BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 303: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del Bilag 303
Offentligt

NOTAT

Redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet i 2019

Maj 2020

Arbejdstilsynet afgiver hvert år en redegørelse for tilsynets behandling af klagesa-

ger. Nedenfor følger redegørelsen for behandlingen af klagesager i 2019.

Sammenfatning

Arbejdstilsynet har gennem flere år haft en lav klageprocent, og også i 2019 er det

kun få af tilsynets afgørelser, der påklages. I år ligger klageprocenten på 2,1 pct.

Antallet af afgørelser, som er blevet ophævet eller omgjort, er faldet i 2019. Ar-

bejdstilsynet har selv ophævet 34 pct. af de påklagede afgørelser, hvilket er et fald

ift. 2018, hvor det var 38 pct. Samtidig er antallet af afgørelser, som omgøres af

Arbejdsmiljøklagenævnet, faldet fra 17 pct. til 11 pct.

Endelig er der fra 2018 til 2019 sket et fald i den gennemsnitlige sagsbehandlings-

tid for klagesager fra 55 dage til 41 dage.

Arbejdstilsynet vurderer, at faldet i antallet af ophævede og omgjorte sager bl.a.

skyldes de senere års fokus på kvalitet i afgørelser. Arbejdstilsynet har arbejdet

målrettet med at understøtte, at der træffes juridisk rigtige og forståelige afgørelser

i forhold til virksomhederne.

Arbejdstilsynet fortsætter også fremover dette arbejde, bl.a. med tilbagevendende

kvalitetsmålinger af afgørelser med efterfølgende målrettede opfølgningstiltag. Ar-

bejdstilsynet arbejder endvidere på en bedre dataunderstøtning af området, så den

interne styring af fx omgørelser fra nævnet bliver nemmere.

Nedenfor følger en mere detaljeret redegørelse for behandlingen af klagesager i Ar-

bejdstilsynet.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 303: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Del 1. Antal afgørelser ophævet af Arbejdstilsynet i remonstrationsperioden i 2019 og

baggrunden herfor

Arbejdstilsynets har i 2019 gennemført 36.300 tilsynsbesøg og afgivet

16.321

afgø-

relser

inden for arbejdsmiljøområdet. I alt 9.434

af afgørelserne vedrører proble-

mer inden for de prioriterede områder, heraf 1.111 vedrørende muskel- og skelet-

besvær, 443 vedrørende psykisk arbejdsmiljø og 7.880 vedrørende ulykkesrisici.

Arbejdstilsynet

modtog

i 2019 klage over 360 arbejdsmiljøafgørelser. Det svarer

til en klageprocent

på 2,2 pct.

Af de 360 påklagede afgørelser blev 14 trukket tilbage af virksomheden. De reste-

rende 346 påklagede afgørelser svarer til en faktisk klageprocent på

2,1 pct.

Klage-

procenten var for 2018 beregnet til 1,8 pct. Der er således sket en lille stigning i

klageprocenten.

I alt 191 af de 360 påklagede afgørelser vedrører problemer inden for de 3 priorite-

rede områder. Heraf er 7 klager trukket tilbage af klageren. De resterende 184 på-

klagede afgørelser på de prioriterede områder fordeler sig med 29 vedrørende mu-

skel- og skeletbesvær, 15 vedrørende psykisk arbejdsmiljø og 140 vedrørende

ulykkesrisici.

Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af påklagede afgørelser de seneste

år.

Udviklingen i antallet af påklagede afgørelser

2016

2017

Påklagede afgørelser

530

375

2018

336

2019

360

I 2019

behandlede

Arbejdstilsynet klage over 366 afgørelser, heraf 66 afgørelser

påklaget i 2018.

Af de 366 behandlede påklagede afgørelser blev 231 oversendt til Arbejdsmiljøkla-

genævnet, 18 blev trukket tilbage af klageren, mens Arbejdstilsynet valgte at op-

hæve 117 påklagede afgørelser og dermed ikke videresende disse til klagenævnet.

Behandlede klager i 2019

Oversendt til AMK

Ophævet af AT

Trukket af klager

I alt

231

117

366

Sager ophævet i remonstrationsperioden

De 117 ophævede afgørelser svarer til en ophævelsesprocent på 34

pct.

Det bemær-

kes hertil, at ophævelsesprocenten er beregnet på baggrund af de reelt behandlede

klager. Dvs. antal behandlede afgørelser fratrukket de klager, som er trukket tilbage

af klager.

Inklusiv afgørelser om rådgiver.

Do.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 303: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Ophævelsesprocenten har i årene 2016, 2017 og 2018 været henholdsvis 36 pct., 45

pct. og 38 pct., så ophævelsesprocenten i 2019 ligger under gennemsnittet for de

forudgående år.

Gennemgangen viser, at cirka 41 pct. (i alt 48) af de afgørelser, der blev ophævet i

remonstrationsperioden, blev ophævet på grund af indholdsmæssige mangler i af-

gørelserne, som fx mangelfuld beskrivelse eller uklarhed.

33 pct. (i alt 39) er ophævet som følge af nye oplysninger i sagerne.

13 pct. af afgørelserne (i alt 15) er ophævet på grund af et ændret fagligt skøn.

7 pct. (i alt 8) blev ophævet på grund af formelle fejl. Dette drejer sig bl.a. om, at

der ikke er sket fornøden partshøring.

De resterende 6 pct. af afgørelserne (i alt 7) er ophævet som konsekvens af ophæ-

velse af underliggende påbud, fx rådgivningspåbud, hvor det materielle påbud er

ophævet.

Del 2. Antal afgjorte klagesager fra Arbejdsmiljøklagenævnet i

2019 og baggrunden for hjemvisninger og ophævelser

Det fremgår af oplysninger til brug for Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for

2019, at klagenævnet i 2019 traf i alt 280 afgørelser. En del af disse (46) vedrørte

afgørelser om overskridelse af klagefrister og spørgsmål om nævnets kompetence,

som Arbejdstilsynet ikke har kompetence til at træffe afgørelse om.

Desuden har Arbejdsmiljøklagenævnet truffet 3 afgørelser i sager efter rygeloven.

Klagenævnet behandlede således 234 klager over afgørelser efter arbejdsmiljølo-

ven, truffet af Arbejdstilsynet. Af disse 234 klager gav 27 anledning til en ændring

af Arbejdstilsynets afgørelse.

Dette svarer til en omgørelsesprocent på 11 pct. Omgørelsesprocenten har i årene

2016

–

2018 været henholdsvis 25 pct., 20 pct. og 17 pct. Omgørelsesprocenten for

2019 er således faldet i forhold til året før, og ligger under gennemsnittet for de for-

udgående 3 år.

Oversigt over udviklingen i klagesager i årene 2016 - 2019

Antal:

2016

2017

Tilsynsbesøg

48.100 41.000

Afgørelser efter AML

21.573 19.186

Indgående klager/

530

375

påklagede afgørelser efter AML

Klageprocent

2,4

1,9

Påklagede afgørelser behandlet i AT

Klager trukket tilbage

Påklagede afgørelser ophævet af AT

513

175

389

170

2018

37.000

17.844

336

1,8

358

129

2019

36.300

16.321

360

2,1

366

117

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 303: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Påklagede afgørelser sendt til AMK

Ophævelsesprocent AT

Klager behandlet af AMK

Afgørelser fastholdt af AMK

Afgørelser ændret af AMK

Omgørelsesprocent AMK

315

276

207

212

338

271

211

263

219

231

234

207

Årsager til omgørelse i Arbejdsmiljøklagenævnet

Arbejdstilsynet har foretaget en gennemgang af afgørelser

omgjort af klagenæv-

net. Den viser, at:

53 pct. af afgørelserne (i alt 9) blev ændret med begrundelsen indholdsmæssige

fejl, fx mangelfulde oplysninger, mangler ved begrundelsen eller et mangelfuldt

grundlag for afgørelserne.

23 pct. (4 afgørelser) blev ændret med begrundelsen ændring af fagligt skøn.

12 pct. (2 afgørelser) blev ophævet med hhv. formelle forvaltningsretlige fejl, fx

manglende høring, begrundelse etc.

Endelig blev 12 pct. (2 afgørelser) ændret med begrundelsen konsekvensophæ-

velse, som dækker over fx rådgivningspåbud (mangepåbud), som ophæves da det

underliggende påbud bortfalder.

Del 3. Arbejdstilsynets sagsmål og sagsbehandlingstid

Arbejdstilsynet har siden anden halvdel af 2014 arbejdet med forskellige interne

sagsbehandlingsfrister for klagesager: 3 uger for klagerne over efterkommelses-

frist, fratagelse af opsættende virkning og behandling af for sent indgivet klage, 4

uger for klager over strakspåbud og forbud, og 6 uger for øvrige klager.

Disse frister blev i 2019 overholdt for henholdsvis 77 pct., 51 pct. og 70 pct. af kla-

gerne.

Antallet af klagesager, hvor fristerne er overholdt, er i 2019 steget for alle tre sags-

typer i forhold til året før.

Fristoverholdelsen er beregnet på baggrund af antal påklagede afgørelser behandlet

i Arbejdstilsynet i 2019. Tilsvarende var fristoverholdelsen i redegørelserne for

Gennemgangen omfatter de sager, som Arbejdstilsynet selv har registreret som omgjort i

2019 (i alt 17 sager). Arbejdstilsynet har ikke mulighed for at finde direkte tilbage til de en-

keltsager, der ligger bag nævnets samlede tal for omgørelser, idet Arbejdstilsynet ikke har

en samlet liste med sagsnumrene for disse sager. Forskellen på tallene skyldes bl.a., at

nogle af nævnets sager kan tælle dobbelt i nævnets beregning, men ikke gør det i Arbejds-

tilsynets opgørelse.

Med virkning fra 1. januar 2020 arbejder Arbejdstilsynet efter 2 interne sagsbehandlings-

frister: 3 uger for klager over efterkommelsesfrister m.v. og 6 uger for øvrige klager, sva-

rende til praksis før 2014.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 303: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

2016, 2017 og 2018 beregnet på baggrund af behandlede klager i de pågældende

år.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de påklagede afgørelser behandlet i Ar-

bejdstilsynet i 2019 var 41 dage mod 55 dage i 2018, 58 dage i 2017 og 70 dage i

2016. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er således faldet noget i forhold til

året før, og ligger også lavere end gennemsnittet for de forudgående 3 år.

Oversigt over udvikling i sagsbehandlingstid for klagesager

2016

2017

2018

Overholdelse af 3 ugers frist

52 %

41 %

53 %

Overholdelse af 4 ugers frist

Overholdelse af 6 ugers frist

34 %

50 %

56 %

52 %

48 %

51 %

2019

77 %

51 %

70 %

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid

70 dage

58 dage

55 dage

41 dage

Arbejdstilsynet har fortsat opmærksomhed på udviklingen i sagsbehandlingstiden.

Del 4. Arbejdstilsynets arbejde med kvalitet i afgørelser

Arbejdstilsynet har gennem flere år haft stort fokus på vigtigheden af, at de afgø-

relser, som Arbejdstilsynet træffer, både har en høj juridisk kvalitet og er fagligt

korrekte samtidig med, at afgørelserne er forståelige og kan danne udgangspunkt

for virksomhedernes forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer. Arbejdstilsynet har

særlig opmærksomhed på de grundlæggende forvaltningsretlige rammer omkring

afgørelsesvirksomheden.

Arbejdet med kvalitet i afgørelser er sket i flere faser over de senere år. For arbejdet

i tidligere år henvises til del 4 i redegørelsen for klagesager i 2015 - 2018.

Arbejdstilsynet har også i 2019 gennemført en måling af kvaliteten af afgørelser.

Der er gennemført en fælles måling for alle tilsynscentre i Arbejdstilsynet, hvor der

blev udtaget 200 sager til brug for en generel kvalitetsvurdering på organisationsni-

veau med fokus på organisatorisk læring. Målingen viste, at kvaliteten i 2019 var

forbedret lidt i forhold til målingen i 2018.

Målingen er fulgt op i de enkelte tilsynscentre, dels med læringsinitiativer, dels

med lokale målinger. Opfølgningen i centrene følges bl.a. ved jævnlige erfarings-

udvekslinger mellem centrene, herunder i forhold til gensidig læring og fornyelse

af kvalitetstiltag.

I forlængelse af politisk aftale om ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede

forhold på arbejdsmarkedet fra april 2019, er der ansat en del nye tilsynsførende i

Arbejdstilsynet.

Jurister kvalitetssikre alle påbud fra nye tilsynsførende i en peri-

ode, herunder med fokus på de forvaltningsretlige regler og rammer.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 303: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Det kan også nævnes, at Arbejdstilsynet er i gang med at implementere et elektro-

nisk værktøj til de tilsynsførende kaldet ”Hovedvej”. Ud over hjælp til forberedelse

af tilsyn, dialog og kommunikation med virksomhederne, indeholder dette værktøj

også systematiseret støtte til indsamling af data og formulering af korrekte afgørel-

ser på forskellige fokusområder.

Herudover gennemfører Arbejdstilsynet fortsat systematisk vidensopsamling og

koordinering, bl.a. i forhold til afgørelser fra Arbejdsmiljøklagenævnet. Arbejdet

foregår bl.a. i regi af en landsdækkende juragruppe, som mødes jævnligt, og hvor

der er fokus på afgørelser fra Arbejdsmiljøklagenævnet, praksisopsamling, læring

og videndeling på tværs af Arbejdstilsynet.

Endelig forstsætter samarbejdet med Arbejdsmiljøklagenævnets sekretariat, dels

gennem en løbende dialog, dels gennem møder, hvor udviklingen på klagesags-

området følges, og hvor der opsamles viden og erfaringer, som kan danne grund-

lag for yderligere initiativer.

Del 5. Principielle klagenævnsafgørelser med Arbejdstilsynets

kommentarer

Denne del af redegørelsen indeholder resumé af afgørelser af almen og principiel

interesse.

afsnit 5.1.

er gennemgået 2 principielle afgørelser, hvor klagenævnet har tiltrådt

Arbejdstilsynets afgørelser.

afsnit 5.2.

er opregnet de afgørelser, som er medtaget i klagenævnets nyheds-

breve samt i nævnets resumeer heraf. Der er medtaget 8 afgørelser, hvor klagenæv-

net enten har ophævet Arbejdstilsynets afgørelse eller sendt sagen tilbage til Ar-

bejdstilsynet til fornyet behandling (hjemvisning). Hvert resumé indeholder en be-

skrivelse af sagen, klagenævnets afgørelse, begrundelse herfor samt hvordan Ar-

bejdstilsynet har fulgt op på afgørelsen.

Gennemgangen viser, at af de 4 sager, som blev

hjemvist

til fornyet behandling i

Arbejdstilsynet, har tilsynscentrene valgt at henlægge 3 af sagerne, mens 1 sag blev

genoptaget af Arbejdstilsynet, jf. nærmere under de enkelte sager.

5.1. Klagenævnet tiltræder 2 afgørelser

Sag nr. 1: Fastholdelse af strakspåbud om, at aflæsningen af containere fore-

går sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, således at der ikke er færdsel oven på

containere uden, der er sikret mod nedstyrtning.

Ved et tilsyn på en byggeplads konstaterede Arbejdstilsynet, at der var ved at blive

aflæsset et mandskabsskur på ca. 9x3x3 meter, og at aflæsningen foregik med en

lastbil-monteret kran og en 4-slings kæde. Der var placeret 2 løfteøjer på hver side

af skuret helt ude ved kanten, og de 4 kæder sad således i de 4 løfteøjer. Skuret

blev placeret parallelt op ad et tilsvarende skur, og det var derfor ikke muligt at de-

montere de 2 kæder, som var placeret op ad det andet skur fra en stige. Endvidere

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 303: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

konstaterede Arbejdstilsynet, at den ansatte chauffør, efter at han havde afsat sku-

ret, gik oppe på skuret i 3 meters højde, mens kranen var placeret inde over skuret.

Den ansatte var ikke iført faldsikringsudstyr, og da han demonterede de 2 kæder på

den side af skuret, som var placeret mod terræn, var han dermed i nedstyrtnings-

fare.

På den baggrund afgav Arbejdstilsynet strakspåbud om, at aflæsningen af contai-

nere foregår sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, således at der ikke er færdsel oven

på containere uden, der er sikret mod nedstyrtning.

I klagen over strakspåbuddet anførte virksomhedens partsrepræsentant, at containe-

ren havde et plant tag

–

helt uden hældning. Arbejdet kunne derfor sammenlignes

med arbejde på et fladt tag, og det fremgår af § 38 i bekendtgørelse om bygge- og

anlægsarbejde, at der er en grænse på 3,5 meter, før der er krav om rækværk ved

arbejde på tag med en hældning på under 15 grader. Efter bekendtgørelsens § 37,

stk. 2, skal sikkerhedsforanstaltningerne vælges så faren ved deres etablering og

fjernelse var mindre end den fare, de skulle afværge, og det var konkret ikke muligt

at vælge en anden løsning, som ikke ville indebære en større fare ved etablering og

fjernelse end det kortvarige arbejde med montering af kædesling.

Arbejdstilsynet anførte i udtalelsen til Arbejdsmiljøklagenævnet, at der rettelig var

tale om et mandskabsskur og henviste til § 37, stk. 1 i bekendtgørelse om bygge-

og anlægsarbejde, hvorefter der ved arbejde og færdsel i og på konstruktioner, ar-

bejdsdæk, arbejdsplatforme, o.l. samt i øvrigt, hvor der er risiko for nedstyrtning,

skal, hvor det er nødvendigt af hensyn til de beskæftigedes sikkerhed og sundhed,

etableres kollektive sikkerhedsforanstaltninger, fx rækværk, skærme eller net, der

effektivt sikrer mod nedstyrtning. Ved arbejde og færdsel på tage skal der træffes

sikkerhedsforanstaltninger som angivet i § 38. Begge bestemmelser indeholder

krav om, at ansatte under arbejdet skal sikres mod nedstyrtning, og § 37 udgør ho-

vedreglen for kravene til sikring mod nedstyrtning.

Det er ifølge At-vejledning

2.4.1 ”Fald fra højden på byggepladser” Arbejdstilsy-

nets administrative praksis, at der altid skal være sikret mod nedstyrtning fra ca. 2

meter og derover, da højden i sig selv udgør en risiko for tilskadekomst. Ved højde

under 2 meter skal der også sikres, hvis der på grund af forhold ved arbejdet, vejr-

forhold eller underlaget er særlig fare for nedstyrtning.

§ 38 i bygge- og anlægsbekendtgørelsen udgør undtagelsen til hovedreglen i § 37

og vedrører arbejde og færdsel på tage. I den konkrete sag var der tale om demon-

tering/afhugning af krankæder fra løfteøjer på et mandskabsskur i 3 meters højde,

og arbejdet var dermed omfattet af hovedreglens ordlyd, som eksplicit omhandler

arbejde og færdsel på bygninger og konstruktioner, hvor der er risiko for nedstyrt-

ning. Efter Arbejdstilsynets opfattelse var mandskabsskuret en konstruktion eller et

teknisk hjælpemiddel, og allerede af den grund var arbejdet ikke tagarbejde omfat-

tet af § 38. § 38 vedrører tagarbejde, og eftersom der er tale om en undtagelse til

hovedreglen i § 37, skal den fortolkes indskrænkende. Arbejdstilsynet vurderede, at

oversiden på et mandskabsskur ikke var at betragte som et tag efter § 38, og at ned-

styrtningsfaren ved færdsel og arbejde oven på mandskabsskuret var omfattet af

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 303: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

hovedreglen i § 37. Arbejdstilsynet henviste til Branchevejledning om anhugning

og afhugning af containere, pavilloner og mandskabsskure, hvor det fremgik, at an-

og afhugning kan ske fra oversiden af skurvognen, hvis det ikke er muligt at an- og

afhugge i alle anhugningspunkter på anden måde, men at: ”det er en forudsætning,

at der

er sikret mod nedstyrtning.”

Afslutningsvis bemærkede Arbejdstilsynet, at der i den konkrete sag skulle sikres

mod nedstyrtningsfare

–

uanset om der var tale om arbejde omfattet af § 37 eller

tagarbejde omfattet af § 38, stk. 1, nr. 1, idet arbejdet med demontering af kæder

var opmærksomhedskrævende arbejde, der udføres tæt på det sted, hvor man kan

falde ned, jf. At-vejledning 2.4.2.

Ved afgørelse af 28. november 2019 fastholdt Arbejdsmiljøklagenævnet Arbejds-

tilsynets strakspåbud til virksomheden. Et flertal på 9 af nævnets 11 medlemmer

bemærkede, at de var enige i det af Arbejdstilsynet anførte og hjemlede afgørelsen

i § 37.

Mindretalsudtalelse: Et mindretal på 2 af nævnets medlemmer fandt, at Arbejdstil-

synet ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, hvilke regler der er gældende,

og hvilke tekniske løsninger der er mulige.

Sag nr. 2: Fastholdelse af påbud om at sikre, at arbejdet ikke medfører risiko

for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning i forbindelse

med arbejdet samt påbud om at bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed

på arbejdsmiljøområdet til at bistå sig med at efterkomme påbuddet.

På baggrund af besøg på en virksomhed, hvor der blev afholdt gruppesamtaler med

ansatte samt samtaler med ledelse og arbejdsmiljørepræsentanter vurderede Ar-

bejdstilsynet, at der ved arbejdets udførelse i forbindelse med arbejdet på virksom-

heden var risiko for forringelse af det fysiske eller psykiske helbred som følge af

mobning.

Arbejdstilsynet lagde ved vurderingen heraf vægt på, at risikoen for forringelse af

det fysiske eller psykiske helbred som følge af mobning ikke var forebygget til-

strækkeligt, og vurderede på baggrund af oplysninger fra de ansatte, som ledelsen

havde bekræftet eller som ledelsen fandt genkendelige, at der er ansatte, der er ud-

sat for mobbehandlinger fra en kollega (X), og at handlingerne har stået på over

flere år. Mobbehandlingerne drejede sig blandt andet om bagtalelse, usaglig faglig

kritik, skæld ud, affærdigelser, overfusninger og kritik og ydmygende udstilling i

overværelse af andre, affærdigende ignorering og usandfærdig henvisning til klager

fra kunder.

Arbejdstilsynet lagde i vurderingen vægt på oplysninger om, at disse handlinger fo-

rekom ugentligt, og at handlingerne for enkelte ansattes vedkommende var syste-

matisk og personrettet, og at de ansatte, der udsættes for handlingerne, opfattede

dem som krænkende og nedværdigende.

Arbejdstilsynet vurderede endvidere, at de ansatte ikke kunne forsvare sig effektivt

imod handlingerne, da X havde funktion af faglig leder, og der dermed var et ulige

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 303: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

magtforhold mellem X og kollegerne, da kollegers forsøg på at stoppe adfærden

ikke havde ændret X´s adfærd, og da den krænkende adfærd ofte blev udøvet i en

kontekst (foran kolleger, studerende eller kunder), hvor det er meget vanskeligt for

de ansatte at forsvare sig mod de krænkende handlinger. Arbejdstilsynet vurderede

derfor, at de krænkende handlinger havde karakter af mobning.

Det indgik desuden i Arbejdstilsynets vurdering, at ledelsen flere gange havde for-

søgt at have adfærdskorrigerende samtaler med den pågældende ansatte om rimelig

og acceptabel adfærd samt haft den ansatte på kursus i konflikthåndtering/nedtrap-

ning, men at disse tiltag ikke havde haft en varig effekt.

Arbejdstilsynet vurderede derfor samlet, at der ved arbejdets udførelse i forbindelse

med arbejdet på virksomheden var risiko for forringelse af det fysiske eller psyki-

ske helbred som følge af mobning. Utilstrækkelig forebyggelse af mobning forøger

de ansattes risiko for at få stress og stressrelaterede sygdomme som fx angst, de-

pression og hjerte-karsygdomme samt for i nogle tilfælde at udvikle posttraumatisk

belastningsreaktion (PTSD).

I klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet anførte virksomheden, at X´s funktion som

faglig-administrativ ledelse

falder uden for begrebet ”krænkende handlinger”, når

der er tale om almindelig udøvelse af ledelse, kollegial feedback o.l. Virksomheden

mente, at Arbejdstilsynet ikke burde være gået ind i sagen, da Arbejdstilsynet

ifølge Arbejdstilsynets interne instruks IN-4-1ikke skal gå nærmere ind i en sag,

hvis problemer i det psykiske arbejdsmiljø har direkte baggrund i ledelsesfunktio-

ner og/eller overensstemmelser og konflikter mellem kolleger eller mellem ledelse

og ansatte, der er begrundet i forskel i temperament, sym- og antipati samt følelsen

af at være forbigået.

Et flertal i klagenævnet bemærkede, at krænkende handlinger kan udøves af både

ansatte og ledere, og at selvom krænkende handlinger mellem kolleger er mere ud-

bredt, opleves krænkende handlinger udøvet af en leder ofte som ekstra belastende.

Det samme gælder, hvis der er uformelle magtforhold, herunder situationer, hvor

medarbejdere med en stærk position på arbejdspladsen krænker kolleger. Klage-

nævnets flertal bemærkede hertil, at selvom kollega X ikke var leder som sådan,

havde pågældende en ledelses- og kontrolfunktion.

Flertallet i klagenævnet bemærkede yderligere, at de refererede handlinger lå uden

for ledelsesfunktionen. Arbejdsgiver kan således ikke frasige sig ansvaret ved at

henvise til, at handlingerne er udført af en kollega, der har en faglig-administrativ

ledelses- og kontrolfunktion, når handlingerne overskrider, hvad der kan siges at

være faglig acceptabel adfærd.

Virksomheden anførte videre i klagen over påbuddene, at Arbejdstilsynets afgø-

relse i vidt omfang indeholdt anonyme udsagn, der bar præg af følelsesladede sub-

jektive beretninger. Virksomheden anførte i den forbindelse, at kravene til saglig-

hed var tilsidesat, og at sagen derfor burde revurderes med henblik på at foretage

en vurdering ud fra sagligt konstaterede forhold og ikke anonyme stemningspræ-

gede beretninger.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 303: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Et flertal i klagenævnet bemærkede hertil, at det er personens oplevelse af de kræn-

kende handlinger, der er central. Det vil således altid være de ansattes subjektive

beretninger om handlingerne, der vil blive lagt til grund for vurderingen af, om der

er tale om mobning.

5.2 Klagenævnet tiltræder ikke/kun delvist afgørelse (4 ophævet og 4 hjemvist)

Sag nr. 1: Hjemvisning af påbud om at sikre at høje følelsesmæssige krav i ar-

bejdet med patienter og pårørende ikke forringer de ansattes sikkerhed og

sundhed

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos virksomheden og afgav i den forbindelse

påbud til virksomheden om at sikre, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet med

patienter og pårørende på afdelingen ikke forringer de ansattes sikkerhed og sund-

hed.

Et flertal af nævnets stemmeberettigede medlemmer hjemviste Arbejdstilsynets af-

gørelse, da det var uklart, hvorvidt arbejdet med patienter og pårørende var plan-

lagt, tilrettelagt og udført, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvar-

ligt.

Flertallet fandt, at sagen ikke i tilstrækkelig grad var oplyst i forhold til, om der

faktisk var en utilstrækkelig mulighed for at bearbejde følelsesmæssige belastnin-

ger som følge af de høje følelsesmæssige krav i arbejdet.

Flertallet lagde herved vægt på, at det ikke var tilstrækkeligt belyst, hvordan de be-

skrevne forebyggende tiltag fungerede, herunder i hvilken grad tiltagene blev an-

vendt af sygeplejerskerne i det daglige, når de var udsat for høje følelsesmæssige

krav under arbejdet med patienter og pårørende.

Flertallet lagde i den forbindelse vægt på, at virksomheden havde oplyst om en

række forebyggende tiltag og systematiske foranstaltninger til håndtering og fore-

byggelse af følelsesmæssige belastninger, herunder briefing, defusing, tværfaglig

debriefing, pop-up møder, daglig sparring på teammøder mellem kolleger, supervi-

sion, plejeteams, daglige teammøder, mentorordning, systematisk vagtoverleve-

ring, nærværende ledelsesmæssig

støtte og ”åben dør” for de ansatte.

Et mindretal fandt, at de tiltag, som arbejdsgiveren havde iværksat, ikke var til-

strækkelige til at imødegå de dokumenterede høje følelsesmæssige krav, og ville af

den grund fastholde påbuddet.

(j.nr. 18-45928) - Arbejdstilsynets j. nr. 20180027197.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse til efterretning og

har ikke foretaget sig yderligere på baggrund af den konkrete sag.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 303: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Sag nr. 2: Ophævelse af Arbejdstilsynets påbud om at sikre et tilstrækkeligt

antal forsvarlige adgangs- og flugtveje i virksomhedens kompressorenheder af

en sådan dimensionering og udformning at de kan passeres uden risiko (CE-

mærkede maskiner)

Arbejdstilsynet gav påbud til en virksomhed om at sikre, at der i virksomhedens

kompressorstation er et tilstrækkeligt antal forsvarlige adgangs- og flugtveje af en

sådan dimensionering og udformning, at de kan passeres uden risiko, særlig under

hensyn til, at der i virksomhedens kompressorstation kan opstå eksplosiv atmo-

sfære.

Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn ophævede afgørelsen. Nævnet fandt, at der ikke

var hjemmel til at afgive et sådan påbud. Nævnet vurderede, at Arbejdstilsynets på-

bud vedrører selve indretningen og konstruktionen af kompressorstationen.

Nævnet lagde herved vægt på, at de to kompressorenheder er fuldt integrerede CE-

mærkede maskiner. Der er derfor en formodning for, at disse i deres helhed opfyl-

der de væsentligste sikkerheds- og sundhedsmæssige krav til indretning af disse ef-

ter arbejdsmiljøreglerne.

Nævnet henviste til Arbejdstilsynets mulighed for at påbyde den, der har leveret el-

ler markedsført en CE-mærket maskine, at træffe nødvendige foranstaltninger til

afværgelse af fare for sikkerhed eller sundhed.

(j.nr. 18-38917) - Arbejdstilsynets j. nr. 20180000048.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse til efterretning. Sa-

gen har efterfølgende været drøftet med Arbejdsmiljøklagenævnets sekretariat i

forhold til Arbejdstilsynets muligheder for at give påbud om overtrædelse af ar-

bejdsmiljøloven ved anvendelse af en CE-mærket maskine, et CE-mærket teknisk

hjælpemiddel eller lignende, hvor den konkrete anvendelse af produktet er ufor-

svarlig og medfører en væsentlig risiko for personskade.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 303: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Sag nr. 3: Ophævelse af påbud om at undersøge integriteten af virksomhedens

kompressorstation (CE-mærkede maskiner)

Arbejdstilsynet gav påbud til en virksomhed om at undersøge risikoen for at døre,

låger, dæksler og andre løsdele kan blive slynget bort og forårsage skade ved en

eksplosion inde i kompressorenhederne (CE-mærkede maskiner).

Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn ophævede afgørelsen. Nævnet fandt, at der ikke

var hjemmel til at afgive et sådan påbud.

Nævnet fandt, at det givne undersøgelsespåbud var et påbud om en undersøgelse af

selve konstruktionens sikkerhed. Det er der ikke hjemmel til efter arbejdsmiljølo-

ven, da der er tale om CE-mærkede maskiner, medmindre det omhandler anvendel-

sen af maskinen - og forudsat det ikke indebærer ændringer af maskinen.

Nævnet vurderede, at Arbejdstilsynet hverken havde dokumenteret en konkret be-

grundet mistanke om overtrædelse af forhold, der omhandler arbejdets udførelse el-

ler anvendelse af kompressorenhederne, eller at påbuddet var givet som led i en

mere generel undersøgelse eller løbende kontrol af forholdene.

Nævnet henviste til Arbejdstilsynets mulighed for at påbyde den, der har leveret el-

ler markedsført en CE-mærket maskine, at træffe nødvendige foranstaltninger til

afværgelse af fare for sikkerhed eller sundhed.

(j.nr. 18-38928) - Arbejdstilsynets j. nr. 20180000060.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse til efterretning. Sa-

gen har efterfølgende været drøftet med Arbejdsmiljøklagenævnets sekretariat i

forhold til Arbejdstilsynets muligheder for at give påbud om overtrædelse af ar-

bejdsmiljøloven ved anvendelse af en CE-mærket maskine, et CE-mærket teknisk

hjælpemiddel eller lignende, hvor den konkrete anvendelse af produktet er ufor-

svarlig og medfører en væsentlig risiko for personskade.

Sag nr. 4: Ophævelse af afgørelse uden handlepligt om at virksomheden havde

overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om, at arbejdet med rengøring

ikke var foregået fuldt forsvarligt

Arbejdstilsynet traf afgørelse uden handlepligt om, at virksomheden havde over-

trådt arbejdsmiljølovgivningens regler om, at arbejdet med rengøring ikke var fore-

gået fuldt forsvarligt.

Et enigt nævn vurderede, at der ikke var grundlag for en afgørelse om, at arbejdet

med rengøring ikke var foregået fuldt forsvarligt.

Nævnet lagde vægt på, at der ikke var konstateret eller oplyst om anvendelse af

produktet Klorin, ud over den unge undervisningspligtiges anvendelse af klorin,

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 303: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

der førte til en arbejdsulykke. Virksomheden fik som følge heraf påbud om, at unge

ikke må beskæftiges med farlige stoffer og materialer.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at unge undervisningspligtige slet ikke må an-

vende produktet. Der er derfor ikke grundlag for en afgørelse om anvendelse heraf.

(j.nr. 19-4368) - Arbejdstilsynets j. nr. 20180074752.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse til efterretning.

Sag nr. 5: Hjemvisning af strakspåbud om at sikre, at de ansatte ikke bliver

udsat for unødig påvirkning fra stoffer og materialer i form af slam indehol-

dende tungmetaller i forbindelse med deres arbejde hos virksomheden.

Nævnet hjemviste afgørelsen og lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrække-

lig grad havde oplyst om omfanget af den nærmere eksponering af tungmetaller i

form af arsen, bly, cadmium, chrom, kobber, kviksølv, nikkel og zink samt kalk og

flyveaske.

Nævnet lagde desuden vægt på, at det også er uklart, i hvilket omfang slammet var

vådt eller i form af støv i forhold til Arbejdstilsynets fotos i sagen sammenholdt

med virksomhedens oplysninger i klagen.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at der manglede oplysninger om det konkrete ar-

bejdes udførelse i lokalet ved vandbehandlingen. Det var uklart, om de ansatte var

inde i rummet, når slammet faldt ned i et åbent lad på en minidumper.

(j.nr. 19-16994) - Arbejdstilsynets j. nr. 20190012968.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse til efterretning og

har ikke foretaget sig yderligere i den konkrete sag, da strakspåbuddet var afgivet i

forbindelse med et undersøgelsesbesøg på en virksomhed med et anerkendt ar-

bejdsmiljøcertifikat. Arbejdstilsynet vurderede efter hjemvisningen ikke, at tilsynet

kunne dokumentere, at der var betydelig fare forbundet med arbejdet.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 303: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Sag nr. 6: Hjemvisning af sager med henblik på Arbejdstilsynets stillingtagen

til, om der på baggrund af de nye oplysninger fra virksomheden er grundlag

for at genoptage tilsynets tidligere afgørelser.

Arbejdstilsynet gav påbud til en virksomhed om straks at sikre, at ansatte ikke ud-

sættes for unødig påvirkning fra isocyanater, påbud om at etablere effektiv ventila-

tion, hvor udsugningen så vidt muligt skal fjerne forureningen på det sted, hvor den

udvikles, samt påbud om at bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste sagen med henblik på Arbejdstilsynets stil-

lingtagen til, om der på baggrund af nye oplysninger fra virksomheden var grund-

lag for at genoptage tilsynets tidligere afgørelser.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ikke havde betragtet brevene fra virksom-

heden som anmodninger om genoptagelse og heller ikke tilsynets breve som afgø-

relser om afslag på genoptagelse.

(j.nr. 19-38763) - Arbejdstilsynets j. nr. 20190041708.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Efter Arbejdsmiljøklagenævnets hjemvisning i klagesagen har Arbejdstilsynet truf-

fet afgørelse over for virksomheden om, at der ikke er grundlag for at genoptage

sagen vedr. Arbejdstilsynets tidligere afgørelser. Arbejdstilsynet har lagt vægt på,

at de nye oplysninger fra virksomheden ikke ville have givet Arbejdstilsynet anled-

ning til at træffe en anden afgørelse, hvis Arbejdstilsynet havde været bekendt med

disse oplysninger på tidspunktet for afgivelse af strakspåbud, påbud og rådgiv-

ningspåbud.

Sag nr. 7: Ophævelse af strakspåbud om at sikre, at alenearbejde uden alar-

meringsmulighed i forbindelse med viceværtfunktionen tilrettelægges, så risi-

koen for vold imødegås. Kan faren ikke imødegås, må den ansatte ikke ar-

bejde alene.

Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede afgørelsen og fandt at strakspåbuddet om at

sikre, at alenearbejde uden alarmeringsmulighed i forbindelse med viceværtfunkti-

onen tilrettelægges, så risikoen for vold imødegås på arbejdsstedet, efter sin ordlyd

har karakter af et metodepåbud om brug af alarmer, hvilket der ikke er hjemmel til

i de regler, som der er henvist til.

Et mindretal på 4 af nævnets medlemmer fandt, at sagen bør hjemvises, eller afgø-

relsen tiltrædes med ændret formulering. Påbuddet var givet efter § 11 i bekendtgø-

relse om arbejdets udførelse, hvorfor mindretallet fandt, at der ikke var tale om et

metodepåbud.

(j.nr. 19-29268) - Arbejdstilsynets j. nr. 20190026307.

Arbejdstilsynets bemærkninger

BEU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 303: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdstilsynet har taget Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse til efterretning og

har ikke foretaget sig yderligere i forbindelse med den konkrete sag.

Sag nr. 8: Hjemvisning af afgørelse om at sikre, at arbejdet ikke medfører ri-

siko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning i forbin-

delse med arbejdet i virksomheden samt ophævelse af afgørelse med rådgiv-

ningspåbud

Om mobning:

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at selvom krænkende handlinger har fundet sted

blandt de ansatte i virksomheden, er det uklart, om der foregår mobning, da sagen

ikke er tilstrækkeligt oplyst.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad har oplyst, om

det er den eller de samme personer, der systematisk udsættes for krænkende hand-

linger, som de ikke kan forsvare sig imod, og om det er den eller de samme perso-

ner, der udøver de krænkende handlinger.

Nævnet lagde desuden vægt på, at det i forhold til Arbejdstilsynets beskrivelse af

den interne konflikt i virksomheden alene er oplyst, at der i virksomheden aktuelt

er enkelte ansatte, som har svært ved at følge retningslinjerne, hvorfor de ansatte

har fået skriftlige advarsler.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

Om brug af autoriseret rådgivervirksomhed:

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for påbuddet om at bruge

en autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet.

Nævnet lagde vægt på, at der ikke er truffet en afgørelse om overtrædelse af ar-

bejdsmiljølovgivningen, da nævnet har hjemvist Arbejdstilsynets afgørelse med på-

bud om, at virksomheden skal sikre, at arbejdet ikke medfører risiko for fysisk eller

psykisk helbredsforringelse som følge af mobning.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

(j.nr. 19-29188) - Arbejdstilsynets j. nr. 20190024526.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse til efterretning. Der

er ikke foretaget nyt tilsynsbesøg, da Arbejdstilsynet har vurderet, at dette ikke vil

kunne tilføre yderligere.