BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 309: Orientering om arbejdstilsynets årsopgørelse 2019 - anmeldte erhvervssygdomme 2014-2019, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 309
Offentligt

ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 201 9

ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2014-2019

Bilag A: Om data

Arbejdstilsynets register over anmeldte erhvervssygdomme

Hvad er en erhvervssygdom?

En erhvervssygdom er en sygdom, som helt eller delvis skyldes påvirkninger på arbej-

det gennem kortere eller længere tid. Arbejdsskadesikringsloven definerer de syg-

domme, der kan anerkendes som erhvervssygdomme.

Anmeldelse af erhvervssygdomme

–

regler

Læger og tandlæger har ifølge Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse

https://at.dk/regler/bekendtgoerelser/laegers-tandlaegers-pligt-anmelde-erhvervs-

sygdomme-1478/

pligt til at anmelde erhvervssygdomme, hvis de har mistanke om, at

sygdommen er opstået på grund af forhold i arbejdsmiljøet. Læger og tandlæger skal

desuden anmelde erhvervssygdomme, som mistænkes for at være forårsaget af ar-

bejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd uden for arbejdstid.

Anmeldelse skal ske snarest muligt og senest 8 uger efter, at lægen eller tandlægen er

blevet bekendt med erhvervssygdommen eller en skadelig påvirkning og den formo-

dede sammenhæng med arbejdet.

Anmeldelse kræver ikke tilskadekomnes samtykke. Tilskadekomne kan efterfølgende

bede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om ikke at behandle sagen.

Anmeldelse skal ske elektronisk i Arbejdstilsynets og Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

rings fælles digitale anmeldesystem ESS. Det fælles anmeldesystem betyder, at alt, der

anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, også samtidig automatisk er anmeldt

til Arbejdstilsynet med undtagelse af anmeldelser fra Grønland.

Anmeldelse til Arbejdstilsynet sker med henblik på forebyggelse af mulige konsekven-

ser af skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet ifølge arbejdsmiljøloven, mens anmel-

delse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sker med henblik på mulig erstatning til

skadelidte ifølge arbejdsskadesikringsloven.

Databeskrivelse

Data i Arbejdstilsynets register over anmeldte erhvervssygdomme, ESS, indeholder op-

lysninger om erhvervssygdomme, der er anmeldt til Arbejdstilsynet ifølge arbejdsmil-

jølovgivningen.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 309: Orientering om arbejdstilsynets årsopgørelse 2019 - anmeldte erhvervssygdomme 2014-2019, fra beskæftigelsesministeren

Erhvervssygdomsregistret indeholder to tællere: Antal anmeldte erhvervssygdomme

og antal anmeldte påvirkninger knyttet til den anmeldte erhvervssygdom. Der kan an-

meldes op til tre påvirkninger i arbejdsmiljøet pr. anmeldelse.

Populationen i erhvervssygdomsregistret omfatter alle personer, for hvem der er ble-

vet anmeldt en erhvervssygdom ifølge ovenstående anmeldekriterier. Erhvervssyg-

domme i Grønland skal ikke anmeldes til Arbejdstilsynet, kun til Center for Arbejdsska-

der i Grønland med henblik på erstatningsspørgsmål. Til forskel fra arbejdsulykker

dækker erhvervssygdomsregistret også Danmark til søs, i luften og på offshore-anlæg.

Data, der anvendes i årsopgørelserne, omfatter erhvervssygdomme, der er anmeldt i

den senest afsluttede 6 års periode. Denne årsopgørelse dækker perioden fra 1. januar

2014 til og med 31. december 2019, og data er frosset pr. 28. april 2019.

En anmeldelse opfattes som en dublet i Arbejdstilsynets erhvervssygdomsregister, hvis

der er en anmeldelse med samme CPR-nummer og samme ICD-10 diagnosekode. Den

senest anmeldte, bliver da opfattet som en dublet og tælles ikke med, når antallet af

erhvervssygdomme opgøres.

Anonymisering

Ifølge reglerne om beskyttelse af persondata

må det ikke på grundlag af de viste data

være muligt at kunne identificere enkeltpersoner. Data i de viste tabeller er derfor

anonymiseret, og det er generelt valgt ikke at vise værdier under 5. I enkelte tilfælde,

fx hvor værdier under 5 vil kunne beregnes ud fra de øvrige værdier og den lodrette

sum, er der valgt et højere anonymiseringsniveau.

Datakilde

–

hvor kommer data fra?

Data i Arbejdstilsynets erhvervssygdomsregister er baseret på de oplysninger, der afgi-

ves i forbindelse med anmeldelse. De fleste anmeldelser sker elektronisk og afgives af

en læge. Desuden beriger Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) data med oplysnin-

ger om, på hvilket arbejdssted (produktionsenhed) den arbejdsskadelige påvirkning er

sket, hvis det ikke er påført i anmeldelsen, eller hvis AES finder frem til et andet ar-

bejdssted end det angivne. Ligeledes beriger AES anmeldelsen med en brancheoplys-

ning også i de tilfælde, hvor påvirkningen er sket på flere forskellige arbejdssteder

igennem forløbet.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om op-

hævelse af direktiv 95/46/EF (Databeskyttelsesforordningen).

- Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske per-

soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger

(Databeskyttelsesloven).

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 309: Orientering om arbejdstilsynets årsopgørelse 2019 - anmeldte erhvervssygdomme 2014-2019, fra beskæftigelsesministeren

Anmeldedata bliver opdateret dagligt, mens de data AES beriger anmeldelsen med,

bliver opdateret ugentligt. Berigelsen af data fra AES sker inden for en periode på op

til 4 måneder fra registreringsdatoen for anmeldelsen. Omkring 30 pct. af de anmeldte

erhvervssygdomme bliver aldrig beriget med et arbejdssted (produktionsenhed). Det

skyldes, at der ikke kan udpeges én bestemt arbejdsgiver, da påvirkningen, der angives

som årsag til sygdommen, er sket ved ansættelse hos flere arbejdsgivere.

Definition af anvendte variabler

I Arbejdstilsynets årsopgørelse over anmeldte erhvervssygdomme og på Arbejdstilsy-

net hjemmeside over anmeldte erhvervssygdomme, er der anvendt følgende variabler

fra erhvervssygdomsregistret:

Registreringsår

Anmeldte erhvervssygdomme registreres og indgår i opgørelsen for det år, hvor an-

meldelsen er modtaget af Arbejdstilsynet og afspejler ikke det eller de år, hvor den

skadelige påvirkning har fundet sted.

Sygdomme/ Diagnoser

I anmeldelsen kan lægen angive én sygdom/ diagnose. Registreringen skal ske efter

World Health Orga isatio ’s diag oseklassifikatio , ICD (I ter atio al Statisti al

Classification of Diseases, 10. revision)

, som indeholder diagnoser for sygdom og for

symptomer på sygdom. De praktiserende læger kan også vælge at anmelde efter ICCP,

International Classification of Primary Care, som er en diagnoseklassifikation flere

praktiserende læger anvender i deres praksis. ICCP klassifikationen indeholder langt

færre diagnoser end ICD-10 klassifikationen, og for hver enkelt diagnose i ICCP klassifi-

kationen kan den praktiserende læge vælge en tilsvarende overordnet diagnose i ICD-

10 klassifikationen. ICD10 klassifikationen indeholder diagnoser på både sygdomme og

symptomer på sygdomme, fx er symptomet hoste en diagnose.

I Arbejdstilsynets årsopgørelse og på Arbejdstilsynets hjemmeside under Arbejdsmiljø i

tal, Erhvervssygdomme vises antallet af anmeldelser fordelt på syv sygdomsgrupper.

Grupperne er 1) Muskelskeletsygdomme, 2) Psykiske sygdomme, 3) Sygdomme i øre,

4) Sygdomme i hud, 5) Sygdomme i nervesystemet, 6) Luftvejssygdomme og 7) Kræft-

sygdomme. Desuden er der en ottende gruppe 8) Andre sygdomme, som består af re-

sten af de diagnoser, som ikke hører under de syv sygdomsgrupper, fx øjensygdomme.

De syv sygdomsgrupper følger ICD10-klassifikationens inddeling af sygdomme i store

træk.

Klassifikation af sygdomme, 2. udgave, 2. oplag, Sundhedsstyrelsen og Munksgaard 2001.

Oversættelse og bearbejdelse af

International Statistical Classification of Diseases and

Health Related Problems,

WHO 1992. ISBN 87-628-0084-1.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 309: Orientering om arbejdstilsynets årsopgørelse 2019 - anmeldte erhvervssygdomme 2014-2019, fra beskæftigelsesministeren

Der er kun registreret diagnoser, når anmeldelsen er digital. For de anmeldelser, der

ikke er anmeldt digitalt, er en evt. angivet diagnose ikke registreret manuelt til er-

hvervssygdomsregistret, men de tælles med som en registeret anmeldt erhvervssyg-

dom. Derfor optræder der i tabellerne anmeldelser med ukendt sygdomsgruppe.

For to kræftsygdomme har Sundhedsdatastyrelsen siden 1. juli 2007 automatisk an-

meldt dem til Erhvervssygdomsregisteret for at sikre, at de blev anmeldt, da de ofte

skyldes påvirkninger i arbejdsmiljøet. Initiativet blev taget, fordi det blev konstateret,

at der var en stor underanmeldelse af disse to typer kræft. De to typer kræft er hen-

holdsvis næsekræft og lungehindekræft (mesotheliom).

Påvirkninger i arbejdsmiljøet

I en anmeldelse kan lægen angive op til tre påvirkninger i arbejdsmiljøet, der mistæn-

kes for at have forårsaget, forværret eller medvirket til den anmeldte erhvervssygdom.

I over halvdelen af anmeldelserne er der kun angivet én påvirkning, i nogle tilfælde er

der angivet to påvirkninger, og i et fåtal af anmeldelser er der angivet tre påvirkninger

i forbindelse med én anmeldelse. I tabellerne over påvirkninger er alle påvirkninger

medtaget, og de viser derfor samlet et større antal end det samlede antal anmeldel-

ser. Der er kun registreret påvirkninger, når anmeldelsen er digital. For de anmeldel-

ser, der ikke er anmeldt digitalt, er en evt. angivet påvirkning ikke registreret manuelt

til erhvervssygdomsregistret.

De digitalt anmeldte påvirkninger er kategoriseret i seks grupper af skadelige påvirk-

ninger i arbejdsmiljøet efter den fælles europæiske klassifikation

. Arbejdstilsynet har

valgt at slå to grupper sammen, de kemiske og de industrielle påvirkninger. Årsagen

er, at der i de to grupper er sammenfaldende påvirkninger, fx epoxider i den ene

gruppe og produkter, der indeholder epoxy i den anden gruppe. Arbejdstilsynet har

desuden inddelt de seks hovedgrupper i 30 undergrupper.

Påvirkningsperiode

I en anmeldelse skal lægen oplyse, hvornår det vurderes, at den skadelige påvirkning i

arbejdsmiljøet er begyndt og eventuelt sluttet, også kaldet påvirkningsperioden. På-

virkningen kan have fundet sted for nylig eller for flere år siden og/eller igennem flere

år. Visse typer sygdomme er længere tid om at udvikle sig, fx kræftsygdomme, men

også luftvejssygdomme, øresygdomme og visse typer muskelskeletsygdomme. Derfor

vedrører en del af anmeldelserne om sådanne sygdomme påvirkningsperioder af æl-

dre dato. Det betyder også, at skadelige påvirkninger, som findes i arbejdsmiljøet i

dag, for nogle sygdommes vedkommende først vil blive anmeldt i fremtiden.

Population and social conditions 3/2000/E/n°18: Classification of The Causal Agents of The

Occupational Diseases.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 309: Orientering om arbejdstilsynets årsopgørelse 2019 - anmeldte erhvervssygdomme 2014-2019, fra beskæftigelsesministeren

Branche og branchegrupper

Danske virksomheder kategoriseres efter brancheklassifikationen Dansk Branchekode

2007 (DB07)

DB 7 er e da sk udgave af EU’s sta dard ra heklassifikatio , No-

menclature générale des Activités économique dans les Communautés Européennes

(NACE, Rev. 2.0). Den danner grundlag for inddeling af anmeldte erhvervssygdomme

og arbejdsulykker efter branche. Arbejdstilsynet har, ud fra en arbejdsmiljømæssig

synsvinkel, inddelt DB07-brancherne i 36 grupper, som afviger fra den internationale

gruppering. Læs mere om Arbejdstilsynets 36 branchegrupper:

https://at.dk/branche-

oversigt/

Branchen kan opgøres efter to branchevariable. Den ene bestemmes ud fra oplysnin-

gen om arbejdsstedet og den anden er beriget af AES. I årsopgørelsen er branchen op-

gjort efter de berigede oplysninger fra AES. Se også afsnittet

”Datakilde

- hvor kommer

data fra”.

Jobtype/Stilling

I anmeldelsen skal anmelder oplyse skadelidtes jobtype på tidspunktet for påvirknin-

gen. Siden 10.marts 2018 sker det efter den danske version af den internationale klas-

sifikation (DISCO-08) på niveau fjerde ciffer. Før 10. marts 2018 skete det efter en klas-

sifikation udarbejdet af den tidligere Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring). Der sker derfor et databrud 9. marts 2019 vedr. jobtype.

Køn, alder og statsborgerskab

Oplysninger om skadelidtes køn og alder registreres ud fra skadelidtes CPR-nummer.

Hvis skadelidte ikke har et CPR-nummer, skal man oplyse køn, fødeår og statsborger-

skab ved anmeldelse. Statsborgerskab er indført som et frivilligt felt til udfyldelse i den

reviderede anmeldelse fra marts 2018. Alder udregnes efter de officielle regler ud fra

det anførte CPR-nummer i anmeldelsen.

Sygdomsincidens

Dansk Branchekode 2007

–

DB07 (Danish Industrial Classification Of All Economic Activi-

ties 2007), Danmarks Statistik , august 2007.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 309: Orientering om arbejdstilsynets årsopgørelse 2019 - anmeldte erhvervssygdomme 2014-2019, fra beskæftigelsesministeren

Der indgår

i årsopgørelse opgørelser, der viser para etere ’Sygdomsincidens’.

Syg-

domsincidensen er antallet af anmeldte erhvervssygdomme set i forhold til beskæfti-

gelsen. Incidenser for anmeldte erhvervssygdomme er beregnet ved at sammenholde

antallet af anmeldte erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring med beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik. Årets sygdomsincidens be-

regnes ved at sætte antallet af årets anmeldte erhvervssygdomme i forhold til antallet

af beskæftigede i november året før. I årsopgørelsen er incidenser beregnet som an-

tallet af anmeldte erhvervssygdomme pr. 10.000 beskæftigede. Af praktiske grunde er

det dette beskæftigelsestal, der anvendes, da påvirkningsperioden ikke er den samme

for de forskellige sygdomme eller er ukendt, og da nogle påvirkninger er sket for år til-

bage. Tallene for incidens skal derfor fortolkes med dette in mente.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 309: Orientering om arbejdstilsynets årsopgørelse 2019 - anmeldte erhvervssygdomme 2014-2019, fra beskæftigelsesministeren

Øvrige datakilder

Beskæftigelsestal

De anvendte beskæftigelsestal stammer fra Danmarks Statistiks registerbaserede Ar-

bejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en opgørelse over antallet af personer, der ultimo

november i et givet år var i beskæftigelse, og som havde bopæl i Danmark pr. 1. januar

det følgende år. Beskæftigelsestallene omfatter personernes hovedbeskæftigelse for

såvel ansatte som selvstændige.

Beskæftigelsestallene er tilvejebragt via ministerieordningen hos Danmarks Statistiks

forskerservice. Den årlige sum for de anvendte beskæftigelsestal afviger dog fra total-

summerne i Statistikbanken hos Danmarks Statistik (RAS 301), fordi Arbejdstilsynet har

foretaget en bearbejdning af tallene.

Underanmeldelse og variationer i antallet af anmeldelser

Det er lovpligtigt for læger og tandlæger at anmelde erhvervssygdomme digitalt, men

andre kan også anmelde, fx arbejdsgivere, fagforeninger og skadelidte selv. Her sker

anmeldelse ofte på papirblanket. De anmeldelser, der sker på papirblanket, mangler

som oftest oplysninger om diagnose og påvirkninger. Der er derfor en række anmel-

delser, der behandles af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, men som i Arbejdstilsynets

statistik optræder med ukendt diagnose og påvirkning.

Ved underanmeldelse forstår man, at anmeldepligtige erhvervssygdomme ikke altid

bliver anmeldt til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. For nogle typer

sygdomme i bestemte job vides det, at det reelle antal af erhvervssygdomme er større

end det antal, der anmeldes. En undersøgelse har fx vist, at anmeldeprocenten blandt

frisører med moderat til svær håndeksem var 51 pct.

For kræftsygdomme har der tidligere været stor underanmeldelse af de to typer kræft

lungehindekræft og næsekræft, som ofte skyldes arbejdsmæssige påvirkninger. På

grund af den tætte sammenhæng mellem arbejdsmiljøpåvirkninger og disse to kræft-

former har Sundhedsdatastyrelsen siden 1. juli 2007 automatisk anmeldt disse to ty-

per kræft til Erhvervssygdomsregisteret.

Susan Hovmand Lysdahl: Occupational hand eczema and its career consequences among trained hair-

dressers: A register based questionnaire study. m. fl. Contact Dermatitis 2011;65(3) 151-8.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 309: Orientering om arbejdstilsynets årsopgørelse 2019 - anmeldte erhvervssygdomme 2014-2019, fra beskæftigelsesministeren

For andre sygdomsgrupper er omfanget af underanmeldelse fortsat ukendt. En ar-

bejdsgruppe under den tidligere Arbejdsskadestyrelse har med en betydelig usikker-

hed skønnet

, at der årligt ” a gler” .

-2.000 anmeldelser fra praktiserende læ-

ger, at det er vanskeligt at vurdere omfanget af underanmeldelse fra speciallæger, og

at det desuden vurderes, at der er underanmeldelse fra visse hospitalsafdelinger.

Det er usikkert at tolke på, hvorfor der er variationer i antallet af anmeldte tilfælde fra

år til år. Det kan fx skyldes, at større opmærksomhed på lægers anmeldepligt eller

øget opmærksomhed på et emne i pressen kan føre til et øget antal anmeldelser.

Forskelligheder i statistikker over erhvervssygdomme

Arbejdstilsynets og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings statistikker bygger på de

samme anmeldelser, men alligevel kan statistikkerne vise forskellige tal. Det kan skyl-

des, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings statistiske oversigter bygger på oplysninger

fra anmeldelsen og fra de oplysninger, der indhentes i forbindelse med sagsbehandlin-

gen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan oprette flere sager på baggrund af én an-

meldelse, fx hvis det viser sig, at anmeldelsen indeholder mere end én diagnose.

En anmeldelse

af ”s erte ude spe ifikatio ”

i armen kan fx opdeles i tre sager: én sag

om håndleddet, én sag om albuen og én sag om skulderen. I dette eksempel vil det i

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings statistiske oversigter opgøres som tre sager, mens

det i Arbejdstilsynets statistik opgøres som én anmeldelse, der er relateret til de

samme påvirkninger i arbejdsmiljøet.

En mindre del af forskellene mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Arbejdstil-

synets statistikker kan forklares med, at nogle anmeldte erhvervssygdomme kan vise

sig at være arbejdsulykker, der behandles som sådan i Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring, mens de i Arbejdstilsynet fortsat håndteres som erhvervssygdomme. I 2016 ud-

gjorde denne andel omkring tre til fem pct. af de anmeldte tilfælde.

Desuden findes der anmeldte tilfælde af erhvervssygdomme i Arbejdstilsynets stati-

stik, der i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er registreret som genoptagelser af afslut-

tede sager, og derfor ikke indgår som nye sager i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

I de årlige statistikker er der desuden også forskelle i antallet af anmeldelser i de op-

gjorte sygdomsgrupper. Det skyldes, at der kan være mindre forskelle i, hvordan hen-

holdsvis Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring rubricerer de enkelte

sygdomstilfælde.

Rapport fra arbejdsgruppen om anmeldelse af arbejdsskader (erhvervssygdomme), maj 2012 Arbejdsska-

destyrelsen.