BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 315
Offentligt

DPQ-

Arbejdsplads-

skema

Nationale referencetal

Thomas Clausen

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

DPQ-Arbejdspladsskema

Nationale referencetal

Thomas Clausen

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2020

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

NFA-PJECE

Titel

Undertitel

Forfatter

Udgiver

Udgivet

Finansiel støtte

Internetudgave

DPQ-Arbejdspladsskema

Nationale referencetal

Thomas Clausen

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

2020

Arbejdsmiljøforskningsfonden

nfa.dk

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Lersø Parkallé 105

2100 København Ø

Tlf.: 39165200

Fax: 39165201

e-post: [email protected]

Hjemmeside:

nfa.dk

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

Indhold

Indledning ........................................................................................... 4

Indflydelse i arbejdet ............................................................................ 6

Udviklingsmuligheder ............................................................................ 7

Rolleklarhed (Klare krav i arbejdet) ......................................................... 8

Rollekonflikter (Modstridende krav) ......................................................... 9

Mulighederne for at løse arbejdsopgaverne ............................................. 10

Unødvendige arbejdsopgaver ................................................................ 11

Forudsigelighed i arbejdet ..................................................................... 12

Arbejdstempo ...................................................................................... 13

Arbejdsmængde .................................................................................. 14

Følelsesmæssige krav ........................................................................... 15

Samarbejde med kolleger ..................................................................... 16

Tillid til kolleger ................................................................................... 17

Relationer til nærmeste leder ................................................................ 18

Ledelseskvalitet ................................................................................... 19

Støtte fra leder .................................................................................... 20

Retfærdighed ...................................................................................... 21

Medarbejderinddragelse........................................................................ 22

Anerkendelse ...................................................................................... 23

Forandringer på arbejdspladsen ............................................................. 24

Trusler ............................................................................................... 25

Vold ................................................................................................... 26

Mobning ............................................................................................. 27

Seksuel chikane ................................................................................... 28

Diskrimination ..................................................................................... 29

Chikane .............................................................................................. 30

Mening i arbejdet ................................................................................. 31

Engagement i arbejdspladsen ................................................................ 32

Stress ................................................................................................ 33

Konflikt mellem arbejde og privatliv ....................................................... 34

Jobtilfredshed ...................................................................................... 35

Om dataindsamlingen ........................................................................... 36

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

Indledning

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet en arbejdsplads-

rettet version af sit nye spørgeskema om psykosocialt arbejdsmiljø, som hedder DPQ-

Arbejdspladsskema.

NFA har i efteråret 2019 gennemført en undersøgelse med DPQ-Arbejdspladsskema for

at undersøge, hvordan det psykosociale arbejdsmiljø ser ud for godt 12.000 danske

arbejdstagere.

Undersøgelsen er nu afsluttet og vi fik svar fra omkring 5.000 svarpersoner. I det

følgende beskriver vi resultaterne for den samlede gruppe af svarpersoner. Deltagerne er

opdelt i 19 branchegrupper, men i dette notat beskriver vi udelukkende resultater for

den samlede gruppe af svarpersoner. Alle resultater er vægtede, så resultaterne er

repræsentative for arbejdstagere i Danmark.

Resultaterne giver et billede af, hvordan det psykosociale arbejdsmiljø ser ud for arbejds-

tagere i Danmark og kan anvendes som sammenligningsmateriale for arbejdspladser,

der bruger DPQ-Arbejdspladsskema i forbindelse med en kortlægning af det psyko-

sociale arbejdsmiljø.

Om resultaterne

DPQ-Arbejdspladsskema indeholder 88 spørgsmål, der samlet set måler 30 forskellige

dimensioner af det psykosociale arbejdsmiljø.

Når vi skal måle psykosocialt arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

udfordring, at vi skal måle nogle komplekse fænomener. Det gør vi bedst ved at stille

flere spørgsmål, der tillader os at belyse forskellige aspekter af de fænomener, som vi

ønsker at måle. Sådan et mål, hvor der indgår flere spørgsmål, kalder vi også en skala.

De fleste temaer inden for det psykosociale arbejdsmiljø, som vi måler i spørgeskemaet,

måler vi således ved at stille to, tre eller fire spørgsmål, som vi derefter lægger sammen i

en skala for det givne aspekt af det psykosociale arbejdsmiljø. Andre temaer måler vi

ved blot at stille et enkelt spørgsmål.

I det følgende viser vi resultater for såvel skalaer som for de enkelte spørgsmål, der

indgår i DPQ-Arbejdspladsskemaet. For de enkelte spørgsmål præsenterer vi

fordelingen på spørgsmålene. For skalaer og enkeltspørgsmål viser vi gennemsnittet for

svarpersonernes besvarelser (dog ikke for spørgsmålene om negativ adfærd).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

Gennemsnittet præsenteres på en skala, der går fra 0 til 100, og tabellen nedenfor viser,

hvordan værdierne på denne skala skal fortolkes.

Værdi

100

Betydning

Svarer til, at alle har svaret ’I meget høj grad’ eller ’Altid’ på

spørgsmålene

Svarer til, at alle har svaret ’I høj grad’ eller ’Ofte’ på spørgsmålene

Svarer til, at alle har svaret ’Delvist’ eller ’Sommetider’ på

spørgsmålene

Svarer til, at alle har svaret ’I lav grad’ eller ’Sjældent’ på

spørgsmålene

Svarer til, at alle har svaret ’I meget lav grad’ eller ’Aldrig’ på

spørgsmålene

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

Indflydelse i arbejdet

Skalaen ’Indflydelse i arbejdet’ måles med fire spørgsmål.

Tabel 1 viser det vægtede gennemsnit for skalaen og de fire enkeltspørgsmål.

Skala for indflydelse på arbejdet

Har du indflydelse på, hvordan du løser dine arbejdsopgaver?

Har du tilstrækkelige beføjelser i forhold til det ansvar, du har i dit

arbejde?

Har du mulighed for at træffe væsentlige beslutninger om dit arbejde?

Har du indflydelse på i hvilken rækkefølge, du løser dine arbejdsopgaver?

Note: 100 = ’I meget høj grad’, 75 = ’I høj grad,’ 50 = ’Delvist’, 25 = ’I lav grad’, 0 = ’I meget lav grad’.

71,3

76,6

70,6

65,8

72,2

Tabel 2 viser den vægtede svarfordeling på de fire spørgsmål (procent).

I meget

høj grad

Har du indflydelse på, hvordan du løser dine arbejdsopgaver?

Har du tilstrækkelige beføjelser i forhold til det ansvar, du har i dit

arbejde?

Har du mulighed for at træffe væsentlige beslutninger om dit arbejde?

Har du indflydelse på i hvilken rækkefølge, du løser dine arbejdsopgaver?

36,2

23,8

19,9

30,3

I høj

grad

39,9

43,2

38,6

38,4

Delvist

19,3

26,1

29,1

23,4

I lav

grad

3,4

5,5

9,4

5,5

I meget

lav grad

1,3

1,5

3,0

2,4

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

Udviklingsmuligheder

Skalaen ’Udviklingsmuligheder’ måles med fire spørgsmål.

Tabel 1 viser det vægtede gennemsnit for skalaen og de fire enkeltspørgsmål.

Skala for udviklingsmuligheder

Giver dit arbejde dig muligheder for at udvikle dine kompetencer?

Har du meget varierede arbejdsopgaver?

Har du muligheder for at lære noget nyt gennem dit arbejde?

Har du gode muligheder for efter- og videreuddannelse?

Note: 100 = ’I meget høj grad’, 75 = ’I høj grad,’ 50 = ’Delvist’, 25 = ’I lav grad’, 0 = ’I meget lav grad’.

61,5

63,3

66,0

66,5

50,0

Tabel 2 viser den vægtede svarfordeling på de fire spørgsmål (procent).

I meget

høj grad

Giver dit arbejde dig muligheder for at udvikle dine kompetencer?

Har du meget varierede arbejdsopgaver?

Har du muligheder for at lære noget nyt gennem dit arbejde?

Har du gode muligheder for efter- og videreuddannelse?

19,0

20,1

21,4

9,8

I høj

grad

35,7

37,3

38,2

23,5

Delvist

30,2

32,0

28,9

35,7

I lav

grad

10,0

7,9

18,9

I meget

lav grad

5,2

2,8

3,6

12,1

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

Rolleklarhed (Klare krav i arbejdet)

Skalaen ’Rolleklarhed’ måles med fire spørgsmål.

Tabel 1 viser det vægtede gennemsnit for skalaen og de fire enkeltspørgsmål.

Skala for rolleklarhed

Er der klare mål for dit eget arbejde?

Ved du nøjagtigt, hvad der forventes af dig i dit arbejde?

Ved du, hvornår du har udført dit arbejde godt?

Ved du helt klart, hvad der er dine ansvarsområder?

Note: 100 = ’I meget høj grad’, 75 = ’I høj grad,’ 50 = ’Delvist’, 25 = ’I lav grad’, 0 = ’I meget lav grad’.

70,5

68,6

71,8

68,6

72,8

Tabel 2 viser den vægtede svarfordeling på de fire spørgsmål (procent).

I meget

høj grad

Er der klare mål for dit eget arbejde?

Ved du nøjagtigt, hvad der forventes af dig i dit arbejde?

Ved du, hvornår du har udført dit arbejde godt?

Ved du helt klart, hvad der er dine ansvarsområder?

16,3

21,0

18,7

22,6

I høj

grad

50,0

52,0

47,8

52,3

Delvist

26,6

21,3

25,2

20,2

I lav

grad

5,9

4,5

5,9

3,5

I meget

lav grad

1,2

2,4

1,4

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

Rollekonflikter (Modstridende krav)

Skalaen ’Rollekonflikter’ måles med fire spørgsmål.

Tabel 1 viser det vægtede gennemsnit for skalaen og de fire enkeltspørgsmål.

Skala for rollekonflikter

Skal du gøre ting i dit arbejde, som du føler, burde gøres anderledes?

Bliver der stillet modstridende krav til dig i dit arbejde?

Indeholder dit arbejde opgaver, der er i modstrid med dine personlige

værdier?

Må du nogle gange afslutte en opgave, før du føler, du er færdig med den?

Note: 100 = ’I meget høj grad’, 75 = ’I høj grad,’ 50 = ’Delvist’, 25 = ’I lav grad’, 0 = ’I meget lav grad’.

37,9

48,6

38,0

24,7

40,4

Tabel 2 viser den vægtede svarfordeling på de fire spørgsmål (procent).

I meget

høj grad

Skal du gøre ting i dit arbejde, som du føler, burde gøres

anderledes?

Bliver der stillet modstridende krav til dig i dit arbejde?

Indeholder dit arbejde opgaver, der er i modstrid med dine

personlige værdier?

Må du nogle gange afslutte en opgave, før du føler, du er færdig

med den?

8,9

5,5

3,0

6,6

I høj

grad

17,3

11,6

5,9

15,0

Delvist

40,1

30,0

17,7

30,5

I lav

grad

26,6

35,3

33,4

29,2

I meget

lav grad

7,1

17,7

39,9

18,8

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

Mulighederne for at løse arbejdsopgaverne

Skalaen ’Mulighederne for at løse arbejdsopgaverne’ måles med fire spørgsmål.

Tabel 1 viser det vægtede gennemsnit for skalaen og de fire enkeltspørgsmål.

Skala for mulighederne for at løse arbejdsopgaverne

Giver forholdene på din arbejdsplads mulighed for, at du kan udføre

arbejdet tilfredsstillende?

Har du de redskaber, du har behov for (fx hjælpemidler, værktøj,

maskiner, IT-løsninger mv.), så du kan udføre arbejdet tilfredsstillende?

Er der nok medarbejdere på arbejde til, at du kan udføre dit arbejde

tilfredsstillende?

Kan du udføre dit arbejde i en kvalitet, du er tilfreds med?

Note: 100 = ’I meget høj grad’, 75 = ’I høj grad,’ 50 = ’Delvist’, 25 = ’I lav grad’, 0 = ’I meget lav grad’.

64,0

64,6

69,9

57,2

64,5

Tabel 2 viser den vægtede svarfordeling på de fire spørgsmål (procent).

I meget

høj grad

Giver forholdene på din arbejdsplads mulighed for, at du kan

udføre arbejdet tilfredsstillende?

Har du de redskaber, du har behov for (fx hjælpemidler, værktøj,

maskiner, IT-løsninger mv.), så du kan udføre arbejdet

tilfredsstillende?

Er der nok medarbejdere på arbejde til, at du kan udføre dit

arbejde tilfredsstillende?

Kan du udføre dit arbejde i en kvalitet, du er tilfreds med?

12,6

I høj

grad

44,0

Delvist

34,4

I lav

grad

7,2

I meget

lav grad

1,8

20,2

47,9

24,3

6,2

1,3

10,5

13,6

33,3

42,9

36,3

33,6

14,3

7,7

5,7

2,2

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

Unødvendige arbejdsopgaver

Skalaen ’Unødvendige arbejdsopgaver’ måles med fire spørgsmål.

Tabel 1 viser det vægtede gennemsnit for skalaen og de fire enkeltspørgsmål.

Skala for unødvendige arbejdsopgaver

Bruger du tid på arbejdsopgaver, som du har svært ved at se formålet

med?

Bliver du på dit arbejde sat i situationer, der er unødvendigt vanskelige?

Bliver dit arbejde besværliggjort af uhensigtsmæssige arbejdsgange?

Skal du udføre arbejdsopgaver, som du synes er unødvendige?

Note: 100 = ’I meget høj grad’, 75 = ’I høj grad,’ 50 = ’Delvist’, 25 = ’I lav grad’, 0 = ’I meget lav grad’.

35,5

32,6

40,2

33,9

Tabel 2 viser den vægtede svarfordeling på de fire spørgsmål (procent).

I meget

høj grad

Bruger du tid på arbejdsopgaver, som du har svært ved at se

formålet med?

Bliver du på dit arbejde sat i situationer, der er unødvendigt

vanskelige?

Bliver dit arbejde besværliggjort af uhensigtsmæssige arbejdsgange?

Skal du udføre arbejdsopgaver, som du synes er unødvendige?

4,7

3,3

6,0

4,0

I høj

grad

10,1

9,4

13,9

9,9

Delvist

26,6

24,0

30,7

26,2

I lav

grad

39,6

41,1

33,8

37,4

I meget

lav grad

19,0

22,2

15,6

22,5

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

Forudsigelighed i arbejdet

Skalaen ’Forudsigelighed i arbejdet’ måles med fire spørgsmål.

Tabel 1 viser det vægtede gennemsnit for skalaen og de fire enkeltspørgsmål.

Skala for forudsigelighed i arbejdet

Får du på din arbejdsplads informationer om fx vigtige beslutninger, ændringer og

fremtidsplaner i god tid?

Bliver du informeret i god tid, hvis der sker ændringer i dine arbejdsopgaver?

Bliver du informeret i god tid, hvis der sker ændringer i, hvem du skal arbejde sammen

med?

Bliver du informeret i god tid, hvis der sker ændringer i dine arbejdstider?

Note: Spørgsmål 1: 100 = ’I meget høj grad’, 75 = ’I høj grad,’ 50 = ’Delvist’, 25 = ’I lav grad’, 0 = ’I meget lav grad’.

Spørgsmål 2, 3 og 4: 100 = ’Altid’, 75 = ’Ofte,’ 50 = ’Somme tider’, 25 = ’Sjældent’, 0 = ’Aldrig/næsten aldrig’.

61,8

53,7

61,6

60,6

71,6

Tabel 2 viser den vægtede svarfordeling på de fire spørgsmål (procent).

I meget

høj grad

Får du på din arbejdsplads informationer om fx vigtige beslutninger,

ændringer og fremtidsplaner i god tid?

10,1

I høj

grad

27,8

Delvist

37,1

Somme

tider

33,8

26,5

18,4

I lav

grad

16,7

I meget lav

grad

8,2

Aldrig/næs-

ten aldrig

3,2

6,7

4,9

Altid

Bliver du informeret i god tid, hvis der sker ændringer i dine

arbejdsopgaver?

Bliver du informeret i god tid, hvis der sker ændringer i, hvem du skal

arbejde sammen med?

Bliver du informeret i god tid, hvis der sker ændringer i dine arbejdstider?

17,9

21,6

39,3

Ofte

31,0

28,9

27,4

Sjældent

14,1

16,3

10,0

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdstempo

Skalaen ’Arbejdstempo’ måles med to spørgsmål.

Tabel 1 viser det vægtede gennemsnit for skalaen og de to enkeltspørgsmål.

Skala for arbejdstempo

Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?

Er arbejdstempoet så højt, at det påvirker kvaliteten af dit arbejde?

Note: 100 = ’Altid’, 75 = ’Ofte,’ 50 = ’Somme tider’, 25 = ’Sjældent’, 0 = ’Aldrig/næsten aldrig’.

53,5

62,7

44,3

Tabel 2 viser den vægtede svarfordeling på de to spørgsmål (procent).

Altid

Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?

Er arbejdstempoet så højt, at det påvirker kvaliteten af dit

arbejde?

12,1

4,1

Ofte

37,4

17,6

Somme

tider

41,1

38,2

Aldrig/næsten

Sjældent

aldrig

8,0

31,8

1,4

8,3

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdsmængde

Skalaen ’Arbejdsmængde’ måles med fire spørgsmål.

Tabel 1 viser det vægtede gennemsnit for skalaen og de fire enkeltspørgsmål.

Skala for arbejdsmængde

Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver?

Hvor ofte får du uventede arbejdsopgaver, der sætter dig under

tidspres?

Hvor ofte har du tidsfrister, der er svære at overholde?

Kommer du bagud med dit arbejde?

Note: 100 = ’Altid’, 75 = ’Ofte,’ 50 = ’Somme tider’, 25 = ’Sjældent’, 0 = ’Aldrig/næsten aldrig’.

45,1

40,7

51,9

45,0

42,7

Tabel 2 viser den vægtede svarfordeling på de fire spørgsmål (procent).

Altid

Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver?

Hvor ofte får du uventede arbejdsopgaver, der sætter dig under

tidspres?

Hvor ofte har du tidsfrister, der er svære at overholde?

Kommer du bagud med dit arbejde?

3,6

4,2

3,5

3,4

Ofte

17,8

30,7

22,0

17,0

Somme

tider

30,5

38,7

34,7

38,6

Aldrig/næsten

Sjældent

aldrig

34,1

21,2

30,5

29,1

14,0

5,2

9,3

11,9

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

Følelsesmæssige krav

Skalaen ’Følelsesmæssige krav’ måles med tre spørgsmål.

Tabel 1 viser det vægtede gennemsnit for skalaen og de tre enkeltspørgsmål.

Skala for arbejdsmængde

Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt krævende situationer?

Har du i dit arbejde kontakt til personer, der er modvillige eller aggressive

overfor dig?

Har du i forbindelse med dit arbejde relationer, der er følelsesmæssigt

vanskelige at håndtere?

Note: 100 = ’Altid’, 75 = ’Ofte,’ 50 = ’Somme tider’, 25 = ’Sjældent’, 0 = ’Aldrig/næsten aldrig’.

34,9

42,7

31,7

30,5

Tabel 2 viser den vægtede svarfordeling på de tre spørgsmål (procent).

Altid

Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt krævende situationer?

Har du i dit arbejde kontakt til personer, der er modvillige eller

aggressive overfor dig?

Har du i forbindelse med dit arbejde relationer, der er

følelsesmæssigt vanskelige at håndtere?

3,5

2,0

1,7

Ofte

21,2

11,4

10,1

Somme

tider

33,2

27,4

26,5

Aldrig/næsten

Sjældent

aldrig

26,6

29,9

32,2

15,5

29,4

29,6

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

Samarbejde med kolleger

Skalaen ’Samarbejde med kolleger’ måles med fire spørgsmål.

Tabel 1 viser det vægtede gennemsnit for skalaen og de fire enkeltspørgsmål.

Skala for samarbejde med kolleger

Hjælper I kolleger, der har for meget at lave, der, hvor du arbejder?

Er der en følelse af sammenhold og samhørighed blandt dig og dine

kolleger?

Er du og dine kolleger enige om, hvad der er det vigtigste i jeres

arbejdsopgaver?

Er du og dine kolleger gode til at samarbejde, når der opstår problemer,

der kræver fælles løsninger?

Note: 100 = ’I meget høj grad’, 75 = ’I høj grad,’ 50 = ’Delvist’, 25 = ’I lav grad’, 0 = ’I meget lav grad’.

67,0

63,7

68,6

64,5

71,2

Tabel 2 viser den vægtede svarfordeling på de fire spørgsmål (procent). Tal i parenteser viser den vægtede fordeling på

de fire spørgsmål uden svarkategorien ’Har ingen kolleger’.

I meget

høj grad

Hjælper I kolleger, der har for meget at lave, der, hvor du

arbejder?

Er der en følelse af sammenhold og samhørighed blandt dig og

dine kolleger?

Er du og dine kolleger enige om, hvad der er det vigtigste i jeres

arbejdsopgaver?

Er du og dine kolleger gode til at samarbejde, når der opstår

problemer, der kræver fælles løsninger?

13,5

(13,7)

21,0

(21,4)

11,4

(11,6)

21,5

(21,9)

I høj

grad

40,6

(41,4)

43,0

(43,8)

45,0

(45,8)

47,8

(48,7)

Delvist

34,1

(34,7)

25,2

(25,7)

33,4

(34,0)

22,9

(23,3)

I lav

grad

6,1

(6,3)

5,8

(6,0)

6,0

(6,1)

4,3

(4,4)

I meget

lav grad

3,9

(4,0)

3,1

(3,2)

2,4

(2,5)

1,6

(1,6)

Har ingen

kolleger

1,8

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

Tillid til kolleger

Skalaen ’Tillid til kolleger’ måles med fire spørgsmål.

Tabel 1 viser det vægtede gennemsnit for skalaen og de fire enkeltspørgsmål.

Skala for tillid til kolleger

Holder du og dine kolleger hinanden underrettede om ting, der er vigtige,

for at I kan udføre arbejdet godt?

Har du tillid til dine kollegers evne til at gøre arbejdet godt?

Kan du give udtryk for dine meninger og følelser over for dine nærmeste

kolleger?

Stoler du og dine kolleger i almindelighed på hinanden?

Note: 100 = ’I meget høj grad’, 75 = ’I høj grad,’ 50 = ’Delvist’, 25 = ’I lav grad’, 0 = ’I meget lav grad’.

71,4

68,9

73,5

69,9

73,4

Tabel 2 viser den vægtede svarfordeling på de fire spørgsmål (procent). Tal i parenteser viser den vægtede fordeling på

de fire spørgsmål uden svarkategorien ’Har ingen kolleger’.

I meget

høj grad

Holder du og dine kolleger hinanden underrettede om ting, der er

vigtige, for at I kan udføre arbejdet godt?

Har du tillid til dine kollegers evne til at gøre arbejdet godt?

Kan du give udtryk for dine meninger og følelser over for dine

nærmeste kolleger?

Stoler du og dine kolleger i almindelighed på hinanden?

17,7

(18,1)

23,5

(23,9)

20,7

(21,1)

24,5

(25,0)

I høj

grad

47,7

(48,6)

50,4

(51,4)

46,2

(47,0)

49,7

(50,6)

Delvist

25,8

(26,3)

20,1

(20,5)

24,3

(24,7)

19,1

(19,5)

I lav

grad

4,9

(5,0)

3,2

(3,2)

4,5

(4,6)

2,9

(3,0)

I meget

lav grad

2,0

(2,1)

1,0

(1,0)

2,5

(2,5)

1,9

(2,0)

Har ingen

kolleger

1,8

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

Relationer til nærmeste leder

Skalaen ’Relationer til nærmeste leder’ måles med fire spørgsmål.

Tabel 1 viser det vægtede gennemsnit for skalaen og de fire enkeltspørgsmål.

Skala for relationer til nærmeste leder

Er forholdet mellem din nærmeste leder og medarbejderne præget af gensidig

respekt og anerkendelse?

Har din nærmeste leder stor forståelse for det arbejde, medarbejderne udfører?

Tager din nærmeste leder hensyn til medarbejdernes behov og synspunkter, når

han eller hun træffer beslutninger?

Bidrager din nærmeste leder til at løse konkrete problemer i hverdagen?

Note: 100 = ’I meget høj grad’, 75 = ’I høj grad,’ 50 = ’Delvist’, 25 = ’I lav grad’, 0 = ’I meget lav grad’.

64,1

66,9

67,4

61,5

60,6

Tabel 2 viser den vægtede svarfordeling på de fire spørgsmål (procent). Tal i parenteser viser den vægtede fordeling på

de fire spørgsmål uden svarkategorien ’Har ingen leder’.

I meget

høj grad

Er forholdet mellem din nærmeste leder og medarbejderne præget

af gensidig respekt og anerkendelse?

Har din nærmeste leder stor forståelse for det arbejde,

medarbejderne udfører?

Tager din nærmeste leder hensyn til medarbejdernes behov og

synspunkter, når han eller hun træffer beslutninger?

Bidrager din nærmeste leder til at løse konkrete problemer i

hverdagen?

20,9

(21,3)

21,5

(21,9)

14,4

(14,8)

15,9

(16,3)

I høj

grad

40,5

(41,3)

41,7

(42,6)

37,0

(37,8)

35,1

(35,8)

Delvist

25,0

(25,5)

22,6

(23,1)

31,5

(32,2)

28,5

(29,1)

I lav

grad

7,2

(7,4)

7,5

(7,6)

9,0

(9,2)

11,4

(11,7)

I meget

lav grad

4,4

(4,5)

4,6

(4,7)

5,9

(6,0)

7,0

(7,1)

Har ingen

leder

2,1

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

Ledelseskvalitet

Skalaen ’Ledelseskvalitet’ måles med fire spørgsmål.

Tabel 1 viser det vægtede gennemsnit for skalaen og de fire enkeltspørgsmål.

Skala for ledelseskvalitet

Prioriterer din nærmeste leder trivslen på arbejdspladsen højt?

Er din nærmeste leder god til at kommunikere klare mål for arbejdet?

Er din nærmeste leder god til at løse konflikter?

Er din nærmeste leder god til at motivere medarbejderne?

Note: 100 = ’I meget høj grad’, 75 = ’I høj grad,’ 50 = ’Delvist’, 25 = ’I lav grad’, 0 = ’I meget lav grad’.

56,5

62,6

57,0

52,2

54,5

Tabel 2 viser den vægtede svarfordeling på de fire spørgsmål (procent). Tal i parenteser viser den vægtede fordeling på

de fire spørgsmål uden svarkategorien ’Har ingen leder’.

I meget

høj grad

Prioriterer din nærmeste leder trivslen på arbejdspladsen højt?

Er din nærmeste leder god til at kommunikere klare mål for

arbejdet?

Er din nærmeste leder god til at løse konflikter?

Er din nærmeste leder god til at motivere medarbejderne?

20,0

(20,5)

13,1

(13,4)

10,6

(10,8)

11,5

(11,7)

I høj

grad

34,0

(34,7)

32,3

(33,0)

25,4

(25,9)

28,9

(29,5)

Delvist

26,4

(26,9)

30,3

(31,0)

35,5

(36,2)

33,7

(34,4)

I lav

grad

10,1

(10,3)

13,4

(13,7)

14,8

(15,2)

13,5

(13,8)

I meget

lav grad

7,4

(7,6)

8,8

(9,0)

11,6

(11,9)

10,3

(10,5)

Har ingen

leder

2,1

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

Støtte fra leder

Skalaen ’Støtte fra leder’ måles med to spørgsmål.

Tabel 1 viser det vægtede gennemsnit for skalaen og de to enkeltspørgsmål.

Skala for støtte fra leder

Kan du tale med din nærmeste leder om det, hvis du oplever

problemer i arbejdet?

Kan du få råd og vejledning af din nærmeste leder, hvis du får brug

for det?

Note: 100 = ’I meget høj grad’, 75 = ’I høj grad,’ 50 = ’Delvist’, 25 = ’I lav grad’, 0 = ’I meget lav grad’.

67,2

67,6

66,8

Tabel 2 viser den vægtede svarfordeling på de to spørgsmål (procent). Tal i parenteser viser den vægtede fordeling på

de fire spørgsmål uden svarkategorien ’Har ingen leder’.

I meget

høj grad

Kan du tale med din nærmeste leder om det, hvis du oplever

problemer i arbejdet?

Kan du få råd og vejledning af din nærmeste leder, hvis du får

brug for det?

25,0

(25,5)

25,0

(25,5)

I høj

grad

38,2

(39,0)

35,3

(36,0)

Delvist

21,7

(22,1)

24,0

(24,6)

I lav

grad

7,0

(7,1)

7,9

(8,0)

I meget

lav grad

6,1

(6,3)

5,7

(5,9)

Har ingen

leder

2,1

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

Retfærdighed

Skalaen ’Retfærdighed’ måles med fire spørgsmål.

Tabel 1 viser det vægtede gennemsnit for skalaen og de fire enkeltspørgsmål.

Skala for retfærdighed

Bliver konflikter løst på en retfærdig måde?

Kan man få en klar begrundelse, når der træffes væsentlige

beslutninger på din arbejdsplads?

Bliver du respekteret af ledelsen på din arbejdsplads?

Bliver du behandlet retfærdigt af ledelsen på din arbejdsplads?

Note: 100 = ’I meget høj grad’, 75 = ’I høj grad,’ 50 = ’Delvist’, 25 = ’I lav grad’, 0 = ’I meget lav grad’.

64,9

60,7

58,2

71,0

69,4

Tabel 2 viser den vægtede svarfordeling på de fire spørgsmål (procent).

I meget

høj grad

Bliver konflikter løst på en retfærdig måde?

Kan man få en klar begrundelse, når der træffes væsentlige

beslutninger på din arbejdsplads?

Bliver du respekteret af ledelsen på din arbejdsplads?

Bliver du behandlet retfærdigt af ledelsen på din arbejdsplads?

9,2

9,7

24,9

22,0

I høj

grad

38,2

34,4

45,1

44,4

Delvist

41,2

38,6

21,7

24,9

I lav

grad

8,9

13,6

5,8

6,3

I meget

lav grad

2,4

3,8

2,5

2,3

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

Medarbejderinddragelse

Skalaen ’Medarbejderinddragelse’ måles med tre spørgsmål.

Tabel 1 viser det vægtede gennemsnit for skalaen og de tre enkeltspørgsmål.

Skala for medarbejderinddragelse

Opmuntrer ledelsen dig og dine kolleger til at komme med ideer til

forbedringer?

Er medarbejdere og ledere gode til at samarbejde om at forbedre

arbejdsgangene?

Bliver forslag til forbedringer behandlet seriøst af ledelsen på

arbejdspladsen?

Note: 100 = ’I meget høj grad’, 75 = ’I høj grad,’ 50 = ’Delvist’, 25 = ’I lav grad’, 0 = ’I meget lav grad’.

61,5

65,3

58,5

60,7

Tabel 2 viser den vægtede svarfordeling på de tre spørgsmål (procent).

I meget

høj grad

Opmuntrer ledelsen dig og dine kolleger til at komme med ideer til

forbedringer?

Er medarbejdere og ledere gode til at samarbejde om at forbedre

arbejdsgangene?

Bliver forslag til forbedringer behandlet seriøst af ledelsen på

arbejdspladsen?

21,6

12,7

14,7

I høj

grad

37,3

32,1

35,3

Delvist

25,6

35,9

32,2

I lav

grad

11,5

15,1

13,7

I meget

lav grad

4,0

4,2

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

Anerkendelse

’Anerkendelse’ måles med ét spørgsmål.

Tabel 1 viser det vægtede gennemsnit for spørgsmålet.

Anerkendelse:

Bliver din arbejdsindsats anerkendt og påskønnet på din

arbejdsplads?

Note: 100 = ’I meget høj grad’, 75 = ’I høj grad,’ 50 = ’Delvist’, 25 = ’I lav grad’, 0 = ’I meget lav grad’.

64,9

Tabel 2 viser den vægtede svarfordeling på spørgsmålet (procent).

I meget

høj grad

Bliver din arbejdsindsats anerkendt og påskønnet på din

arbejdsplads?

19,5

I høj

grad

38,8

Delvist

27,4

I lav

grad

10,5

I meget

lav grad

3,8

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

Forandringer på arbejdspladsen

I DPQ-Arbejdspladsskema bliver svarpersoner stillet følgende spørgsmål: ’Er

der blevet gennemført større forandringer på din arbejdsplads

inden for det sidste år?’.

48,1 procent svarer ’Ja’ og 51,9 procent svarer ’Nej’ til dette spørgsmål. De personer, der svarer ’Ja’ til dette

spørgsmål, bliver stillet fire spørgsmål om, hvordan forandringerne er blevet håndteret. Disse fire spørgsmål er samlet i skalaen

’Forandringer på arbejdspladsen’.

Tabel 1 viser det vægtede gennemsnit for skalaen og de fire enkeltspørgsmål.

Skala for forandringer på arbejdspladsen

Har ledelsen informeret medarbejderne tilstrækkeligt om forandringerne på arbejdspladsen?

Er medarbejderne blevet inddraget tilstrækkeligt i forbindelse med forandringerne?

Er du generelt tilfreds med den måde, ledelsen har håndteret forandringerne på?

Har du forståelse for ledelsens begrundelser for at gennemføre forandringerne?

Note: 100 = ’I meget høj grad’, 75 = ’I høj grad,’ 50 = ’Delvist’, 25 = ’I lav grad’, 0 = ’I meget lav grad’.

51,2

55,4

42,7

47,5

59,0

Tabel 2 viser den vægtede svarfordeling på de fire spørgsmål (procent).

I meget

høj grad

Har ledelsen informeret medarbejderne tilstrækkeligt om

forandringerne på arbejdspladsen?

Er medarbejderne blevet inddraget tilstrækkeligt i forbindelse med

forandringerne?

Er du generelt tilfreds med den måde, ledelsen har håndteret

forandringerne på?

Har du forståelse for ledelsens begrundelser for at gennemføre

forandringerne?

10,6

6,5

8,5

15,2

I høj

grad

31,5

16,4

22,1

34,3

Delvist

34,5

34,4

30,2

I lav

grad

15,7

26,8

21,1

11,9

I meget

lav grad

7,7

15,9

13,9

8,4

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

Trusler

’Trusler’ er blevet målt med ét spørgsmål. I spørgeskemaet er ’trusler’ blevet defineret på følgende måde:

’

Med trusler menes mundtlige eller skriftlige trusler eller truende adfærd.’

Tabel 1 viser den vægtede svarfordeling på spørgsmålet.

Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for trusler i forbindelse med dit arbejde?

Ja, dagligt eller næsten dagligt

Ja, ugentligt

Ja, månedligt

Ja, sjældnere

Nej

Procent

0,7

2,5

3,6

11,6

81,6

De personer, der har svaret, at de har været udsat for trusler blev derefter spurgt om, hvem der havde udsat dem for trusler.

Tabel 2 viser besvarelserne på disse spørgsmål.

Hvem er du blevet truet af?

En leder

Kolleger

Underordnede

Kunder, klienter, patienter, elever, pårørende m.fl. (med pårørende tænker vi

på pårørende til elever, klienter eller patienter)

Truslen/truslerne er blevet fremsat anonymt

Procent*

15,9

10,1

2,5

77,2

2,5

* Opgjort i procent af de svarpersoner, der har svaret, at de har været udsat for trusler. Resultaterne i tabellen summerer ikke nødvendigvis til 100,

da svarpersoner har kunnet afgive svar i mere end en kategori.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

Vold

’Vold’ er blevet målt med ét spørgsmål.

Tabel 1 viser den vægtede svarfordeling på spørgsmålet.

Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for fysisk vold i

forbindelse med dit arbejde?

Ja, dagligt eller næsten dagligt

Ja, ugentligt

Ja, månedligt

Ja, sjældnere

Nej

Procent

0,3

0,5

1,0

3,4

94,9

De personer, der har svaret, at de har været udsat for fysisk vold blev derefter spurgt om, hvem der havde udsat dem for vold.

Tabel 2 viser besvarelserne på disse spørgsmål.

Hvem var voldelig mod dig?

En leder

Kolleger

Underordnede

Kunder, klienter, patienter, elever, pårørende m.fl. (med pårørende

tænker vi på pårørende til elever, klienter eller patienter)

Procent*

3,9

1,7

0,9

93,5

Opgjort i procent af de svarpersoner, der har svaret, at de har været udsat for vold. Resultaterne i tabellen summerer ikke nødvendigvis til 100,

da svarpersoner har kunnet afgive svar i mere end en kategori.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

Mobning

’Mobning’ er blevet målt med ét spørgsmål.

I spørgeskemaet er ’Mobning’ blevet defineret på følgende måde: ’’

Mobning finder sted, når en person gentagne gange og over længere tid bliver udsat

for ubehagelige eller negative handlinger på sit arbejde. For at kunne sige, at noget er mobning, må den, der bliver mobbet, føle, at det er svært at forsvare sig.

”

Tabel 1 viser den vægtede svarfordeling på spørgsmålet.

Har du været udsat for mobning på din nuværende arbejdsplads inden

for de sidste 12 måneder?

Ja, dagligt eller næsten dagligt

Ja, ugentligt

Ja, månedligt

Ja, sjældnere

Nej

Procent

0,6

1,4

1,8

6,2

90,0

De personer, der har svaret, at de har været udsat for mobning blev derefter spurgt om, hvem der havde udsat dem for mobning.

Tabel 2 viser besvarelserne på disse spørgsmål.

Hvem var det, der mobbede dig?

En leder

Kolleger

Underordnede

Kunder, klienter, patienter, elever, pårørende m.fl. (med pårørende

tænker vi på pårørende til elever, klienter eller patienter)

Procent*

30,6

69,7

6,4

9,8

* Opgjort i procent af de svarpersoner, der har svaret, at de har været udsat for mobning. Resultaterne i tabellen summerer ikke nødvendigvis til 100,

da svarpersoner har kunnet afgive svar i mere end en kategori.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

Seksuel chikane

’Seksuel chikane’ er blevet målt med ét spørgsmål.

Tabel 1 viser den vægtede svarfordeling på spørgsmålet.

Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for seksuel chikane

på din arbejdsplads?

Ja, dagligt eller næsten dagligt

Ja, ugentligt

Ja, månedligt

Ja, sjældnere

Nej

Procent

0,1

0,2

2,0

97,5

De personer, der har svaret, at de har været udsat for seksuel chikane blev derefter spurgt om, hvem der havde udsat dem for seksuel

chikane. Tabel 2 viser besvarelserne på disse spørgsmål.

Hvem var det, der udsatte dig for seksuel chikane?

En leder

Kolleger

Underordnede

Kunder, klienter, patienter, elever, pårørende m.fl. (med pårørende tænker vi på

pårørende til elever, klienter eller patienter)

Procent*

9,2

41,4

2,3

54,0

* Opgjort i procent af de svarpersoner, der har svaret, at de har været udsat for seksuel chikane. Resultaterne i tabellen summerer ikke nødvendigvis til 100,

da svarpersoner har kunnet afgive svar i mere end en kategori.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

Diskrimination

’Diskrimination’ er blevet målt med ét spørgsmål.

Tabel 1 viser den vægtede svarfordeling på spørgsmålet.

Har du inden for de sidste 12 måneder oplevet at blive diskrimineret eller

dårligt behandlet på din arbejdsplads på grund af dit køn, din alder, din

etnicitet, din religion, dit helbred eller din seksuelle orientering?

Ja, dagligt eller næsten dagligt

Ja, ugentligt

Ja, månedligt

Ja, sjældnere

Nej

Procent

0,4

1,1

4,8

93,2

De personer, der har svaret, at de har været udsat for diskrimination blev derefter spurgt om, hvem der havde diskrimineret dem.

Tabel 2 viser besvarelserne på disse spørgsmål.

Hvem diskriminerede eller behandlede dig dårligt?

En leder

Kolleger

Underordnede

Kunder, klienter, patienter, elever, pårørende m.fl. (med pårørende tænker vi på

pårørende til elever, klienter eller patienter)

Procent*

44,2

49,6

8,1

25,8

* Opgjort i procent af de svarpersoner, der har svaret, at de har været udsat for diskrimination. Resultaterne i tabellen summerer ikke nødvendigvis til 100,

da svarpersoner har kunnet afgive svar i mere end en kategori.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

Chikane

’Chikane’ er blevet målt med ét spørgsmål.

I spørgeskemaet er ’Chikane’ blevet defineret på følgende måde: ’’Chikane

finder sted, når en person bliver udsat for krænkende handlinger,

trusler eller forfølgelse fra personer, som man har kontakt med gennem sit arbejde - fx kunder, klienter, patienter, elever eller deres pårørende, men ikke

kolleger, overordnede eller underordnede.”

Tabel 1 viser den vægtede svarfordeling på spørgsmålet.

Har du inden for de sidste 12 måneder oplevet at blive chikaneret af kunder,

klienter, patienter, elever eller pårørende i forbindelse med dit arbejde?

Ja, dagligt eller næsten dagligt

Ja, ugentligt

Ja, månedligt

Ja, sjældnere

Nej

Procent

0,6

0,9

1,6

7,5

89,4

De personer, der har svaret, at de har været udsat for chikane blev derefter spurgt om, hvordan chikanen har fundet sted.

Tabel 2 viser besvarelserne på disse spørgsmål.

Hvordan har chikanen fundet sted?

Jeg er blevet opsøgt på min arbejdsplads

Jeg er blevet opsøgt udenfor min arbejdsplads, fx derhjemme eller ude i byen

Jeg har oplevet chikane via sociale medier på internettet

Jeg har oplevet chikane via telefon, SMS, e-mail eller brev

Procent*

50,9

4,1

6,8

27,7

* Opgjort i procent af de svarpersoner, der har svaret, at de har været udsat for chikane. Resultaterne i tabellen summerer ikke nødvendigvis til 100,

da svarpersoner har kunnet afgive svar i mere end en kategori.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

Mening i arbejdet

Skalaen ’Mening i arbejdet’ måles med fire spørgsmål.

Tabel 1 viser det vægtede gennemsnit for skalaen og de fire enkeltspørgsmål.

Skala for mening i arbejdet

Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde?

Er dine arbejdsopgaver meningsfulde?

Synes du, at dine arbejdsopgaver er interessante og inspirerende?

Giver dit arbejde dig selvtillid og arbejdsglæde?

Note: 100 = ’I meget høj grad’, 75 = ’I høj grad,’ 50 = ’Delvist’, 25 = ’I lav grad’, 0 = ’I meget lav grad’.

71,2

70,7

76,1

69,4

68,4

Tabel 2 viser den vægtede svarfordeling på de fire spørgsmål (procent).

I meget

høj grad

Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde?

Er dine arbejdsopgaver meningsfulde?

Synes du, at dine arbejdsopgaver er interessante og inspirerende?

Giver dit arbejde dig selvtillid og arbejdsglæde?

23,8

28,4

21,8

I høj

grad

46,2

51,4

43,8

42,8

Delvist

21,8

17,4

26,8

25,6

I lav

grad

5,5

2,2

5,5

6,9

I meget

lav grad

2,7

0,7

2,2

2,9

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

Engagement i arbejdspladsen

Skalaen ’Engagement i arbejdspladsen’ måles med fire spørgsmål.

Tabel 1 viser det vægtede gennemsnit for skalaen og de fire enkeltspørgsmål.

Skala for engagement i arbejdspladsen

Vil du anbefale andre at søge en stilling på din arbejdsplads?

Fortæller du dine venner, at din arbejdsplads er et godt sted at arbejde?

Er du stolt over at arbejde på din arbejdsplads?

Inspirerer din arbejdsplads dig til at yde dit bedste?

Note: 100 = ’I meget høj grad’, 75 = ’I høj grad,’ 50 = ’Delvist’, 25 = ’I lav grad’, 0=’I meget lav grad’.

65,8

64,2

64,8

68,7

65,5

Tabel 2 viser den vægtede svarfordeling på de fire spørgsmål (procent).

I meget

høj grad

Vil du anbefale andre at søge en stilling på din arbejdsplads?

Fortæller du dine venner, at din arbejdsplads er et godt sted at

arbejde?

Er du stolt over at arbejde på din arbejdsplads?

Inspirerer din arbejdsplads dig til at yde dit bedste?

23,0

23,9

27,5

22,3

I høj

grad

35,1

34,9

36,3

35,5

Delvist

24,8

24,1

24,2

28,6

I lav

grad

9,7

10,8

7,7

9,1

I meget

lav grad

7,4

6,3

4,4

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

Stress

’Stress’ måles med et enkelt spørgsmål.

Tabel 1 viser det vægtede gennemsnit for spørgsmålet.

Stress:

Hvor ofte har du følt dig stresset inden for de sidste to uger?

Note: 100 = ’Hele tiden’, 75 = ’Ofte,’ 50 = ’Sommetider’, 25 = ’Sjældent’, 0 = ’Aldrig’.

40,0

Tabel 2 viser den vægtede svarfordeling på spørgsmålet (procent).

Hele

tiden

Hvor ofte har du følt dig stresset inden for de sidste to uger?

4,5

Ofte

18,4

Somme

tider

29,9

Sjældent

27,0

Aldrig

20,2

De medarbejdere, der har svaret, at de har følt sig stressede inden for de sidste to uger (dvs. ’Sjældent’ eller oftere), blev også spurgt, hvad

der var den vigtigste kilde til, at de følte sig stressede. Tabellen viser, hvad medarbejderne har svaret.

Arbejde

Privatliv

Både arbejde og privatliv

54,6 procent

6,2 procent

39,3 procent

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

Konflikt mellem arbejde og privatliv

Skalaen ’Konflikt mellem arbejde og privatliv’ måles med to spørgsmål.

Tabel 1 viser det vægtede gennemsnit for skalaen og de to enkeltspørgsmål.

Skala for konflikt mellem arbejde og privatliv

Tager dit arbejde så meget af din energi, at det går ud over privatlivet?

Tager dit arbejde så meget af din tid, at det går ud over privatlivet?

Note: 100 = ’I meget høj grad’, 75 = ’I høj grad,’ 50 = ’Delvist’, 25 = ’I lav grad’, 0 = ’I meget lav grad’.

40,3

44,1

36,5

Tabel 2 viser den vægtede svarfordeling på de to spørgsmål (procent).

I meget

høj grad

Tager dit arbejde så meget af din energi, at det går ud over

privatlivet?

Tager dit arbejde så meget af din tid, at det går ud over

privatlivet?

8,0

4,9

I høj

grad

15,8

11,4

Delvist

34,2

29,1

I lav

grad

28,6

34,1

I meget

lav grad

13,4

20,6

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

Jobtilfredshed

’Jobtilfredshed’ måles med ét spørgsmål.

Tabel 1 viser det vægtede gennemsnit for spørgsmålet.

Jobtilfredshed:

Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i

betragtning?

Note: 100 = ’Højest mulige jobtilfredshed’, 0 = ’Lavest mulige jobtilfredshed’.

71,7

Tabel 2 viser den vægtede svarfordeling på spørgsmålet (procent).

Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i

betragtning?

0: Lavest mulige jobtilfredshed

10: Højest mulige jobtilfredshed

Procent

0,8

0,9

2,4

3,9

4,8

6,9

7,9

17,3

27,0

18,5

9,5

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Orientering om nationale referencedata på Dansk Psykosocialt Spørgeskema, fra beskæftigelsesministeren

Om dataindsamlingen

NFA har udsendt DPQ-Arbejdspladsskema til en stikprøve på 12.222 arbejdstagere i

Danmark. Stikprøven blev udtrukket i e-Indkomstregistret, der indeholder oplysninger

om lønudbetalinger til borgere i Danmark. Stikprøven blev stratificeret efter 19

overordnede branchegrupper.

Undersøgelsen startede i oktober 2019 og blev afsluttet i starten af januar 2020.

Deltagerne blev kontaktet via brev i e-Boks og der blev udsendt fire påmindelser i

dataindsamlings-perioden. Svarpersoner, der ikke havde adgang til e-Boks blev

kontaktet pr. brev.

Vi fik helt eller delvist svar fra 5.046 deltagere, hvilket giver en svarprocent på 41,3.

De indsamlede data er blevet vægtet i forhold til branchegruppe, alder og køn. De

resultater, der præsenteres i dette notat kan således betragtes som værende

repræsentative for arbejdstagere i Danmark.

Dataindsamlingen blev gennemført af NFA.

Lersø Parkallé 105

2100 København Ø

T 39 16 52 00

F 39 16 52 01

E [email protected]

W www.nfa.dk