Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 308
Offentligt
2220642_0001.png
Beskæftigelsesministeren
1.
maj 2020
Oplys venligst ved
henvendelse
Svar på spørgsmål om forlængelse af ANS-projektet
Kære beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard,
Tak for dit brev d. 15. april 2020.
Jeg vil også gerne kvittere for et godt kvartalsmøde og en god dialog om udviklingen i
AES, hvor vi også drøftede ændringen af projektplanen for udvikling af det nye sagsbe-
handlingssystem (ANS).
Bestyrelsen tog i februar beslutning om forlængelse af projektplanen for ANS, hvilket
skete på baggrund af indstilling fra administrationen. Som vi drøftede på kvartalsmødet
i februar, har det været bestyrelsens klare prioritet at sikre kvaliteten i det nye sagsbe-
handlingssystem frem for at forsøge at fastholde lancering på en bestemt dato. For at
sikre det har bestyrelsen på baggrund af overvejelser af alternative muligheder vurderet
det nødvendigt at forlænge projektplanen for ANS, hvilket har medført en forhøjet inve-
steringsramme for projektet, som helt overvejende er til interne ressourcer. Projektet
har i opstartsfasen været mere komplekst end forventet.
Administrationen har oplyst til bestyrelsen, at beslutningen om forlængelsen og udsky-
delsen af den økonomiske ramme ikke på nuværende tidspunkt forventes at få konse-
kvenser for sagshandlingstiden eller kvaliteten af sagsbehandlingen. Administrationen
har desuden oplyst, at det eksisterende system vil være i drift, frem til det nye system
er klar til sagsbehandling.
Finansiering af ANS
Administrationen har oplyst til bestyrelsen, at det umiddelbart er vurderingen, at den
forhøjede investeringsramme for projektet ikke isoleret set vil medføre takstforhøjelser.
Da AES er takstfinansieret vil fordyrelsen i den sidste ende blive finansieret gennem
taksterne, hvilket sker ved en allerede etableret opsparing, lånefinansiering og at takster
ikke kan sættes ned.
Som bekendt har processen med at planlægge udviklingen af ANS stået på i flere år
forud for igangsættelse af den egentlige udvikling i 2. halvår 2019. Derfor besluttede
bestyrelsen også allerede i 2017 at opstarte en opsparing til ANS.
Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød
Tlf.: 72 20 60 00
www.aes.dk
CVR-nr.: 37624780
Telefontid:
Mandag
onsdag: 9.00-15.00
Fredag: 9.00-12.00
1
BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 308: Orientering om forsinkelsen på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (AES) nye sagsbehandlingssystem (ANS) , fra beskæftigelsesministeren
2220642_0002.png
Således blev der ved fastlæggelse af takstniveau i 2017 taget hensyn til, at der skulle
etableres en ANS-opsparing, som var den væsentlige årsag til, at takstniveau blev hæ-
vet i 2017.
Dertil kommer, at AES, jf. loven om oprettelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring §
12, kan optage langvarige lån til brug for tilkøb af eller udvikling af it-løsninger til brug
for administration af opgaverne. Denne mulighed forventer bestyrelsen at benytte til
delvis finansiering af ANS, ligesom det undersøges, hvorledes produktiviteten generelt
kan øges.
Kombinationen af en etableret opsparing og adgang til lånefinansiering sikrer en ro-
busthed i finansieringen af ANS, der medfører, at det umiddelbart, efter administratio-
nens oplysning til bestyrelsen, er vurderingen, at forlængelsen af projektplanen og den
deraf forhøjede investeringsramme for projektet ikke isoleret set får indvirkning på det
fastsatte takstniveau.
Denne vurdering er baseret på, at de forudsætninger, som er indlagt i beregningsgrund-
laget for det nuværende takstniveau, fortsat er tilstede. Det være sig bl.a., at AES har
de rette ressourcer til rådighed til sagsbehandlingen, at AES har de forventede sags-
mængder til rådighed, og at udgiftsudligningen på sigt er nedadgående.
Den ændrede tidsplan bevirker også, at likviditetstrækket forskydes frem i tid, hvilket
medfører, at
AES’ egenkapital
efter ændring af tidsplanen forventes at være positiv i
hele perioden. Dette dog ud fra en forudsætning om, at COVID-19 ikke ændrer væsent-
ligt i forhold til forudsætningerne for AES’ situation i 2020.
Det er endnu for tidligt at
vurdere, hvilken effekt COVID-19 vil få for AES’
forretning,
herunder prioriteringer i
sundhedsvæsenet m.v., ligesom en eventuel påvirkning på udviklingen af ANS endnu
er ukendt.
Bestyrelsen vil fortsat nøje følge både konsekvenserne af COVID-19 og udviklingen af
ANS, som vi vil se frem til at kunne drøfte med ministeren på et kommende møde.
På vegne af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
Bente Overgaard
Bestyrelsesformand
2