Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 31
Offentligt
2094888_0001.png
Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard
Ved Stranden 8
1061 København K
Kære Peter Hummelgaard
Dato: 9. september 2019
Som bekendt blev den daværende regering, Dansk Folkeparti og
Radikale Venstre enige om "Aftalen om ret til seniorpension for nedslidte"
i maj måned. Det er ikke med aftalen fastlagt, hvem der skal administrere
seniorpensionsordningen, herunder vurdere arbejdsevnen. Ifølge aftalen
skal det via en analyse undersøges, hvilken myndighed der bedst vil
kunne varetage administrationen.
En sådan analyse foreligger endnu ikke, men KL har erfaret, at partierne
bag aftalen om seniorpension over for dig har ønsket, at det ikke bliver
kommunerne, der skal løfte opgaven med at administrere
seniorpensionsordningen.
På den baggrund – og afventende den aftalte analyse - ønsker KL at give
dig vores perspektiv på de overvejelser, du som minister skal gøre dig
om den fremtidige ordning, sådan at beslutningerne herom står på et så
solidt grundlag som muligt.
Den skepsis over for at lade kommunerne varetage opgaven, som er
afspejlet i aftalepartiernes udmelding, synes at bunde i utilfredshed med
kommunernes administration af seniorførtidspensionsordningen.
Efter KL's vurdering savner den utilfredshed sagligt grundlag.
Kommunernes praksis omkring ordningen har fulgt Ankestyrelsens
afgørelser, og ca. 90 pct. af de borgere, der har søgt
seniorførtidspension, har fået den tilkendt. De ca. 10 pct. – svarende til
omkring 160 personer – som har fået afslag, har for ca. 40 pct.
vedkommende senere fået tilkendt ordinær førtidspension.
Der er efter KL's opfattelse tungtvejende grunde til, at det vil være
hensigtsmæssigt, at kommunerne administrerer
seniorpensionsordningen:
Kommunerne kender i forvejen borgerne – og omvendt:
Et krav for at
modtage seniorpension er, at borgerens arbejdsevne skal være på 15 timer
eller mindre. Det betyder i praksis, at borgerne i målgruppen for
seniorpension kun sjældent vil komme direkte fra ordinær beskæftigelse. Det
er estimeret, at kun ca. 3.400 personer ud af de ca. 17.100 personer, der
skønnes omfattet af ordningen, når den er fuldt indfaset, vil komme fra
beskæftigelse, og størstedelen heraf vil komme fra nedsat arbejdstid. Det
betyder, at langt hovedparten allerede har en sag i kommunen.
Sags ID:
Dok. ID:
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3829
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 31: Henvendelse fra KL med opfølgning på dialogmøde mellem Beskæftigelsesudvalget og KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg den 11. oktober 2019.
2094888_0002.png
Derfor er det – ikke mindst i et
borgerperspektiv
- oplagt, at en sag, hvor
der søges seniorpension, fortsætter i kommunen, som allerede har
kontakten til og de relevante oplysninger om borgeren. Borgeren vil dermed
undgå at skulle have kontakt med yderligere en myndighed, der vil skulle
starte sagsbehandlingen forfra, der ikke vil have noget kendskab til borgeren
og som vil skulle indhente mange af de samme oplysninger fra borgeren,
som kommunen allerede har, en gang til.
Kommunerne har erfaringen og kompetencerne:
De kommunale
sagsbehandlere har praktisk og faglig erfaring og indsigt i at behandle sager
af den karakter, der vil være tale om her, herunder – på baggrund af
lægelige dokumenter mv. - at vurdere en borgers arbejdsevne. Det er
centralt for at kunne stå for opgavevaretagelsen og betyder, at kommunerne
kan løfte opgaven fra d. 1. januar 2020, som det er forudsat i aftalen.
Ankestyrelsens praksis sikrer en ensartet administration:
Kommunernes sagsbehandling vil altid tage udgangspunkt i den enkelte
borger, men forståelsen og fortolkningen af reglerne skal være ensartet
på tværs af landet. Derfor er det centralt, at seniorpensionsordningen
hviler på et præcist lovgrundlag, og at Ankestyrelsen lægger en klar linje i
sin praksis på området. Hermed kan sikres ensartethed på tværs af
kommunerne.
Endelig lægger KL til grund, at princippet om sammenhæng mellem det
økonomiske ansvar og afgørelseskompetencen fastholdes. I forhold til
den gældende seniorførtidspensionsordning ligger en væsentlig del af
det økonomiske ansvar i dag hos kommunerne.
I KL ser vi frem til de videre drøftelser af, hvordan
seniorpensionsordningen skal administreres, og vi står naturligvis til
rådighed for videre dialog herom.
Dato: 9. september 2019
Sags ID:
Dok. ID:
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3829
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Thomas Kastrup-Larsen