Bekendtgørelse om Arbejdstilsynets opgaver og beføjelser i henhold
til offshoresikkerhedsloven
1
I medfør af § 4 a, § 52, stk. 2, og § 61, stk. 3 og 8, i offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
831
125
af
6.1. februar 2018juli 2015,
og efter forhandling med miljø- og fødevareministeren fastsættes:
Opgaver
§ 1.
Arbejdstilsynet bistår beskæftigelsesministeren i forhold til opgaver i tilknytning til
offshoresikkerhedsloven.
Stk. 2.
Arbejdstilsynet rådgiver andre myndigheder, herunder Energistyrelsen som rettighedsgivende
myndighed efter lov om anvendelse af Danmarks undergrund, vedrørende sikkerheds- og sundhedsmæssige
forhold i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.
Beføjelser
§ 2.
Hvor beskæftigelsesministeren i henhold til offshoresikkerhedsloven tillægges beføjelser, udøver
Arbejdstilsynet disse beføjelser på ministerens vegne, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Følgende beføjelser delegeres ikke til Arbejdstilsynet:
1) Fastsættelse af regler om betaling for myndighedsbehandling.
2) Ministerens bemyndigelse til delegation af beføjelser til andre statslige myndigheder og private, jf. dog stk.
3.
Stk. 3.
Arbejdstilsynet kan bestemme, at Arbejdstilsynets beføjelser efter stk. 1 i nærmere bestemt omfang
henlægges til private, herunder klassifikationsselskaber, jf. § 61, stk. 4 og 5, i offshoresikkerhedsloven.
Tilsyn m.v.
§ 3.
Arbejdstilsynet udarbejder en beskrivelse af, hvordan opgaverne efter offshoresikkerhedsloven og regler i
medfør heraf varetages, herunder i relevant omfang en beskrivelse af håndhævelsesmuligheder og af procedurer
for at sikre koordination med de opgaver vedrørende offshore olie- og gasaktiviteter, som Miljøstyrelsen samt
eventuelle andre statslige myndigheder varetager. Beskrivelsen udarbejdes i overensstemmelse med bilag 1.
Stk. 2.
Beskrivelsen efter stk. 1 offentliggøres på Miljøstyrelsens og Arbejdstilsynets hjemmesider.
Stk. 3.
Arbejdstilsynet udarbejder årlige planer for effektivt tilsyn med sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold
med særlig vægt på henholdsvis operatørers og ejeres overholdelse af, hvad der er fastsat i anmeldelser, samt
grundlaget for godkendelser, tilladelser og forhåndstilsagn efter offshoresikkerhedsloven eller regler i medfør
heraf.
Stk. 4.
Effektiviteten af planerne efter stk. 3 gennemgås med regelmæssige mellemrum af
Beskæftigelsesministeriets departement, og Arbejdstilsynet træffer alle nødvendige foranstaltninger til forbedring
heraf.
Rapportering til Europa-Kommissionen
§ 4.
Arbejdstilsynet videregiver årligt til Europa-Kommissionen, efter indhentning af oplysninger fra
Miljøstyrelsen i henhold til § 8, stk. 1, i bekendtgørelse om tilsyn, gebyr m.v. for olie- og gasanlæg, og fra
henholdsvis operatører og ejere for så vidt angår de oplysninger, der er nævnt i bilag 2, pkt. 1 og 5, jf.
1
Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om
sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende
2013, nr. L 178, side 66.
I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Kommissionens
gennemførelsesforordning nr. 1112/2014/EU af 13. oktober 2014 om fastlæggelse af et fælles format for udveksling af
oplysninger om indikatorer for større farer gennem operatører og ejere af offshore olie- og gasanlæg og et fælles
format for medlemsstaternes offentliggørelse af oplysninger om indikatorer for større farer, EU-Tidende 2014, nr. L
302, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af
disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke
forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.