Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 330
Offentligt
2228802_0001.png
j.nr. 20/10569
Dato: 7. juli 2020
UDKAST
Forslag
til
Lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser
Den berettigede personkreds
§ 1.
Der udbetales et engangstilskud til ydelsesmodtagere på 1.000 kr. (2020-niveau) til personer, der for
april 2020 helt eller delvist, jf. datagrundlaget i § 4, modtog en af følgende forsørgelsesydelser:
1) Hjælp i kontanthjælpssystemet efter §§ 22-25 a, 27 eller 27 b i lov om aktiv socialpolitik.
2) Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik eller
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik.
3) Revalideringsydelse efter kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik eller tilskud til forsørgelse efter § 73 j i
lov om aktiv socialpolitik til revalidender, der modtager støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at
etablere selvstændig virksomhed, jf. §§ 147 og 148 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
4) Ledighedsydelse efter kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik.
5) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge eller fra Søfartsstyrelsen, efter bekendtgørelse
om sygedagpenge til søfarende.
6) Barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark efter barselsloven eller fra Søfartsstyrelsen efter
bekendtgørelse om barselsdagpenge til søfarende.
7) Arbejdsløshedsdagpenge efter § 53 eller feriedagpenge efter § 75 h i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
8) Folkepension efter kapitel 2 i lov om social pension.
9) Førtidspension efter kapitel 3 i lov om social pension eller kapitel 3 i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
10) Seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social pension.
11) Efterløn efter § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
12) Fleksydelse efter § 2 i lov om fleksydelse.
13) Fleksløntilskud efter §§ 123 og 124 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
14) Delpension efter lov om delpension.
15) Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne efter §§ 126 eller 136 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
16) Tabt arbejdsfortjeneste vedrørende børn med nedsat funktionsevne efter § 42 i lov om social service.
1
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0002.png
17) Skoleydelse efter § 17 i lov om produktionsskoler, jf. § 30, stk. 9, i lov nr. 745 af 8. juni 2018 om
ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om
Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love og om ophævelse af lov om
erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov
om Rådet for Ungdomsuddannelser (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse
m.v.).
18) Skoleydelse efter § 3, stk. 3, eller § 5, stk. 3, i lov om erhvervsgrunduddannelse, jf. § 30, stk. 9, i lov
nr. 745 af 8. juni 2018 om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenundervisning
og ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love og om
ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om
produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser (Ændringer som følge af lovgivning om
forberedende grunduddannelse m.v.).
19) Skolepraktikydelse efter § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.
20) Skoleydelse efter § 45, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.
21) Elevstøtte efter regler fastsat i henhold til § 27, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
22) Uddannelsesstøtte efter regler fastsat i medfør af § 16, stk. 1, i lov om maritime uddannelser.
23) Stipendium efter § 7, stk. 1, nr. 1, i SU-loven, eller tillægsstipendium sammen med slutlån efter § 7,
stk. 3 eller 4, i SU-loven.
24) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Udbetaling og sagsoplysning mv.
§ 2.
Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler uden ansøgning engangstilskud til ydelsesmodtagere,
der er berettiget efter denne lovs § 1, og som har en NemKonto.
Stk. 2.
Personer i målgruppen, jf. § 1, der ikke har modtaget engangstilskuddet senest den 1. november
2020, fordi de ikke har en NemKonto, modtager meddelelse om ret til engangstilskud af Arbejdsmarkedets
Tillægspension via Digital Post eller ved almindeligt brev til den bopælsadresse, der fremgår af CPR, hvis
de er undtaget fra Digital Post. Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler herefter engangstilskud til
personer i målgruppen, der har anvist en NemKonto efter den første udbetaling fandt sted, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Udbetaling Danmark meddeler i årsbrevet til modtagere af førtidspension, seniorpension eller
folkepension med bopæl i udlandet om retten til engangstilskud.
Stk. 4.
Personer, der pr. 1. december 2020 ikke har modtaget engangstilskud fra Arbejdsmarkedets
Tillægspension efter stk. 1 eller 2, kan ansøge om engangstilskud hos Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Personen skal dokumentere at være omfattet af målgruppen efter § 1 og have anvist en Nemkonto.
Ansøgning om engangstilskud skal være modtaget hos Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 28.
februar 2021.
Stk. 5.
Der kan maksimalt udbetales ét engangstilskud efter § 1 til samme person.
§ 3.
Engangstilskuddet er skattefrit.
2
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0003.png
Stk. 2.
Engangstilskuddet indgår ikke i tildelingen af, beregningen af eller medfører fradrag i
forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser for ydelsesmodtageren eller dennes
ægtefælle, samlever og husstandsmedlemmer.
§ 4.
Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager oplysninger om personnumre for personer i
målgrupperne efter § 1 fra følgende kilder:
1) Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering for personer, der modtager ydelser nævnt § 1, nr. 1-
11, 13 og 15.
2) Søfartsstyrelsen for personer, der modtager sygedagpenge og barselsdagpenge nævnt i § 1, nr. 5 og
6, efter reglerne for udbetaling til søfarende.
3) Udbetaling Danmark for personer, der modtager ydelser nævnt i § 1, nr. 12 og 14.
4) Indkomstregistret for personer, der modtager ydelser nævnt i § 1, nr. 16.
5) Uddannelsesinstitutionerne for personer, der modtager ydelser nævnt § 1, nr. 17, 19, 20, 21 og 22.
6) Kommunerne for personer, der modtager ydelser nævnt i § 1, nr. 18.
7) Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte for personer, der modtager ydelser nævnt i § 1, nr.
23 og 24.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i
stk. 1, nr. 4.
Stk. 3.
De nævnte institutioner og myndigheder, der udsøger målgruppen, jf. stk. 1, nr. 2-3 og 5-7,
videregiver oplysninger om personnumre for personer i målgruppen til Arbejdsmarkedets Tillægspension
inden for en frist, som fastsættes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Stk. 4.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udsøger målgruppen, jf. stk. 1, nr. 1, på grundlag af
data i uge 33 i 2020 fra kommunerne, arbejdsløshedskasserne og Udbetaling Danmark, der er indberettet til
styrelsens Statistiske Datavarehus, jf. bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det
statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet.
Stk. 5.
Der vil til brug for udsøgningen i medfør af stk. 3 og 4 blive behandlet oplysninger om ydelsestype
og personnummer for de personer, som er omfattet af målgruppen, jf. § 1.
Stk. 6.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering videregiver oplysninger om personnumre for den
målgruppen, jf. stk. 1, nr. 1, efter lovens ikrafttræden i uge 35 til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 7.
Arbejdsmarkedets Tillægspension vil til brug for meddelelsen efter § 2, stk. 2, via terminaladgang til
CPR indsamle oplysninger om navn og adresse på de personer i målgruppen, der ikke har en NemKonto.
Tilbagebetaling m.v.
§ 5.
Engangstilskud, som er udbetalt til en person, der ikke er berettiget til tilskuddet efter § 1, skal ikke
betales tilbage, hvis udbetalingen skyldes en myndighedsfejl, herunder fejl i udsøgningsdata, jf. § 4.
§ 6.
Engangstilskud kan hverken overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning frem til
udbetalingstidspunktet.
Stk. 2.
Engangstilskud kan ikke anvendes til modregning med eventuelle private eller offentlige krav.
3
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0004.png
§ 7.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har pligt til at videregive statistiske oplysninger om udbetaling af
engangstilskud til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Administration og finansiering
§ 8.
Udbetaling af engangstilskud administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 9.
Staten afholder udgifterne til engangstilskud efter denne lov.
Stk. 2.
Staten afholder alle udgifter til Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration af opgaverne
efter denne lov.
Klageadgang
§ 10.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter denne lov kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed.
Ikrafttrædelse
§ 11.
Loven træder i kraft den 26. august 2020.
Territorial gyldighed
§ 12.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
4
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0005.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
2.1.
2.1.1
2.1.2.
2.1.2.1.
2.1.2.2.
2.1.2.3.
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
2.3
2.3.1
2.3.2
2.4.
2.4.1.
2.4.2.
2.5.
2.5.1.
2.5.2.
2.5.2.1.
2.5.2.2.
3.
3.1.
3.2
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Indledning
Lovforslagets indhold
Engangstilskud til ydelsesmodtagere
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den berettigede personkreds
Udbetaling og administration
Afgørelsesbegrebet
Klageadgang
Gældende regler
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Tilbagebetaling og forbud mod overdragelse af, modregning i og
retsforfølgning mod retten til engangstilskuddet
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Placering af opgaven hos Arbejdsmarkedets Tillægspension
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
National særregel for behandling af personoplysninger
Oplysningspligt
Økonomiske konsekvenser og implementeringsmæssige konsekvenser for
det offentlige
Økonomiske konsekvenser af udbetaling af engangstilskuddet
Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
5
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0006.png
1. Indledning
Regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti
og Alternativet blev den 15. juni 2020 enige om, at der skal gives et skattefrit engangstilskud på 1.000 kr. til
ydelsesmodtagere. Tilskuddet påvirker ikke borgerens offentlige ydelser. Det fremgår af aftalen, at
engangstilskuddet vil kunne udbetales senest oktober 2020.
Aftalen om et engangstilskud til ydelsesmodtagere er en del af de stimuli-initiativer, som blev aftalt i
forbindelse med udfasningen af hjælpepakker som følge af genåbningen af samfundet efter nedlukningen på
baggrund af COVID-19.
Lovforslaget indeholder den lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen om et engangstilskud til
ydelsesmodtagere.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Engangstilskud til ydelsesmodtagere
2.1.1. Gældende ret
Reglerne om udbetaling af offentlige indkomstoverførsler er reguleret i en række love, som fastsætter
kriterierne for ret til de enkelte ydelser. Ydelserne har meget forskellig karakter alt efter indholdet af den
enkelte ordning.
Der er tale om en ny ordning, hvorefter der skal udbetales et skattefrit engangstilskud til ydelsesmodtagere,
som er helt eller delvist offentligt forsørgede via en offentlig indkomstoverførsel i april måned 2020.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslåede engangstilskud skal øge forbrugsmulighederne for ydelsesmodtagere, herunder familier med
lave indkomster i form af overførselsindkomster. Formålet er at stimulere dansk økonomi, der er under pres
efter nedlukningen af det danske samfund som følge af udbruddet af COVID-19. Engangstilskuddet
målrettes generelt til modtagere af offentlige forsørgelsesydelser med henblik på at stimulere forbruget
hurtigst muligt.
Der foreslås en bagudrettet afgrænsning af målgruppen for engangstilskuddet. Dels for at sikre at
registerdata så vidt muligt er opdaterede, og at efterregistreringer indgår. Dels for at sikre at borgere ikke kan
optjene retten til tilskuddet ved at forblive i ydelsessystemet, da dette kan skabe et uhensigtsmæssigt
incitament til at forlænge f.eks. en ledighedsperiode.
Det foreslås derfor, at der udbetales et engangstilskud til personer, som har modtaget en offentlig
forsørgelsesydelse helt eller delvist for april 2020.
Det indebærer, at der skal have været en udbetaling af en ydelse, til hel eller delvis forsørgelse i april 2020.
En person, som ikke har modtaget en udbetaling for april 2020 f.eks. som følge af, at ydelsen er blevet
6
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0007.png
indtægtsreguleret på baggrund af egne eller eventuel en ægtefælle eller samlevers indtægt, er derfor ikke
omfattet af målgruppen.
Det foreslås videre, at målgruppen alene omfatter personer, som selv har modtaget ydelsen. Hvis en person
har modtaget fuld løn fra en arbejdsgiver for den nævnte periode, og det er arbejdsgiveren, der har modtaget
ydelsen i form af refusion eller tilskud fra en offentlig myndighed, f.eks. sygedagpenge, er personen ikke
omfattet af målgruppen. Den nærmere beskrivelse og afgrænsning af personkredsen for engangstilskuddet er
beskrevet nærmere i bemærkningerne til § 1.
Det foreslås, at engangstilskuddet udbetales af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Engangstilskuddet udbetales på grundlag af data, således som de er registreret i de relevante registre i uge
33 i 2020. På den måde sikres det, at så mange efterregistreringer som muligt om udbetaling af ydelser for
april 2020 medtages som grundlag for en automatisk udbetaling til målgruppen for engangstilskuddet.
Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan træffe afgørelse efter ansøgning om, hvorvidt
ansøgeren er berettiget til engangstilskuddet, hvis det viser sig, at en ydelsesmodtager ikke har fået udbetalt
engangstilskuddet ved den automatiske udbetaling. Engangstilskuddet udbetales i disse sager på grundlag af
dokumentation fra borgeren.
Det foreslås, at det fremgår eksplicit af loven, at engangstilskuddet ikke skal indgå i beregningen af eller
medføre fradrag i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser til personen selv eller
til dennes eventuelle ægtefælle, samlever eller husstandsmedlemmer.
Videre foreslås det, at krav på engangstilskud ikke skal kunne overdrages eller gøres til genstand for
retsforfølgelse, hverken af offentlige eller private kreditorer. Det foreslås videre, at kravet på
engangstilskuddet ikke skal kunne anvendes til modregning med eventuelle private eller offentlige krav.
2.1.2.1
Den berettigede personkreds
Det foreslås, at der udbetales et engangstilskud til modtagere af en af følgende ydelser:
- Hjælp i kontanthjælpssystemet efter §§ 22-25 a, 27 eller 27 b i lov om aktiv socialpolitik
- Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
- Revalideringsydelse eller tilskud til forsørgelse til revalidender, der modtager støtte i form af tilskud eller
rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed
- Ledighedsydelse
- Sygedagpenge
- Barselsdagpenge
- Arbejdsløshedsdagpenge eller feriedagpenge.
- Folkepension
- Førtidspension
- Seniorpension
- Efterløn
7
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0008.png
- Fleksydelse
- Fleksløntilskud
- Delpension efter lov om delpension.
- Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne
- Tabt arbejdsfortjeneste vedrørende børn med nedsat funktionsevne
- Skoleydelse på produktionsskoleforløb (gammel ordning)
- Skoleydelse til elever på erhvervsgrunduddannelse (gamle ordning)
- Skolepraktikydelse til eud-elever
- Skoleydelse til FGU-elever
- Elevstøtte til deltagere i TAMU
- Uddannelsesstøtte til visse maritime uddannelser
- SU-stipendie
- Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
Det foreslås, at det er den ydelse, som personen har modtaget helt eller delvist for april 2020, der skal
lægges til grund for afgørelsen af, om en person skal have udbetalt engangstilskud.
Personer, som modtager løn, og hvor det er arbejdsgiverne, der har ret til refusion eller tilskud, vil ikke
modtage engangstilskuddet, idet disse ikke selv
–
men derimod arbejdsgiveren
–
har modtaget en ydelse for
april 2020.
Ud over de tilfælde, hvor arbejdsgiveren modtager sygedagpenge og barselsdagpenge som refusion, vil
personer i fleksjob på gammel ordning og visse personer under jobafklaringsforløb, som modtager fuld løn
fra arbejdsgiveren, ikke være omfattet af målgruppen for engangstilskuddet, da det også i disse tilfælde er en
arbejdsgiver, der får ydelsen udbetalt. Personer, hvor der udbetales Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU)
som refusion til arbejdsgiver, og personen dermed får almindelig løn fra denne, vil efter forslaget heller ikke
være en del af målgruppen.
Forslaget vil omfatte personer, som for perioden fra og med den 1. april til og med den 30. april 2020 helt
eller delvist har modtaget en af de nævnte ydelser. Det har ikke betydning for retten til tilskuddet, hvornår
ydelsen for april er blevet udbetalt. En udbetaling, der vedrører april 2020, som f.eks. er sket i maj 2020, vil
således give ret til engangstilskuddet.
Det foreslås, at der alene kan udbetales ét engangstilskud pr. ydelsesmodtager. Ydelsesmodtagere, som
modtager flere forskellige ydelser for april 2020, vil således kun modtaget ét engangstilskud på 1.000 kr.
De ydelsesmodtagere, som er omfattet af ordningen, vil modtage et skattefrit engangstilskud, uanset om de
har bopæl i Danmark eller i udlandet på tidspunktet for udbetalingen af ydelsen for april 2020 eller på
udbetalingstidspunktet for engangstilskuddet.
2.1.2.2. Udbetaling og administration
Administrationsmodellen skal understøtte, at tilskuddet så vidt muligt kan udbetales i oktober 2020.
8
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0009.png
Det foreslås derfor, at engangstilskuddet så vidt muligt udbetales automatisk på baggrund af registerdata og
uden ansøgning fra ydelsesmodtageren. Da gruppen af berettigede ydelsesmodtagere også vil bestå af
borgere med særlige behov, f.eks. funktionsnedsættelser, misbrug mv., vil en automatisk udbetaling
endvidere sikre, at alle berettigede ydelsesmodtagere modtager engangstilskuddet, uanset den situation som
de befinder sig i. Dette vil ligeledes muliggøre, at udbetalingerne så vidt muligt kan ske senest ved udgangen
af oktober 2020.
Det foreslås, hvor det er muligt, at den berettigede personkreds udsøges af Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, der har oplysninger om en del af målgrupperne via styrelsens Statistiske datavarehus og det
statistiske varehus på beskæftigelsesområdet. De udsøgte personnumre sendes til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, der herefter udbetaler ydelsen uden yderligere sagsbehandling.
Udsøgningen af den berettigede personkreds vil ske på baggrund af datagrundlaget, som det er registreret i
de nævnte registre i uge 33 i 2020, hvor det vil fremgå hvilke personer, der har modtaget en ydelse for en
eller flere dage i april 2020. Den forskudte udsøgning på 3 måneder sikrer, at registerdata så vidt muligt er
opdaterede, og at efterregistreringer indgår i dataudtrækket.
Det foreslås endvidere, at fastlæggelse af den del af den berettigede personskreds, hvor det ikke er muligt
for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering at udsøge målgruppen via allerede tilgængelige data i
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, sker ved, at øvrige relevante statslige myndigheder, kommuner
og uddannelsesinstitutioner videresender de relevante personnumre, som er udsøgt for de forskellige
målgrupper, til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bør ikke udsøge data fra egne registre, hvis målgruppen ikke
kan udsøges tilstrækkeligt præcist. Det foreslås derfor, at oplysninger om den målgruppe, der modtager SU-
stipendier og Statens Voksenuddannelsesstøtte udsøges af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.
Derudover vil det være nødvendigt, at uddannelsesinstitutioner får pligt til at videresende oplysninger med
de relevante personnumre om modtagere af skoleydelse til Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet denne
målgruppe ikke kan udsøges via centrale registre.
Det foreslås i forlængelse af dette, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan udmelde en
nærmere frist for, hvornår personnumrene på de berettigede ydelsesmodtagere senest skal være sendt til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom Styrelsen for Arbejdsmarkedet og Rekruttering i samråd med
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan stille krav til, hvordan oplysningerne teknisk skal opgøres og sendes.
Oplysninger om modtagere af tabt arbejdsfortjeneste findes i kommunerne sagsbehandlingssystemer og i
indkomstregistret. For at understøtte en simpel og automatiseret model for dataindsamling foreslås det, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension selv indhenter personnumre for modtagere af tabt arbejdsfortjeneste
vedrørende børn med nedsat funktionsevne efter lov om social service fra indkomstregistret via
terminaladgang.
Det foreslås, at udbetaling af engangstilskuddet knyttes op på en betingelse om, at en modtager skal have
en NemKonto. De personer, der ikke har fået udbetalt engangstilskuddet, fordi de ikke har en NemKonto, vil
9
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0010.png
kunne anvise en konto som NemKonto enten ved at benytte deres Nemid på nemkonto.dk eller via banken,
og vil herefter kunne ansøge om engangstilskuddet hos Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Udbetalingen af engangstilskuddet udbetales så vidt muligt automatisk inden udgangen af oktober 2020.
Det foreslås, at i de tilfælde, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke kan udbetale tilskuddet på grund
af, at personen ikke har en NemKonto, vil Arbejdsmarkedets Tillægspension via Digital Post give
meddelelse til personen om muligheden for at få engangstilskuddet udbetalt, hvis personen anviser en
NemKonto. Meddelelsen sendes ved almindeligt brev til borgerens bopælsadresse ifølge CPR til personer,
der ikke er omfattet af eller fritaget fra Digital Post.
Desuden foreslås det, at Udbetaling Danmark i årsbrevet til modtagere af førtidspension, seniorpension
eller folkepension med bopæl i udlandet giver meddelelse om muligheden for at få udbetalt engangstilskud.
Herudover vil der være informationen til målgrupperne på f.eks. borger.dk og Styrelsens for
Arbejdsmarkedet og Rekrutterings hjemmeside om tilskuddet således, at personer i målgruppen vil kunne
henvende sig, hvis de ikke har fået engangstilskuddet udbetalt.
For personer, der henvender sig, kan Arbejdsmarkedets Tillægspension oplyse personen om, hvorvidt den
manglende udbetaling skyldes, at personens personnummer ikke fremgår af de datasæt, der ligger til grund
for udbetaling til målgruppen, eller om det skyldes en manglende NemKonto. Arbejdsmarkedets
Tillægspension gennemfører efter 1. november 2020 udbetalinger til personer, der først anviser en Nemkonto
efter den første udbetaling har fundet sted.
For de personer, der ikke får udbetalt engangstilskuddet, fordi de ikke fremgår som ydelsesmodtagere for
april 2020 af datagrundlaget, således som det er registreret i uge 33 i 2020, eller som følge af datafejl,
foreslås det videre, at disse personer kan henvende sig til Arbejdsmarkedets Tillægspension og anmode om
at få engangstilskuddet udbetalt. Det er en forudsætning for at få tilskuddet udbetalt, at personen kan
dokumentere, at personen for april måned 2020 fik udbetalt en af de nævnte ydelser. Det kan være i form af
en kopi af et kontoudtog fra banken eller en udbetalingsmeddelelse. Det betyder, at personer, der har
modtaget en ydelse for april 2020 uden at få udbetalt engangstilskud automatisk, ved henvendelse kan rette
op på eventuelle fejl i data og modtage engangstilskuddet, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne, herunder at
de har anvist en NemKonto til udbetalingen.
Det foreslås, at der fastsættes en tidsgrænse for, hvor længe der kan rettes henvendelse til
Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende eventuelle fejl i data. Det foreslås således, at der er åbent for
ansøgninger om udbetaling af engangstilskud i op til fire måneder efter de automatiske udbetalinger er
gennemført. Det vil sige fra den 1. december 2020 til og med den 28. februar 2021.
2.1.2.3. Afgørelsesbegrebet
Beskæftigelsesministeriet har overvejet, hvordan den foreslåede administrationsmodel skal vurderes i
forhold til de forvaltningsretlige regler om afgørelser, herunder hvorvidt selve udsøgningen af målgruppen i
10
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0011.png
sig selv udgør en forvaltningsretlige afgørelse.
Forvaltningsloven gælder for behandling af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en
forvaltningsmyndighed.
Om en given beslutning falder ind under afgørelsesbegrebet er afgørende for, om hovedparten af
forvaltningslovens partsrettigheder om f.eks. partsaktindsigt, partshøring, begrundelse og klagevejledning
skal iagttages i forbindelse med, at myndigheden træffer den pågældende beslutning.
Det fremgår af forarbejderne til forvaltningsloven, at der med udtrykket ”truffet afgørelse” sigtes til
udfærdigelse af retsakter, dvs. udtalelser, der går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et
foreliggende tilfælde, jf. FT1985/86, till. A, sp. 115f.
Afgrænsningen af afgørelsesbegrebet sker generelt i praksis ud fra en vurdering af, om der er tale om en
udtalelse fra en offentlig myndighed:
- Som ensidigt fastsætter hvad der er eller skal være gældende ret
- Som er rettet mod borgere eller juridiske personer
- Som er truffet på offentligretligt grundlag
- Som afslutter sagen
Afgrænsning af afgørelsesbegrebet giver undertiden anledning til tvivl i relation til faktisk
forvaltningsvirksomhed og i relation til procesledende beslutninger.
Det er særligt afgrænsningen mellem afgørelser og procesledende beslutninger, der er relevant i
forbindelse med de (automatiske) beslutninger, der træffes i forbindelse med administrationen og
udbetalingen af engangstilskuddet.
Når det skal vurderes, om en beslutning under en sags behandling er en selvstændig afgørelse eller en
procesledende beslutning, må der navnlig lægges vægt på, om den pågældende beslutning i sig selv afslutter
en sag, jf. ”Forvaltningsret” af Niels Fenger,
s. 90, 1. udgave, 2018. Således udgør en myndigheds beslutning
om, at en sag skal tages under behandling, ikke en afgørelse, men en procesledende beslutning, jf. FOB
1992.363.
Omvendt har en myndigheds beslutning om at afvise at tage en sag under behandling karakter af en
afgørelse i forvaltningslovens forstand, når myndigheden i øvrigt kan træffe afgørelse i sager af den
pågældende karakter.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at Styrelsen for arbejdsmarked og Rekruttering og øvrige
relevante myndigheders udsøgning af personer i målgruppen for engangstilskuddet
–
hvor det på grundlag af
registerdata objektivt konstateres, om en person helt eller delvist for april 2020 modtog en offentlig
forsørgelsesydelse
–
ikke har karakter af en forvaltningsretlig afgørelse i forhold til de enkelte personer, der
indgår i udsøgningen.
11
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0012.png
Selve udsøgningen, hvor et stort antal personer automatisk sorteres fra, fordi de ikke har modtaget ydelser
for april 2020, vurderes at have karakter af en procesledende beslutning i forhold til de enkelte personer, der
indgår i den automatiske udsøgning.
Ministeriet har herved navnlig lagt vægt på, at der er tale om en automatisk udbetaling, hvor borgerne som
udgangspunkt ikke selv skal henvende sig til myndighederne og søge om udbetaling og indsende
dokumentation for, at betingelserne er opfyldt, og at der er tale om objektive betingelser, der konstateres på
grundlag af registerdata.
Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at der i forhold til den gruppe personer, der sorteres fra i
udsøgningen, fordi de ifølge registerdata ikke opfylder de objektive betingelser, ikke træffes en beslutning,
der afslutter sagen. Der er således intet til hinder for, at personer
fra den ”frasorterede” gruppe retter
henvendelse til Arbejdsmarkedets Tillægspension og ansøger om at modtage engangstilskuddet.
Konsekvensen af en sådan ansøgning vil være, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal behandle
dokumentationen og tage stilling til udbetaling af engangstilskuddet.
Alle beslutninger om udbetaling af engangstilskuddet, der træffes på grundlag af registerdata, afslutter
sagen og vil dermed være afgørelser i forvaltningslovens forstand.
Som nævnt ovenfor lægges der med lovforslaget også op til at tydeliggøre, at personer, der mener, at de på
anden vis (end det, der fremgår af registrene, og som fører til automatisk udbetaling) kan dokumentere, at de
opfylder de objektive betingelser, har mulighed for at ansøge om engangstilskuddet.
Da der er tale om begunstigende afgørelser, der er baseret på objektive kriterier, er det
Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den automatiske udbetaling kan ske uden partshøring og uden en
detaljeret begrundelse efter reglerne i forvaltningsloven.
Det indebærer, at borgeren ikke vil få et særkilt afgørelse, hvis engangstilskuddet udbetales til borgeren.
Det vil dog fremgå af udbetalingsmeddelelse fra personens bank, at der er udbetalt et engangstilskud.
Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle sende et afslag på en ansøgning om engangstilskud med en
begrundelse for afslaget, hvis ansøgningen ikke kan imødekommes, f.eks. fordi borgeren ikke er omfattet af
målgruppen eller fordi borgeren ikke har anvist en NemKonto. Behandlingen af ansøgninger om tilskuddet
vil skulle overholde reglerne om begrundelse i forvaltningsloven, hvis der gives afslag.
2.2. Klageadgang
2.2.1. Gældende regler
Det er et kriterie for udbetalingen af engangstilskuddet, at personerne helt eller delvist modtog en af de
ydelser, der fremgår af lovforslagets § 1, for april 2020. Der er i forhold til disse ydelser klageadgang i det
omfang, at det følger af øvrig lovgivning. F.eks. er der i forhold til kontanthjælpsreglerne i kapitel 4 i lov om
aktiv socialpolitik klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter lov om aktiv socialpolitik, jf.
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
12
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0013.png
Da der er tale om udbetaling af et nyt engangstilskud findes der ingen regler om klage i forhold til
engangstilskuddet.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det ikke er nødvendigt med en klageadgang i forhold til
engangstilskuddet, idet afgørelsen er baseret på objektive kriterier, der let kan konstateres og dokumenteres,
og idet personen dermed vil have et retskrav på ydelsen, hvis dokumentationen forelægges for
Arbejdsmarkedets Tillægspension og personen i øvrigt indgår i målgruppen for ydelsen.
Det foreslås derfor, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter loven ikke kan påklages til anden
administrativ myndighed.
Det gælder både klager over udbetaling og klager over manglende udbetaling. Personer, som ikke får
udbetalt engangstilskud automatisk, har mulighed for at ansøge om tilskuddet efter forslaget til § 2, stk. 4.
Der vil ikke kunne klages til anden administrativ myndighed over et afslag på ansøgning på tilskuddet efter
forslaget til § 2, stk. 4.
Det skal i øvrigt bemærkes, at selve udsøgningen af den berettigede personkreds, jf. forslaget til § 1, ikke
udgør en forvaltningsretlig afgørelse, men et processkridt, og at det derfor ifølge de forvaltningsretlige regler
ikke kan påklages. Der henvises til afsnit 2.1.2.3. om afgørelsesbegrebet ovenfor.
2.3. Tilbagebetaling og forbud mod overdragelse af, modregning i og retsforfølgning mod retten til
engangstilskuddet
2.3.1. Gældende ret
Der er tale om udbetaling af et nyt engangstilskud, og der findes ikke regler om, i hvilke situationer der
skal ske tilbagebetaling.
Udgangspunktet er, at en person kan råde over sine ejendele, herunder fordringer, ved at foretage
formueretlige dispositioner såsom at overdrage det pågældende aktiv til en tredjemand. En overdragelse af
fordringer kan dog være udelukket, hvilket er tilfældet i mange love, der regulerer udbetalinger af beløb, der
udbetales til særlige formål, der vil forspildes, hvis beløbet ikke effektivt udbetales til den pågældende
person.
En persons kreditorer kan som udgangspunkt søge sig fyldestgjort i de aktiver, som personen frit kan råde
over, herunder fordringer. En række aktiver, herunder fordringer, er dog ved lov friholdt for kreditorernes
adgang til retsforfølgning. Bl.a. indeholder retsplejelovens §§ 511 og 512 forbud mod udlæg i visse
fordringer, f.eks. krav på underholdsbidrag (§ 512, stk. 2).
Fordringer, herunder krav mod det offentlige, kan som udgangspunkt anvendes til modregning, hvis en
række betingelser er opfyldt. Der skal foreligge gensidighed, hvorved forstås, at modregneren skal have et
krav (der betegnes modfordring) mod hovedmanden, der tilsvarende skal have et krav (der betegnes
hovedfordring) mod modregneren. Mod- og hovedfordring skal være afviklingsmodne, hvorved forstås, at
13
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0014.png
modfordringen skal være forfalden, mens frigørelsestiden for hovedfordringen skal være indtrådt. Mod- og
hovedfordring skal være udjævnelige, dvs. af samme art (typisk penge). Endelig skal modfordringen være
retskraftig. Modregning kan dog være udelukket, hvis dette er bestemt ved lov.
Modregning med gæld, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, er desuden reguleret af
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der i §§ 7-9 a indeholder regler om modregning.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
De fleste ydelseslove indeholder regler om, at personen, der modtager en ydelse eller et tilskud, har
oplysningspligt og i øvrigt skal betale en ydelse eller et tilskud tilbage, hvis det er modtaget uberettiget mod
bedre vidende.
Hvis der ikke fastsættes regler om tilbagebetaling, vil fejludbetalinger skulle baseres på obligationsrettens
almindelige uskrevne grundsætning om tilbagesøgning (condictio indebiti). Efter grundsætningen om
condictio indebiti kan den, der ved en fejl har betalt en ydelse, som den pågældende ikke var forpligtet til at
betale, efter omstændighederne kræve ydelsen tilbagebetalt. Vurderingen af, om beløbet kan kræves
tilbagebetalt, afhænger bl.a. af, om modtageren uberettiget har modtaget ydelsen mod bedre vidende.
Det foreslås, at der fastsættes en objektiv regel om, at engangstilskud, som er udbetalt til en person, der
ikke er berettiget til tilskuddet, ikke skal betales tilbage, hvis udbetalingen skyldes en myndighedsfejl,
herunder fejl i udsøgningsdata.
Forslaget hænger sammen med forslaget til § 4, hvorefter udbetalingen fra Arbejdsmarkedets
Tillægspension sker på baggrund af data, som Arbejdsmarkedets Tillægspension indhenter fra de relevante
myndigheder, og som i et vist omfang findes i tilgængelige registre.
Forslaget indebærer, at der ikke skal ske tilbagebetaling af engangstilskuddet, selv om ydelsesmodtageren
ikke var berettiget til tilskuddet, hvis fejlen f.eks. skyldes en fejl hos Arbejdsmarkedets Tillægspension i
forbindelse med udbetalingen eller en fejl i de data, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har indhentet fra
andre myndigheder i forbindelse med udbetalingen, jf. forslaget til § 4. Hvis en myndighedsfejl medfører, at
ydelsesmodtageren ikke har fået udbetalt ydelsen automatisk, jf. forslaget til § 2, har borgeren ret til at få
beløbet efterbetalt. Der henvises til bemærkningerne til § 2, stk. 2.
Med forslaget vil Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke skulle vurdere, om ydelsesmodtageren har
modtaget ydelsen mod bedre vidende ved myndighedsfejl, f.eks. fordi ydelsesmodtageren vidste, at
vedkommende ikke havde ret til en af de ydelser for april måned, der er en betingelse for at være en del af
målgruppen for ydelsen. I andre tilfælde vil de uskrevne regler om condictio indebiti være gældende. Det
betyder, at i de tilfælde, hvor der ikke er tale om en myndighedsfejl i forbindelse med udbetalingen, skal det
bl.a. vurderes, om modtageren har modtaget engangstilskuddet mod bedre vidende. Da ydelsen udbetales
automatisk på baggrund af oplysninger om offentlige forsørgelsesydelser, der er modtaget for april, vurderes
det, at muligheden for fejludbetalinger, som skyldes fejloplysninger fra borgeren, vil være minimal.
14
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0015.png
Videre foreslås det, at krav på engangstilskud hverken skal kunne overdrages eller gøres til genstand for
retsforfølgning, hverken af offentlige eller private kreditorer. Det foreslås videre, at kravet på
engangstilskuddet ikke skal kunne anvendes til modregning med eventuelle private eller offentlige krav.
Hvis der i strid med det foreslåede forbud skulle blive indgået en aftale om overdragelse af kravet på
engangstilskuddet, vil en sådan aftale være ugyldig. Det samme vil gælde en ensidig tilkendegivelse (løfte)
om overdragelse.
Forslaget om forbud mod modregning og retsforfølgning omfatter såvel private som offentlige kreditorer.
Engangstilskuddet vil være beskyttet mod retsforfølgning frem til det faktiske udbetalingstidspunkt, hvor
pengene indgår på ydelsesmodtagerens konto, hvorefter ydelsesmodtageren vil kunne disponere over
beløbet, ligesom ydelsesmodtagernes eventuelle kreditorer fra dette tidspunkt vil kunne foretage
retsforfølgning mod beløbet.
2.4 Placering af opgaven hos Arbejdsmarkedets Tillægspension
2.4.1. Gældende ret
Der er tale om udbetaling af et nyt engangstilskud, og der findes ikke regler om, hvordan tilskuddet skal
administreres og finansieres.
Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer i dag en række offentlige udbetalinger for staten og
kommunerne, hvor udbetalingerne er understøttet digitalt og sker på baggrund af registerbaserede data.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Udbetaling af engangstilskuddet skal være enkelt at administrere, og administrationen skal sikre, at
udbetaling af tilskud sker til berettigede personer, der for april 2020 helt eller delvis modtog offentlige
forsørgelsesydelser.
Udbetaling af engangstilskuddet skal ske uden ansøgning og skal i størst muligt omfang kunne understøttes
digitalt og baseres på registerbaserede data om forhold, der har betydning for afgrænsningen af berettigede
personer i den relevante periode.
Det foreslås, at opgaven med udbetaling af engangstilskud administreres af Arbejdsmarkedets
Tillægspension og under Arbejdsmarkedets Tillægspensions ledelse.
Forslaget indebærer, at engangstilskud udbetales med administrativ og teknisk bistand fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension på omkostningsdækket basis. Det indebærer, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension skal have dækket alle direkte og indirekte omkostninger, herunder ethvert økonomisk tab,
forbundet med opgaven med udbetaling af engangstilskud fra staten.
Det foreslås, at staten vil skulle afholde udgifterne til engangstilskud efter loven.
Det foreslås endvidere, at staten finansierer Arbejdsmarkedets Tillægspensions omkostninger med at
varetage administrationen af engangstilskuddet.
15
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0016.png
2.4. Behandling af personoplysninger og forholdet til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven
2.4.1. Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og
om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov om supplerende bestemmelser til
forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om
fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) fik virkning den 25. maj 2018.
Databeskyttelsesforordningen finder efter forordningens artikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling af
personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på anden ikke-
automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Ved behandling
forstås enhver aktivitet eller række af aktiviteter
–
med eller uden brug af automatisk behandling
–
som
personoplysninger eller en samling af personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling,
registrering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, genfinding, søgning, brug,
videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden form for overladelse, sammenstilling eller
samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse, jf. artikel 4, nr. 2.
De grundlæggende principper for behandling af personoplysninger fremgår af forordningens artikel 5, stk.
1, og gælder for alle behandlinger af personoplysninger omfattet af forordningen. Bestemmelsen fastsætter
bl.a., at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den
registrerede (»lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed«), at personoplysninger skal indsamles til
udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse
formål (»formålsbegrænsning«) og at personoplysninger behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig
sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig
behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske
eller organisatoriske foranstaltninger (»integritet og fortrolighed«).
Behandlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger fremgår af forordningens artikel 6. Der kan
blandt andet ske behandling af almindelige oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en
retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis
behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører
under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk.
1, litra e.
Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre mere specifikke
bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om behandling med henblik på
overholdelse af stk. 1, litra c) og e), ved at fastsætte mere specifikke krav til behandling og andre
foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling.
Forordningens artikel 14 indeholder regler om oplysningspligt for den dataansvarlige, når oplysninger ikke
er indsamlet hos den registrerede.
16
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0017.png
Det fremgår af forordningens artikel 14, stk. 1, at den dataansvarlige, hvis oplysningerne ikke er indsamlet
hos den registrerede, skal give den registrerede de oplysninger, der følger af bestemmelsens litra a–f. Den
registrerede skal bl.a. have besked om, hvem der er dataansvarlig, om formålet med behandlingen, om
eventuelle modtagere af oplysningerne m.v. Derudover følger det af forordningens artikel 14, stk. 2, at der
skal gives en række yderligere oplysninger, der er nødvendige for at sikre en rimelig og gennemsigtig
behandling.
Efter artikel 14, stk. 5, litra c, finder artikel 14, stk. 1-4, ikke anvendelse, hvis en indsamling eller
videregivelse er udtrykkelig fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er
underlagt, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.
2.4.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.2.1. National særregel for behandling af personoplysninger
Lovforslaget indebærer, at der vil ske behandling, herunder indsamling og samkøring, af oplysninger om
personer, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse helt eller delvist for april 2020.
Det foreslås, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og de øvrige relevante myndigheder, jf.
forslaget til § 4, udsøger den relevante målgruppe for engangstilskuddet fra relevante registre og videregiver
oplysninger herom i form af personnumre på de berettigede ydelsesmodtagere til Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte og de øvrige
myndigheder vil skulle udsøge målgruppen fra eksisterende registre med oplysninger, der oprindeligt er
indhentet til et andet formål. Det vurderes, at der er tale om genanvendelse af almindelige og fortrolige
oplysninger til et andet ikke uforeneligt formål. Forslaget vurderes således at være i overensstemmelse med
princippet i forordningens artikel 5, stk. 1, om formålsbegrænsning.
Derudover vil Arbejdsmarkedets Tillægspension behandle personoplysninger om personnummer og i visse
tilfælde oplysninger om bopælsoplysninger i CPR for at kunne sende meddelelse til borgere, der ikke har en
Nemkonto.
Den foreslåede behandling af personoplysninger er nødvendig for at kunne fremsøge den berettigede
personkreds, herunder give besked til den del af målgruppen, der ikke har en Nemkonto, og vil dermed sikre,
at alle berettigede personer automatisk får udbetalt et engangstilskud uden, at personkredsen selv skal ansøge
om tilskuddet. Det skal sikre, at engangstilskuddet bliver udbetalt til alle de berettigede personer.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 4 vil udgøre en national
særregel for behandling af ikke-følsomme personoplysninger, og at denne ligger inden for det nationale
råderum for at fastsætte, hvornår der er tale om varetagelse af en opgave i samfundets interesse, eller som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse i forordningens artikel 6, stk. 2, og artikel 6, stk. 1, litra e.
17
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0018.png
Det er i forlængelse heraf Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af
personoplysninger er nødvendig af hensyn til udsøgningen og udbetalingen af engangstilskuddet, og at det er
hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler herom for at skabe klarhed og præcisere, hvornår behandlingen
af oplysninger om modtagere af offentlige forsørgelsesydelser er lovlig, og for at sikre transparens om
behandlingen.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at der med administration af ordningen vil være tale om behandling af
personoplysninger, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som er blevet pålagt den
dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.
De myndigheder, som udsøger målgruppen, jf. forslaget til § 4, vil være dataansvarlige for de
personoplysninger, som udsøges, mens Arbejdsmarkedets Tillægspension vil være dataansvarlig for de
personoplysninger, som indhentes fra myndighederne og eventuelt fra borgere med henblik på udbetaling af
engangstilskuddet efter forslaget til §§ 1 og 2.
Det er desuden ministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 4 er i overensstemmelse med
forordningens artikel 6, stk. 2, om mere specifikke bestemmelser om anvendelsen af forordningen. Reglerne
er således specifikt afgrænset til at vedrøre almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om personer, der
modtager en række nærmere afgrænsede ydelser, jf. forslaget til § 1. Der er også foretaget en afgræsning af,
hvilke oplysninger der vil blive behandlet, og hvilke myndigheder, der behandler dem.
Ordningen vil indebære behandling af personnumre inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11,
hvorefter offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig
identifikation eller som journalnummer. Behandlingen af ydelsesmodtagernes personnumre skal sikre, at
engangstilskuddet udbetales til de rette personer.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger ikke går
videre, end hvad der kræves til opfyldelse af ordningens formål. Ministeriet har i den forbindelse bl.a. lagt
vægt på, at behandlingen skal sikre, at de personer, der er berettiget til det, får engangstilskuddet, og at
udsøgningen ikke går længere end identifikation af borgerne med henblik på korrekt udbetaling.
Det er på denne baggrund ministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger er
proportional, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, litra b, sidste pkt., og artikel 5, stk. 1, litra c.
Med den foreslåede afgrænsning af, hvilke oplysninger de relevante myndigheder og Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan indsamle og behandle, er det sikret, at der alene behandles de oplysninger, der er
nødvendige af hensyn til udbetalingen af tilskuddet.
2.4.2.2. Oplysningspligt
I den foreslåede bestemmelse i § 4 er det udtrykkeligt fastsat, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal
behandle specifikke personoplysninger, som er modtaget fra andre myndigheder.
18
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0019.png
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med de nævnte afgrænsninger, jf. forslagets § 4,
fastsættes passende foranstaltninger til beskyttelse af de registreredes legitime interesser.
Der er derfor ministeriets vurdering, at den foreslåede indsamling af oplysninger er omfattet af undtagelsen
til oplysningspligten ved indsamling af oplysninger hos andre end den registrerede i
databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c, om indsamling, der er udtrykkeligt fastsat i
medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den
registreredes legitime interesser.
Der henvises til forslaget til § 4 og bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser af udbetaling af engangstilskuddet
Som det fremgår af aftaleøkonomien skønnes forslaget med betydelig usikkerhed samlet set at medføre
offentlige merudgifter før tilbageløb og adfærd på [2,3 mia. kr. i 2020] inklusiv udgifter til administration.
Udbetalingen af engangstilskuddet til ydelsesmodtagere administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Staten finansierer de administrative omkostninger og udbetalingen af engangstilskuddet.
Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.
Forslaget forventes samlet set at medføre offentlige merudgifter efter tilbageløb og adfærd på [1,8 mia. kr.
i 2020] inklusiv udgifter til administration.
Tabel 3.1. Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget
Mio. kr., 2020 pl
2020 2021
Staten
[2.306,5]
0,0
-Implementering og administration
[6,5]
0,0
-Engangstilskud til ydelsesmodtagere
[2.300]
0,0
I alt
–
før tilbageløb og adfærd
2.306,5
0,0
I alt
–
efter tilbageløb og adfærd
1.806,5
0,0
Note: Der er foretaget afrundinger
2022
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
2023
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
2024
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Forslaget om udbetaling af et engangstilskud på 1.000 kr. skønnes med betydelig usikkerhed at omfatte ca.
[2,3 mio. personer] der i eller for april 2020 helt eller delvist modtog en offentlig forsørgelsesydelse for april
måned i 2020.
Det skønnes på den baggrund, at der vil blive udbetalt [2,3 mia. kr.] i engangstilskud til ydelsesmodtagere,
jf. tabel 3.2. Staten finansierer udgifterne til ydelsen. Forslaget skønnes at svække de offentlige finanser i
2020 med [ca. 1,8 mia. kr.] efter tilbageløb og adfærd.
Det skønnes, at modtagere af engangstilskuddet vil forbruge 70 pct. af de overførte penge i 2020. Forslaget
forventes derved at øge det private forbrug med [1,6 mia. kr.] i 2020.
19
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0020.png
Tabel 3.2. Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget
Mia. kr., 2020 pl
2020
2021
Staten
[2,3]
0,0
-Engangstilskud til ydelsesmodtagere
[2,3]
0,0
I alt
–
før tilbageløb og adfærd
[2,3]
0,0
I alt
–
efter tilbageløb og adfærd
[1,8]
0,0
Note: Der er foretaget afrundinger
2022
0,0
0,0
0,0
0,0
2023
0,0
0,0
0,0
0,0
2024
0,0
0,0
0,0
0,0
Den foreslåede skattefritagelse af engangstilskuddet til ydelsesmodtagere vil ikke medføre et egentligt
mindreprovenu, da engangstilskuddet er fastsat under forudsætning om, at det fritages for
indkomstbeskatning. Skattefritagelsen vil dog have karakter af en skatteudgift.
Udbetalingen af engangstilskuddet til ydelsesmodtagere administreres af Arbejdsmarkedets
Tillægspension. På baggrund af oplysninger fra Arbejdsmarkedets Tillægspension skønnes det det med
betydelig usikkerhed, at udmøntningen af modellen for udbetaling af engangstilskuddet til ydelsesmodtagere
vil medføre administrative merudgifter i omegnen af [6,0] mio. kr., jf. tabel 3.3.
Staten finansierer Arbejdsmarkedets Tillægspensions faktiske udgifter til udbetaling af engangstilskuddet
til ydelsesmodtagere.
Udbetalingen vil ske på baggrund af en udsøgning fra bl.a. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
med personnumre på de borgere, der er berettiget til tilskuddet. Der afsættes derfor [500.000 kr.] til
udsøgning af målgruppen i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, samt spørgsmålshåndtering,
såfremt der kommer spørgsmål fra borgere eller Arbejdsmarkedets Tillægspension om grundlaget for
opgørelserne, jf. tabel 3.3.
Det bemærkes, at udsøgningen af den del af målgruppen, som ikke kan udtrækkes på baggrund af allerede
tilgængelig data i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, sker ved at øvrige myndigheder
videresender de relevante oplysninger på de forskellige målgrupper til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Forslaget kan derfor medføre merudgifter til udsøgning i de øvrige myndigheder.
Tabel 3.3. Administrative konsekvenser
Mio. kr., 2020 pl
Staten
ATP
–
Administrationsomkostninger
STAR
–
udsøgning af målgrupper og henvendelser
I alt
Note: Der er foretaget afrundinger
2020
[6,5]
[6,0]
[0,5]
[6,5]
2021
0,0
0,0
0,0
0,0
2022
0,0
0,0
0,0
0,0
2023
0,0
0,0
0,0
0,0
2024
0,0
0,0
0,0
0,0
3.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige
Forslaget har ingen implementeringskonsekvenser for kommunerne og regionerne.
Lovforslaget er udarbejdet efter de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet udbetaling af
ydelsen sker automatisk og som udgangspunkt uden ansøgning fra borgeren. Retten til udbetaling af
20
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0021.png
tilskuddet er baseret på objektivt konstaterbare kriterier om ret til en social ydelse på et givet tidspunkt til en
entydigt formuleret målgruppe, og udbetalingen sker så vidt muligt automatisk på baggrund af genbrug af
data fra de relevante myndigheder som f.eks. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Udbetaling
Danmark m.v. Lovforslaget lever således op til princip 1 om enkle og klare regler og princip 3 om
automatisk sagsbehandling. Det er nødvendigt at definere hvilke registre, der skal danne grundlag for retten
til engangstilskuddet, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt at formulere lovforslaget teknologineutralt.
Lovforslaget er i overensstemmelse med princip 4 om ensartede begreber og genbrug af data, da
udsøgningen af målgruppen vil ske på baggrund af eksisterende data i registre. Forslaget lever derudover op
til princip 5 om sikker datahåndtering, idet dels Arbejdsmarkedets Tillægspension og Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering mv. i forvejen foretager sikker databehandling af store mængder data og i
øvrigt vil skulle overholde de databeskyttelsesretlige regler, herunder krav til it-sikkerhed.
Dataunderstøttelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension vil til dels basere sig på Arbejdsmarkedets
Tillægspensions eksisterende it-systemer, og udbetalingerne vil skulle ske til NemKonto. Dermed lever
forslaget også op til princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur. Lovforslaget indeholder regler om
behandling af personoplysninger. Der er i konkret udformede lovbestemmelser taget stilling til, hvilke data
der skal indhentes til brug for udsøgning af målgruppen og administration af tilskuddet, og der redegøres for
de databeskyttelsesretlige regler. Endvidere er der taget stilling til betydningen af den automatiserede
udbetaling for borgerne, og det er sikret, at de borgere, der er omfattet af målgruppen, men ikke har fået
udbetalt tilskuddet automatisk, kan ansøge om tilskuddet hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, der herefter
på baggrund af dokumentation fra borgeren skal træffe afgørelse om, hvorvidt borgeren har ret til
engangstilskuddet.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget skønnet at have positive effekter for erhvervslivet ved at øge privatforbruget med [1,6] mia. kr.,
svarende til 70 pct. af det samlede tilskud.
5. De administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget har ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
21
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0022.png
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [xx] til den [xx] været i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for
Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspension og UDK, Arbejdsskadeforeningen AVS, BDO
Kommunernes Revision, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Børne- og
Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børns Vilkår, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Handicapforbund, Dansk Magisterforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
–
Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og
–Gymnasier,
Lederne, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning,
Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske
Patienter, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Seniorer, Danske SOSU-skoler
–
Bestyrelserne,
Danske SOSU-skoler, Danske Studerendes Fællesråd, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på
Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, DI, Djøf, Det Faglige Hus, Erhvervsskolernes
Elevorganisation, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, FGU Danmark, Finansrådet,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Lægestuderende, Foreningen af
Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR -
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, HK-Kommunal, Ingeniørforeningen IDA, Institut for
Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, KMD, Kommunernes Revision, Kooperationen,
Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af førtidspensionister,
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, LAP - Landsforeningen Af nuværende og tidligere
Psykiatribrugere, Lederne, Lægeforeningen, Lærerstuderendes Landskreds, Marstal Navigationsskole,
MARTEC, Frederikshavn, Mødrehjælpen, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Pædagogstuderendes
Landssammenslutning, Red Barnet, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter,
Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Danske
Socialrådgiverstuderende, Sammenslutningen Unge med Handicap (SUHM), SAND, SIND,
Sundhedskartellet, Svendborg Søfartsskole, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Udbetaling
Danmark, Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter (hvis ja,
angiv omfang)
Negative konsekvenser/
merudgifter (hvis ja, angiv
omfang)
22
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0023.png
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
[udfyldes af KØ]
[udfyldes af KØ]
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-regulering
[udfyldes af KØ]
[udfyldes af KØ]
[udfyldes af KØ]
Ingen
Ingen
Ingen
[udfyldes af KØ]
Ingen
Ingen
Ingen
Forslaget indeholder Ingen EU-retlige aspekter.
Nej
23
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0024.png
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Der findes ikke gældende regler om et engangstilskud til ydelsesmodtagere.
Det foreslås i§
1,
at der udbetales et engangstilskud til ydelsesmodtagere på 1.000 kr. (2020-niveau) til
personer, der for april 2020 helt eller delvist, jf. datagrundlaget i § 4, modtog en række forsørgelsesydelser,
jf. oplistningen i nr. 1-24.
Det følger således af bestemmelsen, at de nævnte ydelsesmodtagere helt eller delvist skal have modtaget en
ydelse for april 2020. Det er således ikke udbetalingstidspunktet, der er afgørende for retten til
engangstilskuddet, men at ydelsesmodtageren i april 2020 har haft ret til en ydelse, uanset hvornår den er
blevet udbetalt. En udbetaling af ydelser for april, som sker efter april 2020, vil således også give ret til
tilskuddet.
De enkelte ydelser, der giver ret til tilskuddet, jf. nr. 1-24, beskrives overordnet nedenfor.
(1)
Efter den gældende regel i § 11, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, yder kommunen hjælp i form af
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
og tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller integrationsprogrammet efter
integrationsloven. Af den gældende regel i § 11, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik fremgår det, at det er en
betingelse for at få hjælpen, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom,
arbejdsløshed eller samlivsophør, at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det
nødvendige til sin eller familiens forsørgelse samt, at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser. De
ændringer, der kan begrunde hjælp, skal være udefra kommende ændringer, som både kan være forudsete og
uforudsete.
Efter de gældende regler i § 22 i lov om aktiv socialpolitik udbetales der selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse til personer, der ikke opfylder opholdskravet om lovligt ophold her i
riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år og kravet om at have haft ordinær beskæftigelse her i riget
i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år,
men i øvrigt opfylder betingelserne for at kunne modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp
Af de gældende regler i §§ 23-25 i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det, at uddannelsesparate og
aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager
uddannelseshjælp, mens personer, som er fyldt 30 år, og jobparate og aktivitetsparate personer under 30 år
med en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager kontanthjælp.
Efter den gældende regel i § 25 a i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen yde op til 1 måneds
engangshjælp til en person, indtil personen har ret til en hel måneds selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og
indtil ansøgeren får udbetalt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp.
24
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0025.png
Det fremgår af den gældende regel i § 27 i lov om aktiv socialpolitik, at kontanthjælpen udgør et månedligt
beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, til
personer, der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., og som ikke kan få
social pension på grund af betingelserne om optjening. Personen skal opfylde betingelserne om lovligt
ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år og ordinær beskæftigelse her i riget i en
periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.
Efter den gældende regel i § 27 b i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen yde op til 12 måneders
sammenhængende hjælp til personer, der tager fast bopæl her i landet, og som modtager førtidspension fra
Færøerne eller Grønland. Hjælpen kan dog ikke ydes efter, at der er truffet afgørelse om et andet
forsørgelsesgrundlag.
(2) Efter de gældende regler i § 68 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981
af 23. september 2019, udbetales der ressourceforløbsydelse til personer, der er visiteret til et ressourceforløb
efter kapitel 19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Et
ressourceforløb med tilhørende
ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik er en ordning for personer, der har
komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter lov om en
aktivbeskæftigelsesindsats eller efter lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et helhedsorienteret forløb
med en kombination af indsats efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats og sociale eller sundhedsmæssige
indsatser.
Efter de gældende regler i § 69 j i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september
2019, udbetales ressourceforløbsydelse til personer, der har ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 18 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Jobafklaringsforløb med tilhørende ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik er
en ordning for personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og
som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter § 27 i lov om sygedagpenge, jf. § 24, stk. 2, og § 27, stk. 3,
i lov om sygedagpenge. Det betyder, at målgruppen for jobafklaringsforløb vil være personer, som er
uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og som ved revurderingen efter §
24 eller senere ikke vil kunne få forlænget sygedagpengene efter en af forlængelsesreglerne i § 27 i lov om
sygedagpenge.
Personer, der deltager i et ressourceforløb eller et jobafklaringsforløb, har ikke mulighed for at frasige sig
ressourceforløbsydelsen eksempelvis af hensyn til mulighederne for familiesammenføring eller
opholdstilladelse.
(3) Efter de gældende regler i kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse 981 af 23.
september 2019, som ændret ved lov nr. 551 af 7. maj 2019, modtager personer, der er visiteret til
revalidering efter kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hjælp i form af revalideringsydelse efter
mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn eller mindste overenskomstmæssige løn eller
den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.
Revalidender, der modtager støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed,
jf. §§ 147 og 148 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan modtage tilskud til forsørgelsen i op til 6
25
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0026.png
måneder, hvis der er behov for det, jf. § 73 j i lov om aktiv socialpolitik. Behovet skal fremgå af en
forretningsmæssig forsvarlig plan for etablering af den selvstændige virksomhed.
(4) Efter de gældende regler i § 74 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981
af 23. september 2019, udbetales der ledighedsydelse til personer, der er i fleksjob efter kapitel 20 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats. Målgruppen er personer, der har varige og væsentlige begrænsninger i
arbejdsevnen.
Det betyder, at personen skal have så varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, at det medfører, at
den pågældende hverken aktuelt eller på sigt kan opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår på
arbejdsmarkedet, heller ikke efter de sociale kapitler i overenskomsterne.
(5) Efter de gældende regler i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020,
udbetales der sygedagpenge til sygemeldte personer, herunder lønmodtagere, selvstændige og ledige med ret
til arbejdsløshedsdagpenge, der opfylder lovens betingelser for ret til sygedagpenge. En arbejdsgiver, der
udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge (refusion), som
lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold. I sager omfattet af
bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende er Søfartsstyrelsen, som udbetaler sygedagpenge under
sygefravær.
(6) Efter de gældende regler i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2. februar 2020, udbetales der
dagpenge til forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel
og adoption, herunder midlertidig placering, og pasning af alvorligt syge børn. En arbejdsgiver, der udbetaler
løn under fravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de dagpenge (refusion), som lønmodtageren ellers
ville have ret til fra Udbetaling Danmark vedrørende samme arbejdsforhold. I sager omfattet af
bekendtgørelse om barselsdagpenge til søfarende er det Søfartsstyrelsen, som udbetaler dagpenge under
fraværet.
(7) Efter de gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
199 af 11. marts 2020, kan et medlem, der har opnået ret til dagpenge, modtage dagpenge i sammenlagt 2 år
inden for en periode på 3 år med mulighed for forlængelse i et år, hvis de har arbejdet 962 timer i
ledighedsperioden. Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en a-kasse og opfyldelse af indkomst-
og beskæftigelseskrav.
Efter gældende regler i § 75 h, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199
af 11. marts 2020, optjener et medlem af en a-kasse ret til feriedagpenge på grundlag af perioder, hvor a-
kassen har udbetalt arbejdsløshedsdagpenge eller feriedagpenge til medlemmet.
Det følger videre af § 75 h, stk. 2, i loven, at et medlem optjener ret til feriedagpenge på grundlag af
perioder, for hvilke medlemmet har fået udbetalt dagpenge i henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel, men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.
(8-10) Efter de gældende regler kan der ydes folkepension, seniorpension eller førtidspension (ny ordning)
efter lov om social pension samt førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
26
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0027.png
almindelig førtidspension m.v. (gammel ordning). Personer, der er omfattet af den gamle ordning, har fået
tilkendt ydelser efter denne ordning efter regler gældende før 2003. Der er således ikke nye personer, der
bliver omfattet af den gamle ordning, som derfor er under udfasning.
Efter de gældende regler i kapitel 2 i lov om social pension kan der udbetales folkepension til personer,
som har nået folkepensionsalderen, og som i øvrigt opfylder betingelserne herfor, jf. kapitel 1 og kapitel 5 i
lov om social pension.
Efter de gældende regler i kapitel 3 i lov om social pension og i lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v., er førtidspension en varig forsørgelsesydelse for personer i
alderen 18 år til folkepensionsalderen, der har fået den tilkendt som følge af varigt nedsat arbejdsevne (ny
ordning) eller erhvervsevne (gammel ordning), og som i øvrigt opfylder betingelserne herfor, jf. kapitel 1 og
5 i lov om social pension samt lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v.
Efter de gældende regler i kapitel 3 a i lov om social pension er seniorpension en varig forsørgelsesydelse
for personer, som har højst 6 år til folkepensionsalderen, og som ikke har nået folkepensionsalderen. Det er
en betingelse, at personen har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet på mindst 20-25 års
beskæftigelse, og at personen har en arbejdsevne, der er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til
seneste job, jf. § 26 a i lov om social pension. Det er desuden en betingelse, at personen opfylder de
generelle betingelser for ret til social pension, jf. kapitel 1 og kapitel 5 i lov om social pension.
(11) Efter de gældende regler i § 74 n i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udbetales der efterløn til
personer, der er medlemmer af en a-kasse, og som i en længere årrække har indbetalt et særligt
efterlønsbidrag. Efterløn er en tilbagetrækningsordning, der giver mulighed for at trække sig helt eller delvis
tilbage fra arbejdsmarkedet efter gældende regler 4 år før folkepensionsalderen.
(12) Efter de gældende regler i § 22 i lov om fleksydelse udbetales der fleksydelse til personer, der er
visteret til fleksjob, og som har indbetalt et særskilt efterlønsbidrag og eller fleksydelsesbidrag i en længere
årrække. Fleksydelse er en efterlønslignende ordning, der giver personer, som er visteret til fleksjob,
mulighed for at trække sig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet efter gældende regler 4 år før
folkepensionsalderen.
(13) Efter de gældende regler i § 123 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udbetales der fleksløntilskud
til personer, der er berettiget til fleksjob efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Målgruppen
er personen, der har varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen. Det betyder, at personen skal have
så varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, at det medfører, at den pågældende hverken aktuelt
eller på sigt kan opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet, heller ikke efter
de sociale kapitler i overenskomsterne.
(14) Efter de gældende regler i § 6 i lov om delpension udbetales delpension til lønmodtagere og personer
med anden erhvervsindtægt end lønindtægt, der har 4 år eller mindre til folkepensionsalderen, hvis de
nedsætter deres arbejdstid. Delpension er betinget af en længerevarende tilknytning til arbejdsmarkedet.
Delpension beregnes i forhold til nedsættelsen af arbejdstiden. Delpensionister, som er selvstændigt
erhvervsdrivende, skal nedsætte arbejdstiden i den selvstændige virksomhed til 18�½ timer om ugen.
27
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0028.png
(15) Efter de gældende regler i § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udbetales der støtte i form af
et tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt fra den 1. januar 2013 efter en række nærmere
betingelser.
Selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at få tilbud om støtte i form af tilskud, hvis deres
arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat i forhold til arbejdet i den selvstændige virksomhed. Vurderingen
af, om arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat i virksomheden, hviler på de samme hensyn som ved
tilkendelse af fleksjob for lønmodtagere.
Efter de gældende regler i § 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udbetales der støtte i form af
tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige
begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den selvstændige
virksomhed. Tilskuddet skal være bevilget senest den 31. december 2012.
(16) Efter de gældende regler i § 42 i lov om social service udbetales der tabt arbejdsfortjeneste vedrørende
børn med nedsat funktionsevne til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er
betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og
at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.
(17) Efter de gældende regler i § 30, stk. 9, i lov nr. 745 af 8. juni 2018 afslutter deltagere, der før den 1.
august 2019 har påbegyndt uddannelse eller aktivitet efter lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse
nr. 97 af 26. januar 2017, uddannelsen eller aktiviteten efter de hidtil gældende regler. Det medfører, at
deltagerne får udbetalt en skoleydelse efter § 17 i lov om produktionsskoler.
(18) Efter de gældende regler i § 30, stk. 9, i lov nr. 745 af 8. juni 2018 afslutter elever, der før den 1.
august 2019 har påbegyndt en uddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 738 af 20. juni 2016, uddannelsen efter de hidtil gældende regler. Det medfører, at elever, der deltager i
erhvervsgrunduddannelsens skoleperioder, modtager skoleydelse, jf. § 5, stk. 3, i lov om
erhvervsgrunduddannelser m.v. Herudover modtager elever, der deltager i erhvervsgrunduddannelsens
praktikdel på en værkstedsskole skoleydelse, jf.§ 3, stk. 3
(19) Efter de gældende regler i § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser udbetales der
skolepraktikydelse til personer, der er i skolepraktik, dog ikke til elever, der modtager løn fra en
arbejdsgiver, eller arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, hjælp i kontanthjælpssystemet,
revalideringsydelse eller anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger.
(20) Efter de gældende regler i § 45, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse
udbetales der skoleydelse til elever på forberedende grunduddannelse, der udløser statstilskud til en
institution for forberedende grunduddannelse.
(21) Efter de gældende regler i § 27, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser kan børne- og
undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om, at deltagere i
Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser har ret til elevstøtte m.m. Der er fastsat regler i bekendtgørelse
nr. 1133 af 15. december 2003 om Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), hvorefter der
udbetales elevstøtte til deltagere i TAMU. Både dagelever og døgnelever har ret til elevstøtte.
28
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0029.png
(22) Det følger af § 16, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august
2019, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om understøttelse fra staten til studerende
på uddannelsesinstitutioner, kurser m.v., som er omfattet af denne lov.
Uddannelsesstøtteordningen for visse maritime uddannelser er herefter reguleret i bekendtgørelse nr. 1596
af 15. december 2016 om ophold og betaling for ophold på skolehjem på maritime uddannelsesinstitutioner,
betaling for beklædning, udlån af uniform og undervisningsmaterialer, deltagerbetaling til visse kurser samt
forskellige former for understøttelse til deltagere ved visse maritime grund- og efteruddannelser m.m.
Det følger af bekendtgørelsens § 8, at der kan ydes uddannelsesstøtte til deltagere på følgende uddannelser,
der udbydes efter lov om maritime uddannelser: 1) Den grundlæggende maritime uddannelses afsluttende
emner som skibsassistent. 2) Skibsassistentuddannelsen for personer med erhvervsuddannelse. 3) Kurser
efter § 7. 4) Uddannelsen til skibskok. Uddannelsesstøtten ydes på betingelse af, at deltagerne ikke samtidig
får løn eller anden ydelse fra en arbejdsgiver eller en arbejdsløshedskasse.
(23) Statens Uddannelsesstøtte (SU) reguleres af SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august
2017 med senere ændringer, og bekendtgørelse nr. 1515 af 13. december 2017 med senere ændringer (SU-
bekendtgørelsen).
SU gives til ungdomsuddannelse og til videregående uddannelse eller privat uddannelse indtil opnået
kandidatgrad. SU udbetales med et beløb pr. kalendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret) og
gives som udgangspunkt til uddannelse i Danmark. SU kan endvidere under visse betingelser gives til
uddannelse i udlandet.
De grundlæggende betingelser, som den uddannelsessøgende skal opfylde for at få ret til SU, fremgår af
SU-lovens kapitel 1.
Den uddannelsessøgende skal f.eks. være indskrevet på og gennemgå en uddannelse, der er godkendt som
SU-berettigende, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1. Det er også en betingelse for at modtage SU, at den
uddannelsessøgendes skattepligtige indkomst i et støtteår ikke overstiger et nærmere angivet beløb, det
såkaldte årsfribeløb eller uddannelsesfribeløb. Overstiger egenindkomsten års- eller uddannelsesfribeløbet i
et støtteår, vil der efter støtteårets udgang blive rejst krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt SU. Dette
følger af SU-lovens kapitel 6.
SU gives som stipendium, studielån og slutlån, jf. SU-lovens § 7, stk. 1.
Sammen med stipendium og studielån eller sammen med slutlån gives et stipendium som tillæg til
uddannelsessøgende i videregående uddannelse eller i erhvervsuddannelse, som på grund af varig fysisk eller
psykisk funktionsnedsættelse har meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde,
jf. SU-lovens § 7, stk. 3.
Sammen med stipendium og studielån eller sammen med slutlån gives et stipendium som tillæg til
uddannelsessøgende, der er enlige forsørgere eller forsørgere, som bor sammen med en uddannelsessøgende,
29
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0030.png
der modtager SU, eller en person, der modtager uddannelseshjælp efter § 23 i lov om aktiv socialpolitik, jf.
SU-lovens § 7, stk. 4.
(24) Det følger af § 12, stk. 1 og 2, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 53
af 23. januar 2020 (SVU-loven), at statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) gives som tilskud til dækning af
den uddannelsessøgendes leveomkostninger for en periode, der svarer til den normerede uddannelsestid, og
at SVU kan gives til uddannelse i sammenlagt mindst 1 uge omregnet til heltid og sammenlagt højst i de
perioder, der er nævnt i lovens § 5, stk. 1, og § 9, stk. 1. Efter SVU-lovens § 5, stk. 1, kan SVU gives til
uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse inden for et samlet støttesystem (klippekort til
uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse) på højst 40 uger omregnet til heltid. SVU til
videregående uddannelse gives efter et begrænset støttesystem på højst 40 uger på heltid, jf. SVU-lovens § 9,
stk. 1.
Det fremgår af SVU-lovens § 13, stk. 1-3, at SVU beregnes som et beløb pr. uge afhængigt af hvilken type
uddannelse, den uddannelsessøgende gennemgår.
Foruden udbetaling direkte til den uddannelsessøgende kan der ske udbetaling af SVU til dennes
arbejdsgiver i de tilfælde, hvor der er truffet aftale om, at arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale
sædvanlig løn under uddannelsen, forudsat at lønnen mindst svarer til SVU, og at der er truffet aftale om
udbetaling af tilskud til deltagerbetaling efter SVU-lovens § 7 til arbejdsgivere, der betaler for
undervisningen. Dette følger af SVU-lovens § 13, stk. 8.
Det foreslås i § 1,
nr. 1,
at der udbetales et engangstilskud på 1.000 kr. (2020-niveau), der er skattefrit, til
personer, der for april 2020 helt eller delvist har modtog hjælp i kontanthjælpssystemet efter §§ 22-25 a, 27
eller 27 b lov om aktiv socialpolitik.
Det betyder, at der udbetales engangstilskud, til personer, som for april 2020 har modtaget
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp eller engangshjælp.
Forslaget indebærer, at personer, der deltager i forrevalidering med bevarelse af det hidtidige
forsørgelsesgrundlag, jf. § 71, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik i form af selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, vil blive berettiget til engangstilskuddet
på 1.000 kr.
Forslaget indebærer endvidere, at personer, som på grund af lønindtægter ikke modtager uddannelses- eller
kontanthjælp for april 2020, ikke vil blive berettiget til engangstilskuddet på 1.000 kr. Ligeledes vil en
ægtefælle, der ikke modtager uddannelses- eller kontanthjælp som følge af den anden ægtefælles indtægter
og ægtefælleberegningen efter § 30, jf. § 26 i loven for april 2020, ikke opfylde betingelsen om at modtage
hjælp og dermed ikke opfylde betingelserne for at modtage engangstilskuddet.
Herudover indebærer forslaget, at personer, der er ansat med løntilskud hos en arbejdsgiver, hvor
personerne modtager løn under ansættelsen, og hvor arbejdsgiveren modtager et løntilskud, ikke blive
berettiget til engangstilskuddet, idet personerne ikke modtager hjælp i kontanthjælpssystemet efter §§ 22-25
a, 27 eller 27 b lov om aktiv socialpolitik under ansættelsen.
30
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0031.png
Det foreslås i § 1,
nr. 2,
at der udbetales engangstilskud, til personer, som for april 2020 har modtaget
ressourceforløbsydelse. Det gælder alene personer der har modtaget ydelsen. Deltagelse i et ressourceforløb
er således ikke tiltrækkeligt til at modtage dette tilskud.
Det foreslås i § 1,
nr. 3,
at der udbetales engangstilskud, til personer, som for april 2020 har modtaget
revalideringsydelse. Det vil være de revalidender, der modtager revalideringsydelse efter § 71 i lov om aktiv
socialpolitik, der kan modtage engangstilskuddet.
Revalidender, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 i lov om
aktiv socialpolitik under revalidering i stedet for revalideringsydelse, vil være omfattet af målgruppen for
engangstilskuddet. Tilsvarende gælder forrevalidender, der bevarer deres hidtidige forsørgelsesgrundlag
under forrevalidering. Disse personer vil via deres hidtidige ydelse være omfattet målgruppen for
engangstilskuddet.
Revalidender, der får hjælp til etablering af selvstændig virksomhed efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, kan modtage tilskud til forsørgelsen, hvis der er behov for det, jf. § 73 j i lov om aktiv
socialpolitik. Disse revalidender vil også kunne modtage engangstilskuddet. Det er ikke muligt at udsøge
disse revalidender, som vil skulle henvende sig til Arbejdsmarkedets Tillægspension og ansøge om
engangstilskud, jf. forslaget til § 2, stk. 4.
Det foreslås i § 1,
nr. 4,
at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget
ledighedsydelse. Det gælder også personer, der har modtaget ledighedsydelse efter § 74, stk. 2. nr. 4 i lov om
aktiv socialpolitik.
Det foreslås i § 1,
nr. 5,
at der udbetales engangstilskud, til personer, som helt eller delvist for april 2020
modtog sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge eller fra Søfartsstyrelsen efter
bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende.
Det skal bemærkes, at det alene er personer, som har fået udbetalt sygedagpenge for april 2020 fra
kommunen som myndighed, som vil få udbetalt engangstilskuddet. Har kommunen i stedet for udbetaling af
sygedagpenge til den sygemeldte, udbetalt refusion til dennes arbejdsgiver, som følge af, at arbejdsgiveren
har udbetalt løn under sygefraværet, vil den sygemeldte således ikke være berettiget til engangstilskuddet.
Har den sygemeldt ikke fået udbetale sygedagpenge for april 2020 fra kommunen, f.eks. på grund af
manglende medvirken eller afholdelse af ferie, vil personen heller ikke være berettiget til engangstilskuddet.
Sygemeldte, som har fået udbetalt sygedagpenge for april 2020 fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse
om sygedagpenge til søfarende, er berettiget til engangstilskuddet. Har Søfartsstyrelsen i stedet for
udbetaling af sygedagpenge til den sygemeldte udbetalt refusion til dennes arbejdsgiver, som følge af at
arbejdsgiveren har udbetalt løn under sygefraværet, vil den sygemeldte således ikke være berettiget til
engangstilskuddet.
Det foreslås i § 1,
nr. 6,
at der udbetales engangstilskud til personer, som helt eller delvist for april 2020
modtog barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark efter barselsloven eller fra Søfartsstyrelsen efter
bekendtgørelse om barselsdagpenge til søfarende.
31
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0032.png
Det skal bemærkes, at det alene er personer, som har fået udbetalt dagpenge efter barselsloven for april
2020 fra Udbetaling Danmark, som vil få udbetalt engangstilskuddet. Har Udbetaling Danmark, i stedet for
udbetaling af dagpenge efter barselsloven til en person, udbetalt refusion til dennes arbejdsgiver, som følge
af at arbejdsgiveren har udbetalt løn under fraværet, vil personen således ikke være berettiget til
engangstilskuddet.
En person, som har fået udbetalt barselsdagpenge for april 2020 fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse
om barselsdagpenge til søfarende, er berettiget til engangstilskuddet. Har Søfartsstyrelsen i stedet for
udbetaling af barselsdagpenge til personen udbetalt refusion til dennes arbejdsgiver, som følge af at
arbejdsgiveren har udbetalt løn under fraværet, vil personen således ikke være berettiget til
engangstilskuddet.
Det foreslås i § 1,
nr. 7,
at der udbetales engangstilskud på 1000 kr., til personer, som for april 2020 har
modtaget dagpenge som ledige. Det foreslås videre, at der udbetales engangstilskud på 1000 kr., til personer,
som i april 2020 har modtaget feriedagpenge. Det drejer sig om personer, som er ledige eller på barsel efter
reglerne om ret til orlov og dagpenge ved barsel.
Det foreslås i § 1,
nr. 8,
at der udbetales engangstilskud på 1.000 kr. til personer, som for april 2020 har
modtaget folkepension.
Folkepensionister, der har opsat pension for april 2020, jf. kapitel 2 a i lov om social pension, og som
derfor ikke får udbetalt folkepension for april 2020 vil ikke få udbetalt engangstilskuddet. Det samme gælder
personer, der af andre årsager ikke får udbetalt folkepension for april 2020 fx på grund af indtægtsregulering,
strafafsoning i fængsel eller arresthus, eller hvis personen bevidst unddrager sig strafforfølgning.
Det foreslås i § 1,
nr. 9,
at der udbetales engangstilskud på 1.000 kr. til personer, som for april 2020 har
modtaget førtidspension efter kapitel 3 i lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Førtidspensionister, der har fået gjort pensionen hvilende for april 2020, jf. § 43 a i lov om social pension
eller § 44 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., får ikke
udbetalt engangstilskud. Det samme gælder personer, der af andre årsager ikke får udbetalt førtidspension for
april 2020 fx på grund af indtægtsregulering, strafafsoning i fængsel eller arresthus eller hvis personen
bevidst unddrager sig strafforfølgning.
Det foreslås i § 1,
nr. 10,
at der udbetales engangstilskud på 1.000 kr. til personer, som for april 2020 har
modtaget seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social pension.
Seniorpensionister, der har fået gjort pensionen hvilende for april 2020 efter § 26 e i lov om social pension,
får ikke udbetalt engangstilskuddet. Det samme gælder personer, der af andre årsager ikke får udbetalt
seniorpension for april 2020 fx på grund af indtægtsregulering, strafafsoning i fængsel eller arresthus eller
hvis personen bevidst unddrager sig strafforfølgning.
Det foreslås i § 1,
nr. 11,
at der udbetales engangstilskud, til personer, som for april 2020 har modtaget
efterløn efter § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås i § 1,
nr. 12,
at der udbetales engangstilskud, til personer, som for april 2020 har modtaget
fleksydelse efter § 2 i lov om fleksydelse.
32
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0033.png
Det foreslås i § 1,
nr. 13,
at der udbetales engangstilskud, til personer, som for april 2020 har modtaget
fleksløntilskud efter §§ 123 og 124 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det gælder også personer, som er overgået til anden ydelse, eller er i ordinær beskæftigelse.
Det foreslås i § 1,
nr. 14,
at der udbetales engangstilskud, til personer, som for april 2020 har modtaget
delpension efter lov om delpension.
Det gælder modtagere af delpension enten som lønmodtager eller som selvstændigt erhvervsdrivende.
Det foreslås i § 1,
nr. 15,
at der udbetales engangstilskud, til personer, som for april 2020 har modtaget
tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt fra den 1. januar 2013. Det gælder også i det tilfælde, hvor
virksomheden er ophørt, men personen modtog støtten i perioden.
Det foreslås videre, at der udbetales engangstilskud, til personer, som for april 2020 har modtaget støtte i
form af tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som på grund af
varige begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den selvstændige
virksomhed. Tilskuddet skal være bevilget senest den 31. december 2012.
Det foreslås i § 1,
nr. 16,
at der udbetales engangstilskud, til personer, som for april 2020 har modtaget tabt
arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service.
Det foreslås i § 1,
nr. 17,
at der udbetales engangstilskud, til personer, som for april 2020 har modtaget
skoleydelse efter lov om produktionsskoler.
Det foreslås i § 1,
nr. 18,
at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget
skoleydelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse.
Det foreslås i § 1,
nr. 19,
at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget
skolepraktikydelse efter lov om erhvervsuddannelser.
Det foreslås i § 1,
nr. 20,
at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget
skoleydelse efter lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.
Det foreslås i § 1,
nr. 21,
at der udbetales engangstilskud til TAMU-deltagere, som for april 2020 har
modtaget elevstøtte.
Det foreslås i
§ 1, nr. 22,
at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget
uddannelsesstøtte efter regler fastsat i medfør af § 16, stk. 1, i lov om maritime uddannelser.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at uddannelsessøgende, som for april 2020 har modtaget
uddannelsesstøtte til visse maritime uddannelser udbudt efter lov om maritime uddannelser vil få udbetalt et
skattefrit engangstilskud.
33
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0034.png
Det foreslås i
§ 1, nr. 23,
at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget
stipendium efter § 7, stk. 1, nr. 1, i SU-loven, eller tillægsstipendium sammen med slutlån efter § 7, stk. 3
eller 4, i SU-loven.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at uddannelsessøgende, som for april 2020 har modtaget SU-
stipendium efter SU-lovens § 7, stk. 1, nr. 1, og evt. tillægsstipendium efter SU-lovens § 7, stk. 3 eller 4, vil
få udbetalt et skattefrit engangstilskud.
Den foreslåede bestemmelse medfører endvidere, at uddannelsessøgende, som for april 2020 har modtaget
tillægsstipendium efter SU-lovens § 7, stk. 3 eller 4, sammen med slutlån, vil få udbetalt et skattefrit
engangstilskud.
Uddannelsessøgende, som for april 2020 alene har fået udbetalt slutlån, vil med den foreslåede
bestemmelse ikke være berettigede til det skattefri engangstilskud.
Det foreslås i
§ 1, nr. 24,
at der udbetales engangstilskud til personer, som for april 2020 har modtaget
statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at uddannelsessøgende, som for april 2020 har modtaget SVU, vil
få udbetalt et skattefrit engangstilskud på 1.000 kr. (2020-niveau). Hvis SVU er udbetalt til den
uddannelsessøgendes arbejdsgiver, jf. SVU-lovens § 13, stk. 8, vil den uddannelsessøgende ikke have ret til
engangstilskuddet.
Forslaget vil omfatte personer, som for perioden fra og med den 1. april 2020 til og med den 30. april 2020
helt eller delvist har modtaget en af de nævnte ydelser. Det har ikke betydning for retten til tilskuddet,
hvornår ydelsen for april er blevet udbetalt.
En udbetaling for april 2020, der f.eks. er sket i marts 2020, vil således give ret til engangstilskuddet. Som
eksempel kan nævnes SU, som er en forudbetalt ydelse, der normalt blive udbetalt til den studerendes konto
den sidste hverdag måneden før. En udbetaling for april 2020, der sker efter april måned, vil ligeledes give
ret til engangstilskuddet. Det kan f.eks. være en person der har søgt om kontanthjælp den 27. april, og hvor
udbetalingen af kontanthjælp for perioden 27.
–
30. april 2020 først sker i maj 2020.
Til § 2
Der findes ikke gældende regler om udbetaling af et skattefrit engangstilskud til ydelsesmodtagere, som
var helt eller delvist offentligt forsørgede ved en offentlig indkomstoverførsel for april måned 2020.
Efter § 1 i bekendtgørelse af lov om offentlige betalinger m.v. skal personer over 18 år, som i henhold til
lov om Det Centrale Personregister er tildelt et personnummer, og som ikke er registreret som udrejst af
Danmark, anvise en konto i et pengeinstitut (en »Nemkonto«), hvortil offentlige myndigheder med
frigørende virkning kan foretage udbetaling af pengebeløb. Det samme gælder personer under 18 år, der i
henhold til lov om Det Centrale Personregister er tildelt et personnummer, og som modtager betalinger fra
offentlige myndigheder.
34
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0035.png
Efter § 22 i bekendtgørelse nr. 766 af 5. juli 2006 om Nemkontoordningen kan borgere, som er tildelt et
CPR-nummer, men som er registreret som udrejst af Danmark, anvise en NemKonto. Anvendelsen af
sådanne Nemkonti skal være aftalt med den udbetalende offentlige myndighed.
Efter § 34 i bekendtgørelse om Nemkontoordningen er offentlige myndigheder forpligtet til at anvende
Nemkontosystemet i forbindelse med udbetalinger til borgere og virksomheder.
Hvis en borger eller en virksomhed ikke i forbindelse med en udbetaling fra en offentlig myndighed har
anvist en NemKonto eller fået oprettet en specifik konto, skal den offentlige myndighed sikre, at borgeren
eller virksomheden får anvist sit tilgodehavende på anden måde, jf. § 35 i bekendtgørelse om
Nemkontoordningen.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension uden ansøgning udbetaler engangstilskud
til ydelsesmodtagere, der er berettiget efter denne lovs § 1, og som har en NemKonto.
Der vil være tale om en automatisk udbetaling, hvor borgerne som udgangspunkt ikke selv skal henvende
sig til myndigheden og søge om udbetaling og indsende dokumentation for, at betingelserne er opfyldt.
Det er betingelse for den automatiske udbetaling, at modtageren har modtaget en af de ydelser, der er
nævnt i § 1. Desuden er det en betingelse, at personen har anvist en NemKonto. Personen har således ikke
krav på at få udbetalt beløbet til en anden konto, herunder en specifik konto, der af personen ønskes oprettet
alene til brug for udbetaling til tilskuddet. Det gælder både personer med bopæl i Danmark og personer, som
er registret som udrejst.
Forslaget medfører, at der alene vil ske automatisk udbetaling til personer med en NemKonto.
Udbetalingen finder så vidt muligt sted inden udgangen af oktober 2020.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at personer i målgruppen, jf. § 1, der ikke har modtaget engangstilskuddet
senest den 1. november 2020, fordi de ikke har en NemKonto, modtager meddelelse om ret til
engangstilskud af Arbejdsmarkedet Tillægspension via Digital Post eller ved ét almindeligt brev til den
bopælsadresse, der fremgår af CPR, hvis de er undtaget fra Digital Post.
Dette sker i praksis ved, at Arbejdsmarkedet Tillægspension på baggrund af en liste over personnumre på
de personer, der er berettiget til tilskud, men som ikke har en NemKonto, sender en meddelelse via Digital
Post med oplysning om, at de først kan modtage tilskuddet, hvis de pågældende anviser en NemKonto. For
de personer, der ikke er tilsluttet Digital Post, finder Arbejdsmarkedets Tillægspension via opslag i CPR
personens bopælsadresse og sender meddelelsen i et brev til den bopælsadresse, der fremgår af CPR.
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension herefter udbetaler engangstilskud til
personer i målgruppen, der har anvist en NemKonto efter den første udbetaling, jf. stk. 1.
Det forventes, at udbetalingen af tilskud efter stk. 2 vil ske ad to omgange i perioden mellem den 1.
november 2020 og den 28. februar 2021.
35
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0036.png
Forslaget skal sikre, at personer, som ikke tidligere har fået udbetalt engangstilskud efter § 1, og som i
perioden 1. november 2020 til 28. februar 2021 anviser en NemKonto, også får udbetalt tilskuddet
automatisk.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at hovedparten af ydelsesmodtagere i udlandet, som er omfattet af
målgruppen efter § 1, vil få udbetalt engangstilskuddet automatisk
–
forudsat at borgeren har anvist en
NemKonto.
Det foreslås i
stk. 3,
at Udbetaling Danmark i årsbrevet til modtagere af førtidspension, seniorpension eller
folkepension med bopæl i udlandet meddeler om retten til engangstilskud. Årsbrevet vil blive udsendt i
november 2020.
Forslaget betyder, at pensionister med bopæl i udlandet vil blive gjort opmærksom på muligheden for at få
udbetalt engangstilskud både efter stk. 2, 1. pkt. og efter stk. 3, og vil herefter have mulighed for at reagere,
hvis de fortsat ikke har modtaget engangstilskuddet.
Det foreslås i
stk. 4, 1. pkt.,
at personer, der pr. 1. december 2020 ikke har modtaget engangstilskud fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension efter stk. 1 eller 2, kan ansøge om engangstilskud hos Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Forslaget medfører, at der efter ansøgning kan træffes afgørelse om, hvorvidt en person er omfattet af den
berettigede personkreds for engangstilskuddet, selvom personen ikke har modtaget en udbetaling automatisk
fra Arbejdsmarkedets Tillægspension efter lovforslagets stk. 1 eller stk. 2. Det gælder f.eks. i de situationer,
hvor der, på baggrund af myndighedsfejl, er fejl i registerdata vedrørende personen, herunder at personen
f.eks. ikke fremgår som ydelsesmodtager for april måned. Det gælder også i de situationer, hvor personen er
omfattet af den berettigede personkreds efter § 1, men ikke har modtaget udbetalingen, fordi vedkommende
fortsat ikke har anvist en NemKonto.
Efter forslaget til stk. 2 vil personer, som ikke har modtaget udbetalingen, fordi vedkommende ikke har
anvist en NemKonto, vil få meddelelse herom af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der henvises til
bemærkningerne nedenfor.
Det foreslås i
stk. 4, 2. pkt.,
at personen skal dokumentere at være omfattet af målgruppen efter § 1. Det
kan f.eks. være i form af en kopi af et kontoudtog eller en udbetalingsmeddelelse. Arbejdsmarkedets
Tillægspension vil træffe afgørelse på grundlag af borgerens egne oplysninger. Arbejdsmarkedets
Tillægspension vil således ikke indhente yderligere oplysninger fra de myndigheder, som har sendt data om
målgruppen, jf. forslaget til § 4.
Desuden foreslås det i stk. 4, 2. pkt., at borgeren skal have anvist en NemKonto.
Det er således også en forudsætning for at modtage tilskuddet efter stk. 4, at tilskuddet kan udbetales til en
NemKonto. Personen kan anvise en konto som NemKonto enten ved at benytte sit nemid på nemkonto.dk
eller via banken.
36
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0037.png
Borgeren vil ikke få en særskilt afgørelse, hvis engangstilskuddet udbetales til borgeren. Arbejdsmarkedets
Tillægspension vil derimod skulle sende et afslag på en ansøgning om engangstilskud efter stk. 4 med en
begrundelse for afslaget, hvis ansøgningen ikke kan imødekommes, f.eks. fordi borgeren ikke har
dokumenteret at være omfattet af målgruppen, eller fordi borgeren fortsat ikke har anvist en NemKonto.
Det foreslås i
stk. 4, 3. pkt.,
at en ansøgning skal være modtaget hos Arbejdsmarkedet Tillægspension
senest den 28. februar 2021.
Baggrunden for denne frist er et hensyn til, at der er tale om administration af en enkelt udbetaling, som
skal anvendes til forbrug med henblik på at stimulere dansk økonomi, og som derfor bør udbetales inden for
nærmeste fremtid. Samtidig skal modtagerne af ydelser, som kan være berettiget til tilskuddet, have tid til at
reagere, hvis tilskuddet ikke er blevet udbetalt, jf. stk. 1 eller 2. Det gælder særligt for ydelsesmodtagere i
udlandet.
Det foreslås i
stk. 5,
at der maksimalt kan udbetales ét engangstilskud efter § 1 til samme person.
Det betyder, at en person som f.eks. både har modtaget SU og sygedagpenge for april 2020, alene vil være
berettiget til at modtage ét engangstilskud. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil inden udbetaling sikre dette.
Engangstilskuddet udbetales ikke til personer i målgruppen, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved
døden. For så vidt afdøde personer vil Arbejdsmarkedets Tillægspension få meddelelse fra NemKonto om, at
udbetalingen ikke kan gennemføres. Engangstilskuddet tilfalder ikke boet.
Til § 3
Det skatteretlige udgangspunkt for indkomstbeskatningen efter statsskattelovens § 4, er, at enhver form for
indtægt er skattepligtig for modtageren. Offentlig støtte er efter gældende ret som udgangspunkt
skattepligtig indkomst, medmindre der er særskilt hjemmel til skattefritagelse, f.eks. i ligningsloven. Der er
ikke fastsat regler om skattefritagelse af det foreslåede engangstilskud til ydelsesmodtagere.
Det foreslås i
§ 3,
at engangstilskuddet er skattefrit.
Engangstilskuddet er fastsat ud fra en forudsætning om, at det ikke skal medregnes til den skattepligtige
indkomst. Forslaget medfører således, at engangstilskuddet som forudsat bliver skattefrit for modtagerne.
Det foreslås i
stk. 2,
at engangstilskuddet ikke indgår i tildelingen af, beregningen af eller medfører fradrag
i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser for ydelsesmodtageren eller dennes
ægtefælle, samlever og husstandsmedlemmer.
Engangstilskuddet vil således hverken indgå i en evt. opgørelse af formue eller indtægtsgrundlag mv. i
forbindelse med tildelingen og beregningen m.v. af offentlige forsørgelsesydelser.
37
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0038.png
Forsørgelsesydelser og indkomstafhængige offentlige ydelser omfatter, ud over de ydelser, som nævntes i
§ 1, bl.a. også boligstøtte og børnetilskud. Engangstilskuddet indgår heller ikke i beregningen af økonomisk
friplads.
Til § 4
Der findes ikke gældende regler om udbetaling af et engangstilskud til ydelsesmodtagere, som var helt
eller delvist offentligt forsørgede ved en offentlig indkomstoverførsel for april måned 2020.
Efter § 7 i lov om et indkomstregister kan kommunale og statslige myndigheder, anerkendte
arbejdsløshedskasser og andre få terminaladgang til indkomstregisteret i det omfang, de pågældende i
henhold til anden lovgivning kan få sådan adgang.
Det foreslås i
stk. 1,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension modtage oplysninger om personnumre for
personer i målgrupperne efter § 1 fra følgende kilder:
1) Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering for personer, der modtager ydelser nævnt § 1, nr. 1-
11, 13 og 15.
2) Søfartsstyrelsen for personer, der modtager sygedagpenge og barselsdagpenge nævnt i § 1, nr. 5 og
6, efter reglerne for udbetaling til søfarende.
3) Udbetaling Danmark for personer, der modtager ydelser nævnt i § 1, nr. 12 og 14.
4) Indkomstregistret for personer, der modtager ydelser nævnt i § 1, nr. 16.
5) Uddannelsesinstitutionerne for personer, der modtager ydelser nævnt § 1, nr. 17, 19, 20, 21 og 22.
6) Kommunerne for personer, der modtager ydelser nævnt i § 1, nr. 18.
7) Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte for personer, der modtager ydelser nævnt i § 1, nr.
23 og 24.
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal efter forslaget indsamle personnumre med henblik på at kunne
udbetale engangstilskuddet til den berettigede personkreds for engangstilskuddet jf. § 1, det vil sige de til de
personer, som modtager de ydelser, der er nævnt i forslagets § 1, stk. 1, nr. 1-24.
Forslaget til stk. 1,
nr. 1,
medfører, at Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager oplysninger fra
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering for personer, der modtager hjælp i kontanthjælpssystemet,
ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, tilskud til forsørgelse under revalidering til selvstændig
virksomhed, ledighedsydelse, sygedagpenge, barselsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge eller feriedagpenge,
folkepension, førtidspension, seniorpension, efterløn, fleksløntilskud og tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne, jf. § 1, nr. 1-11, 13 og 15.
Forslaget til stk. 1,
nr. 2,
medfører, at Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager oplysninger fra
Søfartsstyrelsen for personer, der modtager barselsdagpenge og dagpenge til søfarende, jf. § 1, nr. 5 og 6.
Forslaget til stk. 1,
nr. 3,
medfører, at Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager oplysninger fra
Udbetaling Danmark for personer, der modtager fleksydelse og delpension, jf. § 1, nr. 12 og 14.
38
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0039.png
Forslaget til stk. 1,
nr. 4,
medfører, at Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager oplysninger fra
indkomstregistret for personer, der modtager tabt arbejdsfortjeneste vedrørende børn med nedsat
erhvervsevne, jf. § 1, nr. 16. Oplysningerne indhentes via terminaladgang til indkomstregistret, jf. forslaget
til stk. 2.
Forslaget til stk. 1,
nr. 5,
medfører, at Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager oplysninger fra
uddannelsesinstitutionerne for personer, der modtager skoleydelse på produktionsskoleforløb (gammel
ordning), skolepraktikydelse, skoleydelse på FGU, elevstøtte til TAMU-deltagere og uddannelsesstøtte til
visse maritime uddannelser, jf. § 1, nr. 17, 19, 20, 21 og 22.
Forslaget til stk. 1,
nr. 6,
medfører, at Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager oplysninger fra
kommunerne for elever på erhvervsgrunduddannelse (gamle ordning), der modtager skoleydelse, jf. § 1, nr.
18.
Forslaget til stk. 1,
nr. 7,
medfører, at Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager oplysninger fra
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte for personer, der modtager SU og SVU, jf. § 1, nr. 23 og 24.
Det vil være de afgivende myndigheder, jf. forslaget til nr. 1-3 og 5-7, der har ansvaret for at sikre, at det er
den korrekte målgruppe, der udsøges. Arbejdsmarkedets Tillægspension har selv ansvaret for at sikre, at det
er den korrekte målgruppe, der udsøges i indkomstregistret, jf. forslagets nr. 4.
Det foreslås i
stk. 2,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension har terminaladgang til de nødvendige
oplysninger, som nævnt i stk. 1, nr. 4.
Der skabes således hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan få terminaladgang til
indkomstregistret i forhold til oplysninger om personer, der modtager tabt arbejdsfortjeneste vedrørende børn
med nedsat erhvervsevne, som er nødvendige for at kunne udbetale engangstilskuddet til denne målgruppe.
For en nærmere definition af den personkreds, der behandles oplysninger om, henvises der til de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 1.
Det foreslås i
stk. 3,
at de nævnte institutioner og myndigheder, der udsøger målgruppen, jf. stk. 1, nr. 2-3
og 5-7, videregiver oplysninger om personnumre for personer i målgruppen til Arbejdsmarkedets
Tillægspension inden for en frist, som fastsættes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Fristen skal fastsættes således, at det på den ene side er muligt for myndigheden at udsøge de relevante
ydelsesmodtagere for april 2020, og at det på den anden side er muligt for Arbejdsmarkedets Tillægspension
at påbegynde udbetalingen af engangstilskuddet hurtigst muligt. Fristen vil forventeligt blive fastsat til uge
35 eller 36 i 2020.
Det foreslås i
stk. 4,
at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udsøger målgruppen, jf. stk. 2, nr. 1,
på grundlag af data i uge 33 i 2020 fra kommunerne, arbejdsløshedskasserne og Udbetaling Danmark, der er
indberettet til styrelsens Statistiske Datavarehus, jf. bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag
og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet.
39
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0040.png
Forslaget indebærer, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, til brug for udsøgningen af den
berettigede personkreds, skal behandle, herunder samkøre almindelige, ikke-følsomme oplysninger om
ydelsestype samt fortrolige oplysninger om personnumre på de personer, der er omfattet af § 1.
Udsøgningen på grundlag af datagrundlaget, som det er registreret i uge 33 i de nævnte registre, sikrer, at
flest mulige ydelsesmodtagere for april, jf. § 1, er blevet registreret i de relevante registre til brug for
udbetaling af engangstilskuddet uden ansøgning efter forslaget til § 2, stk. 1.
Oplysningerne om ydelsestype skal dog ikke videregives til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som ikke
vil have brug for denne oplysning i forbindelse med udbetalingen af engangstilskuddet, idet
Arbejdsmarkedets Tillægspension forudsættes kun at skulle behandle oplysninger om personnummer.
Det foreslås i
stk. 5,
at der til brug for udsøgningen i medfør af stk. 3 og 4 vil blive behandlet oplysninger
om ydelsestype og personnummer for de personer, som er omfattet af målgruppen, jf. forslaget til § 1.
Forslaget indebærer, at kommunerne, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte,
uddannelsesinstitutionerne, Udbetaling Danmark, Søfartsstyrelsen og Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, til brug for udsøgningen af den berettigede personkreds, skal behandle, herunder samkøre
almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om ydelsestype samt fortrolige oplysninger om personnumre
på de personer, der er omfattet af § 1, og videregive personnumrene for de ydelsesmodtagere, som er
berettiget til engangstilskuddet, til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås i
stk. 6,
at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering videregivergiver oplysninger om
personnumre for personer i målgruppen, jf. stk. 2, nr. 1, efter lovens ikrafttræden i uge 35 i 2020 til
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udsøger målgruppen på baggrund af oplysninger om
ydelsestyperne og videregiver herefter oplysningerne om målgruppen til Arbejdsmarkedets Tillægspension i
form af en liste med personnumre over de relevante ydelsesmodtagere.
Videregivelsen i uge 35 i 2020 sikrer på den ene side, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har
tilstrækkelig tid til at udsøge og validere data, jf. stk. 4, og på den anden side, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan nå at påbegynde udbetalingen af engangstilskuddet hurtigst muligt.
Det foreslås i
stk. 7,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for meddelelser efter § 2, stk. 2, via
terminaladgang til CPR indsamler oplysninger om navn og bopælsadresse på de personer i målgruppen, der
ikke har en NemKonto.
Det vurderes, at den foreslåede bestemmelse i § 4 er i overensstemmelse med principperne i
databeskyttelsesforordningens artikel 5 om bl.a. formålsbegrænsning, ansvarlighed og proportionalitet.
Desuden fastsættes det udtrykkeligt, at der skal ske videregivelse af de omhandlede oplysninger, og
indsamlingen af oplysninger er dermed omfattet af undtagelsen til oplysningspligten i
40
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0041.png
databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c, når indsamling udtrykkeligt er fastsat i nationale ret,
jf. forordningens artikel 23.
Det bemærkes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil have pligt til at iagttage bestemmelserne i
forordningens artikel 23, stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil således bl.a. kun skulle opbevare de
indhentede personoplysninger så længe det er relevant for administrationen af engangstilskuddet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i 2.5 om forholdet til databeskyttelsesforordningen
og databeskyttelsesloven.
Til § 5
Der findes ikke gældende regler om udbetaling af et engangstilskud til ydelsesmodtagere, som var helt
eller delvist offentligt forsørgede ved en offentlig indkomstoverførsel for april måned. Der findes derfor
heller ikke regler om tilbagebetaling af et sådant tilskud.
Det foreslås i
§ 5,
at engangstilskud, som er udbetalt til en person, der ikke er berettiget til tilskuddet efter
§ 1, ikke skal betales tilbage, hvis udbetalingen skyldes en myndighedsfejl, herunder fejl i udsøgningsdata,
jf. forslaget § 4.
Forslaget hænger sammen med forslaget til § 4, hvorefter udbetalingen fra Arbejdsmarkedets
Tillægspension sker på baggrund af data, som Arbejdsmarkedets Tillægspension indhenter fra de relevante
myndigheder, og som i et vist omfang findes i tilgængelige registre.
Forslaget indebærer, at der ikke skal ske tilbagebetaling af engangstilskuddet, selv om modtageren ikke var
berettiget til tilskuddet, f.eks hvis fejlen skyldes en fejl hos Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse
med udbetalingen eller en fejl i de data, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har indhentet fra andre
myndigheder i forbindelse med udbetalingen, jf. forslaget til § 4.
Hvis en myndighedsfejl medfører, at ydelsesmodtageren ikke har fået udbetalt engangstilskuddet
automatisk, jf. forslaget til § 2, stk. 1, kan borgeren efter ansøgning få engangstilskuddet udbetalt, hvis der er
den fornødne dokumentation for, at borgeren helt eller delvist har modtaget en ydelse for april 2020. Der
henvises til bemærkningerne til forslaget til § 2, stk. 2.
§6
Udgangspunktet er, at en person kan råde over sine ejendele, herunder fordringer, ved at foretage
formueretlige dispositioner såsom at overdrage det pågældende aktiv til en tredjemand. En overdragelse af
fordringer kan dog være udelukket, hvilket er tilfældet i mange love, der regulerer udbetalinger af beløb, der
udbetales til særlige formål. Formål der vil forspildes, hvis beløbet ikke effektivt udbetales til den
pågældende person.
41
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0042.png
En persons kreditorer kan som udgangspunkt søge sig fyldestgjort i de aktiver, som personen frit kan råde
over, herunder fordringer. En række aktiver, herunder fordringer, er dog ved lov friholdt for kreditorernes
adgang til retsforfølgning. Bl.a. indeholder retsplejelovens §§ 511 og 512 forbud mod udlæg i visse
fordringer, f.eks. krav på underholdsbidrag.
Fordringer, herunder krav mod det offentlige, kan som udgangspunkt anvendes til modregning, hvis en
række betingelser er opfyldt. Der skal foreligge gensidighed, hvorved forstås, at modregneren skal have et
krav (der betegnes modfordring) mod hovedmanden, der tilsvarende skal have et krav (der betegnes
hovedfordring) mod modregneren. Mod- og hovedfordring skal være afviklingsmodne, hvorved forstås, at
modfordringen skal være forfalden, mens frigørelsestiden for hovedfordringen skal være indtrådt. Mod- og
hovedfordring skal være udjævnelige, dvs. af samme art (typisk penge). Endelig skal modfordringen være
retskraftig. Modregning kan dog være udelukket, hvis dette er bestemt ved lov.
Modregning med gæld, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, er desuden reguleret af
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der i §§ 7-9 a indeholder regler om modregning.
Det foreslås i
stk. 1,
at krav på engangstilskud hverken skal kunne overdrages eller gøres til genstand for
retsforfølgning.
Forslaget om forbud mod overdragelse af kravet på engangstilskuddet skal sikre en effektiv udbetaling af
beløbet til ydelsesmodtageren. Forslaget medfører således, at der ikke kan støttes ret på aftaler eller ensidige
tilkendegivelser, hvor en ydelsesmodtager overdrager retten til engangstilskuddet. Hvis der i strid med det
foreslåede forbud skulle blive indgået en aftale om overdragelse af kravet på engangstilskuddet, vil en sådan
aftale være ugyldig. Det samme gælder en ensidig tilkendegivelse (løfte) om overdragelse.
Forslaget om forbud mod retsforfølgning omfatter såvel private som offentlige kreditorer. Hvis der ikke
fastsættes regler om beskyttelse mod retsforfølgning, vil der være risiko for, at ydelsesmodtagere, der har
krav på engangstilskuddet, vil skulle tåle, at tilskuddet anvendes til at betale afdrag på gæld, og derved kan
tilskuddet ikke anvendes til forbrug, der skal stimulere dansk økonomi.
Engangstilskuddet vil være beskyttet mod retsforfølgning frem til det faktiske udbetalingstidspunkt, hvor
pengene indgår på ydelsesmodtagerens konto, hvorefter ydelsesmodtageren vil kunne disponere over
beløbet, ligesom ydelsesmodtagernes eventuelle kreditorer fra dette tidspunkt vil kunne foretage
retsforfølgning mod beløbet.
Baggrunden for det foreslåede stk. 1 er, at engangstilskuddet skal effektivt udbetales til ydelsesmodtageren
med henblik på det forbrug, der skal stimulere den danske økonomi. Dette formål forspildes, hvis retten til
engangstilskuddet f.eks. skulle blive overdraget til en kreditor, der har formået at få ydelsesmodtageren til at
indgå en aftale om en sådan overdragelse, eller hvis offentlige eller private kreditorer måtte foretage
retsforfølgning mod kravet på engangstilskuddet.
Det foreslås videre i
stk. 2,
at engangstilskuddet ikke skal kunne anvendes til modregning med eventuelle
private eller offentlige krav.
42
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0043.png
Det vil således gælde generelt, at der ikke kan ske modregning, og det gælder alle typer af modregning for
både offentlige og private krav.
Forslaget indebærer, at der heller ikke kan foretages modregning i engangstilskuddet for uberettiget
modtagne sociale ydelser.
Begrundelsen for at afskære adgang til modregning er ønsket om så vidt muligt at sikre opnåelsen af
formålet med udbetalingen af engangstilskuddet, dvs. at tilskuddet effektivt udbetales, så det kan anvendes til
forbrug med henblik på at stimulere den danske økonomi.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.
Til § 7
Det foreslås
i § 7,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension har pligt til at videregiver statistiske oplysninger
om udbetaling af engangstilskud til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension efter anmodning f.eks. skal levere statistiske
oplysninger om antallet af modtagere af engangstilskud. Der vil ikke være pligt til at videregive
personhenførbare oplysninger efter bestemmelsen.
Til § 8
Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer i dag en række offentlige udbetalinger for staten og
kommunerne, hvor udbetalingerne er understøttet digitalt og sker på baggrund af registerbaserede data.
Det foreslås i
§ 8,
at udbetaling af engangstilskud efter § 1 administreres af Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Med forslaget overlades opgaven med udbetaling af engangstilskud til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Engangstilskuddet udbetales således med administrativ og teknisk bistand fra Arbejdsmarkedets
Tillægspension på omkostningsdækket basis. Det indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have
dækket alle direkte og indirekte omkostninger, herunder ethvert økonomisk tab, forbundet med udbetaling af
engangstilskud. Når bistanden leveres på omkostningsdækket basis, sker det endvidere uden avance eller
risikopræmie, ligesom der ikke beregnes moms af ydelserne.
Det bemærkes, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions medlemmer ikke må påføres tab ved
Arbejdsmarkedets Tillægspensions samarbejde med andre lovbundne ordninger eller varetagelse af andre
lovbundne opgaver. Staten vil som følge af dette selv skulle bære ethvert økonomisk ansvar for tab i tilfælde
af fejlagtige udbetalinger af engangstilskud, herunder tab ved udbetalinger til personer, der ikke er berettiget
til at modtage engangstilskuddet. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil have pligt til at begrænse det
økonomiske tab og berigtige eventuelle fejl.
43
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0044.png
Til § 9
Det foreslås i
§ 9, stk. 1,
at staten afholder udgifterne til engangstilskuddet efter denne lov.
Forslaget til stk. 1 omfatter udgifter til selve tilskuddet.
Forlaget betyder, at det er staten, der betaler alle udgifterne til engangstilskuddet.
Det foreslås i
stk.2,
at staten afholder alle udgifter til Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration af
opgaverne efter denne lov.
Forlaget betyder, at det er staten, der betaler alle administrationsudgifter for den administrative og tekniske
bistand, som Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer i forbindelse med udbetaling af engangstilskuddet.
Til § 10
Engangstilskuddet er en ny ydelse, og der findes derfor ikke regler om klageadgang.
Da engangstilskuddet skal administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension, vil der ikke være
administrativ rekurs til staten som led i et almindeligt over/underordnelsesforhold, idet Arbejdsmarkedets
Tillægspension ikke indgår i det statslige hierarki. Der kan ved lov fastsættes regler om klageadgang til
ankeinstanser, f.eks. Ankestyrelsen.
De enkelte ydelseslove og en række andre særlove indeholder regler om klageadgang over afslag på
ansøgning om sociale ydelser. Der er bl.a. klageadgang til Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg for en del af de ydelser, der er nævnt i forslaget til § 1.
Det foreslås i
§ 10,
at Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter denne lov ikke kan påklages til
anden administrativ myndighed.
Forslaget medfører, at der ikke kan klages over Arbejdsmarkedets Tillægspensions udbetaling af
engangstilskud, eller hvis der ikke er blevet udbetalt et engangstilskud.
Det bemærkes, at udsøgningen af den berettigede personkreds, jf. § 1, ikke udgør en forvaltningsretlig
afgørelse, men er et processkridt, hvorfor det ikke er muligt at påklage dette. Der henvises til
bemærkningerne i afsnit 2.1.2.3. om afgørelsesbegrebet.
Forslaget medfører også, at der ikke kan klages over et eventuelt afslag på ansøgning om udbetaling af
engangstilskuddet efter forslaget til § 2, stk. 2, f.eks. fordi borgeren ikke har indsendt dokumentation for at
have ret til en af de i § 1 nævnte ydelser for april 2020 eller ikke har anvist en NemKonto, jf. § 2, stk. 1. Der
henvises til bemærkningerne til § 2.
44
 BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 330: Orientering om høring af lov om engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser, fra beskæftigelsesministeren
2228802_0045.png
Klageadgangen for de bagvedliggende ydelser, for eksempel klageadgang for ret til pension efter § 50 i lov
om social pension, gælder fortsat og er således ikke påvirket af, at der ikke en klageadgang i forhold til
engangstilskuddet efter denne lov. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger om klageadgang i
afsnit 2.2.
Borgeren vil fortsat kunne rette henvendelse til Folketingets Ombudsmand og Datatilsynet.
Til § 11
Det foreslås i
§ 11, stk. 1,
at loven træder i kraft den 26. august 2020.
Ikrafttrædelsen skal sikre, at de data, der udsøges, jf. lovforslagets § 4, kan videregives til
Arbejdsmarkedets Tillægspension således, at udbetalingen af engangstilskuddet så vidt muligt kan ske inden
udgangen af oktober 2020.
Til § 12
Det foreslås i
§ 12,
at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Baggrunden herfor er, at der er tale
om et sagsområde, der er overtaget af Færøerne og Grønland.
45