Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Orientering om lufthavnstilsynets genåbning
CVR 10172748
Kære Beskæftigelsesudvalg
14. august 2020
Jeg skriver til jer for at orientere om, at lufthavnstilsynet genåbner på forsøgsbasis i
Kastrup Lufthavn den 14. august 2020 efter nedlukningen i marts måned på grund
af COVID-19.
J.nr.
20/10452
Det er målsætningen, at lufthavnstilsynet resten af året gennemfører yderligere 18
kontrolaktioner, således at der i hele 2020 bliver gennemført 29 aktioner.
Det er i samarbejde med Kastrup Lufthavn vurderet, at lufthavnstilsynet kan gen-
nemføres på en acceptabel måde og under hensyntagen til at begrænse smitterisi-
koen mest muligt, selvom der kan opstå selvstændig kødannelse som følge af luft-
havnstilsynets arbejde. En af de bærende forudsætninger for vurderingen er det
lave passagertryk i lufthavnen.
Målsætningen om 18 yderligere tilsyn er betinget af, at aktionerne kan afvikles
sundhedsmæssigt forsvarligt i relation til afstandskrav mv. Er dette ikke tilfældet,
vil aktionerne blive indstillet. Der vil løbende ske evaluering herom i samarbejde
med Kastrup Lufthavn.
Lufthavnstilsynet vurderer, at det ikke er sundhedsmæssigt forsvarligt at gennem-
føre tilsyn i de andre lufthavne indtil videre, da de mindre ankomsthaller i disse
lufthavne ikke gør det muligt at gennemføre kontrolaktioner under iagttagelse af
sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
Det vil derfor ikke være muligt at gennemføre de oprindeligt planlagte 52 aktioner
i 2020.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard