BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 328
Offentligt

Fremsat den 11. august 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende

feriemidler, SU-loven og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

(Førtidig udbetaling af feriemidler,

udvidelse af ATP’s opgavevaretagelse og udvidelse af ATP’s

bestyrelses indstillingsret vedr. tarifgrundlaget m.v.)

§1

I lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, som ændret

ved § 3 i lov nr. 496 af 1. maj 2019 og § 22 i lov nr. 1559 af 27. december 2019, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 4, stk. 1,

indsættes efter »jf. § 3«: », § 15 a, stk. 2, 2. pkt.,«

§ 6, stk. 1,

ændres: »Arbejdsgiveren indbetaler i forbindelse med indberetningen efter § 3« til: »Arbejds-

giveren indbetaler efter indberetningen efter § 3«.

§ 8, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »jf. dog«: »§ 15 a, stk. 3, og«.

§ 11, stk. 1,

indsættes efter »herunder om«: »indbetalingstidspunkt og om«.

§ 12

indsættes efter »jf. dog«: »§ 15 a, stk. 2, og«.

Efter kapitel 5 indsættes:

»Kapitel 5 a

Førtidig udbetaling af feriemidler

§ 15 a.

Fonden kan efter ansøgning fra lønmodtageren foretage en førtidig udbetaling af feriemidler, der er

omfattet af § 48 a, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019, og optjent i perio-

den fra 1. september 2019 til 31. marts 2020. Feriebetaling i forbindelse med afholdelse af særlige fondsfe-

riedage efter § 28 fratrækkes i udbetalingen. Feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, som vedrører en

lønperiode hen over månedsskiftet fra august til september 2019, anses for optjent i september 2019. Ferie-

godtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, som vedrører en lønperiode hen over månedsskiftet fra marts til

april 2020, anses for optjent i april 2020.

Stk. 2.

Førtidig udbetaling efter stk. 1 fratrækkes lønmodtagerens krav mod fonden på tilgodehavende ferie-

midler efter § 12. Forud for høring af lønmodtageren efter § 4, stk. 1, skal fonden undersøge, om lønmodta-

geren har fået førtidig udbetaling af feriemidler efter stk. 1, som skal fratrækkes ved opgørelsen af lønmodta-

gerens tilgodehavende feriemidler.

Stk. 3.

Førtidig udbetaling efter stk. 1 og fradrag efter stk. 2 er uden betydning for arbejdsgiverens pligt til

indberetning, opgørelse og betaling af tilgodehavende feriemidler efter kapitel 2 og 3. Fradrag i lønmodtage-

rens krav på tilgodehavende feriemidler, jf. stk. 2, skal ikke indgå i opgørelsen af, hvad arbejdsgiveren skal

indbetale til fonden.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

Stk. 4.

Førtidig udbetaling efter stk. 1 medregnes ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst,

i det omfang den træder i stedet for ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser.

Udbetalingen medregnes ikke ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst, i det omfang den

træder i stedet for øvrig feriegodtgørelse. Udbetalingen som nævnt i 1. pkt. henregnes til A-indkomst, jf. kil-

deskattelovens § 43, og medregnes til grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslo-

ven. Kildeskattelovens § 49 B finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

Fonden kan kræve førtidigt udbetalte feriemidler efter stk. 1, som modtageren ikke har krav på, tilba-

gebetalt. Det er ikke en betingelse for tilbagesøgningen, at modtageren ved udbetalingen er vidende om, at

denne ikke har krav på førtidig udbetaling efter stk. 1.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om førtidig udbetaling af feriemidler efter stk.

1, herunder regler for ansøgning, ansøgningsfrist, udbetaling, fondens administration, kontrol og tilbagesøg-

ning.

§ 15 b.

Krav på førtidig udbetaling af feriemidler efter § 15 a kan ikke anvendes til modregning med gæld.

Stk. 2.

Førtidig udbetaling efter § 15 a indgår ikke i tildelingen af, beregningen af eller medfører fradrag i

forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser for ydelsesmodtageren, dennes ægte-

fælle, samlever eller andre husstandsmedlemmer i to år fra udbetalingen.

§ 15 c.

Fonden kan optage statslån til førtidig udbetaling af feriemidler efter § 15 a.

Stk. 2.

Lånet forrentes efter lovens § 7 og tilskrives hovedstolen.

Stk. 3.

Når der sker en indbetaling af en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler, foretages der et afdrag på

lånet svarende til de udbetalte feriemidlers forholdsmæssige andel af de samlede tilgodehavende feriemidler

for indbetalingens tilhørende lønmodtagere. Tilskrivningen af renter for et afdrags andel af det samlede ude-

stående stopper på tidspunktet, hvor fonden modtager den tilhørende indbetaling fra en arbejdsgiver.

Stk. 4.

Statens andel af feriemidler, der frem til 31. december 2020 er indbetalt af FerieKonto eller private

feriekasser til fonden, afdrages, når lønmodtagers individuelle tilgodehavende feriemidler er opgjort. Ferie-

midlerne forrentes ikke. Dog fragår et evt. negativt afkast forholdsmæssigt i fondens afdrag.

Stk. 5.

Finansministeren fastsætter de nærmere vilkår for låneordningen, herunder for udbetaling af lånet, op-

gørelse af lånets hovedstol, renteberegningen, betalingsfrister for fondens afdrag og fondens rapportering om

lånet.«

§ 26, 3. pkt.,

indsættes efter »ankenævnet

for Arbejdsmarkedets Tillægspension«:

», jf. dog stk. 2«.

§ 26

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Fondens afgørelse om førtidig udbetaling af feriemidler, jf. § 15 a, kan ikke påklages til ankenævnet

for Arbejdsmarkedets Tillægspension eller anden administrativ myndighed.«

§2

I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 672 af 26.

maj 2020, foretages følgende ændringer:

§ 23, stk. 3,

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) førtidig udbetaling af feriemidler efter § 15 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende

feriemidler,«

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.

§ 26, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»I indkomstgrundlaget fradrages førtidig udbetaling af feriemidler efter § 15 a i lov om forvaltning og admi-

nistration af tilgodehavende feriemidler.«

§3

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret

bl.a. ved § 2 i lov nr. 442 af 8. maj 2018 og som senest ændret ved § 7 i lov nr. 641 af 19. maj 2020, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 1

indsættes som

stk. 2

»Stk.

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan derudover varetage administration af ordninger og opgaver

henlagt ved anden lov.

Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Tillægspension og helt eller delvis ejede dattervirksomheder kan drive anden virk-

somhed, som ligger i naturlig forlængelse af opgavevaretagelsen efter stk. 1 og 2.«

§ 8 c, stk. 2, 3. pkt.,

indsættes efter »jf. § 18«: »medmindre beskæftigelsesministeren efter indstilling fra

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, dog maksimalt for en fjerdedel af garantibidraget i stk. 1,

fastsætter en tarif på et andet grundlag«.

§ 9, stk. 1,

efter

1. pkt.,

indsættes: »jf. dog § 9 a, stk. 2«.

§ 9 a,

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme, at pensioner, der vil give anled-

ning til et kapitaliseret engangsbeløb, jf. § 9, stk. 1, udbetales ved opnået folkepensionsalder.«

§ 14 b, stk. 1,

affattes således:

»Stk. 1.

Til efterlevende ægtefæller eller samlevere efter medlemmer af tillægspensionsordningen udbetales

der ved medlemmets død et engangsbeløb, der fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Retten til engangsbeløbet for ægtefæller berøres ikke af en separation mellem ægtefællerne.«

§ 14 b, stk. 5,

ophæves.

§ 14 e, stk. 1,

affattes således:

»Til

hvert barn under 21 år af medlemmer af tillægspensionsordningen udbetales der ved medlemmets død et

engangsbeløb. Beløbet fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

§ 14 e, stk. 4,

ophæves.

§ 16, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Fra og med den 1. i måneden 5 år efter, at et bidragsbetalende medlem har nået folkepensionsalde-

ren, fradrages der ikke et beløb til dækning af dødsfaldsydelsen efter § 14 b.«

10.

§ 17, stk. 2, 2. pkt.,

affattes således:

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

»Det

kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling

samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.«

11.

§ 17, stk. 3,

affattes således:

»Stk.

Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

ændre rentesatsen i stk. 3 samt fastsætte principper for beregning og opkrævning af rente hos arbejdsgiverne.«

Stk. 3, 4, 5 og 6 bliver herefter til stk. 4, 5, 6 og 7.

12.

§ 17, stk. 5,

ændres »Stk. 2-4« til: »Stk. 2-5«.

13.

§ 21, stk. 3, nr. 1

ophæves, og i stedet indsættes:

1)13 efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.

2)1 efter indstilling fra Ledernes Hovedorganisation.

Nr. 3 og 4 bliver herefter til nr. 2 og 3.

14.

§ 23, stk. 1, nr. 4,

ændres »Landsorganisationen Danmark« til: »Fagbevægelsens Hovedorganisation«.

15.

§ 23, stk. 1, nr. 6,

ændres »Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd« til: »Fagbevægelsens Ho-

vedorganisation«.

16.

§ 23, stk. 11, 2. pkt.,

ophæves.

17.

§ 26 b

indsættes som stk. 8:

»Stk. 8.

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan igennem en dattervirksomhed yde administrativ bistand til he-

lejede statslige aktieselskaber, der har til formål at rekapitalisere visse store, samfundsbærende, danske virk-

somheder. Den administrative bistand ydes på omkostningsdækket basis.«

18.

§ 26 c, stk. 2,

ændres »stk. 1, 2, 3 og 5« til: » stk. 1, 2, 3, 5 og 8«.

19.

§ 27, stk. 1,

indsættes efter » kapitlerne 6, 7 a og 8«: »bortset fra § 26 b, stk. 8«.

20.

§ 30, stk. 1,

affattes således:

»Stk. 1.

Enhver, der beskæftiger en eller flere lønmodtagere, der er omfattet af denne lov, skal foretage indbe-

retning herom efter de nærmere regler, som beskæftigelsesministeren måtte fastsætte efter indstilling af besty-

relsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension«.

21.

§ 30 stk. 2, affattes således:

»Stk.

Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

fastsætte nærmere regler om efterfølgende reguleringer i indberetninger, herunder frister herfor og om opkræv-

ning og udbetaling af krav i tilknytning hertil.

Stk. 2, 3 og 4 bliver herefter til stk. 3, 4 og 5.

22.

§ 30, stk. 4,

ændres »Stk. 3« til: »Stk. 4«.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

23.

§ 36

indsættes som nyt stk. 3:

»Stk. 3.

Krav på kapitaliserede engangsbeløb, jf. § 9, stk. 1, forældes 15 år efter, at beløbet er forfaldet til be-

taling.«

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende, jf. dog stk. 2, 3, 5 og 6.

Stk. 2.

§ 1 træder i kraft den 1. september 2020.

Stk. 3.

§ 3, nr. 1-16 og nr. 20-23 træder i kraft den 1. januar 2021.

Stk. 4.

§ 2 har virkning fra og med støtteåret 2020.

Stk. 5.

Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2020 efter § 16 i lov om

kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i ud-

skrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2020, der følger af denne lovs § 1, nr. 6.

Stk. 6.

Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 5 fastsættes af social- og

indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2020, der foreligger pr. 1. maj

2022.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund for forslaget

2. Lovforlagets hovedpunkter

2.1. Førtidig udbetaling af feriemidler

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Statslig lånefinansiering af førtidig udbetaling af feriemidler

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Den foreslåede ordning

2.3. Arbejdsmarkedets Tillægspensions opgavevaretagelse

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Arbejdsmarkedet Tillægspensions administration af en ny statslig fond

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Ændring af bemyndigelse til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Modernisering af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Skattemæssige konsekvenser

3.1.1.1.

Beskatning af lønmodtagernes øgede rentebærende opsparing

3.1.1.2.

PAL-skat vedrørende overgangsordningen

3.1.1.3.

Fremrykning af indkomstskat og tilbageløb af udbetaling af feriemidler

3.1.2. Virkninger på statsgæld og renteudgifter

3.1.3. Virkning på den økonomiske aktivitet

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. De administrative konsekvenser for borgerne

6. De miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund for forslaget

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Kon-

servative Folkeparti og Alternativet indgik den 15. juni 2020 en aftale om genopretning af dansk økonomi og

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

udfasning af hjælpepakker. Der blev i den forbindelse blandt andet aftalt en fremrykning af udbetaling af fe-

riemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020, svarende til op til tre ugers ferie, og opret-

telse af en statslig fond, der kan bidrage til rekapitalisere danske virksomheder. Dette lovforslag skal ud-

mønte aftalen om at fremrykke udbetaling af feriemidler og tilvejebringe hjemmel til, at Arbejdsmarkedets

Tillægspension kan agere som administrator for den statslige rekapitaliseringsfond.

Den 1. september 2020 påbegyndes en ny ferieordning med samtidighedsferie, hvor lønmodtagerne i Dan-

mark kan afholde ferie i takt med at ferien optjenes.

Ved overgangen til samtidighedsferie vil lønmodtagerne have optjent ferie, som endnu ikke er afholdt. Over-

gangen kunne dermed medføre, at lønmodtagere havde op til 10 ugers ferie til gode det første år med samti-

dighedsferie. Af hensyn til bl.a. arbejdsgivernes likviditet og samfundsøkonomien, blev der indført en over-

gangsordning, som indebærer, at lønmodtagernes optjente feriemidler for perioden fra 1. september 2019 til

31. august 2020 hensættes i Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler (fonden) til udbetaling,

når lønmodtageren når folkepensionsalderen eller af andre grunde forlader arbejdsmarkedet.

Arbejdsgivere skal frem til 31. december 2020 indberette tilgodehavende feriemidler for deres ansatte. Ar-

bejdsgiverne kan som udgangspunkt vælge frivilligt at indbetale de tilgodehavende feriemidler til fonden el-

ler de kan vælge at beholde midlerne, indtil midlerne opkræves af fonden som følge af udbetaling til lønmod-

tageren. Dette indebærer, at arbejdsgiverne skal betale indeksering af midlerne svarende til lønudviklingen

for den periode, hvor arbejdsgiverne beholder midlerne i virksomhederne.

Aftalen om en overgangsordning byggede på flere hensyn, herunder hensynet til arbejdsgivernes likviditet og

samfundsøkonomien.

I lyset af coronakrisen står det danske samfund i en ny situation, hvor der er behov for at samfundsøkono-

mien stimuleres. Der er derfor indgået en bred aftale blandt Folketingets partier om, at der skal ske delvis

udbetaling af feriemidlerne senest i oktober 2020, for hver lønmodtager, der har opsparet feriemidler i perio-

den 1. september 2019 til 31. marts 2020, svarende til op til tre ugers ferie. Udbetalingen sker efter ansøg-

ning fra lønmodtageren.

Ifølge den politiske aftale skal der ikke ske modregning i indkomstoverførsler m.v. Da SU-lovens bestem-

melse om fradrag af skattepligtig indkomst i forbindelse med opgørelsen af egenindkomsten og forældre-

grundlaet er udtømmende, foreslås en ændring i SU-loven for at sikre, at førtidig udbetaling af feriemidler

ikke påvirker tildelingen af SU.

For at undgå at presse virksomhedernes likviditet i forbindelse med udbetalingen, vil staten mellemfinansiere

den førtidige udbetaling af feriemidler ved at yde et lån til fonden.

I aftalen mellem regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konser-

vative Folkeparti og Alternativet om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer, er det

derudover aftalt, at der skal oprettes en statslig

fond (Rekapitaliseringsfonden), der kan agere ”investor

of last

ressort”,

som kan yde investeringer til større,

ellers sunde, samfundsbærende danske virksomheder, der ellers

har vanskeligt ved at finde villige investorer som følge af coronakrisen. Fonden skal tilføre en form for egen-

kapital og dermed sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag i store, ellers sunde, samfundsbærende danske virk-

somheder. Fonden har behov for administrativ bistand fra en uafhængig aktør med de fornødne faglige kom-

petencer, og regeringen har på denne baggrund udpeget Arbejdsmarkedets Tillægspension som administrator

for Rekapitaliseringsfonden, hvorfor der med lovforslaget foreslås tilvejebragt klar hjemmel til, at Arbejds-

markedets Tillægspension via et datterselskab kan yde administrativ bistand til et statsligt aktieselskab.

Arbejdsmarkedets Tillægspension er en selvejende institution, med egen bestyrelse, som blev oprettet ved lov

nr. 46 af 7. marts 1964 om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det fremgår af lovens § 1 at Arbejdsmarkedets

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

Tillægspension har til formål at udbetale lønmodtagere m.fl. tillægspension i overensstemmelse med lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Dette lovforslag har til formål at opdatere formålsbestemmelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension så den

afspejler, at Arbejdsmarkedets Tillægspension i dag varetager en lang række øvrige opgaver i henhold til anden

lovgivning, så det fremgår tydeligt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension fortsat kan udføre opgaver henlagt til

Arbejdsmarkedets Tillægspension ved lov. Lovforslaget giver endvidere Arbejdsmarkedets Tillægspension og

helt eller delvis ejede dattervirksomheder mulighed for at drive anden virksomhed, som ligger i naturlig for-

længelse af deres opgavevaretagelse. Dette fremgår allerede af de gældende vedtægter for Arbejdsmarkedets

Tillægspension, jf. nærmere af bekendtgørelse nr. 612 af 23. maj 2018 udstedt i medfør af § 20, stk. 2 i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Lovforslaget har også til formål at ændre Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelses nuværende bemyndi-

gelse til indstillingsret til beskæftigelsesministeren om den årlige fastsættelse af tariffen for pensionsoptjening.

Det sker for, at bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indstille tilpasning af pensionsproduktet,

ATP Livslang Pension, hvilket skal give Arbejdsmarkedets Tillægspension mulighed for at føre en mere flek-

sibel investeringspolitik, hvis bestyrelsen i perioder finder det hensigtsmæssigt for medlemmerne og andre

berettigede. Forslaget bygger på indstilling fra bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Med denne del af lovforslaget gives der mulighed for, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse kan

indstille tilpasninger af pensionsproduktet til beskæftigelsesministeren, der fx kan øge det investeringsmæssige

råderum og give mulighed for et større afkast, af ATP Livslang Pension, særligt for de yngre medlemmer,

samtidig med at Arbejdsmarkedets Tillægspensions pensionsprodukt fortsat leverer grundtryghed for de ca.

5,3 mio. medlemmer.

Det overordnede mål med forslaget er at fastholde, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan skabe de bedst

mulige pensioner til medlemmerne, og at det sker med behørigt hensyn til Arbejdsmarkedets Tillægspensions

rolle. En rolle, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension dels er et overvejende garanteret produkt, og dels er en

relevant del af det danske pensionssystem og dermed en del af grundtrygheden i søjle 1, der omfatter folke-

pensionen og andre lovfastsatte pensionsordninger. Søjle 1 pensioner udgør et grundlæggende sikkerhedsnet,

oven på hvilket forskellige supplerende indtægter kan lægges. Den gældende lovgivning sætter nogle begræns-

ninger herfor. Med den foreslåede lovændring styrkes sandsynligheden og mulighederne for, at Arbejdsmar-

kedets Tillægspension kan levere den bedst mulige og størrelsesmæssige relevante tillægspension til medlem-

merne og samtidig understøttes Arbejdsmarkedets Tillægspension i at løfte sit samfundsansvar. Omvendt med-

fører forslaget, at bestyrelsen i begrænset omfang kan tage en større risiko på medlemmernes vegne. Bestyrel-

sen kan derfor maksimalt indstille til at en fjerdedel af de indbetalinger, der er omfattet af en garanti, indgår i

de udvidede investeringsmæssige råderum.

Et øget investeringsmæssigt råderum vil også skabe større mulighed for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension

kan fortsætte med at foretage ansvarlige investeringer i aktiver, som fremmer den grønne omstilling eller un-

derstøtter samfundsudviklingen bredere.

Derudover har lovforslaget til formål at modernisere lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension så den bliver

gjort tidssvarende. De foreslåede ændringer er alle initieret af Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse,

dog med undtagelse af den foreslåede lovændring som gør det muligt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension

kan yde administrativ bistand til at drive Rekapitaliseringsfonden.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Førtidig udbetaling af feriemidler

2.1.1.

Gældende ret

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

Efter de gældende regler i lovens § 3, skal arbejdsgiver indberette feriedage og feriebetaling optjent i inde-

frysningsperioden 1. september 2019 til 31. august 2020 for hver enkelt lønmodtager senest den 31. decem-

ber 2020. Det er alene lønmodtagere i ferielovens forstand, der er berettiget til tilgodehavende feriemidler. I

ferieloven defineres en lønmodtager som en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjeneste-

forhold. Vederlaget vil typisk være i form af penge, men det kan også være i form af andre goder. F.eks. er

direktører derfor ikke lønmodtagere i ferielovens forstand, i det tilfælde, direktøren ikke befinder sig i et tje-

nesteforhold.

Efter lovens § 6 indbetaler arbejdsgiveren i forbindelse med indberetningen efter § 3 tilgodehavende ferie-

midler for hver lønmodtager til fonden, medmindre arbejdsgiveren overfor fonden tilkendegiver, at denne

ønsker at beholde tilgodehavende feriemidler i virksomheden, indtil de forfalder til betaling.

Efter de gældende regler i lovens § 15 om udbetaling af tilgodehavende feriemidler, udbetaler fonden ferie-

midlerne til lønmodtageren, når lønmodtageren har nået folkepensionsalderen, eller efter ansøgning når løn-

modtageren har forladt arbejdsmarkedet, når lønmodtageren 1) har fået tilkendt førtidspension, 2) har fået

tilkendt seniorpension, 3) er overgået til efterløn, 4) har fået tilkendt fleksydelse, 5) har fået udbetalt alders-

pension oprettet som led i et ansættelsesforhold, og/eller 6) har taget varigt ophold i udlandet. Derudover ud-

betales tilgodehavende feriemidler ved lønmodtagers død, eller hvis det samlede beløb, som arbejdsgiver

indberetter, ikke overstiger 1.500 kr.

Udgangspunktet er således, at fonden kun udbetaler tilgodehavende feriemidler til lønmodtageren, når løn-

modtageren når folkepensionsalderen eller når lønmodtageren ansøger om udbetaling i forbindelse med, at

lønmodtager på anden vis varigt forlader arbejdsmarkedet grundet eksempelvis førtidspension, efterløn eller

varigt ophold i udlandet. Fonden har efter gældende regler ikke pligt til at udbetale tilgodehavende feriemid-

ler før den 1. oktober 2021, dog udbetales feriemidlerne til dødsboet ved lønmodtagers død allerede fra ja-

nuar 2021.

Der er dog i perioden 1. maj 2020 til 30. september 2020 efter gældende regler mulighed for tidligere udbeta-

ling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. december 2019 til lønmodtagere, der i perio-

den 1. januar 2019 til 31. august 2019 har optjent mindre end 8,4 feriedage, som fondsferiedage til brug i det

forkortede ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

Efter gældende regler, kan fonden kræve udbetalte tilgodehavende feriemidler, som lønmodtageren ikke har

krav på, tilbagebetalt. Det er en forudsætning for tilbagebetaling efter reglerne herom, at lønmodtageren må

antages at have været i ond tro om sin ret til udbetalingen, og kan eksempelvis være hvis lønmodtageren

modtager et højere beløb end det af arbejdsgiver indberettede. Herudover gælder grundsætningen om condic-

tio indebiti, hvorefter man som udgangspunkt kan kræve et fejlagtigt erlagt beløb tilbagebetalt fra modtage-

ren, hvis denne indså eller burde have indset, at betalingen skyldes en fejl.

Udbetaling af feriemidler medregnes efter gældende regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i

det omfang udbetalingen hidrører fra ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekas-

ser. Dette følger af pensionsbeskatningslovens § 14 B, jf. lovbekendtgørelse nr. 238 af 12. marts 2020. Det

vil som udgangspunkt betyde, at udbetalingen indgår i modtagerens indtægtsgrundlag. Hidrører udbetalingen

af feriemidlerne derimod fra feriegodtgørelse under FerieKonto eller feriegodtgørelse fra en feriekasse, vil

udbetalingen være skattefri, da der er fratrukket skat ved indberetningen.

Udbetalingen af feriemidlerne vil

–

uanset om feriemidlerne hidrører fra ferie med løn, feriegodtgørelse i fe-

riekortordninger uden feriekasser eller feriegodtgørelse under FerieKonto eller feriekasse - medføre, at mod-

tagerens formue øges indtil midlerne er forbrugt.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

Udbetaling af tilgodehavende feriemidler vil efter gældende regler kunne medføre fradrag i lønmodtagers

eventuelle efterløn eller fleksydelse. Der er dog en særlig undtagelse for så vidt angår folkepension og før-

tidspension, således at udbetaling af tilgodehavende feriemidler ikke har betydning for pensionens størrelse,

jf. §§ 27, stk. 6, § 29, stk. 1, nr. 9, og § 32 a, stk. 1, nr. 8, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.

983 af 23. september 2019.

De tilgodehavende feriemidler vedrører ferie optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august

2020, der som led i overgangen til den ny ferielov med samtidighedsferie ikke kan afholdes eller udbetales,

medmindre lønmodtageren er omfattet af ferielovens § 2 a om samtidighedsferie for visse lønmodtagergrup-

per. Forvaltningen og administrationen af disse optjente feriemidler sker efter lov om forvaltning og admini-

stration af tilgodehavende feriemidler.

Lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler er de indberettede tilgodehavende feriemidler med tillæg

af regulering, hvorved fondens resultat tilskrives kravet. Arbejdsgiver skal betale indeksering indtil arbejds-

giverens fulde indbetaling af tilgodehavende feriemidler for den enkelte lønmodtager, jf. lovens § 6, stk. 3-5.

Fondens resultat vedrører den forrentning, som fonden har opnået ved kapitalforvaltning af de tilgodeha-

vende feriemidler, som er indbetalt til fonden med fradrag af pensionsafkast og indekseringen af de midler,

som står hos arbejdsgiverne med fradrag af omkostninger. Dog fratrækkes eventuel udbetaling af fondsferie-

dage efter § 28 i lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler. § 28 giver mulighed for tidligere udbeta-

ling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. december 2019 til lønmodtagere, der i perio-

den 1. januar 2019 til 31. august 2019 har optjent mindre end 8,4 feriedage som fondsferiedage til brug i det

forkortede ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

Der er mulighed for at klage over afgørelser truffet af fonden. Giver fonden ikke klageren fuldt ud medhold,

sender fonden klagen og begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til ankenævnet for Arbejds-

markedets Tillægspension.

Fonden er oprettet som en særskilt økonomisk enhed i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som er en selvejende

institution med egen bestyrelse, udpeget af beskæftigelsesministeren. Fonden omfattes af gældende regler for

Lønmodtagernes Dyrtidsfond regnskabsaflæggelse og anden finansiel rapportering. Lønmodtagernes Dyr-

tidsfond varetager formueforvaltningen af de tilgodehavende feriemidler og investerer indbetalte midler fra

arbejdsgiverne til størst mulig gavn for de berettigede lønmodtagere. Lønmodtagernes Dyrtidsfond driver

fonden med teknisk administrativ bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Fordringer, både krav mod det offentlige og krav mod private udbetalere, kan som udgangspunkt anvendes

til modregning med gæld, hvis en række betingelser er opfyldt. Der skal foreligge gensidighed, hvorved for-

stås, at modregneren skal have et krav (der betegnes modfordring) mod hovedmanden, der tilsvarende skal

have et krav (der betegnes hovedfordring) mod modregneren. Mod- og hovedfordring skal være afviklings-

modne, hvorved forstås, at modfordringen skal være forfalden, mens frigørelsestiden for hovedfordringen

skal være indtrådt. Mod- og hovedfordring skal være udjævnelige, dvs. af samme art (typisk penge). Endelig

skal modfordringen være retskraftig. Modregning kan dog være udelukket, hvis dette er bestemt ved lov.

Modregning med gæld, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr.

29 af 12. januar 2015 som senest ændret ved lov nr. 814 af 9. juni 2020, kan desuden ske i udbetalinger fra

staten, jf. § 8, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der med §§ 7-9 a indeholder regler om

modregning.

2.1.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Bortset fra muligheden for udbetaling af fondsferiedage, ved lønmodtagers død eller hvis det indberettede

beløb er under 1.500 kr., er der i dag ikke mulighed for at fonden kan udbetale tilgodehavende feriemidler til

lønmodtageren, før lønmodtageren når folkepensionsalderen eller af andre grunde forlader arbejdsmarkedet.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

Ordningen om udbetaling af fondsferiedage giver mulighed for tidligere udbetaling af feriemidler optjent i

perioden 1. september 2019 til 31. december 2019 til lønmodtagere, der i perioden 1. januar 2019 til 31. au-

gust 2019 har optjent mindre end 8,4 feriedage til brug for det forkortede ferieår fra 1. maj 2020 til 31. au-

gust 2020.

I lyset af coronakrisen står det danske samfund i en ny situation, hvor der er behov for at samfundsøkono-

mien stimuleres. Der er derfor indgået en bred aftale i Folketinget om at udbetale en del af feriemidlerne til

lønmodtagerne i efteråret 2020.

Da virksomhederne efter gældende regler først skal indberette de tilgodehavende feriemidler senest 31. de-

cember 2020, kan udbetalingen i efteråret 2020 ikke baseres på arbejdsgivernes indberetninger, medmindre

reglerne om arbejdsgivernes indberetninger blev ændret, så arbejdsgiverne henover sommeren 2020 skulle

indberette for en del af perioden. Det er imidlertid Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det vil være uhen-

sigtsmæssigt, hvis arbejdsgiverne skal indberette af to omgange. På den baggrund vurderer Beskæftigelses-

ministeriet, at udbetalingerne bør baseres på eksisterende registeroplysninger fra eIndkomst, FerieKonto, Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension m.v.

For at tage højde for, at en førtidige udbetaling af feriemidler, der er baseret på eksisterende registeroplysnin-

ger, i en lang række tilfælde ikke være helt i overensstemmelse med de af arbejdsgiveren indberettede beløb,

er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at udbetalingen mest hensigtsmæssigt sker efter ansøgning,

hvorved der bl.a. vil kunne indhentes yderligere oplysninger fra modtageren med henblik på at sikre en så

korrekt udbetaling som muligt.

Udviklingen af den tekniske løsning for den førtidige udbetaling af tilgodehavende feriemidler betyder desu-

den, at arbejdsgivernes mulighed for at indbetale lønmodtagernes tilgodehavende feriemidler til fonden må

udskydes nogle måneder.

2.1.3.

Den foreslåede ordning

Med den foreslåede ordning vil der blive givet mulighed for, at lønmodtagere kan ansøge om at få førtidig

udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020. Perioden svarer til optje-

ning af op til tre ugers feriemidler. Denne mulighed gælder for alle lønmodtagere, der har optjent tilgodeha-

vende feriemidler efter ferieloven. Ved den førtidige udbetaling af feriemidler stilles således ikke krav om, at

lønmodtageren har nået folkepensionsalderen eller af andre grunde har forladt arbejdsmarkedet.

Førtidig udbetaling af feriemidler forudsætter med forslaget, at lønmodtageren ansøger herom. Med forslaget

vil der derfor også være mulighed for at lade tilgodehavende feriemidler for hele optjeningsperioden forblive

hensat i fonden indtil udbetaling efter de gældende regler om udbetaling af tilgodehavende feriemidler. Det

vil ikke være muligt at ansøge om delvis udbetaling af de optjente feriemidler for perioden 1. september

2019 til 31. marts 2020. Ansøgningen vedrører således hele perioden. Eventuel udbetaling af fondsferiedage

efter § 28 fratrækkes dog i den førtidige udbetaling. Dette skyldes, at feriebetaling af fondsferiedage vedrører

perioden 1. september 2019 til 31. december 2019, som er en del af den periode, der udbetales efter den fore-

slåede ordning. Hvis lønmodtageren ikke ansøger om feriemidlerne inden for ansøgningsfristen, vil det alene

være muligt at få udbetalt feriemidlerne efter § 15, medmindre betingelser for dispensation er opfyldt. Di-

spenseres fra ansøgningsfristen vil afgørelse om førtidig udbetaling fortsat ske på baggrund af den foreslåede

ordning.

Fonden træffer på baggrund af ansøgningen afgørelse om, hvorvidt ansøgeren er berettiget til førtidig udbeta-

ling af feriemidler, herunder om der er tale om en lønmodtager i ferielovens forstand, og om lønmodtageren

er omfattet af § 48 a, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019. Det er alene

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

lønmodtagere i ferielovens forstand, der er berettiget til tilgodehavende feriemidler. I ferieloven defineres en

lønmodtager som en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Vederlaget vil

typisk være i form af penge, men det kan også være i form af andre goder. Direktører er derfor ikke lønmod-

tagere i ferielovens forstand, i det tilfælde, direktøren ikke befinder sig i et tjenesteforhold. Det skal i den

forbindelse bemærkes, at lønmodtagere omfattet af ferielovens § 2 a er undtaget fra ferielovens § 48 a, stk. 2.

Ferielovens § 2 a vedrører samtidighedsferie for hushjælp eller anden medhjælp i en privat husstand, som

gennemsnitligt arbejder højst 8 timer om ugen, au-pair-personer, personer omfattet af forskerskatteordningen

samt anden højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

Der vil i forhold til fastlæggelse af beskatning af beløbet blive taget udgangspunkt i § 2 om opgørelse af til-

godehavende feriemidler. Hvis førtidig udbetaling af feriemidler træder i stedet for feriegodtgørelse under

FerieKonto, eller feriegodtgørelse fra en feriekasse, vil udbetalingen være skattefri, da der er sket beskatning

ved indbetaling til FerieKonto eller feriekasse. Hvis førtidig udbetaling træder i stedet for ferie med løn eller

feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser, vil udbetalingen skulle medregnes ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst. Dette svarer til beskatning af fondsferiedage efter den § 28 og til den beskat-

ning, der vil ske, når feriemidler udbetales i anledning af lønmodtagernes afgang fra arbejdsmarkedet.

Den førtidige udbetaling af feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020, vil blive fastsat på

baggrund af oplysninger fra eIndkomst, FerieKonto, Arbejdsmarkedets Tillægspension m.v.

Kommunale og statslige myndigheder, anerkendte arbejdsløshedskasser og andre kan efter § 7, stk. 1, i lov

om et indkomstregister få terminaladgang til eIndkomst, i det omfang de pågældende i henhold til anden lov-

givning kan få sådan adgang. Denne hjemmel til adgang til de relevante oplysninger i eIndkomst findes alle-

rede i § 20, stk. 2, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Den førtidige udbetaling af feriemidler vil blive fratrukket i lønmodtagerens samlede krav på tilgodehavende

feriemidler, inden regulering med tilskrivning af fondens resultat. Hvis en lønmodtager vælger at få førtidig

udbetaling af de op til tre ugers ferie, vil lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler derfor være op til

to ugers ferie. Dog med forbehold for de afvigelser, der opstår som følge af, at den førtidig udbetaling ikke

sker på samme grundlag, som opgørelsen af de indberettede feriemidler. Den førtidige udbetaling kan derfor

afvige fra lønmodtagerens optjente og indberettede feriemidler i perioden 1. september 2019 til 31. marts

2020, og som følger heraf kan de resterende op til to ugers feriemidler efter udbetalingen også afvige fra de

indberettede midler for perioden 1. april til 31. august 2020.

Da de tilgodehavende feriemidler er baseret på arbejdsgivers indberetning, mens den førtidige udbetaling ba-

seres på oplysninger i eIndkomst, FerieKonto, Feriepengeinfo, Arbejdsmarkedets Tillægspension m.v., vil

den førtidige udbetaling af feriemidler i en lang række tilfælde ikke være helt i overensstemmelse med de af

arbejdsgiveren indberettede beløb. Hvis den førtidige udbetaling svarer til et mindre beløb end de faktisk op-

tjente feriemidler i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020, vil lønmodtagers endelige krav på tilgode-

havende feriemidler derfor kunne være på mere end optjente feriemidler i perioden 1. april 2020 til 31. au-

gust 2020. Omvendt hvis den førtidige udbetaling svarer til et højere beløb end de faktisk optjente feriemid-

ler i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020, vil lønmodtagerens krav være mindre end optjente ferie-

midler i perioden 1. april 2020 til 31. august 2020.

Hvis modtageren af førtidigt udbetalte feriemidler har fået udbetalt midler, som modtageren ikke har krav på,

kan fonden kræve det beløb, som er udbetalt for meget, tilbagebetalt. Eksempelvis hvis modtageren ikke an-

ses som lønmodtager i ferielovens forstand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019, og der derfor

ikke er indberettet feriemidler til fonden. Det kan fx skyldes, at modtageren er direktør eller medejer, uden at

være i et tjenesteforhold. For meget udbetalt kan også ske for lønmodtagere i ferielovens forstand, hvis dele

af lønnen ikke giver ret til ferie.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

Det er ikke en forudsætning, at modtageren er vidende om ikke at være berettiget til udbetalingen. Bestem-

melsen giver således videre mulighed for tilbagesøgning, end efter gældende regler samt efter grundsætnin-

gen om condictio indebiti, hvorefter et fejlagtigt udbetalt beløb som udgangspunkt kan kærves tilbagebetalt,

hvis modtageren indså eller burde have indset, at betalingen skyldtes en fejl.

Tilbagesøgningen gælder kun i det tilfælde, hvor den førtidige udbetaling overstiger de samlede tilgodeha-

vende feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. august 2020. Hvis muligt vil fonden i stedet mod-

regne i øvrige tilgodehavende feriemidler, der ikke er udbetalt. Fonden vil derfor kun tilbagesøge hos perso-

ner, hvor der ikke er mulighed for at modregne de for meget udbetalte midler i de samlede tilgodehavende

feriemidler.

Med den foreslåede ordning, vil førtidig udbetaling af feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31.

marts 2020 ikke indgå i tildelingen eller udmålingen af forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige

offentlige ydelser til personen selv eller andre, herunder ægtefæller og børn. Den førtidige udbetaling vil der-

for hverken have betydning for, hvorvidt personen er berettiget til ydelser eller selve udmålingen af ydel-

serne. Uden en særregel om, at udbetalingen ikke skal have betydning for udbetaling af ydelser, ville udbeta-

lingen kunne medføre fradrag i ydelser eller afskærer modtageren fra at være berettiget til en ydelse, da en

række offentlige ydelser, herunder kontanthjælp, SU, boligstøtte, statslig elevstøtte til elever på efterskoler

m.v. afhænger af indtægt eller formue.

Det bemærkes, at feriemidlerne allerede kan have haft betydning for indkomstafhængige ydelser for perso-

ner, der allerede er blevet beskattet, fx timelønnede, der indbetaler til FerieKonto eller anden feriekasse samt

funktionærer, hvor arbejdsgiveren indbetaler til FerieKonto eller anden feriekasse i forbindelse med, at løn-

modtageren er er fratrådt i overgangsåret. Den foreslåede ordning vil ikke have tilbagevirkende kraft for løn-

modtagere, der allerede er beskattet.

Forslaget herom er begrundet i, at aftalepartierne har lagt stor vægt på, at den førtidige udbetaling i videst

muligt omfang skal anvendes til forbrug. Hvis der sker modregning, vil det kunne medføre, at færre ønsker at

få midlerne udbetalt, ligesom der vil være færre penge til forbrug, for modtagere, der mister retten til ydelser

eller hvor ydelsen reduceres.

Med den foreslåede ordning forventes der et stort antal ansøgninger til fonden om udbetaling inden for en

kort tidsperiode. Den eksisterende mulighed for at klage over fondens afgørelser til ankenævnet for Arbejds-

markedets Tillægspension er etableret ud fra en forudsætning om, at fondens udbetalinger sker over en lang

årrække. Det eksisterende klagesystem er derfor ikke indrettet til at kunne behandle et så stort antal sager og

henvendelser til ankenævnet, som førtidig udbetaling af feriemidler sandsynligvis måtte medføre. Med den

foreslåede ordning vil klager over udbetalingen derfor ikke blive oversendt til ankenævnet for Arbejdsmarke-

dets Tillægspension, ligesom der ikke vil kunne klages til anden administrativ myndighed. Klager over den

endelige afgørelse om tilgodehavende feriemidler i medfør af lovens § 12 vil fortsat kunne oversendes til an-

kenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis klageren ikke får medhold hos fonden. Den endelige

afgørelse vedrører udbetalingen af lønmodtagerens resterende feriemidler. Fradrag for førtidigt udbetalte fe-

riemidler vil fremgå af den endelige afgørelse.

Med den foreslåede ordning vil den førtidige udbetaling af feriemidler være beskyttet mod modregning med

gæld.

Der vil med den foreslåede ordning således gælde en generel beskyttelse mod modregning med gæld. Dette

betyder, at beløbet skal udbetales uden modregning med gæld. Der vil således ikke kunne ske modregning

med gæld til det offentlige eller til private kreditorer. Begrundelsen for forslaget om et modregningsforbud er

ønsket om at understøtte formålet med den førtidige udbetaling af feriemidlerne, nemlig at udbetalingen an-

vendes til forbrug med henblik på at stimulere den danske økonomi. Dette formål kræver, at feriemidlerne

effektivt udbetales, dvs. uden at der forinden helt eller delvist er modregnet med offentlig eller privat gæld.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

Med den foreslåede ordning vil beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om førtidig udbetaling af

feriemidler, herunder regler for ansøgning, ansøgningsfrist, udbetaling, fondens administration, kontrol og

tilbagesøgning. Forventeligt vil lønmodtagere kunne ansøge om førtidig udbetaling af feriemidler indtil den

1. december 2020.

Lovforslaget indebærer desuden, at arbejdsgiverne ikke kan indbetale lønmodtagernes tilgodehavende ferie-

midler til fonden i forbindelse med indberetningen, men først på et tidspunkt herefter som fastsættes ved be-

kendtgørelse af beskæftigelsesministeren. Det forudsættes, at muligheden for arbejdsgivernes indbetaling til

fonden alene udskydes få måneder, til når den tekniske løsning er på plads. Det er væsentligt at fastsætte fri-

sten for ansøgning om førtidig udbetaling under hensyn til fondens opgaver, herunder med at åbne for indbe-

talinger og at gennemføre underretning og høring af arbejdsgivere og lønmodtagere i starten af 2021, bl.a.

således at arbejdsgivernes indbetalingsmuligheder ikke yderligere udskydes.

Der ændres i øvrigt ikke på arbejdsgivers pligt til indberetning og opgørelse af tilgodehavende feriemidler,

ligesom der ikke ændres på indeksering og beskatningen af feriemidlerne. Ligeledes har lønmodtageren med

den foreslåede ordning mulighed for at undlade førtidig udbetaling af feriemidler. Dermed vil lønmodtager få

betalt feriemidlerne som efter gældende regler, når lønmodtageren når pensionsalderen eller af andre grunde

forlader arbejdsmarkedet.

2.2. Statslig lånefinansiering af førtidig udbetaling af feriemidler

2.2.1.

Gældende ret

Efter gældende regler i lovens § 15, indefryses værdien af de fem ugers opsparede feriemidler indtil lønmod-

tageren når folkepensionsalderen, eller af andre grunde forlader det danske arbejdsmarked. Arbejdsgivere for

lønmodtagere der afholder ferie med løn samt arbejdsgivere, der benytter feriekortordninger uden feriekasse,

indbetaler de opsparede feriemidler til fonden, enten ved udbetalingstidspunktet eller frivilligt før tid, jf. lo-

vens kapitel 3. Hvis arbejdsgiveren indbetaler forpligtelsen til fonden, vil fonden investere midlerne i værdi-

papirer og opnå et investeringsafkast herpå, ellers vil arbejdsgiverens forpligtelse blive indekseret med løn-

udviklingen. Fondens investeringsafkast omfattes af den almindelige beskatning af afkast.

Arbejdsgivere der løbende indbetaler til FerieKonto og private feriekasser for lønmodtagere, der optjener ret

til feriepenge, har allerede indbetalt feriemidler til indefrysning i fonden. FerieKonto har aktuelt overført 4,4

mia. kr. til fonden. Indbetalingerne er løbende blevet investeret i værdipapirer som en del af fondens forvalt-

ning, ligesom fonden af det overførte beløb løbende finansierer udbetalinger af fondsferiedage efter § 28. Ef-

ter gældende regler omfattes feriemidler, der indberettes og betales til fonden af FerieKonto og private ferie-

kasser ikke af indeksering.

Beskæftigelsesministeren har efter lovens § 11, stk. 1, hjemmel til at fastsætte nærmere regler for arbejdsgi-

vernes indbetaling til fonden m.v.

Når en lønmodtager opnår folkepensionsalderen eller af andre grunde forlader arbejdsmarkedet, indkræver

fonden den indekserede forpligtelse fra arbejdsgiveren, såfremt arbejdsgiveren ikke frivilligt har indbetalt

forinden. Fonden udbetaler et beløb af den samlede tilgodehavende ferieformue, svarende til værdien af de

tilgodehavende feriemidler forrentet med den regulering, der som førnævnt følger af fondens investeringsaf-

kast og indeksering baseret på den generelle lønudvikling. Alle lønmodtagere modtager den samme forrent-

ning uanset om deres arbejdsgiver frivilligt har indbetalt førtidigt til fonden eller ej.

Det offentlige har ikke direkte økonomiske interesser i betalingerne mellem lønmodtagerne og arbejdsgi-

verne, foruden de offentlige arbejdsgiveres interesser.

Fonden har aktuelt ikke mulighed for at optage lån hos staten, da udbetalingerne af feriemidlerne udeluk-

kende vedrører indbetalingerne fra arbejdsgiverne, og det opnåede afkast på de finansielle markedet. Fonden

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

har derfor ikke mulighed for at foretage en førtidig udbetaling af feriemidler under den gældende lovgivning,

da den ikke har tilsvarende likvide aktiver eller på anden vis mulighed for at anskaffe dem.

2.2.2.

Den foreslåede ordning

Den foreslåede ordning indebærer, at fonden kan optage lån direkte fra staten til at foretage en førtidig udbe-

taling af feriemidler. Det foreslås at finansiere fondens anskaffelse af midlerne til den førtidige udbetaling

med statslån, da det vil være den billigste mulighed for det offentlige til at formidle udbetalingen.

Lånemodellen foreslås indrettet, så den afspejler de samme vilkår som arbejdsgivernes indbetalinger. Det

foreslås, at der gives et lån fra staten til fonden til at dække det samlede udbetalte beløb. Lånet forrentes med

samme indeks for lønudviklingen som arbejdsgivernes forpligtelse vedrørende de tilgodehavende feriemid-

ler, og bliver tilskrevet hovedstolen. Når en arbejdsgiver foretager en indbetaling vedrørende en lønmodta-

ger, der har fået feriemidler udbetalt førtidigt, bliver der opgjort et afdrag på statens lån til fonden.

Afdraget opgøres ved for hver lønmodtager at beregne den forholdsmæssige andel af lønmodtagerens førti-

dige udbetaling i forhold til lønmodtagerens endeligt indberettede tilgodehavende feriemidler. Når en ar-

bejdsgiver indbetaler sin forpligtelse til fonden, bliver den fordelt på de tilhørende lønmodtagere, og den be-

regnede andel, der er førtidigt udbetalt, afregnes for disse lønmodtagere og overføres til staten. Dette afdrag

vil svare til statens oprindelige udlæg inklusive forrentningen på statens lån for den pågældende lønmodta-

ger. Den ikke-udbetalte andel og tilgodehavende feriemidler for lønmodtagere, der ikke benytter sig af ord-

ningen, vil overgå til fonden og blive forvaltet efter gældende ret.

En lønmodtager kan have haft flere forskellige arbejdsgivere og dermed flere forskellige indbetalinger til-

knyttet sit ferietilgodehavende. Den tidligere omtalte forholdsmæssige andel vil her afregnes ved hver indbe-

taling vedrørende denne lønmodtager og overføres til staten.

Når en arbejdsgiver indbetaler til fonden, ophører indekseringen af feriepengeforpligtelsen. Derfor stopper

tilskrivningen af renter for det tilsvarende afdrag til staten på tidspunktet for arbejdsgiverens indbetaling.

Ved arbejdsgiverens frivillige indbetaling efter § 6, stk. 5, vil arbejdsgiverens indbetaling til fonden falde i to

trin, nemlig dels indbetalingen og dernæst fondens opkrævning af den forholdsmæssige indeksering for peri-

oden siden seneste indeksering efter § 7 og frem til tidspunktet for indbetaling. Tilsvarende vil fondens af-

drag i disse tilfælde falde i to trin. Da der kan være en forsinkelse mellem indbetalingen fra arbejdsgiverne

og det tilsvarende afdrag for statens andel, da fonden fx skal opgøre hvilke lønmodtagere, midlerne omfatter,

bliver denne mellemperiode ikke forrentet. En forrentning af denne mellemperiode ville medføre, at fonden

skulle betale det af lønmodtagernes øvrige afkast.

Tilsvarende bliver afdrag vedrørende allerede indbetalte midler, såsom midler fra FerieKonto og private fe-

riekasser, heller ikke tilskrevet en rente. Når fonden har opgjort, hvilke lønmodtagere midlerne tilhører, bli-

ver den tidligere beskrevne forholdsmæssige andel afregnet af disse midler og afdraget til staten. De reste-

rende midler forbliver i fonden og forvaltes som tidligere. I det omfang fondens forrentning af de allerede

indbetalte midler samlet set har været negativ vil staten dog skulle bære sin forholdsmæssige andel af det ne-

gative afkast.

Finansministeren fastsætter de nærmere vilkår for låneordningen, herunder bl.a. udbetalingen af lånet, opgø-

relse af hovedstolen, renteberegning, betalingsfrister for fondens afdrag, og fondens rapportering om lånet

m.v. Vilkårene for låneordningen vil blive udmøntet i en låneaftale mellem finansministeriet og fonden.

Efter gældende regler omfattes feriemidler, der indberettes og indbetales til fonden af FerieKonto og private

feriekasser ikke af indeksering, hvorfor statens lån for disse midler heller ikke tilskrives en rente svarende til

lønudviklingen. Når en arbejdsgiver indbetaler til fonden, stopper tilskrivningen af renter for det tilsvarende

afdrag til staten på tidspunktet for arbejdsgiverens indbetaling. Fonden afdrager den forholdsmæssige andel

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

af indbetalingerne fra arbejdsgiverne samt FerieKonto og private feriekasser på lånet fra staten, når fonden

har opgjort, hvilke lønmodtagere indbetalingen vedrører.

Arbejdsgiverne vil alene blive berørt af manglende mulighed for indbetaling få måneder efter det ellers

skulle være muligt. Dette vil medføre, at arbejdsgiverne ikke har mulighed for at undgå indeksering, indtil

indbetaling er mulig. Foruden dette er arbejdsgiverne uberørte af modellens implementering, da deres for-

pligtelse fortsat forfalder efter gældende regler, og de derfor kan fortsætte med at indbetale deres forpligtelse

til fonden som tidligere.

2.3. Arbejdsmarkedets Tillægspensions opgavevaretagelse

2.3.1.

Gældende ret

Arbejdsmarkedets Tillægspension er en selvejende institution med egen bestyrelse, som blev oprettet ved lov

nr. 46 af 7. marts 1964 om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det fremgår af lovens § 1, at Arbejdsmarke-

dets Tillægspension har til formål at udbetale lønmodtagere m.fl. tillægspension i overensstemmelse med lov

om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Arbejdsmarkedets Tillægspension har sidenhen ved lov fået udvidet sin opgaveportefølje og administrerer

således i dag mange af arbejdsmarkedets ordninger, herunder Lønmodtagernes Garantifond, FerieKonto, Ar-

bejdsmarkedets Uddannelsesbidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og barsel.dk. Denne administration

sker i form af administrativ bistand på omkostningsdækket basis og i henhold til gældende lovgivning på

området, herunder i henhold til lov om Lønmodtagernes Garantifond, ferieloven, lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og barselsudlig-

ningsloven m.fl.

Arbejdsmarkedets Tillægspension har endvidere til opgave at stå for Udbetaling Danmarks daglige drift, le-

delse og administration, og derved på vegne af Udbetaling Danmark varetage de opgaver vedrørende sagsbe-

handling, tilkendelse, udbetaling mv., som tillægges Udbetaling Danmark i henhold til §§ 1, 1 a og 1 b, i lov

om Udbetaling Danmark.

2.3.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som anført ovenfor under pkt. 2.3.1 varetager Arbejdsmarkedets Tillægspension i dag en lang række opgaver

af væsentligt omfang, som ikke fremgår af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, der angiver Arbejdsmar-

kedets Tillægspensions formål.

Det foreslås derfor, at det i § 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ændres, så bestemmelsen kommer

til at afspejle, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktuelle opgavevaretagelse i vidt omfang sker i henhold

til anden lovgivning end lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Herved bringes formålsbestemmelsen i

overensstemmelse med Arbejdsmarkedets Tillægspensions opgavevaretagelse efter anden lovgivning.

Med den foreslåede bestemmelse vil Arbejdsmarkedets Tillægspensions formålsbestemmelse desuden i natur-

lig forlængelse udvides i takt med, at det eventuelt besluttes at henlægge nye opgaver til Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Det foreslås endvidere, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og helt eller delvis ejede dattervirksomheder også

får mulighed for at drive virksomhed, der er forbundet med eller ligger i naturlig forlængelse af Arbejdsmar-

kedets Tillægspensions mv. opgavevaretagelse. Det kan f.eks. være aktiviteter, der understøtter opgaver, der

allerede varetages af Arbejdsmarkedets Tillægspension mv. eller nye opgaver, som øger effektiviteten på et

givet opgaveområde. Arbejdsmarkedets Tillægspension samt helt eller delvis ejede dattervirksomheder vil så-

ledes kunne udbygge sine aktiviteter i det omfang en fornuftig udvikling af opgavevaretagelsen tilsiger dette.

Det vil således med den foreslåede bestemmelse være muligt at aftale med Arbejdsmarkedets Tillægspension,

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

at Rekapitaliseringsfonden kan tillægges nye opgaver ved lov, som udnytter de hos Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension opbyggede kompetencer, ekspertise, systemer mv, og herved udvide formålsbestemmelsen. Det kræ-

ver, at der i øvrigt er eller skabes finansiel og materiel hjemmel hertil.

Medmindre andet er bestemt ved lov, leveres Arbejdsmarkedets Tillægspensions opgavevaretagelse på om-

kostningsdækket basis. Dette indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opnår en økonomisk ge-

vinst ved opgavevaretagelsen, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension

–

og dermed medlemmerne i Arbejds-

markedets Tillægspension

–

derfor heller ikke bærer det økonomiske ansvar i tilfælde af fejl under opgaveva-

retagelsen. Arbejdsmarkedets Tillægspension har pligt til at søge at begrænse det økonomiske tab og berigtige

fejlen.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke i øvrigt på retstilstanden i de ordninger, som allerede administreres

ved lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller øvrig lovgivning.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.4 Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration af en ny fond

2.4.1

Gældende ret

Der findes ikke i dag regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension via en dattervirksomhed kan yde admi-

nistrativ bistand til et statslig aktieselskab, som fx en rekapitaliseringsfond. Den nye statslige fond til at reka-

pitalisere store, samfundsbærende, danske virksomheder i en særlig situation etableres som et nyt statsligt

aktieselskab og skal administreres af en dattervirksomhed af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Den administrative bistand ydes på omkostningsdækket basis. Dette indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension ikke opnår en økonomisk gevinst ved opgavevaretagelsen, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension

–

og dermed medlemmerne i Arbejdsmarkedets Tillægspension

–

derfor heller ikke bærer det økonomiske ansvar

i tilfælde af fejl under opgavevaretagelsen. Arbejdsmarkedets Tillægspension har dog pligt til at søge at be-

grænse det økonomiske tab og berigtige fejlen. Der indgås en aftale mellem det pågældende datterselskab i

ATP-koncernen på den ene side og det statslige aktieselskab på den anden side, der regulerer den administra-

tive bistand nærmere.

Arbejdsmarkedets Tillægspension er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen bortset fra §§ 11, 12 og

15-17, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen. Arbejdsmarkedets Tillægspensions

datterselskaber stiftet på privatretligt grundlag er derimod som udgangspunkt ikke omfattet af lov om offent-

lighed i forvaltningen, medmindre de tillægges beføjelse til at træffe afgørelser på statens, en regions eller en

kommunes vegne, jf. § 5, stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen, modsætningsvist.

Tilsynet med aktiviteterne i et sådant datterselskab følger af det almindelige ressortansvar for den lovgivning

eller de regler, der administreres i datterselskabet.

2.4.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I aftalen mellem regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konser-

vative Folkeparti og Alternativet om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer, er det

aftalt, at der skal oprettes en statslig fond (Rekapitaliseringsfonden), der kan agere investor of last resort. Re-

kapitaliseringsfonden skal tilføre en form for egenkapital og dermed sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag i

store, ellers sunde, samfundsbærende danske virksomheder. Fonden oprettes med henblik på at kunne yde

direkte bistand til at rekapitalisere store, samfundsbærende, danske virksomheder i en særlig situation, samti-

dig med at staten kan få del i en potentiel fordel, hvis en virksomhed kommer styrket og mere værdifuld ud af

krisen.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

Rekapitaliseringsfonden har behov for administrativ bistand fra en uafhængig aktør med de fornødne faglige

kompetencer. Regeringen har på denne baggrund udpeget Arbejdsmarkedets Tillægspension som administra-

tor af det statslige aktieselskab, og det foreslås derfor, at der tilvejebringes klar hjemmel til, at Arbejdsmarke-

dets Tillægspension via et datterselskab kan yde administrativ bistand til det statslige aktieselskab.

Det foreslås, at den administrative bistand skal ydes på omkostningsdækket basis.

Det foreslås, at den administrative bistand ikke omfattes af Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.

Arbejdsmarkedets Tillægspension er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen bortset fra §§ 11, 12 og

15-17, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen. Arbejdsmarkedets Tillægspensions dattersel-

skaber der er stiftet på privatretligt grundlag er derimod ikke omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen,

medmindre de tillægges beføjelse til at træffe afgørelser på statens, en regions eller en kommunes vegne, jf. §

5, stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen, modsætningsvist.

2.5 Ændring af bemyndigelse til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

2.5.1

Gældende ret

Efter den gældende § 8 c, stk. 1 opdeles ATP-bidrag, efter fradrag af beløb efter §16, i et garantibidrag og et

bonusbidrag. Medlemmer erhverver pension af garantibidraget i overensstemmelse med den tarif, der fastsæt-

tes en gang årligt for det følgende år. Efter den gældende § 8 c, stk. 2 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion er det beskæftigelsesministeren, der fastlægger et maksimalt niveau for den andel af det samlede bidrag

(efter finansiering af dødsfaldsydelser), som garantibidraget kan udgøre. Dette skal ske efter indstilling fra

Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse og efter forhandling med Finanstilsynet. Det maksimale garan-

tibidrag skal fastlægges på et niveau, der sikrer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til enhver tid kan leve op

til sine forpligtelser. Siden 2008 har det maksimale garantibidrag været fastsat til 80 pct. af det samlede ind-

betalte bidrag.

Inden for rammen af det maksimale garantibidrag er det beskæftigelsesministeren der fastsætter det faktisk

årlige garantibidrag efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse. Det er således Arbejds-

markedets Tillægspensions bestyrelse, som har bemyndigelsen til at indstille størrelsen af det årlige garantibi-

drag, og dermed også den årlige fordeling mellem garantibidrag og bonusbidrag. Denne indstillingsret kan

potentielt omfatte ændringer, der væsentligt ændrer ATP-produktets karakter, og som kan sænke garantiele-

mentet i pensionsproduktet betydeligt ved at reducere garantibidraget væsentligt.

Den gældende indstillingsret til Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse er givet for at sikre, at Arbejds-

markedets Tillægspension har mulighed for at føre en mere fleksibel investeringspolitik, hvis det i perioder

findes mest hensigtsmæssigt.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse arbejder løbende på at forbedre ATP Livslang Pension, så ATP

Livslang Pension vedvarende er relevant for medlemmerne og fortsat udfylder sin rolle i pensionssystemets

søjle 1, ved sammen med folkepensionen at sikre danskerne grundtryghed igennem hele alderdommen.

I den forbindelse er det konstateret, at andre produkttilpasninger af mindre indgribende karakter end den gæl-

dende bemyndigelse til Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse, ikke kan lade sig gøre uden en lovæn-

dring. Dette skyldes, at § 8 c, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension i sin ordlyd er formuleret, så

den alene giver Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse mulighed for at foreslå at ændre i grundlaget i

form af en ændring i den markedsværdibaserede optjeningsrente.

Ordlyden i § 8 c, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension udgør således en hindring for, at Ar-

bejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse kan foreslå andre tilpasninger af pensionsproduktet. Det kræver

en lovændring at skabe mulighed for at realisere forslag der kan gøre det muligt at fastholde den samlede

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

pensionsret i ATP Livslang Pension på et relevant niveau, særligt for de yngre medlemmer, og samtidig med

at der fortsat tilstræbes en langsigtet opretholdelse af pensionernes realværdi. Dette kan f.eks. opnås gennem

et andet tarifgrundlag eller ved at skabe et investeringsmæssigt råderum i tilfælde af fortsatte lave markeds-

renter eller ændrede markedsforhold kræver derfor en lovændring.

2.5.2

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at give Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse mulighed for

–

i forbindelse med fastsættelse

af den årlige tarif

– at indstille til beskæftigelsesministeren, at tariffen fastsættes på et ”andet grundlag”.

For

at bevare et overvejende garantielementet i ATP Livslang Pension forslås

det, at en tarif på et ”andet grundlag”

maksimalt kan omfatte en fjerdedel af det samlede garantibidrag. Forslaget ændrer ikke ved, at det er beskæf-

tigelsesministeren, som har den endelige beslutningskompetence om indretningen af pensionsproduktet inden-

for de i loven fastsatte overordnede rammer, navnlig under hensyntagen til, at ATP Livslang Pension skal

supplere folkepensionen for tilsammen at udgøre grundtrygheden i pensionssøjle 1.

Med ”andet grundlag” forstås, at bestyrelsen vil kunne foreslå tilpasninger i

forhold til håndteringen af forret-

ningselementer, som indgår ved fastsættelse af den årlige tarif for optjening af pensionsret. Arbejdsmarkedets

Tillægspensions bestyrelse forventes at indstille en tilpasning, hvor en andel af garantibidraget giver anledning

til en pensionsret, der på indbetalingstidspunktet er garanteret, hvad angår levetid, men hvor forrentningsele-

mentet fastsættes løbende på baggrund af en afkastet af en portefølje af diversificerede investeringsaktiver.

Bemyndigelsen giver således mulighed for, at garantibidraget for op til en fjerdedel kan justeres til at dække

pensionsrettigheder, hvorfor forrentningselementet ikke er garanteret på indbetalingstidspunktet som i dag.

For at fastholde grundtrygheden for det enkelte medlem i pensionsudbetalingsperioden forventes Arbejdsmar-

kedets Tillægspensions bestyrelse at indstille, at pensionsretten vedrørende denne andel af garantibidraget over

en indfasningsperiode frem mod folkepensionsalderen konverteres til en pensionsret baseret på en markedsba-

seret optjeningsrente på konverteringstidspunktet, så medlemmet på pensioneringstidspunktet har en fuld ga-

ranteret livsvarig pension, som i dag. Indfasningsperiodens længde vil blive fastlagt på baggrund af Arbejds-

markedets Tillægspensions bestyrelsens indstilling herom. Pensionsretten for denne del af garantibidraget vil

variere over tid frem mod indfasningen til den garanterede pensionsret i forbindelse med konverteringen til en

fuld garanteret pension. Pensionsretten vil i den mellemliggende periode afhænge af markedsværdien af en

underliggende portefølje af diversificerede investeringsaktiver, som hensættelserne til denne del af ordningen

udgør. Medlemmernes pensionsret i forhold til denne del vil, i modsætning til i dag, blive skrevet op, hvis

afkastet er positivt, og sat ned, hvis afkastet er negativt.

Formålet med bestyrelsens bemyndigelse til at indstille ændringer er at skabe det nødvendige investerings-

mæssige råderum til dels at fastholde den samlede pensionsret i ATP Livslang Pension på et relevant niveau

som et supplement til folkepensionen, og dels at tilstræbe en langsigtet opretholdelse af pensionernes real-

værdi. Det vil som i dag endvidere være en betingelse, at tilpasningerne opfylder kravene i § 18 i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension om, at pensionsgrundlaget skal være baseret på betryggende forudsætninger

og rimeligt over for medlemmerne og andre berettigede, hensættelserne hertil i henhold til § 19 i lov om Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension skal være tilstrækkelige.

Forslag til tilpasninger af produktet vil alene berøre tariffer vedrørende fremtidige indbetalte garantibidrag og

optjening af pensionsret, og dermed ikke berøre allerede optjente pensionsrettigheder.

Ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelses vurdering og Finanstilsynets tilsyn med om det anmeldte

pensionsgrundlag er baseret på betryggende forudsætninger, skal der tages hensyn til den fastsatte fordeling

af bidraget mellem garantibidrag og bonusbidrag samt opdelingen af garantibidraget i en andel, som fortsat

optjener pensionsret baseret på en markedsbaseret optjeningsrente, og en andel der optjener pensionsret på et

”andet grundlag”, hvor denne sidste andel maksimalt

kan udgøre en fjerdedel. Det fremgår af§ 18, stk. 1 i lov

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at pensionsgrundlaget skal indeholde ”grundlaget for beregning af

pension”, ligesom beregningselementerne fortsat skal fastsættes med udgangspunkt i realistiske og aktuelle

forhold. De enkelte beregningselementer i garantibidraget, uanset om det er baseret på en markedsbaseret

optjeningsrente eller på et ”andet grundlag”, hvor forrentningselementet ikke er baseret på en markedsbaseret

optjeningsrente, skal således indgå i beskrivelsen i pensionsgrundlaget. Beregningselementerne skal fastsæt-

tes således, at der samlet set ikke er underskud vedrørende garantibidraget på tidspunktet for fastsættelse af

tariffen. Renterisiko, som vedrører optjeningen af nye pensionsrettigheder baseret på en markedsbaseret op-

tjeningsrente, afdækkes fortsat i de finansielle markeder fra tidspunktet for optjeningen og forbliver afdækket

indtil udbetaling.

Hensættelser og udsving i værdien af

pensionsforpligtigelser baseret på et ”andet grundlag” skal

opgøres ef-

ter markedsværdiprincipper og i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder og således at æn-

dringer i hensættelserne og i værdien af de aktiver, der dækker pensionsforpligtigelserne, ikke påvirker bo-

nuspotentialet.

Med det af bestyrelsen forventede indstillede forslag

til anvendelse af ”andet grundlag”

vurderes den sam-

lede pensionsmodel for optjening af ATP Livslang Pensionsret at være betryggende i Arbejdsmarkedets Til-

lægspensions sammenhæng. Forslaget betyder, at renteelementet erstattes af den aktuelle markedsværdi af de

aktiver, der dækker pensionsforpligtigelserne, samt ændrede rammer i forhold til fordeling af garantibidraget

mellem en andel af garantibidraget med fortsat optjening baseret på markedsbaseret optjeningsrenter og mak-

simalt en fjerdedel af garantibidraget, hvor pensionsret optjenes på andet grundlag, og hvor der fortsat er tale

om en levetidsgaranti på indbetalingstidspunktet.

Det er endvidere en forudsætning efter § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at pensions-

grundlaget er rimeligt over for medlemmerne og andre berettigede. Det enkelte medlem har krav på, at der

sker en rimelig fordeling af det realiserede resultat, herunder også af den del af resultatet som, over tid aflejres

i bonuspotentialet. En fælles bonuspolitik, hvor alle medlemmer

–

uanset hvornår de har optjent deres ret-

tighed, og uanset om garantibidraget er opdelt i en andel der optjener pensionsret på en markedsbaseret optje-

ningsrente eller et andet grundlag

–

bidrager med den samme andel af det samlede bidrag til bonuspotentialet,

og får den samme procentvise opskrivning af deres tilsagn, er udtryk for en sådan rimelig fordeling i Arbejds-

markedets Tillægspensions sammenhæng.

Ud fra en betragtning om, at det vil være mere hensigtsmæssigt, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions besty-

relse kan indstille til beskæftigelsesministeren at foretage tilpasning af pensionsproduktet, frem for at skulle

foreslå mere indgribende ændringer gennem en ændret fordeling mellem det faktiske garantibidrag og bonus-

bidrag, har Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse derfor indstillet en præcisering til beskæftigelses-

ministeren af indstillingsretten i § 8 c, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

Det vil fortsat være Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse, der

–

for at kunne føre en mere fleksibel

investeringspolitik, hvis det i perioder findes mest hensigtsmæssigt

–

kan indstille en reduktion i det faktiske

garantibidrags størrelse i forhold til det maksimale niveau. Med ændringen vil det også være muligt for Ar-

bejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse inden for de samme rammer at kunne foretage indstilling om andre

tilpasninger i produkts årlige tarif under tilsvarende hensyn.

Bemyndigelsen til bestyrelsen for Arbejdsmarkeds Tillægspension ændrer ikke ved, at direktøren og besty-

relsen for Arbejdsmarkeds Tillægspension skal tilstræbe en opretholdelse af midlernes realværdi.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

I det omfang bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte indstille, at man for en del af garantibi-

draget vælger et andet grundlag end markedsværdibaseret optjeningsrente er det bestyrelsens ansvar, at der

med forslaget med rimelighed kan forventes et højere afkast end efter markedsværdibaseret optjeningsrente,

samt at forslaget har undergået en konkret vurdering af forholdet mellem forventet afkast og risiko.

2.6 Modernisering af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

2.6.1

Gældende ret

Der er for behov at modernisere nogle af bestemmelserne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, således

at det sikres, at loven er tidssvarende. Loven ændres bl.a. for at bevare den tiltænkte retstilstand. Det kan fx

være at sikre, at udbetalinger følger den til enhver til gældende folkepensionsalder eller konsekvensrette be-

stemmelser fsva. begivenheder som fusionen mellem LO og FTF. Derudover forekommer det med jævne mel-

lemrum, at visse hjemler i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med tiden bliver overflødige og således

bør ophæves.

2.6.2

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De tekniske ændringer i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrører flere forhold, som er indstillet af

Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse.

2.6.2.1 Strakskapitalisering af mindre pensionsbeløb

Det fremgår af § 9 a, stk. 1, at udbetaling af tillægspensionen kan udskydes regnet fra folkepensionsalderen.

I de fleste tilfælde vil engangsbeløbet efter udskydelsesperioden være højere end ved folkepensionsalderen.

Imidlertid kan Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke på udskydelsestidspunktet oplyse eller garantere stør-

relsen af engangsbeløbet, da beregningen afhænger af det aktuelle renteniveau på udbetalingstidspunktet. Ved

større rentestigninger vil engangsbeløbet kunne falde i værdi i forhold til, hvad en skønsmæssig opgørelse gav

udtryk for på beregningstidspunktet.

Med de gældende forældelsesregler i § 36, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension forældes et krav

på et kapitaliseret engangsbeløb fem år efter ydelsen forfaldt til udbetaling.

For de medlemmer, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke umiddelbart kan udbetale et kapitaliseret en-

gangsbeløb til, fordi Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke kan komme i kontakt med medlemmet ved pensi-

oneringstidspunktet, sker forældelse først ved det 15. år efter folkepensionsalderen. Der er tale om medlemmer,

som typisk er bosat i udlandet med en ukendt adresse, og som ikke har en NemKonto

Det foreslås at sikre, at medlemmer ikke vil opleve en nedgang i deres kapitaliserede engangsbeløb efter at

have udsat deres pensionering. Derudover er det som udgangspunkt til medlemmernes fordel at modtage pen-

sionen som et engangsbeløb, da dette kan mindske en modregning i løbende offentlige ydelser.

Det kan være vanskeligt for Arbejdsmarkedets Tillægspensions medlemmer at overskue de beløbs- og skatte-

mæssige konsekvenser ved at udskyde deres pension, hvorfor det er ønskeligt at skabe større klarhed over

reglerne om udskydelse for medlemmer med pensioner, der ikke overstiger kapitaliseringsgrænsen på udsky-

delsestidspunktet. Forslaget vil som udgangspunkt forskelsbehandle medlemmer med mindre pensioner i for-

hold til de øvrige medlemmer, der fortsat har mulighed for at udskyde deres pensioner. Meningen med at have

en kapitaliseringsgrænse er dog netop at forskelsbehandle af hensyn til ikke at bruge uforholdsmæssigt store

ressourcer på at udbetale mindre beløb. Samtidig vil forslaget også sikre, at det beløb, som medlemmet er

blevet orienteret om ved pensionsalder, ikke kan falde til en lavere værdi

–

som det kan med de nuværende

regler.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

Omkring 8.000 medlemmer vil hvert år på pensioneringstidspunktet kunne blive berørt af kapitaliseringsgræn-

sen. Af disse er det kun omkring 200 medlemmer, der udnytter muligheden for at udskyde pensionen, idet

omkring 3.000 vælger (aktivt eller passivt) at få pensionen udbetalt som et engangsbeløb. For de få medlem-

mer, der i dag vælger at udskyde pensionen, vil forslaget betyde, at de mister muligheden for at opnå en be-

skeden løbende ydelse frem for et engangsbeløb. Omvendt risikerer de ikke, at denne løbende ydelse udløser

modregning i deres offentlige pensioner.

Den resterende gruppe på ca. 4.800 personer, er medlemmer, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke

umiddelbart har mulighed for at udbetale til, som følge af at de pågældende ikke kan kontaktes. Dette skyldes

typisk, at de er bosat i udlandet med en for Arbejdsmarkedets Tillægspension ukendt adresse og ikke har en

NemKonto.

Det bemærkes, at disse medlemmer efter gældende regler ved opnået pensionsalder

–

uanset om deres pension

er over eller under en fastsat kapitaliseringsgrænse - i realiteten ikke taber deres pension før efter 15 år, idet

disse medlemmer i dag anses for passivt at have udskudt deres pension i op til ti år, og først derefter løber den

fem-årige forældelse i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ved en fremrykning af kapitaliseringstids-

punktet for disse medlemmer vil de ved uændrede regler gå fra at kunne tabe deres pension efter 15 år til

allerede at kunne tabe pensionen efter fem år, idet et kapitaliseret engangsbeløb efter de nuværende forældel-

sesregler i § 36, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, forældes fem år efter ydelsen forfaldt til

udbetaling. For ikke at forringe disse medlemmers rettigheder foreslås det, at der i § 36, som stk. 3, indsættes,

at et kapitaliseret engangsbeløb først forældes 15 år efter, at beløbet er forfaldet til udbetaling

–

nu regnet fra

det tidspunkt, hvor medlemmet har nået sin folkepensionsalder.

Ved en analyse af de seneste fem års kapitaliseringssager kan det konstateres, at der i gennemsnit sker udbe-

taling til 30 personer årligt senere end 15 år efter deres folkepensionsalder, samt at disse i gennemsnit har

modtaget en kapitaliseret pension på ca. 13.000 kr. Hovedparten af disse medlemmer er bosiddende i udlandet,

idet det tilsvarende tal for medlemmer bosiddende i Danmark er 8 personer i alt

–

dvs. 1,6 årligt i gennemsnit

over femårs perioden. Udbetalingen til disse medlemmer er i gennemsnit 10.000 kr.

Arbejdsmarkedets Tillægspension er således i dag i stand til at finde stort set alle medlemmer bosiddende i

Danmark, hvorfor en 15-årig forældelse vil sikre, at kun en minimal gruppe af medlemmer rammes af foræl-

delsesfristen. Når dette forhold vægtes op imod fordelen ved, at det sikres, at hovedparten af medlemmerne

ikke oplever et fald i deres kapitaliserede pension, anbefales indførelse af såkaldt strakskapitalisering.

Det foreslås, at der i § 9 a, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som nyt stk. 2, indsættes hjemmel til,

at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan beslutte, at medlemmer med en pension under kapi-

taliseringsgrænsen, ikke kan udskyde udbetalingen af deres pension. Det sker for at skabe større klarhed over

konsekvenserne ved at udskyde ATP Livslang Pension og for at sikre, at medlemmerne ikke oplever en ned-

gang i deres kapitaliserede engangsbeløb efter at have udsat deres pensionering.

2.6.2.2 Faste beløbsangivelser på dødsfaldsydelser

Det fremgår af § 14 b, stk. 1, og § 14 e, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at der til efterlevende

ægtefæller, samlevere eller børn efter medlemmer af tillægspensionsordningen ved medlemmets død udbetales

et engangsbeløb på 40.000 kr.

Beløbet på 40.000 kr. er ændret flere gange ved bekendtgørelse, senest ved bekendtgørelse nr. 1401 af 13.

december 2019 om beregning og udbetaling af Arbejdsmarkedets Tillægspension og engangsbeløb i forbin-

delse med et medlem af Arbejdsmarkedets Tillægspensions død. Engangsbeløbene udgør i dag på henholdsvis

75.000 kr. (efterladte ægtefæller) og 50.000 kr. (efterladte børn).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

For i højere grad at skabe klarhed for medlemmer og pårørende, som berøres af engangsydelserne, forslås det

at beløbsangivelsen slettes i lovteksten, således at beløbet for de til enhver tid gældende engangsydelser alene

fremgår af bekendtgørelsen. Herved bringes lovtekst og bekendtgørelsestekst, herunder beløbsangivelsen, i

overensstemmelse.

2.6.2.3 Lovteknisk justering i forbindelse med forhøjet folkepensionsalder

Det fremgår af § 16, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at for bidragsbetalende medlemmer,

som er fyldt 70 år, fradrages ikke et beløb til dækning af dødsfaldsydelsen efter § 14 b.

Som konsekvens af, at folkepensionsalderen efter lov om social pension gradvist forhøjes, blev bestemmel-

serne i lov om Arbejdsmarkedet Tillægspension om dødsfaldsdækningen tilpasset hertil, bortset fra § 16, stk.

2, hvor pensionsalderen fortsat angives med et bestemt tal for alder. Det gælder, at personer, der er fem år

ældre end deres folkepensionsalder, ikke skal bidrage til at finansiere dødsfaldssummen til en evt. efterlevende

ægtefælle, da denne ikke er berettiget til at modtaget en ydelse efter et medlem af Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension, som er fem år ældre end deres folkepensionsalder.

Det foreslås, at opkrævningen af beløb til at dække dødsfaldsydelsen tilpasses, så fradraget i pensionen og

dermed opkrævningen alene sker for de medlemmer, der har ret til ydelsen. Ændringen betyder, at det er kun

de medlemmer, der har ret til ydelsen, som også bliver fradraget et beløb til at finansiere ydelsen.

2.6.2.4 Mulighed for at eftergive de omkostninger, der er forbundet med fogedinddrivelse af for-

dringer

Af § 17, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fremgår at beskæftigelsesministeren efter indstilling

fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdsmarkedets

Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag og renter.

I de tilfælde, hvor en arbejdsgiver ikke indbetaler ATP-bidrag, vil sagerne som udgangspunkt blive overgivet

til fogedretten for at få inddrevet skyldige bidrag og renter. I den forbindelse vil Arbejdsmarkedets Tillægs-

pensions krav mod arbejdsgiveren bliver forøget med rets-og fogedgebyrer forbundet med sagens indbringelse

for retten.

Det foreslås, at bemyndigelsen præciseres, så beskæftigelsesministeren også bemyndiges til at fastsætte nær-

mere regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension får mulighed for at eftergive krav på omkostninger, som

Arbejdsmarkedets Tillægspension har haft ved at indbringe sagen for fogedretten.

2.6.2.5 Afskaffelse af fast rentebestemmelse ved for sen indbetaling af ATP-bidrag

Det fremgår af § 17, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at der sker en fast renteopkrævning på

1,5 pct. pr. måned ved for sen indbetaling af ATP-bidrag fra arbejdsgiverside.

Rentebestemmelsen er særegen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og adskiller sig i dag fra rentebestem-

melserne i øvrige ordninger administreret af Arbejdsmarkedets Tillægspension samt fra Økonomistyrelsens

vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling fra november 2015.

Reglen om morarente blev indsat i § 31, stk. 2, i den oprindelige lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fra

1963, og renten var dengang fastsat til 1 pct. pr. påbegyndt måned. Af bemærkningerne til bestemmelsen (lov-

forslagets § 26, stk. 2) fremgik:

”Forslaget i stk. 2 og 3 om et strafgebyr på 1 pct. pr. måned af det samlede

bidrag i tilfælde af for sen indbetaling af bidraget er medtaget for at søge sikret, at fristen i stk. 1 overholdes.”

Indførelsen af rentebestemmelsen i ATP-ordningen var således tænkt som en strafrente ved for sen betaling af

ATP-bidraget, som skulle motivere arbejdsgiver til at indbetale skyldige ATP-bidrag til tiden.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

Renten blev i lov nr. 169 af 28. april 1982 om ændring af forskellige lovbestemmelser vedrørende opkrævning

af arbejdsgiverbidrag ændret fra 1 til 1�½ pct. for hver påbegyndt måned i forbindelse med en forenkling og

samordning af opkrævning af forskellige arbejdsgiverbidrag. Morarentesatsen blev ensartet og gjort obligato-

risk i samtlige love, og renten blev dengang af præventive grunde fastsat til 1,5 pct. pr. løbende måned.

Den gældende metode, som anvendes i Arbejdsmarkedets Tillægspension, beregner renten som 1,5 pct. pr.

påbegyndt måned fra forfaldstidspunktet. Metoden medfører en årlig rente på 18 pct., der påløber pr. påbegyndt

måned. Pr. 1. januar 2018 er det alene FerieKonto, der foruden ATP-ordningen anvender denne metode. Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring følger allerede i dag renteloven, hvor renten beregnes som en årlig rente på 8

pct. +Nationalbankens officielle udlånsrente beregnet fra forfaldsdato til betalingsdato, og hvor renten bereg-

nes pr. påbegyndt dag. Opkrævninger gennem Samlet Betaling har hidtil anvendt samme metode som ATP-

ordningen og FerieKonto, men overgik til at følge renteloven pr. 1. januar 2018. Denne metode lægger sig op

ad Moderniseringsstyrelses vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket

betaling fra november 2015, hvor renten beregnes efter rentelovens § 5.

Gennem de seneste årtier har renteniveauet i Danmark ligget på et lavt niveau, og den nuværende rente på 1,5

pct. pr. påbegyndt måned vurderes at være uforholdsmæssig høj, også selv om det ud fra præventive hensyn

er tænkt som en strafrente. Med renters rente udgør renten på 1,5 pct. pr påbegyndt måned en årlig rente på ca.

19,5 pct. mens den tilsvarende årlige rente efter renteloven vil udgøre ca. 8 pct. efter det gældende renteniveau.

En ændring af rentesatsen, metoder og principper for beregning mv. vil i forhold til Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension isoleret set betyde en lavere renteindtægt ved for sen indbetaling. Efterhånden som renten ensartes på

tværs af ordningerne, vil det desuden betyde større gennemsigtighed.

Det foreslås at tilpasse rentebestemmelserne til renteloven og strafrenterne i øvrige ordninger administreret af

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

2.6.2.6 Konsekvensrettelse af §§ 21 og 23 som følge af fusion af organisationer (LO og FTF)

Den gældende § 21, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter sammensætningen samt indstillings-

og udpegningsretten i repræsentantskabet blandt organisationerne på arbejdsgiver- og lønmodtagersiden, hvor-

efter repræsentantskabet består af 15 arbejdsgiverrepræsentanter og 15 lønmodtagerrepræsentanter samt en

formand. Den gældende § 23 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter sammensætningen samt

indstillings- og udpegningsretten bestyrelsen blandt organisationerne på arbejdsgiver- og lønmodtagersiden

hvorefter Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand og 12 andre medlemmer, der

vælges blandt repræsentantskabets medlemmer. Indstilling og udpegning af nye medlemmer sker årligt pr. 1.

april med ca. en tredjedel af medlemmerne i de respektive organer.

Reglerne for sammensætningen af repræsentantskabet og bestyrelsen er tidligere ændret således:

I 1995 blev reglerne for repræsentantskabet (uændret siden 1964) ændret således, at arbejdsministerens direkte

udpegningsret til tre lønmodtagerrepræsentanter og tre arbejdsgiverrepræsentanter bortfaldt, og blev erstattet

af en udpegning efter indstilling fra arbejdsmarkedets hovedorganisationer og de offentlige arbejdsgivere.

Endvidere blev Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse udvidet med yderligere to medlemmer fra den

offentlige sektor, henholdsvis en arbejdsgiverrepræsentant, repræsenterende Amtsrådsforeningen i Danmark,

Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune samt en lønmodtagerre-

præsentant, repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner.

I 2000 udmeldte Ledernes Hovedorganisation sig af en FR-Hovedorganisation og fik qua sin størrelse tildelt,

dels en egen plads i repræsentantskabet, dels en plads i bestyrelsen i fællesskab med Funktionærernes og Tje-

nestemændenes Fællesråd.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

I 2007 blev Amtsrådsforeningen i Danmark ændret til Danske Regioner.

I 2013 ophørte SALA som selvstændig arbejdsgiverorganisation og deres aktiviteter overgik til Dansk Ar-

bejdsgiverforening. Indstillingsretten ændredes, dels til repræsentantskabet, således at indstillingsretten for

SALA’s to medlemmer overgik til Dansk Arbejdsgiverforening, som blev hævet fra

otte til ti medlemmer, dels

til bestyrelsen, således at indstillingsretten for SALA’s ene medlem overgik til Dansk Arbejdsgiverforening,

som blev hævet fra tre til fire medlemmer.

Efter beslutningen hos henholdsvis Landsorganisationen i Danmark og Funktionærernes og Tjenestemænde-

nes Fællesråd om etablering pr. 1. januar 2019 af en ny samlet hovedorganisation under navnet Fagbevægel-

sens Hovedorganisation, er der behov for at tilpasse lov om Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestemmelser

om sammensætningen af repræsentantskabet og bestyrelsen.

Efter beslutningen hos henholdsvis Landsorganisationen i Danmark og Funktionærernes og Tjenestemænde-

nes Fællesråd om etablering pr. 1. januar 2019 af en ny samlet hovedorganisation under navnet Fagbevægel-

sens Hovedorganisation, er der behov for at tilpasse bestemmelser om sammensætningen af repræsentantska-

bet og bestyrelsen.

Som konsekvens af navneændringen foreslås det at ændre §§ 21 og 23, således at der, hvor udpegningsretten

og indstillingsretten tidligere vedrørte Landsorganisationen i Danmark og Funktionærernes og Tjenestemæn-

denes Fællesråd, ændres dette til Fagbevægelsens Hovedorganisation.

2.6.2.7 Sletning af forældet bestemmelse om vejledninger

Det fremgår af § 23, stk. 11, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at der er krav om, at Arbejdsmarke-

dets Tillægspensions bestyrelse skal godkende vejledninger til medlemmer og arbejdsgiver. Det foreslås, at

kravet om, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse skal godkende vejledninger til medlemmer og ar-

bejdsgiver, fjernes.

Den gældende bestemmelse i § 23, stk. 11, 2. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension var en del af

den oprindelige lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension af 7. marts 1964.

Der blev på daværende tidspunkt udsendt fysisk materiale i form af fortrykte pjecer til arbejdsgivere, der var

bidragspligtige og således skulle indberette og indbetale ATP-bidrag.

Bestemmelsen er oprindeligt indsat med det formål at ensrette og kvalitetssikre information til medlemmerne

og arbejdsgiverne i forbindelse med bl.a. de sidste nævntes forpligtelser til at indberette og indbetale ATP-

bidrag.

I dag udsendes ikke længere materiale til bidragspligtige arbejdsgivere, idet medlemmerne og arbejdsgiverne

selv indhenter fornøden information omkring pension, indberetning, indbetaling m.v. på bl.a. borger.dk og

virk.dk.

De informationer, som medlemmerne og arbejdsgiverne indhenter på disse websteder, er ikke oplysninger eller

tekster, som kræver godkendelse af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

2.6.2.8 Fastsættelse af nærmere regler om reguleringer i indberetninger

Det fremgår af § 30 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at beskæftigelsesministeren efter indstilling

fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgivernes indberet-

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

ninger. Bemyndigelsen er udnyttet ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension. I bekendtgørelsen findes i dag ingen specifikke regler om arbejdsgivernes

rettigheder eller pligter ved efterfølgende reguleringer i indberetningerne.

Før eIndkomstloven gav arbejdsgivernes indberetninger og reguleringer ikke anledning til større udfordringer.

Med eIndkomstloven er det nu blevet praktisk muligt for arbejdsgivere at ændre i tidligere indberetninger

tilbage i tiden, også for indberetninger, som berører følgekrav krav, som er forældende.

Økonomiske krav mellem Arbejdsmarkedets Tillægspension og arbejdsgiverne

–

dvs. både krav på opkræv-

ning af bidrag og krav på tilbagesøgning af for meget betalte bidrag - er omfattet af de almindelige regler i

forældelsesloven.

Efter forældelsesloven forældes Arbejdsmarkedets Tillægspensions krav på arbejdsgivers betaling af bidrag,

når der er forløbet tre år regnet fra sidste rettidige betalingsdag, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1 og 2, jf. § 3. I

forhold til arbejdsgivers krav mod Arbejdsmarkedets Tillægspension på tilbagebetaling af for meget indbetalt

bidrag forældes tilbagesøgningskravet, når der er forløbet tre år regnet fra det tidspunkt, hvor den fejlagtige

betaling fandt sted, dvs. tidspunktet hvor arbejdsgiveren har indbetalt beløbet.

Arbejdsgivernes ændring af tidligere indberetninger har givet Arbejdsmarkedets Tillægspension en række ud-

fordringer i forhold til reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension om indbetaling, tilbagesøgning,

pensionsret og forældelse. eIndkomstloven tager ikke hensyn til forældelsesreglerne og systemet accepterer

reguleringer, der berører følgekrav, som er forældede efter forældelsesloven. Ved at tillade reguleringer i eInd-

komstregisteret får de indberetningspligtige en forkert opfattelse af, at de også har mulighed for at regulere i

de afledte økonomiske forpligtelser, der reelt er forældede.

Som følge heraf, har Arbejdsmarkedets Tillægspension været nødsaget til at etablere manuel håndtering af

sager om arbejdsgivernes ændringer i tidligere indberetninger, hvor der opstår krav, der er forfaldet til betaling

for mere end tre år tilbage. Det har ikke med de gældende regler været muligt at etablere automatiske system-

tekniske løsninger, idet det ikke er muligt via it-systemerne at udskille de tilfælde, hvor en ændring til en

tidligere indberetning for den enkelte lønmodtager vedrører krav, der er forældede eller ej. Dette skyldes bl.a.,

at forældelsesfristernes varierende begyndelsestidspunkt i forhold til arbejdsgiverens indberetning og indbeta-

ling af delvise krav ikke kan håndteres systemmæssigt.

Arbejdsmarkedets Tillægspension har overvejet forskellige it-løsninger, som imidlertid alle indebærer krav

om at kunne samordne reglerne om indberetning, tilbagesøgning og forældelse. En sådan samordning af reg-

lerne findes mest hensigtsmæssigt at ske i en bekendtgørelse, dels da der vil være tale om meget tekniske

bestemmelser, dels da det vil være hensigtsmæssigt løbende at kunne tilpasse reglerne og de systemtekniske

løsninger til ændringer i anden regulering.

Det foreslås at udvide den gældende bemyndigelse til beskæftigelsesministeren i § 30, i lov om Arbejdsmar-

kedets Tillægspension, således at det også bliver muligt efter indstilling af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension at fastsætte nærmere regler om reguleringer i indberetninger, herunder frister herfor, og om

opkrævning og udbetaling af krav i tilknytning hertil.

Herved sikres det, at der indføres regler, som er hensigtsmæssige for arbejdsgiverne, henholdsvis lønmodta-

gerne, ligesom det sikres at den specifikke regulering er egnet til at opfylde Arbejdsmarkedets Tillægspensi-

ons krav til systemtekniske løsninger.

De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1 Samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

Overgangen til den nye ferieordning med samtidighedsferie betyder, at der indefryses op til fem ugers ferie-

penge, som optjenes fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020. For at stimulere privatforbruget og

den økonomiske aktivitet efter Coronakrisen gives der mulighed for førtidig udbetaling af feriemidler optjent

i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. marts 2020, svarende til op til tre ugers ferie.

Da arbejdsgiverne endnu ikke har indberettet lønmodtagernes feriemidler, vil udbetalingen ske på baggrund

af indberettede lønoplysninger i eIndkomst-registret for optjeningsperioden. For de lønmodtagere, hvor ar-

bejdsgiveren har foretaget indberetning af feriemidlerne til FerieKonto eller Feriepengeinfo, vil udbetaling

kunne ske på baggrund af disse indberetninger, som de fremstår på udbetalingstidspunktet. Det forventes, at

der senest i oktober 2020 påbegyndes udbetaling af feriemidlerne. Udbetalingen af feriemidlerne er ind-

komstskattepligtige, såfremt arbejdsgiver ikke allerede har indeholdt arbejdsmarkedsbidrag og skat af A-ind-

komst i forbindelse med indberetning til FerieKonto eller Feriepengeinfo, hvor feriekasser udbetaler. Udbe-

talingen af feriemidlerne modregnes ikke i indkomstoverførsler m.v.

For at undgå at presse virksomhedernes likviditet i forbindelse med udbetalingen vil staten mellemfinansiere

den førtidige udbetaling af feriemidler. Der ændres dermed ikke på arbejdsgivernes forpligtigelse i forhold til

at indbetale feriemidlerne. Arbejdsgiverne er fortsat forpligtigede til senest at indbetale de tilgodehavende

midler årligt i det omfang, som lønmodtagerne når folkepensionsalderen eller af anden grund forlader ar-

bejdsmarkedet, og søger om at få udbetalt feriemidlerne. De tilgodehavende feriemidler indekseres med løn-

udviklingen. Indekseringen er bagudrettet, således at den indeksering, som beskæftigelsesministeren fastsæt-

ter efter § 7, medfører en forhøjelse af tilgodehavende midler, der står hos arbejdsgiverne på tidspunktet for

fastsættelsen af indekseringen, samt en forholdsmæssig indeksering af de midler, arbejdsgiverne frivilligt har

indbetalt i en periode på 12 måneder forud herfor.

Det forventes, at udbetalingen af tre ugers feriemidler vil udgøre ca. 59 mia. kr., svarende til ca. 39 mia. kr.

efter skat. Der er usikkerhed om størrelsen af de samlede feriemidler, som først endeligt afklares i forbin-

delse med arbejdsgivernes indberetninger med frist ultimo december 2020.

En førtidig udbetaling af feriemidler vil betyde en fremrykning af skatte- og afgiftsprovenu og dermed styrke

den faktiske saldo i det år, hvor midlerne udbetales. Der er dog tale om, at staten låner pengene ud også for

skattebetalingen. Den fremrykkede skat vil således alene vedrøre tidligere indbetaling til staten af fondens

afdrag ved arbejdsgivernes frivillige indbetaling af bruttomidler. Udbetalingen skønnes at øge indtægterne

fra indkomstskatter samt moms og afgifter med godt 20 mia. kr. i 2020. Den strukturelle saldo påvirkes ikke

af udbetalingen i udbetalingsåret, hvor virkningen på indkomstskat og tilbageløb gennem moms og afgifter

er af midlertidig karakter. Fremrykningen af skatteprovenu vil dog indebære en vis svækkelse af den struktu-

relle saldo i de efterfølgende år, herunder i 2025.

Tabel 1. Virkninger på faktisk saldo ved udbetaling af op til tre ugers feriemidler i 2020

Mio. kr. (2020-niveau)

1. Fremrykning af indkomstskat og øv-

rige skattemæssige virkninger, jf. tabel 2

2. Renteudgifter til øget statsgæld

3. Administrative udgifter

Faktisk saldo i alt (1–2-3)

2020

-20.430,0

40,0

26,8

-20.363,2

2021

-460,0

90,0

9,6

-360,4

2022

-280,0

80,0

3,5

-196,5

2023

-90,0

70,0

3,4

2024 2025 2026

20,0

80,0

3,3

70,0 -90,0

90,0

0,0

4,3

2,0

164,

-88,0

Varig

virkning

-90,0

0,0

-90,0

-16,6 103,3

Note: Indtægter/mindreudgifter står med negativt fortegn. Udgifter/mindreindtægter står

med positivt fortegn.

Anmærkning.: Det er forudsat at feriemidlerne udbetales primo oktober 2020.

Udbetalingen vil øge statsgælden. Idet renterne på statsgælden aktuelt er overvejende negative, forventes den

øgede statsgæld frem mod 2025 at medføre negative renteudgifter.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

Udbetalingen til lønmodtagere, der har ferie med løn, beregnes ud fra den indberettede A-indkomst inklusiv

arbejdsmarkedsbidrag i eIndkomst-registret for perioden fra 1. september 2019 til 31. marts 2020, som dog

på visse områder adskiller sig fra den ferieberettigede løn. Det betyder, at der forventes at blive udbetalt for

meget i nogle situationer, og for lidt i andre situationer. Der vil for den enkelte lønmodtager derfor ske en

udligning af eventuelle afvigelser i de feriemidler, som fortsat henstår i fonden efter den foreslåede engangs-

udbetaling. Der vil dermed ske en korrektion af evt. afvigelser i den endelige udbetaling af de resterende in-

defrosne feriemidler. I visse tilfælde vil der skulle ske en egentlig tilbagebetaling. Dette vil eksempelvis være

tilfældet, hvis der er sket førtidig udbetaling af feriemidler til en person, der ikke er lønmodtager i ferielo-

vens forstand, herunder direktører og medejere m.v., der ikke er i et tjenesteforhold. For meget udbetalt kan

også forekomme i tilfælde, hvor lønmodtagernes indkomst helt eller delvist ikke giver ret til feriepenge. I det

omfang at det ikke er muligt at opkræve de beløb, hvor der er udbetalt for mange feriemidler, vil det belaste

de offentlige finanser.

Ændringerne til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension har ikke økonomiske konsekvenser eller imple-

menteringskonsekvenser for det offentlige.

3.1.1. Skattemæssige konsekvenser

De samlede konsekvenser for den offentlige saldo af overgangen til den nye ferieordning med samtidighed

vurderes at være omtrent neutrale set over hele indfasningsperioden. Det samme gælder ved en evt. tidligere

udbetaling af feriemidlerne.

Udbetalingen af op til tre ugers feriemidler vil imidlertid påvirke den faktiske saldo i forhold til det hidtil for-

udsatte i de enkelte indfasningsår.

3.1.1.1. Beskatning af lønmodtagernes øgede rentebærende opsparing

Mens lønmodtagerne under den tidligere ferielov havde opsparing i form af tilgodehavende feriepenge med

ind i det første år som pensionist, modtager nye årgange, der indtræder på arbejdsmarkedet under den nye

ferieordning, deres feriepenge tidligere. Det øger alt andet lige behovet for opsparing, idet det dog må formo-

des, at lønmodtagerne vil forbruge en stor del af den forøgede likviditet. En del af den øgede likviditet for

nye årgange, der indtræder på arbejdsmarkedet under den nye ferieordning, skønnes derfor at blive opsparet i

rentebærende fordringer (eller brugt til gældsnedbringelse). Udbetalingen af op til tre uger af feriemidlerne i

2020 betyder, at også årgange, der startede på arbejdsmarkedet under den gamle ferieordning, kun vil have

svarende til to ugers opsparede feriepenge ved pensionering. En større del af tilpasningen af den rentebæ-

rende opsparing vil derfor ske allerede i 2020. Kapitalindkomstbeskatningen af lønmodtagernes øgede rente-

bærende opsparing øges derfor i perioden 2020-2078. Husholdningernes afkast efter skat af den øgede op-

sparing vil desuden give anledning til et øget forbrug og dermed et tilbageløb gennem moms og afgifter mv.

Det skønnes, at kapitalindkomstbeskatningen af lønmodtagernes øgede rentebærende opsparing inkl. tilbage-

løb øges med 40 mio. kr. i 2020, stigende til 280 mio. kr. i 2025. På længere sigt falder virkningen, efterhån-

den som de opsparede feriemidler også uden førtidig udbetaling ville komme til udbetaling, for helt at bort-

falde efter 2078.

3.1.1.2. PAL-skat vedrørende overgangsordningen

Det er uvist, i hvilket omfang virksomhederne vil indbetale deres ferieforpligtigelser til fonden. I Ferielovs-

udvalgets beregninger er det antaget, at 25 mia. kr. (2014-niveau) overføres til fonden primo 2021, mens ar-

bejdsgiverne forrenter det resterende beløb med lønudviklingen. Ifølge Ferielovsudvalgets beregninger vil de

25 mia. kr. i fonden medføre en årlig indtægt fra PAL-skatten på ca. 75 mio. kr. i 2021 voksende til ca. 195

mio. kr. i 2050 (2014-niveau), hvorefter provenuet aftager. Den førtidige udbetaling af op til tre ugers ferie-

midler betyder, at midlerne i fonden reduceres med omtrent 3/5, og at provenuet fra PAL-skatten mindskes

tilsvarende.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

3.1.1.3. Fremrykning af indkomstskat og tilbageløb af udbetaling af feriemidler

Overgangen til den nye ferielov med samtidighedsferie medfører, at lønmodtagerne får op til 25 ekstra ferie-

dage svarende til ca. 98 mia. kr. (2020-niveau), der indefryses og udbetales i perioden 2021-2078 efterhån-

den som lønmodtagerne forlader arbejdsmarkedet og får feriemidlerne udbetalt. Heraf skønnes ca. 76 mia.

kr. at være før skat-midler, hvoraf der betales indkomstskatter (inkl. arbejdsmarkedsbidrag), når midlerne

udbetales. De resterende ca. 22 mia. kr. vedrører indbetalinger til FerieKonto, private feriekasser, for time-

lønnede, fratrådte funktionærer m.v. og er beskattet på indbetalingstidspunktet.

Førtidig udbetaling af feriemidlerne i 2020 medfører at beskatningen af feriemidlerne fremrykkes. Den førti-

dige udbetaling af feriemidler er frivillig, og den enkelte lønmodtager kan vælge i stedet at lade feriemid-

lerne stå, indtil vedkommende forlader arbejdsmarkedet. Virkningen på indkomstskatterne i 2020 afhænger

af, hvor mange der vælger at få feriemidlerne udbetalt.

Udbetalingen af feriemidler beskattes som personlig indkomst før arbejdsmarkedsbidrag. For topskatteydere

udgør marginalskatten på arbejdsindkomst 55,9 pct. i en gennemsnitskommune (ekskl. kirkeskat), mens mar-

ginalskatten under topskattegrænsen udgør 42,1 pct. inkl. arbejdsmarkedsbidrag i en gennemsnitskommune

(ekskl. kirkeskat). For personer, der er topskatteydere i 2020 med udbetaling af feriemidlerne, og som ikke

forventer at blive topskatteydere, når de har forladt arbejdsmarkedet, vil det kunne være en skattemæssig for-

del af lade feriemidlerne stå til pensionstidspunktet. Fem ud af seks lønmodtagere skønnes at have en ind-

komst, hvor førtidig udbetaling af tre ugers indefrosne feriepenge i 2020 ikke beskattes med topskat. Desu-

den forventes en stor del af de skatteydere, der er topskatteydere som erhvervsaktive, også at være topskatte-

ydere, når de er gået på pension. På denne baggrund lægges det beregningsteknisk til grund, at alle lønmod-

tagere vælger at få feriemidlerne udbetalt i 2020.

Førtidig udbetaling af op til tre ugers feriemidler i 2020 svarende til ca. 59 mia. kr. medfører, at beskatningen

af feriemidlerne fremrykkes fra overgangsperioden 2021-2078 til 2020. Indkomstskat (inkl. arbejdsmarkeds-

bidrag) skønnes at udgøre godt 20 mia. kr. i 2020-niveau. I årene 2021-78 reduceres indkomstskatterne sam-

let set tilsvarende.

Den førtidige udbetaling medfører desuden øgede indtægter fra moms og afgifter, når de udbetalte midler

omsættes til forbrug. Det er lagt til grund, at 40 pct. af udbetalingen omsættes til forbrug i det første år efter

udbetalingen. Udbetalingen af op til tre ugers tilgodehavende feriemidler i 2020 skønnes dermed kun at give

anledning til et begrænset tilbageløb i 2020, mens en del af tilbageløbet forudsættes at forbedre den faktiske

saldo i 2021 og i årene frem mod 2025. Tilbageløbet påvirker ikke den strukturelle saldo.

Samlet set skønnes førtidig udbetaling af op til tre uger af de tilgodehavende feriemidler i 2020 at øge

indtægterne fra skatter og afgifter med godt 20 mia. kr. i 2020,

jf. tabel 2.

Fremrykningen skønnes samtidig

at indebære en varig forbedring af de offentlige finanser i størrelsesordenen 90 mio. kr.

Tabel 2. Skattemæssige virkninger på den faktisk saldo af udbetaling af indefrosne feriemidler

svarende til op til tre uger i 2020

Mio. kr. (2020-niveau)

Kapitalindkomstbeskatning af lønmodtagernes øgede rente-

bærende opsparing inkl. tilbageløb

Fremrykning af indkomstskat og tilbageløb af udbetaling fe-

riemidler vedr. overgangsåret

PAL-skat af opsparede feriemidler

I alt

Umiddelbart virkning for kommunal indkomstskat

2020

20.390

20.430

10.530

2021

180

340

-50

460

-610

2022

210

130

-60

280

-150

2023

230

-70

-80

-270

2024

250

-180

-90

-20

-280

2025

280

-250

-100

-70

-290

Varig virk-

ning

100

-60

Anmærkning: Beregningerne er baseret på Ferielovsudvalgets beregninger og lovforslag L 117 (2017-18).

Den strukturelle saldo påvirkes ikke af udbetalingen i udbetalingsåret. Fremrykningen af skatteprovenu vil

dog indebære en vis svækkelse af den strukturelle saldo i de efterfølgende år, herunder i 2025.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

Det umiddelbare merprovenu for kommunerne skønnes at udgøre ca. 10,5 mia. kr. i 2020. Forslaget får ingen

umiddelbare økonomiske virkninger for kommunerne for indkomståret 2020, da det af tidsmæssige grunde

ikke har været muligt at indarbejde virkningen af forslaget i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for

2020. I den forbindelse vil der, for så vidt angår indkomstskatterne for de kommuner, der har valgt at selv-

budgettere deres udskrivningsgrundlag i 2020, ske en neutralisering af lovens virkning i forbindelse med af-

regningen af de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2020 i 2023.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.

3.1.2. Virkninger på statsgæld og renteudgifter

Da staten mellemfinansierer engangsudbetalingen, vil der være en tilsvarende forøgelse af statsgælden, som

hernæst reduceres i takt med, at arbejdsgiverne efter gældende lov indbetaler feriemidler til fonden, og staten

modtager en forholdsmæssig andel heraf.

Der vil derfor være renteudgifter forbundet med udbetalingen, indtil den øgede statsgæld er afdraget. Den

optagne gæld og tilbagebetalingstidspunktet vil afhænge af ordningens anvendelsesomfang, arbejdsgivernes

indbetalinger, lønindekseringen og renteudviklingen. Der er, jf. de skattemæssige konsekvenser i pkt. 3.1.1.3,

lagt til grund for beregningerne, at ordningen udnyttes fuldt ud. Hertil er det i beregningen antaget, at ar-

bejdsgiver ikke frivilligt indbetaler til fonden førtidigt. I det omfang at arbejdsgiverne indbetaler tidligere, vil

den øgede statsgæld blive tilbagebetalt hurtigere, hvilket vil reducere effekternes størrelse. Arbejdsgivernes

finansieringsmuligheder kan få betydning for i hvilken udstrækning arbejdsgiverne fremrykker betalingerne

til fonden i forhold til det tidspunkt, hvor feriemidlerne forfalder til betaling.

Statens låntagning til finansiering af engangsudbetalingen sker dog tidligere end arbejdsgivernes indbetalin-

ger, idet udbetalingerne til lønmodtagerne allerede skal finansieres fra oktober 2020, mens arbejdsgiverne

tidligst forventes at kunne påbegynde frivillig indbetaling i januar 2021. Hvis det antages, at ingen arbejdsgi-

verne indbetaler førtidigt, vil staten tidligst modtage afdrag fra fonden i oktober 2021. Ved eventuelle førti-

dige indbetalinger fra arbejdsgiverne, vil fonden afdrage statens forholdsmæssige andel dels på indbetalings-

tidspunktet, og dels når der efterfølgende sker indbetaling af den forholdsmæssig indeksering.

Renteudgifterne forventes i en årrække at være negative på grund af det negative renteniveau. Efterhånden

som renteniveauet forventes at stige, skønnes der i en periode at være positive renteudgifter, indtil det øgede

niveau af statsgæld er fuldt afdraget.

Da statens finansieringsrente forventes at være lavere end lønudviklingen over statsgældens tilbagebetalings-

periode, vil den øgede statsgæld forrentes lavere end indekseringen af de modtagne tilbagebetalinger. Indbe-

talingerne til staten kan derfor overstige tilbagebetalingen af den øgede statsgæld, og staten vil således kunne

fortsætte med at modtage andele af indekserede tilbagebetalinger efter den øgede statsgæld er afdraget. De

efterfølgende indbetalinger vil bidrage til at reducere statsgælden og reducere statens renteudgifter på sigt.

3.1.3. Virkning på den økonomiske aktivitet

Muligheden for førtidig udbetaling af op til tre ugers feriemidler forventes at medføre en markant stimulering

af privatforbruget, som skønnes at blive øget med ca. 16,5 mia. kr. i det første år efter udbetalingen. Samlet

set skønnes den økonomiske aktivitet i Danmark øget med ca. 0,5 pct. af BNP målt i det første år efter udbe-

talingen, mens beskæftigelsen på kort sigt øges med ca. 7.000 personer. Det vurderes, at udbetaling af mid-

lerne vil kunne skabe en højere økonomisk aktivitet allerede efter den politiske aftale og før den faktiske ud-

betaling, som følge af at lønmodtagerne kan forvente øgede forbrugsmuligheder.

3.2 Implementeringskonsekvenser for det offentlige

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

Det vurderes med betydelig usikkerhed, at forslaget om førtidig udbetaling af op til tre ugers feriemidler vil

medføre administrative merudgifter i omegnen af 26,8 mio. kr. i 2020, 9,6 mio. kr. i 2021, 3,5 mio. kr. i

2022, 3,4 mio. kr. i 2023, 3,3 mio. kr. i 2024, 4,3 mio. kr. i 2025 og 2,0 mio. kr. i 2026.

Fonden er en særskilt økonomisk enhed i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som driver fonden med teknisk og

administrativ bistand fra ATP. Lønmodtagernes Dyrtidsfond varetager formueforvaltningen og den finan-

sielle styring og rapportering af fonden.

ATP skal facilitere den førtidige udbetaling, herunder fremskynde udviklingen af den digitale udbetalingsløs-

ning. Forslaget om førtidig udbetaling af op til tre ugers tilgodehavende feriemidler vil derfor medføre admi-

nistrative merudgifter i ATP. ATP arbejder på omkostningsdækket basis. På baggrund af oplysninger fra ATP

skønnes med betydelig usikkerhed implementeringsomkostninger i omegnen af 8,8 mio. kr. i 2020.

Det skønnes endvidere på baggrund af oplysninger fra fonden, at den førtidige udbetaling af op til tre ugers

tilgodehavende feriemidler vil medføre øgede forvaltningsomkostninger hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

svarende til 5,6 mio. kr.

Forslaget om førtidig udbetaling af feriepenge forventes at medføre udgifter for Skatteforvaltningen på 0,9

mio. kr. i 2020, 2,0 mio. kr. i 2021, 1,8 mio. kr. i 2022, 1,7 mio. kr. i 2023, 1,6 mio. kr. årligt i 2024-2025 og

0,3 mio. kr. i 2026. Udgifterne knytter sig primært til systemudvikling og i mindre grad til vejledning i for-

bindelse med henvendelser til Skatteforvaltningens kundecentre.

Det følger af lovens § 19, stk. 2, at

ATP’s

administrationsudgifter i forbindelse med de tilgodehavende ferie-

midler finansieres af arbejdsgiverne, og at ATP opkræver pengene som en del af fællesopkrævningen.

Det følger endvidere af lovens § 18, at administrationsudgifter for fonden finansieres af det afkast, som Løn-

modtagernes Dyrtidsfond genererer af de tilgodehavende feriemidler. Lønmodtagerne afholder således de

administrative omkostninger hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond via et mindre afkast.

Staten finansierer de faktiske omkostninger til udvikling og administration af førtidig udbetaling af feriemid-

lerne i ATP og fonden. Arbejdsgiverne og lønmodtagerne pålægges således ikke en øget udgift i forbindelse

med den førtidige udbetaling af feriemidlerne.

Staten finansierer parallelt hermed de faktiske meromkostninger i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der følger af

førtidig udbetaling af op til tre uger af de tilgodehavende feriemidler. Lønmodtagerne pålægges således ikke

en øget direkte udgift i forbindelse med den førtidige udbetaling af feriemidlerne.

[På grund af den presserende proces for lovforslaget, kan der udestå enkelte tekniske konsolideringer af ad-

ministrative udgifter. Det har ikke været muligt i alle tilfælde for de berørte parter og myndigheder at afgive

fuldbyrdede skøn og konkrete estimater for samtlige administrative konsekvenser af lovforslaget.]

Tabel 3. Administrative økonomiske konsekvenser

Mio. kr., 2020 pl

2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026

ATP

20,3 7,6 1,7 1,7 1,7 2,7 1,7

Lønmodtagernes Dyrtidsfond 5,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Skatteforvaltning

0,9 2,0 1,8 1,7 1,6 1,6 0,3

I alt

26,8

9,6

3,5

3,4

3,3

4,3

2,0

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.

Lovforslaget er i overensstemmelse med princip 2 om, at kommunikation skal ske digitalt, da det med lov-

forslaget forventes, at borgerens ansøgning om førtidig udbetaling af feriemidler skal ske digitalt, dog med

mulighed for ansøgning på blanket, der sendes til fonden. Det forventes samtidig, at beregning af den førti-

dige udbetaling som udgangspunkt vil ske automatisk på baggrund af oplysninger fra eIndkomst, Ferie-

Konto, Arbejdsmarkedets Tillægspension m.v. Fonden vil dermed foretage automatiseret behandling af an-

søgninger, dog med mulighed for manuel behandling efter nogle nærmere angivne kriterier, der forventes

fastsat ved bekendtgørelse. Dermed er lovforslaget også i overensstemmelse med princip 3 og 4 om automa-

tisk sagsbehandling og genbrug af data.

Derudover er lovforslaget i overensstemmelse med princip 6, da den tekniske løsning på førtidig udbetaling

af feriemidler forventes baseret på borger.dk, Digital Post og med udbetaling til borgernes NemKonto. Of-

fentlig infrastruktur benyttes derfor i løsningen.

Der vil forventeligt fastsættes nærmere regler i bekendtgørelse om fondens kontrol ved førtidig udbetaling af

feriemidler, både i forbindelse med behandling af borgerens ansøgning og når udbetaling er afsluttet. Der vil

eksempelvis kunne fastsættes regler om manuel behandling af ansøgninger for personer med høje lønninger

eller hvis de lønperioder, der indgår i beregningsgrundlaget, fremstår usædvanlige, sådan at der kan tages

hensyn til dette ved beregning af udbetalingen. Efter afsluttet førtidig udbetaling og arbejdsgivers indberet-

ning af de tilgodehavende feriemidler, kan fonden tilbagesøge feriemidler, der er udbetalt til personer, der

ikke var berettiget eller hvor der er udbetalt mere end berettiget. Lovforslaget er således også i overensstem-

melse med princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl.

De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning synes ikke relevante.

4 De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget har i øvrigt ingen direkte konsekvenser for erhvervslivet. Arbejdsgiverne kan som hidtil vælge

mellem at betale værdien af deres forpligtelse til fonden eller beholde forpligtelsen indtil lønmodtageren for-

lader arbejdsmarkedet. Arbejdsgivernes frister for indberetning og vilkår for indbetalinger mv. fortsætter

som efter gældende ret. I det omfang mulighederne for frivillig indbetaling bliver udskudt og ville have væ-

ret udnyttet af arbejdsgiverne, kan det dog medføre en begrænset renteudgift for visse arbejdsgivere.

Det vurderes, at udbetalingen vil skabe en højere økonomisk aktivitet, og at meldingen om udbetaling af

midlerne vil skabe en højere økonomisk aktivitet allerede før den faktiske udbetaling, som følge af borgernes

forventning om øgede forbrugsmuligheder, jf. afsnit 3.1.3.

Det vurderes endvidere, at de fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som skal gøre det lettere at

anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller, herunder 1) muliggør anvendelse af nye forret-

ningsmodeller, 2) teknologineutral, 3) mere enkel og formålsbestemt, 4) helhedstænkende og 5) sikrer bru-

gervenlig digitalisering, ikke har betydning i forhold til denne lov.

5 De administrative konsekvenser for borgerne

Den foreslåede ordning giver lønmodtagere mulighed for at få førtidig udbetaling af feriemidler svarende til

op til tre ugers ferie. Førtidig udbetaling af feriemidler forudsætter med forslaget, at lønmodtageren ansøger

herom. Med forslaget vil der derfor også være mulighed for at lade tilgodehavende feriemidler for hele optje-

ningsperioden blive i fonden indtil udbetaling efter nugældende regler.

Den førtidige udbetaling beregnes ud fra den indberettede A-indkomst inklusive arbejdsmarkedsbidrag i

eIndkomst-registret for perioden fra 1. september 2019 til 31. marts 2020, som dog på visse områder adskil-

ler sig fra den ferieberettigede løn. For de lønmodtagere, hvor arbejdsgiveren har foretaget indberetning af

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

feriemidlerne til FerieKonto eller Feriepengeinfo, vil udbetaling kunne ske på baggrund af disse indberetnin-

ger, som de fremstår på udbetalingstidspunktet. Der vil derfor ske en korrektion af evt. afvigelser i den ende-

lige udbetaling af de resterende indefrosne feriemidler. I visse tilfælde vil der skulle ske en egentlig tilbage-

betaling.

For lønmodtagernes ikke-udbetalte andel og tilgodehavende feriemidler for lønmodtagere, der ikke benytter

sig af ordningen, er det hensigten, at modellen ikke skal påvirke afkastet. Dog bliver Lønmodtagernes Dyr-

tidsfonds omkostninger til forvaltnings af fondens midler m.v., som hidtil modregnet i afkastet af den tilgo-

dehavende ferieformue. Staten finansierer de faktiske meromkostninger til implementering af modellen med

førtidig udbetaling af feriemidler.

Ændringerne til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension har ikke administrative konsekvenser for bor-

gerne.

De miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.

8 Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag vil blive sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne (AC), Arbejdsretten, Ankenævnet for ATP, Ankestyrelsen,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danske A-Kasser, AK-Samvirke, ASE, Arbejdsmarkedets Feriefond,

ATP, Beskæftigelsesrådet (BER), Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU),

CEPOS, Cevea, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Advokater, Danske A-kasser, Dansk Erhverv,

Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus, Dansk Industri (DI), Dom-

merfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), FerieKonto, Fi-

nanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Finansforbundet, Finans Danmark, Frie Funktionærer, Foreningen

Danske Revisorer, FSR

–

danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gart-

neri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen (IDA), Justitia. Kommunernes

Landsforening (KL), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kooperationen, Kraka,

Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Landsskatteretten, Lederne, Løn-

modtagernes Dyrtidsfond (LD Fonde), Lønmodtagernes Garantifond, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen,

Parasollen, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening og Sundhedskartellet.

Sammenfattende skema

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konse-

kvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv

omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Ingen

Økonomiske konsekven-

ser for det offentlige

Samlet set skønnes lovforslaget at indebære en varig

forbedring af de offentlige finanser i størrelsesordenen

90 mio. kr. I 2020 forbedres den faktiske saldo midler-

tidigt med ca. 20,4 mia. kr., primært som følge af frem-

rykning af indtægter fra skatter og afgifter. I 2021 for-

bedres saldoen med godt 0,5 mia. kr. Efter 2025 og

frem til 2078 indebærer forslaget en mindre svækkelse

af de offentlige finansier årligt.

Stat: Ingen

Kommune: Ingen

Regioner: Ingen

Implementeringskonse-

kvenser for stat, kommu-

ner og regioner

Stat: 26,8 mio kr. i

2020

9,6 mio. kr. i 2021

3,5 mio. kr. i 2022

3,4 mio. kr. i 2023

3,3 mio. kr. i 2024

4,3 mio. kr. i 2025

2,0 mio. kr. i 2026.

Kommune: Ingen

Regioner: Ingen

Økonomiske konsekven-

ser for erhvervslivet

Administrative konse-

kvenser for erhvervslivet

Administrative konse-

kvenser for borgerne

Forslaget har ingen direkte økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet. Forslaget vil bidrage til at øge den

økonomiske aktivitet i samfundet.

Ingen

Forslaget giver lønmodtagere mulighed for at få førti-

dig udbetaling af op til tre ugers feriemidler. Lønmod-

tagerne skal ansøge om udbetalingen af feriemidlerne.

Lønmodtagerne kan vælge at få udbetaling som efter

gældende regler.

Ingen

Miljømæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

Er i strid med de fem

principper for imple-

mentering af erhvervs-

rettet EU-regulering

/Går videre end mini-

mumskrav i EU-regule-

ring (sæt X)

NEJ

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende § 4, stk. 1, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemid-

ler, at fonden underretter arbejdsgiveren og efterfølgende lønmodtageren om de indberettede oplysninger

m.v., jf. § 3 og § 28, stk. 3, 2. pkt.

Bestemmelsen vedrører fondens underretning af arbejdsgiver og lønmodtager om de feriemidler, der er ind-

berettet for den samlede periode fra 1. september 2019 til 31. august 2020, jf. lovens § 3, samt eventuelle al-

lerede udbetalte feriemidler efter § 28. § 28 giver mulighed for tidligere udbetaling af feriemidler optjent i

perioden 1. september 2019 til 31. december 2019 til lønmodtagere, der i perioden 1. januar 2019 til 31. au-

gust 2019 har opsparet mindre end 8,4 feriedage til brug for det forkortede ferieår fra 1. maj 2020 til 31. au-

gust 2020.

Det foreslås, at der i

§ 4, stk. 1,

henvises til § 15 a, stk. 2, 2. pkt., efter § 28, stk. 3, 2. pkt.

Forslaget vil medføre, at fonden i forbindelse med underretning af lønmodtageren om de indberettede oplys-

ninger, tillige skal underrette lønmodtageren om førtidig udbetaling efter § 15 a. Fonden skal således både

underrette om feriemidler, der er indberettet for den samlede periode fra 1. september 2019 til 31. august

2020 og om eventuelle førtidigt udbetalte feriemidler efter § 15 a samt fondsferiedage efter § 28. Formålet

med underretning og høring af lønmodtagerne er at give disse indsigt i de indberettede tilgodehavende ferie-

midler. Underretning og høring har ikke til formål at danne grundlag for indsigelse mod det beløb, der måtte

være blevet udbetalt efter § 28 om fondsferiedage og den foreslåede § 15 a.

Det bemærkes, at udbetalte feriemidler efter § 28, vil blive fratrukket inden opgørelsen af førtidig udbetaling

efter § 15 a, jf. forslaget til § 1, nr. 6.

Ændringen skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 6, hvor det foreslås at indsætte en ny bestemmelse

i § 15 a, der indebærer, at fonden, inden arbejdsgiverens endelige indberetning af lønmodtagerens tilgodeha-

vende feriemidler, kan udbetale et beløb til lønmodtageren som en førtidig udbetaling af feriemidler for peri-

oden 1. september 2019 til den 31. marts 2020.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende § 6, stk. 1, at arbejdsgiveren i forbindelse med indberetningen efter § 3 indbeta-

ler tilgodehavende feriemidler for hver lønmodtager til fonden, medmindre arbejdsgiveren i forbindelse med

indberetningen tilkendegiver, at denne ønsker at beholde tilgodehavende feriemidler i virksomheden, indtil

de forfalder til betaling efter §§ 8 og 9, jf. dog § 3, stk. 5, 2. pkt.

Det foreslås, at

§ 6, stk. 1,

ændres, således at arbejdsgiveren indbetaler tilgodehavende feriemidler for hver

lønmodtager til fonden efter indberetningen efter § 3.

Ændringen indebærer, at arbejdsgiveren ikke kan indbetale til fonden samtidig med indberetningen, der skal

ske senest pr.31. december 2020, men først på et tidspunkt herefter, som fastsættes ved bekendtgørelse, jf.

lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 3

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

Det fremgår af den gældende § 8, stk. 1, 1. pkt., at fonden hvert år inden udgangen af juli måned træffer af-

gørelse om, at tilgodehavende feriemidler, som er udbetalt eller skal udbetales til lønmodtageren i perioden

fra den 1. marts i afgørelsesåret og frem til udgangen af februar måned i det følgende år, fordi lønmodtageren

har nået folkepensionsalderen, skal indbetales af arbejdsgiver til fonden senest den 1. september i afgørelse-

såret, jf. dog § 28, stk. 4.

Det betyder, at eventuel udbetaling af fondsferiedage efter § 28 ikke har betydning for afgørelsen. Afgørel-

sen træffes således ved udbetaling efter § 15. Afgørelsen omfatter alle indberettede tilgodehavende feriemid-

ler, uanset om der tidligere er udbetaling fondsferiedage efter § 28. Fondsferiedage efter § 28 giver mulighed

for tidligere udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. december 2019 til lønmod-

tagere, der i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2019 har opsparet mindre end 8,4 feriedage til brug for det

forkortede ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

Det fremgår endvidere af § 8, stk. 2, 1. pkt., at fonden hvert år inden udgangen af juli måned træffer afgø-

relse om, at tilgodehavende feriemidler, som i perioden fra den 1. marts i det forudgående år og frem til ud-

gangen af februar måned i afgørelsesåret er blevet udbetalt til lønmodtager efter § 15, stk. 2-4, skal indbeta-

les af arbejdsgiver til fonden senest den 1. september i afgørelsesåret, jf. dog § 28, stk. 4.

§ 8, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 1. pkt., indebærer således, at fonden træffer afgørelse om, at arbejdsgiver skal

indbetale tilgodehavende feriemidler til fonden i forbindelse med, at lønmodtageren når folkepensionsalde-

ren, eller har ansøgt om udbetaling efter at have fået tilkendt førtidspension, være overgået til seniorpension,

efterløn, have fået tilkendt fleksydelse, have fået udbetalt alderspension oprettet som led i et ansættelsesfor-

hold eller have taget varigt ophold i udlandet. Afgørelsen omfatter alle indberettede tilgodehavende feriemid-

ler, uanset om der tidligere er udbetaling fondsferiedage efter § 28.

Det foreslås på den baggrund, at der i

§ 8, stk. 1, pkt.,

stk. 2, 1. pkt.,

henvises til § 15 a, stk. 3, på samme

måde, som der efter den gældende bestemmelse henvises til § 28, stk. 4.

Bestemmelsen indebærer herefter, at fonden vil træffe afgørelse om, at arbejdsgiver fortsat skal indbetale til-

godehavende feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020, når lønmodtageren når

folkepensionsalderen, har fået tilkendt seniorpension eller førtidspension, er overgået til efterløn, har fået til-

kendt fleksydelse, har fået udbetalt alderspension oprettet som led i et ansættelsesforhold eller har taget va-

rigt ophold i udlandet, uanset om lønmodtageren tidligere har fået udbetalt dele af midlerne efter § 15 a

og/eller § 28. Dette skyldes, at førtidig udbetaling efter § 15 a og feriebetaling efter § 28 er uden betydning

for arbejdsgivers pligt til betaling af tilgodehavende feriemidler, jf. forslaget til § 15 a, stk. 3 og lovens § 28,

stk. 4.

Arbejdsgiveren er forpligtet til at indbetale eventuelt skyldige feriemidler til fonden, når lønmodtageren når

folkepensionsalderen eller af andre grunde forlader arbejdsmarkedet, og i den forbindelse ansøger om udbe-

taling, eller ved død, uanset om lønmodtageren på tidspunktet for indbetaling har et krav mod fonden. Det

bemærkes, at der vil kunne være tale om indbetaling af tilgodehavende feriemidler fra arbejdsgiver, hvor de

tilgodehavende feriemidler allerede er udbetalt til lønmodtageren. Her vil arbejdsgiver skulle indbetale, når

lønmodtageren har opnået folkepensionsalder, da lønmodtageren ikke vil søge om udbetaling.

Ændringen skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 6, hvor det foreslås at indsætte en ny bestemmelse

i § 15 a, der indebærer, at fonden, inden arbejdsgiverens indberetning af lønmodtagerens tilgodehavende fe-

riemidler, kan udbetale et beløb til lønmodtageren som en førtidig udbetaling af feriemidler for perioden 1.

september 2019 til den 31. marts 2020.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 4

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

Efter den gældende § 11, stk. 1, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om arbejdsgiveres indbe-

taling af tilgodehavende feriemidler efter §§ 3, 5, 6 og 8-10, herunder om de oplysninger, der skal ledsage

indbetalingen.

Det foreslås, at bemyndigelsen i

§ 11, stk. 1,

udvides, således at bemyndigelsesbestemmelsen tillige omfatter

fastsættelse af indbetalingstidspunktet for arbejdsgiveres indbetaling af lønmodtagernes tilgodehavende fe-

riemidler til fonden. Det forudsættes, at muligheden for arbejdsgivernes indbetaling til fonden alene udsky-

des få måneder, til når den tekniske løsning er på plads primo 2021.

Ændringen skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 2, hvor det foreslås at ændre på tidspunktet for

arbejdsgiverens indbetaling af lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler til fonden.

Til nr. 5

Ifølge den gældende § 12 omfatter lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler efter denne lov indbe-

rettede tilgodehavende feriemidler, jf. § 3, med tillæg af den tilskrevne regulering efter § 13, jf. dog § 28, stk.

Lønmodtagerens krav på tilgodehavende feriemidler er således midler, som er indberettet til fonden af hen-

holdsvis arbejdsgiver, FerieKonto eller en forening, der administrerer private feriekasser med reguleringer,

dog fratrækkes feriebetaling efter lovens § 28, stk. 3.

Det foreslås, at der i

§ 12

henvises til § 15 a, stk. 2, på samme måde, som der efter den gældende bestem-

melse henvises til § 28.

Forslaget vil medføre, at førtidig udbetaling af feriemidler efter § 15 a fratrækkes i lønmodtagerens samlede

krav på tilgodehavende feriemidler.

Lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler er således tilgodehavende feriemidler for perioden 1. sep-

tember 2019 til 31. august 2020 fratrukket eventuel førtidig udbetaling efter § 15 a samt eventuel feriebeta-

ling efter § 28. Hvis lønmodtageren både har fået førtidig udbetaling, jf. forslaget til § 15 a og feriebetaling,

jf. § 28, vil både den førtidige udbetaling af feriemidler og feriebetalingen skulle fratrækkes lønmodtagers

krav.

Da fondens indtræden i lønmodtagerens krav på tilgodehavende feriemidler først opstår efter arbejdsgivers

indberetning, jf. lovens § 1, stk. 4, der skal ske senest den 31. december 2020, jf. lovens § 3, stk. 1, vil den

årlige regulering ske i forhold til de midler, der er indberettet med fradrag af de førtidige udbetalinger efter

den foreslåede § 15 a, samt feriebetaling efter § 28 i gældende lov. Feriemidler, der udbetales i 2020 vil hel-

ler ikke indgå i lønmodtagernes forholdsmæssige andel af fondens resultat pr. 31. december 2020 efter § 13.

Tilsvarende gælder for førtidig udbetaling, hvor der er dispenseret fra ansøgningsfristen og som derfor udbe-

tales i 2021.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 6

De gældende regler om udbetaling af tilgodehavende feriemidler til lønmodtageren fremgår af kapitel 5 i lov

om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

De optjente feriemidler vedrører ferie optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020,

der som led i overgangen til den ny ferielov med samtidighedsferie ikke kan afholdes eller udbetales, med-

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

mindre lønmodtageren er omfattet af den dagældende ferielovs § 2 a om samtidighedsferie for visse lønmod-

tagergrupper. Forvaltningen og administrationen af disse optjente feriemidler sker efter lov om forvaltning

og administration af tilgodehavende feriemidler, og betyder, at beløbet kommer til udbetaling, når lønmodta-

geren når pensionsalderen eller af andre grunde forlader arbejdsmarkedet, og i den forbindelse ansøger om

udbetaling, eller ved lønmodtagerens død.

Det fremgår af den gældende § 15, stk. 1, at fonden udbetaler tilgodehavende feriemidler med tillæg af regu-

leringer efter § 13, stk. 2, til lønmodtageren, når lønmodtageren har nået folkepensionsalderen. Lønmodtage-

ren og fonden kan aftale, at de tilgodehavende feriemidler udbetales på et senere tidspunkt.

Derudover fremgår det af § 15, stk. 2, at fonden efter ansøgning udbetaler tilgodehavende feriemidler til løn-

modtagere, der har forladt arbejdsmarkedet, når lønmodtageren 1) har fået tilkendt førtidspension i henhold

til kapitel 3 i lov om social pension, 2) har fået tilkendt seniorpension i henhold til kapitel 3 a i lov om social

pension, 3) er overgået til efterløn i medfør af reglerne i kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring, 4) har

fået tilkendt fleksydelse efter kapitel 2 i lov om fleksydelse, 5) har fået udbetalt alderspension oprettet som

led i et ansættelsesforhold eller 6) har taget varigt ophold i udlandet.

Udgangspunktet er således, at fonden udbetaler tilgodehavende feriemidler til lønmodtageren, når lønmodta-

geren når folkepensionsalderen eller når lønmodtageren ansøger om udbetaling i forbindelse med, at lønmod-

tager på anden vis varigt forlader arbejdsmarkedet grundet eksempelvis førtidspension, efterløn eller varigt

ophold i udlandet.

Fonden udbetaler endvidere tilgodehavende feriemidler, hvis de samlede tilgodehavende feriemidler på ind-

beretningstidspunktet ikke overstiger 1.500 kr., samt til dødsboet ved lønmodtagers død. Dette følger af § 15,

stk. 3 og 4.

Efter § 15, stk. 5, har fonden ikke pligt til at udbetale tilgodehavende feriemidler efter § 15 før den 1. oktober

2021. Uanset dette skal fonden allerede fra 1. januar 2021 udbetale tilgodehavende feriemidler til dødsboet

ved lønmodtagers død.

Det foreslås i forslaget til nyt

kapitel 5 a

om førtidig udbetaling af feriemidler, at der gives hjemmel til, at

der kan ske førtidig udbetaling af op til tre ugers feriemidler.

Der er i kapitel 5 a taget udgangspunkt i principperne for udbetaling af fondsferiedage efter § 28, der giver

mulighed for tidligere udbetaling af feriemidler optjent i optjent i perioden 1. september 2019 til 31. decem-

ber 2019 til lønmodtagere, der i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2019 har opsparet mindre end 8,4 fe-

riedage til brug for det forkortede ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.

Med det foreslåede

§ 15 a, stk. 1, 1. pkt.,

kan fonden efter ansøgning fra lønmodtageren foretage en førtidig

udbetaling af feriemidler, der er omfattet af § 48 a, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4.

oktober 2019, og optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020.

Forslaget vil medføre, at der kan ske førtidig udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019

til 31. marts 2020. Perioden svarer til optjening af op til tre ugers ferie. Lønmodtagere vil hermed kunne få

førtidig udbetaling af feriemidler svarende til op til tre ugers ferie.

Førtidig udbetaling af feriemidler forudsætter med forslaget, at lønmodtageren ansøger herom. Med forslaget

vil der derfor også være mulighed for at lade tilgodehavende feriemidler for hele optjeningsperioden forblive

hensat i fonden indtil udbetaling efter lovens § 15. Det vil ikke være muligt at ansøge om delvis udbetaling

af de optjente feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020. Ansøgningen vedrører således

hele perioden fra 1. september 2019 til 31. marts 2020. De nærmere regler for ansøgning, herunder frist for

ansøgning og dispensationsadgangen vil blive fastsat i bekendtgørelse, jf. forslaget til stk. 6. Hvis lønmodta-

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 328: Orientering af ekstern høring af Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende, fra beskæftigelsesministéren

geren ikke ansøger om feriemidlerne inden for ansøgningsfristen, vil det alene være muligt at få udbetalt fe-

riemidlerne efter § 15, medmindre betingelser for dispensation er opfyldt. Dispenseres fra ansøgningsfristen

vil afgørelse om førtidig udbetaling fortsat ske på baggrund af kapitel 5 a, og de dertilhørende regler fastsat

ved bekendtgørelse, jf. forslaget til § 15 a, stk. 6.