Erhvervssygdomsudvalget
Att: Formand Anne Kristine Axelsson
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Kære Anne Kristine Axelsson
CVR 10172748
Vestre Landsret har den 26. juni 2020 afsagt dom i en sag om en tidligere udsendt
soldat, hvor AES og Ankestyrelsen har afvist PTSD som en arbejdsskade. Dom-
men giver tilskadekomne medhold og anerkender således vedkommendes PTSD
som en erhvervssygdom.
Dommen rejser en række spørgsmål i forhold til praksis for anerkendelse af PTSD
som en erhvervssygdom. Det drejer sig fx om, hvilke diagnosekriterier der frem-
over skal lægges til grund i sagerne, og hvilke sager der skal forelægges til konkret
vurdering for Erhvervssygdomsudvalget.
Det er Erhvervssygdomsudvalget, der har den fornødne fagkundskab til at vurdere
erhvervssygdomme. Det er ligeledes Erhvervssygdomsudvalget, der har bemyndi-
gelsen til at fastætte praksis for anerkendelse af erhvervssygdomme, ligesom ud-
valget skal sikre, at praksis er baseret på den nyeste forskningsmæssige viden. Det
drejer sig både om anerkendelse i henhold til fortegnelsen over erhvervssyg-
domme, og hvilken praksis der skal anlægges for, hvilke sager der skal forelægges
for udvalget.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der på baggrund af dommen er be-
hov for at få afdækket, hvilke medicinske kriterier der kan anlægges ift. vurderin-
gen af arbejdsskadesager om PTSD. På den baggrund vil jeg derfor bede Erhvervs-
sygdomsudvalget om på førstkommende principielle møde at drøfte dommen og
hvorledes udvalget vil sikre, at dommens konsekvenser for praksis og sagsbehand-
ling af arbejdsskadesager vedrørende PTSD analyseres og klarlægges, herunder be-
hovet for en medicinsk udredning af, hvilke kriterier der skal lægges til grund i
vurderingen af sager om PTSD. Jeg vil ligeledes bede udvalget orientere mig om
udfaldet af denne drøftelse.
15. juli 2020
J.nr.
2020-5426
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard