.

Personlige værnemidler, arbejdstidsbegrænsning, afskærmning af arbejdspladser og advarselsskiltning m.v.

§ 36.

Hvor der er risiko for påvirkning fra asbeststøv, jf. § 34, skal henholdsvis operatøren, ejeren og

arbejdsgiveren sikre, at de ansatte anvender personlige værnemidler i form af støvafvisende arbejdstøj og

hovedbeklædning og om nødvendigt åndedrætsværn, hvis luftforureningen ikke er fjernet i henhold til § 25, stk.

1, efter reglerne herfor i §§ 38-40.

Stk. 2.

Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal sikre, at alle de ansatte får udleveret et egnet

filtrerende åndedrætsværn (støvmaske), uanset om luftforureningen er søgt fjernet efter § 25, stk. 1.

§ 37.

Personlige værnemidler skal skiftes hyppigt og må ikke bæres under spisepauser. Personlige

værnemidler må ikke bæres uden for det sted, hvor arbejdet med asbest eller asbestholdige materialer foregår.

Før personlige værnemidler tages af, skal de rengøres for støv.

§ 38.

Når der under arbejdet anvendes personlige værnemidler, herunder støvafvisende arbejdstøj og

hovedbeklædning, skal disse efter brugen kontrolleres, rengøres og anbringes på et nærmere angivet sted.

Rengøring af personlige værnemidler skal foregå særskilt med udstyr egnet til formålet.

Stk. 2.

Når personlige værnemidler kasseres, skal de samles i støvtæt emballage og bortskaffes som

asbestholdigt affald, jf. § 71.

Stk. 3.

Personlige værnemidler skal vaskes adskilt fra andet tøj. Det skal ved transport til vask være pakket i

støvtæt emballage med tydelig mærkning, der tilkendegiver, at indholdet kan afgive asbestholdigt støv.

§ 39.

Hvis anvendelsen af personlige værnemidler medfører fysiske eller psykiske belastninger som følge af

arbejdets art, temperaturforhold eller lignende, skal beskæftigelsen ved det omhandlede arbejde begrænses, for

eksempel ved særlige hvilepauser i det daglige arbejde.

Stk. 2.

Arbejdet med luftforsynet åndedrætsværn må for den enkelte ansatte ikke overstige 6 timer pr. dag.

Stk. 3.

Ved nedrivningsarbejde må arbejde med luftforsynet åndedrætsværn for den enkelte ansatte ikke

overstige 4 timer pr. dag. Der skal holdes passende hvilepause senest efter 2 timers uafbrudt arbejde.

Stk. 4.

Arbejde med filtrerende åndedrætsværn (støvmaske) må for den enkelte ansatte ikke overstige 3 timer

pr. dag.

Stk. 5.

Hvis der for den enkelte ansatte forekommer arbejde af forskellig art inden for samme arbejdsdag, jf.

stk. 2, stk. 3 eller stk. 4, skal den tid, den ansatte må arbejde med de beskrevne åndedrætsværn, nedsættes

forholdsmæssigt.

§ 40.

Andre personer end dem, der udfører arbejdet med asbest eller asbestholdigt materiale eller nødvendigt

arbejde i forbindelse hermed, må ikke opholde sig så nær arbejdet, at de udsættes for sundhedsfarlig påvirkning.

Stk. 2.

Ved nedrivningsarbejder, hvor støv fra asbest eller asbestholdige materialer forekommer i væsentligt

omfang, skal den pågældende arbejdsplads afskærmes fra omgivelserne ved hjælp af et telt eller lignende, der er

uigennemtrængeligt for støv. Adgang til teltet skal ske gennem en luftsluse, og ventilation af teltet skal foretages

således, at et undertryk hindrer spredning af støv til andre områder.

Stk. 3.

Under arbejdet med asbest eller asbestholdigt materiale skal der opsættes advarselsskilt samt

supplerende skilt med teksten »PAS PÅ. ASBESTARBEJDE. INGEN ADGANG FOR UVEDKOMMENDE«. Der henvises

til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning i forbindelse med

offshore olie- og gasaktiviteter. Såfremt der arbejder eller færdes personer af andre nationaliteter på

havanlægget, skal teksten endvidere forefindes på disses arbejdssprog.

Registrering af asbest

§ 41.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal registrere asbestholdige materialer, som er beskadigede, eller som

i øvrigt indebærer risiko for udsættelse for asbest.

Stk. 2.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal på baggrund af registreringen iværksætte den fornødne

indkapsling, forsegling eller fjernelse af asbestholdige materialer.

§ 42.

Inden reparation, vedligeholdelse, installation eller lignende bygningsmæssige foranstaltninger

påbegyndes på anlæg skal der foretages en registrering af, hvor der er anvendt asbest eller asbestholdigt

materiale. Registreringen skal vedrøre de dele af anlægget, hvor de bygningsmæssige foranstaltninger skal

gennemføres.

§ 43.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal orientere sikkerhedsorganisationen om den i § 41, stk. 1, og § 42

nævnte registrering.

§ 44.

Registreringspligten efter denne bekendtgørelse omfatter ikke asbestholdige materialer anvendt til

udvendig brug.

§ 45.

§§ 46-48 gælder for nedrivningsarbejde på samt arbejde med reparation og vedligeholdelse af anlæg

eller dele heraf samt apparater og installationer og rengøringsarbejde i forbindelse med nævnte arbejder.

§ 46.

Forinden udførelsen af arbejde med nedrivning eller fjernelse af asbest skal henholdsvis operatøren og

ejeren på forlangende af Arbejdstilsynet kunne godtgøre, at den virksomhed, der udfører arbejdet, er kvalificeret

til at påtage sig sådant arbejde, jf. kravene om uddannelse m.v. af ansatte i § 50.

§ 47.

Inden et nedrivnings- eller vedligeholdelsesarbejde påbegyndes, skal henholdsvis operatøren og ejeren

fastslå, hvilke materialer der kan formodes at indeholde asbest. Hvis der er den mindste mistanke om

asbestforekomst i et materiale, i anlæg eller udstyr m.v., skal arbejdet tilrettelægges og udføres efter reglerne i

dette kapitel.

§ 48.

Inden et nedrivningsarbejde eller et arbejde med fjernelse af asbest eller asbestholdige materialer fra

anlæg eller dele heraf samt udstyr m.v. påbegyndes, skal henholdsvis operatøren og ejeren udarbejde en

arbejdsplan, der kan sikre, at arbejdet, herunder rengøringsarbejdet, udføres i overensstemmelse med reglerne i

dette kapitel.

Stk. 2.

Arbejdsplanen skal angive, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for de ansattes sikkerhed og

sundhed på anlægget, herunder navnlig angive

1) hvorledes asbest eller asbestholdige materialer i rimeligt omfang skal fjernes, inden nedrivningsteknikken

bringes i anvendelse,

2) hvilke personlige værnemidler der skal stilles til rådighed for de ansatte, og

3) hvordan det sikres, at der ikke er risici som følge af udsættelse af asbest på anlægget, når

nedrivningsarbejdet eller arbejdet med at fjerne asbesten er tilendebragt.

Anmeldelse og uddannelse

§ 49.

Nedrivning af asbestholdigt materiale, hvor dette har været anvendt som isolering mod varme, kulde,

støj, fugt og brand, skal, før arbejdet påbegyndes, anmeldes til Arbejdstilsynet.

Stk. 2.

Andet arbejde omfattet af dette kapitel og som af henholdsvis operatøren og ejeren vurderes ikke kun

at kunne indebære kortvarige og lave påvirkninger fra asbest, jf. § 53, skal ligeledes anmeldes til Arbejdstilsynet.

Stk. 3.

Anmeldelsen til Arbejdstilsynet skal ske i elektronisk form eller i papirform og skal udarbejdes i henhold

til bestemmelserne i bilag 6.

Stk. 4.

Anmeldelsen efter stk. 3 skal underskrives af henholdsvis operatøren og ejeren og af

sikkerhedsorganisationen på anlægget, eller hvis en sådan ikke skal oprettes på anlægget, af en anden

repræsentant for de ansatte.

Stk. 5.

Der skal ske ny anmeldelse af arbejdet, når ændringer af arbejdsvilkårene kan medføre væsentlig

forøget påvirkning af støv fra asbest eller asbestholdige materialer.

§ 50.

Ansatte, som er beskæftiget med arbejde, der er nævnt i § 49, stk. 1, skal have gennemgået en

uddannelse og være i besiddelse af et uddannelsesbevis, jf. § 34 i bekendtgørelse om styring af sikkerhed og

sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

Stk. 2.

Ansatte beskæftiget enten med arbejde, som nævnt i § 49, stk. 1, eller med andet arbejde, end det i §

49, stk. 1, nævnte, og som bliver eller kan blive udsat for påvirkning fra støv fra asbest, skal gennemgå et

relevant oplærings- og instruktionsforløb med hensyn til forebyggelse og sikkerhed, især for så vidt angår:

1) asbests egenskaber og virkninger for sundheden, herunder også de synergistiske virkninger af rygning,

2) produkttyper eller materialer, der kan formodes at indeholde asbest,

3) aktiviteter, der kan medføre asbesteksponering, og betydningen af forebyggende kontrolforanstaltninger for

at formindske eksponeringen,

4) sikre arbejdsmetoder, kontrol og personlige værnemidler,

5) formålet med og det rette valg af åndedrætsværn samt hermed forbundne begrænsninger og rigtig

anvendelse,

6) nødforanstaltninger,

7) procedurer for dekontaminering,

8) bortskaffelse af affald og

9) krav om helbredskontrol.

Måling

§ 51.

Afhængig af risikovurderingen i henhold til § 32 og for at sikre, at grænseværdien for asbest overholdes,

jf. § 5, skal der regelmæssigt foretages asbeststøvmålinger efter bestemmelserne i bilag 6.

Stk. 2.

Målingerne skal tilrettelægges efter høring af sikkerhedsorganisationen, eller hvis en sådan ikke skal

oprettes på anlægget, efter høring af en anden repræsentant for de ansatte.

Stk. 3.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal udlevere kopi af prøveresultater m.v. til sikkerhedsorganisationen

eller, hvis en sådan ikke skal oprettes på anlægget, en anden repræsentant for de ansatte og skal i samarbejde

med sikkerhedsorganisationen eller medarbejderrepræsentanten vurdere resultaterne.

§ 52.

Såfremt asbeststøvmålinger viser, at gældende grænseværdi, jf. § 5, overskrides, skal årsagen til

overskridelsen påvises. Der skal hurtigst muligt træffes foranstaltninger til afhjælpning af situationen og foretages

en ny asbeststøvmåling til kontrol af foranstaltningernes effektivitet.

Stk. 2.

Arbejdet i det berørte område må kun fortsætte, hvis der træffes egnede foranstaltninger til beskyttelse

af de pågældende.

§ 53.

Ansatte og sikkerhedsorganisationen eller, hvis en sådan ikke skal oprettes på anlægget, andre

repræsentanter for de ansatte skal snarest muligt underrettes, hvis grænseværdien for asbest overskrides.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal endvidere orientere om årsagerne hertil. Henholdsvis operatøren og ejeren

skal høre de ansatte eller deres repræsentanter om de foranstaltninger, der skal træffes i den forbindelse. I

hastende tilfælde kan henholdsvis operatøren og ejeren underrette dem om, hvilke foranstaltninger der er truffet.

Særlige regler om asbestaffald

§ 54.

Asbeststøv samt støvende asbestholdigt affald, filtre og lignende skal i befugtet tilstand opbevares og

bortskaffes i egnet, lukket, tæt emballage, der mærkes med oplysning om, at den indeholder asbest.

Stk. 2.

Asbestholdigt affald, der kan støve, som for eksempel bløde lofts- og vægplader, skal under opbevaring

og transport være befugtet og overdækket, så afgivelse af støv til omgivelserne hindres.

Stk. 3.

Det asbestholdige affald, jf. stk. 1 og 2, skal bringes i land til bortskaffelse.

Helbredsundersøgelser og registrering af asbesteksponerede

§ 55.

Ansatte skal have adgang til en helbredsundersøgelse, inden de påbegynder arbejdet med asbest eller

med asbestholdigt materiale og om nødvendigt med regelmæssige mellemrum herefter og mindst én gang hvert

tredje år, efter bestemmelserne i bilag 7 og i stk. 2-6 og § 56.

Stk. 2.

Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal sikre, at ansatte, der vurderes at være udsat for

påvirkning fra asbest, jf. § 32, har adgang til at få foretaget en arbejdsmedicinsk undersøgelse, hvis

1) påvirkningen er af en sådan art, at identificerbar sygdom eller forringelse af helbredet kan sættes i

forbindelse med udsættelsen,

2) det er sandsynligt, at sygdommen eller virkningen kan opstå under de særlige forhold, den ansatte arbejder

under,

3) den anvendte undersøgelsesmetode kun indebærer minimal risiko for den ansatte, og

4) der foreligger effektive teknikker til påvisning af indikationer på sygdommen eller virkningen.

Stk. 3.

Den arbejdsmedicinske undersøgelse skal tilrettelægges og gennemføres med henblik på at forebygge

og bekæmpe arbejdsbetingede lidelser. Undersøgelsen skal omfatte en særlig undersøgelse af thorax, jf. bilag 8.

Stk. 4.

Undersøgelsen skal forestås af arbejdsmedicinske klinikker eller afdelinger, herunder arbejdsmedicinske

ambulatorier, eller af andre lignende sagkyndige.

Stk. 5.

Eventuelle rimelige udgifter til undersøgelsen afholdes af henholdsvis operatøren og ejeren. Henholdsvis

operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal sørge for, at undersøgelsen kan foregå uden tab af indtægt for

lønmodtageren og så vidt muligt i arbejdstiden.

Stk. 6.

Den, der forestår undersøgelser efter stk. 1-3, jf. stk. 4, indsender resultaterne heraf til Arbejdstilsynet

og orienterer den undersøgte ansatte om resultatet. Dette skal på anmodning meddeles den ansatte skriftligt.

Resultaterne må ikke overlades til operatøren, ejeren eller arbejdsgiveren.

§ 56.

Arbejdstilsynet orienterer arbejdsgiveren samt henholdsvis operatøren og ejeren, hvis resultaterne af den

arbejdsmedicinske undersøgelse giver anledning til at træffe nye foranstaltninger, herunder ajourføring af

vurderingen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, løbende helbredsundersøgelse for de ansatte samt

foranstaltninger i forbindelse med arbejdets planlægning og tilrettelæggelse.

§ 57.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal registrere de ansatte i en protokol med angivelse af arten og

varigheden af deres arbejde samt den påvirkning af asbest, der er forbundet hermed. Arbejdstilsynet og den

undersøgende læge, jf. § 73, har adgang til denne protokol. De ansatte har adgang til de oplysninger, der for

deres egen person er indført i protokollen. De ansatte og deres repræsentanter har adgang til de kollektive og

anonyme oplysninger i protokollen.

Stk. 2.

Protokollen skal opbevares i mindst 40 år, efter at asbestpåvirkningen er ophørt. Ved ophør af

henholdsvis operatørens og ejerens virksomhed skal listen sendes til Arbejdstilsynet.

Kapitel 12

Kræftrisiko ved anvendelse af stoffer og materialer

§ 58.

Hvor der ved anvendelse eller håndtering af stoffer og materialer kan være eller er en kræftrisiko, finder

§§ 1, 3, § 4, stk. 2 og 3, §§ 5-1514, § 16, stk. 1,

og 4,

§§ 18-34, 36-37, 39-43 og 47-53 i Arbejdstilsynets

bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer

anvendelse.

Stk. 2.

Hvor der i de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, er henvist til bekendtgørelse om arbejde med stoffer

og materialer (kemiske agenser), anses dette som henvisning til denne bekendtgørelse.

Stk. 3.

Hvor der i de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, er henvist til arbejdspladsvurderingen efter

bekendtgørelse om arbejdets udførelse, anses dette som henvisning til risikovurderingen efter bekendtgørelse om

styring af sikkerhed og sundhed i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

Stk. 4.

Hvor der i § 34 i bekendtgørelsen, der er nævnt i stk. 1, er anført »sikkerheds- og sundhedsmæssigt

fuldt forsvarligt«, skal det i denne bekendtgørelse forstås som »således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige

risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt«.

§ 59.

Arbejde med stofferne, materialerne og arbejdsprocesserne må i det omfang, hvor der i bilag 1 og 2 til

bekendtgørelsen, der er nævnt i § 59, stk. 1, henvises til § 16, stk. 3, indtil uddannelsen efter stk. 2 er

gennemført, kun udføres af personer, der har fået særlig instruktion om, hvordan arbejdet kan udføres således, at

de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, af personer,

der har gennemgået den pågældende uddannelse.

Stk. 2.

Arbejde med stofferne, materialerne og arbejdsprocesserne må i det omfang, hvor der i bilag 1 og 2 til

bekendtgørelsen, der er nævnt i § 59, stk. 1, henvises til § 17, kun udføres af personer, der er i besiddelse af de

nødvendige uddannelses- og kvalifikationskrav efter §§ 35 eller 36 i bekendtgørelse om styring af sikkerhed og

sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

§ 60.

Hvis der er risiko for udsættelse for stoffer, materialer og arbejdsprocesser, som er mærket med ” * ” i

bilag 1 og 2 til bekendtgørelsen, der er nævnt i § 59, stk. 1, skal der være særskilte opbevaringssteder til

henholdsvis arbejdstøjet, herunder personlige værnemidler, og det normale tøj.

Stk. 2.

Bade- og omklædningsfaciliteterne skal i det omfang, der i bilag 1 og 2 til bekendtgørelsen, der er

nævnt i § 59, stk. 1, henvises til § 35, stk. 3, omfatte 2 adskilte omklædningsrum henholdsvis for tøj og arbejdstøj

indrettet i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning. Dette

gælder også, når arbejdet ikke udføres for en arbejdsgiver.

§ 61.

Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal i det omfang, hvor der i bilag 1 og 2 til

bekendtgørelsen, der er nævnt i § 59, stk. 1, henvises til § 38, sikre, at ansatte før udsættelsen for stoffer,

materialer eller arbejdsprocesser og herefter med regelmæssige mellemrum har adgang til at få foretaget en

arbejdsmedicinsk undersøgelse efter reglerne herfor i kapitel 9.

§ 62.

I det omfang, det følger af risikovurderingen efter kapitel 4 i bekendtgørelsen, der er nævnt i § 59, stk.

1, at der er risiko for arbejdstagerens sikkerhed eller sundhed, skal bade- og omklædningsfaciliteterne ved arbejde

med stoffer, materialer og arbejdsprocesser, som ikke er omfattet af § 60, omfatte to adskilte omklædningsrum

henholdsvis for gangtøj og arbejdstøj.

Stk. 2.

Omklædningsrummene skal være placeret således, at færdsel imellem dem kun kan ske gennem et

baderum, og færdsel til og fra omklædningsrummet for gangtøj ikke går gennem områder med forurening.

Stk. 3.

Omklædningsrummet for arbejdstøj skal være indrettet og udstyret, så der her på forsvarlig måde kan

foretages pakning af arbejdstøjet i tæt emballage, inden det fjernes til vask. Benyttes éngangsbeklædning eller

udstyr, skal der findes lukkede, hensigtsmæssige affaldsbeholdere hertil.

Stk. 4.

Omklædningsrummet for arbejdstøj må ikke være til benyttelse for andre end dem, der arbejder med

stofferne og materialerne.

§ 63.

Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal føre en ajourført liste over de ansatte, der efter

risikovurderingen efter kapitel 4 i bekendtgørelsen, der er nævnt i § 58, stk. 1, vurderes at kunne være udsat for

risiko fra de stoffer, materialer eller arbejdsprocesser, der ikke er omfattet af § 60. Hvis det er muligt, skal listen

indeholde en angivelse af påvirkningen.

Stk. 2.

De ansatte har adgang til de oplysninger, der for deres egen person er indført i listen. De ansatte og

deres repræsentanter på anlægget har adgang til de kollektive og anonyme oplysninger i listen.

Stk. 3.

På forlangende skal den i stk. 1 nævnte liste udleveres til Arbejdstilsynet.

Stk. 4.

Oplysningerne om den enkelte ansatte skal opbevares i 40 år efter, at risikoen er ophørt. Ved ophør af

henholdsvis operatørens og ejerens virksomhed skal listen sendes til Arbejdstilsynet.

§ 64.

Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal sikre, at ansatte, der vurderes efter

risikovurderingen efter kapitel 4 i bekendtgørelsen, der er nævnt i § 58, stk. 1, at kunne være udsat for risiko for

påvirkning fra stoffer, materialer eller arbejdsprocesser, der ikke er omfattet af § 60, og som ikke er omfattet af §

61, har adgang til før udsættelsen og herefter med regelmæssige mellemrum at få foretaget en arbejdsmedicinsk

undersøgelse efter reglerne herfor i kapitel 9.

Kapitel 13

Arbejde med montering og nedrivning af isoleringsmaterialer indeholdende syntetiske mineralfibre

Almindelige bestemmelser

§ 65.

Henholdsvis operatøren og ejeren skal ved modtagelsen af isoleringsmaterialerne sikre sig, at der

medfølger et sikkerhedsdatablad fra leverandøren i henhold til bekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere,

leverandører og importører m.v. af stoffer og materialer til brug i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter

m.v.

§ 66.

Planlægning og udformning af projekter, hvori isoleringsarbejde med isoleringsmaterialer indeholdende

syntetiske mineralfibre indgår, skal ske således, at der kan anvendes standardiserede materialer i så stort omfang,

som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling.

§ 67.

Planlægning af isoleringsarbejde, omfattet af § 76, skal, i det omfang det er muligt, ske således, at der

ikke foregår andet arbejde samtidigt, jf. § 77.

§ 68.

Hvis det er muligt at vælge mellem forskellige isoleringsmaterialer, der opfylder de tekniske krav, skal

projekterende, rådgivende virksomheder og henholdsvis operatører og ejere vælge materialer, der formindsker

afgivelsen af støv og fibre på arbejdspladsen, f.eks. materialer, der kræver mindst mulig tildannelse, samt

materialer med imprægnering, forsegling og lignende.

§ 69.

Projekterende og rådgivende virksomheder samt henholdsvis operatører og ejere skal i det omfang, de

har indflydelse herpå, planlægge arbejdet på projekter, hvori arbejde med isoleringsmaterialerne indgår, således

at mindst muligt arbejde forekommer over hovedhøjde og mest muligt før rum og konstruktioner færdiggøres og

tillukkes.

§ 70.

Materialerne skal oplagres på en sådan måde, at de er beskyttet mod overlast, herunder fra vejrliget.

§ 71.

Materialerne skal udpakkes i umiddelbar nærhed af anvendelsesstedet og på et rent underlag.

§ 72.

Materialerne skal tilskæres med godt skæreværktøj, som f.eks. skarpe knive uden tænder eller

bølgeskær. Skæring skal ske mod fast underlag, undtagen når materialets egenskaber forhindrer dette.

Stk. 2.

Anvendes hurtigtgående værktøj, skal dette være forsynet med effektiv mekanisk udsugning.

§ 73.

Arbejdspladsen skal holdes ren bl.a. ved, at spild og affald løbende skal lægges i egnede affaldsposer

eller lignende.

Stk. 2.

Indendørs rengøring skal ske ved mindst mulig støvafgivelse og må ikke ske ved tørfejning.

Stk. 3.

Rengøring må ikke ske med trykluft, jf. dog § 80.

§ 74.

Ved arbejdet skal der stilles egnede beskyttelseshandsker og øjenværn til rådighed for de ansatte.

§ 75.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte er bekendt med sikkerhedsdatabladet fra leverandøren, jf. §

66.

Særlige bestemmelser

§ 76.

Ved særligt støvende arbejde, f.eks. ved nedrivning af gammelt isoleringsmateriale og isolering på

vanskeligt tilgængelige steder, bl.a. snævre rum med dårlig ventilation, finder §§ 78-80 tillige anvendelse.

§ 77.

Andre ansatte end de, der udfører isoleringsarbejde eller nødvendigt arbejde i forbindelse hermed, må

ikke opholde sig så nær arbejdet, at de udsættes for sundhedsfarlig påvirkning.

Stk. 2.

Hvis arbejdet ikke uden urimelige merudgifter eller ulemper kan tilrettelægges som angivet i stk. 1, skal

der benyttes egnede personlige værnemidler.

§ 78.

Forureningen skal søges fjernet på det sted, hvor den opstår, som udgangspunkt ved hjælp af mekanisk

ventilation.

Stk. 2.

Hvis det undtagelsesvis ikke er muligt at fjerne luftforureningen efter stk. 1, skal der anvendes særligt

støvafvisende arbejdstøj, hovedbeklædning samt egnet åndedrætsværn.

§ 79.

Som supplement til rengøring, jf. § 73, skal støvudsættelsen på arbejdspladsen formindskes mest muligt,

f.eks. ved støvsugning, vandforstøvning eller lignende.

§ 80.

Hvor det af tekniske årsager er nødvendigt at gøre rent med trykluft, skal følgende betingelser være

opfyldt:

1) Der skal anvendes særligt støvafvisende arbejdstøj, hovedbeklædning, øjenværn samt egnet

åndedrætsværn.

2) Andre end de beskæftigede må ikke opholde sig så tæt på arbejdspladsen, at de kan blive udsat for

sundhedsskadelig påvirkning.

3) Efter anvendelse af trykluft skal det nedblæste materiale opsamles.

§ 81.

Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, dispensere fra denne bekendtgørelse, når det

skønnes rimeligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt samt i det omfang, det er foreneligt med de

direktiver, der implementeres ved denne bekendtgørelse, samt eventuelle EU-forordninger, der gælder for

bekendtgørelsens anvendelsesområde, herunder REACH-forordningen og CLP-forordningen.

Stk. 2.

For dispensationer fra de bestemmelser i bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af

kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer, der er nævnt i § 58, stk. 1, gælder tillige, at for de stoffer og

materialer, der er nævnt i bilag 5 til den i § 58, stk. 1, nævnte bekendtgørelse, kan dispensation kun gives til de

der nævnte formål. Ansøgningen om dispensation skal indeholde de i bilaget nævnte oplysninger. Hvor der i

bilaget er nævnt »arbejdsmiljøorganisationen«, skal det i denne bekendtgørelse forstås som

»sikkerhedsorganisationen«.

Stk. 3.

Arbejdstilsynets afgørelser kan indbringes for Energiklagenævnet i henhold til offshoresikkerhedslovens

§ 67.

Kapitel 14

Straf

§ 82.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder §§ 4, 6, § 7, stk. 1, §§ 9-19, § 20, stk. 1, §§ 24-31, §§ 33-43, §§ 44-55, § 57, §§ 59-75 og §§

77-80,

2) overtræder de bestemmelser, der henvises til i § 21, stk. 1, og § 58, stk. 1, i det omfang bestemmelserne er

strafbelagte efter lov om arbejdsmiljø, eller

3) ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til § 64 og § 45, stk. 3, i

offshoresikkerhedsloven, og som relaterer sig til bekendtgørelsens bestemmelser.

Stk. 2.

For overtrædelse af stk. 1 kan der inden for rammerne af offshoresikkerhedslovens § 71 pålægges en

arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. Det er en

betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller

virksomheden som sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.

kapitel.

Stk. 4.

For overtrædelse af bestemmelserne, der er nævnt i § 58, stk. 1, kan der pålægges en arbejdsgiver

bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes pågældende som forsætlig eller uagtsom, i det omfang

dette ansvar er gjort gældende for de nævnte bestemmelser efter lov om arbejdsmiljø. For bødeansvaret

fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Kapitel 15

Ikrafttræden m.v.

§ 83.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 1391 af 4. december 2017 om anvendelse af stoffer og materialer i forbindelse med

offshore olie- og gasaktiviteter m.v. ophæves.

Arbejdstilsynet, den ... november 2019

Bilag 1

Arbejde med metallisk bly og dettes ionforbindelser

Bilaget omfatter arbejde, hvor der efter en vurdering kan være risiko for påvirkning af metallisk bly og dettes

ionforbindelser.

1. Kontrol af luftens indhold af blypartikler

1.1. Målinger

1.1.1. Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal sikre, at der hver 3. måned foretages kontrol af

luftens indhold af blypartikler.

1.1.2. Hvis 2 på hinanden følgende målinger i henhold til 1.1.1. viser måleresultater på under 50 µg Pb/m

, skal

der herefter kun foretages én kontrolmåling årligt, forudsat at arbejdsforholdene er uændrede.

1.1.3. Hvis 2 på hinanden følgende målinger i henhold til 1.1.1. viser måleresultater på under 35 µg Pb/m

, skal

der herefter ikke foretages regelmæssig kontrol af luftens indhold af blypartikler, forudsat at arbejdsforholdene er

uændrede.

1.2. Foranstaltninger/grænseværdi for luftforurening

1.2.1. Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal træffe effektive foranstaltninger for at forhindre

udvikling af blystøv og blydampe, der kan medføre fare for de beskæftigedes sikkerhed og sundhed, herunder at

grænseværdien for luftens indhold af bly på 50 µg Pb/m

ikke overskrides.

1.2.2. Hvis det undtagelsesvis ved en kontrolmåling konstateres, at luftens indhold af bly er over grænseværdien

på 50 µg Pb/m

, skal der anvendes åndedrætsværn, indtil effektive foranstaltninger er iværksat.

1.3. Helbredsundersøgelse på grund af luftforurening

1.3.1. Hvis en måling af luftens indhold af bly ved den ansattes arbejdssted er højere end 75 µg Pb/m

, skal

arbejdsgiveren sikre, at den ansatte helbredsundersøges.

1.4. Personlige værnemidler

1.4.1. Hvis en kontrolmåling af luftens indhold af bly viser værdier over 35 µg Pb/m

, skal arbejdsgiveren sikre, at

der anvendes personlige værnemidler, afpasset efter arbejdets art.

2. Kontrol af blyindholdet i blodet

2.1. Kontrolmålinger

2.1.1. Arbejdsgiveren skal sikre, at der hver 6. måned foretages kontrol af koncentrationen af blyindholdet i blodet

hos den ansatte.

2.1.2. Hvis 2 på hinanden følgende kontrolmålinger i henhold til 2.1.1. ligger under 20 µg Pb/100 ml blod, skal der

ikke foretages regelmæssig kontrol af den ansattes blodblyniveau, forudsat at arbejdsforholdene er uændrede.

2.2. Foranstaltninger/biologisk grænseværdi

2.2.1. Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal sikre, at der træffes effektive foranstaltninger for at

forhindre udvikling af blystøv og blydampe, der kan medføre fare for de ansattes sikkerhed og sundhed, herunder

at den enkeltes blodblyniveau ikke overskrider værdien på 20 mg Pb/100 ml blod.

2.3. Helbredsundersøgelser

2.3.1. Nyansatte: Arbejdsgiveren skal sikre, at den ansatte før ansættelsen eller senest 15 dage herefter får

udtaget en blodprøve til konstatering af blodets indhold af bly.

2.3.1.1. Hvis resultatet af den nævnte måling af bly i blodet er højere end 40 µg Pb/100 ml blod, skal

arbejdsgiveren sikre, at den ansatte straks helbredsundersøges.

2.3.2. Øvrige ansatte: Tilsvarende helbredsundersøgelser skal gennemføres mindst en gang om året, såfremt

målinger foretaget i henhold til punkt 2.1. viser resultater højere end 40 µg Pb/100 ml blod.

2.3.2.1. Hvis resultatet af den nævnte måling af bly i blodet er højere end 60 µg /100 ml blod, skal arbejdsgiveren

sikre, at der straks foretages en helbredsundersøgelse. Undersøgelsen gentages med mellemrum, fastsat efter

lægeligt skøn, indtil 2 på hinanden følgende målinger viser, at blyindholdet i blodet er mindre end 60 µg Pb/100

ml blod.

2.3.3. Arbejdstilsynet kan foretage eller kræve foretaget helbredsundersøgelser af de ansatte, ud over de oven for

fastsatte, til konstatering af, om deres arbejde medfører fare for deres sundhed.

2.3.4. Arbejdsgiveren skal meddele den læge, der foretager helbredsundersøgelsen, alle nødvendige oplysninger

til brug for undersøgelsen.

2.3.5. Lægen skal sende sin erklæring om resultatet af undersøgelsen til Arbejdstilsynet og skal orientere den

undersøgte om resultatet.

2.3.5.1. Resultatet af undersøgelsen må ikke overlades til operatøren, ejeren eller arbejdsgiveren af lægen.

2.4. Personlige værnemidler

2.4.1. Hvis gennemsnitsværdien for bly i blodet hos de ansatte er højere end 20 µg Pb/100 ml, skal

arbejdsgiveren sikre, at der anvendes personlige værnemidler, afpasset efter arbejdets art.

2.4.2. Hvis individuelle blykoncentrationer i blod er højere end 20 µg Pb/100 ml blod målt ved 2 på hinanden

følgende kontrolundersøgelser i henhold til punkt 2.1., skal arbejdsgiveren sikre, at der anvendes personlige

værnemidler, afpasset efter arbejdets art.

2.4.3. Vask af de personlige værnemidler skal ske adskilt fra andet vasketøj. Såfremt dette ikke foregår på

anlægget, skal de vaskes på vaskerier, der er udstyret specielt til formålet. Værnemidlerne skal transporteres i

lukkede beholdere.

2.4.4. De personlige værnemidler må ikke fjernes fra anlægget, jf. dog 2.4.3.

3. Øvrige foranstaltninger

3.1. Der må ikke ryges eller indtages fødevarer eller drikkevarer, hvor der arbejdes med metallisk bly eller

blyforbindelser.

3.2. Der må ikke opbevares tobaksvarer, fødevarer og drikkevarer, hvor der arbejdes med metallisk bly eller

blyforbindelser.

3.3. Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal sikre, at spiserummene ikke forurenes med bly fra de

personlige værnemidler.

3.4 Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal sikre, at omklædning sker således, at der ikke sker

forurening af de dele af omklædningsrum, hvor andre ansatte klæder om, med bly fra de personlige værnemidler.

3.5. De ansatte er forpligtet til før spisepauser og ved arbejdstids ophør at tage bad.

3.6. Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal sikre, at arbejdsplads, arbejdsrum, garderober,

omklædningsrum, og aftrædelsesrum, som har været benyttet i forbindelse med arbejde med metallisk bly og

dettes ionforbindelser, dagligt rengøres effektivt. Rengøring skal ske ved støvsugning, ved spuling, ved afvaskning

eller på anden effektiv måde, som ikke hvirvler støvet op.

3.7. Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal sikre, at arbejdsborde dagligt rengøres ved afvaskning

eller ved støvsugning.

3.8. Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal sikre, at blyholdigt affald opsamles og bortskaffes i

lukkede beholdere eller lignende.

3.9. Arbejdsgiveren skal ved ansættelsen give den ansatte såvel skriftlig som mundtlig information om de

sundhedsmæssige risici, der er forbundet med at arbejde med metallisk bly og dettes ionforbindelser, herunder

den potentielle fare for fostre og diende spædbørn. Den ansatte skal oplyses om, at ure, smykker og lign. ikke bør

bæres under arbejdet. Den ansatte skal endvidere instrueres omhyggeligt i, hvorledes arbejdet kan udføres på

farefri måde, herunder særligt om de under pkt. 1.2.1., 1.4.1., samt 3.4.-3.7. nævnte forhold.

4. Behandling af resultater af støvmålinger

4.1. Arbejdsgiveren skal sende analyseresultaterne med oplysninger om arbejdsforholdene til Arbejdstilsynet. I

tilfælde af overskridelse af grænseværdien, skal der yderligere oplyses om de foranstaltninger, der er truffet.

Oplysningerne kan indsendes i elektronisk form eller i papirform.

4.2. Henholdsvis operatøren og ejeren skal udlevere kopi af prøveresultater, målerapporter m.v. til anlæggets

sikkerhedsorganisation og skal i samarbejde med sikkerhedsorganisationen vurdere resultaterne.

5. Behandling af resultater af blodblymålinger

5.1. Resultaterne af blodprøverne skal overlades til henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren og til

anlæggets sikkerhedsorganisation.

5.2. Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal sende resultaterne af blodprøverne med oplysninger

om arbejdsforholdene til Arbejdstilsynet. I tilfælde af overskridelse af grænseværdien, skal der yderligere oplyses

om de foranstaltninger, der er truffet. Oplysningerne kan indsendes i elektronisk form eller i papirform.

5.3. Arbejdsgiveren skal efter anmodning gøre den ansatte bekendt med resultaterne af pågældendes blodprøver.

5.4. Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren, sikkerhedsorganisationen samt øvrige med kendskab til

resultaterne af blodprøverne må ikke overlade disse til uvedkommende.

6. Metode for måling af luftens blyindhold i henhold til 1.1.

6.1. Der skal udtages prøver inden for åndingszonen for den ansatte, dvs. inden for en halvkugle med en radius

på 30 cm foran ansigtet og målt fra midtpunktet af en linje, der forbinder ørerne.

6.2. Luftforureningen opsamles på et for den efterfølgende kemiske analyse egnet membranfilter med en

porestørrelse mindre end eller lig med 8 mikrometer, og med en filterdiameter mindre end eller lig med 37 mm.

6.3. Der anvendes en lukket filterholder med en indsugningsåbning med en diameter på minimum 4 mm.

Lufthastigheden i indsugningsåbningen skal være 1,25 m/s ± 10 pct. Under prøvetagningen skal

indsugningsåbningen så vidt muligt vende fremad.

6.4. Der anvendes en batteridrevet bærbar pumpe, som den beskæftigede bærer i bæltet eller i en lomme.

Volumenstrømmen skal være jævn og indledningsvis indstilles på 1,9 l/min ± 5 pct. Volumenstrømmen under

prøvetagningen må ikke afvige mere end 10 pct. fra volumenstrømmen ved prøvetagningens begyndelse.

6.5. Prøvetagningstiden skal måles med en nøjagtighed bedre end 2 pct. Grænseværdier angives som

tidsvægtede gennemsnitskoncentrationer for en 8-timers arbejdsdag korrigeret med en arbejdsdag på 12 timer.

Ved kontrolmålinger for grænseværdioverskridelser bør varigheden af prøvetagningen ikke være under fire timer.

6.6. Den kemiske analyse af blyindholdet i den luftprøve, der er udtaget efter retningslinjerne i punkt 6.1. og 6.5.,

skal foretages på et laboratorium, der er akkrediteret af DANAK eller tilsvarende akkrediteringsorgan i den

Europæiske Union.

7. Retningslinjer for udtagning og analyse af blodprøver i henhold til 2.1.

7.1. Udtagning af blodprøver

Veneblodsprøver udtages af en læge, sygeplejerske med særlig uddannelse hertil eller hospitalslaborant.

Til arbejdsmiljøundersøgelser anvendes specielle glas, ofte lufttomme glas. Disse glas er specielt rensede,

kontrolleret for deres afgivelse af visse tungmetaller og tilsat EDTA som antikoagulans. Brug af disse glas

nedsætter risikoen for blykontaminering, idet blodet ikke kommer i kontakt med luften eller huden. Ved

blodprøvetagning må proppen ikke fjernes fra disse glas.

For at forhindre forurening af såvel personen som blodprøven renses venestedet grundigt med fx 70 pct.

propanol. Der udtages ca. 5 ml blod. Umiddelbart efter blodprøvetagning vendes glasset mindst 10 gange.

Prøveglasset forsynes med etiket, hvorpå anføres navn og dato. Blodprøver opbevares i køleskab indtil

forsendelse.

Forsendelse til analyselaboratoriet bør ske hurtigst muligt. Prøverne kan sendes som almindelig pakkepost

forsvarligt emballeret. Emballagen skal være godkendt.

7.2. Analyse af blodprøver

Analyselaboratoriet skal være DANAK akkrediteret eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan i den Europæiske

Union til at udføre blodblymålinger, og analysemetoden godkendt af Arbejdstilsynet.

7.3. Analysemetode

Kemisk navn: Bly (Pb)

Molvægt: 207

Referenceinterval: Mænd < 0,53 mikromol/1 (12 mikrogram/100 ml)

Kvinder < 0,34 mikromol/1 (7 mikrogram/100 ml)

Medium: Fuldblod

Prøvetagning: Veneblod i metalaseptisk rensede glas

Prøvevolumen: 5 ml

Analysemetode: Atomabsorptionsspektrofotometri

Kvantificeringsinterval: 0,07-3,2 mikromol/l

Relativ standardafvigelse: Mindre end 0,06 mikromol/l ved konc. 0,96 mikromol/l

Detektionsgrænse: 0,07 mikromol/l

7.4. Prøvetagningsprincip

Der anvendes specielle metalaseptisk rensede 10 ml glas, kontrolleret for afgivelse af bly. Glassene er

forbehandlet med ethylendiamintetraeddikesyre (EDTA). Der tappes ca. 5 ml blod.

7.5. Analyseprincip

Bly i blod er bundet til protein i de røde blodlegemer og findes kun i ringe koncentration i serum og plasma (ca.

1,0 pct).

De røde blodlegemer hæmolyseres ved tilsætning af fx Triton-X-100, og denne matrix kan modificeres ved

tilsætning af f.eks. diammoniumhydrogenphosphat og dikalium-ethylendiamintetraacetat (K2-EDTA). Bly

kvantiteres ved ZEEMAN-atomabsorptionsspektrofotometri eller med lignende atomabsorptionsudstyr.

7.6. Fejlkilder

Ved blodprøvetagning kan bly fra omgivelserne kontaminere blodprøven.

8. Helbredsundersøgelsens indhold, jf. punkt 2.3.

8.1. De helbredsundersøgelser, der tager sigte på at påvise de sygdomme, der kan opstå som følge af arbejde

med metallisk bly og dettes ionforbindelser, kan omfatte følgende:

a. Registrering af den ansattes sygdomme Registrering af tidligere arbejde.

Generel klinisk vurdering af den ansatte, herunder en vurdering af blodblyniveauet.

b. Lægen vurderer på baggrund heraf samt på baggrund af oplysninger om den ansattes aktuelle arbejdsforhold,

hvorvidt der er særlig begrundelse for at lade én eller flere supplerende undersøgelser iværksætte.

c. De supplerende undersøgelser kan være:

–

Undersøgelse af nerveledningshastigheden

–

Neuropsykologisk undersøgelse

–

Undersøgelse af det røde blodbillede

–

Bestemmelse af serum kreatinin

–

Undersøgelse af protein i urinen

8.2. Resultaterne af de ovenfor nævnte helbredsundersøgelser kan give anledning til, at lægen fraråder den

ansatte fortsat beskæftigelse inden for områder, hvor der forekommer udsættelse for metallisk bly eller dettes

ionforbindelser.

Ved blodblyværdier over 70 µg Pb/100 ml blod bør lægen øjeblikkelig fraråde fortsat udsættelse for bly.

Bilag 2

Arbejde med træsorten Machaerium Scleroxylum Tul (Pao Ferro/Santos

Palisander)

Bilaget omfatter arbejde med, herunder forarbejdning og håndtering af, træsorten Machaerium Scleroxylum, Tul.,

(Pao Ferro/Santos Palisander), og fastsætter foranstaltninger til forebyggelse af sundhedsskadelige påvirkninger

fra træstøv ved arbejde med træsorten, jf. afsnit 1 og 2.

1. Risikovurdering

1.1. Henholdsvis operatøren, ejeren og arbejdsgiveren skal sikre, at der udarbejdes en risikovurdering efter § 6 i

denne bekendtgørelse. I vurderingen skal indgå en fastlæggelse af enhver sundhedsskadelig påvirkning fra

træsorten.

1.2. Vurderingen skal fornys mindst 1 gang årligt, og skal desuden ajourføres, når der sker væsentlige ændringer i

arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., som har betydning for de sikkerheds- og sundhedsmæssige

risici.

2. Særlige foranstaltninger

2.1. Ved ethvert arbejde, som fx forarbejdning, sortering, klipning, syning og pudsning, hvor der er risiko for

støvudvikling, skal det ved udførelsen sikres, at enhver sundhedsskadelig påvirkning fra støv fra træsorten

undgås.

2.1.1. Forinden enhver håndtering af træsorten, fx. i forbindelse med arbejdsprocesser nævnt i 2.1., skal det

sikres at træsortens overflade er effektivt rengjort for støv fra træsorten.

2.2. Spåntagende - og skærende arbejdsprocesser, fx. boring, savning, skal foregå i lukkede anlæg. Hvor dette

ikke er teknisk muligt, skal der etableres effektiv fjernelse af støv, fx i form af procesventilation.

2.3. Slibe, pudse, polereprocesser skal foregå i lukkede systemer.

2.4. Udsuget procesluft med indhold af støv fra træsorten må ikke føres tilbage til arbejdsrummet eller andre

lokaler.

2.5. Under enhver rengøringsproces, hvor der er risiko for sundhedsskadelig påvirkning fra støv fra træsorten, skal

det sikres, at den, der gør rent, og andre, der arbejder i lokalet, ikke udsættes for støvpåvirkninger, fx ved

anvendelse af personlige værnemidler.

2.6. I forbindelse med transport og anden håndtering af træsorten skal der anvendes egnet emballage eller

træffes andre nødvendige foranstaltninger, så al sundhedsskadelig påvirkning af træstøv udelukkes.

3. Anmeldelse mv.

3.1. Arbejde med træsorten skal anmeldes til Arbejdstilsynet, jf. dog 3.1.3.

3.1.1. Anmeldelsen skal være skriftlig og indeholde oplysninger om:

Henholdsvis operatøren og ejerens adresse.

Navnet på det anlæg, hvor arbejdet udføres.

Afdelinger og områder på anlægget, hvor der arbejdes med træsorten.

Forbrug, årlig mængde.

Hvor ofte arbejdet med Pao Ferro foregår og over hvor lang tid.

Nøje beskrivelse af, hvilke foranstaltninger henholdsvis operatøren og ejeren har truffet ved de enkelte

arbejdsprocesser for at undgå støvudvikling fra arbejdsprocesserne.

Resultatet af målingerne i henhold til 4.1.- 4.4.

Hvilke forholdsregler der træffes ved rengøring, reparations- og vedligeholdelsesarbejde og ved håndtering,

indsamling og bortskaffelse af affald.

3.1.2. Der skal indgives fornyet anmeldelse, når der indtræder ændringer i arbejdsforholdene, der er af særlig

betydning for sikkerhed eller sundhed, jf. 1.1.-1.2.

3.1.3. Anmeldelse skal ske senest 1 måned efter påbegyndelsen af arbejdet.

3.2. Henholdsvis operatøren og ejeren skal føre en ajourført liste over ansatte, der anvender, håndterer eller

forarbejder træsorten med oplysning om arbejdets art.

3.2.1. Oplysningerne skal opbevares i mindst 10 år efter, at den ansatte er ophørt med arbejdet med træsorten.

Ved virksomhedsophør skal listen sendes til Arbejdstilsynet.

4. Arbejdshygiejniske målinger

4.1. Henholdsvis operatøren og ejeren skal lade foretage kontrolmålinger for indhold af træstøv i luften, under

produktionsforhold, der svarer til forhold, hvorunder forarbejdningen af træsorten skal foregå, og herefter en gang

om året og ved ændringer i produktionen.

4.2. Målingerne skal ske med inddragelse af sagkyndig bistand.

4.3. Anlæggets sikkerhedsorganisation skal inddrages i planlægningen og gennemførelsen af målingerne.

4.4. Målingerne skal foretages efter måleprogrammer. Måleprogrammerne skal være anerkendt af Arbejdstilsynet.

4.5. Henholdsvis operatøren og ejeren skal en gang om året indsende resultaterne af de i 4.1 nævnte

kontrolmålinger til Arbejdstilsynet.

Bilag 3

Arbejde med epoxyharpikser og isocyanater

1. Område

Bilaget gælder for arbejde med følgende stoffer og materialer:

1.1.1. Epoxyharpikser med middelmolvægt på 700 eller derunder.

1.1.2. Materialer med 1 pct. eller derover af epoxyharpiks med middelmolvægt på 700 eller derunder.

1.1.3. Epoxyharpikser med middelmolvægt på over 700, som indeholder 1 pct. eller derover af en monomer

epoxyforbindelse med molvægt på 700 eller derunder.

1.1.4. Materialer, som indeholder epoxyharpiks i så store mængder, at indholdet af monomere epoxyforbindelser

med molvægt på 700 eller derunder er 1 pct. eller derover.

1.1.5. Reaktive opløsningsmidler, dvs. opløsningsmidler, som indeholder én eller flere epoxygrupper, og som skal

anvendes i hærdende systemer.

1.1.6. Materialer, som skal anvendes i hærdende systemer, og som indeholder 0,2 pct. eller derover af stoffer,

nævnt under 1.1.5.

1.2.1. Monomere og præpolymere isocyanater.

1.2.2. Materialer, som indeholder isocyanat som nævnt under 1.2.1, i en mængde på 0,5 vægtprocent eller

derover.

ArbejdspladsbrugsanvisningInstruktion

2.1. I arbejdspladsbrugsanvisningen, jf.Instruktionen efter

§ 17, skal

omtale der i punkt 10 angives

udhærdningstid for epoxyharpikser og isocyanatholdige materialer.

3. Sikkerhedsforanstaltninger

3.1. Der skal altid træffes mindst de sikkerhedsforanstaltninger, som svarer til det kodenummer, der er fastsat

efter de gældende regler herom.

3.2. Hvis der ikke er sikkerhedsforanstaltninger, der svarer til et fastsat kodenummer, skal egnede personlige

værnemidler anvendes.

3.3. Efter afslutningen af det enkelte arbejde med stofferne eller materialerne og indtil de er udhærdede i en

sådan grad, at faren for sundhedsfarlig påvirkning er ophørt, skal sikkerhedsforanstaltningerne fortsat følges.

3.4. Andre ansatte end de, der udfører arbejdet med stofferne eller materialerne eller nødvendigt arbejde i

forbindelse hermed, må ikke opholde sig så nær arbejdet, at de kan blive udsat for sundhedsfarlig påvirkning.

3.5. Der skal opsættes advarselstavle. Der henvises til bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for

signalgivning i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.

4. Sprøjtearbejde

4.1. Påføring må ikke foretages ved sprøjtning (aerosol/forstøvning), men kun manuelt ved hjælp af spartel,

pensel, malerulle, fugepistol og lignende enkle tekniske hjælpemidler.

4.2. Sprøjtning er uanset bestemmelsen i 4.1. tilladt under følgende forhold og ved følgende typer af

sprøjtearbejder og -områder, jf. dog punkterne 4.3., 5.1. og 5.2.

4.2.1. I lukkede systemer.

4.2.2. I sprøjtekabiner, jf. 3.1 og 3.2.

4.2.3. I sprøjtebokse med effektiv ventilation.

4.2.4. Anlægsdele, for hvilke der stilles krav om stor korrosionsbeskyttelse (svarende til korrosionskategori C4, C5-

M og Im2).

4.2.5. Indvendig overfladebehandling af beholdere til indhold af kulbrinter.

4.2.6. Indvendig overfladebehandling af tanke til vand med korroderende faktorer.

4.3. Sprøjtning, jf. 4.2.4. - 4.2.6, må, hvis arbejdet foregår i større rum eller i det fri, af den enkelte ansatte højst

udføres i 2 perioder á 2 timer på en arbejdsdag. Hvis arbejdet foregår under optimale forhold, herunder hvis den

tilførte luft er temperatur- og fugtighedsreguleret, og lufttilførslen sker uden træk- og støjgener, kan den samlede

arbejdstid for den enkelte ansatte udstrækkes til maksimalt 5 timer på en arbejdsdag. Hvis arbejdet foregår i

belastende situationer i meget vanskeligt tilgængelige rum, må den enkelte ansatte højst udføre sprøjtning i 2

perioder á 1 time på en arbejdsdag. Hvis arbejdet foregår i belastende situationer, herunder i uhensigtsmæssige

arbejdsstillinger, må den enkelte ansatte højst udføre sprøjtning i 3 perioder á 1 time på en arbejdsdag.

5. Anmeldelse

5.1. Sprøjtearbejder, omfattet af 4.2.4. - 4.2.6., skal i hvert enkelt tilfælde anmeldes til Arbejdstilsynet i det

område, hvor arbejdet skal påbegyndes, jf. dog 5.2. Anmeldelsen skal være skriftlig og skal foretages mindst 14

dage inden, arbejdet påbegyndes. Anmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger:

Generelt:

5.1.1. Henholdsvis operatørens og ejerens navn, adresse, telefonnummer og kontaktperson.

5.1.2. Tidsperiode, hvori arbejdet forventes udført.

Arbejdets art:

5.1.3. En beskrivelse af de emner, der skal overfladebehandles.

5.1.4. Handelsnavn, PR-nummer og kodenummer på de produkter, der skal sprøjtepåføres emnerne (kopi af

brugsanvisninger vedlægges som bilag).

Arbejdsmetoder m.v.:

5.1.5. Anlæg/område(r) på anlægget, hvor der arbejdes med produkterne.

5.1.6. Beskrivelse af arbejdet, herunder klargøring og afslutning.

5.1.7. Beskrivelse af udstyr, herunder ventilation ved sprøjtning indendørs, indvendigt i beholdere o.lign. og under

lette overdækninger.

5.1.8. Beskrivelse af sikkerhedsforanstaltninger, herunder personlige værnemidler, afgrænsning af arbejdsplads

m.v.

5.1.9. Beskrivelse af velfærdsforanstaltninger, jf. pkt. 8, herunder disses afstand fra det sted, hvor der udføres

sprøjtearbejde.

5.1.10. Antal personer beskæftiget med sprøjtearbejdet samt oplysning om, hvorvidt de har gennemgået den

særlige epoxyuddannelse.

Underskrift:

5.1.11. Påtegning af sikkerhedsorganisationen eller en repræsentant for de ansatte.

5.1.12. Dato og underskrift.

5.2. For sprøjtearbejder, omfattet af 4.2.5., skal anmeldelsen, jf. 5.1., alene gentages, hvis der sker væsentlige

ændringer af betydning for de oplysninger, der er givet i anmeldelsen, fx anvendelse af malersystemer med et

højere kodenummer, end angivet i anmeldelsen.

6. Forbud

6.1. Personer, der har eksem eller konstateret epoxyallergi, må ikke arbejde med de i 1.1.1- 1.1.6 nævnte stoffer

og materialer.

6.2. Personer, der lider af astma eller eksem, samt personer, som har konstaterede kroniske lungelidelser eller

konstateret hud- eller luftvejsallergi over for isocyanater, må ikke arbejde med de i 1.2.1 og 1.2.2 nævnte stoffer

og materialer.

6.3. Personer med kraftig håndsved (hyperhidrosis manuum) må ikke arbejde med stofferne eller materialerne.

7. Uddannelse

§ 38 i bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter

m.v. angiver, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et uddannelsesbevis.

8. Anvendelse og velfærdsforanstaltninger

8.1. Arbejdet skal tilrettelægges og udføres således, at hudkontakt undgås.

8.2. I nærheden af, og så vidt muligt på selve arbejdspladsen, hvor der arbejdes med stofferne eller materialerne,

skal der være uhindret adgang til håndvask med rindende, håndvarmt vand. Vandhanerne må ikke være

håndbetjente.

8.2.1. Der skal herudover være adgang til bruserum med varmt og koldt vand, der har direkte forbindelse med

omklædningsrummet, jf. pkt. 8.3.

8.2.2. I forbindelse med vaskefaciliteter skal der være egnet rensemiddel, mild sæbe, bløde engangshåndklæder

og egnede hudcremer til påsmøring efter vask samt affaldsbeholder.

8.3. Personer, der arbejder med stofferne eller materialerne, skal have særskilte omklædningsrum.

8.3.1. Gangtøj og arbejdstøj skal opbevares adskilt.

8.4. De personer, der arbejder med stofferne eller materialerne skal gennemføre en omhyggelig personlig

hygiejne, bl.a. ved at vaske hænder ved pauser i arbejdet, før toiletbesøg og måltider med videre, og om

nødvendigt ved at bade straks efter arbejdets ophør.

8.4.1. Såfremt hænderne eller andre dele af kroppen har været i kontakt med stofferne eller materialerne, skal de

straks rengøres med egnet rensemiddel. Derefter skal de vaskes grundigt med sæbe og vand og indsmøres med

egnede hudcremer.

8.4.2. Indtagelse af mad og drikke med videre samt rygning på arbejdspladsen må ikke finde sted.

8.4.3. Arbejdstøj, som anvendes ved arbejde med stofferne eller materialerne, må ikke bæres under indtagelse af

måltider.

8.5. Spild, rester, tom emballage, kasseret arbejdstøj og brugte engangshåndklæder skal lægges i særlige

affaldsbeholdere, der skal være tydeligt mærket med indholdet.

9. Førstehjælpsudstyr mv.

9.1. Hvor der arbejdes med stofferne eller materialerne, skal der være tilstrækkeligt førstehjælpsudstyr, herunder

øjenskylleflaske.

9.2. Hvis en person ved arbejde med stofferne eller materialerne har fået eksem, åndedrætsbesvær, ætse- eller

øjenskader, skal der søges lægelig bistand.

Bilag 4

Arbejde med asfaltmaterialer

Bilaget omfatter arbejde med nedennævnte arbejdsprocesser med anvendelse af de angivne asfaltmaterialer. Dog

gælder følgende bestemmelser kun for arbejde, der udføres for en arbejdsgiver: punkt 2.2.1., punkt 4, punkt 5 og

punkt 8.

1.1. Vejasfalt

1.1.1. Overfladebehandling (OB) ved udsprøjtning af bitumenemulsion med efterfølgende afdækning med

skærver.

1.1.2. Overfladebehandling (OB) ved udsprøjtning af bitumen eller modificeret bitumen tilsat opløsningsmidler på

basis af mineralolier (cutbackbitumen) med efterfølgende afdækning med skærver.

1.1.3. Overfladebehandling (OB) med bitumen eller modificeret bitumen med eller uden flux på basis af

planteolier.

1.1.4. Manuel eller maskinel udlægning af pulverasfalt (PA) (med og uden genbrug) blandet på fabrik.

1.1.5. Manuel eller maskinel udlægning af asfaltslidlag bortset fra pulverasfalt (PA) (med og uden genbrug)

blandet på fabrik.

1.1.6. Manuel eller maskinel udlægning af asfaltbetonbindelag (ABB), beskyttelseslag (ÅAB, ABM) og

grusasfaltbeton (GAB 0, GAB I og GAB II) (med og uden genbrug) blandet på fabrik.

1.1.7. Genbrug på vej: Opfræsning, regenerering og genudlægning.

1.1.8. Genbrug på vej: Opvarmning, opfræsning, regenerering og genudlægning.

1.1.9. Udlægning med maskine af asfaltbelægninger med modificeret bindemiddel, blandet på fabrik.

1.1.10. Vejarbejde med andre specialbelægninger med bitumen 20/30

–

650/900.

1.1.11. Klæbning med bitumenemulsion, udsprøjtet maskinelt eller med håndsprøjte.

1.1.12. Klæbning med bitumenopløsning, udsprøjtet maskinelt eller med håndsprøjte.

1.1.13. Arbejde med koldasfalt.

1.2. Støbeasfalt

1.2.1. Udendørs udlægning maskinelt eller manuelt med støbeasfalt blandet på fabrik.

1.2.2. Indendørs manuel udlægning af asfaltbelægning med støbeasfalt blandet på fabrik.

1.3. Tagdækning

1.3.1. Tagdækningsarbejde med varmeklæber til klæbning af tagpapbaner af oxideret bitumen eller

polymerbitumen opvarmet på stedet.

1.3.2. Tagdækningsarbejde med koldklæber til klæbning af tagpap af bitumen indeholdende opløsningsmiddel.

1.3.3. Tagdækningsarbejde med koldklæber til klæbning af tagpap af bitumen uden opløsningsmidler.

1.3.4. Svejsning af tagpapbaner med brænder uden tilføring af bitumenklæber.

1.3.5. Overfladebehandling, grunding, priming o.l. med bitumen indeholdende opløsningsmidler.

1.3.6. Andre tagdækningsprocesser med bitumenprodukter.

1.4. Broisolering og andet vandtryks- og fugtisoleringsarbejde med bitumenprodukter

1.4.1. Broisolering og bygningsisolering, der omfatter tilsvarende produkter som i 1.3.1 - 1.3.6, idet

»tagpapbaner« erstattes med »bitumenplader eller polymerbitumenmembraner i form af ruller«.

1.4.2. Anden overfladebehandling fx ved gasledningsarbejder, udvendige beholderarbejder o.l.

2. Temperaturer

2.1. Ved de i 1.1. - 1.4. nævnte arbejdsprocesser skal asfaltmaterialer anvendes ved så lav en temperatur som

muligt, og må højst anvendes ved følgende maksimumstemperaturer:

Fortegnelse over maksimale anvendelsestemperaturer i relation til bitumentype

Materialer/processer Maksimale anvendelsestemperaturer Bitumentype

2.1.1. Vejasfalt

2.1.1.1. Overfladebehandling 90 °C Bitumenemulsion C70B, C70BP

2.1.1.2. Overfladebehandling 150 °C Cutbackbitumen

2.1.1.3. Overfladebehandling 190 °C Vejbitumen (250/330 - 650/900), modificeret bitumen, fluxet bitumen

2.1.1.4. Pulverasfalt 160 °C 250/330 - 330/430

2.1.1.5. Asfaltslidlag bortset fra pulverasfalt 185 °C 20/30 - 160/220

2.1.1.6. Asfaltbetonbindelag, beskyttelseslag og grusasfaltbeton 180 °C 20/30 - 160/220

2.1.1.7. Genbrug 190 °C 20/30 - 330/430

2.1.1.8. Genbrug 190 °C 20/30 - 330/430

2.1.1.9. Asfaltbelægninger med modificeret bitumen 190 °C Modificeret bitumen

2.1.1.10. Specialbelægninger Fx andet vejarbejde med bitumenholdige produkter 190 °C 20/30 - 330/430

2.1.1.11. Klæbning med bitumenemulsion 90 °C C50B, C60B, C70BP

2.1.1.12. Klæbning med bitumenopløsning Ingen opvarmning Cutbackbitumen

2.1.1.13. Koldasfalt Ingen opvarmning 20/30 - 330/430, modificeret bitumen

2.1.2. Støbeasfalt

2.1.2.1. Støbeasfalt udendørs 240 °C 10/20 - 40/60, modificeret bitumen

2.1.2.2. Støbeasfalt indendørs 250 °C 10/20 - 40/60, modificeret bitumen

2.1.3. Tagdækning

2.1.3.1. Oxideret bitumen 230 °C 115/15 - 95/35

2.1.3.2. Koldklæbning med organiske opløsningsmidler Ingen opvarmning Oxideret bitumen, polymerbitumen

2.1.3.3. Koldklæbning uden organiske opløsningsmidler Ingen opvarmning Oxideret bitumen, polymerbitumen

2.1.3.4. Svejsning Pga. den korte opvarmningstid er temperaturangivelse ikke mulig Oxideret bitumen,

polymerbitumen

2.1.3.5. Overfladebehandling herunder tagoverstrygning Ingen opvarmning 115/15 - 70/100

2.1.3.6. Andre processer Max. 230 °C

2.1.4. Broisolering mm.

2.1.4.1. Broisolering Max. 250 °C

2.1.4.2. Svejsning Pga. den korte opvarmningstid er temperaturangivelse ikke mulig Oxideret bitumen,

polymerbitumen

2.1.4.3. Andet Max. 250 °C

2.2. Til opvarmning af materialer, der indeholder bitumen, og som benyttes ved de i 1.1. - 1.4. nævnte

arbejdsprocesser, skal der anvendes tekniske hjælpemidler, der er forsynet med termostat, der sikrer, at

materialerne ikke opvarmes til højere temperaturer end nødvendigt for den tekniske anvendelse af materialet på

stedet, hvor der udlægges, jf. 2.1.

2.2.1. De ansatte skal have mulighed for at kontrollere anvendelsestemperaturen på det sted, hvor materialet

udlægges.

3. Forstøvning eller udsprøjtning

3.1. Forstøvning eller udsprøjtning af de i 1.1.12., 1.3.2., 1.3.5. og 1.4.1. nævnte klæbemidler og asfaltmaterialer,

som indeholder organiske opløsningsmidler, er ikke tilladt.

3.1.1. Bestemmelsen kan fraviges indenfor perioden 1. oktober til 1. april, hvis det ikke er teknisk muligt at

opfylde bestemmelsen på grund af særlige omstændigheder vedrørende arbejdets karakter sammenholdt med

trafikforholdene.

3.1.2. Hvis der foreligger sådanne særlige omstændigheder skal disse anføres i arbejdspladsvurderingen jf. § 6.

4. Arbejdspladsbrugsanvisning

4.1. Arbejdsgiveren skal for de asfaltmaterialer der er nævnt i 1.1. -1.4. udarbejde en arbejdspladsbrugsanvisning,

som opfylder kravene i § 23, jf. dog 4.1.1.

4.1.1. Ved arbejde med genbrugsmaterialer, hvori der indgår asfaltmaterialer, skal der dog kun udarbejdes en

skriftlig instruktion om, hvordan arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

45.

Personlige værnemidler

45.1.

Åndedrætsværn skal altid være til rådighed ved arbejdsprocesserne.

45.2.

Hvis det ved de i

45.2.1.

nævnte arbejdsprocesser ikke har været teknisk muligt at træffe foranstaltninger,

der hindrer udvikling af sundhedsskadelig luftforurening, skal egnet åndedrætsværn normalt anvendes,

medmindre arbejdet er kortvarigt, udendørs arbejde.

45.2.1.

Eksempler på arbejdsprocesser, hvor der normalt skal anvendes egnet åndedrætsværn:

45.2.1.1.

Arbejdsprocesser, hvor der indgår organiske opløsningsmidler, jf. 1.1.2., 1.1.12., 1.3.5. og 1.4.1.

45.2.1.2.

Arbejdsprocesser, hvor der sker udlægning ved sprøjtning, jf. 1.1.12., 1.3.2., 1.3.5. og 1.4.1.

45.2.1.3.

Arbejdsprocesser, hvor der sker udlægning ved hjælp af maskiner, og hvor arbejdsprocesserne består af

betjening på eller ved maskinen, fx strygebrætføreren og føreren af udlæggermaskiner uden førerhus, og hvor

arbejdet foregår i røgfanen, medmindre temperaturen er under den i

54.2.1.3.1.

nævnte.

45.2.1.3.1.

Fortegnelse over maksimale materialetemperaturer målt på udlægningsstedet

Materialer

Materiale-temperaturer Bitumentype

1. Pulverasfalt, jf. pkt. 1.1.4.

Tætgraderet 145 °C 330/430

Åbengraderet 135 °C 330/430

Tætgraderet 150 °C 250/330

Åbengraderet 140 °C 250/330

2. Asfaltslidlag bortset fra pulverasfalt, jf. pkt. 1.1.5.

Tætgraderet 165 °C 100/150 - 160/220

Åbengraderet 150 °C 100/150 - 160/220

Tætgraderet 175 °C 70/100

Åbengraderet 160 °C 70/100

Tætgraderet 180 °C 40/60

Åbengraderet 165 °C 40/60

Tætgraderet 185 °C 20/30 - 35/50

Åbengraderet 170 °C 20/30 - 35/50

3. Asfaltbetonbindelag, beskyttelseslag og grusasfaltbeton, jf. pkt. 1.1.6.

GAB 0, GAB I, ÅAB og ABM type a 175 °C 70/100 - 160/220

GAB 0, GAB I, GAB II, ABB, ABM type b og ABM type c 180 °C 40/60, modificeret bitumen

4. Asfaltbelægninger med modificeret bitumen, jf. pkt. 1.1.9.

AB, SMA, TBk, DA og ABB 185 °C K og R > 50

AB, SMA, TBk, DA og ABB 160 °C K og R 35 - 50

45.2.1.4.

Maskinudlægning, hvor der anvendes asfaltmaterialer, der er tilsat fordampelige tilsætningsstoffer eller

slipmidler, som fx dieselolie eller petroleum, anvendes åndedrætsværn, også udenfor røgfanen.

45.2.1.5.

Ved svejsning af tagpap og asfaltmembraner i lukkede rum samt udendørs arbejde med svejsning af

tagpap og asfaltmembraner med utilstrækkelig ventilation.

45.2.1.6.

Arbejdsprocesser med genbrugsmaterialer, hvor der afgives stenkulstjæredampe, og arbejdsprocesser,

hvor genbrugsasfalt opvarmes med en gasflamme i nærheden af røgfanen.

45.2.1.7.

Arbejdsprocesser med varmeklæber, jf. 1.3.1., 1.4.1. og støbeasfalt, jf. 1.2.1. og 1.2.2., når arbejdet

foregår i røgfanen.

45.3.

Hvor sundhedsskadelig hudkontakt fra materialerne, herunder påvirkning fra kondensater, ikke kan undgås,

skal der anvendes egnede personlige værnemidler, som skal skiftes i fornødent omfang.

56.

Rengøring

De tilgængelige dele af tekniske hjælpemidler, som under arbejdet forurenes med materialer omfattet af

arbejdsprocesserne i 1.1. -1.4., skal rengøres jævnligt. Rengøringen skal foretages på en sådan måde, at

materialerne spredes mindst muligt, og således at sundhedsskadelig påvirkning undgås.

67.

Uddannelse

Arbejde med asfaltmaterialer i form af vejasfalt, støbeasfalt, tagdækning eller broisolering og andet vandtryks- og

fugtisoleringsarbejde med bitumenprodukter, må kun udføres af personer, der har gennemgået en uddannelse og

er i besiddelse af et uddannelsesbevis, jf. § 15 i bekendtgørelsen om arbejdsmiljøfaglige uddannelser.

78.

Velfærdsforanstaltninger

Der skal medbringes vand og rensemiddel, hvis arbejdet ikke foregår nær skurvogne eller faste samlingssteder.

Bilag 5

Anmeldelse af nedrivningsarbejde efter § 50

Anmeldelse af nedrivningsarbejde efter § 50 skal indsendes skriftligt eller elektronisk til Energistyrelsen og

indeholde følgende oplysninger:

1) Navn, adresse og telefonnummer på den virksomhed, der udfører arbejdet.

2) Navn på anlægget og hvor på anlægget arbejdet finder sted.

3) Arbejdets forventede begyndelsestidspunkt og afslutningstidspunkt.

4) Beskrivelse af arbejdets omfang og arbejdsmetoder.

5) Anvendte arbejdsmetoder.

6) Antal personer beskæftiget med arbejdet, herunder oplysning om uddannelse i nedrivning af asbestholdigt

materiale.

7) Kortfattet beskrivelse af sikkerhedsforanstaltninger, herunder personlige værnemidler, og hvorledes det sikres,

at asbeststøv fjernes fra de ansatte, samt hvorledes andre personer tæt ved arbejdsstedet beskyttes.

8) Beskrivelse af rengøringsarbejdet, herunder hvem der udfører dette.

9) Angivelse af asbesttype og asbestmængder (hvis kendte).

10) Dato og underskrift for henholdsvis virksomheden, anlæggets driftsansvarlige virksomhed, og repræsentanter

for det organiserede samarbejde for sikkerhed og sundhed på anlægget.

Bilag 6

Metode for måling af luftens asbestindhold efter § 52

Prøveudtagningen foretages af personale med de nødvendige kvalifikationer. Den efterfølgende analyse af

prøverne skal foretages af akkrediterede laboratorier.

Prøveudtagningen skal være af en sådan varighed, at der kan konstateres en påvirkning, som efter at være blevet

tidsmæssigt vægtet enten ved måling eller beregning er repræsentativ for en referenceperiode på 8 timer, idet

der samtidig skal tages hensyn til de længerevarende arbejdstider på anlæg, jf. § 5, stk. 2.

Optællingen af fibre skal så vidt muligt udføres ved hjælp af et fasekontrast-mikroskop (PCM) i overensstemmelse

med den metode, som WHO (Verdenssundhedsorganisationen) anbefalede i 1997, eller efter en anden metode,

der giver tilsvarende resultater. Ved måling af asbest i luften tages kun fibre i betragtning, der er længere end

fem mikrometer og tyndere end tre mikrometer, og hvor forholdet længde/tykkelse er større end 3:1.

Bilag 7

Praktiske retningslinjer for den helbredsundersøgelse af de ansatte, der er

omhandlet i § 56, stk. 1

1) Ifølge den nuværende viden kan det fastslås, at udsættelse for frie asbestfibre kan fremkalde følgende lidelser:

- asbestose,

- mesotheliom,

- lungekræft og

- mave- og tarmkræft.

2) Lægen skal have kendskab til de forhold eller særlige omstændigheder, hvorunder den enkelte ansatte er

blevet udsat for asbest.

3) Helbredsundersøgelser af de ansatte gennemføres i overensstemmelse med arbejdsmedicinske principper og

praksis og bør som minimum omfatte følgende:

- udarbejdelse af en journal vedrørende den ansattes helbreds- og arbejdsforhold,

- personlig samtale,

- almindelig klinisk undersøgelse og især af thorax og

- undersøgelse af åndedrætsfunktionen (spirometri og flow-volumenkurve).

Lægen træffer afgørelse om yderligere undersøgelser, såsom undersøgelser af ekspektoratets cytologi, en

røntgenundersøgelse af thorax eller tomografi, på baggrund af den nyeste arbejdsmedicinske viden.

Bilag 8

Liste over stoffer og materialer omfattet af anvendelsesbegrænsninger i

REACH-forordningens bilag XVII, jf. § 3, stk. 2

Følgende stoffer og materialer er omfattet af anvendelsesbegrænsninger i REACH-forordningen:

1. Cement med chromat.

2. Kviksølv.

3. Kviksølvforbindelser.

4. Nonylphenol.

5. Nonylphenolethoxylater.

6. Ammoniumnitrat.

Listen er ikke udtømmende.

Officielle noter