BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 31: Henvendelse fra KL med opfølgning på dialogmøde mellem Beskæftigelsesudvalget og KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg den 11. oktober 2019.

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 31
Offentligt

Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard

Ved Stranden 8

1061 København K

Kære Peter Hummelgaard

Dato: 9. september 2019

Som bekendt blev den daværende regering, Dansk Folkeparti og

Radikale Venstre enige om "Aftalen om ret til seniorpension for nedslidte"

i maj måned. Det er ikke med aftalen fastlagt, hvem der skal administrere

seniorpensionsordningen, herunder vurdere arbejdsevnen. Ifølge aftalen

skal det via en analyse undersøges, hvilken myndighed der bedst vil

kunne varetage administrationen.

En sådan analyse foreligger endnu ikke, men KL har erfaret, at partierne

bag aftalen om seniorpension over for dig har ønsket, at det ikke bliver

kommunerne, der skal løfte opgaven med at administrere

seniorpensionsordningen.

På den baggrund – og afventende den aftalte analyse - ønsker KL at give

dig vores perspektiv på de overvejelser, du som minister skal gøre dig

om den fremtidige ordning, sådan at beslutningerne herom står på et så

solidt grundlag som muligt.

Den skepsis over for at lade kommunerne varetage opgaven, som er

afspejlet i aftalepartiernes udmelding, synes at bunde i utilfredshed med

kommunernes administration af seniorførtidspensionsordningen.

Efter KL's vurdering savner den utilfredshed sagligt grundlag.

Kommunernes praksis omkring ordningen har fulgt Ankestyrelsens

afgørelser, og ca. 90 pct. af de borgere, der har søgt

seniorførtidspension, har fået den tilkendt. De ca. 10 pct. – svarende til

omkring 160 personer – som har fået afslag, har for ca. 40 pct.

vedkommende senere fået tilkendt ordinær førtidspension.

Der er efter KL's opfattelse tungtvejende grunde til, at det vil være

hensigtsmæssigt, at kommunerne administrerer

seniorpensionsordningen:

Kommunerne kender i forvejen borgerne – og omvendt:

Et krav for at

modtage seniorpension er, at borgerens arbejdsevne skal være på 15 timer

eller mindre. Det betyder i praksis, at borgerne i målgruppen for

seniorpension kun sjældent vil komme direkte fra ordinær beskæftigelse. Det

er estimeret, at kun ca. 3.400 personer ud af de ca. 17.100 personer, der

skønnes omfattet af ordningen, når den er fuldt indfaset, vil komme fra

beskæftigelse, og størstedelen heraf vil komme fra nedsat arbejdstid. Det

betyder, at langt hovedparten allerede har en sag i kommunen.

Sags ID:

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3829

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 31: Henvendelse fra KL med opfølgning på dialogmøde mellem Beskæftigelsesudvalget og KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg den 11. oktober 2019.

Derfor er det – ikke mindst i et

borgerperspektiv

- oplagt, at en sag, hvor

der søges seniorpension, fortsætter i kommunen, som allerede har

kontakten til og de relevante oplysninger om borgeren. Borgeren vil dermed

undgå at skulle have kontakt med yderligere en myndighed, der vil skulle

starte sagsbehandlingen forfra, der ikke vil have noget kendskab til borgeren

og som vil skulle indhente mange af de samme oplysninger fra borgeren,

som kommunen allerede har, en gang til.

Kommunerne har erfaringen og kompetencerne:

De kommunale

sagsbehandlere har praktisk og faglig erfaring og indsigt i at behandle sager

af den karakter, der vil være tale om her, herunder – på baggrund af

lægelige dokumenter mv. - at vurdere en borgers arbejdsevne. Det er

centralt for at kunne stå for opgavevaretagelsen og betyder, at kommunerne

kan løfte opgaven fra d. 1. januar 2020, som det er forudsat i aftalen.

Ankestyrelsens praksis sikrer en ensartet administration:

Kommunernes sagsbehandling vil altid tage udgangspunkt i den enkelte

borger, men forståelsen og fortolkningen af reglerne skal være ensartet

på tværs af landet. Derfor er det centralt, at seniorpensionsordningen

hviler på et præcist lovgrundlag, og at Ankestyrelsen lægger en klar linje i

sin praksis på området. Hermed kan sikres ensartethed på tværs af

kommunerne.

Endelig lægger KL til grund, at princippet om sammenhæng mellem det

økonomiske ansvar og afgørelseskompetencen fastholdes. I forhold til

den gældende seniorførtidspensionsordning ligger en væsentlig del af

det økonomiske ansvar i dag hos kommunerne.

I KL ser vi frem til de videre drøftelser af, hvordan

seniorpensionsordningen skal administreres, og vi står naturligvis til

rådighed for videre dialog herom.